2013 Årsskrift 2013 Forord ................................................................................................................................................................... 6 Forretning og almennytte ...................................................................................................................................... 8 Bestyrelsen for VILLUM FONDEN .................................................................................................................... 12 Bestyrelsen for VELUX FONDEN ....................................................................................................................... 13 Tobaksvejen 10 DK-2860 Søborg Tlf.: (+45) 39 57 09 57 E-mail: [email protected] www.villumfonden.dk, www.veluxfonden.dk Regnskab og nøgletal VILLUM FONDEN .......................................................................................................... 14 Regnskab og nøgletal VELUX FONDEN ............................................................................................................ 15 Interview med Lars Kann-Rasmussen ................................................................................................................... 16 Bevillinger 2013 fra VILLUM FONDEN ............................................................................................................ 28 Bevillinger 2013 fra VELUX FONDEN ............................................................................................................... 36 Direktion: Direktør, cand.scient.pol. Kjeld Juel Petersen, VILLUM FONDEN Direktør, cand.jur. Ane Hendriksen, VELUX FONDEN Direktør, cand.scient.pol. Anders Kirketerp-Møller, Den fælles fondsadminitration Postkort fra støttede projekter ............................................................................................................................. 46 Hvad bestemmer fordeling af liv på jorden? .......................................................................................................... 58 Carsten Rahbek Små dyr fortæller om vores oprindelse ................................................................................................................. 62 Katrine Worsaae Bedre bygninger og indeklima uden skimmelsvampe ............................................................................................. 66 Birgitte Andersen Juridisk sekretær: Advokat Christian Gregersen, Advokatfirmaet Bruun & Hjejle Revisor: Statsaut. revisor Gert Fisker Tomczyk, Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers Nye mikroorganismer og enzymer i biogasanlæg .................................................................................................. 70 Per Halkjær Nielsen og Lene Lange Alle tiders historie – sagaer fra nordens oldtid ...................................................................................................... 74 Matthew James Driscoll Metrificeringen af videnskaberne .......................................................................................................................... 78 © VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN 2013 Årsskriftet er udgivet i januar 2014 Redaktion: Henrik Tronier Redaktionssekretær: Dorte Sandberg Layout: Jens Raadal Produktion: Marketingbrokers ApS ISSN: 0905-1015 Poul Erik Mouritzen Når migranter bliver gamle .................................................................................................................................. 82 Anika Liversage Øjet - et vindue til hjernens funktion ................................................................................................................... 86 Henrik Lund-Andersen Seniorværkstederne i Svendborg .......................................................................................................................... 90 Rasmus Vej Wilsehaven – en præstegårdshave fra oplysningstiden ............................................................................................ 94 Herman Rømer Grønlands teknologihistorie ................................................................................................................................. 96 Hans P. Steenfos og Jørgen Taagholt Headspace - ny tidlig hjælp til sårbare børn og unge .......................................................................................... 100 Poul Nyrup Rasmussen TAGDEL.dk ...................................................................................................................................................... 104 Anne Katrine Heje Larsen og Stefan Tholstrup Schmidt Tryk: Sangill Grafisk Tryksagsnummer: 0096 Årsskriftet er trykt i henhold til miljøcertificering en DS/EN ISO 14001. Årsskriftet er trykt på Svanemærket og FSC®mærket papir Cocoon, der er en ny og meget hvid genbrugspapirkvalitet. Papiret er produceret af genbrugspapir, der er samlet ind på kontorer omkring Paris i Frankrig. Cocoon er klimakompenseret gennem et projekt, der gennemfører genplantning af skov i Mocambique. Klimakompensering en er foregået gennem papirleverandøren. Omslag: Designet af Smike Käszner med inspiration fra Musikmuseets nye udstilling i det tidligere Radiohus, som er præsenteret i årsskriftet. 4 KOLOFON RODACIE – Et legeland .................................................................................................................................... 108 Ioana Parpala En social indsats for udsatte børn og unge i Grønland ....................................................................................... 112 Nanna Frost Fra drøm til virkelighed: Et nyt musikmuseum i det tidligere Radiohus .............................................................. 116 Lisbet Torp Skoven og biodiversiteten .................................................................................................................................. 122 Anders Højgård Petersen, Thomas Hedemark Lundhede og Carsten Rahbek Oceana: Genopretning af Østersøen ................................................................................................................... 126 Andrew Sharpless Erhvervslivets rolle i fremtidens bæredygtige økonomi ....................................................................................... 130 Bo Normander INDHOLDSFORTEGNELSE 5 Forord Fonde fortsat i fokus De seneste års stigende fokus på fondsverdenen fortsatte i 2013. Det udmøntede sig bl.a. i forslag til ny lov for de erhvervsdrivende fonde, som vi også i VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN fulgte med stor interesse. Begge vore fonde er ganske vist rent almennyttige og ikke direkte omfattet af lovforslaget, men vi ser en vigtig pointe i at tage alvorlig bestik af strømpile i samfundet, der drives af forventninger til moderne og ansvarlig fondsdrift. Denne interesse hænger bl.a. sammen med, at begge fonde i de seneste år har oplevet stor vækst i deres aktiviteter – som bl.a. skyldes et stadigt mere opsøgende arbejde over for de mange ansøgermiljøer, hovedsageligt i Danmark, men også i udlandet og Grønland. Styrket fondsorganisation Med udgangspunkt i ønsket om at fremtidssikre fondenes evne til at kunne håndtere det stigende aktivitetsniveau, i form af stadigt dybere dialog med ansøgermiljøerne, stigende antal uddelinger og øget projektkompleksitet gennemførte ledelsen hen over årsskiftet 2012-13 en kortlægning af fondenes organisation og arbejdsprocesser. Som resultat af kortlægningen og analysen blev Modtagermiljøer Bestyrelsen i VILLUM FONDEN Bestyrelsen i VELUX FONDEN VILLUM FONDENs uddelingsområder Natur- og teknisk videnskab Dagslys- og bygningskomponent prisen VELUX FONDENs uddelingsområder Miljø og bæredygtighed Sociale projekter, også i udlandet Humanvidenskab, kunst og kultur Øvrige store opgaver Aktive ældre Miljø og bæredygtighed Sociale projekter i Danmark den daglige ledelse per 1. maj 2013 styrket ved opdeling af det fælles fondssekretariat i tre direktionsområder og dermed udnævnelse af yderligere to direktører. Den daglige ledelse i VILLUM FONDEN forestås også fremover af direktør Kjeld Juel Petersen, mens den daglige ledelse af VELUX FONDEN varetages af direktør Ane Hendriksen. Ledelsen af de fælles fondsadministrative funktioner, der i det daglige understøtter begge fondes uddelende aktiviteter, varetages af direktør Anders Kirketerp-Møller. at fremtidssikre fondenes formuestilling. Tillige sigter fondenes bestyrelser på at opnå et afkast af formuen, der giver mulighed for løbende at uddele til de mange uddelingsområder, som fondenes stifter har ønsket og udtrykt i deres fundatser. Begge fondes bestyrelser har i 2013 vedtaget, at fondenes formuepleje skal indebære aktive og løbende overvejelser om at anbringe formuen i ansvarlige investeringer. Formueforhold Fondenes bestyrelser har blandt andet ansvar for Uddelingerne i 2013 2013 var i uddelingsøjemed et begivenhedsrigt år med uddelinger fra VILLUM FONDEN på 942 mio. kr. og fra VELUX FONDEN på 240 mio. kr. Heraf gik omkring halvdelen til forskning over en bred kam. Desuden bidrog begge fonde til at løse miljømæssige, sociale og kulturelle opgaver. Vi håber med Årsskrift 2013 at give et indblik i fondenes arbejde og den indsats, der er ydet fra begge fondes bestyrelser og administration såvel som fra forfatterne til årsskriftets artikler. Vi takker for den fortsatte interesse fra ansøgere inden for vore mange uddelingsområder og for den dialog og åbenhed, vi møder, når vi iværksætter nye initiativer. Tak også til bestyrelsesmedlemmer, arbejdsgrupper, sagkyndige og medarbejdere samt fondenes rådgivere og leverandører for indsatsen i det forløbne år. En særlig tak skal lyde til VKR Firmagruppen, på hvis virke de fleste af vores donationer hviler. Lars E. Kann-Rasmussen VILLUM FONDEN Hans Kann Rasmussen VELUX FONDEN De faciliterende fonde Styrkelsen af fondenes ledelse sigter også mod bedre at kunne udnytte begge fondes betydelige uddelingskraft i et mere systematisk og målrettet arbejde med udvikling af den selvstændigt opsøgende fondsvirksomhed, som har været undervejs i en del år. Det opsøgende arbejde sigter på at møde nye ideer hos potentielle ansøgere såvel som at fremme ansøgningernes kvalitet og antal. Ideer afprøves og drøftes mellem aktørerne, således at de økonomiske rammer og gennemførsel af projekterne kan aftales i fællesskab mellem alle parter. Fondene ønsker at agere faciliterende og tillige bidrage til at sætte komplekse problemstillinger på dagsordenen og til løsninger af samfundets udfordringer. Aldrings- og øjenforskning Fondsadministrationen Administrativ support Økonomi, finans og regnskab HR Kommunikation Facilities Management Fondsjura Formueforhold Strategisupport og udvikling IT Den nye organisationsstruktur i VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN. 6 FORORD VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 7 Forretning og almennytte VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er begge rent almennyttige fonde, der støtter videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, miljømæssige og sociale formål. De to fonde har over de seneste henholdsvis 42 og 32 år foretaget almennyttige uddelinger for i alt mere end 5 milliarder kr. – ”til glæde, opmuntring og nytte for mange mennesker” – som stifteren, Villum Kann Rasmussen, for mere end 25 år siden udtrykte ønske om i fondenes første årsskrift (1986). I 2013 uddelte VILLUM FONDEN 942 mio. kr. og VELUX FONDEN 240 mio. kr. til almen nyttige formål. Hvor kommer pengene fra? Midlerne til det almennyttige arbejde kommer fra den virksomhedsgruppe, som Villum Kann Rasmussen var ophavsmanden til, nemlig VKR Gruppen. Selskaberne i gruppen udvikler, fremstiller og markedsfører VELUX ovenlysvinduer og andre bygningskomponenter, som bringer dagslys, frisk 1.000 300 900 800 250 700 200 600 500 150 400 100 300 200 50 100 0 2009 2010 2011 2012 2013 2009 2010 2011 2012 Miljø udland Sociale projekter i Danmark Miljø Oftalmologi Miljø Danmark Øvrige store opgaver Kultur Aldringsforskning Sociale projekter i Østeuropa Forskning og forskningsformidling Sociale projekter i Danmark Aktive ældre Sociale projekter i Grønland VILLUM FONDENs samlede bevillinger 2009-2013 (mio. kr.) 8 0 FORRETNING OG ALMENNYTTE 2013 Humanvidenskab VELUX FONDENs samlede bevillinger 2009-2013 (mio. kr.) luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. VKR Gruppens 13.500 medarbejdere over hele verden yder dagligt en indsats for at sikre, at forretningen løbende udvikler sig og skaber samfundsværdi, dels gennem virksomhedens produkter, dels gennem den del af overskuddet, der via fondene uddeles til almennyttige projekter og aktiviteter både i Danmark og udlandet. Ikke erhvervsdrivende Selvom VILLUM FONDEN er hovedaktionær i VKR Gruppen – mens VELUX FONDEN trods navnet ikke har ejerandele i firmaet – er begge fonde rent almennyttige. VILLUM FONDEN er således, i modsætning til fx A.P. Møller Fonden, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden m.fl., ikke samtidig erhvervsdrivende – dvs. med bestemmende indflydelse i det bagvedliggende selskab. Men VILLUM FONDEN har alligevel et fundatsbestemt og væsentligt medejeransvar over for VKR Gruppen og dens medarbejdere. Fonden skal især medvirke til, at VKR Holding A/S (som er moderselskab for firmagruppen) har en relevant bestyrelse, der effektivt leder og kontrollerer selskabet med sigte på dets levedygtighed og opretholdelse som mønsterfirma. Et system af checks-and-balances mellem de tre hovedaktionærer, hvoraf fonden er langt den største, men altså uden selvstændig bestemmende indflydelse, medvirker til at sikre den fornødne stabilitet og balance i aktionærkredsens beslutninger og dermed optimale ejerforhold til gavn for firmagruppen. (Læs mere om betydningen af checks-and-balances i interviewet med bestyrelsesformand Lars Kann-Rasmussen andetsteds i årsskriftet.) VILLUM FONDENs ansvar for selskabet kom- mer også til udtryk i fundatsens bestemmelse om, at fonden kan støtte nuværende eller tidligere medarbejdere i firmaet. Dette hensyn forfølges gennem Medarbejderfonden for VKR Gruppen. Den finansierer sine uddelinger ved afkastet fra indskuds kapital fra VILLUM FONDEN, her under også til almennyttige projekter i de lokalområder, hvor firmagruppen har aktiviteter, både i Danmark og udlandet. Trods den fælles oprindelse og, for VILLUM FONDENs vedkommende, en meget direkte økonomisk interesse i VKR Gruppens selskaber, er de to fonde hverken fundatsmæssigt eller i praksis styret af forretningsmæssige hensyn i deres almennyttige arbejde. Ud over den fælles oprindelse deler både firma og fonde imidlertid et fælles værdigrundlag baseret på Villum Kann Rasmussens mønstervirksomhedsmålsætning om at agere mønsterværdigt over for medarbejdere, kunder (og fondsansøgere), leverandører, sam arbejdspartnere og samfundet som helhed. Fondenes bestyrelser Bestyrelsen i både VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er sammensat efter retningslinjerne i fundatserne. Bestyrelsesmedlemmer skal være ”myndige, uberygtede, vederhæftige og modne personer”. I VILLUM FONDEN skal mindst fire af de seks bestyrelsesmedlemmer være forretningskyndige. For VELUX FONDEN gælder, at ”såvel forretnings-økonomisk som kulturel pædagogisk indsigt” stedse skal være repræsenteret i bestyrelsen. Begge fondes fundatser forudsætter desuden, at deres respektive bestyrelse omfatter en efterkommer af stifteren. Nærmere oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan findes andetsteds i dette årsskrift. VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 9 Familiens rolle Som hovedaktionær ejer VILLUM FONDEN næsten 90 % af aktiekapitalen i VKR Holding A/S i form af aktier med begrænset stemmeret. Ejerskabet og indflydelsen deler fonden med stifterens sønner, Lars E. Kann-Rasmussen og Hans Kann Rasmussen, der begge er A-aktionærer med udvidet stemmeret. STIFTEREN Civilingeniør og opfinder Villum Kann Rasmussen, dr. techn. h.c. (1909-1993) udviklede det moderne ovenlysvindue, som åbnede en ny verden af arkitektoniske muligheder for at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Han grundlagde i 1941 VKR Gruppen. For at sikre virksomhedens langsigtede overlevelse stiftede han i 1971 først VILLUM FONDEN ved at overdrage alle sine B-aktier til den nystiftede fond. Ti år senere stiftede han VELUX FONDEN gennem en kontant donation. FORRETNINGEN VKR Holding ejer i dag virksomheder inden for fire forretningsområder: • Ovenlysvinduer og skylights • Facadevinduer • Termisk solenergi • Ventilation og indeklima VKR Gruppen har ca. 13.500 medarbejdere i mere end 40 lande og havde i 2012 en nettoomsætning på 17 mia. kr. Moderselskab Fondenes skattepligt De private fonde kompenseres for deres almennyttige uddelinger via en reduceret skattepligt. Den reducerede skattepligt behandles til tider under en kritisk vinkel i pressen, selvom logikken bag denne skatteregel hverken er kuriøs eller kompliceret: Ved inden for en fem-årig periode at uddele mindst 80 % af sine skattepligtige indtægter i perioden til samfundsmæssigt fælles formål (‘offentlige goder’/almenvellet), der ikke tjener til økonomisk at berige enkeltpersoner eller selskaber, skal en fond ikke samtidig betale skat af de pågældende indtægter. De resterende 20 % af de skattepligtige indtægter kan i så fald reinvesteres i fondens formue for at sikre realværdien også af fondens fremtidige muligheder for at bidrage til de samfundsmæssigt fælles formål. Fonde kan således vælge mellem at bidrage til det samfundsmæssige fællesskab enten ved at uddele mindst 80 % af deres skattepligtige indtægter til almennyttige formål eller ved at betale skat og dermed lade stat og kommuner om at ’uddele’ til fællesskabet. Fordi vi hidtil har været begunstiget af en tilstrækkelig strøm af ansøgninger af høj kvalitet, har begge vore fonde hidtil kunnet vælge den første af de to muligheder. Men skulle strømmen af gode ansøgninger tørre ind, vil vi på den anden side hellere betale skat end sænke kvalitetskravet og uddele til tvivlsomme projekter. Fem fonde med samme udspring VILLUM FONDEN V. KANN RASMUSSEN FOUNDATION, USA Bevilgede 942 mio. kr. i 2013. Bevilgede 28,4 mio. kr. i 2013. Fonden yder støtte til enkelte, konkrete, klart Fonden har som primært formål at støtte miljø afgrænsede, større opgaver til fremme af viden- forskning og øge den offentlige interesse for miljø skabelige, kunstneriske, kulturelle, sociale og miljø- spørgsmål. mæssige formål. Fonden yder også støtte til sociale formål i Desuden uddeles Villum Kann Rasmussens Årslegat Greenwood og South Carolina, USA, hvor VELUX til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning. har produktions- og salgsselskaber. Stiftet i 1971. Endelig har fonden ydet støtte til medicinsk forskning, med fokus på forskning i øjensygdomme. VELUX FONDEN Stiftet i 1991. Bevilgede 240 mio. kr. i 2013. Fonden har som særlige formål at yde støtte til æl- VELUX STIFTUNG, SCHWEIZ dres aktivitet samt forskning inden for gerontologi Bevilgede 17,1 mio. kr. i 2013. (ældres livsvilkår), geriatri (ældres sygdomme) og Fonden støtter forskning omkring dagslys og dets oftalmologi (øjensygdomme). betydning for mennesket. Desuden støtter fonden Fonden har desuden uddelinger til større opgaver forskning inden for områderne gerontologi, geria- til fremme af videnskabelige, kunstneriske, kulturel- tri og oftalmologi. le, miljømæssige og sociale formål. Dagslysprisen er Stiftet i 1980. uddelt sammen med VILLUM FONDEN. Stiftet i 1981. MEDARBEJDERFONDEN FOR VKR GRUPPEN Bevilgede 5,2 mio. kr. i 2013. Fonden yder støtte til VKR Gruppens medarbejdere inden for forskellige områder, først og fremmest til - medarbejdere og deres nærmeste familie, der har været udsat for en ulykkelig hændelse, - uddannelse for børn af medarbejdere, - almennyttige formål i geografisk nærhed af VKR Gruppens selskaber. Stiftet i 1991. for VKR Gruppen er VKR Holding A/S, hvis hovedaktionær fortsat er VILLUM FONDEN. 10 FORRETNING OG ALMENNYTTE Foto: Ole Haupt VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 11 VILLUM FONDENs bestyrelse VELUX FONDENs bestyrelse Astrid Kann-Rasmussen, Steen Riisgaard, Peter Landrock, Kristian Stubkjær, Lars E. Kann-Rasmussen, Bodil Nyboe Andersen, Bjarne Gråbæk Thomsen. Foto: Pernille Ringsing Navn Valgår Titler m.m. Lars E. Kann-Rasmussen (f. 1939), formand 2005 Direktør, akademiingeniør Kristian Elmholdt Stubkjær (f. 1953), næstformand 2005 Professor, institutdirektør, civilingeniør DTU Elektro, Thomas B. Thrige Fonden, Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV), KlimaFonden, VKR Holding A/S, Dansk Elbil Alliance Peter Landrock (f. 1948) 2008 Direktør, professor, cand.scient., ph.d. Cryptomathic A/S, Holding ApS (formand), Wolfson College, Cambridge University, WindowMaster A/S, Monodraught Ltd. Bodil Nyboe Andersen (f. 1940) 2005 Fhv. nationalbankdirektør, cand.polit. Østre Gasværk Teater, Laurits Andersens Fond, Advisory Board for Ordrupgaardsamlingen Steen Riisgaard (f. 1951) 2013 Direktør, cand.scient., fhv. adm. direktør og koncernchef for Novozymes A/S ALK-Abelló (formand), ROCKWOOL International (formand), COWI Holding A/S (formand), Xellia Pharmaceutical A/S (formand), Egmont International Holding (næstformand), N ovo A/S, Egmontfonden (næstformand), Novo Nordisk Fonden, Aarhus Universitet Konsulent, fhv. koncern direktør Medarbejderfonden i VKR Gruppen, VKR France S.A.S, A/S Østbirk Bygningsindustri, Danmarks Industrimuseum Sygeplejerske V. Kann Rasmussen Foundation, USA Bjarne Gråbæk Thomsen (f. 1946) Astrid Kann-Rasmussen (f. 1974), familiens observatør i henhold til fundatsen 12 BESTYRELSER 2009 2012 Andre bestyrelser o.l. Marianne Zibrandtsen, Minik Rosing, Hans Peter Jensen, Hans Kann Rasmussen, Kamilla Kann Rasmussen, Kristian H. Kann Rasmussen. Foto: Pernille Ringsing Navn Valgår Titler m.m. Andre bestyrelser o.l. Hans H. Kann Rasmussen (f. 1945), formand 2006 Akademiingeniør V. Kann Rasmussen Foundation, USA (formand), VKR’s Familiefond Hans Peter Jensen (f. 1943), næstformand 2004 Efor, fil.dr. Gefion Gymnasium (formand), Alectia Fonden (formand), Eksperimentarium, Ellehammer A/S Kamilla Kann Rasmussen (f. 1967) 2004 Pædagog VKR’s Familiefond (formand) Marianne Zibrandtsen (f. 1951) 2005 Gymnasierektor, cand.mag. Aurehøj Gymnasium, Advisory Board ved Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, Øregaard Museum (formand), UNICEFs præsidium, Den Letterstedska Föreningen, Kong Olav V’s Fond, Københavns Universitet, Rektoratets Rådgivningspanel Minik Thorleif Rosing (f. 1957) 2012 Professor Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) (formand), Louisiana Museum of Modern Art, Arktisk Institut (næstformand), Ivalo & Minik Fonden, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Kristian H. Kann Rasmussen (f. 1979), familiens observatør i henhold til fundatsen 2013 V. Kann Rasmussen Foundation, USA VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 13 VILLUM FONDEN Alle beløb i t.kr VELUX FONDEN Alle beløb i t.kr 2012 2011 Udbytte af aktier i VKR Holding A/S 900.640 900.640 Udbytte og andet afkast af værdipapirer og bankindeståender 130.646 144.348 1.031.286 1.044.988 750 750 Finansielt afkast i alt Bestyrelseshonorar Honorar til de af bestyrelsen nedsatte arbejdsgrupper 454 1) Juridisk sekretær 2.169 Revision 1.086 Formueforvaltning 19.591 Omkostninger ved Fondens drift i alt 24.782 Årets resultat 1.006.504 Årets resultat 948 2) 126 3) 17.349 21.343 4) Resultatdisponering: Henlagt i tidligere år 1.023.283 Årets resultat 1.006.504 1.023.645 Til disposition 2.029.787 1.749.197 753.724 388.914 Uddelt til VELUX FONDEN 187.003 116.000 83.000 221.000 Henlagt til konsolidering i bunden formue Henlagt til senere anvendelse ved regnskabsårets afslutning 1.006.060 1.023.283 Disponeret i alt 2.029.787 1.749.197 BALANCE PR. 31. DECEMBER 2012 2011 90.000 5) 90.000 2.244.981 2.104.389 27.328 27.328 3.059 1.138 Bundne fondsmidler i alt 2.365.368 2.222.855 Disponible fondsmidler: Bankindeståender og andre tilgodehavender 2.348.332 1.759.466 46.719 43.341 Disponible fondsmidler i alt 2.395.051 1.802.807 Aktiver i alt 4.760.419 4.025.662 Passiver Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb 1.201.569 759.754 10.579 6.264 1.006.060 1.023.283 93.236 13.506 Bunden egenkapital 2.448.975 2.222.855 Passiver i alt 4.760.419 4.025.662 Skyldige omkostninger Henlagt til senere anvendelse Ikke realiseret kursgevinst/kurstab 14 Øvrige uddelinger* 754.724 388.914 364 452 1.845.670 2.912.822 Antal imødekomne ansøgninger (bevillinger) i alt 110 76 Antal imødekomne ansøgninger fra Danmark 65 47 R E G N S K A B O G N Ø G L E TA L 45 29 30% 17% 62% 66.115 142.115 Bestyrelseshonorar 813 859 Honorar til de af bestyrelsen nedsatte arbejdsgrupper 442 2) 578 Juridisk sekretær 677 800 Revision 905 3) 596 Formueforvaltning 681 187 Øvrige administrationsomkostninger 10.176 9.405 Omkostninger ved Fondens drift i alt 13.694 12.425 193.875 4) 129.690 27.439 30.816 7.300 22.600 Årets resultat 193.875 129.690 Til disposition 228.614 183.106 199.935 155.667 - - Årets resultat Overført skattepligtig kursavance fra bunden formue Imødekomne ansøgninger 753.724 388.914 Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt beløb 41% 13% Henlagt til konsolidering i bunden formue 75% Henlagt til senere anvendelse ved regnskabsårets afslutning Uddelinger Disponeret i alt 28.679 27.439 228.614 183.106 2012 2011 2.034.455 1.826.429 27.328 27.328 25% ml. 0-1 mio. kr 29 19 ml. 1-10 mio. kr 70 47 over 10 mio. kr 11 10 3,0% 5,5% 226 281 Bankindeståender og andre tilgodehavender 374 5.784 0,03 0,05 Bundne fondsmidler i alt 2.062.157 1.859.541 6.852 5.117 293.124 222.631 Administrationsomkostninger per bevilling Administrationsomkostninger per uddelt krone Bevillingernes gennemsnitlige størrelse * Nøgletal er beregnet ud fra øvrige uddelinger 1) VILLUM FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppenes honorar udgør t.kr 388 (2011, t.kr 369). BALANCE PR. 31. DECEMBER 193.875 129.690 Uddelinger i alt 199.935 155.667 Ansøgt beløb Antal imødekomne ansøgninger (bevillinger) 1.216 1.336 2.346.189 2.744.891 328 330 Imødekomne ansøgninger 199.935 155.667 Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt beløb 9% 6% Antal bevillinger : ml. 0-1 mio. kr 297 296 ml. 1-10 mio. kr 27 32 over 10 mio. kr 4 2 7% 8% 42 38 Administrationsomkostninger per uddelt krone 0,07 0,08 Bevillingernes gennemsnitlige størrelse 610 472 Administrationsprocent Administrationsomkostninger per bevilling Bundne fondsmidler: Værdipapirer Domicilejendom Disponible fondsmidler: Værdipapirer Bankindeståender og andre tilgodehavender Disponible fondsmidler i alt Aktiver i alt 3) Generelle administrationsomkostninger bæres af VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN i forholdet 60% / 40%. Passiver 5) Den indre værdi heraf svarer ifølge VKR Holdings årsrapport pr. 31. december 2012 til 11,4 mia. kr. (2011: 11,1 mia. kr). Årets resultat Aktiver 2) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr 217 samt andre ydelser end revision t.kr 869 (i 2011 er fordelingen t.kr 209 / t.kr 431). 4) Ved inden for en 5-årig periode at uddele mindst 80% af sine skattepligtige indtægter til almennyttige formål skal en fond ikke samtidig betale skat af de pågældende indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af fondens formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden har ved sin aktive uddelingspolitik hidtil kunnet anvende denne bestemmelse. 2011 Der disponeres således: 13% Administrationsprocent 2012 Antal modtagne ansøgninger Resultatdisponering: 38% 39% 2011 76.000 64.566 Henlagt i tidligere år 59% 2012 143.003 1) 207.569 41% Antal bevillinger : Bankindeståender og andre tilgodehavender Værdipapirer Finansielt afkast i alt Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt beløb i Grønland og øvrige udland Tal for 2013 foreligger på fondens hjemmeside foråret 2014. Domicilejendom 116.000 Imødekomne ansøgninger i % af ansøgt beløb i Danmark Bundne fondsmidler: Værdipapirer 504.914 187.003 Andel af imødekomne ansøgninger fra Grønland og øvrige udland i % af de samlede imødekomne ansøgninger Aktiver Aktier i VKR Holding A/S (nominel værdi) 941.727 Uddelt til VELUX FONDEN Andel af imødekomne ansøgninger fra Danmark i % af de samlede imødekomne ansøgninger Der disponeres således: Uddelinger Uddelinger i alt Andel af imødekomne ansøgninger i % af de samlede ansøgninger 725.552 Modtaget donation fra VILLUM FONDEN Afkast af værdipapirer og bankindeståender Antal imødekomne ansøgninger fra Grønland og øvrige udland 1.023.645 RESULTATOPGØRELSE 1.023.645 Ansøgt beløb 793 2011 1.006.504 Antal modtagne ansøgninger 1.377 732 Øvrige administrationsomkostninger 2012 Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb 39.679 59.246 332.803 281.877 2.394.960 2.141.418 328.801 243.025 4.326 9.973 28.679 27.439 3.768 1.440 Bunden egenkapital 2.029.386 1.859.541 Passiver i alt 2.394.960 2.141.418 Skyldige omkostninger Henlagt til senere anvendelse mv. Ikke realiseret kursgevinst Tal for 2013 foreligger på fondens hjemmeside foråret 2014. RESULTATOPGØRELSE ØKONOMISKE NØGLETAL ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2012 ØKONOMISKE NØGLETAL ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2012 1) VELUX FONDEN modtog i 2012 desuden en donation på 40 mio. kr til de bundne fondsmidler (2011: 40 mio. kr). 2) VELUX FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppernes honorar t.kr. 521 (2011, t.kr. 261). 3) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr 175 samt andre ydelser end revison t.kr 730 (i 2011 er fordelingen t.kr 170 / t.kr. 426). 4) Ved inden for en 5-årig periode at uddele mindst 80% af sine skattepligtige indtægter i perioden til almennyttige formål skal en fond ikke samtidig betale skat af de pågældende indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af fondens formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden har ved sin aktive uddelingspolitik hidtil kunne anvende denne bestemmelse. VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 15 Dynamisk samspil mellem Firma, Fonde og Familie – interview med Lars Kann-Rasmussen I marts 2014 træder bestyrelsesformand Lars KannRasmussen tilbage fra VILLUM FONDEN efter ni års indsats. Han runder de 75 år og når dermed grænsen for, hvor længe man må være aktiv i bestyrelsen i henhold til fondens vedtægter. I den anledning aftalte Lars Kann-Rasmussen et møde med professor Anker Brink Lund, CBS - leder af Center for Civilsamfundsstudier og medforfatter til bogen ”Dansk Fondsledelse” til en åbenhjertig samtale om samspillet mellem Firma, Fonde og Familie. Samtalen tog udgangspunkt i begrebet checks-and-balances med særlig vægt på den unikke måde at sikre både det langsigtede ejerskab af en international virksomhedsgruppe, de almennyttige uddelinger til samfundsnyttige formål og samtidig at give familien Kann Rasmussen mulighed for at spille en aktiv rolle i fondsarbejdet i mange år frem. Lyst og pligt til at samvirke Lars Kann-Rasmussen: Oprindeligt var VILLUM FONDEN universalarving til firmaaktierne i VKR Holding. Jeg og mine tre søskende stemte ja til det, da fonden blev stiftet i 1971. Vi frasagde os dermed arven. Det bliver ændret i 1986, idet nogle spørger min far: ”Er du nu helt sikker på, at det er rigtigt, at det hele går til fonden? Så længe der er nogle i familien, der kan og vil – hvorfor så ikke overlade afgørelsen om 100 % fondseje af firmaet til dine efterfølgere?” Det førte så til to familieaktionærer (min bror Hans og mig) plus VILLUM FONDEN – dvs. tre aktionærer, der kan supplere hinanden. Checks-and-balances Som hovedaktionær ejer VILLUM FONDEN de fleste B–aktier. Ejerskabet og indflydelsen deler fonden med Lars Kann-Rasmussen og Hans Kann Rasmussen, der begge er A-aktionærer med udvidet stemmeret. Aktiestemmerne er fordelt således, at er to ud af de tre aktionærer enige, kan der træffes beslutninger på VKR Holdings generalforsamling. Systemet kaldes i daglig tale checksand-balances og er bl.a. inspireret af den amerikanske forfatning, hvor tre indbyrdes forbundne magter kan kontrollere hinanden og samtidig sikre, at ingen af dem får for meget magt. For fondens vedkommende er det skabt for at sikre både dynamik og stabilitet og dermed optimale ejerforhold til gavn for firmagruppen. Hidtil har alle tre aktionærer været enige ved den årlige generalforsamling i VKR Holding. Men systemet sikrer, at uenighed kan håndteres, og at den fornødne handlekraft er til stede. Anker Brink Lund: Men VELUX kunne vel sagtens være fortsat som et klassisk familiefirma? I havde en stifter med både opfindergenet og forretningsforståelsen plus to sønner, der oven i købet begge bliver ingeniører? - Min far havde relativt tæt på oplevet firmaer, hvor arvinger havde været oppe at skændes. Det ville han gerne undgå. En anden ting var, at det, der skulle finansiere et 16 INTERVIEW MED LARS KANN-RASMUSSEN VILLUM FONDEN 17 Lars Kann-Rasmussen (f. 1939) begyndte i det nystartede VELUX-salgsselskab i Frankrig i september 1964. I 1967 blev han afdelingsleder i V. Kann Rasmussen & Co. Direktør i Dansk VELUX i 1971 og i 1976 medlem af direktionen i moderselskabet VKR Holding. I 1992 bestyrelsesformand i VKR Holding. Fra 2005 blev han valgt som familiens repræsentant og bestyrelsesformand i VILLUM FONDEN. I marts 2010 trak Lars Kann-Rasmussen sig t ilbage fra firmaet for at koncentrere sig om hvervet som bestyrelses formand for VILLUM FONDEN. Foto: Flemming Jeppesen Lars Kann-Rasmussen havde i løbet af efteråret 2013 en række samtaler med professor Anker Brink-Lund fra CBS. Foto: Fotograf Pernille Ringsing arveskifte, var mange penge, og de penge kunne jo kun komme fra firmaet. Min far havde, lige siden han havde fået afslag på et lån i en bank, stræbt efter at være uafhængig af banker. Det lå indlejret i ham – og mig selv, at hvis man pludselig skal betale 32 % af en eller anden fiktiv handelsværdi, så er du nødt til at gå ud og låne og blive afhængig af banker. Det var en vigtig driver at undgå det. Men hvorfor så ikke en erhvervsdrivende fond, som vi kender det fra andre store danske virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og Egmont? - Min far gik ikke så meget op i, om det blev en erhvervsdrivende fond eller en almennyttig fond, så det er nærmest en række tilfældigheder, der har gjort, at vi i dag ikke er en erhvervsdrivende fond. Og erhvervsdrivende eller almennyttig, så ændrer det jo ikke på, at et arveskifte ville medføre meget høje skatter og afgifter. Du påtog dig også mange andre ledende opgaver i firmaet i perioden 19642010. Var det af lyst eller af pligt? - Det har været en blanding af flere ting. Det arbejdsliv, jeg har haft i 18 INTERVIEW MED LARS KANN-RASMUSSEN VILLUM FONDEN 19 I dag ligger både VKR Holding og VELUX i Hørsholm. Foto: Normann Sloth x bror Hans er formand i VELUX FONDEN. Desuden betjenes vi af et fælles sekretariat. Familiens aktive rolle VELUX FONDEN bliver oprettet ti år efter VIL- virksomhedens garant, og den anden var uddelende. I takt med, at VILLUM FONDEN får udbytte fra firmaet, vokser formuen og dermed behovet for at uddele. Oprindeligt uddelte VILLUM FONDEN kun Villum Kann Rasmussen Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning den 23. januar – på stifterens fødselsdag. Senere kræver fondsarbejdet simpelthen flere hænder. Man havde behov for at dele flere midler ud, derfor blev VELUX FONDEN etableret i 1981. Siden kom der så yderligere tre fonde til – Medarbejderfonden i 1991, VELUX Stifttung i Schweiz (stiftet i 1980) og V. Kann Rasmussen Foundation (stiftet i 1991) i USA. Alle har familiemedlemmer i bestyrelsen. - Der står i VILLUM FONDENs fundats, at der bør sidde én repræsentant for familien. Familien kan derudover vælge en observatør. På den måde kan familiemedlemmer – den tredje generation – sidde og lytte med ved møderne. Vi har haft observatører fra alle fire familiegrene. Alle har været helt accepteret af den øvrige fondsbestyrelse. Observatørerne har haft interessen og nysgerrigheden, og det har krævet meget forberedelse. Og så har de bidraget med gode indlæg. Jeg husker ikke, hvori observatørposten har sin LUM FONDEN. Hvorfor nu det? - Forskellen mellem VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN var i sin tid, at den ene var Det blev den uddelende fond i mange år. I dag er begge fonde aktivt uddelende i et tæt og koordineret samarbejde, der bl.a. fremmes af, at min oprindelse. Muligvis en diskussion mellem min far og min farbror. Min farbror mente vist, at Familie og Fond skulle være totalt adskilte. Det gjorde rmaet har jo langt over 90 % været slid og slæb. fi Og så har der indimellem været noget, der har været fantastisk! Et nyt produkt, en vigtig kunde eller et samarbejde med andre, der virkelig rykker noget. Når man først hænger på den, så hænger man på den og går ikke bare kl. 4. Så noget har været lystpræget, men bestemt også meget pligt. 20 INTERVIEW MED LARS KANN-RASMUSSEN min far ikke, og så er observatørposten måske opstået som en form for kompromis. Jeg synes, det har virket godt, fordi flere af mine forældres børnebørn har medvirket og medvirker aktivt – specielt i USA, i Schweiz, men også i dansk regi. Hvilken rolle spiller familien så i firmaet? - Mine to sønner arbejder i dag i virksomheden, og min datter var et års tid i virksomheden, før hun flyttede til udlandet. Ingen af mine søskendes børn har arbejdet i virksomheden. Hvorfor ikke? - Der har måske ikke været lyst. Vi har jo af og til familiemøder, og det har ikke skortet på opfordringer fra min side. Jeg har sagt, at her får I en fortrinsstilling, idet I er sikre på at komme til samtale. Men ingen har meldt sig. De har jo uddannelser i forskellige retninger, en er meget musikalsk begavet og kan måske slet ikke forestille sig sådan noget. VILLUM FONDEN 21 Værdiskabelse i en global verden Hvis vi ser på den samlede værdiskabelse i samspillet mellem Firma-Fonde-Familie, hvad er så det mest tungtvejende? - Aktiviteterne i firmaet er uden tvivl det vigtigste. Uden dem var jo intet af det andet. Men der er også en klar armslængde mellem fondene og virksomheden. Der er den klare opfattelse af, at det skal holdes fri af hinanden. Men fx i Østeuropa opfattes det som sært, hvis ikke man synliggør sin forretning. De tænker: ”Der må stikke noget under her.” Vi har endnu ikke lært at få værdi ud af, at vi fx uddeler i Polen, Tjekkiet, Ungarn, hvor vi jo har mange arbejdspladser. Det er vi slet ikke dygtige nok til endnu, og det kan dyrkes mere. Men du har fuldstændig ret i, at hvis ikke vi fortæller, at vi også sælger VELUX-vinduer, så føler folk, at det er noget underligt noget. Det har vi oplevet. Andre fonde har jo de snærende bånd, at selvom hovedparten af indtægterne kommer fra andre lande end Danmark, så skal de udelukkende uddele i Danmark. Men vi lever ikke længere i et samfund med lukkede grænser… - Lige præcis, det er netop derfor, at VILLUM FONDEN også bidrager til udviklingen af Østeuropa, hvor vi har valgt det sociale område (hjælp til børn og unge). Vi har jo et stort antal medarbejdere i de lande – og det kan ikke være rigtigt, at vi tjener gode penge i langt mindre velstående lande uden at give noget tilbage. I Danmark er vi i forvejen lidt forkælede med museer osv. Så vi tror på, at en krone/euro uddelt til børn og unge i Østeuropa og i Grønland – er bedre for almenvellet. Også selvom der er et større arbejde ved det. 22 INTERVIEW MED LARS KANN-RASMUSSEN Ville det danske samfund ikke få mere værdi, hvis man bare lod de kloge folk i EU, Folketinget og kommunerne tage sig af den slags opgaver? - På grund af fondslovgivningen har vores fondsbestyrelse lov til at administrere nogle penge i stedet for, at det er det store centrale system, der administrerer dem. Det er en kraftig decentralisering af adskillige milliarder. Så det offentlige Danmark har givet en hel masse ikke-demokratisk valgte beslutningstagere lov til at bestemme, hvad der skal ske med de midler – selvfølgelig under tilsyn og retningslinjer fra Civilstyrelsen. Betingelsen er, at de skal ud til samfundet, men ellers er der stort set frit slag. Og hvis offentligheden laver om på den balance, så ryger pengene jo ind i det store statsapparat eller opsamles i virksomheden, og det kan man så mene om, hvad man vil. Netop derfor bliver transparens meget vigtig. For hvis der ikke er åbenhed om, hvordan man arbejder og uddeler pengene, så opstår der myter og rygter. Og så risikerer man i sidste instans at miste sin ’license to operate’. Vi har en helt naturlig forpligtelse til at gøre vores aktiviteter forståelige og gennemskuelige for den brede offentlighed, som i sidste instans skal legitimere, at det er en fornuftig måde at gøre det på. Checks-and-balances Ideen med checks-and-balances kommer vel først med dig – ikke fra din far? - Altså, det han selv stod for – som fagperson – det skulle han nok selv bestemme. Men han ville ikke have haft noget imod checks-and-balances, tror jeg. Ligesom han også ville have billiget, at vi har opdyrket miljø og bæredygtighed som et væsentligt uddelingsområde. Det er beslutninger, vi kan træffe, fordi vi kendte stifteren, hans værdier og holdninger. I foråret 1950 erhvervede Villum Kann Rasmussen grunden på Maskinvej 4 i Søborg i Gladsaxe, hvor firmaet opførte egne bygninger til værksteder og kontorer. Allerede i 1958 udvidede man ved at bygge flere fabrikshaller. I 1963 opførtes et helt nyt hovedsæde på nabogrunden på Tobaksvejen 10, der ud over administrationen kom til at huse en udviklingsafdeling med værksted og tegnestue. Fra 2008 har bygningen været hjemsted for VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs fælles sekretariat. Foto: Aerodan Luftfoto Tanken om checks-and-balances opstod, efterhånden som det gik op for mig, der jo havde en unik position i midten af ’Samspilsmodellen’, hvor meget det betyder for et firma at have de rette ejere. Hvis fonden blev eneejer, kunne det udvikle sig til et for ensidigt ejerskab, der ikke ville være konkurrencedygtigt med fx et børsejerskab. Men kun fremtiden kan vise, om vores ejer-system er optimalt. Foruden Firma-Fond-Familie bliver I vel også nødt til at inddrage dem, der ansøger om fondsmidler som en faktor i fremtidens checks-and-balances. VILLUM FONDEN 23 Man kunne kalde det ansøger-governance eller stakeholder-relationer. Hvordan indgår det i fondenes arbejde? - Der er sket en stigende professionalisering. Og hvis du kan lave en checksand-balances, så kontrollerer det jo sig selv. Min indstilling har fra starten været, at alt skal være armslængde. Ingen får nogen som helst former for fordele. Det har jeg altid tilstræbt. Jeg får jo selvfølgelig henvendelser, følere osv. Dem henviser jeg altid til fondssekretariatet. Nogle gange må man forklare, at vi alle sammen skal være gennemsyrede af armslængde. Ellers går der hurtigt råd og svamp i det. Inden for det tekniske og naturvidenskabelige hører jeg gang på gang, at det er vigtigt med midler fra VILLUM FONDEN, fordi det giver langt større frihed til forskerne end med offentlige midler. Det er en af de ting, vi lægger vægt på. Men igen, der er stor forskel på at give midler til den naturviden skabelige verden, hvor vi har stor ekspertise at trække på i bestyrelsen, så behøver man ikke så meget kontrol. Og så at give penge til et projekt til 5 mio. kr. i Bulgarien, for så skal du passe på, at du ikke giver det direkte til mafiaen. Det er en afvejning. Ellers går jeg meget ind for så lidt kontrol som muligt. 24 kan vi så leve op til den forpligtelse? Det gør vi ved at sidde tæt på dér, hvor ideerne opstår. Fx hvor vi udvikler en projektidé, og så skal vi derefter prøve at finde en ansøger til det pågældende projekt. Det er eksperimentelt, ressourcekrævende og risikofyldt! Jamen, så kommer der jo yderligere en magtfaktor ind i cirklerne i Samspilsmodellen: Fondenes administrative medarbejdere. Er der ikke en risiko for, at professionalisering på længere sigt betyder bureaukratisering? - En af årsagerne til vores nyligt gennemførte organisationsændring var netop, at sekretariatsledelsen skulle have mere tid til den uddelende funktion. Dvs. at kende sine kunder eller stakeholders, som du kunne kalde det. Men en gang imellem skal en fondsbestyrelse vel også have lov til at være egensindig og sige: ”Det her skal vi bare gøre, det er vigtigt for os, det satser vi på”? Hvordan spiller det sammen med inddragelse af udefra kommende sagkyndige – også kaldet peer review? - Når det gælder udvælgelsen af vores sagkyndige, så bør det ikke være fondsmedarbejderen alene, der beslutter, hvem de sagkyndige skal være. Det gør arbejdsgruppen – med repræsentanter fra bestyrelsen – inden for det enkelte område. Medarbejderen foreslår mulige sagkyndige, men det bør ikke være ham/hende, der beslutter. Det er et forsøg på at arbejde med checks-and-balances i vores interne arbejdsprocesser. - Det er vi også meget opmærksomme på både i direktionen og i bestyrelsen. Vi har en forpligtelse til at løbe en risiko, som erhvervslivet ikke kan løbe, og som det offentlige heller ikke kan med taxpayers money. Hvordan I arbejdsgrupperne har vi også ekspertise udefra. Så der kommer en diskussion af, hvordan vi vælger eksperten. I nogle af projekterne er det svært at afgøre, hvad en ekspert er på det specielle område. Nogle gange spør- INTERVIEW MED LARS KANN-RASMUSSEN VILLUM FONDEN 25 ger vi ansøger selv, hvem kan du anbefale? Det giver en god viden, og så prøver vi ofte at finde sagkyndige i udlandet, men det er jo heller ingen garanti. Når du er nede på de små specialer, kender de jo alle hinanden. Nye udfordringer i fremtiden Fonde er i princippet evige – I har jo ingen udløbsdato. Hvilke udfordringer ser du i fremtiden? - Helt overordnet drejer det sig jo om at få mest mulig samfundsnytte for midlerne. Og det er en evig udfordring. Desuden er fonde og deres bidrag til samfundet kommet i offentlighedens søgelys de seneste par år. Med den øgede opmærksomhed følger også helt naturligt ønsket om at kunne følge med i, hvad der foregår i de tilsyneladende så lukkede fonde. Så transparens er – om ikke en udfordring – så et levevilkår, der præger hele samfundet. VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har i de seneste år arbejdet systematisk med større transparens. Transparensarbejdet har været let for os, fordi vi ikke føler, at der er noget at skjule. Men det er naturligvis noget, vi hele tiden overvejer, om vi kan gøre endnu bedre. Men sådan har det jo ikke altid været? - Nej, min far og hans samarbejdspartner Kamman, som han havde kendt tilbage fra skoletiden var så kloge at holde mund med deres forretningsaktiviteter. På den måde fik det lille firma ro til at etablere sig. De to holdt tæt og gjorde det i mange år. Dengang var det nødvendigt at være hemmelighedsfuld, og den lukkethed gennemsyrede os længe. Så dit råd til dine efterfølgere i VILLUM FONDEN bliver altså at fastholde transparens og systemet med checks-and-balances? - Ja, men der er andre store udfordringer at give sig i kast med: Hvordan bliver vi bedre til at tydeliggøre den effekt og værdiskabelse, vores uddelinger har i det store samfundsbillede? Får vi sat de fingeraftryk, som vi havde tilstræbt? Vi skal også blive bedre til at måle det, vi gør. Og vi skal måske i højere grad se vores bevillinger som aktive investeringer og ikke blot en donation. - Både for Firmaet, Fondene og Familien handler det kort sagt om at blive bedre til at fortælle omverdenen, hvad vi gør, og hvilken betydning det har for samfundet. 26 INTERVIEW MED LARS KANN-RASMUSSEN Villum Kann Rasmussen kigger igennem det ikoniske VELUX GGL ovenlysvindue under et besøg hos A/S Østbirk Bygningsindustri i 1979, hvor VELUX Gruppen har produceret vinduer siden 1946. VILLUM FONDEN 27 Bevillinger 2013 De to fonde har i 2013 bevilget støtte på i alt 1.181.716.148 kr. fordelt på 505 donationer og modtog i årets løb i alt 1.615 ansøgninger. Uddelingerne fordeler sig som anført nedenfor, og yderligere information om bevillingerne kan findes på hjemmesiderne www.villumfonden.dk og www.veluxfonden.dk. VILLUM FONDEN Uddelingerne i VILLUM FONDEN beløb sig i 2013 til i alt 941.672.779 kr. TEKNISK OG NATURVIDENSKABELIG FORSKNING Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning Professor Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet 5.000.000 kr. Københavns Universitet, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Professor Kurt Buchmann “The Zebrafish Research Model – A holistic mirror of intricate physiological reactions in vertebrates” 2.424.000 kr. Aarhus Universitet, Institut for Geoscience Lektor Thomas Ulrich ICP-MS sporanalyse instrument med lasersystem 3.967.287 kr. Aarhus Universitet, Institut for Kemi Professor Bo Brummerstedt Iversen Transmissions-elektronmikroskop 12.700.000 kr. 28 BEVILLINGER 2013 Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Lektor Thomas Günther Pomorski ”Dissecting the Role of ATP Binding Cassette (ABC) Proteins in Cellular Sterol Transport and Sequestration” 5.018.390 kr. Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Professor Erik Dahl Kjær ”Trees for the Future Forests” 5.900.000 kr. Københavns Universitet, Kemisk Institut Professor Mogens Brøndsted Nielsen “Development of New Advanced Materials: Two-dimensional Carbon-Rich Sheets and Networks Functionalized with Redox-Active Tetrathiafulvalene Groups” 3.457.301 kr. Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi Lektor Georg Morten Bruun ”Quantum Test Beds” 3.104.231 kr. Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet Professor Frank M. Aarestrup ”REINSURE - Revolutionizing Infectious Disease Surveillance” 4.980.551 kr. Syddansk Universitet, Institut for Matematik og Datalogi Lektor Joan Boyar ”On-Line Algorithms and Advice” 2.900.101 kr. Aarhus Universitet, Institut for Matematik Professor Søren Fournais ”Spectral Analysis of Large Particle Systems” 4.030.144 kr. Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi Lektor Brian Julsgaard ”Light-emitting Nano-structures in Silicon” 3.681.806 kr. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Kemi Professor Jens Øllgaard Duus “Structure to Function in Chemistry and Biology – new generation NMR at DTU” 16.000.000 kr. Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Lektor Peter Stougaard “Microbial Communication – a key to the development of novel sustainable agri- and aquaculture practices using biological control bacterial” 6.020.270 kr. Københavns Universitet, Biologisk Institut Professor Karsten Kristiansen “Fundamental Processes Underlying the Biophysical Behavior of Proteins” 12.000.000 kr. VILLUM FONDENs Young Investigator Programme 95.494.553 kr. VILLUM FONDENs Postdoc Programme 2014-2015 60.000.000 kr. Aarhus Universitet, Institut for Fysik og Astronomi Professor Klaus Mølmer ”VILLUM Centre of Excellence for Quantum Scale Optical Processes - QUSCOPE” 29.975.641 kr. Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Professor Birger Lindberg Møller VKR Center of Excellence for Bio-Active Plants II: Plant Plasticity 30.000.000 kr. Syddansk Universitet, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi Professor Ole Nørregaard Jensen Villum Center for Bioanalytical Sciences 60.000.000 kr. Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg Professor Henrik Stang DTU Center for Advanced Structural and Material Testing 76.000.000 kr. VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 29 MILJØ OG BÆREDYGTIGHED North Sea Foundation Senior Fisheries Expert Christine Absil “Greening European Fisheries and Aquaculture Policy regionally” 4.378.001 kr. Naturstyrelsen Ditte Mandøe Christensen ”Forprojekt: Nordisk Kattegatekspedition – 100 år efter Petersen” 1.053.944 kr. ECOS – the European Environmental Citizens’ Organisation for Standardisation Secretary General Laura Degallaix “Ensuring proper risk evaluation of nanomaterials to foster regulation of their production and use” 4.759.658 kr. Århus Universitet Seniorforsker Rasmus Ejrnæs “Biowide” 12.646.600 kr. Green Budget Europe Vice President Kai Schlegelmilch “Communicating and realizing the benefits and potential of EFR in Europe” 5.156.218 kr. European Environmental Bureau Secretary General Jeremy Wates ”Boosting Ecosystem Resilience” 5.308.000 kr. 30 BEVILLINGER 2013 Grønlands Naturinstitut Direktør Klaus Nygaard ”Kapacitetsopbygning” 3.015.653 kr. CDP Catherine Sturgess ”Carbon Disclosure Project” 5.762.000 kr. Københavns Universitet, Sustainability Science Center Professor Katherine Richardson ”Building bridges to catalyze sustainable development” 5.780.000 kr. Carbon War Room Director of Development Ann Davlin ”Founders’ Circle” 5.900.000 kr. Fonden Teknologirådet Projektleder Bjørn Bedsted “World Wide Views on biodiversity – bridging phase” 800.000 kr. Copenhagen Business School Sekretariatschef Karina Bech Sørensen “VELUX professorship of corporate sustainability” 15.262.438 kr. SOCIALE PROJEKTER SOZE (Society of Citizens Assisting Migrants), Tjekkiet Hjælp til unge immigranter 2.577.225 kr. United World Colleges International UWC scholarshipprogram for unge forandringsvillige 8.026.250 kr. Nobody’s Children Foundation, Polen ”Tryg barndom” – micrograntprogram 12.191.250 kr. Hungarian Interchurch Aid, Ungarn ”Fra institution til selvstændighed – jobskabelse ved etablering af socialt landbrug” 7.088.625 kr. Camp Europe Education Non-Profit Llc, Ungarn ”Investering i en sikker fremtid” 7.702.430 kr. UNICEF Bulgaria Country Office, Bulgarien Bryd cirklen – forebygge, at børn bliver efterladt, og støtte familier med små børn, der har brug for hjælp i Shumen-regionen 11.990.000 kr. Bátor Tábor Foundation, Ungarn Udvidelse af Bátor Tábors kapacitet 2.650.000 kr. Van Helyed a Közös Jövönként Alapitvány, Ungarn Du har en plads – uddannelsesnetværk 7.639.215 kr. City of Partizánske, Slovakiet Forbedre sportsfaciliteterne på Radovan Kaufmann-skolen i Partizanske 6.300.000 kr. Roma Education Fund, Ungarn Pædagogisk scholarshipprogram i Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet 9.042.500 kr. Qeqqata Kommunia ”iPads i folkeskolen og daginstitutionerne – et IT-tigerspring i Grønland” 17.400.000 kr. Stowarzyszenie Ekologiczno-Kulturalne ZIARNO, Polen Økologisk produktionsfolkehøjskole som en innovativ ungdomsuddannelse 7.787.500 kr. United Way Romania, Rumænien Uddannelse og sundhed for fattige børn og deres familier 3.870.100 kr. Habitat for Humanity, Bulgarien Social beskyttelse og forbedring af vilkår for udsatte børn og unge i Bulgarien 6.673.750 kr. UNICEF, Rumænien ”Nyt årti, ny chance” 7.291.250 kr. VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 31 ZPMP, Slovakiet Center for forberedelse og ansættelse af personer med mentalt handicap 15.560.000 kr. SOCIA, Slovakiet Tidlig småbørnsindsats i Slovakiet 7.975.150 kr. Hope and Homes for Children, Rumænien Investering i børn – landsdækkende reform af børnepasningssystemet i Rumænien 8.020.000 kr. Hand in Hand Foundation, Ungarn FECSKE ydelser 4.065.747 kr. ØVRIGE STORE OPGAVER 4. MAJ KOLLEGIET i Århus Bestyrelsesformand Christian Staugaard Nielsen Renovering og modernisering af fælles arealer 10.600.000 kr. Danmarks Tekniske Universitet, Nanoteket - DTU Fysik Videnskabelig assistent Louise Haaning Danmarks første hands-on elektronmikroskopilaboratorium for gymnasieklasser 5.850.000 kr. Københavns Universitets Kollegiesamvirke af 1983, Elers Kollegium Stud.jur./director fundi Jonas Bruun Istandsættelse af køkken-, bade- og toiletfaciliteter 500.000 kr. 32 BEVILLINGER 2013 Scleroseforeningen Direktør Mette Bryde Lind Modernisering af 44 feriehuse i Dronningens Ferieby ved Grenaa 4.000.000 kr. Universe Fonden, Sønderborg Fondsdirektør Peter Skat-Rørdam Klog på Naturfag – online opkvalificering af natur/teknik lærere i grundskolen 3.145.000 kr. Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor i International Politik, Ole Wæver International konference om ”En Åben Verden; Videnskab, Teknologi og Samfund i lyset af Niels Bohrs tanker” 750.000 kr. Københavns Universitet, Statens Naturhistoriske Museum Direktør Morten Meldgaard Etablering af et nyt Statens Naturhistoriske Museum (SNM) 250.000.000 kr. Euroscience Open Forum 2014, Steering Comittee Champion, professor Klaus Bock Afholdelse af Euroscience Open Forum 2014 i København den 21.-26. juni 2014 500.000 kr. (VELUX FONDEN samfinansierer med yderligere 1.500.000 kr.) OVERSIGT OVER VKR-CENTRES OF EXCELLENCE Center navn Centerleder Institution Bevillingsår Beløb (mio.kr.) 1 CLIMAITE - Center for biologiske effekter af klimaforandringer Claus Beier 2 BioNET - Center for Biofysik 3 Forskningsområde Risø-DTU 2004 / 2007 / 2010 53,0 mio. kr. Eksperimentelle feltundersøgelser over klimaændringers effekt på økosystemer Mogens Høgh Jensen NBI, KU 2004 25,0 mio. kr. Eksperimentelle og teoretiske undersøgelser af biosystemer på molekylært niveau CLEAR - Center for Sørestaurering Frede Ø. Andersen Biologisk Inst., SDU 2006 / 2011 50,0 mio. kr. Undersøgelser af forskellige metoder til sørestaurering 4 CREAM - Center for Miljø- og Jordbunds mikrobiologi Jan Sørensen Inst. for Økologi, LIFE, KU 2006 / 2011 43,0 mio. kr. Mikrobiologiske undersøgelser af jordforureninger med organiske miljøgifte 5 CDSB - Center for Sygsommes Systembiologi Søren Brunak CBS-DTU 2007 24,2 mio. kr. Studier af sygdomsgener og molekylære mekanismer relateret personers vækst og reproduktion 6 HOBE - Center for Hydrologi Karsten Høgh Jensen Geologisk Inst., KU 2007 / 2011 64,8 mio kr. Undersøgelse af vandfluxe og strøm ningsveje inden for oplandet til Skjern Å 7 ProActivePlants - Center for Proaktive Planter/ Plant Plasticity - Center for Plant Plasticity Birger Lindberg Møller Plante biologi, LIFE, KU 2008 / 2013 55,0 mio. kr. Udvikling af nye afgrødeplanter med større udbytte og nyttige indholdsstoffer 8 NATEC - Center for Nanophotonics for Terabit Communications Jesper Mørk DTU Fotonik 2008 25,0 mio. kr. Forskning i fotoner på kort tidsskala til udvikling af nye kommunikationssystemer 9 MTLAB - Modelling of Information Technology Flemming Nielson DTU Informatik 2008 25,0 mio. kr. Udvikling af datalogiske modeller til simulering og analyse af fremtidens IT-systemer 10 NAMEC - NAnoMEChanical sensors and actuators Anja Boisen DTU-Nano teknologi 2009 28,0 mio. kr. Udvikling af nano-mekaniske, ultra følsomme sensorer bl.a. til dosering af medicinindtagelse 11 CSGB - Center for stokastisk geometri og avanceret bioimaging Eva B. Vedel Jensen Inst. for Matematiske Fag, AU 2010 25,0 mio.kr. Udvikling af matematiske metoder til analyse af biologisk væv med avanceret mikroskopi 12 Ocean Life - Center for livet i havet Thomas Kiørboe DTU AQUA 2011 30,0 mio kr. Udforske og modellere fundamentale biologiske-fysiske processer i havet 13 BioNEC - Biomolecular Nanoscale Engineering Center Jesper Wengel Inst. for fysik, kemi og farmasi, SDU 2012 30,0 mio. kr. Tværgående forskning inden for DNA-kemi, lipidkemi, proteinkemi og nanoteknologi 14 QUSCOPE - Centre for Quantum Scale Optical Processes Klaus Mølmer Inst. for Fysik og Astronomi, AU 2013 30,0 mio. kr. Teoricenter for vekselvirkningen mellem kvantesystemer og lys VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 33 VILLUM FONDENS YOUNG INVESTIGATOR PROGRAMME 2013 VILLUM FONDENS POSTDOC-PROGRAM 2013: INDIVIDUELLE STIPENDIER LEKTOR-PULJEN Navn Ph.d.-institution Postdoc-institution Projekttitel Thea Østergaard Bechshøft Aarhus Universitet University of Alberta, Canada Stress in Polar Bears: Novel Approaches and Cross-population Comparisons Jakob Gath Københavns Universitet Ecole Polytechnique, Frankrig Novel Techniques in Holography for Particle Physics Nadia Glæsner Københavns Universitet Københavns Universitet Small-scale P Availability at Intact Soil Macropore surfaces Using DGT Camilla Juul Hansen Ludwig Maximilian University, Tyskland Københavns Universitet Understanding the Origin and Evolution of Heavy Elements in the Early Universe Sara Fasmer Hansen Université Joseph Fourier, Frankring Københavns Universitet Disulfide Proteome – a Key to Understand Protein Complex Formation in Plant Cell Wall Biosynthesis Erik Donovan Hedegård Syddansk Universitet Eidgenossische Technische Hochschule, Schweiz Targeting Cytochrome P450 Enzymes with the Density Matrix Renormalization Group Method Naia Morueta Holme Aarhus Universitet University of California, USA Safe-guarding plant diversity for the future: integrating big data into nature management Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen Aarhus Universitet Columbia University, USA Position Dependent Total Scattering Studies of Nanoscale Structure-property Relationships in Functional Materials Kristian Ejlebjærg Jensen Danmarks Tekniske Universitet Imperial College London, England Anisotropic Mesh Adaptation and Topology Optimization Martin Verner Gammelgaard Kristensen Aarhus Universitet Univeristy of St. Andrews, Skotland Advanced Photonics Platform for Single Cell Analysis Julia Thidamarth Vilstrup Mouatt Københavns Universitet Oregon State University, USA Population Genetics Across Two Decades and the Species’ Range for the Endangered Redcockaded woodpecker Tomas Næraa Københavns Universitet Lund University, Sverige The Geodynamic Setting During Formation and Stabilisation of Late Archaean Continental Crust Esben Paul Krogh Olsen Danmarks Tekniske Universitet Massachusetts Institute of Technology, USA Improving the Field of Transition Metal Catalyzed C-N and C-F Bond formations 3.962.379 Trine Puggaard Petersen Syddansk Universitet Ludwig Maximilians University, Tyskland Flow Chemistry Methods for the Generation and Use of Lithium, Magnesium and Zinc Organometallic Intermediates 3.591.203 Christian Poulsen Københavns Universitet University of California, USA Dynamic flow of miRNA translocation into cytoplasm, investigated by different state of the art microscopy techniques including Raster Image correlation spectroscopy and paircorrelation spectroscopy Martin Krøyer Rasmussen Aarhus Universitet University of Montpellier, Frankrig Importance of Gender and Diet on Hepatic Detoxification Dorthe Bomholdt Ravnsbæk Aarhus Universitet Aarhus Universitet In Operando Studies of Olivine-based Cathode Materials for Lithium Batteries Ninna Struck Rossen Københavns Universitet Columbia University, USA Engineering Vascular Networks Optimized for Specific Tissues Michaela Schiller Københavns Universitet Swedish University of Agricultural Sciences, Sverige Pyrosequencing for Improved Profiling of Fungal DNA in Plants and Plant Products Jan Stanstrup Københavns Universitet Fondazione Edmund Mach, Italien Most Important Compound Found, Identity Unknown! How Sharing Available Knowledge Will Bring Us Forward Kristoffer Szilas Københavns Universitet Stanford University, USA The Role of Archaean Peridotites in the Formation of the Subcontinental Lithospheric Mantle in SW Greenland Mai Winstrup Københavns Universitet University of Washington, USA Harmonizing Timescales from Greenland and Antarctic Ice Cores: Reconciling the Greenland and Antarctic Layer-counted Ice-core Timescales over the Deglaciation by use of an Objective Bayesian Method Navn Projekt Universitet Institution Mikael Rørdam Andersen Identifying the genetic basis for eukaryotic speciation and genus formation using a unique high resolution DNA-compendium Danmarks Tekniske Universitet Systembiologi Characterizing the regulatory circuitry of global lipid metabolism Syddansk Universitet Intelligent 3D cell scaffolds for environmental applications Danmarks Tekniske Universitet Nanotech Glacial history of the Northeast Greenland ice sheet and its contribution to sea level change during the last 11.700 years Aarhus Universitet Institut for Geoscience Mark Rudner Quantum dynamics in non-equilibrium systems Københavns Universitet Niels Bohr Institutet Elizaveta Semenova QUantum dot Energy level Engineering for laser applicatioNs on InP and Si platforms (QUEENs) Danmarks Tekniske Universitet Fotonik SPAtial Calibration and Evaluation in distributed hydrological modeling using satellite remote sensing data (SPACE) GEUS Hydrologisk afdeling Christer S. Ejsing Stephan Sylvest Keller Nicolaj Krog Larsen Simon Stisen Beløb (kr.) 6.866.416 Institut for Biokemi og Molekylær Biologi 5.313.000 6.995.115 6.992.118 6.964.987 6.977.938 6.964.400 POSTDOC-PULJEN Navn Projekt Universitet Institution Nika Akopian Quantum network of artificial atoms Danmarks Tekniske Universitet Fotonik Unlocking the potential of Monte Carlo in molecular simulation Københavns Universitet Biologisk Institut Characterizing the differences and similarities between the genomes of industrially relevant microorganisms originating from extreme environments Københavns Universitet A genomic approach to study and conserve the biodiversity of the African megafauna Københavns Universitet Dissipative Engineering of Topological phases of matter Københavns Universitet Photocatalytic low-dimensional hybrid organicinorganic materials Aarhus Universitet Dynamic quantum crystallography: Direct insights into the properties of crystalline materials. Københavns Universitet A New phenomenon Yet to be resolved in ductile PLATE tearing (AnyPLATE) Danmarks Tekniske Universitet Mekanik Bridging Scales to Understand and Predict Arctic Vegetation Under Climate Change (BRISCA) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Crystallization studied by interface pinning: from ab initio to coarse grained models Roskilde Universitet Onset and duration of the greatest speciation event of the Phanerozoic: Were present day biodiversity levels reached 420 million years ago? Københavns Universitet Novel materials for high capacity batteries - Going beyond lithium Aarhus Universitet Primary producers under thinning ice - past responses and future projections for High Arctic Greenland GEUS Wouter Krogh Boomsma Rute Fonseca Rasmus Heller Michael J. Kastoryano Nina Lock Anders Østergaard Madsen Kim Lau Nielsen Signe Normand Ulf R. Pedersen Christian Mac Ørum Mosdal Dorthe B. Ravnsbæk Sofia Ribeiro 34 BEVILLINGER 2013 Beløb (kr.) 3.997.067 3.989.688 Biologisk Institut Biologisk Institut Niels Bohr Institutet 3.801.700 iNANO 3.868.354 Kemisk Institut 3.990.421 1.931.688 3.999.906 Institut for Natur, Systemer og Modeller 3.999.200 Statens Naturhistoriske Museum 3.742.494 iNANO 3.830.011 Maringeologi og Glaciologi 3.716.468 VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 35 VELUX FONDEN Uddelingerne i VELUX FONDEN beløb sig i 2013 til i alt 240.043.369 kr. AKTIVE ÆLDRE Uddelingerne til ældre menneskers aktivitet beløb sig i 2013 til i alt 7.990.400 kr. fordelt på 347 donationer. Heraf følgende større donationer. Ebbe Preisler Udgivelse af ”Happy End - om kiosklitteratur, ugeblade og en familiebiografi” 25.000 kr. Foreningen Peqatigiiffik Neriusaaq Etablering af hus for ældre på Anglarsimaffik Neriusaaq 250.000 kr. Leif Møller Madsen Udgivelse af ”Fra knallert til kørestol - fortsættelsen” 50.000 kr. TV-Glad Fonden Redaktionschef Mogens Svane Petersen Projektet ”Aktive ældre fortæller - De udviklingshæmmedes historie” 250.000 kr. Sven Thorsen Udgivelse af ”Den danske strandjagt” 75.000 kr. Foreningen Hygum Hjemstavnsgård Delvis udskiftning af stråtag på hjemstavnsgården 170.000 kr. Ib Ivar Dahl Udgivelse af ”Vadehavsfortælling” 25.000 kr. Fredericia Dame Roklub Anskaffelse af ny båd til seniorronning 100.000 kr. Hobro Ro- og Kajakklub Anskaffelse af kulfiber-robåd til seniorroning 125.000 kr. Nydamselskabet/Nydambådens Laug Formand Vincent Jessen Etablering af bådehus (naust) til kopien af Nydambåden 150.000 kr. Copenhagen Film Company Anna Elisabeth Jessen Tre film under titlen ”Stærke gamle damer” 200.000 kr. 36 Foreningen Tandrødderne Tandlæge Jørgen Lætgaard Tandbehandling til hjemløse, misbrugere og socialt udsatte 200.000 kr. BEVILLINGER 2013 Nexus Kommunikation A/S Ebbe Kyrø Tv-serie om ”Modstand - den tredje historie” 100.000 kr. Colin Archer Laug Anne-Mette Flyvbjerg Færdigbygning af skibet ”Colin Archer” 150.000 kr. Aktivitetscenter Skovgården Centerleder Merete Harrig Genetablering af træværksted 144.100 kr. GERONTOLOGI OG GERIATRI Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin/ Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab Centerleder, professor Leif Østergaard Etablering af Aarhus Research Centre for Brain Aging and Dementia – ARCADIA 9.850.000 kr. Bispebjerg Hospital, Forskningslaboratoriet for Stereologi og Neurovidenskab Professor Bente Pakkenberg Langtidsoverlevelse af nye hjerneceller - et stereologisk studie 964.415 kr. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design, og Konservering – Arkitektskolen Arkitekt, byplanlægger Deane Simpson Udgivelse af forskningsprojektet ”Gerontopia: Retirement Utopias of the Young-Old” 334.500 kr. Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Overlæge, klinisk lektor Jens-Ulrik Rosholm ”Hospital hjemme (HH) for akut medicinsk syge ældre” 2.313.564 kr. Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Lektor Christa Lykke Christensen ”Aldring og alderdom i medierne og ældre menneskers mediebrug” 2.000.000 kr. (samt yderligere 4.522.252 kr. fra fondens humanvidenskabelige uddelingsområde, idet der er tale om et tværgående projekt) Syddansk Universitet, Medicinsk Bioteknologisk Center Professor Bente Finsen ”Serotonin graduering af neurogenese-koblede microglial reaktioner i Alzheimer’s-lignende sygdomme hos mus.” 2.270.577 kr. Københavns Universitet, Institut for Psykologi Adjunkt Jesper Dammeyer m.fl. ”Sansetab hos ældre – en sundhedspsykologisk undersøgelse af ældre borgere med syns- og hørenedsættelse” 5.131.524 kr. Syddansk Universitet, Klinisk Institut Professor, overlæge Torben Barington ”Udvikling af cancerbehandling overfor kronisk lymfatisk leukæmi, der søger at udnytte patienternes eget immunsystem” 1.704.150 kr. VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 37 OFTALMOLOGI HUMANVIDENSKAB Københavns Universitet, SUND, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Lektor Miriam Kolko ”Grøn stær - studie af nethindens støtteceller (Müller cellerne) og deres betydning for og evne til at beskytte og opretholde de retinale ganglie celler” 3.841.007 kr. Inviterede kernegruppeprojekter: Rigshospitalet, Kennedy Centret Adjungeret professor Karen Brøndum-Nielsen ”Identifikation og undersøgelse af genmutationer, der fører til synshandicap og blindhed” 13.306.650 kr. Odense Universitetshospital, Øjenafdeling E Klinisk lektor, læge Jakob Grauslund ”Reducering af synstab og laserinducerede bivirkninger ved indføring af individuelt baseret laserbehandling for diabetiske øjensygdomme” 4.999.700 kr. Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin Post-doctoral fellow Tina Storm ”Megalin – årsag eller kur? Undersøgelse af megalins rolle i øjets generelle fysiologi og patologi samt dets potentiale som lægemiddel receptor” 1.473.100 kr. 38 BEVILLINGER 2013 Aarhus Universitet, Psykologisk Institut Lektor Dorthe Kirkegaard Thomsen ”Chapters in life stories” 3.991.681 kr. Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Lektor Michael Bang Petersen ”How to win with words?” 5.832.460 kr. Københavns Universitet, Institut for Statskundskab Lektor Christian F. Rostbøll ”COMPROMISE – Democratic Ideals and Real Politics” 5.417.750 kr. Københavns Universitet, Sociologisk Institut Lektor Poul Poder ”Vold i gaden, gadens vold – gadevold i et situationelt perspektiv” 5.863.443 kr. Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet Professor Arne Grøn ”Self-understanding and Self-alienation: Existential Hermeneutics and Psychopathology” 5.305.042 kr. Syddansk Universitet, Institut for Historie Professor Dietrich Jung ”Modernity, Islamic Traditions and the Good Life: Exploring the construction of meaningful modern muslim selfhoods” 4.987.500 kr. Syddansk Universitet, Institut for Design og Kommunikation Professor Johannes Wagner ”Social objects for innovation and learning” 5.995.439 kr. Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber Lektor Anne Scott Sørensen ”Mod et nyt kulturbegreb og nye former for kulturformidling” 4.846.550 kr. Københavns Universitet, Datalogisk Institut Professor Jørgen Peter Bansler ”Computational Artifacts: Towards a designoriented theory of computational artifacts in cooperative work practice” 5.841.666 kr. Tværgående projekter mellem VELUX FONDENs humanvidenskabelige og andre uddelingsområder: Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Lektor Christa Lykke Christensen ”Aldring og alderdom i medierne og ældre menneskers mediebrug” 4.522.252 kr. (samt yderligere 2.000.000 kr. fra det gerontologiske uddelingsområde) Aarhus Universitet, Institut for Æstetik og Kommunikation Lektor Peter Lauritsen ”Teledialog med anbragte børn og unge” 4.604.114 kr. (bevilget af midler fra det sociale uddelingsområde) Andre projekter: Syddansk Universitet, Institut for Historie Professor Per Boje Tillægsbevilling til publicering af forskningsprojektet ”Dansk Virksomhedshistorie siden 1750” 100.000 kr. Det Kongelige Bibliotek, Forskningsafdelingen Forskningsstipendiat Morten Møller Tillægsbevilling til forsknings- og udgivelsesprojektet ”Med hilsner fra Moskva” 43.350 kr. Roskilde Universitet, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Lektor Torben Braüner Forskningsprojektet ”Hybrid-Logical Proofs at Work in Cognitive Psychology” 1.758.879 kr. Det Danske Filminstitut Forskningsleder Lars-Martin Sørensen Tillægsbevilling til publicering af forskningsprojektet ”Filmhistoriens fem forsømte år” 83.040 kr. VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 39 Arkivar, mag.art. Lene Halskov Hansen Tillægsbevilling til publicering af forskningsprojektet ”Balladesang og kædedans – to aspekter af dansk folkevisekultur” 111.400 kr. Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber Professor Anne-Marie Mai Tillægsbevilling til to forskningsformidlende tv-programmer om forsknings- og bogprojektet ”Hvor litteraturen finder sted” 150.000 kr. Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab Professor Anette Borchorst Forskningsprojektet ”Det danske ligestillingspolitiske regime” 5.236.171 kr. Euroscience Open Forum 2014, Steering Committee Champion, professor Klaus Bock Afholdelse af Euroscience Open Forum 2014 i København den 21.-26. juni 2014 1.500.000 kr. (VILLUM FONDEN samfinansierer med yderligere 500.000 kr.) Museum Sønderjylland Museumsinspektør Pernille Kruse Forskningsprojektet ”Materiel kultur og social organisation i bronzealderen, eksemplet Brunde/Egelund” 854.264 kr. 40 BEVILLINGER 2013 MILJØ OG BÆREDYGTIGHED Varde Kommune Teamleder, Miljø Poul Sig Vadsholt ”Forprojekt: Genopretning af Holme Å” 515.000 kr. Københavns Kommune, Miljøskolen Energi- og Vandværkstedet Projektleder Jesper Steenberg ”Klimatilpasningsværksted” 2.000.000 kr. VedvarendeEnergi (UngEnergi) Projektleder Sigrid Soelberg Vesterberg “Bæredygtig Ung“ 6.552.850 kr. VedvarendeEnergi Politisk koordinator Gunnar Boye ”Hurtig omstilling til vedvarende energi - ud af den fossile blindgyde” 913.700 kr. Danmarks Radio Konsulent Elisabeth Steiner ”Hvad gør vi nu? Vores omstilling til et bæredygtigt samfund” 2.681.000 kr. Nordic Food Lab Direktør Michael Bom Frøst “Discerning Taste: Deliciousness as an argument for entomophagy” 3.646.888 kr. Aalborg Universitet, Institut for planlægning Professor Inge Røpke ”Økologisk makroøkonomi og bæredygtig omstilling” 5.368.501 kr. Samsø Energiakademi Direktør Søren Hermansen ”Lokale pionersamfund” 1.000.000 kr. Landsforeningen Praktisk Økologi Formand Trine Krebs “Åbne haver” 3.000.000 kr. Danmarks Radio Konsulent Elisabeth Steiner ”Hvad gør vi nu? Vores omstilling til et bæredygtigt samfund - tillæg” 1.053.125 kr. SOCIALE PROJEKTER Kirkens Korshær Renovering af Kafé Klaus i Roskilde 468.610 kr. Den selvejende institution ”Det Økologiske Inspirationshus” Projektet ”Økologi i børnehøjde” 654.000 kr. Den selvejende institution ”Børn, Unge og Sorg” Udvikling og implementering af evidensbaseret metode 4.295.000 kr. Landsforeningen LEV Udvikling og certificering af eksamensmateriale og anskaffelse af SmartBoards 729.000 kr. Foreningen Exit Danmark Etablering af socialøkonomisk virksomhed med projektet ”Legetøj med historie” 300.000 kr. Foreningen Qaravane Den socialøkonomiske virksomhed ”Place de Bleu” 3.900.000 kr. Den Selvejende Institution Be My Eyes Udvikling af kommunikationsplatform til blinde og svagtseende 1.883.750 kr. Børnerådet Projektet ”Børn som eksperter” 11.395.000 kr. Foreningen Indvandrer Kvindecentret Den socialøkonomiske virksomhed ”Send flere krydderier” med projektet ”Fra kogekone til køkkenansat” 3.498.808 kr. Aarhus Universitet Lektor Peter Lauritsen Projektet ”Teledialog med anbragte Børn og Unge” 4.604.114 kr. (Bevilget i et samarbejde mellem VELUX FONDENs humanvidenskabelige og sociale uddelingsområde) VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 41 Fonden Askovgården, Dialog mod Vold Kvalificeret behandling af voldsudøvere, voldsom kærlighed – hjælp til unge udøvere af kærestevold 9.362.600 kr. Foreningen Opgang2 Turnéteater Projektet ”Nye horisonter – kunst og dannelse som bindeled” 2.800.000 kr. LMS – Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser Etablering af Selvværdsworkshop 731.000 kr. Specialist People Foundation Den socialøkonomiske virksomhed ”Specialisterne” og projektet ”1000 jobs i Danmark” 5.348.620 kr. Foreningen Københavns Projekthus Projektet ”Tagdel.dk” - tillægsbevilling 482.910 kr. Frelsens Hær Julehjælp og opfølgning sammen med familierne 2.450.000 kr. Dansk Folkehjælp Julehjælp og opfølgning sammen med familierne 1.650.000 kr. Kirkens Korshær Julehjælp og opfølgning sammen med familierne 1.200.000 kr. Røde Kors Julehjælp og opfølgning sammen med familierne 2.200.000 kr. Kallerupvej – rådgivnings- og kontaktcenter Projektet ”Familieliv i forandring – når yngre familier bliver ramt af demens” 1.090.000 kr. Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Vidensskaben netværksprojekt omkring autisme og aldring 4.864.177 kr. Aalborg Universitet, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Lektor Maria Appel Nissen Projektet ”Menneskesyn i socialt arbejde – velfærdspolitikker, teknologi og viden om mennesket” 5.268.375 kr. (Bevilget i et samarbejde mellem VELUX FONDENs humanvidenskabelige og sociale uddelingsområde) Danmarks Lungeforening ”Fra ensomhed til livsmod gennem virtuelle fællesskaber” 3.046.200 kr. Den Sociale Kapitalfond Formand Gurli Martinussen ”Social StartUp - Danmarks første accelerator for sociale iværksættere” 21.969.667 kr. Fondenes nyrenoverede domicil ligger i Søborg, hvortil Villum Kann Rasmussen flyttede sin virksomhed i 1951. Foto: DTZ 42 BEVILLINGER 2013 VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 43 VELUX FONDENS HUMANVIDENSKABELIGE SATSNING: KERNEGRUPPEBEVILLINGER 2008-2013 År Titel og navn Projekt Universitet Institut 2008 Professor Sverre Raffnsøe Ledelse af Selvledelse Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2008 Lektor Klemens Kappel Det liberale demokratis epistemologiske dimension Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling 2008 Professor Frederik Stjernfelt Kognitiv og fænomenologisk æstetik Aarhus Universitet Nordisk Institut, Center for Semiotik 2008 Docent Steen Ebbesen Virkningshistorien vendt på hovedet Københavns Universitet Saxo-Instituttet 2008 Professor Uffe Juul Jensen Risiko og håb i sygdomsbekæmpelse og sundhedsfremme Aarhus Universitet Institut for Filosofi og Idéhistorie 2009 Lektor Teresa Cadierno og prof. Johannes Wagner Usage-based Second Language Acquisition Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation og Institut for Fagsprog 2009 Lektor Anders-Christian Jacobsen Transformation af religiøs identitet i den hellenistisk-romerske kulturkreds Aarhus Universitet Det Teologiske Fakultet 2009 Lektor Robert Klemmensen Arv eller miljø - hvad bestemmer politiske og sociale værdier Syddansk Universitet Institut for Statskundskab 2009 Professor Anne-Marie Mai Velfærdsfortællinger Syddansk Universitet Institut for Litteratur, Kultur og Medier 2009 Professor Mogens Müller Evangelierne som genskrevet Bibel Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet 2010 Professor Andreas Roepstorff Technologies of the Mind Aarhus Universitet Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik 2010 Lektor Mikkel Thorup Økonomisk argumentation Aarhus Universitet Institut for Filosofi og Idéhistorie 2010 Lektor Johnny Kondrup Dansk Editionshistorie Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab 2010 2010 2010 Lektor Matthew James Driscoll Professor Bodil Nistrup Madsen Professor Paul du Gay Alle tiders historier 6.399.682 3.042.832 5.560.000 5.675.500 3.901.322 4.927.107 4.989.000 5.435.000 Københavns Universitet 4.736.000 4.701.335 5.000.000 4.639.936 5.999.634 År Titel og navn Projekt Universitet Institut 2012 Lektor Johanna Seibt As if it were a person - Social robotics and human self-understanding Aarhus Universitet Institut for Kultur og Samfund 2012 Lektor Birgit Anette Rasmussen Individual, kin and family in prehistoric Europe Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab 2012 Lektor Peter Bakker Cognitive creolistics Aarhus Universitet Institut for Æstetik og Kommunikation 2012 Professor Stuart Ward Embers of Empire: The Receding Frontiers of Post-Imperial Britain Københavns Universitet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk 2012 Lektor Hagen SchulzForberg Towards Good Society Aarhus Universitet Institut for Kultur og Samfund 2012 Lektor Sune Haugbølle The Production of Secular Ideology in the Levant Københavns Universitet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Etablering af en dansk term- og vidensbank What makes organization? Copenhagen Business School Copenhagen Business School Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Institut for Organisation Livsformernes neokulturation Københavns Universitet Saxo-Instituttet 2013 Lektor Dorthe Kirkegaard Thomsen Chapters in life stories Aarhus Universitet Psykologisk Institut 2013 Lektor Michael Bang Petersen How to win with words? Aarhus Universitet Institut for Statskundskab 2013 Lektor Christian F. Rostbøll COMPROMISE – Democratic Ideals and Real Politics Københavns Universitet Institut for Statskundskab 2013 Lektor Poul Poder Vold i gaden, gadens vold – gadevold i et situationelt perspektiv Københavns Universitet Sociologisk Institut 2013 Professor Arne Grøn Self-understanding and Self-alienation: Existential Hermeneutics and Psychopathology Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet 2013 Professor Dietrich Jung Modernity, Islamic Traditions and the Good Life: Exploring the construction of meaningful modern muslim selfhoods Syddansk Universitet Institut for Historie 2013 Professor Johannes Wagner Social objects for innovation and learning Syddansk Universitet Institut for Design og Kommunikation Professor Dan Zahavi Empathy and Interpersonal Understanding Københavns Universitet Center for Subjektivitetsforskning 2011 Lektor Kerstin Fischer Construction Grammar and the Description of Situated Spoken Interaction Syddansk Universitet Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab 2011 Professor Hans Jeppe Jeppesen The role of distributed leadership Aarhus Universitet Psykologisk Institut 2011 Professor Hanne Foss Hansen Krisestyring: Forvaltningspolitik og offentlig organisation i en sparetid Københavns Universitet Institut for Statskundskab 2011 Lektor Christian Helms Jørgensen Drenge som tabere i uddannelses systemet? Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning 2011 Professor Erik Albæk Communicating the Economy Syddansk Universitet Institut for Statskundskab 2011 Professor Sverre Raffnsøe Den humane vending Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2011 Professor Frederik Stjernfelt Humanomics: Mapping the Humanities Aarhus Universitet Center for Semiotik 2011 Professor Poul Erik Mouritzen Governance, Funding and Performance of Universities Syddansk Universitet Institut for Statskundskab 6.600.000 5.734.073 4.846.501 2013 Lektor Anne Scott Sørensen Mod et nyt kulturbegreb og nye former for kulturformidling Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Professor Jørgen Peter Bansler Computational Artifacts: Towards a design-oriented theory of computational artifacts in cooperative work practice Københavns Universitet Datalogisk Institut 4.000.000 5.600.000 3.991.681 5.832.460 5.417.750 5.863.443 5.305.042 4.987.500 4.995.395 4.255.000 6.115.032 4.942.501 Professor Thomas Højrup 5.000.000 Beløb (kr.) 5.895.986 2012 Nordisk Forskningsinstitut 2010 44 Beløb (kr.) 5.995.439 4.846.550 5.841.666 5.192.468 5.700.000 BEVILLINGER 2013 5.232.161 4.997.509 5.822.000 5.570.136 5.765.000 4.974.572 VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 45 Postkort fra støttede projekter Fondene støtter mange flere projekter, end der er plads til at omtale i årsskriftet. For at give et indtryk af bredden i aktiviteterne har vi bedt et lille udsnit af de igangværende projekter om at sende postkort med øjebliksbilleder fra projekternes verden. 46 POSTKORT Nye dimensioner for kemi på Københavns Universitet Når en kemiker fremstiller nye molekyler til lægemidler, energikilder eller materialer, er det afgørende, hvordan de enkelte atomer hænger sammen i molekylet. Nu har forskere og studerende på Kemisk Institut ved Københavns Universitet fået helt fantastiske muligheder for at få et detaljeret indblik i molekylers rumlige opbygning takket være en bevilling fra VILLUM FONDEN. Bevillingen har gjort det muligt at anskaffe to nye state of the art røntgendiffraktometre. Ved hjælp af disse apparater er det muligt at kortlægge alle detaljer i krystallers rumlige opbygning på atomart niveau. Disse undersøgelser repræsenterer den mest komplette kemiske analyse, da den samtidig giver nøjagtige oplysninger om de kemiske bindinger mellem atomerne. Den benyttes blandt andet til at opklare, om den forbindelse, som en kemiker har fremstillet, faktisk er identisk med den forbindelse, man forventer. Disse unikke muligheder bliver entusiastisk udnyttet af både ansatte og studerende ved Kemisk Institut. Studerende fra Kemisk Institut er i gang med målinger med de to diffraktometre. Foto: Jes Andersen, Kemisk Institut Professor, dr.scient. h.c. Sine Larsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet. Indkøb af to røntgendiffraktometre blev i 2012 bevilget med 3.940.000 kr. af VILLUM FONDEN. VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 47 48 Berøringsmodel af kålsommerfugl i træ og metal. Sandsynligvis fra slutningen af det 19. århundrede. Modellen blev brugt på Blindeinstituttet i København. Foto: Jacob Kjærgård Berøringsmodel af globus i aluminium. Begyndelsen af 20. århundrede. Modellen blev brugt på Blindeinstituttet i København. Foto: Jacob Kjærgård Håndgribelige kilder til blindhedens historie Historiske kilder består ikke kun af arkivoptegnelser. I sit forskningsprojekt om blindhedens historie inddrager historikeren Jan-Eric Olsén fysiske genstande, som er blevet brugt i undervisningen på Blindeinstituttet i København. Modeller af planter og dyr, skriveredskaber og landkort med de geografiske strukturer udhævet i overfladen supplerer arkivoptegnelserne med en konkret og håndgribelig dimension, der lægger vægt på den iboende forbindelse mellem føle- som blev berørt, men aldrig set af den blinde. Projektet beskriver, hvordan blinde og synshandicappede klarede hverdagslivet i en periode, hvor synssansen blev den kulturelt dominerende pga. de nye mediers fremkomst som fx fotografiet og film. I 2013 blev projektet præsenteret på internationale konferencer i Paris og London. Lektor Jan-Eric Olsén, Medicinsk Museion, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Projektet ”Vision and touch: A material history of the world of blindness” blev i 2010 bevilget med sansen, selve berøringen og de fysiske genstande, 3.200.000 kr. af VELUX FONDEN. POSTKORT Mysteriet om vores farvesyn Det er en eneste molekyle-type i øjet, der giver os evnen til at se alverdens farver. Molekylet kaldes ’retinal’, og det er et af de hurtigste og mest effektive i naturen til at reagere på lyskvanter. Men nede på det atomare plan er det stadig et mysterium, hvorfor øjet kan registrere forskellige farver. Takket være en bevilling fra VILLUM FONDEN er det nu muligt at udvikle helt nye forsøg på Aarhus Universitet, der skal skabe vakuum-forhold, som gør det muligt at se konkret, hvad der sker i retinal-molekylerne. Aarhus-forskerne undersøger, hvorfor vi kan se farver. Men af lige så stor vigtighed er det, at de vil forsøge at afsløre, hvorfor øjet er så fantastisk effektivt til at omsætte lys til nervesignaler. Bevillingen har muliggjort ansættelse af en postdoc-stipendiat og indkøb af et topmoderne femto-sekund lasersystem, der kan udsende ultrakorte lyspulser, og som vil blive leveret i juni 2013. Ansøgere til postdoc-stilling en interviewes i øjeblikket, og den unikke lagerring, der holder molekylerne fangne under vakuumbetingelser, SAPHIRA, står nybygget i kælderen under Institut for Fysik og Astronomi – og den virker! Professor, dr.scient. Henrik Lund Andersen, Institut for Fysik og Astronomi, Den nye lagerring SAPHIRA lagrer øjets retinal-molekyler, som skal bestråles med lys fra et nyt femto-sekund lasersystem. Foto: Henrik Lund Andersen Aarhus Universitetet. ”Tidslige studier af synsprocessens fotorespons under vakuumbetingelser” blev i 2012 bevilget med kr. 2.830.000 af VILLUM FONDEN. VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 49 50 POSTKORT Arven efter balletmester Flemming Flindt Det var et stort tab for den danske og internationale ballet verden, da balletmester Flemming Flindt døde i 2009 i en alder af 72 år. Ikke blot efterlod han en stor produktion af balletter og teateriscenesættelser med et eftermæle som den tredje store balletmester og koreograf efter Bournonville og Harald Lander. Han var også nyskabende inden for ny musik til et nyt trinsprog. Flemming Flindts boliger i København og Florida rummede en overvældende samling af personlige breve, noter, artikler og video-materiale, som stort set ikke var blevet bemærket tidligere. En værdifuld samling, der ikke måtte gå tabt for eftertiden. Det var oplagt for arvingerne, at de havde en kulturel forpligtigelse til at bevare, formidle og sikre en fortolkning af den unikke samling i en ballethistorisk sammenhæng. En projektgruppe blev etableret med solodanser Vivi Flindt som oplagt deltager og med seniorforsker, dr.phil. Knud Arne Jürgensen som ballethistoriker til at indsamle, registrere og perspektivere den fine samling. Med VELUX FONDENs støtte har registreringsarbejdet og digitaliseringen af ca. 320 gamle videoer tilsammen vist et billede af Flemming Flindts mange mindre kendte relationer og tanker om tilblivelsen af balletter og værker med kunstnere som Benny Andersen, Ingmar Bergman, Knud Åge Riisager og Eugene Ionesco. Gennemgangen af de mange breve, notater, artikler og videooptagelser, suppleret med Vivi Flindts indsigt og kommentarer, har bidraget til ny indsigt i Flemming Flindts verden og person og tegnet et mere fuldstændigt billede af hans virke. Materialet har givet anledning og inspiration til en ny bog om hans liv og kunstneriske virke, belyst gennem interviews med de kunstnere, han samarbejdede med. Projektgruppen med solodanser Vivi Flindt, seniorforsker, dr.phil. Knud Arne Jürgensen og projektkoordinator Ole Banke, banke på!! På trods af at det kan være grænseoverskridende at banke på en fremmed kvindes dør, opsøger ressourcestærke somaliske mødre andre mødre i deres lokalområder i forskellige bydele i København. Projektet hedder ”Somaliske Mødre Bygger som disse kvinder står på sidelinjen af og kigger på. De 18 somaliske brobyggere hjælper således mødrene i deres kontakt til det danske samfund, når børnene pjækker fra skole, når de er tiltrukket af ekstreme miljøer eller truet af kriminalitet – og særligt når kommunen ikke hører efter. Brøndum-Nielsen. “Bevarelse af balletmester Flemming Flindts balletter” blev i 2011 bevilget med kr. 300.000 af VELUX FONDEN. Bro”, og det er netop, hvad disse stærke somaliske kvinder gør – bygger bro. Bygger bro mellem de mest isolerede somaliske mødre og det samfund, Direktør Margrethe Wivel, Indvandrer Kvindecentret. ”Somaliske Mødre Bygger Bro” blev i 2012 bevilget med kr. 784.200 af VELUX FONDEN. VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 51 Spædbørn på institution i Bulgarien En bred vifte af videnskabelige undersøgelser foretaget gennem de seneste 50 år har vist, at det at vokse op på en institution (børnehjem) har en ødelæggende effekt på børns sproglige, sociale og følelsesmæssige udvikling. ”The Bucharest Early Intervention Study” påviste, at for hver 2,6 måneder, et barn tilbringer på en institution, vil det sakke en måned bagud i sin udvikling, fordi det ikke får kærlighed, omsorg og personlig opmærksomhed, sådan som et barn normalt får, når det lever i sin familie. For flertallet er konsekvensen, at barnet aldrig vil udvikle sig til sit fulde potentiale. Indtil for nylig boede Penka, som ét af 1.700 småbørn, på en institution i Bulgarien. Da hun var omkring 14 måneder gammel blev Penka fjernet fra sin familie og placeret i en institution, fordi hendes mor ikke havde råd til at betale for den specialkost, som Penka havde brug for pga. sin mælkeallergi. Mens Penka opholdt sig på institutionen, begyndte hun at lide af de udviklingsforstyrrelser, som er typiske for institutionsanbragte børn. Heldigvis var Penka havnet på en af de otte spædbørnsinstitutioner, som Hope and Homes for Children arbejder på at få lukket. Børnene fra disse institutioner bliver genanbragt i deres familier, og familierne modtager den nødvendige økonomiske støtte for at kunne beholde deres børn. De børn, som ikke kan blive genanbragt hos deres familier, bliver anbragt i kærlige plejefamilier eller bortadopteret til gode hjem. Ved hjælp af økonomisk støtte kunne Penka komme hjem til sin mor, hvor hun nu trives. Hundredvis af andre familier i Bulgarien, der risikerer adskillelse, bliver også hjulpet til forbedrede livsvilkår, både i forbindelse med sociale problemer, uddannelse, sundhed og økonomi. Denne familiebaserede form for støtte er en ny model, der bygger på best practice-principper og arbejder på at erstatte det etablerede system af institutioner inden for de næste ti år. Mark Cook, grundlægger af Hope and Homes for Children. “Strategic De-Institutionalisation (DI) and Childcare Reform in Bulgaria” blev i 20122013 bevilget med 7.397.355 kr. af VILLUM FONDEN. Foto: Yavor Sedyankov / HHC 52 POSTKORT VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 53 54 POSTKORT Europæisk bison i den bornholmske sne Vinteren var lang på Bornholm – igen. Fra før jul og til april var der snedækket i Almindingen, som er Bornholms største skov. Det har været spændende at følge, hvordan de nye beboere – syv europæiske bisoner – kom gennem den første vinter. Og dejligt har det været at erfare, at de trivedes i sneen, hvor de skrabede og gnavede til den store guldmedalje. Vi ved nu, at især om vinteren foretrækker bisonerne at gnave i træernes bark, og vi ved, hvilke træarter de foretrækker. Når foråret kommer, ændrer de adfærd og holder sig mere skjult, mens fødevalget i højere grad er urter og blade. Som et godt tegn på trivsel har bisonerne leveret en lille kalv. Nu bliver det spændende at følge deres adfærd med den lille ny, og om de fortsat kan trives med de mange skovgæster. Skovrider Søren Friese, Naturstyrelsen. ”Bison på Bornholm” blev i 2011 bevilget med 4.000.000 kr. af VILLUM FONDEN. Den offentlige sektor under pres Nedlæggelse af stillinger, ændrede arbejdstids regler, reduceret husleje, fusioner, centralisering samt i mindre grad opgavebortfald er en del af dagligdagen i den offentlige sektor i disse år, hvor ressourcerne er knappe. Hvordan håndteres spare- og effektiviseringsudfordringerne af den politiske og administrative ledelse? Og hvilke konsekvenser har det, at der fokuseres på kortsigtet budgetoverholdelse? Påvirkes fx organisatorisk innovationsevne og medarbejdermotivation i negativ retning? Projektet analyserer disse problemstillinger i staten såvel som i kommunerne. Professor Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. ”Krisestyring: Forvaltningspolitik og offentlig organisation i en sparetid” blev i 2011 bevilget med 5.232.161 kr. af VELUX FONDEN. Foto: Projektet Foto: iStockphoto VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 55 Nærvær, omsorg og glæde er i fokus på Ungdommens Røde Kors’ ferielejre, hvor unge frivillige giver mere end 1.200 udsatte børn og unge en pause fra hverdagen. Foto: Ungdommens Røde Kors 56 MOAAR … er der kommet brev om ferielejr? Som barn sendte Line på otte år selv en ansøgning til Ungdommens Røde Kors om at blive én af de heldige, der skulle med på ferielejr. Lines forældre havde hverken råd eller overskud til at tage på ferie, og Line var ked af, at hun ikke kunne dele sine sommerferieminder med kammeraterne fra klassen. Line husker stadig forventning en og glæden den dag, hun åbnede brevet med glemmelige ferieoplevelser for mere end 1.200 udsatte børn og unge hver sommer. Ungdommens Røde Kors arbejder med støtte fra VILLUM FONDEN på at udvide ferielejrene for at imødekomme de over hundrede børn, som organisationen hvert år er nødt til at afvise på grund af den store efterspørgsel. Stine Buje Christensen, kommunikationskonsulent i Ungdommens Røde Kors. ”Ferielejr og Lektiecafé teksten: Du skal med på ferielejr. I dag er Line 23 år og en af flere hundrede frivillige i Ungdommens Røde Kors, der skaber ufor- som løftestang for sociale aktiviteter til gavn for socialt udsatte” blev i 2011 bevilget med 5.890.000 kr. af VILLUM FONDEN. POSTKORT Nietzsche som opdrager for Seeberg Ingen dansk forfatter er så afgørende påvirket af Friedrich Nietzsches historiske nytænkning af kristendom, moral og æstetik som Peter Seeberg, der kom fra et indremissionsk hjem i Sønderjylland. Det kan derfor forekomme paradoksalt, at den danske Nietzsche-reception næsten fuldkommen har overset Seeberg. Men det forklares af den kendsgerning, at den hidtidige forskning i forfatterskabet ikke har haft den optimale adgang til arkivet, som først en ordning og registrering af det i 2005 har afstedkommet. Projektet har i sin første fase gennemført målrettede studier i Peter Seebergs arkiv på Hald Hovedgaard ved Viborg. Med en ny afhandling dokumenteres det, hvordan Seeberg i hidtil ukendte breve, dagbøger og utrykte manuskripter lod sig forme af Nietzsches filosofi, og det analyseres, hvordan han omformede denne indflydelse i sit sprogligt originale og genrefornyende forfatterskab fra 1956 til 1997. Projektet er et arkivbaseret studie i forfatterskabet med henblik på at afdække Seebergs nietzscheanske syn på individ, historie, tro, etik og politik. Forskningsresultaterne er foreløbig afprøvet ved en konference om Nietzsche og dansk litteratur den 15. marts 2013 på Københavns Universitet og i en artikel i tidsskriftet Edda 2/2013. Postdoc-stipendiat Anders Juhl Rasmussen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. ”Fornyelse af traditioner. Sprog og genre i Peter Seebergs prosafiktion” blev i 2011 bevilget med 1.127.429 kr. af VELUX FONDEN. Peter Seeberg (1925-1999). Foto: Per Pejstrup, 1963 VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN 57 Hvad bestemmer fordeling af liv på jorden? AF C AR S T E N RA H B E K Carsten Rahbek (f. 1965), professor på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet 2001, adjungeret professor på Peking Universitet 2012 samt leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) 2010. Han er blandt de 1 % mest citerede forskere i verden, medlem af Videnskabernes Selskab samt modtager af flere nationale og internationale hæderspriser. skal ifølge Carsten Rahbek anvendes til en bedre forståelse af, hvordan jordens organismer flytter sig og tilpasser sig, når deres omgivelser forandres. 58 H VA D B E S T E M M E R F O R D E L I N G A F L I V P Å J O R D E N ? Hvad vi tror vi ved – og hvordan det testes Gennem 100 års forskning har vi lært meget. Alligevel betragtes spørgsmålet om, ”hvad der bestemmer livets fordeling på jorden”, stadigvæk som biologiens Holy Grail Question. Vi ved, Foto: Lars Juul Hauschildt Biologien søger at finde de endnu ukendte naturlove for, hvad der bestemmer fordelingen af liv på jorden. Med anvendelse af enorme databaser over arters udbredelser, de nyeste DNA-teknikker og bioinformatiske redskaber kommer forskerne stadig tættere på svaret. Evolutionære processer og variation i historisk klima spiller en større rolle end tidligere antaget, hvor fokus især var på det nutidige klima. Denne forskning er nødvendig for at håndtere den globale biodiversitetskrise, herunder klimaforandringer. Carsten Rahbek har modtaget Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning for ikke mindst sin forskning på dette felt. Årslegatet på 2.500.000 kr. T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B Mens vi søger efter liv på Mars, lever vi på en planet, der er stort set ukendt. Af de formodede 1520 mio. arter på jorden er kun 10 % beskrevet. For kun 1 % er arternes geografiske udbredelse og biologi kendt. Denne ukendte verden blev åbenbaret for den vestlige verden, da Humboldt, Wallace og Darwin for mere end 100 år siden sejlede ud på deres berømte naturhistoriske ekspeditioner. Kommende fra det artsfattige Europa blev de betaget af den ekstreme artsrigdom i troperne. Rejste de blot 100 km, var stort set alle arterne nye og anderledes. ”Hvorfor?” spurgte de sig selv. I dag spørger vi stadigvæk: Hvorfor er fordeling en af liv på jorden så uensartet, at en bjergskov i Ecuador mindre end Gribskov rummer flere forskellige fuglearter end i hele Europa til Uralbjergene? Man kan ryste flere insektarter ned fra trækronerne i et par træer i Amazonas, end der findes i Danmark. De tre biologer fremsatte hver især en række teorier om mønstrene i jordens fordeling af liv. Den mest kendte er evolutionsteorien. De videnskabelige samlinger i verdens naturhistoriske museer rummer uanede mængder af verificeret information, som er nødvendig for at besvare nogle af nutidens største biologiske spørgsmål. Her et billede fra fuglesamlingen på the National Museum of Natural History, Smithsonian Institutions, der er verdens tredjestørste med over 625.000 skind. Fuglesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum, Købehavns Universitet, med over 100.000 skind er ligeledes en af de største og mest værdifulde i verden. Foto: ‘Roxie&BirdCollnFinalPrint’ by Chip Clark, Smithsonian VILLUM FONDEN 59 Hvad ved vi ikke – og ny erkendelse De eksisterende hypoteser om, at nutidigt klima alene bestemmer liv på jorden, kunne slet ikke forklare artsrigdommen i bjergegne generelt og slet ikke den ekstreme artsrigdom i de tropiske bjerge. Dette er ikke trivielt, al den stund at formentlig 90 60 % af alle arter findes netop der. Som en universel forklaring var teorien skudt ned. At ’falsificere’ en anderkendt teori betragtes som et gennembrud i forskningen. Men hvad bestemmer så fordelingen af liv på jorden – ud over energi og vand? Endnu et teknologisk gennembrud bidrog til afklaringen. Med analyser af arvemateriale – DNAsekventering – kan vi beskrive arternes indbyrdes slægtskabsforhold (phylogenier) og bestemme, hvilke arter der er gamle og nye evolutionært set. Med den nye teknologi og nye data fra felten kunne vi begynde arbejdet med at dokumentere evolutionen. Med vores geografiske data kunne vi påvise, at relativt få steder i verden har fungeret som evolutionære ’artspumper’, hvor nye arter ’produceres’ for derefter at sprede sig ud i verden. Overraskende nok synes disse ’hot-spots’ for evolution også at være der, hvor gamle arter har overlevet tidligere tiders globale forandringer – og oven i købet er der geografisk overlap med de steder, hvor civilisationer er opstået i troperne. Hvorfor alt dette samme sted? Måske fordi disse steder har været lokalt klimatisk uforanderlige igennem årtusinder med stabile ressourcer – altså forholdsvis upåvirkede af de globale forandringer. Det er i hvert fald vores teori. Med vores ny viden om arternes evolution og udbredelse har vi påvist, at fordelingen af liv, som vi ser den i dag, i høj grad er et resultat af evolutionen igennem flere hundrede tusinde år. Mønsteret er ikke udvisket og bragt i ligevægt med nutidigt klima. Ydermere tyder vores seneste forskning på, at variationen i forhistorisk klima er mindst lige så vigtig som nutidens. Hvorfor er den slags grundforskning relevant for samfundet? Vores opdagelser har stor betydning for at forudsi- H VA D B E S T E M M E R F O R D E L I N G A F L I V P Å J O R D E N ? Padder (6.500 arter) T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B Pattedyr (5.000 arter) at energi (fra solar indstråling, der bestemmer føderessourcer) er vigtig for, hvor mange arter og individer der kan sameksistere. Der findes næsten ingen arter i arktis. Vi ved også, at vand er en forudsætning for liv. Tænk bare på en våd og varm tropisk regnskov med millioner af arter og den artsfattige tropiske ørken. For ti år siden var der udbredt konsensus om, at det nutidige klima (temperatur og vand) bestemte fordelingen af liv på jorden. Der blev formuleret testbare hypoteser, som bare skulle bekræftes med globale data. Med udviklingen af IT-teknologi blev det muligt at teste disse hypoteser med kvantitative data. I 1993 under mit ph.d.-studie i USA begyndte jeg at sammenstille informationer over alle fuglearters globale udbredelser – på elektronisk form. Mange af informationerne havde blot ligget og ventet årtier i alverdens naturhistoriske museers samlinger. Ti år senere kunne vi på basis af 100 mio. af data detaljeret beskrive og analysere den globale geografiske variation af artsrigdom i form af det antal arter, der sameksisterer på et givet sted og areal. Ved samkøring af de biologiske data med klimadata (temperatur og nedbør) fra 20.000 vejrstationer fra hele verden kunne vi nu teste, om livet på jorden rent faktisk er bestemt af det nutidige klima. Det var den gode nyhed. Den dårlige nyhed var – syntes mange dengang – at de empiriske data ikke bekræftede hypotesernes forudsigelser. Et eksempel på fænomenet ’beautiful theories and ugly data’. Fugle (10.000 arter) Globale mønstre af artsrigdom og fylogenier (stamtræer) for alle verdens arter af ikke-marine pattedyr (~5.000 arter), padder (~6.000 arter) og fugle (~10.000 arter). Farveskalaen på kortene går fra blå (færrest arter) over grøn og orange til rød (flest arter). Kortene viser tydeligt, at de fleste arter findes i troperne, og at verdens ’hot spots’ (de orange-røde områder) for biodiversitet primært findes i tropernes bjergegne. Grafik: Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet ge effekterne af de menneskeskabte globale klimaforandringer, fordi de hidtidige modeller antager en ligevægt mellem liv og nutidigt klima. Det betyder dog på ingen måde, at klimaforandringer ikke vil betyde dramatiske forandringer. Tværtimod viser empiriske data fra de sidste 20 år, at forandring erne bliver meget store. Vi har også en idé om, i hvilken retning det vil gå, men vi kan ikke forudsige mange detaljer. Det kræver en langt bedre forståelse af evolution og historisk klima. Vi mennesker trækker vejret, drikker vand og spiser – oftest uden at tænke dybere over komplekse ting som stofcirkulation i naturen, hvordan øko- som menneskeheden forbruger årligt. Verdenssamfundet står over for nogle store udfordringer og beslutninger, der kræver viden om, hvad mere præcist effekten er af det, der sker, samt om det, vi gør og beslutter os for. Jorden har tidligere gennemgået globale forandringer, også klimatiske, og livet på jorden skal nok bestå. Vi ved fra studier af disse forandringer, at der blandt arterne er både tabere og vindere. Homo sapiens har klaret de seneste istider fantastisk – bedre end konkurrenterne. Hypotesen til forklaring af disse empiriske fakta er evnen til at tænke (større hjerne), brug af viden til innovation systemernes funktionalitet hænger sammen med arterne, og at jordens økosystemer leverer ’gratis’ ydelser svarende til ca. halvdelen af det BNP, (ild og redskaber) og – har man lyst til at tilføje – evnen til at træffe de rigtige beslutninger. Derfor er vi her i dag. VILLUM FONDEN 61 T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B Små dyr fortæller om vores oprindelse Figur 1. Lysmikroskopiske fotos af levende individer af hhv. tvehaleorm (Diurodrilus sp., foto: K. Worsaae), kæbedyret (Limnognathia maerski, foto: R. M. Kristensen) og en ledorm (Dinophilus taeniatus, foto: G. Rouse). AF KATRIN E W ORSAAE Katrine Worsaae (f. 1972), zoolog og marinbiolog, blev i 2004 ph.d. fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet (KU). Hun har været ansat ved bl.a. Adelaide University, South Australia, modtaget Videnskabsministeriets ’ung eliteforsker pris’ og har siden 2011 fungeret som lektor på Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut, KU. Her forsker hun i evolutionen af hvirvelløse og mikroskopiske dyr og deres tilpasninger til ekstreme miljøer. I 2012 bevilgede VILLUM FONDEN 4.870.000 kr. til projektet ”Hvordan små dyr kan besvare store spørgsmål” under fondens Young Investigator Programme. Projektet vil søge at afdække centrale egenskaber såsom kropsstørrelse, nervesystem og leddeling hos vores fælles stamform ud fra en kombination af anatomiske, genetiske og slægtskabsanalytiske undersøgelser. Disse undersøgelser vil adressere udvalgte mikroskopiske, men komplekse dyregrupper fra den understuderede udviklingslinje ’Spiralia’. Ved ny viden om disse dyrs anatomi og evolutionære placering i et nyt stamtræ over dyreriget vil vi kunne nytolke succesfulde ’kropsdesigns’ oprindelse og udvikling i dyreriget. Bevillingen støtter projektet over fem år med 2 ph.d.-studerende, en postdoc samt indkøb af konfokalmikroskop og genetisk sekvensering. 62 SMÅ DYR FORTÆLLER OM VORES OPRINDELSE Foto: Mark Brandon Hvoraf er vi kommet? Vi forestiller os, at alle de flercellede dyrs tidligste fælles stamform var af lille størrelse – under en millimeter, og at vi blandt de nulevende mikroskopiske dyrs udformning måske kan finde svar på, hvordan de tidligste former så ud, og hvordan de fungerede. Ved at undersøge centrale egenskaber og slægtskab hos de nulevende dyr, der måske bedst ligner alle højere dyrs fælles stamform (små, men relativt komplekse) – kan vi teste hypoteser om de vigtigste egenskaber hos vor alles fælles stamform. Var den sidste fælles stamform relativt stor og kompleks såsom marine orme og snegle? Eller var den mikroskopisk, bestående af kun få celler? Hvis/hvis ikke – hvordan fungerede vores fælles lille stamform med kun få celler? Har vores hjerne fælles oprindelse? Har selv mikroskopiske dyr med begrænset celleantal en kompleks, regionaliseret hjerne? Det mikroskopiske dyrelivs hemmeligheder Cirka 1,3 millioner flercellede dyr er beskrevet, og det anslåede antal ubeskrevne arter svinger fra 10 til 200 millioner. Det er ikke ofte, man opdager nye overordnede udviklingslinjer, såkaldte dyrerækker, inden for dyreriget. Ud af de 36 anerkendte dyrerækker er kun fire beskrevet inden for de sidste halvtreds år; deraf de tre sidste af danske forskere. De er alle vandlevende og mikroskopiske, og der er ingen tvivl om, at det er i denne størrelseskategori, under en mm (kaldet meiofauna), den største uopdagede diversitet i dyreriget foreligger. VILLUM FONDEN 63 T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B Figur 2. 3D anatomisk rekonstruktion af den gådefulde tvehaleorm, Diurodrilus – en mulig ny mikroskopisk dyrerække (Worsaae & Rouse 2008) – nervesystem (mørkeblå), fimrehår (rød), kirtler (gul), tarm (lyseblå), muskuløst svælgapparat (grøn). Grafik: Agnar Lisberg Ferchland Tvehaleormen og kæbedyret fra Grønland Egne anatomiske studier har sandsynliggjort, at endnu en ny dyrerække kan være på vej – tvehaleormen. Dette undseelige ormeagtige, gennemsigtige dyr, der lever et turbulent liv under bølgerne i strandkanten, i hulrummene mellem sandkornene, udmærker sig ved at kunne skyde klistrende slimtråde ud af tæerne som en anden spiderman (Figur 2). I flere år har vi forsøgt at teste genetisk, om denne tvehaleorm repræsenterer sin egen overordnede udviklingslinje. Ud over deres beskedne størrelse på ¼ mm forekommer de ofte kun i lille antal og er svære at indsamle. I foråret 2013 lykkedes det ved ihærdige indsamlinger og mange studerendes hjælp endelig at udvinde nok RNA fra ca. 300 levende tvehaleorme til at igangsætte sekvenseringen af en større del af dens 64 me gør sig gældende for ’kæbedyret fra Grønland’, som med sin beskedne størrelse og fjerntliggende levested ligeledes har været en udfordring at studere, og som stadig rummer mange gåder (Figur 1). Vi har endnu aldrig fundet hannerne for denne art, og dens komplicerede mundapparat er komponeret af intet mindre end fem sæt kæber, som vi nu ved styres af endnu flere muskler (Figur 3). Figur 3. Øverste del af kæbesystemets muskulatur set ovenfra hos kæbedyret fra Grønland (Limnognathia maerski, Kristensen & Funch 2000). A: Konfokal laser-skanning-mikroskopi af phallodinfarvet muskulatur, kun øverste del af muskelsystem vist. B: Gråskalering af muskelbillede fra A med farveanvisning af de forskellige øvre kæbemuskler. C: Skematisk tegning af kæbeapparat med fem sæt kæber (vist i grå nuancer) og tilhørende øvre muskulatur fra B vist i farver. Forkortelser: afm, forreste fibularium/hovedkæbemuskel; djm, øverste kæbemuskel; lm, svælg-lamelmuskel; vjm, nederste kæbemuskel. Upublicerede data af Worsaae og Bekkouche m.fl. Selvom det endnu ikke er lykkedes for tvehaleormen, så har vi nu formået at etablere kulturer for andre udvalgte mikroskopiske arter såsom bugbørsteorme og ledorme, hvilket giver et nyt eksperimentelt råderum. Ud over slægtskabs analyser og genekspressionsstudier baseret på nye transkriptom-data, så omfatter projektet computerbaserede 3D-rekonstruktioner af de udvalgte dyrs organsystemer og anatomi ud fra avanceret mikroskopi. Mikroskopien oplever i disse tider en renæssance af nye metoder, kombinerende laser-, skanningog nanoteknologi (fx FIB SEM) med genetiske og molekylære farvninger. Dette vil gøre det muligt at undersøge udvalgte dyr i hidtil uset detalje og fx lave en komplet rekonstruktion af hjernen med alle dens celler og forbindelser derimellem. arvemasse (transkriptom). Et nyt stamtræ over dyreriget - nye evolutionære svar Ved at inkludere disse understuderede mikroskopiske nøgle-dyregrupper i en stor slægtskabsanalyse over dyrerigets 36 dyrerækker baseret på transkriptom og genom-data kan vi konstruere et nyt og mere fuldstændigt stamtræ samt be- eller afkræfte, om tvehaleormen er en ny dyrerække. Ved hjælp af dette stamtræ samt ny viden om disse dyrs udseende og genetiske udtryk – kan vi på træet spore opståen og evolution af fundamentale kropsdesign og organsystemer såsom størrelse, muskel- og nervesystem. Denne evolutionshistorie samt den funktionelle betydning af de undersøgte organsystemer hos de Sekvenserne kan dukke op hver dag, og efterfølgende slægtskabsstudier vil forhåbentlig afklare dens evolutionære placering i dyreriget. Det sam- mikroskopiske udviklingslinjer håber vi kan være med til at besvare de mange store spørgsmål, der knytter sig til dyrerigets udvikling. SMÅ DYR FORTÆLLER OM VORES OPRINDELSE Mikroskopi og genetik Denne sommers indsamlinger ved Vestgrønland og Danmark vil forhåbentlig give os yderligere materiale til at studere disse mikroskopiske dyrs opbygning og deres genudtryk for at se, om de matcher deres foreslåede beslægtede dyrerækker. VILLUM FONDEN 65 T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B Bedre bygninger og indeklima uden skimmelsvampe A F B I RGI T TE ANDERSEN Birgitte Andersen (f. 1962) er kandidat (1990) og ph.d. (1995) fra Institut for Bioteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og blev i 1995 ansat som postdoc ved United States Department of Agriculture, Tree Fruit Research Laboratory i Wenatchee, Washington. I 1997 vendte hun tilbage til DTU, hvor hun nu er lektor på DTU Systembiologi. Hendes forskning er fokuseret på biodiversiteten af skimmelsvampe i bygninger, deres vækst og produktion af bioaktive metabolitter og partikler. 66 B E D R E B Y G N I N G E R O G I N D E K L I M A U D E N S K I M M E L S VA M P E Skimmelsvampen har koloniseret en tagkonstruktion, der mangler udluftning. Foto: Birgitte Andersen VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 6.335.000 kr. til forskningsprojektet ”Forebyggelse og kontrol af skimmesvampevækst i bygninger”. Projektet er et samarbejde mellem DTU Systembiologi (Fungal Physiology and Biotechnology) og DTU Byg (International Centre for Indoor Environment and Energy og Section for Building Physics and Services). Formålet er, gennem tværfaglig grundforskning, at undersøge skimmelsvampenes vækstfysiologi og produktion af mikro-partikler og mykotoksiner, når de vokser på bygningsmaterialer. Derudover skal skimmelsvampenes naturlige nicher findes, og deres spredningsveje fra natur til bygninger kortlægges. Projektet skal forene den biologiske viden om de enkelte Svampenes verden ”Ingen vand, ingen vækst” er mantraet, når bygninger skal holdes fri for skimmelsvampe. Men vand er ikke altid lige nemt at holde ude eller at komme af med, hvilket de sidste års skybrud og store mængder sne har vist igen og igen. Klimaet er ikke den eneste årsag til skimmesvampevækst. Uheld, som fx et sprængt vandrør, eller en kombination af uheldige omstændigheder, såsom manglende isolering, for høj luftfugtighed og dårlig udluftning/ventilation, kan også resultere i skimmelsvampevækst. Problemer med skimmelsvampevækst er ikke begrænset til bestemte bygningstyper, men ses i både gammelt og nyt byggeri, i etageejendomme såvel som i parcelhuse og ikke mindst i offentlige skimmelsvampearter, der findes i bygninger, med den nyeste viden om materialer, fugttransport og ventilation. institutioner. Skimmelsvampevækst er ikke blot noget, der skæmmer bygningen og interiøret, men kan også VILLUM FONDEN 67 En luftprøve opsamlet på laboratoriemediet DG18 viser diversiteten af Cladosporiumarter i udeluften om sommeren, hvor antallet er størst. Foto: Birgitte Andersen Bygningsmaterialers sårbarhed Skimmelsvampe er meget svære at komme til livs, når de først har etableret sig på et bygningsmateriale. Deres mycelium og hyfer er så tynde (0,004 mm), at de kan vokse igennem tapet og karton og etablere sig i porer og sprækker i puds, træværk og beton. Her kan skimmelsvampene vokse, så længe fugtigheden og temperaturen i dette mikro-miljø er tilpas. Når fugtigheden og/eller temperaturen falder, kan skimmelsvampene gå i dvale – fra måneder til år – indtil fugtighed/temperatur atter stiger, og skimmelsvampene kan fortsætte deres vækst. Man ved, at nogle materialer (fx savsmuldstapet, krydsfiner og gipsplader) er meget sårbare over for skimmelsvampeangreb, da de er næringsrige og holder godt på fugtigheden. Et af projektets formål er at undersøge skimmelsvampenes vækst ved forskellige fysiske betingelser i bygningsmaterialernes mikro-miljø, herunder hvor dybt de kan trænge ind i forskellige overfladetyper, og hvordan man kan inaktivere eller kontrollere deres videre vækst og sporedannelse. Et andet formål er at analysere, hvilke komponenter/næringsstoffer skimmelsvampene finder specielt attraktive i disse materialer, og hvordan man kan gøre disse komponenter utilgængelige for skimmelsvampene. På den måde kan man kontrollere skimmelsvampevæksten og samtidig gøre bygningsmaterialerne mere robuste. Tre kolonier af skimmelsvampen Stachybotrys chlorohalonata på laboratorie mediet PDA, hvor den kan kendes på sit grønne ekstracellulære pigment. Svampen findes ofte på våde gipsplader. Foto: Birgitte Andersen 68 B E D R E B Y G N I N G E R O G I N D E K L I M A U D E N S K I M M E L S VA M P E Indeklimaet Under deres vækst i den fugtige bygning producerer nogle skimmelsvampearter millioner af sporer, mens andre arter hovedsagelig danner mycelium. Samtidig afgiver alle svampearter forskellige flygtige stoffer, der i nogle tilfælde får bygningen til at lugte af ’gammelt sommerhus’ eller ’fugtig kælder’. I takt med at skimmelplamagerne tørrer ud, frigives myceliestumper (mikro-partikler), der kan være overtrukket med mykotoksiner og andre biologisk aktive stoffer. En hypotese er, at mikropartiklerne, mykotoksinerne og de flygtige stoffer virker lige så generende på menneskers helbred som selve sporerne. Men da mikro-partiklerne ikke er levende, og de flygtige stoffer findes i små koncentrationer, er hypotesen svær at teste med gængse metoder. Ved at udvikle metoder til påvisning af mikro-partikler med deres mykotoksiner og til identifikation af de flygtige stoffer i indeklimaet kan man komme et skridt nærmere svaret på, hvilke svampekomponenter og mykotoksiner, der frigives til indeklimaet. Skimmelsvampenes naturlige hjem Et andet og meget interessant spørgsmål er, hvor de skimmelsvampe, der inficerer vores bygninger, kommer fra. En kortlægning af skimmelsvampevæksten i bygninger, udført i et tidligere projekt støttet af VILLUM FONDEN, har vist, at ca. 50 skimmelsvampearter er almindelige, og af dem er syv arter skyld i mere end 70 % af al skimmelvækst indendørs. Man har et godt kemisk og genetisk kendskab til disse syv arter, men den biologiske og økologiske viden er meget mangelfuld. Man ved fx ikke, hvad de naturligt vokser på, eller hvordan de kommer ind i vores bygninger, men disse og mange andre spørgsmål vil projektet finde svar på. Ved hjælp af nye detektionsmetoder spores de enkelte arter fra bygninger og bygningsmaterialer tilbage til deres naturlige levesteder. Når infektionsvejene kendes, kan man bestemme det tidspunkt/sted, hvor svampene får kontakt med bygningsmaterialet, og dermed har man en mulighed for at forhindre, at skimmelsvampene overhovedet får fodfæste i bygninger. T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B give helbredsgener. Raske mennesker kan fx få hovedpine, åndedrætsproblemer eller slimhindeirritationer, når de opholder sig i skimmelinficerede bygninger, mens mere følsomme mennesker også kan få udslæt eller næseblod selv ved kortere ophold. Astmatikere og allergikere får ofte forværret deres symptomer, hvis de bor eller arbejder i bygninger med skimmelsvampe. Fælles for alle er, at symptomerne som regel aftager, når man forlader bygningen, men kommer igen – ofte med forøget styrke – når man vender tilbage. Høj luftfugtighed i en kælder efter et skybrud har sat gang i væksten af skimmelsvampen Chaetomium globosum i et fotoalbum. Foto: Birgitte Andersen Sporer af Ulocladium chartarum kan danne de første gennemsigtige h yfer efter fire timer i et fugtigt miljø. Foto: Birgitte Andersen VILLUM FONDEN 69 T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B Figur 1. Biogasanlæg er en vigtig kilde til bioenergi i fremtiden. Omsætningen af affald og kompleks biomasse til metan sker ved hjælp af mikrobielle konsortier. Colourbox.com Nye mikroorganismer og enzymer i biogasanlæg A F P ER HAL KJÆ R N IEL SEN OG L ENE L AN G E Lene Lange (f. 1948) er ph.d., dr.scient., forskningsdirektør og professor i bioteknologi Biologisk produktion I morgendagens bioraffinaderier arbejdes der på at få mikroorganismer til at nedbryde affald og kompleks biomasse (organisk stof) til bioenergi, mer i en række trin producerer biogassen metan fra det komplekse råmateriale. Det er modsat den traditionelle biologiske produktion af specifikke produkter (fx insulin eller enzymer) i biotek-industrien. Her frembringes produkterne af enkelte, højt specialiserede produktionsstammer ud fra simple substrater. En bedre forståelse af mikrobielle konsortier er derfor en naturlig forudsætning for udvikling af fremtidens biologiske produktion i bioraffinaderier. I projektet vil vi identificere og karakterisere helt nye mikroorganismer og mikrobielle produkter fra biogas-konsortier. Vi vil bruge disse nye erkendelser om mikrobielle konsortiers funktion til at danne nyt grundlag for, hvordan bioraffinaderiernes mikrobielle omdannelse af biomasse og affald ved Institut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Universitet. biokemikalier og bioplastik, som i fremtiden kan bruges som erstatninger for olieprodukter. Brug af mikrobielle samfund (konsortier) er nøglen til det. Således produceres biogas ved, at forskellige anaerobe mikroorganis- kan bringes til at fungere endnu mere effektivt. Det vil resultere i en øget ressourceeffektivitet og større bæredygtighed. Per Halkjær Nielsen (f. 1954) er ph.d. og professor i miljømikrobiologi ved Institut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Universitet. 70 VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 6.875.000 kr. til projektet ”Udforskning af nye mikroorganismer og enzymer i biogasanlæg”. Formålet med projektet er dels at identificere og karakterisere vigtige, hidtil ukendte bakterier, som er involveret i metanproduktion i biogasreaktorer. Dels er formålet at finde nye enzymer fra de mikrobielle samfund i biogasreaktorer, som kan benyttes i den bioteknologiske industri. Projektet gennemføres i perioden 2013-2016 på Institut for Kemi og Bioteknologi ved Aalborg Universitet på Sektion for Bioteknologi i Aalborg og Sektion for Bæredygtig Bioteknologi i København. I projektgruppen indgår lektorerne Peter Kamp Busk, Jeppe Lund Nielsen, Kåre Lehmann Nielsen, postdoc Simon McIlroy og ph.d.-studerende Rasmus Kirkegaard. NYE MIKROORGANISMER OG ENZYMER I BIOGASANLÆG Biogas produceres af mikrobielle konsortier Biogas (metan) er en central del af fremtidens bioenergiproduktion, og det kan produceres af særlige bakterier ud fra eddikesyre eller brint og CO2. Derfor skal substratet (fx biomasse eller affald) først omsættes til eddikesyre og brint, inden der kan dannes metan. Denne omsætning sker – ligesom i en fødekæde – gennem forskellige bakteriearter i mikrobielle konsortier. Nogle typer bakterier omsætter (hydrolyserer) proteiner, fedtstoffer og sukkerstoffer til mindre nedbrydningsprodukter, andre bakteriegrupper forgærer disse til eddikesyre og brint, og endelig danner de metanproducerende bakterier metan. Virker et af leddene i kæden dårligt, går processen og dermed produktionen af metan i stå. En god forståelse af disse mikrobielle samfund og deres aktivitet er en forudsætning for en vidensbaseret udvikling, kontrol og optimering af biogasanlæg. VILLUM FONDEN 71 Forbedret biogasproduktion fra biogasanlæg De mikrobielle samfund er også en vigtig kilde til nye enzymer og andre bioprodukter, som kan benyttes i den bioteknologiske industri. Ukendte bakterier er nøglespillere Som det generelt er tilfældet i naturen, kan de færreste bakteriearter i biogasanlæg Viden om nye bakteriers levevis isoleres og dyrkes med kendte metoder. Øget viden om Metaøkosystem Vi kan derfor ikke studere dem i laboragenomer og genomer fra nye mikrotoriet, men må bruge såkaldte dyrkningsorganismer Evaluering af uafhængige metoder til at identificere og metaboliske modeller karakterisere dem. Vi kender i dag mange Nye metaboliske af de bakterier, som producerer metan, modeller men vor viden om de andre grupper er stadig Nye enzymer Identifikation til biotek af nye meget mangelfuld. industrien Enzymenzymer ekspression ProcesVi har tidligere undersøgt DNA-spor i tyve biooptimering gasanlæg i Danmark og Australien og har fundet mange helt eller delvist ukendte bakteriearter. Nogle af disse er til stede i store mængder (op til 15 % i nogle biogasanlæg) og må derfor være vigtige i processerne, men hvordan ved vi endnu ikke. Et eksempel på en sådan ukendt bakterie ses i figur 3. Figur 2. Overblik over projekIdentifikation af proceskritiske faktorer tets faser og forventet udbytte. Grafik: Forfatterne 72 Figur 3. En fluorescerende markør (genprobe) får en ukendt bakterieart til at lyse op i en slamprøve fra et dansk biogasanlæg. Bakterierne er meget små (under 0,5 µm i diameter), og i dette anlæg udgør de 10-15 % af biomassen. Vi ved, at den tilhører en hidtil ubeskrevet klasse kaldet OP8, men ved ikke noget om dens levevis og funktion i biogasreaktorerne. Foto: Simon McIlroy Visualisering af nye mikroorganismer riers levevis, viden om, hvordan de indgår i fødekæden for dannelsen af metan og optimeringsmuligheder for biogasproduktionen. Bakteriers genomer En bakteries samlede arvemasse (genom) består typisk af 4-5.000 gener (mod menneskets cirka 25.000). De indeholder information om alt det, som bakterien potentielt kan gøre. Men der er lige en udfordring: Hvordan kan man opsamle genomerne fra de enkelte arter, når man ikke kan dyrke bakterierne alene? DNA kan udvindes fra hele bakteriesamfund på én gang, og deres sammensætning afdækkes (metagenom) med de nye DNA-sekventeringsteknologier, de såkaldte ”next generation sequencing”-teknologier. Med metagenomer og brug af nye bioinformatiske værktøjer kan man udlede genomer fra mange af de vigtigste arter i forskellige biogasreaktorer. Når genomerne er i hus, kan disse benyttes til at udarbejde metaboliske modeller for de enkelte bakterier (figur 2). Efterfølgende kan de evalueres Nye enzymer fra mikrobielle konsortier Traditionelt findes nye enzymer ved at teste udvalgte enkeltorganismer for enzymaktivitet eller ved at søge i genomdatabaser for gensekvenser, som er beslægtede med kendte enzymer. Men med denne indgangsvinkel finder vi kun enzymer med kendt aktivitet eller stor lighed med kendte gener. Ved at bruge de nye værktøjer kan man nu også inkludere de mikroorganismer, der ikke kan dyrkes og måske endnu ikke er kendte – og dermed øge chancen for at finde helt nye enzymer. Efter at have sekventeret metagenomet fra et mikrobielt konsortium kan man lede efter nye interessante gener fra alle mikroorganismerne. Dette er dog en næsten uoverskuelig datamængde, så man kan også vælge kun at kigge på de udtrykte gener. Man kan yderligere kvalificere og fokusere sin interesse ved at benytte vores nye bioinformatiske værktøj, Peptide Pattern Recognition (PPR). Herved kan man identificere alle de proteiner, der har de specifikke funktioner, man søger (figur 4). I dette projekt ønsker vi at få det maksimale ud af indsatsen, så vi både får videnskabeligt konceptuel forståelse af direkte i biogasreaktorer gennem studier af udtrykte gener (transcriptomics) og ved hjælp af forskellige enkelt-celle-teknikker og isotop-baserede processtudier. Vi forventer, at det giver os forståelse for de ukendte bakte- biomasseomsætning i naturen og kvalificeret basis for at finde nye enzymer, hvor chancen for anvendt potentiale er optimeret bedst muligt. NYE MIKROORGANISMER OG ENZYMER I BIOGASANLÆG 100-114 115-119 GEDINSWNGDGAVWF NGDCETVDKTTLEFF ..DNAATxG..GGWF GQ.TAATxxxGAVWF ...........AVWF KVxxxxADGSSGGWF APGxxxDYDGSG.WF VSLTTDxxxxxSVWK ........GDGKGWF VDDNAA..GDG..WF GSTxxxxxxxxAKWF APGDVxSYDGSGDWF APxxxxxxxGDGDWF APTExxxxxx..GWV ....ASWDGSGANWF ..........GQVWF ............DWY VYED KIDG KIQ. KIY. KV.. KIF. KIKD VIHS KIDE KIW. KIDQ KV.. KI.. KIAE KIAE KVHE KIDD 160-172 GH61E Subf 1 Subf 2 Subf 3 Subf 4 Subf 5 Subf 6 Subf 7 Subf 8 Subf 9 Subf 10 Subf 11 Subf 12 Subf 13 Subf 14 Subf 15 Subf 16 HVAQSVGGAQFYI HAS...GGAQNYP HAAXSYPGAQFYM HSASS.GGAQFYI HAA.SYPGAQFYP HTA...GGAQFYM WPA..GGIPQFYI TWFNRIGNREFYM HQANT...PQFYP HAAxxx.DPQFYV HLAxE.GGAEFYP Hxxxxxx.AQFYM HGAHx.GQAEFYx HEGNR.GGAQFYM HVAGA.PQxxxYI ......GGAQFYL HFAxx.GGAQNYP GH61E Subf 1 Subf 2 Subf 3 Subf 4 Subf 5 Subf 6 Subf 7 Subf 8 Subf 9 Subf 10 Subf 11 Subf 12 Subf 13 Subf 14 Subf 15 Subf 16 Figur 4. Subfamilier af proteiner med samme funktion kan ud fra deres forskelle i aminosyresekvensmønster adskilles via Peptide Pattern Recognition. PPR kan således give forbedret forudsigelse af proteinets funktion alene ud fra sekvens. Grafik: Forfatterne VILLUM FONDEN 73 T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B Screening af biogasanlæg HUMANVIDENSKAB Alle tiders historie – sagaer fra nordens oldtid A F M ATTHEW JAM ES DRISCOL L Matthew James Driscoll (f. 1954) er lektor i norrøn filologi ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet. Han er cand. mag. i islandsk litteratur fra Háskóli Íslands og D.Phil. fra Oxford. Hans forskningsområder er sen- og eftermiddelalderlig islandsk sprog og litteratur, tekstvidenskab, boghistorie og håndskriftstudier. I 2010 bevilgede VELUX FONDEN 5.000.000 kr. til etableringen af forskningsprojektet ”Alle tiders historier: De islandske fornaldarsagaer”. Projektet gennemføres i perioden 2011 til 2015 ved Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. I projektet deltager lektor Matthew Driscoll (projektleder), postdocerne Silvia Hufnagel, Tereza Lansing og Jeffrey Love, ph.d.-studerende Philip Lavender samt videnskabelig assistent Beeke Stegmann. Formålet med projektet er at foretage overleveringshistoriske undersøgelser af den gruppe islandske sagaer, der betegnes som Fornaldarsögur Norðurlanda (’de nordiske landes oldtidssagaer’), og at fremstille digitale udgaver af et udvalg af de vigtigste eller mest interessante håndskrifter, hvori sagaerne er overleveret. 74 ALLE TIDERS HISTORIE – SAGAER FRA NORDENS OLDTID Projektleder M.J. Driscoll og postdoc Silvia Hufnagel undersøger Rask 32, et islandsk håndskrift fra slutningen af 1700-tallet, som indeholder en række fornaldarsagatekster. Foto: Ragnheiður Mósesdóttir Blandt de mere betydningsfulde og interessante litterære produkter fra Islands middelalder er den gruppe sagaer, der normalt betegnes som Forn aldarsögur Norðurlanda, egentlig ’de nordiske landes oldtidssagaer’. Betegnelsen blev første gang anvendt af den danske forsker Carl Christian Rafn (1795-1864) som titel på hans trebindsudgave af alle de oldislandske sagaer, der handler om nordiske konger og helte i en fjern fortid før samlingen af Norge under Harald Hårfager og Islands kolonisering i 872. Fornaldersagaerne adskiller sig derved fra både de islandske familiesagaer og norske kongesagaer, som regnes for at være mere pålidelige med hensyn til historicitet, og fra de oversættelser, om arbejdelser og efterligninger af især franske ridderromaner, der foregår i et europæisk miljø. En populær genre en selvstændig genre, da de ud over det geografiske og tidsmæssige rum, hvori de forgår, kun har lidt til fælles. Betragtet som korpus har de dog visse fælles træk: De er præget af formler, mønstre og faste forbindelser, er episodiske i deres struktur og med et stærk element af det fantastiske; de er ofte prosimetriske, dvs. blander prosa og vers, og er forholdsvis korte (de længste kun omkring 30.000 ord, de korteste blot 6-7.000). Selv om de i deres nuværende form først er blevet nedskrevet i 1300- og 1400-tallet, er de fleste fornaldarsagaer baseret på en betydeligt ældre (mundtlig) tradition, og man har ofte inddelt sagaerne på baggrund af deres forhold til denne tradition. Mens nogle sagaer, fx Vølsungernes saga, på grund af deres videreførelse af den ældre tradition længe har været omgærdet af videnskabelig respekt, er der andre sagaer, fx Sagaen om den enarmede Egil og Åsmund berserkerbane, der på De omtrent 35 sagaer, der udgør dette tekstkorpus, er temmelig forskellige, og der har været debat om, hvorvidt de i virkeligheden konstituerer grund af deres forkærlighed for det overnaturlige, deres lange kampscener osv. er blevet afskrevet som uoriginale og smagløse. I sagens natur var VELUX FONDEN 75 København, Den Arnamagnæanske Samling, Rask 32, f. 8v med slutningen af Halfdan Eysteinssøns saga og begyndelsen af Sagaen om Sørle den stærke. Foto: Suzanne Reitz 76 Pålidelige, videnskabelige udgaver Desværre har studiet af disse sagaer længe været besværliggjort af det faktum, at der for de fleste sagaers vedkommende mangler pålidelige, videnskabelige udgaver af teksterne. Rafns udgave var ganske vist god, hans samtid taget i betragtning, men han kendte kun til en brøkdel af håndskrifterne – stort set kun dem, der befandt sig på danske biblioteker, og det fremgår ikke altid, hvor gamle tekstvidnerne er eller hvilken redaction, der er gengivet. Selv om nogle sagaer siden hen er udkommet i videnskabelige udgaver, forholder det sig dog stadig sådan, at størstedelen af disse sagaer findes i udgaver, som i vid udstrækning blot er genudgivelse af Rafns tekster fra 1829-30. Ethvert udgivelsesprojekt bør begynde med en undersøgelse af alle eksisterende tekstvidner. Tidligere var formålet med denne undersøgelse at finde den ’bedste’ tekst, dvs. den tekst som formodedes at være tættest på værkets oprindelige form. I løbet af de seneste årtier har man dog i mindre grad fokuseret på oprindelsen – der under alle omstændigheder er en tvivlsom skikkelse, når man har at gøre med værker, der i nogen grad stammer fra en mundtlig tradition – men mere på processerne i teksternes produktion, brug og reception i relation til bredere historiske, sociale og kulturelle praksisser. ALLE TIDERS HISTORIE – SAGAER FRA NORDENS OLDTID HUMANVIDENSKAB Carl Christian Rafn (1795-1864), den første udgiver af fornaldarsaga- korpuset. Kobberstik af Magnus Petersen det imidlertid netop disse sagaer, der var de mest populære blandt almindelige læsere, hvilket det store antal håndskrifter – typisk 6070 – hvori de er overleveret, vidner om. Deres litteraturhistoriske og historiografiske betydning er mangfoldig. Saxo anvendte i ganske stor udstrækning fornaldarsagalignende beretninger i sit værk Gesta Danorum, og i dem hentede lærde mænd i Danmark og Sverige i 1600- og 1700-tallet information om de nordiske kongerigers tidlige historie. De første sagatekster, der blev trykt på originalsproget, var faktisk fornaldar sagaer, da en række af sagaerne blev udgivet i Uppsala i anden halvdel af 1600-tallet. De har derudover været en ikke ubetydelig inspirationskilde for skønlitterære forfattere, ikke mindst i romantikken i 1800-tallet. Endelig kan det anføres, at J.R.R. Tolkiens værker, og dermed moderne fantasy-litteratur i almindelighed, i høj grad er inspireret af fornaldarsagagenren. Det nærværende projekt har som målsætning at kortlægge fornaldarsagaernes samlede overleverings- og receptionshistorie og identificere interessante manifestationer af de enkelte sagaer, heriblandt – men ikke udelukkende – de ældste og bedste af de overleverede tekster. I løbet af projektets første fase har vi identificeret flere end 1.700 tekster overleveret i knap 900 håndskrifter, mange af dem ikke tidligere katalogiserede, nogle endnu i privateje. Webdatabase og digitale udgivelser En af projektets hovedleverancer er en webdatabase over hele denne håndskriftoverlevering med information om håndskrifternes oprindelsessted og -tid, format og layout, skrivernes navne og sociale baggrund samt de øvrige teksters genrebetegnelser. Hertil er der blevet etableret en fuldstændig bibliografi over udgaver, oversættelser og sekundærlitteratur. Der arbejdes også på en række digitale udgaver af nogle af de vigtigste og mest interessante håndskrifter, projektet har identificeret. Både det redaktionelle og det overleveringshistoriske arbejde udføres med brug af XML (eXtensible Markup Language) i overensstemmelse med de retningslinjer, som er blevet fastlagt af det internationale konsortium Text Encoding Initiative (http://www.tei-c.org). Fordelene ved XML-kodning er bl.a., at der både er mulighed for en nøjagtig gengivelse af originalen og en udbygning af teksten med information på flere niveauer; og så gør XML det muligt for brugeren at bestemme, hvad og hvor meget af denne information han eller hun gerne vil se. Alt materialet, såvel teksterne som håndskriftdatabasen, bliver gjort tilgængeligt for forskere, studerende og andre interesserede under en ‘Creative Commons’ Licens, hvilket betyder, at materialet kan genbruges, deles og modificeres efter behov. Mange af disse ressourcer er allerede på plads og kan bruges af forskere og andre interesserede (http://fasnl. ku.dk). XML-opmærkning af Rolf krakes saga. Digital udgave af Rolf krakes saga fra projektets hjemmeside (http://fasnl.ku.dk). VELUX FONDEN 77 HUMANVIDENSKAB Metrificeringen af videnskaberne Natur- og teknisk videnskab. Foto: CERN AF POUL E RI K M O U RI T ZE N Poul Erik Mouritzen (f. 1952), dr.scient.pol. og professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Han er leder af projektet om ”Governance, Funding and Performance of Universities” og er medlem af Fagligt Udvalg, der rådgiver Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser om den bibliometriske forskningsindikator. 78 I 2011 bevilgede VELUX FONDEN 4.974.572 kr. til et tværgående projekt, ”Governance, Funding and Performance of Universities”, der gennemføres af forskere fra CBS, Aarhus Universitet samt Syddansk Universitet. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan moderne ledelsesformer har vundet indpas på universiteterne, og hvilke system, der måler alle danske universitetsforskeres publikationer og giver dem point. Delprojektet har til formål at undersøge, om der sker en stigning i forskernes publikationer, hvor den sker, og om der opstår nogle utilsigtede konsekvenser. De endelige konklusioner kan dog først drages om et par år, når forskningsindikatoren har nogle flere år på bagen, konsekvenser dette har for forskningen. Et af delprojekterne handler om konsekvenserne af den bibliometriske forskningsindikator, et og forskergruppen har gennemført en såkaldt ’eftermåling’. METRIFICERINGEN AF VIDENSKABERNE Forskellige forskningstraditioner Søren Mørch er historiker – nu afgået efter en menneskealder på Syddansk Universitet. Han har siden midten af 60’erne udgivet store værker, om ”25 statsministre”, ”61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne” og senest en bog om Anders Fogh Rasmussen. En betydelig del af hans bøger er eneværker. Søren Mørch skriver i høj grad for den oplyste og samfundsinteresserede dansker – derfor er sproget dansk. Troels Petersen er også forsker, men ikke meget af det, han laver, sker i enrum. Han er med i en gruppe på 40 kolleger på Niels Bohr Institutet, som igen er en lille del af de tusindvis af forskere, som arbejder med partikelfysik på CERN, det internationale forskningscenter i Genève. Troels Søren Mørch og Troels Petersen tilhører forskellige generationer, men også helt forskellige forskningstraditioner: Humanisten, der fortolker og søger at forstå, og naturvidenskabsmanden, der måler og vejer og søger at forklare. Humanisten, der måles på lødigheden af det, han skriver (som bedømt af sine fagfæller, men ofte også af offentligheden), og naturvidenskabsmanden, der måles på, om hans resultater citeres af andre forskere. Petersen skriver kun engelsksprogede tidsskriftsartikler og altid med mange medforfattere, ofte en 15-20 stykker. tor, blevet ramt af noget, der af mange betragtes som artsfremmed: Nu skal forskere nemlig ledes og måles og belønnes efter deres præstationer. Metrificering Disse forskningstraditioner, og med dem medicin, samfundsvidenskab og de tekniske videnskaber, har i årtier levet deres eget liv på universiteterne uden indblanding udefra. Men nu er også universiteterne, ligesom andre dele af den offentlige sek- VELUX FONDEN 79 HUMANVIDENSKAB Humaniora 80 Samfundsvidenskab Det kaldes metrificering af videnskaben. Et bredt flertal i Folketinget har indført et system, hvor alle videnskabelige publikationer i Danmark tælles op en gang om året. Der gives point for hver publikation efter nogle objektive kriterier, pointene tælles sammen og sendes sammen med en række andre kriterier igennem en regnemaskine. Slutresultatet er en årsbevilling til det enkelte universitet, som således bl.a. afspejler, hvor meget forskerne får skrevet. Systemet er gennemført i meget forskellige tempi på de enkelte universiteter og institutter. Nogle steder bruger man publikationspoint, når der skal tildeles engangstillæg, andre steder har man regler om, hvor mange point man minimum skal ’pro- Inden for de ’våde’ områder, natur-, læge- og de tekniske videnskaber, er det business-as-usual, man gør ikke meget væsen ud af det nye system, fordi man har sine egne indikatorer, der handler om, hvor mange gange man citeres. De ’tørre’ områder, humaniora og samfundsvidenskab, har ikke haft samme tradition for at måle forskningspublikationer. På disse områder opfatter mange det nye system som artsfremmed, men ikke desto mindre har man i langt højere grad implementeret det. ducere’ om året, og endelig er der steder, hvor forskerne knap nok aner, at systemet eksisterer. Der er store forskelle mellem hovedområderne. kan opstå negative konsekvenser, når man indfører tælle- og belønningssystemer på områder, hvor mennesker udfører en aktivitet, fordi selve METRIFICERINGEN AF VIDENSKABERNE Forskellige konsekvenser Al forskning tyder på, at når man begynder at tælle og belønne bestemte ting, så får man mere af disse ting. Men forskningen tyder også på, at der Medicin aktiviteten indebærer en belønning i sig selv. Man taler i den forbindelse om, at mennesker kan være internt motiverede. Den interne motivation kan blive slået i stykker, hvis man opfatter et tælleregime som et ledelsesinstrument, der anvendes for at kontrollere individet. Sådanne forventninger trives særligt inden for de ’tørre’ områder, i særdeleshed inden for humaniora. Den gruppe, der føler, at den nye forskningsindikator vil blive brugt af ledelsen til kontrolformål, er kvindelige, humanistiske forskere, der lægger vægt på at publicere på dansk, som typisk arbejder alene, som finder det psykiske arbejdsmiljø belastende, som bruger forholdsvis meget tid på Omvendt er der en gruppe forskere, der forventer, at indikatorer vil blive brugt af ledelsen til at udvikle medarbejderne. Disse opfattelser trives i særdeleshed hos mandlige professorer inden for medicin, som er vant til at blive målt og belønnet, som bruger megen tid på forskning og typisk arbejder sammen med og publicerer på engelsk med kolleger. Hvis disse resultater kombineres med teorien om den interne motivation, kan man således forvente at finde flest negative effekter af den bibliometriske forskningsindikator blandt kvindelige humanister. undervisning, og som er usikre på, om de kommer videre i karrieren. For denne gruppe kan I 2014 skal der i projektet gennemføres endnu en serie interviews og spørgeskemaundersøgelser. man meget let forestille sig, at den bibliometriske forskningsindikator får flere negative end positive virkninger. Først når de er overståede, kan der dog drages nogle endelige konklusioner om konsekvenserne af at måle forskernes publikationer. VELUX FONDEN 81 ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING VELUX FONDEN har i 2012 bevilget 2.200.000 kr. til forskningsprojektet ”Indvandrere og alderdom – et studie i tyrkiske ældre i Danmark”. Projektet gennemføres i 2013-2015 og er et samarbejde mellem SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Københavns Universitet. Andre projektdeltagere er seniorforsker og økonom Vibeke Jakobsen fra SFI og Gretty Mirdal, professor i psykologi fra Københavns Universitet. Gretty Mirdal har selv tyrkisk baggrund og har beskæftiget sig med denne indvandrergruppe i flere årtier. Interviewer på projektet er Fatma Kücükyildiz, også fra Københavns Universitet. Projektet vil øge vores forståelse af, hvordan indvandrere oplever alderdommen, og dermed hvordan man bedst kan møde denne voksende gruppes behov. Når migranter Anika Liversage (f. 1966) er seniorforsker og pro- beskæftiget sig med processer omkring pardannelse At blive gammel i et andet land Gennem alle årene regnede Ali og Gül med at skulle tilbage til Tyrkiet, når de blev gamle. De savnede varmen og imamens kald til bøn fra minareten – men samtidig var der jo børn og børnebørn i Danmark. I dag har de lige rundet 70 år og må sande, at de nok aldrig vender helt og fuldt tilbage. En lang sommerferie bliver det til de fleste år, men det er i Københavns udkant, i en lys stuelejlighed, at de har deres liv. Og det er gået dem godt. Alle fire børn har fået egne familier og har arbejde, og de bor oven i købet i nærheden. Børnene kommer ofte over og hjælper med nogle af de ting, der kan være svære for forældrene at klare selv. Ali og Gül kan fx ikke selv bruge netbank, for ingen af dem læser dansk særlig godt. Faktisk har Gül aldrig gået i skole, og da hun mest har arbejdet med rengø- gramleder på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun har i en årrække forsket i tyrkiske indvandreres liv i Danmark og har her bl.a. og skilsmisse samt med forholdet mellem køn og generationer. Hun taler selv tyrkisk efter at have boet i Tyrkiet i en årrække. ring, har hun heller aldrig lært at tale sproget ordentligt – ”og det jeg kunne engang, det glemmer jeg også nu, hvor jeg bliver gammel”, som hun siger. Hjælp fra kommunen får de ikke noget af – de vil gerne klare sig selv, og bliver gamle AF AN IKA L IVERSAGE 82 I årerne omkring 1970 var der kraftig økonomisk vækst i Danmark, og der opstod mangel på ufaglært arbejdskraft. Mænd fra bl.a. Tyrkiet kom i de år til Danmark, og mange af dem bor her den dag i dag. En af de mænd, der ankom, var Ali, der fik arbejde på en fabrik. Hans kone, Gül, og deres to børn blev tilbage i landsbyen, hvor de boede sammen med Alis forældre. Planen var, at han få år senere ville vende tilbage med penge i lommen. Sådan kom det dog ikke til at gå, og i stedet kom Gül og børnene til Danmark. Årene gik, to børn mere kom til, og pludselig var de fire børn voksne og flyttet hjemmefra. NÅR MIGRANTER BLIVER GAMLE VELUX FONDEN 83 Et projekt med flere metoder Ali og Gül, deres liv i dag og deres overvejelser om fremtiden indgår i et nyt forskningsprojekt om gamle tyrkere i Danmark. Projektet er et samarbejde mellem SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Københavns Universitet. Med en kombination af kvalitative og kvantitative metoder belyser projektet vilkårene for, og forventninger og problemer hos, den voksende gruppe af tyrkiske ældre i Danmark. Viden fra projektet vil kunne anvendes også i forhold til andre grupper af etniske minoriteter i Danmark, men vil også have relevans internationalt, da tyrkiske indvandrere er den største indvandrergruppe i Europa i dag. Og da denne indvandring begyndte cirka samtidig, er sådanne indvandreres entré i alderdommen et nyt fæno- 84 NÅR MIGRANTER BLIVER GAMLE men i mange lande på én gang. Projektet kombinerer fire forskellige metoder. Den første metode er interviews – som fx med Ali og Gül – med 70-72 årige ældre, der alle er født i Tyrkiet. Disse interviews laves i folks hjem. Da de fleste informanter kun taler et begrænset dansk, interviewes de på enten tyrkisk eller kurdisk. Projektets anden metode er analyser af danske registerdata. På baggrund af det danske cprnummer-system kan man kortlægge gruppen i detaljer: Hvor mange er der? Hvor bor de? Hvor mange bor alene, og hvor mange bor fx sammen med deres voksne børn? Her er et særligt fokus at afdække gruppens økonomiske situation. De gamle har tit ikke ret mange penge, da de dels sjældent har deres egen pensionsopsparing, dels ofte ikke har optjent retten til en fuld dansk folkepension. Det kræver nemlig, at man har været på det danske arbejdsmarked i mindst 40 år, og det er der især mange af kvinderne, som ikke opfylder. En tredje metode er survey-resultater fra en undersøgelse, der hedder ’ældredatabasen’. Denne database giver os et sammenligningsgrundlag til livssituationen fx hos de ældre danskere, der også kun har ufaglært arbejderbaggrund, og kan dermed være med til at belyse, hvorvidt der fx er et bedre familiesammenhold i de tyrkiske familier, som kan komme de gamle her til gavn. Interviews gennem tre årtier Endelig trækker projektet på et unikt interviewmateriale med tyrkiske indvandrekvinder. Det drejer sig om interviews (også udført på tyrkisk eller kurdisk) igennem en 30-årig periode: Her er de samme kvinder blevet interviewet omkring 1980, omkring år 2000, og igen omkring år 2010 – hvor de fleste var i tresserne. ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING det går endda, fordi sukkersygen og det forhøjede blodtryk er under kontrol. Men hvad når helbredet på et senere tidspunkt begynder at svigte, og det måske kun er den ene i det gamle par, som er tilbage? Det er ikke så rart at tænke på. På den ene side mener både Ali og Gül, at det bedste er, når man flytter ind hos et af sine voksne børn. Gerne en søn og en god svigerdatter – så ville det være ligesom dengang, Gül selv levede sammen med sine svigerforældre i landbyen for år tilbage. Men livet er jo så anderledes i Danmark: Alle arbejder og har travlt, og man vil jo også nødigt være til besvær. Men at skulle på plejehjem er ikke en rar tanke – at komme hen et sted, hvor man ikke taler sproget, og hvor de måske kunne finde på at servere svinekød, uden at man vidste det. Det bedste ville være, hvis man er rask og kan klare sig selv, og så blot en dag går hurtigt bort. Men det er man jo ikke selv herre over. Omkring 2010 er også nogle af disse første generationskvinders voksne døtre blevet interviewet, og materialet giver dermed en sjælden mulighed for at høre om livet i den samme familie fra to forskellige perspektiver. Materialet giver også mulighed for at undersøge, hvordan kvinderne forventede de ville leve, når de blev gamle, dengang de stod midt i livet, og pensionisttilværelsen lå fjernt i horisonten. Og hvordan livet så viser sig at reelt blive, når årene er gået, og den fjerne fremtid pludselig er blevet til den nutid, man lever i. Forskningsprojektet, der løber fra 20132015, vil give stemme til nogle af de gamle mennesker i Danmark, som ellers sjældent kommer til orde. Dermed vil det være et værdifuldt input til en offentlig sektor, der med en voksende gruppe af ikke-vestlige gamle, skal møde en ny og anderledes udfordring. Flere af de gamle tyrkere reflekterer selv over muligheden for, om man kan få særlige plejehjem for muslimer. Hvis der både var ansatte og andre gamle, der havde samme indvandrerbaggrund som en selv, ville man kunne snakke med dem. Så ville man ikke ende så ensom og hjælpeløs, som flere at de ældre fortæller, at de føler sig i dag, eller at de frygter at blive. I disse år når et stigende antal tyrkiske indvandrere – som denne mand – folkepensions alderen. Foto: Projektet VELUX FONDEN 85 - et vindue til hjernens funktion AF HENRIK L UN D-ANDERSEN 86 Henrik Lund-Andersen (f. 1945), professor i øjensygdomme ved Københavns Universitet og leder af Region Hovedstadens Øjenafdeling, med hovedsæde på Glostrup hospital. Han skrev disputats om transporten af glukose fra blod til hjerne. Derefter uddannede han sig til øjenlæge og etablerede samtidig et forskningslaboratorium, der overførte de basale fysiologiske metoder til den kliniske oftalmologiske forskning i Enheden for Klinisk Øjenfysiologi, etableret 2001 med støtte fra VELUX FONDEN. Forskningen har været fokuseret på nethindens sygdomme, specielt ved diabetes, og senest på relationen mellem sygdomme i nethinde og synsner- I 2012 bevilgede VELUX FONDEN 4.715.000 kr. til projektet ”Det blå lys – et vindue til regulering af vores døgnrytme”. Af synsnervens celler (gangliecellerne) er en mindre del lysfølsomme for blåt lys (ikke stave og tappe). Disse celler har forbindelse til søvn og døgnrytmecentre i hjernen og har samtidig forbindelse til pupillens lukke- og åbne-mekanisme. Projektet går ud på at udvikle en klinisk metode til at vurdere cellernes funktion hos mennesket ud fra pupillens reaktion på belysning med blåt lys og rødt lys (til sammenligning). Der er konstrueret et apparatur, der tillader samtidig belysning af øjet og registrering af pupil- ve, specielt de lysfølsomme ganglieceller. Han har publiceret mere end 200 arbejder i internationale tidsskrifter. bevægelserne, og der er gennemført målinger på en stor gruppe raske forsøgspersoner for at standardisere apparatur og metode. Metoden ØJET - ET VINDUE TIL HJERNENS FUNKTION ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING Øjet 1) GANGLIECELLER. 2) BIPOLÆRCELLER. 3) FOTORECEPTORER. 4) PIGMENTEPITELET. 5) SYNSNERVEFIBRE. Fig. 1. Øje og kamera. Det ses, at den overordnede konstruktion er den samme. Forrest optik, der samler lyset på nethinden eller filmen/chippen. Grafik: American Academy of Opthalmology (AAO) Fig. 2. Tværsnit af nethinden. Den hvide pil angiver lysets retning, mens de røde pile angiver retningen for signaludbredelsen fra nethinden gennem synsnerven. Grafik: Forfatteren anvendes nu på en række udvalgte nethindeog synsnervesygdomme for at afklare i hvilket omfang de lysfølsomme ganglieceller er påvirkede ved sygdomme i synsnerve og nethinde. Projektet har medført, at andre grupper, der arbejder med nærtstående problemstillinger i København, har etableret et samarbejde. nen, hvor billeddannelsen finder sted. Øjet er legemets lysfølsomme sanseorgan. Overordnet er øjets konstruktion den samme, som vi kender fra et kamera (fig. 1). Når lyset rammer nethindens lysfølsomme stave og tappe, igangsættes en lyskemisk proces. Den resulterer i, at der dannes en elektrisk strøm, som via en række serie- og parallel-forbundne celler sender signaler til synsnervens celler, de såkaldte ganglieceller. Disse ligger i den glaslegemenære del af nethinden, og hvorfra synsnerven udgår (fig. 2). Gennem synsnerven ledes signalet via relæstationer til synshjer- Lys-pupilrefleks Lyspåvirkning af øjet har andre effekter. Således er det velkendt, at belysning medfører en sammentrækning af pupillen, den såkaldte lys-pupilrefleks. Nervebanerne, der leder signalerne til lysrefleksen, er vist i fig. 3. Signalet går via de lysfølsomme ganglieceller til hjernens pupilcentrum. Det ses, at nervebanerne krydser, således at belysning af det ene øje medfører udløsning af lysrefleks på begge sider. Det er kun en lille del af gangliecellerne (0,5%), der deltager i pupilrefleksen. Inden for de seneste 10 år er det blevet vist, at synsnervegangliecellerne, der leder impulserne til pupilcentret har en helt speciel egenskab. De er nemlig specifikt lysfølsomme for blåt lys, på en helt anden måde end stave og tappe, idet de bevarer deres aktivitet VELUX FONDEN 87 SYNS NERVE Fig. 3. Skematisk tegning af pupilrefleksen (det uopfattede lys). Lys på øje nederst til højre medfører impulser gennem synsnerven op til pupilcentrene, hvorfra trådene krydser, og begge øjnes pupiller reagerer ens. Grafik: Forfatteren Nyudviklet apparatur Hovedparten af vor nuværende viden stammer imidlertid fra undersøgelser på dyr. Formålet med det aktuelle projekt, som VELUX FONDEN har støttet, er at udvikle en klinisk metode, der kan vurdere funktionen af de lysfølsomme ganglieceller hos mennesket ved at udføre præcise målinger af pupilrefleksen efter belysning med blåt og rødt lys. Da de lysfølsomme ganglieceller ikke er følsomme for rødt lys, bruges rødt lys som intern reference for at adskille signalet, der udgår fra de lysfølsomme ganglieceller, fra signalet, der udgår fra stave og tappe. Da der ikke fandtes kommercielt tilgængeligt apparatur til formålet, startede projektet med konstruktion af et apparat, der kan belyse øjet med monokromatisk blåt eller rødt lys, samtidig med infrarød videoregistrering af pupilbevægelsen i det andet, ubelyste øje. I dette startarbejde indgik også en række lystekniske undersøgelser, som skulle afklare, hvilken lys intensitet der skulle anvendes samt varigheden af belysningen. Resultater og nye spørgsmål Apparatet viste, at den pupilsammentrækning, som udløses af rødt lys hurtigt aftager, når belysningen stopper, mens den pupilsammentrækning, der udløses af det blå lys, bevares delvist i et minut, efter at lyset slukkes. Dette illustrerer de lysfølsomme gangliecellers aktivitet og deres følsomhed for blåt lys. Efter udvikling af apparaturet og afprøvning af metoden på normale personer er der fokuseret på at undersøge følgende problemstillinger. 1. Ændrer de lysfølsomme celler sig som funktion af alderen? Det har vist sig, at dette er tilfældet: Cellernes lysafhængige aktivitet stiger med alderen. Men vi ved endnu ikke, hvad dette betyder for søvn og døgnrytme, og vi ved heller ikke, hvad der sker, hvis dette fænomen ikke finder sted. Fremadrettede studier skal belyse denne problemstilling. 88 ØJET - ET VINDUE TIL HJERNENS FUNKTION MØRKE LYS MØRKE 100 PUPIL STØRRELSE % HJERNESTAMMEN minutter efter belysning, mens stave og tappe kun er aktive i få sekunder efter belysning. Det har også vist sig, at disse celler ikke kun har forbindelse til hjernens pupilcentrum, men også til de centre, der styrer døgnrytmen og søvnen. Ved at studere pupilrefleksen kan man derfor få et indtryk af, hvordan de lysfølsomme ganglieceller fungerer, og derved også af cellernes funktion i relation til søvn og døgnrytme. ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING PUPIL CENTRE 80 60 40 20 -20 -10 0 10 20 30 40 50 TID, SEKUNDER Fig. 4 viser, hvordan pupilrefleksen udspiller sig før, under og efter belysning af et øje i 20 sekunder, efterfulgt af slukket lys. Pupillen er før belysning stor, 100%. Derefter trækker den sig sammen (nedadgående kurve) og holder sig sammentrukket under belysningen (midterste del af figuren) for atter at blive stor, efter at lyset slukkes. Det er den langsomme udvidelsesfase efter belysning, der er særligt interessant, idet den repræsenterer aktiviteten af de lysfølsomme ganglieceller. Grafik: Forfatteren 2. Ændrer de lysfølsomme cellers aktivitet sig, når der udvikles grå stær? Grå stær opsuger specielt det blå lys. Det er derfor af interesse at un- søvn og døgnrytme er endnu ikke afklaret. Vi står i dag kun ved begyndelsen af en større udvikling, der skal give os viden om samspillet dersøge, om der under udviklingen af grå stær sker en ændring i cellernes funktion, og om operation for grå stær påvirker cellernes funktion. Det har vist sig, at under udvikling af grå stær opreguleres cellernes funktion for at kompensere for lystabet, og efter grå stær-operation kommer der yderligere aktivitet i cellerne. Den kliniske betydning af disse fund er for øjeblikket under udforskning. mellem øjensygdomme og søvn-døgnrytmereguleringen. Der forestår større fremadrettede kontrollerede undersøgelser, der skal fortælle om dette. Da søvn-døgnrytme-reguleringen er af fundamental betydning for en række biologiske processer i kroppen, er det muligt, at det vil vise sig, at øjensygdomme via påvirkning af de lysfølsomme ganglieceller får betydning for ikke blot hjernens basale funktioner, men også for resten af kroppens homeostase og regenerationsmønster. Den fremtidige forskning vil komme til at belyse dette forhold. Med den udviklede pupil-metode vil det forhåbentlig ud fra pupil-svaret være muligt at identificere, hvilke øjensygdomme og hvilke personer der specielt skal være opmærksomhed omkring og fokus på. 3. Tager de lysfølsomme ganglieceller skade, når synsnerven bliver sygeligt forandret? Der er undersøgt to forskellige sygdomme: Grøn stær og blodprop i synsnervehovedet. Det har vist sig, at ved blodprop i synsnervehovedet opreguleres cellernes funktion som kompensation, mens dette ikke er tilfældet ved grøn stær. Hvilken rolle dette spiller for øjensygdommenes påvirkning af VELUX FONDEN 89 AF R AS M U S VE J Rasmus Vej (f. 1940) aftjente værnepligt ved Kgl. Danske Livgarde 1959-1961. Han er uddannet tømrer og har været tømrermester fra 1977 til sin pension. Siden 2007 har han været formand i Seniorværkstederne. I 2013 modtog Seniorværkstederne to bevillinger fra VELUX FONDEN. I foråret blev de bevilget 170.000 kr. til indkøb af et spånsugningsanlæg til forbedring af indeklimaet i snedkerafdelingen, der danner rammerne om aktiviteterne blandt de mange ældre, som dagligt kommer i Seniorværkstederne. Og i efteråret blev de bevilget 95.125 kr. til IT-udstyr i et ekstra IT-rum med 12 undervisningspladser, der skal medvirke til at fremme ældres forståelse og brug af IT. 90 SENIORVÆRKSTEDERNE I SVENDBORG AKTIVE ÆLDRE Seniorværkstederne i Svendborg Det nye IT-lokale, hvor alle nye maskiner er under op datering. Foto: Rasmus Vej Det nye IT-lokale, hvor alle nye maskiner er monteret og tilsluttet. Foto: Rasmus Vej Etablering af ekstra computerrum Presset på vores IT-afdeling – med ti undervisningspladser – blev i 2012 tiltagende meget stort. Der blev hver dag undervist fra kl. 9.30 til kl. 16.00 – hvor en gruppe seniorer frivilligt stiller sig til rådighed for at hjælpe flere seniorer ind i computerverdenen. Alligevel blev vores venteliste ved med at vokse og var nu oppe på 130 personer. Snart skal alle i Danmark til at sende og modtage mail, også dem der aldrig før har siddet ved en computer. Fra 2015 skal alle borgere bruge computer og internet og have en Nem-ID. Denne store samfundsopgave vil vi i Seniorværkstederne gerne være med til at løfte, men det nødvendiggjorde et ekstra undervisningslokale. Da vi ikke selv kunne rejse den nødvendige kapital til IT-udstyr til en hel ny afdeling, søgte vi igen VELUX FONDEN, der nu med sin donation har gjort det muligt at hjælpe en stor gruppe ældre samfundsborgere til at få den nødvendige fik en aftale i hus med kommunen om, at kommunen leverer de nødvendige materialer til ombygningen, og vores egne håndværkere og medlemmer udfører alt arbejdet – som de har gjort det tidligere i alle de øvrige afdelinger, helt uden vederlag. Igen oplever vi, at der med nye tiltag sker en voksende glæde og stolthed blandt medlemmerne over at være med i Seniorværkstederne. Med den udvidede kapacitet i IT-afdelingen har vi nu mulighed for – fra 1. september 2013, foreløbig mandag og tirsdag – at tilbyde pensionister i Svendborg Kommune, der ikke er medlem i Seniorværkstederne, et 2 x 3 timer kursus i NemID. Vi kræver dog, at man her har lidt kendskab til IT i forvejen. Seniorværkstederne i Svendborg er blevet et spændende projekt, som andre bliver inspireret af. Vi har været inspirationskilde til Seniorværkstedet i Næstved, Ringe Seniorværksted og Ishøj IT-indsigt. Vi var så heldige, at lokaler, der ligger op ad værkstederne, blev ledige. Vi fik udvidet vores lejemål, Seniorværksted. Vi har jævnligt besøg fra andre aktivitetshuse og Ældreråd, der alle tager hjem med nye ideer og ny inspiration. VELUX FONDEN 91 AKTIVE ÆLDRE Sækketømningsfilteret – den udvendige del af det nye spånsugningsanlæg. Foto: Rasmus Vej Ny rørføring fra maskinerne i snedkerafdelingen til spånsugningsanlæg. Foto: Rasmus Vej Spånsugningsanlæg til snedkerafdelingen Seniorværkstederne i Svendborg er en selvstændig forening med egne vedtægter og valgt bestyrelse. Foreningens formål er at samle pensionister og efterlønnere m/k 60+ til et aktivt samvær, at udvikle, tilbyde og arbejde med aktiviteter af forskellig art, tilpasset så alle kan være med, samt at afholde sociale fællesarrangementer. Foreningen har i dag til huse i bygningerne fra den nedlagte Svendborg Konservesfabrik. Da vi flyttede til vores nuværende adresse i 2004, var vi 74 medlemmer. Den nye adresse bød på 92 SENIORVÆRKSTEDERNE I SVENDBORG mere plads og mulighed for senere udvidelser, men også på en stor indsats fra medlemmernes side for at gøre rummene brugelige til værksteder. Vi har mange pensionerede håndværkere og praktiske folk i medlemsskaren. Vi har selv sat alle lokaler i stand ved et fantastisk flot, frivilligt samarbejde mændene imellem. Denne store indsats fra medlemmernes side har været med til at skabe et stærkt sammenhold og styrke det sociale samvær. Det har været en spændende løbende proces. Der er frem til i dag sket flere udvidelser, så eniorværkstederne Svendborg disponerer i dag S over ca. 950 m2 med mange forskellige aktiviteter. Medlemstallet ved årsskiftet 2012/2013 var på 456 personer over 60 år – ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd. Men vores målgruppe er stadig mændene. De får det tit svært, når de når pensionsalderen – svært ved at finde alternativer til arbejdslivet. Her har Seniorværkstederne vist sig at være et godt alternativ til den arbejdsplads, der har fyldt så meget af ens liv. Dette er også én af grundene til, at vi holder åbent hus hvert år først i september – med stor succes. Kvinderne behøver vi ikke at bekymre os så meget om – de kommer af sig selv. Med denne store medlemstilgang øgedes aktiviteterne i snedkerafdelingen tilsvarende. Det gjorde støv og spånproblemet også. De små spånsugere – der stod ved de enkelte maskiner – kunne slet ikke klare det store behov, der kom med udviklingen. Med VELUX FONDENs donation har vi nu fået et rigtigt godt arbejdsmiljø i snedkerafdelingen. VELUX FONDEN 93 – en præstegårdshave fra oplysningstiden A F H E RM A N RØ ME R Herman Rømer (f. 1943) er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium og blev i 1966 ansat ved Hvidbjerg Centralskole på Thyholm, hvor han arbejdede indtil sin pension i 2003. Herman Rømer har aktivt deltaget i mange projekter og foreninger på Thyholm. Han er nu tilknyttet den selvejende institution Thyholm Egnsmuseum, hvor han siden 2008 har været formand for bestyrelsen. I 2013 bevilligede VELUX FONDEN Thyholm Egnsmuseum 100.000 kr. til projekt ”Wilsehaven”. Der har fra museet Apotekergården været et længe næret ønske om at kunne skabe en have, et åndehul i den 1.000 år gamle landsby, Søndbjerg, hvor Jacob Nikolai Wilse (1763-1801) trådte sine barnesko. Museet vil gerne hædre denne mand ved at lave en ‘præstegårdshave’ i stil med den, Wilse lavede i Spydeberg i Norge, hvor han senere blev præst og professor. Stedet skal samtidig være informationstorv over en mand fra oplysningstiden, for hvem det var magtpåliggende at bibringe befolkningen bedre vilkår. Kobbertryk: Wilses tegning af præstegårdshaven I Spydeberg, Norge. En præstegårdshave Hvorfor nu en have, som på Wilses tid? Tiden er oplysningstiden, og præsten skal opmuntre almuen til dygtiggørelse og driftighed, nye dyrkningsmåder og afgrøder, sund levevis osv. Præsten er foregangsmand for køkken- og frugthave. Ved eget eksempel viser præsten i sin have, hvordan almuen kan udnytte sin jord. Præsten udbreder kendskab til nytteplanter blandt almuen. Wilse var en ypperlig og typisk repræsentant for oplysningstiden med al dens videbegærlighed og gavnelyst. Haven er barokinspireret efter Wilses præstegårdshave. Karakteristisk for barokken er akser, fx i form af stier samt klippede planter som fx taks. De brede stier skal gøre det let for publikum (også gangbesværede) at komme rundt i haven. Havens plantevalg er baseret på de planter, Wilse iagttog på Thyholm i 1700-tallet. Det var bl.a. hyld, hassel, brombær, skræpper/hestehov, hvidkløver og kattemynte. Wilse tillægger bl.a. hvidkløver fortjenesten for de gode oste, man fremstillede på Thyholm dengang. Dertil er føjet nogle af de tidligste kulturplanter som taks, buskroser, syren og kræge. De to sødkirsebær refererer til Wilses præstegårdhave i Spydeberg. Som et kuriosum kan nævnes, at præstegården i Spydeberg dannede ramme om de for-forhandlinger, der fandt sted, før Norge fik sin grundlov i 1814! 94 W I L S E H AV E N – E N P R Æ S T E G Å R D S H AV E F R A O P L Y S N I N G S T I D E N AKTIVE ÆLDRE Wilsehaven J. N. Wilse Interessen for Jacob Nicolai Wilse startede på Thyholm for ca. 20 år siden og kulminerede med opførelsen af et teaterstykke, ”Livsbilleder”, skrevet af den lokale dramatiker, Niels Stokholm. Stykket skildrer Wilses livsforløb fra hans fødsel i Lemvig, hans barndom og ungdom i Søndbjerg og hans voksenliv i Norge, henholdsvis Spydeberg og Eidsberg, hvor han virkede som præst. Stykket vakte så stor begejstring hos nordmændene fra vores venskabsby, Spydeberg, at de inviterede os op for at spille stykket i præstegårdshaven i Spydeberg. Det er den have, som Wilse havde anlagt, og som nu har været inspirationskilde til museets miniudgave af en præstegårdshave i Søndbjerg. Haveplan udarbejdet af haveplanlægger Margrethe Heide i Thisted. Jacob Nicolai Wilse (1763-1801). VELUX FONDEN 95 AKTIVE ÆLDRE Grønlands teknologihistorie AF H AN S P. S T E E N F O S O G J ØR G E N TA A GH O LT Hans P. Steenfos (f. 1931), civilingeniør, har i firmaet Bigum & Steenfos, Rådgivende Ingeniørfirma A/S gennem en årrække forestået omfattende byggerier i Grønland og Alaska, men også i Europa, Asien og Afrika. Har været medlem af Dansk Ingeniørforenings Hovedbestyrelse og bestyrelsesmedlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. 96 Jørgen Taagholt (f. 1934), civilingeniør, har siden 1961 forestået geofysiske undersøgelser i Grønland for Danmarks Tekniske Universitet og har fra 1967 til 2001 tillige for Ministeriet for Grønland og derefter Dansk Polarcenter varetaget arbejdet som videnskabelig forbindelsesofficer for ministerier og myndigheder vedr. grønlandske forhold. I 2006 bevilgede VELUX FONDEN 250.000 kr., som sammen med støtte fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Direktør Ib Henriksens Fond og Frimodts Fond gjorde det muligt for de to pensionerede civilingeniører Hans P. Steenfos og Jørgen Taagholt – i tilknytning til Arktisk Institut – at samle materiale til rapporten ”Lokalisering og sikring af arkivalier vedrørende den teknologiske udvikling i Grønland” (2008). På baggrund af de indsamlede oplysninger og forfatternes personlige engagement i udviklingen i Grønland gennem mere end 50 år har de efter forslag fra Arktisk Institut udarbejdet manuskript til bogen ”Grønlands teknologihistorie”. Med støtte i 2012 fra VELUX FONDEN på 270.000 kr. samt yderligere støtte fra Kgl. Grønlandsfond og Kulturfonden Danmark-Grønland Blev af Ministeren for Grønland i 1972 udpeget til medlem af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. har forlaget Gyldendal forestået udgivelsen af bogen i august 2012 under redaktion af Ole Jørgensen og Axel Kielland og med grafik af Jørgen Strunge. Bogen, der er på 631 sider, er rigt illustreret. GRØNLANDS TEKNOLOGIHISTORIE 13-etagers højhuse opført i Nuuk under Selvstyret. Foto: Jørgen Taagholt 2012 Primitive boliger. Foto: Jørgen Taagholt 1962 VELUX FONDEN 97 AKTIVE ÆLDRE Store boligblokke i Nuuk. Foto: Jørgen Taagholt 2001 98 Bogen indledes med en kort gennemgang af fangstkulturens udvikling gennem de seneste 1.000 år, om nordboernes indvandring med anvendelse af skandinaviske traditioner og om kolonitidens påvirkning af udviklingen. Resten af bogen handler om den voldsomme udvikling efter Anden Verdenskrig. Den store håndbog omhandler nok tekniske emner, men den henvender sig ikke blot til teknikere, men til alle interesserede i arktiske og grønlandske forhold. Den er skrevet for folkeskolens ældste elever og gymnasier, men er også af interesse for antropologer, sociologer, geografer og samfundsforskere, der er interesserede i udviklingen i Arktis, og selvfølgelig også for firmaer, som er involveret i arktisk teknologi. Bogen giver i 34 kapitler information om den administrative opbygning om de geofysiske betingelser – klima, herunder permafrost. Men primært beskriver den byggeriet, energiforsyning og teknisk hygiejne, skibs- og flytransport, kommunikation, fangst og fiskeri, minedrift, jordbrug og turisme samt servicetjenester fx inden for navigation, meteorologi, redningstjeneste og fiskeriinspektion. Endelig giver bogen også et indblik i regler og krav til bygge- og anlægsopgaver, undersøgelseskoncessioner osv. I bogen berettes nøgternt om de tekniske fremskridt uden stillingtagen til, om udviklingen har været god eller dårlig, men sætter udviklingen ind i et samfundsmæssigt perspektiv. Tilsvarende bog er aldrig før udarbejdet, og den er forsynet med mange farveillustrationer, tegninger, kort og grafiske oversigter. Bogen fortæller i en journalistisk let læselig form en mangesidet historie om de specielle af den teknologiske udvikling, om undervisning, herunder om ingeniøruddannelsen i Grønland, om administrative og politiske forhold samt fx arktiske vilkår, så både fagfolk og lægfolk kan få udbytte af bogen. GRØNLANDS TEKNOLOGIHISTORIE Vejanlæg i Ilulissat. Foto: Hans P. Steenfos VELUX FONDEN 99 S O C I A L E O P G AV E R Headspace -ny tidlig hjælp til sårbare børn og unge Foto: iStock AF P OUL N Y RUP RASM USSEN Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943), tidligere statsminister, formand for Det Sociale Netværk. I 2013 bevilgede VELUX FONDEN i samfinansiering med VILLUM FONDEN 21.907.500 kr. til projektet headspace Danmark, et nyt kerneinitiativ under Det Sociale Netværk. Med headspace opbygges en helt ny form for uafhængig indsats til gavn for sårbare unge, båret af civilsamfundet og fagpersoner i forening. Headspace sigter på at nå de unge tidligt med et forebyggende tilbud – før de sociale og behandlingsorienterede tilbud i den offentlige sek- H E A D S PA C E Foto: Lars Svankjær 100 tor måtte blive aktuelle. Headspace Danmark 2013 Mange børn og unge rammes hvert år af problemer som usikkerhed, lavt selvværd, stress, angst, spiseforstyrrelser, selvmordstanker og stofmisbrug. Fra danske undersøgelser ved vi, at 75-80.000 unge 16-24-årige er ramt af mentale problemer. For de helt unge 11-15-årige har 50.000 børn lignende problemer. De unge isolerer sig ofte uden reel kontakt til forældre eller andre unge. Uden at der søges hjælp hos læge eller i kommunen. Barrieren bliver næsten uoverkommelig høj for de unges muligheder for at gennemføre uddannelse og få job – op mod 80 % af de mange unge, der dropper ud af erhvervsuddannelserne har psykisk orienterede problemer. Det offentlige formår ikke alene at samle de unge op tilstrækkeligt tidligt. Der er brug for en helt ny tilgang i Danmark, som kan give børn og unge reelle muligheder for at få tidlig, hurtig og relevant hjælp, før den unge bliver ’en sag’ i det offentlige. Med inspiration fra det australske initiativ af samme navn indfører Det Sociale Netværk derfor headspace i seks kommuner, København, Rødovre, Roskilde, Odense, Horsens og Aalborg i en 2½-årig periode med støtte fra VELUX FONDEN. Civilsamfundet som brobygger Headspace er uafhængig af kommuner, regioner og stat. Det er ikke en konkurrent til det offentlige, men et tilbud, der kan agere og hjælpe VELUX FONDEN 101 S O C I A L E O P G AV E R familie og venner, der kan søge information i centrene og henvise den unge hertil for at få hurtig hjælp. Headspace-centret placeres der, hvor de unge er vant til at komme. Det er helt afgørende for ’unge-attraktionen’, at de unge frivillige er med til at designe og udvikle centret. Førstehåndsindtrykket signalerer, at ’du er velkommen – vi er på din banehalvdel’. t idligere, mere fintmasket og lydhørt. I headspace er ambitionen at få fat i de unge – helst før man bliver syg og får brug for behandling i det offentlige system. Hvert center bygges op om en større gruppe af frivillige og en mindre fast medarbejderstab. Den ene gruppe frivillige er unge, der selv har haft psykisk sårbarhed inde på livet. Den anden er unge studerende som har en interesse i at indgå i centrets arbejde, for eksempel socialrådgiver- eller psykologistuderende. Den tredje er ressourcestærke voksne seniorer, som i kraft af livserfaring og tidligere job indgår i teamet. Headspace skal tilbyde samme service og høje faglighed blandt frivillige og professionelle, uanset centrets geografiske beliggenhed. Derfor gennemfører det nationale headspace-center et grundigt rekrut- gode partnerskaber til idrætsforeninger, ungdomsklubber, uddannelsessteder osv. i et tæt samarbejde med kommunen. Herved gennemføres en lokal kapacitetsopbygning for civilsamfundet, som samlet styrker mulighederne for, at unge sårbare samles op i headspace-centret i tide. På de unges præmisser Headspace-centret henvender sig til børn og unge mellem 12 og 25 år, som har brug for rådgivning og hjælp i deres konkrete situation. Man kan enten ringe til det lokale center eller komme direkte ind fra gaden og få hjælp, uanset hvilke problemer der tumles med. Grundidéen er, at hjælpen skal være der på de unges præmisser og i deres ’univers’ – ikke på systemets. Det er forudsætningen for at få konkret Samarbejdet med kommunen Headspace er et før-kommunalt tilbud, men det lokale center har et naturligt og vigtigt samarbejde med kommunen – blandt andet i de tilfælde, hvor den unge har problemer, der er så massive, at der ikke kan ydes fyldestgørende hjælp inden for centrets rammer. I centret vil der være særligt fokus på at opnå en uproblematisk overgang for de unge fra headspace til de kommunale/regionale tilbud. Samtlige deltagende kommuner har tilsluttet sig ideen om, at alle unge har adgang til centrene, uanset om de bor i byen eller ej. Grundlaget er en forpligtende skriftlig samarbejdsaftale, der sikrer headspace og dermed de sårbare børn og unge én indgang til kommunen, når behovet er der. Det er samtidig ambitionen, at headspace kan inspirere kommunerne til nye, bedre løsninger i ungetilbuddene. Det Sociale Netværk har udviklet det danske headspacekoncept gennem halvandet år, heraf de seneste seks måneder i en tæt dialog med VELUX FONDENs ledende rådgivere som led i udformningen af den endelig ansøgning. Dette samarbejde har utvivlsomt kvalificeret og præciseret headspace-projektet – både i forhold til samarbejdet med kommunerne og civilsamfundets inddragelse. Headspace-pilotprojektet igangsættes i 2013. Det vil folde sig ud og fungere over de næste to år frem til efteråret 2015. I projektet er indarbejdet supervision og dokumentation med tilknyttet rapportering. Efter projektperioden – med de forventede positive resultater – er det Forenin- teringsforløb og introduktionsprogram for både ledere, ansatte og frivillige. Centret er stærkt forankret i lokalsamfundet med kontakt og samtale i headspace-centret. Hjælpen skal være klar her og nu – og uden forhåndsbetingelser. Headspace vil også være en hjælp for gen Det Sociale Netværks ambition, at headspace Danmark kan forankres og etableres som et egentligt nationalt projekt for hele landet. Foto: iStock 102 H E A D S PA C E Foto: iStock VELUX FONDEN 103 S O C I A L E O P G AV E R TAGDEL.dk – hvor vi gør mere sammen TAG DELs forside. Anne Katrine Heje Larsen (f. 1976) er medstifter af KPH – Københavns Projekthus. Hun har tidligere iværksat og drevet kultur- og iværksættermessen Copenhagen Unfair under Københavns modeuge og kommer selv fra en baggrund som designer, hvor hun blandt andet har haft sit eget brand gennem otte år. Hun er nu direktør for KPH. Stefan Tholstrup Schmidt (f. 1980) er en af idémændene bag TAG DEL og arbejder som projektleder på TAG DEL-projektet. Han er cand.mag. i oplevelsesøkonomi og bachelor i antropologi fra Aarhus Universitet i 2011. Stefan har skrevet specialet, som ligger til grund for TAG DELprojektet. I 2012 bevilgede VELUX FONDEN i sam finansiering med VILLUM FONDEN 758.100 kr. til Københavns Projekthus (KPH) til realisering af projektet ’TAG DEL (Tagdel.dk) – hvor vi gør mere sammen’. TAG DEL (www. tagdel.dk) er en social medieplatform, der udvikler og udnytter det frivillige potentiale skaber social innovation, og hvor der bliver sat fokus på medbestemmelse og synliggørelse af den enkelte frivilliges engagement, kompetencer og interesser. KPH er et projekthus for innovative start-ups og etablerede iværksættere, som udvikler værdiskabende løsninger på samfundets problemer. Foreningens formål er TAG DEL – hvor vi gør mere sammen Frivilligt arbejde vil i fremtiden få en øget betydning – både for den fortsatte udvikling af vores velfærdssamfund, og for at vi i Danmark fortsat kan lave sociale projekter, der rækker ud over landets grænser. Derfor er der et stigende behov for, at frivilligheden både bliver udviklet og udnyttet endnu bedre. TAG DEL platformen er netop udviklet til at nedbryde de barrierer, som frivillige oplever i forbindelse med at involvere sig i frivilligt arbejde. Det gør TAG DEL ved at gøre frivilligt arbejde mere tilgængeligt, engagerende og værdifuldt. Ikke blot for den enkelte frivillige, men også for de projekter, foreninger og institutioner, som benytter sig af frivilligt arbejde. Konkret gør TAG DEL det muligt for platformens brugere at bi- i Danmark. Det gør platformen ved at være en ramme for en helt ny form for frivillighed. En ramme, der både tager udgangspunkt i og at skabe rammer, udviklingsmiljøer og samarbejder, der understøtter sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. drage med inspiration og ideer til udviklingen af projekter og initiativer, som løser vores samfunds udfordringer. AF AN N E KAT RI N E H E J E L A RS E N OG STEFAN THOL STRUP SCHM ID T 104 TA G D E L . D K TAG DEL er Danmarks platform for en ny online-frivillighed, som fungerer som et værdifuldt supplement til frivilligt arbejde, som vi kender det, og som en måde, hvorpå flere borgere bliver engageret yderligere i frivilligt arbejde. og input i centrum. TAG DEL-platformen er gratis at bruge for alle. TAG DEL er for alle TAG DEL er sat i verden i troen på, at vi kan skabe mere socialt innovative løsninger, hvis vi gør det muligt for alle at bidrage med netop deres kompetencer og ressourcer. Derfor er TAG DEL for alle, der har lyst til at tage del i at skabe løsninger på vores samfunds udfordringer og være med til at føre løsningerne ud i livet. TAG DEL er kort sagt en platform for deling og samarbejde på tværs af foreninger, offentlige institutioner og virksomheder med borgerne og deres interesser VELUX FONDEN 105 S O C I A L E O P G AV E R 106 Screenshot af eksempler på udfordringer fra Foreningen ’Sager der Samler’. Eksempel på en brugers forslag til løsning på udfordringen. TAG DEL-platformens funktioner og muligheder Kernen i TAG DEL-platformen er, at alle platformens brugere kan oprette en social og samfundsmæssig udfordring og invitere hinanden til at hjælpe med at finde løsninger på udfordringen. Når en bruger ønsker at føre en eller flere løsning er på en stillet udfordring ud i livet, kan vedkommende invitere platformens øvrige brugere til en begivenhed, hvor den nye løsning realiseres. Alle platformens brugere kan oprette en udfordring inden for områderne kunst og kultur, sundhed og trivsel, socialt arbejde, børn og unge, politik, klima og miljø, sport og fritid, transport, byrum og uddannelse. TAG DEL er designet som en meget demokratisk og social platform, hvor brugerne, af systemet og ’synes godt om’ på facebook) hinanden og hinandens indhold, de kan ’bygge’ videre på hinandens løsninger og invitere hinanden til udfordringer og begivenheder, hvor løsninger føres ud i livet. Formålet med dette er, at brugerne får en rolle som kreative medskabere af løsninger på andre brugeres udfordringer. Dette medvirker til, at den enkelte brugers følelse af medejerskab og engagement øges, så den enkelte bruger er motiveret til efterfølgende at involvere sig som ’traditionel’ frivillig, når en ny løsning skal føres ud i livet. Endvidere er TAG DEL-platformen designet med henblik på at understøtte etablering af nye og særligt handlingsorienterede netværk på tværs af platformens forskellige brugere. Det gør TAG DEL ved at gøre det lettilgængeligt for brugerne at dele viden, erfaringer og inspiration og i det Fra udfordring til realisering af løsning Foreningen ’Sager der Samler’ har fx fra deres profil på TAG DEL oprettet en udfordring, der handler om ressourcespild. Udfordringen lyder: ”Hvordan kan vi skabe flere muligheder for at dele og eje ting i fællesskab?”(jf. de viste screenshots). Brugerne begynder nu at bidrage med ideer til konkrete tiltag, der kan gøre det muligt at dele og eje i fællesskab (jf. screenshots af eksempler på løsningsforslag fra brugerne). Når ’Sager der Samler’ har fået tilstrækkeligt med ideer til tiltag og har udvalgt et eller flere, som de ønsker at realisere, kan de i tilknytning til udfordringen oprette en begivenhed og invitere alle brugerne til at være med til at føre tiltagene ud i livet. Hvorfor TAG DEL og online frivillighed? er i forlængelse heraf ikke bare et navn – det er en gentænkning af frivilligheden og en ny måde at forstå og tale om det at være frivillig på. Med TAG DEL ønsker vi, at det skal være acceptabelt at tale om, at man som frivillig ikke blot giver sin arbejdskraft, men at man som frivillig også får en masse igen. Navnet TAG DEL henviser netop til, at man her deler ud af sine kompetencer og ressourcer, men også tager en masse med sig. I den travle hverdag er TAG DEL en platform, hvor brugerne kan bidrage uafhængigt af tid og sted. Med TAG DEL kan man bidrage til at løse en udfordring, når man fx sidder i bussen på vej til skole eller arbejde – altså når man, i sin hverdag, har tid og lyst. Endvidere er TAG DEL en platform, hvor al aktivitet og engagement bliver synlig over for andre. hinanden, hele tiden opfordres til at bidrage til og forholde sig til hinandens udfordringer og forslag til løsninger – alle brugerne kan bl.a. ’støtte’ (som hele taget få øje på hinanden i en kontekst, hvor fokus er på handling og løsning af udfordringer i fællesskab. Med TAG DEL har vi ikke blot skabt en ny port til den frivillige verden, som vi kender den – vi har skabt en ramme for en ny frivillighed. ’TAG DEL’ TAG DEL gør det kort sagt meningsfuldt for flere at tage aktivt del i at løse vores samfunds udfordringer. TA G D E L . D K VELUX FONDEN 107 S O C I A L E O P G AV E R RODACIE – et legeland Et nyt område udforskes. Foto: Maria Coza I 2012 bevilgede VILLUM FONDEN 621.628 euro til RODACIE (Rumænsk-dansk center for integreret uddannelse), som blev etableret i 2012. Projektet blev implementeret af generaldirektoratet for social bistand og beskyttelse af børn, distrikt 1, i samarbejde med Professionshøjskolen VIA i Danmark, universitetet i Bukarest, Rumænien, samt uddannelses- og ressourcecenteret for social beskæftigelse ‘Pro Vocatie’. Projektets formål er at forbedre livsvilkårene og fremme den sociale integration af små børn ved at skabe en ny, specialiseret og topmoderne institution i rumænsk regi, rettet mod børn i alderen 0-4 år fra meget fattige og/eller socialt dysfunktionelle familier i Bukarest. Ioana Parpala (f. 1976) har en kandidatgrad i både psykoterapi og projektledelse. Hun har arbejdet for det rumænske generaldirektorat for social bistand og beskyttelse af børn (General Directorate for So- En dag i eventyrland Det er morgen på Rumænsk-dansk center for integreret uddannelse, og alle har travlt. Smilende børn begynder at ankomme sammen med deres På RODACIE føler alle børn sig lige så trygge som i deres forældres arme, selv om nogle af dem er meget små og knap kan gå. Det er resultatet af projektets filosofi, som er at sikre et forudsigeligt og stimulerende miljø for børnenes udvikling. I modsætning til de traditionelle rumænske børnepasningstilbud skal dette miljø bidrage til at nedbryde barriererne mellem børnene og de voksne, der passer dem. Omgivelserne, der er indrettet i henhold til danske pædagogiske principper, genskaber den hjemlige stemning ned i mindste detalje: en sofa, spiseområdet, bevægelsesudviklingsområdet, læseområdet, alt sammen indstillet i børnehøjde og nemt at komme til for dem. Som vi alle ved, giver det øjeblik, hvor forældrene går fra børnene i børnepasningen, en følelse af adskillelse eller endda måske af at blive forladt. Men en venlig atmosfære, der ligner de hjemlige omgivelser, letter overgangen fra hjemmet til pasningsstedet. På RODACIE er legen i fokus, og cial Assistance and Child Protection) siden 2004, først som psykolog og senere som projektleder. Hun har koordineret projekter finansieret af BERD, PHARE og FSE. forældre. De er glade for igen at se de mennesker, der i de seneste seks måneder er blevet en del af deres familie. de voksne bliver som børn igen. Selv om de ikke glemmer deres forpligtelse til at lære de små noget, leger de voksne også med dem: De synger, A F IOANA PARPAL A 108 RODACIE – ET LEGELAND VILLUM FONDEN 109 S O C I A L E O P G AV E R 110 Børnene på RODACIE-centeret lærer former og farver. Foto: Maria Coza Vi maler på asfalt. Foto: Maria Coza Børnene lærer om transportmidler. Foto: Maria Coza Kaninen snakker med børnene i aldersgruppen over 2 år. Foto: Maria Coza bevæger sig og danser sammen. Så hver morgen starter i god stemning. Under dagens første møde tager børnene, som små alfer i et eventyr, deres puder, sætter sig i en rundkreds og synger fx deres navne og hilser på deres legekammerater. Målet med de efterfølgende aktiviteter er at gøre børnene bekendt med daglige rutiner, samtidig med at deres selvstændighed og uafhængighed stimuleres: Børnene vasker hænder, børster tænder, spiser og leger sammen. For at få, som man siger, en sund sjæl i et sundt legeme leger børnene udendørs hver dag. De voksne deltager også og hjælper dem med at gå på opdagelse i naturen. Sammen kigger de på insekter, blomster og fugle. Det er her, hvor pædagogen ikke længere har en voksenrolle, men går på opdagelse i naturen på lige fod med børnene. Ved frokosttid spiser børnene på centeret. Måltiderne er endnu en vigtig daglig aktivitet i ud- foregår med et godt eksempel. Pædagogerne er således rollemodeller for børnene. Hele læringsprocessen fokuserer på børnene, deres behov og færdigheder, så aktiviteterne kan tilrettelægges individuelt, i små grupper eller med deltagelse af alle børnene. Det enkelte barn vælger selv, om det vil deltage i en bestemt aktivitet. Hvis barnet ikke har lyst til at deltage, kan han eller hun bare kigge på de andre eller vælge en anden aktivitet. RODACIE er et eventyrslot. Børnene leger og observerer hinanden i trygge omgivelser, der er tilpasset til dagligdags situationer, og bliver dermed bevidste om sig selv, de andre og verden omkring dem. Pædagogen og resten af personalet er de gode feer eller alfer, der altid er parat til at vejlede dem og stimulere deres kreativitet og selvstændighed. nene, hvordan de tilrettelægger pædagogiske aktiviteter og arbejder med en velegnet pædagogisk model tilpasset de specifikke rumænske forhold. De tilpasser sig børnenes behov, de ændrer deres holdning, den måde, de opfatter børnene på, og sådan som de interagerer med børnene. Dermed ændres deres arbejdsmetoder, hvilket er en af grundtankerne med projektet. Der kommer hele tiden nye rumænske og danske rådgivere til RODACIE-teamet og diskuterer vejledning af børnene gennem leg, og hvordan pædagogen skal være børnenes samarbejdspartner og rollemodel for at hjælpe dem på vej til at blive selvsikre og stærke voksne. Rådgiverne hjælper personalet med at finde forskellige måder at arbejde med børnene på, så de kan skelne musik fra støj, gå på opdagelse i naturen og den omgivende verden og lære at være sammen med andre. Aktiviteterne planlægges og tilrettelægges i overensstemmelse med de rumænske lovkrav om tidlig der er klart defineret af de gode feer. Centeret fokuserer på børnenes perspektiv, og pædagogerne anerkender børnenes perspektiv og involverer dem i hverdagens aktiviteter, så de selv er med til at finde vejen frem, med kærlig vejledning fra de voksne. viklingen af børnenes selvstændighed, og RODACIE-teamet gør mere end bare at observere. De spiser sammen med børnene, hjælper dem og Der sker hele tiden noget nyt på centeret. De involverede personer lærer af den danske erfaring, hvordan de indgår i et positivt samspil med bør- undervisning og opfylder børnenes behov. Hver eneste aktivitet og handling har et præcist formål, RODACIE giver således børnene mulighed for at udvikle sig og skabe et godt liv. RODACIE – ET LEGELAND Pædagogerne er børnenes venner Eventyret fortsætter Vi skrev historien. VILLUM FONDEN kunne godt lide den og besluttede at hjælpe os med at gøre den til virkelighed, og det eneste, vi skal nu, er at fortsætte. Vores danske venner hjælper os til at blive bedre voksne for vores børn, at skabe nye eventyr for børnene, så de i en tidlig alder lærer at forstå, hvor vigtige de er. Fremover vil vi gerne udvide RODACIE med en smuk have, hvor børnene kan cykle, klatre på minibjerge og nærstudere den dejlige dyre- og planteverden. De skal lære at blive selvstændige og samtidig respektere og lege med hinanden. VILLUM FONDEN 111 S O C I A L E O P G AV E R En social indsats for udsatte børn og unge i Grønland AF NANNA FROST Nanna Frost (f. 1955), cand.mag. i dansk og tysk fra Aarhus Universitet, ejer i dag konsulentfirmaet INPRACTICA. Har før det 23 års erfaring som leder i det offentlige inden for undervisningssektoren, heraf en årrække som VUC-forstander. Arbejder med ledelse, fusioner, store organisationsudviklingsprojekter, opbygning af nye organisation er, projektudvikling, funding og executive coaching af ledere. VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 5.481.000 kr. til det socialpædagogiske opholdssted Kanonen til en social indsats for udsatte børn og unge i Grønland. Tidligere blev grønlandske børn sendt til Danmark for at opnå den rette behandling i grænseområdet mellem pædagogik og psykiatri. Med projektet kan de unge nu bibeholdes i den kultur, som de alligevel skal tilbage til og leve deres liv i. I projektet er der åbnet et døgntilbud med plads til ti unge i alderen 10-18 år i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). De ansatte medarbejdere er en gruppe af grønlændere og danskere, og en del af projektet er, at grønlænderne får en uddannelse på et niveau, som gør, at de selv vil kunne drive opholdsstedet. Målet er at overdrage døgntilbuddet til grønlandske hænder efter fem år. Orpigaqs bygning i Kangerlussuaq. Foto: Projektet Baggrund og perspektiver Orpigaq begyndte i januar 2013, hvor to unge flyttede ind. Et af projektets konkrete formål om at nedbringe ventelisten af grønTure i naturen er blandt yndlingsaktiviteterne. Foto: Projektet 112 E N S O C I A L I N D S AT S F O R U D S AT T E B Ø R N O G U N G E I G R Ø N L A N D landske børn til behandling var dermed i gang. Presset på ydelsen var stort, og i løbet af meget kort tid var syv børn indskrevet. Projektet var en realitet, og glæden var stor hos projektets idé- Et af fællesrummene i Orpigaq. Foto: Projektet VILLUM FONDEN 113 S O C I A L E O P G AV E R Snowtime! Foto: Projektet 114 Solnedgang i Kangerlussuaq. Foto: Projektet og ankermand Trine H. Pfeiffer, leder af Fonden Kanonen, over at kunne realisere noget, der var udtænkt bæredygtigt og replicerbart i det socialpædagogiske arbejde i Grønland. Det problem, projektet skal løse, er at finde nye veje ift. børn og unge, der er socialt udsatte i Grønland, hvor der er et stort udækket behov for pladser til anbringelse af svært belastede børn og unge. Der er mangel på uddannet personale med de kompetencer, der skal til for at løse anbringelsesopgaven, samt mangel på systemer til udredning, behandling og efterværn. Der er aktuelt seks års ventetid på psykiatrisk udredning af børn, bl.a. fordi der ikke er rammer omkring det. Andelen af anbragte børn uden for hjemmet er høj, 8-10 %. Det, der skal løses er 1) at skabe et socialpædagogisk opholdssted i Grønland, så børnene kan få et behandlingstilbud i nærområdet, 2) at uddanne grønlænderne til selv at kunne løse sociale problemer dels ved konkret oplæring i socialpædagogisk praksis i fem år, dels ved at de grønlændere, der ansættes i Orpigaq, gennemfører en særligt tilret- Hvorfor er Orpigaq sat i verden? Det konkrete mål er, at projektet er selvkørende efter fem år. Så er de faglige kompetencer udviklet, metoderne på plads, og der er udviklet velfungerende rutiner og opbygget professionel erfaring med indsatsen, som kan holde. De grønlandske medarbejdere har gennemført en uddannelse, der gør, at de har kompetencerne til at drive stedet. De børn og unge, der har været anbragt, har fået hjælp på det niveau, der er behov for, og er hjulpet videre til et reelt alternativ, der kan bidrage til at sikre forbedrede chancer for et stabilt og selvforsørgende liv. På kort sigt er det konkrete mål, at de unge anbringes og får brudt den negative cirkel, og at der i samarbejde med hjemkommunen efter anbringelsen er forsøgt etableret et liv med job, skole og fritidsaktiviteter, der også er der og fungerer efter anbringelsen. På længere sigt er målet, at de anbragte helt er ude af fare for et liv i social udsathed, svære sociale problemer, vold, selvskadelig adfærd og misbrug. telagt uddannelse, der giver realkompetencer ift. at lave et behandlingstilbud, der virker. Ved projektets afslutning er målet, at der er udviklet dels en konkret pædagogisk praksis, der virker og er tilpasset de grønlandske forhold, og som E N S O C I A L I N D S AT S F O R U D S AT T E B Ø R N O G U N G E I G R Ø N L A N D kan formidles, så den kan bruges af andre, dels en model for et virkningsfuldt efterværn. Målgruppen består af børn og unge i alderen 1018 år af begge køn. Det er børn og unge med alkoholskader, incestofre, depressionsramte, misbrugsramte og kriminalitetstruede. De kommer fra institutioner i Grønland, hvor de ikke kan rummes, måske fordi de er personfarlige eller på anden måde truende over for sig selv eller andre. Eller de har ikke fået det behandlingstilbud, de har brug for. Metode, effekter og aktiviteter Metodisk arbejdes der med konsekvenspædagogik. De anbragte børn kan være i tilbuddet i op til tre år og helst, indtil de har bestået 9. klasse. Der arbejdes, hvor det er muligt, med familiens udvikling med henblik på sikring i forhold til senere hjemgivelse samt med relevant skolegang, ved at der oprettes et internt skoletilbud, eller der sikres samarbejde med eksisterende skole. Der er i anbringelsen en omfattende grad af struktur, ro og orden i form af dagsstruktur, der virker ned på mikroniveau. Arbejdet med at kunne indgå i strukturen er en forudsætning for næste skridt, relationsarbejdet og arbejdet med de sociale færdigheder, der igen er en nødvendig del af forberedelsen til senere skoledeltagelse og/eller arbejde efter anbringelsen. Orpigaq agerer ’som samfundet’. De konsekvenser, der vil blive sat op af samfundet udenfor, sættes også op her. Et vigtigt element er, at man ikke kan have en opførsel, der kvalificerer til at blive ’smidt ud’ af projektet, og man kan på den måde ikke blive for ’svær’ at håndtere. Tilbuddet tilpasses ’blot’ de konkrete udfordringer. Projektets virkninger vil være, at der er ydet social beskyttelse, og at der er arbejdet forebyggende, så det bliver langt mindre attraktivt at være del af fx kriminalitet, vold og stofmisbrug. De unge holdes væk fra grupper, hvor uhensigtsmæssige aktiviteter er omdrejningspunktet, så de får et r eelt alternativ. Forskning viser en vej at gå: 1) At arbejde med at få de truede børn og unge ind i nye fællesskaber. 2) At give et andet og nyt sæt værdier, så incitamentet til at indgå uhensigtsmæssigt forsvinder. 3) At arbejde med, at de bliver interesseret i samfundet. 4) At lade dem få nye rollemodeller, der er kommet ud af kriminalitet eller stofmisbrug og derved sørger for, at et uhensigtsmæssigt miljø ikke bliver attraktivt. VILLUM FONDEN 115 KULTUR Fra drøm til virkelighed: Et nyt musikmuseum i det tidligere Radiohus AF LIS BET TO R P Lisbet Torp (f. 1949), uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Dr.phil. ved Københavns Universitet i 1990. Direktør for Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling 1998-2006. Overinspektør ved Nationalmuseet fra 2006 i forbindelse med sammenlægning af de to museer. Lisbet Torp er præsident for CIMCIM - komitéen for musikmuseer under UNESCOs internationale museumsorganisation ICOM. VELUX FONDEN har i 2012 doneret 6.000.000 kr. til etablering af Musikmuseets nye udstilling i forbindelse med museets flytning til det tidligere Radiohus i Rosenørns Allé. Her bliver museet nabo til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Sjællands Symfoniorkester, og der er lagt op til spændende tværgående samarbejder, når museet åbner i sommeren 2014. I de nyindrettede omgivelser møder publikum musikkens verden formidlet i forløb, hvor historiske og moderne instrumenter, lyd og interaktivitet giver viden og Fem instrumenter, som repræsenterer de fem universelle lyddannelsesprincipper: Blæseinstrument, membraninstrument, elektrofon, strenge instrument og selvklingende instrument. Foto: Musikmuseet 116 FRA DRØM TIL VIRKELIGHED oplevelser – og hvor de besøgende i Klangrummet selv kan prøve kræfter med nogle af de instrumenter, de har set og hørt i udstillingen. Musikmuseet skal stimulere interessen for musikkens univers hos børn og voksne, lægfolk og specialister, musikforbrugere og musikudøvere. Det gøres gennem at pirre nysgerrigheden, stille spørgsmål og etablere sammenhænge mellem lyd og genstande, mellem musikalsk udtryk, håndværk og teknologisk udvikling. Foto: Kurt Larsen VELUX FONDEN 117 KULTUR Fra drøm til virkelighed Danmark er et museumsland med langt over 100 museer: kulturhistoriske, naturhistoriske, kunsthistoriske, små og store, lokale, regionale og nationale museer. De fleste museer har bestyrelser, ledere og medarbejdere, som synes, at netop ’deres’ museum er noget helt særligt. Derfor brænder de for at sikre museet de bedst mulige forhold med hensyn til udstilling og formidling af museets samlinger. Således også Nationalmuseet og Musikmuseet. Men selvom mange nærer drømmen, er det de færreste, der får mulighed for at opleve den glæde – og udfordring – der ligger i at skabe et nyt museum. Takket være VELUX FONDENs donation kunne Musikmuseet og museets moderinstitution, Nationalmuseet, i 2012 kaste sig ud i opgaven med at forberede to etager i det tidligere Radiohus til museum. Tanken om at flytte fra en stille tilværelse i gaden Åbenrå til et levende musikmiljø i det tidligere Radiohus i Rosenørns Allé tog form allerede i 2008. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium var efter endt ombygning flyttet ind i nye og indbydende lokaler, huset summede af liv – og der var stadig ledige etager i en del af bygningen. Idéen om at indgå i et bofællesskab med engagerede lærere og studerende og blive en del af et aktivt musikmiljø var svær at slippe. Den gav plads for nytænkning inden for såvel museets udstillinger som den øvrige formidling – det var en enestående chance. Maleriet af Chr. IV’s musikere pryder afsnittet om renæssancen i Musikmuseets nye udstilling. Det er malet af den danske maler Reinhold Timm i 1622 – samme år, som kongen havde ansat den berømte gambespiller Thomas Simpson. Den engelske harpespiller Darby Scott (til venstre på billedet) var blevet ansat ved hoffet året før. Foto: Ole Woldbye 118 FRA DRØM TIL VIRKELIGHED Elguitar designet og bygget af Ulrich Teuffel, Tyskland 2001. Birdfish-guitarens design er minimalistisk, og konceptet er baseret på udskiftelige moduler. Guitarkroppen er erstattet af to stykker klangtræ: et sæt fremstillet af sumpask og et alternativt sæt af ahorn. De tre pickup’er kan indstilles individuelt, og knæstøtten fungerer som håndtag, når guitaren transporteres i sin særlige ‘gigbag’. Foto: Stefan Schmid De fysiske rammer og fremtiden i Rosenørns Allé Radiohuset er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen og opført i årene 1937-1945, og i 1950’erne føjedes yderligere en fløj til bygningskomplekset. Med sine gennemarbejdede interiører tegnet til bygningen og et udsøgt materialevalg udgør Radiohuset i sin helhed et enestående eksempel på overgangen mellem funktionalisme og modernisme, og bygningen betragtes i dag som et af hovedværkerne inden for dansk arkitektur i det 20. århundrede. I disse inspirerende omgivelser – og som nærmeste naboer til Konservatoriet – vil Musikmuseet brugere og musikudøvere. I vinteren 2014 genåbner museets bibliotek og arkiv, og i sommeren 2014 slår museet dørene op til udstillingsetagen, som takket være VELUX FONDENs donation fremstår som spændende og inspirerende rammer om museets enestående samling. forfølge sine visioner og intensivere arbejdet med at stimulere interessen for musikkens univers hos børn og voksne, lægfolk og specialister, musikfor- Udstillingen er tilrettelagt i to parallelle forløb – ét, der formidler den vestlige musikkultur fra antikken til det 19. århundrede, og et andet, som Udstillinger – formidlingsformer – aktiviteter Den nye udstilling imødekommer både de besøgende, der bevidst eller ubevidst foretrækker et kronologisk eller på anden måde struktureret udstillingsforløb, og de besøgende, der lader sig styre af sanserne og deres umiddelbare nysgerrighed. VELUX FONDEN 119 KULTUR To sider af samme sag. Ifølge komponisten Niels W. Gade bar W. A. Mozart dette guldkantede vedhæng af lava i sin urkæde. Hjertet kom til Danmark med Mozarts enke, Constanze, som boede i København fra 1810-20 efter at have giftet sig med den danske diplomat Georg N. Nissen. Foto: Pernille Klemp 120 FRA DRØM TIL VIRKELIGHED fortæller om dansk musikliv og udviklingen på dansk grund fra bronzealderen til det 19. århundrede. De to forløb mødes i det 20.-21. århundrede, hvor instrumentariet præges af den tiltagende globalisering, masseproduktion samt udviklingen inden for elektrisk forstærkede og elektroniske musikinstrumenter. Hertil kommer Lydarkaden, der visuelt, auditivt og taktilt demonstrerer de fem universelle lyddannelsesprincipper illustreret med instrumenter fra forskellige kulturer, og – for enden af Lydarkaden – Verdensrummet med skiftende udstillinger og fokus på musikkulturer uden for Europa. I umiddelbar tilknytning til Verdensrummet findes Pragtrummet – en permanent udstilling, hvor smukt håndværk, spændende former og vilde eksperimenter fra mange kulturer spiller op til hinanden. Pragtrummet grænser op til Spillestedet, hvor der er plads til præsentation af aktuelle temaer og fremførelse af levende musik. Sidst, men ikke mindst, har vi Klangrummet – et musisk legerum, hvor børn og voksne kan prøve kendte og ukendte instrumenter og eksperimentere med lyd. Det Klingende Museum er et særligt undervisningstilbud med aktiviteter for børn og unge. Undervisningen omfatter tre hovedspor: klassisk, traditionel og rytmisk musik. Hvert af disse spor er inddelt i tre led: 1) fysisk-praktisk erfaring med instrumenterne fra en given periode/kultur/genre i lokaler indrettet og udstyret med støtte fra Den Obelske Familiefond, 2) dialogbaseret omvisning i udstillingen og 3) en koncert med relation til det valgte tema. Det Klingende Museum tilbydes til skoler og ungdomsuddannelser fra efteråret 2014. Musik er i dag en forbrugsvare, som takket være de nye bærbare medier kan ’indtages’ hvor som helst og når som helst. Alligevel er der mange, der aldrig har oplevet en live-koncert eller ikke ved, hvordan de forskellige musikinstrumenter, de hører, ser ud. I den nye udstilling pirres nysgerrigheden. Det sker gennem at stille spørgsmål og etablere sammenhænge mellem lyd og genstande, mellem musikalsk udtryk, håndværk og teknologisk udvikling. Musikmuseet ser det som en af sine væsentligste opgaver at udvide Den ligner et værk af Picasso eller Dali, men violino arpa er resultatet af et 1800-tals eksperiment for at opnå en større og kraftigere tone. Ideen bag violinens udformning stammer fra den ungarske fyrste Gregor Sturdza. På opfordring fra Sturdza byggede ungareren Thomas Zach en violino arpa. Violinen blev vist på verdensudstillingen i Wien i 1873, men den blev ikke den revolutionerende nyhed, de havde håbet på. I stedet for stor og kraftig var tonen tværtimod nasal og uklar. Instrumentet blev kun bygget i forholdsvis få eksemplarer, og violino arpa forblev dermed et tankeeksperiment. Foto: Ole Woldbye og Pernille Klemp musikkens univers for museets besøgende – det er et privilegium at have fået lov til at virkeliggøre drømmen. VELUX FONDEN 121 AF AN D E RS H Ø J GÅ RD P E T E RS E N , THOM AS H. L UN DHEDE OG CARSTEN RAHBEK Anders Højgård Petersen (f. 1961) er biolog og specialkonsulent ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Han har mere end 20 års erfaring med undersøgelser af menneskers påvirkning af naturen og organismerne. Han arbejder nu med kvantitative og tværfaglige analyser af biodiversitet især i sammenhæng med dansk naturforvaltning. Thomas Hedemark Lundhede (f. 1972) er forstkandidat med ph.d. i miljøøkonomi og arbejder som lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Han har mere end 10 års erfaring med værdisætning af ikke-markedsomsatte goder, herunder rekreation og biodiversitet. Carsten Rahbek (f. 1965), professor på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet 2001, adjungeret professor på Peking Universitet 2012 samt leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) 2010. Han er blandt de 1 % mest citerede forskere i verden, medlem af Videnskabernes Selskab samt modtager af flere nationale og internationale hæderspriser. 122 SKOVEN OG BIODIVERSITETEN Skovens biodiversitet Danmark var engang et skovland. Efter sidste istid for 15.000 år siden bredte skoven sig sydfra og dækkede det meste af landet, som den har gjort det mellem istiderne i millioner af år. Derfor er en stor del af de arter, som lever i Danmark den dag i dag tilpasset skoven som levested. Således viser en opgørelse af omkring 8.000 danske dyr, planter og svampe, at 64 % af disse arter findes i skovene, og at 36 % udelukkende findes dér (se figur 1). Omkring 17 % af de danske arter betragtes som truede, og af disse findes ca. halvdelen udelukkende i skovene. At der er så mange forskellige arter i skovene – så meget biodiversitet – skyldes, at de oprindelige vidstrakte skove var rigt varierede. Der var talrige arter af træer og buske. Tæt skov varierede med mere åben skov. Der var højstammet skov og våde områder med krat. Der var unge træer og gamle hule træer og væltede stammer under nedbrydning. Der var naturlige lysninger og skovenge græsset af store vilde dyr. Denne variation skabte et utal af forskelligartede levesteder, som arterne har tilpasset sig igennem millioner af års evolution. Ikke truede arter 60 Truede arter 50 Andel af arter (%) biodiversiteten Alle landlevende arter i rødlisten (8005 arter) 70 40 30 20 10 0 Skov Åben natur Agerland By Levested Figur 1. Fordelingen af danske dyre-, plante- og svampearter på forskellige levesteder. Opgørelsen bygger på 8.005 landlevende arter vurderet i den danske rødliste. Bemærk: Fordi nogle arter findes i flere af levestederne, er summen af søjlerne over 100 %. Grafik: Forfatterne Bevarelse af biodiversiteten Men for at forklare hvorfor mange arter er truede, skal vi meget længere frem i tiden. Mennesket vandt frem og ryddede skoven for at skaffe brændsel, tømmer og agerjord, og ved starten af 1800-tallet var der kun få procent af den danske skov tilbage. Sidenhen er skovarealet igen forøget betydeligt – i dag er næsten 15 % af Danmark skovdækket – men skovbilledet er ændret. VILLUM FONDEN 123 MILJØ OG BÆREDYGTIGHED Skoven og VILLUM FONDEN bevilgede i 2012 5.700.000 kr. til forskningsprojektet ”Biodiversitet og socioøkonomiske værdier i danske skove. Optimering af forskellige målsætninger i forhold til skovenes økosystemydelser”. Projektet gennemføres i 2012-2015 i regi af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Projektet er ledet af professor og centerleder Carsten Rahbek, KU. De øvrige projektdeltagere er Anders Højgård Petersen, Thomas H. Lundhede, Niels Strange, Bo Jellesmark Thorsen, Jacob Heilmann-Clausen og Hans Henrik Bruun, alle Københavns Universitet. Desuden deltager WWF Verdens naturfonden. Baggrunden for projektet er, at behovet for at bevare den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, i Danmark har indflydelse på, hvordan de danske skove bør drives fremover. Den nye skov blev plantet af mennesker og har i 200 år været drevet med det hovedformål at producere brænde og tømmer. Dette er grundlæggende et nyttigt formål, men de sidste rester af den oprindelige skov forsvandt, og det moderne skovbrug blev den væsentligste trussel mod de skovlevende arter. Typisk er en skov, der er drevet med produktion for øje, langt mere ensrettet; træerne i de enkelte bevoksninger er af samme art og alder, skovbunden er blevet ryddet for opvoksende underskov, nedfaldne grene og vindfældede træer, og når bevoksningen er moden, fældes alle træerne oftest på én gang. Desuden er de fleste danske skove kunstigt afvandede. Alt dette mindsker antallet af forskellige levesteder og dermed den samlede biodiversitet. Der er de senere år taget initiativer til at forbedre forholdene for skovens arter, men hvis vi skal standse tabet af biodiversitet i Danmark, er det uomgængeligt, at vi skal øge indsatsen betydeligt. En effektiv måde at gøre det på er at standse skov- 124 SKOVEN OG BIODIVERSITETEN driften i udvalgte skove og lade dem udvikle sig i en mere naturlig retning (se figur 2). I samarbejde med De Økonomiske Råd viste vi for nylig, at dette tilmed er relativt billigt i forhold til indsatsen i åben natur som eksempelvis enge og heder. Skovens vigtighed for bevarelsen af biodiversiteten i Danmark er det centrale udgangspunkt for dette projekt. Skovens mange formål Et andet vigtigt aspekt er, at skovene i stadig højere grad forventes at opfylde mange formål. Skovene skal ikke længere blot levere tømmer, men i stigende grad også vedvarende energi i form af brænde og flis, oplagring af CO2 til gavn for klimaet, danne grundlag for et varieret friluftsliv, sikring af rent drikkevand og altså bevarelse af biodiversitet. Alt det vi i dag sammenfattende kalder økosystemydelser (se figur 3). Med hovedfokus på biodiversiteten vil vi i projektet se på samspillet mellem disse ydelser i forhold til en fremtidig dansk skovpolitik. Forskellige målsætninger for forskellige skove Det overordnede spørgsmål er, om samfundet i virkeligheden kan få en større samlet gevinst ved i øget udstrækning at forfølge forskellige målsætninger i forskellige skovområder: Urørte biodiversitetsskove, bynære skove til friluftsliv, produktionsskove til tømmer og andre til energiproduktion, skove til beskyttelse af grundvandet ved følsomme drikkevandsressourcer osv. Det spørgsmål vil vi forsøge at besvare gennem videnskabelige analyser. Det skal i parentes bemærkes, at en sådan strategi i givet fald ikke vil forhindre, at skovene ved siden af hovedformålet også leverer nogle af de øvrige ydelser – eller at man går en tur i dem, hvis man har lyst. MILJØ OG BÆREDYGTIGHED Figur 2. Urørt naturlig løvskov. Eksempel fra det sydlige Sverige. Udlægning af sådanne skove vil markant forøge mulighederne for at bevare et rigt dyre- og planteliv i Danmark. Foto: Jacob Heilmann-Clausen Det har i mange år været et dogme i dansk skovpolitik, at skovene skulle drives efter flersidige formål. Ægte win-win-situationer, hvor man kan få det hele på én gang, findes dog sjældent i praksis. Ofte vil forskellige ønsker være i strid med hinanden. Hvis vi producerer mere tømmer, får vi mindre biodiversitet. Hvis vi fælder og brænder træerne, er der mindre oplagret CO2, og hvis vi sprøjter for at få bedre pyntegrønt, øger vi presset på grundvandsbeskyttelsen. Sådan er det – og det er udgangspunktet for dette projekt. Vi begynder med biodiversiteten. Her råder vi over de bedste data om udbredelsen af de danske arter. Hvor findes sommerfuglene, svirrefluerne, fuglene, pattedyrene, orkidéerne, fluesvampene og rørhattene? – og hvor findes de ikke? På den baggrund vil vi belyse, hvilke skove der mest omkostningseffektivt kan indgå i bestræbelserne om at bevare biodiversiteten i Danmark. Vi vil også kortlægge de øvrige økosystemydelser. Hvilke skove er vigtigst for træproduktionen, friluftslivet, grundvandsbeskyttelsen og CO2-balancen? Endelig vil vi forsøge at identificere de funktionelle sammenhænge. Hvis vi vælger at forvalte udvalgte skove med bevarelse af biodiversitet som hovedformål, hvilke konsekvenser har det så for træproduktionen? – eller for CO2-balancen? Vi ser også på, om nogle ydelser ’følges ad’ og med fordel kan optimeres sammen. Kort sagt, hvor er der geografiske overlap, hvor er der konflikter, eller hvor er der rent faktisk synergi imellem flere ydelser, altså ægte win-win-scenarier? Tømmer Biodiversitet Brændsel Skovens økosystemydelser CO2 oplagring Friluftsliv Rent drikkevand Figur 3. Oversigt over de vigtigste økosystemydelser, som skovene leverer. Økosystemydelser – eller økosystemtjenester – anvendes i dag som betegnelse for den nytteværdi, som naturen og økosystemerne udgør for samfundet. Grafik: Forfatterne VILLUM FONDEN 125 MILJØ OG BÆREDYGTIGHED Oceana: Genopretning af Østersøen A F AN DREW SHARP L ESS Dykker fra Oceana på lavt vand nær kysten. Ålandsøerne, Finland. Oceanas anden ekspedition i Østersøen med Hanse Explorer. Maj 2012. Foto: OCEANA Carlos Suárez Andrew Sharpless (f. 1957) er uddannet fra Harvard College, Harvard Law School og London School of Economics. Han har tidligere arbejdet for McKinsey & Co. i fem år og blev efterfølgende en af grundlæggerne af RealNetworks, en pionervirksomhed inden for teknologien til afspilning af musik og video på internettet. Han blev derefter chef for Discovery.com – internetdelen af Discovery Channel. Han blev administrerende direktør for Oceana i 2003. OCEANA: GENOPRETNING AF ØSTERSØEN Foto: OCEANA Carlos Suárez 126 I 2012 bevilgede VILLUM FONDEN Oceana 800.000 euro til at udføre en havekspedition for at dokumentere levesteder og økosystemer i Østersøen og Kattegat samt truslerne mod disse levesteder både inden for og uden for de eksisterende beskyttede havområder (såkaldte Marine Protected Areas). Oceanas ekspedition blev udført med forskningsskibet Hanse Explorer, hvorfra Oceanas dykkere med en undervandsrobot (ROV) optog højdefinitionsvideoer og fotos samt indsamlede prøver til analyse. Data blev efterfølgende analyseret og samlet i rapporter, som blev anvendt af Oceana og deres samarbejdspartnere til at påvirke regeringer og lovgivere til at øge beskyttelsen af truede levesteder og fiskeriet i Østersøen. I 2009 identificerede Oceana Østersøen som et unikt økosystem, der var truet. Østersøen er et ungt, lavvandet hav med lavt saltindhold (fra 0,6 % i den Botniske Bugt til ca. 2,5 % i Kattegat sammenlignet med 3,5 % på åbent hav). Saltindholdet i Østersøen er for lavt for de fleste arter fra Atlanterhavet og Nordsøen og for højt for mange ferskvandsarter. Den er derfor hjemsted for en blanding af saltvands- og ferskvandsarter, som har kunnet tilpasse sig disse forhold, hvor hver enkelt spiller en større rolle i at vedligeholde strukturen og dynamikken i hele systemet. Disse faktorer udgør et særligt skrøbeligt økosystem, der er ekstremt sårbart over for menneskeskabte forstyrrelser. Beskyttede havområder Et af Oceanas primære mål for Østersøen er at opnå et økologisk og veldrevet netværk af beskyttede havområder (Marine Protected Areas – MPA’er), der vil dække omkring 30 % af havoverfladen i 2020. Netværket skal beskytte både VILLUM FONDEN 127 ROV’en sættes i vandet. Frybanken North, Kattegat, Danmark. Oceanas anden ekspedition i Østersøen med Hanse Explorer. April 2012. Foto: OCEANA Carlos Minguell 128 foreslået Europa-Kommissionen eller afventer officiel beskyttelse. Sverige har udtrykt interesse for at beskytte et kystområde vest for Göteborg, ved renden Djupa Rännan (et af de foreslåede beskyttede havområder i Kattegat), og Ålandsøernes lokale regering har bekræftet sin intention om at beskytte et område syd for Ålandsøerne og Bogskär, som Oceana også har foreslået. Vi samarbejder desuden med den polske regering om etablering af beskyttede havområder i Kepa Redlowska. Regeringen bad Oceana udforske området med netop det formål. Selv om processen med at udpege områder ikke begynder før næste år, har Danmark desuden bedt om og anvendt Oceanas data om familier af Modiolus modiolus (rev med hestemuslinger) og Haploops (dybhavskrebsdyr) i de miljøanalyser, som kræves ifølge rammedirektivet om havstrategi (Marine Strategy Framework Directive). Overraskende resultater Oceanas fund i Østersøen var ofte dystre, men lejlighedsvis også overraskende og opmuntrende, da teamet fandt rester af levesteder og arter, som man troede var forsvundet. På baggrund af resultaterne har Oceana påpeget et behov for 12 nye eller udvidede beskyttede havområder i Danmark, Sverige, Finland og Polen, og mange af disse er allerede blevet godkendt af de pågældende regeringer. Finland har indvilget i at arbejde på en udvidelse af et eksisterende beskyttet havområde på Hanko-halvøen, Oceana Oceana er en international nonprofitorganisation, der udelukkende beskæftiger sig med at forbedre tilstanden i verdens have og farvande. Oceana integrerer videnskabsbaserede kampagner med politik, økonomi, havekspeditioner, lovgivning og medier for at opnå ændringer, der gør bevarelse af biodiversitet i havet foreneligt med økonomisk og bæredygtig anvendelse af ressourcer fra havet. Siden etableringen i 2001 har Oceana opnået beskyttelse af mere end 1,2 mio. kvadratmil hav. Oceana indledte sit arbejde i Europa i november 2004, og aktiviteterne er nu baseret i Madrid (Middelhavet og Atlanterhavet), Bruxelles (EU-politik) og København (Østersøen og Kattegat). Oceanas projekt med genopretning af Østersøen blev påbegyndt i januar 2011 og ledes nu af den finske havbiolog Hanna Paulomäki. I overensstemmelse med Oceanas model med at ansætte lokale medarbejdere i de lande og områder, hvor organisationen arbejder, har Østersø-kontoret syv medarbejdere fra de baltiske lande (6.5 FTE), som taler dansk, svensk, russisk, polsk, finsk, tysk, spansk, græsk og engelsk. København blev valgt som ho- og udviklingen af nye beskyttede områder, som Oceana har foreslået i Ulkokrunni og Merikalla, er blevet vedbase for projektet på grund af den strategiske beliggenhed ved Østersøen og Kattegat samt en række vigtige interessenter og videnskabelige forskningsinstitutioner i forhold til Østersøen. OCEANA: GENOPRETNING AF ØSTERSØEN MILJØ OG BÆREDYGTIGHED Stenbiderhan (Cyclopterus lumpus) og dykker fra Oceana. Södra Midsjöbanken, den sydlige egentlige Østersø, Sverige. Oceanas anden ekspedition i Østersøen med Hanse Explorer. Maj 2012. Foto: OCEANA Carlos Minguell levesteder og arter med vægt på beskyttelse af gyde- og fødesteder for de vigtigste arter. Videnskabsfolk anerkender velbeliggende og veldrevne beskyttede havområder som et nyttigt redskab til at beskytte og muliggøre biodiversiteten i havet. I henhold til Natura 2000 skal alle EU-medlemslande skabe et MPA-netværk i deres nationale farvande, men at kræve beskyttede havområder er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at de er effektive. Landene skal bruge videnskabelige data til at udpege MPA’er og beslutte, hvordan de bedst drives. Beskyttede havområder eksisterer alt for ofte kun som streger på et kort uden forbud mod fiskeri eller industriel aktivitet, såsom grusgravning. Efter forskningsekspeditionen i 2012 (Oceanas anden ekspedition på to år) publicerede Oceana beviser for behovet for at beskytte specifikke levesteder og arter i Østersøen. Oceanas arbejde omfattede videoer, GIS-kortlægning og andet dokumentarmateriale. Oceanas publikationer er blevet anvendt af andre NGO’er, miljø- og fiskeriministerier, videnskabelige institutioner og politiske organisationer som fx Helsinki-kommissionen (HELCOM) og det internationale råd for udforskning af havet (ICES) som udgangspunkt for diskussioner og beslutninger om, hvad man kan gøre for Østersøen. Publikationerne kan hentes på Oceanas website om Østersøen: http://baltic.oceana.org/en/ bl/media-reports/reports. ROV’en i vandet med Hanse Explorer bagved. Klints Bank, havnebassin i Østgotland, Sverige. Oceanas anden ekspedition i Østersøen med Hanse Explorer. Maj 2012. Foto: OCEANA Carlos Minguell Kort over ekspeditionsruten 2012. Grafik: OCEANA VILLUM FONDEN 129 A F BO NORM AN DER Bo Normander (f. 1971), civilingeniør, ph.d. og direktør for World watch Institute Europe, der siden 2011 har haft kontor i København. Det europæiske kontor arbejder tæt sammen med Worldwatch Institute i USA mod den fælles vision om en bæredygtig verden. Han er også formand for Det Økologiske Råd og tidligere seniorrådgiver ved Aarhus Universitet. 130 No nto xi c MILJØ OG BÆREDYGTIGHED Erhvervslivets rolle i fremtidens bæredygtige økonomi Solar- & Wind energy Local Global ECO SILO Eco Recy cling Real need Waste facilitator Resource conservation Biodiversity Principperne bag en levende økonomi. Illustration: Liselotte Østerby og Josefine Campbell I 2011 bevilgede VELUX FONDEN 2.435.000 kr. til projektet “New Architecture for Sustainable Prosperity: Build a Living Economy”. Formålet med projektet er at få europæerne til at tage ansvar og efterleve de normer og værdier, der er bag FN-målet om en bæredygtig udvikling. Projektet vil udbrede kendskabet til og forståelsen af en ny grøn og levende økonomi, hvor menneske og miljø er i centrum. Gennem research og analyse af de gode eksempler på grøn økonomi og innovation, afholdelse af konferencer og møder samt kommunikation via sociale og online medier søger vi at skabe debat om, hvordan Europa kan vende krisen ryggen og etablere en Et af de store spørgsmål i vores tid er, hvordan vi kan undgå klimaforandringer og stoppe den globale miljøødelæggelse, samtidig med at vi forbedrer menneskets velfærd og sikrer en sund og levedygtig økonomi. Erhvervslivet spiller her en afgørende rolle, da de er en af de vigtigste kultur-skabende institutioner i samfundet. Erhvervslivet så at sige udstikker retningen for mange af vores normer og værdier, fx i forhold til vores behov og forbrugsmæssige vaner. Men hvordan kan virksomheder fremme miljømæssig og social bæredygtighed og samtidig sikre sig en positiv indtjening? Som en del af ”Build a Living Economy”-projektet har vi undersøgt europæiske virksomheder, der kø- forretningspraksis går hånd i hånd. Fx konkluderede en Harvard Business School-undersøgelse for nylig, at de firmaer, der er klassificeret som ’High Sustainability’ har en bedre indtjening end de firmaer, der er klassificeret som ’Low Sustainability’ (baseret på årlig indtjening i perioden 1993-2010). Men vores undersøgelser viser også, at dét at kunne lede en virksomhed både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt er en opgave fuld af overvejelser om, hvordan forskellige omkostninger og investeringer håndteres (fx kan konverteringen af en konventionel energiproduktion til en bæredygtig produktion føre til tab af arbejdspladser). Ligeledes skal virksomheden overveje, hvilke områder af bæredygtig økonomi. Projektgruppen består af forskere, eksperter, kommunikationsfolk og frivillige fra mange forskellige europæiske lande. rer godt økonomisk, samtidig med at de prioriterer miljømæssige og sociale udfordringer højt. Vores synspunkt er, at økonomisk afkast og bæredygtig bæredygtighed der skal fokuseres på, og timingen i forhold til lovgivning og samfundets forventninger er helt afgørende. ERHVERVSLIVETS ROLLE I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ØKONOMI VELUX FONDEN 131 Princip 1: En rummelig ledelsesstil er nødvendig for at få tingene i gang. Princip 2: Forandring kræver engagement og støtte i den øverste ledelse. 132 Hvordan kan virksomheder bidrage til at reducere udslippet af drivhusgasser og forhindre klimaforandring er? Illustration: Alejandra Bize Naturens ressourcer bliver mere og mere knappe og tvinger virksomhederne til at ændre deres forretningsmodel mod mere bæredygtighed. Illustration: Alejandra Bize Princip 3: At opnå en markedsposition kræver en kulturel forandring i virksomheden. En innovationsdrevet økonomi Det, som erhvervsfolk i virkeligheden har brug for, er et paradigmeskifte i den måde, de tænker på at skabe profit. Proaktive tænkere har evnen til at inspirere og motivere folk omkring sig mod et højere mål såsom visionen om et bæredygtigt samfund. Det gælder for erhvervslederen om at give virksomheden et ’make-over’, at ændre forretningsmodel og derved bidrage til at ændre selve markedet. Ved at gøre dette er systemisk tænkning afgørende, fordi det tvinger folk ud af deres ’comfort zone’ og giver mulighed for at være åben over for uforudsete muligheder og sætte spørgsmålstegn ved forældet praksis. I Worldwatch Institute har vi udviklet og arbejder med begrebet ‘Living Economy’. En levende økonomi har som mål at forbedre menneskers velfærd og livskvalitet ved at bevæge sig væk fra meningsløs forbrugerisme og hen imod respekt for naturens kapacitet og ressourcer. I en levende økonomi engagerer virksomheder sig i forskellige bæredyg- research har vi set mønstre af forskellige former for innovation, som vi har opdelt i forskellige kategorier fra transitorisk innovation (fx genanvendelse af ressourcer) til en mere radikal og transformerende form for innovation (fx implementering af en ny forretningsmodel). En af de måder, et selskab i en levende økonomi skaber ny værdi på er ved at optimere sine relationer med omgivelserne, både de materielle og menneskelige. For eksempel har det hollandske internetfirma Floow2 bygget deres kommercielle koncept op på et princip om via nettet at formidle oplysninger om ledige ressourcer, som kan lejes ud til virksomheder, som ikke ønsker at eje eller bære omkostningerne ved opretholdelsen af tungt, industrielt udstyr. Denne forretningsmodel har skabt et nyt marked, hvor ellers konkurrerende virksomheder udveksler udstyr og ressourcer og derved belaster miljøet (og økonomien) mindre. Samarbejde internt og eksternt er nøglen i en bæredygtig og levende økonomi (Princip 1). Især de ansatte påvirkes positivt af en inkluderende ledelsesstil. For eksempel er ledelsen af det græske kosmetikfirma, Apivita, lykkedes med at engagere sine medarbejdere og kunder i sin forretningsmodel ved løbende at dele nye ideer og initiativer og også engagere sig i civilsamfundsprojekter som etableringen af en botanisk have, der både skal beskytte oldtidens biodiversitet og fortælle om vigtigheden af naturen, fx om de biprodukter (honning, voks m.v.), der anvendes i Apivitas varesortiment. tighedsinitiativer, men det er vores opfattelse, at det vigtigste for at skabe en forretningssucces i en levende økonomi er evnen til at innovere. I vores Virkelig innovation skabes af de forretningsfolk, der kan skabe forandringer helt inde i kernen af deres virksomhed. Vi har set, at uanset om virksomheds- Top-down eller bottom-up? Kan nye initiativer starte ’bottom-up’? Helt sikkert, men på et tidspunkt bliver der brug for den øverste ledelses opbakning. Væsentlige ændringer MILJØ OG BÆREDYGTIGHED ledere, der er lykkedes med bæredygtighedsinitiativer, kommer fra store selskaber, små virksomheder eller ’start-ups’, så bygger deres ledelsesstrategi på tre fælles principper: er kun mulige, når du har ledelsens støtte (Princip 2). Hos sportstøjfirmaet Puma deltog den øverste chef i implementering af grønne regnskaber. På Tetrapak har topledelsen gennem længere tid støttet bæredygtighedsstrategier, selv når de ikke var den bedste økonomiske løsning, som det fx var tilfældet ved indførslen af bioplast til foring af nogle af deres kartontyper. Det er afgjort, at disse initiativer ikke ville være sket uden vedvarende støtte fra topledelsen. Endelig indebærer Princip 3, at hvis der skal skabes et marked for nye tjenester og produkter, der er fremstillet socialt og miljømæssigt bæredygtigt, forudsætter det en kulturel forandring. En virksomhedskultur kan ændres gradvist over tid. En måde at opnå dette er ved at engagere medarbejdere i projekter, der udfordrer kompetencer og evner. Et lille nyt initiativ kan måske ikke synes ’gamechanging’ i sig selv, men organisatorisk læring fra nye typer projekter, såsom nye samarbejder, bør ikke undervurderes. I de fleste tilfælde vil en ændring i retning af en levende økonomi være en gradvis proces. Det er hollandske Van Houtum et eksempel på. De startede med at udvikle vugge-til-vugge miljøcertificeret toiletpapir ved bl.a. at indsamle overskudspapir fra deres grossister. Forretningen går fint. Næste skridt bliver at ændre hele virksomhedskulturen mod det fælles mål at indlejre en forretningsmodel, hvor samtlige produkter fremstilles efter vugge-tilvugge princippet. Principper for bæredygtig ledelse ERHVERVSLIVETS ROLLE I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ØKONOMI Worldwatch Institute Europe’s rapportserie om en levende økonomi. VELUX FONDEN 133 2013