KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 Beklager Det er næsten blevet et mantra i den moderne verden, at man siger undskyld og trækker ting tilbage, man har sagt. Det er ofte meget belastende. Alligevel vil jeg tilslutte mig det kor. "Undskyld." I sidste kirkeblad lovede jeg store ændringer i dette nummer, men det må jeg, som du måske allerede har opdaget, trække tilbage. Undertegnede har taget fejl af udgivelsesdatoerne og troede først bladet skulle udkomme om en måned. På grund af min glemsomhed, er dette også et noget mindre blad end vanligt. Jeg tager chancen og prøver igen. Fra næste nummer. Når det er sommer og vi kæmper om at branke kødet mest på vores grill, bliver kirkebladet smukkere, end det er i dag. Vi får farvebilleder på alle sider og bladet bliver en anelse større. Håber, I tager godt imod min undskyldning og ellers glæder jer til at se det nye design. Hav et smukt forår. Bjarke Kirkegaard Nielsen [email protected] PINSESKOVTUR 2. pinsedag i Torup. Igen i år holder vi pinseskovtur – eller pilgrimsvandring, om man vil, 2. pinsedag. Vi mødes i Torup Kirke kl. 10.00 og starter med en lille andagt i kirken. Så kører vi i bil til udgangspunktet og traver en lille times tid. Der er pauser undervejs, hvor vi enten hører en god historie, løser en lille opgave eller samtaler om et bestemt emne eller citat. Når vandringen er endt finder vi madkurven frem og spiser sammen. Vi er tilbage ved Torup kirke ca. kl. 13. Vi håber, at mange vil gå med, det er blevet en dejlig tradition at holde gående gudstjeneste på 2. pinsedag – vi finder en rute hvor klapvogne kan befordre de mindste. Så børnefamilierne skal ikke holde sig hjemme KIRKETUR TIL SØNDERMARKSKIRKEN I VIBORG ONSDAG DEN 20. MAJ 2015 KL. 13.00 I år kører vi vest på og besøger Søndermarkskirken i Viborg. Kirken er en moderne rundkirke, bygget i 1980´erne. Udover det spændende kirkerum byder kirken også på en anden seværdighed, nemlig HÆRVEJSTÆPPET. Mange har set det, men i aktivitetsudvalget har vi fået mange opfordringer til lade kirketuren gå til Viborg for at se tæppet. Det må betyde, at det er værd at se to gange. Efter kirkebesøget skal vi have kaffe, - vi håber, at bliver lidt lettere at finde et sted end det var i 2014 Forventet hjemkomst ca. 17.30 Vi mødes ved kirken 12.50 Pris: 70 kr. som betales på selve dagen. Tilmelding: Tlf.: 8646 1094, mail: [email protected] eller på kupon. Senest 10. maj. ------------------------------------------------------------------------------------Tilmelding til kirketur den 20. maj Navn: Adr. : Antal: Konfirmationer i 2016 og 2017. I 2016 er konfirmeres klasserne fra Langå skole på følgende dage: Den nuværende 6.a konfirmeres den 1. maj Den nuværende 6.b konfirmeres den 8. maj. Konfirmander fra Torup sogn konfirmeres den 5. maj. I 2017 på følgende dage: Den nuværende 5. a konfirmeres den 7. maj Den nuværende 5.b konfirmeres den 14. maj Konfirmander fra Torup sogn konfirmeres den 12. maj. Er der unge i sognene, der går på andre skoler end Langå skole, men som gerne vil konfirmeres i deres sognekirke, så lader det sig sagtens gøre. Bare husk tilmelding i august året før konfirmationen. Anna-Christine Elming FORÅRSKONCERT I LANGÅ KIRKE Tirsdag den 21. april kl 19.30: Fra Nær og Fjern En koncert med sopran Michelle Nora Lind og pianist Anne Mette Stæhr. Michelle er opvokset i Langå, hvor hun trådte sine musikalske barnesko i musikskolen og i kirkens kor. Det er derfor med stor glæde at hun vender tilbage for at give denne koncert i Langå Kirke. Hun færdiggør til sommer sin kandidat i klassisk sang/musikperformance på Syddansk Musikkonservatorium, og havde i efteråret sin debut på Den Fynske Opera, hvor hun også netop har spillet hovedrollen i Janáčeks opera Ræven. Michelle er en nysgerrig sanger, som elsker at udforske sopranrepertoiret og gå på opdagelse i musikken. Hendes store passion er musik og teater i sammenhæng, og derfor har opera en stor plads i hendes hjerte. De dramatiske oplevelser hun får på scenen udnytter hun, når hun optræder med klassisk koncertrepertoire. Den danske koncertpianist Anne Mette Stæhr har vundet adskillige priser og international anerkendelse. Siden debuten i 1993 fra solistklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har hun performet i en lang række konstellationer. Hun arbejder ofte med danske professionelle symfoniorkestre og kammerensembler, både som solist, ensemblepianist og kammermusiker. Aftenens koncert vil tage dig på en rejse gennem tid og sted, og programmet vil indeholde både kendte operaklassikere, og mere ukendte stykker. Publikum vil blive ført gennem koncerten og introduceret til musikken og fortællingerne undervejs. Forårsmøde i Torup Kirke onsdag 11. marts klokken 19.30 Humor gør livet lettere – et lynkursus på en aften Mød humorist, journalist, underviser, forfatter og coach, Lars Møller Vi ved det jo godt: Humor virker – også i hverdagen. Den kan tage luften ud af en spændt situation. Den kan få os til at grine ad os selv. Den kan få os til at høre sammen. Vi møder et krav om humor alle steder; på dating-sider og jobannoncer. Men hvor lærer man at bruge humor i parforholdet? Eller at se det sjove i en jobansøgning? Kom og hør, hvorfor humor virker – fra Freuds teorier om vitsen til John Cleese’s ideer om humorens evolutionære betydning. Foredraget tager sin egen medicin, så det er sjovt. For vi ved, at humor fremmer forståelsen. Alligevel glimrer humor ved sit fravær i de fleste officielle skrivelser og forelæsninger. Men sådan behøver det ikke at være. Foredraget demonstrerer, hvordan humoren virker – fra timingen og de retoriske virkemidler til det personlige plan, hvor tilhørerne selv bliver sjove. Brugt rigtigt, kan humor afvæbne modvilje, vende konflikter og bane vejen til et andet menneskes hjerte. Omvendt skal vi passe på mobning og utilsigtede konflikter. Foredraget diskuterer humorens dilemmaer og om der er en særlig dansk slags humor: Danish Humor – so they can learn it. Alle er velkomne og det er gratis Ingen Ingen Ingen 10.30 Ingen 09.00 (Børge Jensen) 10.30 17.00 (andagt) 10.30 10.30 10.30 10.30 Ingen 09.00 (AK Dam) 10.30 10.00 (konfirmation) Ingen 15. marts 22. marts 26. marts 29. marts 2. april 3. april 5. april 6. april 12. april 19. april 26. april 1. maj 10.00 (Konfirmation) Ingen 09.00 Ingen Ingen 19.30 Ingen Tid Torup Tid Langå Dato Bededag 3. Søndag efter påske 2. Søndag efter påske 1. Søndag efter påske 2. Påskedag Påskedag Langfredag Skærtorsdag Palmesøndag Torsdag Maria Bebudelse Midfaste Dag Ingen Ingen Ingen 10.00 (Konfirmation) 10.00 (Konfirmation) 10.00 (Konfirmation) Ingen 10.30 10.30 Ingen 10.30 10.30 (A. Bonde) 3. maj 9. maj 10. maj 14. maj 17. maj 24. maj 25. maj 31. maj 7. juni 10.00 (Pilgrimsvandring) Ingen Ingen 10.30 Ingen Ingen Tid Torup Tid Langå Dato 1. Søndag efter Trinitatis Trinitatis 2. Pinsedag Pinsedag 6. Søndag efter påske Kristi himmelfartsdag 5. Søndag efter påske 4. Søndag efter påske Dag Kirkelige Handlinger: LANGÅ KIRKE Døbte: Den 18. januar 2015: August Witt Møller Den 25. januar 2015: Karla Byrgesen HJørnholdt Den 1. februar 2015: Mikkel Tøttrup Guldbrand Bisatte/begravede: Laura Krista Jakobsen, den 20.december 2014 Gudrun Laursen Christensen, den 7. februar 2015 ---------------------------------------------------------------------------------- GUDSTJENESTER PÅ KILDEVANG: Uge 12, den 18. marts uge 15, den 8. april uge 18, den 29. april uge 21, den 20. maj uge 24, den 10. juni Gudstjenesterne begynder kl. 14.30. Kirkekoret har fået nye trøjer. Selvom indpakningen er ny, er stemmerne stadig de samme
© Copyright 2024