Duer hun now’e i æ lier? , r e t t o ! p r b e t Kø pot køb Det fortælles at: Når en pige skulle giftes, spurgte sjællænderen: ”Er hun ung?” Fynboen sagde: ”Er hun køn?” Og jyden sagde: ”Har hun now’e?” Men på Varde-egnen blev der spurgt: ”Duer hun now’e i æ lier?” Pigerne kunne sikre gården en biindtægt ved at lave jydepotter. Derfor blev de sjældent gift udenfor sognet. Mændene var tvunget til at gifte sig til denne biindtægt for at sikre gårdens eksistens. Derfor søgte præsten i Torstrup og Horne Sogne i 1762 om dispensation fra den lov, der forbød ægteskab mellem slægtninge i tredje led. Snapseflasken er lavet af Hans Christian Pedersens hustru i 1810. Hun var bare 16 år gammel og ”go i æ lier.” I mere end 20 år fulgte flasken dagligt Hans Christian i mark og stald. Fra slutningen af 1700-tallet begyndte man også at lave jydepotter i nabosognene, Ansager, Hodde og Ølgod. Dette skete især fordi pigerne fra de store pottesogne efterhånden blev gift uden for sognet og fortsatte produktionen i det nye sogn.
© Copyright 2024