TRIATHLONSTÆVNE FOR EFTERSKOLER

TRIATLONSTÆVNE FOR EFTERSKOLER
Hårslev Efterskole vil gerne igen i år invitere til et triatlonstævne for efterskolerne på Sjælland, Bogø,
Lolland og Falster. Løbsdato: onsdag d. 9. okt. Stævnet varer fra kl. 11.30 til ca. 16.30
Distancen svarer til ca. 1/8-del ironman. Altså: 450 m. svømning, 22,5 km. cykling og 5,3 km. løb.
Det hele starter i Slagelse svømmehal klokken 11.30 med fælles intro. Svømmedelen vil som noget nyt i år
blive afviklet med løbende starter – 30 sek. mellem hver deltager. Herefter cykles der af en skiltet rute til
Hårslev Efterskole, hvor den afsluttende løberunde foregår.
Igen i år vil tidstagningen foregå v.hj.a chip, så vi forhåbentligt hurtigt kan være klar med resultaterne. Det
er meget vigtigt, at hver deltager har deres chip på under hele racet, og har monteret den rigtigt. På vores
hjemmeside www.haarslevefterskole.dk ligger der en lille instruktionsvideo. Der vil være præmier i både
pige- og drengerække, og endvidere vil der være en skolekonkurrence beregnet ud fra den samlede tid for
henholdsvis de 3 bedste piger og 5 bedste drenge fra hver skole.
Sidste år vandt Grønsund Idrætsefterskole pigernes række med 4:33:56 og drengenes række blev vundet af
Svenstrup Efterskole, med tiden 6:55:43. Til de friske lærere er der også en skolekonkurrence beregnet ud
fra den samlede tid på skolens bedste kvindelige og mandlige lærer. Sidste år vandt Hårslev Efterskole i
3:14:17. Alle tider, billeder og evt. video bliver lagt på nettet på vores hjemmeside:
www.haarslevefterskole.dk og på Facebook.
Ved skiftestedet mellem cykling og løb vil der være væskedepot, og efter det hele er overstået, vil skolen
kunne servere et let måltid mad og der vil desuden være tilbud om massage af de ømme muskler. Mens vi
venter på resultaterne, vil Rasmus Petræus holde et kort foredrag om triatlon på topplan. Vær
opmærksomme på at Dansk Triatlon Forbund hellere end gerne vil lave træningsforløb på jeres efterskole.
Interesserede kan kontakt Ricka Hea på [email protected]
Endvidere får alle deltagere en T-shirt til minde om dagen.
Nu nogle praktiske detaljer: Skolerne skal selv transportere cykler til starten i Slagelse Svømmehal,
Antvorskov allé 133, 4200 Slagelse. Vi kan være behjælpelige med at transportere vådt badetøj, tasker o.l.
til Hårslev Efterskole, men ønsker nogle elever, at der skal stå specielle sko/tøj eller lignende på Hårslev
Efterskole, skal de eller deres lærer selv sørge for det. Vi kan desuden også sørge for transport af lærere fra
svømmehallen til Hårslev Efterskole, hvis nogle skulle ønske det.
Alle skal på cykelturen bære cykelhjelm.
Vi håber på rigtig mange deltagere og kan med den nye svømmestart have plads til 200 triatleter.
Deltagergebyret bliver på 75 kr. pr. deltager og skal bruges til at dække udgifter i
forbindelse med leje af svømmehal, tidtagning, livredder, præmier o.l.
Tilmelding og betaling for stævnet kan ske indtil søndag d. 6. oktober på
https://app.lap.io/event/2013-sm-triathlon-efterskoler. Som sidste år er det også
muligt at springe svømmedelen over, og køre stævnet som duathlon. Tilmelding
til dette foregår via https://app.lap.io/event/2013-sm-duathlon-efterskoler. Der er
link til disse sider på vores egen hjemmeside 
Spørgsmål? Skriv gerne til Carsten på: [email protected]
Med venlig hilsen
Hårslev Efterskole