Den første Brugs i Vanløse

Nr. 81 August 2012
NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING
Den første Brugs i Vanløse
Arkivet er kommet i besiddelse af en artikel fra Samvirke 5. februar
1909, der omtaler åbningen af den første Brugs i Vanløse (nu Jyllingevej 72 og for længst væk). Artiklen har en fin morale, som må siges at
have en meget aktuel karakter.
Vanløse Brugsforening
Den 2. december 1908 var Ejendommen Godthaabsvej Nr. 432 smykket
med Guirlander og Flag. Det var Brugsforeningens Folk, der under disse
Mærker rykkede ind i Ejendommen, og tog de nye Lokaler i Besiddelse for
den Virksomhed, der nu skulde paabegyndes.
Mange Dages og Afteners Arbejde og Overvejelser var gaaede forud.
Tanken havde arbejdet sig langsomt, men des mere solidt frem. Det havde
efterhaanden vist sig, at der var tilstrækkelig mange, der havde et aabent
Blik for Sammenslutningens Betydning også paa dette Omraade, og som
var villige til at lægge et ærligt Arbejde ind i Sagen. Det var langtfra noget
særligt let eller behageligt Arbejde; der blev fra Modstandernes Side ikke
sparet paa Midlerne, og deres Maal var for enhver Pris at hindre Brugsforeningens Tilblivelse.
Foreningen begyndte altsaa sin Virksomhed den 2. december; det har ikke
kunne undgaaes, at der i begyndelsen er sket nogle Fejl. Igangsættelsen
havde været ret forceret, og man stod tæt op imod Jul, men i det store og
hele har Foreningen haft en meget smuk Begyndelse. I den første Maaned
er der solgt Varer for 3000 Kr., hvorved bemærkes, at alt Salg udelukkende
sker mod kontant Betaling.
1
Brugsforeningen er allerede naaet dertil, at ogsaa Folk, der staar uden for
Foreningen udtaler, at Brugsforeningen fører de bedste Varer og til billige
Priser.
Det må nu blot haabes, at alle Brugsforeningens Medlemmer selv maatte
komme til det samme Resultat, saaledes at alle Medlemmer uden nogen
Undtagelse vilde gøre hele deres Indkøb i Brugsforeningen; kun herved
kommer Sammenslutningen frem i sin fulde Betydning, og først da kan det
fulde Udbytte ventes.
Der er ingen Tvivl om, at Medlemmerne efterhaanden – en fornuftig Styrelse forudsat – vil føle sig hjemme i Brugsforeningen og vil sætte Pris paa
den Behagelighed, det er, at gøre sine Indkøb i sin egen Forretning.
Der er heller ingen Tvivl om, at Princippet: kontant Betaling, i Længden
vil virke frigørende for mange, der tidligere har handlet og levet paa Bog;
der er i disse Tider et lille Stykke god, sund Moral i dette Princip. Man
havde i det gamle Rom en Sentens: latifundia perdidere italiam, oversat
omtrent: De udstrakte Jordbesiddelser har ødelagt Italien. Vi kan næsten i
disse Tider med en lille Omskrivning vende Sentensen mod os selv og
sige: Den udstrakte Kredit har ødelagt Landet. Vi er nu naaede dertil, at der
for hvert Individ her i Landet haves en Gæld til Udlandet paa omtrent 300
kr.; dette bliver for hver Familie Landet over dog en Post, og der er ingen,
selv den fattigste Familie, der kan anse denne Gæld for sig uvedkommende; det bliver dog i sidste Instans hovedsageligt det materielle Arbejde,
der maa betale Gælden tilbage.
Der tales saa meget i og for sig rigtigt om, at der maa reformeres paa de og
de Forhold; men skal det blive rigtig godt, maa der bygges op fra Grunden.
Et Princip, som det, der her gennemføres i Brugsforeningen om kontant
Betaling, er en lille Sten i Muren, der skal bære en sundere Fremtid for
Landet. Medlemmerne af Brugsforeningen bør alle som én være med i dette Arbejde.
2
Der er nu kun Grund til at haabe, at Brugsforeningen i Vanløse maa faa en
god og solid Fremtid og blive til virkelig Gavn for Beboerne.
Sign. S.L.
Ak ja, dette er skrevet i 1908 og kunne med lidt omskrivning godt være
skrevet i 2008. Intet nyt under solen.
@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@
Hvis cykler kunne snakke
På mærkelig vis kan fortiden pludselig vende tilbage. Foreningen fik for
nylig tilsendt et foto fra en dame, der havde været i Amsterdam. Her studsede hun over en Longjohn med skiltet Ejnars Bageri, Jyllingevej 22, tlf.
74 16 45, sendte fotoet til os, og spørger nu naturligt nok, om vi har en
forklaring på dette. Det har vi ikke – det, vi dog kan, er at oplyse, at Ejnars
Bageri rigtigt nok har ligget på Jyllingevej 22, og vi ved fra et avisudklip,
at bageriet i 1975 kunne fejre 15 års jubilæum og fra et andet avisudklip, at
det lukkede i 1980. Indehaveren var Ejnar Nyholm Andersen, og han var i
en årrække i 70’erne formand for Vanløse Handelsforening.
Men hvorfor cyklen er endt i Amsterdam og tilsyneladende ”lever” i bedste
velgående, kan vi naturligvis ikke forklare.
Det kunne være
sjovt at fortælle
historien til familien, men vi har
ingen kontakt dertil. Måske er der
nogle af læserne,
der ved noget herom, og så vil vi da
gerne høre det.
3
Efterårstur til
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Onsdag den 17. oktober 2012 mødes vi kl. 10.00 ved linie 29’s gamle
stoppested på hjørnet af Vanløse Allé og Jernbane Allé (ved Seven Eleven),
hvor vi bliver samlet op af en bus, der kører os direkte til Sporvejsmuseet.
Man skal tage en madpakke med hjemmefra, og vi vil være hjemme i Vanløse igen ca. kl. 16..
Ved ankomsten til museet vil der blive serveret kaffe/te med brød inde i
Valby gl. Remis. Børn vil i stedet for kaffe få is fra kiosken. Ved
kaffebordet vil der blive orienteret om dagens forløb og om museet.
Herefter skal vi ud og køre med sporvogn i den smukke Højbjerg Skov.
Hvis det er godt vejr, vil vi sidde ude skoven ved skovtursbænke og nyde
vores medbragte mad. Øl og vand kan købes på stedet, men må også gerne
medbringes. Hvis det ikke er vejr til at være ude, sidder vi i remisen.
4
På museet vil der være guidet omvisning i Valby gl. Remise, hvor
sporvognene, der ikke er i drift, er indrangeret, og her er også et rigt
billedgalleri langs med væggene med billeder fra Danmarks 3
sporvognsbyer, København, Odense og Århus.
Ud over denne remise har museet også en værkstedsremise.
Prisen for turen er 50 kr. pro person for medlemmer, én ledsager til et
medlem og børn, der ikke er fyldt 13 år.
For ikke-medlemmer, der ønsker at deltage, er prisen 100 kr.
Vi kan maximalt være 42 personer på turen, så køb billetter i god tid, hvis
du vil med.
Billetter til turen kan købes i Arkivet i Jernbane alle 94, og man bedes
have lige penge med, da arkivet ikke ligger inde med en vekselbeholdning.
Arkivet er åbent 1. torsdag i hver måned
mellem kl. 16 og kl. 18.
Det vil endvidere være muligt at købe billetter
på medlemsmøderne i september.
5
Mordet på politibetjent John Christian
Falkenaa i Vanløse 1944 Af Jørgen vibe Frederiksen
1. Hævnplaner
Om aftenen den 31. januar 1944 gav ”højere SS- og politifører” Günther
Pancke på Dagmarhus ordre til, at en dansk officer og en politibetjent skulle dø. Drabet skulle – som beordret af Hitler – ske som hævn for likvideringen af en tysk soldat i december 1944 og attentatforsøget på den tyske
spionchef Hermann Adolf Seibold måneden efter.
Sandsynligvis var man i besiddelse af en dødsliste over danskere, der var
værd at kigge nærmere på, og her fandt man hurtigt frem til kaptajn i livgarden, cand.polit. Kield greve Brockenhuus-Schack (1900-1978). En eller
anden tilfældig politibetjent kunne man altid finde i løbet af aftenen.
Et attentathold bestående af Obersturm-führer Hermann Falke og danskeren Ib Nedermark Hansen samt en chauffør sendtes til Torkel Badensvej i
Hellerup, hvor greven boede. Her ventede de til kl. ca. 22.15, da Brockenhuus-Schack kom ud af sit hus for at lufte familiens hund. Da han imidlertid tidligere på året havde modtaget flere dødstrusler, fattede han straks
mistanke, da han fik øje på de to mænd ved den ventende bil og flygtede
skarpt forfulgt af de to nazister tilbage til huset, hvor han lige akkurat nåede at få smækket døren i, før maskingeværsalverne bragede gennem den
lukkede dør. Brockenhuus-Schack blev ramt i bl.a. den ene lunge, men
overlevede. Falke og Nedermark troede fejlagtigt, at han var blevet dræbt og kørte tilfredse hjem til Dagmarhus.
2. Mordet
På Dagmarhus gjorde man sig nu klar til at
likvidere en tilfældig dansk politibetjent.
Panckes adjudant Friedrich Wilhelm Graurock udpegede et nyt attentathold, som denne gang bestod af ham selv og tre danskere:
Nedermark Hansen, en ukendt SS-mand,
6
som kan have været medlem af Schalburg-korpset, Arne Jensen (også
kaldet ”Dynamit-Jensen”) samt Knud Erik Østergaard-Larsen.
Dette hold begav sig nu på vej via Rantzausgade og Borups Alle mod
Vanløse i deres sorte Mercedes-Benz.
Næsten samtidigt var en anden på vej mod Vanløse, nemlig den unge betjent ved station 7 (Rosenvængets Allé) på Østerbro, John Christian Falkenaa. Han havde fået fri fra tjenesten kl. 23 og var nu på cykel på vej
hjem til forældrene på Høgholtvej 21 i Vanløse. Som ungkarl boede han
endnu hjemme.
John Falkenaa blev født den 20. maj 1919 i Skt. Stefans Sogn på Nørrebro
som søn af overbetjent Christian Rasmus Falkenaa og hustru Katy Amalie
f. Werninge. John havde altså valgt at gå i sin faders fodspor og blev ansat
den 10. marts 1942 som betjent ved Kystbevogtningen i Rungsted, hvorfra
han som sagt senere overflyttedes til Østerbro. Af sine kolleger omtales
han som en rolig og pligtopfyldende politibetjent, der hverken var politisk
aktiv eller havde forbindelse med modstandsbevægelsen, så umiddelbart
havde han ingen grund til at frygte for sin sikkerhed.
Men netop denne aften tog han en skæbnesvanger beslutning, der gjorde, at
han befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han tog nemlig en anden vej end han plejede på sin cykeltur hjem: ned ad Randbølvej.
Her mødte han holdet fra Dagmarhus, der kom kørende i modsat retning
med tagprojektørerne tændt. Så snart de fik øje på Falkenaa, der kom cyklende i sin uniform, vendte de lynhurtigt deres Mercedes og kørte op på
siden af den intetanende betjent ud for nr. 8.
Ifølge politirapporten affyredes der mindst 32 projektiler fra to maskinpistoler, der selvfølgelig dræbte John Falkenaa på stedet. Hvem der affyrede de dræbende skud vides ikke med sikkerhed, men efter krigen påstod
Nedermark, at i hvert fald Graurock var en af synderne. John Falkenaa kørtes øjeblikkeligt til Bispebjerg Hospital, hvor lægerne erklærede ham død
ved ankomsten.
Sidste halvdel af artiklen følger i næste nummer af Historisk Set.
7
Kommende arrangementer i den
lokalhistoriske forening.
Tirsdag d. 4. september klokken 13.00 på Brandmuseet.
Denne eftermiddag skal vi besøge Brandmuseet på Dæmningens
Brandstation, Hansstedvej7 opg. E, 2. sal. Linie 10 kører lige til døren,
men når man er kommet ind ad døren, er der trapper, der skal forceres for
at komme op til museet, og der er desværre ingen elevator.
Museet viser udviklingen i Københavns Brandvæsens 300-årige historie.
Vi mødes uden for museet.
Mandag d. 17. september klokken 19.00 i Kulturstationen.
Jørgen Vibe Frederiksen, der er medlem af Lokalhistorisk Forenings bestyrelse, vil fortælle om om 2. verdenskrig i Vanløse, især om mordet på politibetjenten John Falkenaa, men også om andre terroraktioner i Vanløse og
om de grupper, der stod bag.
Jørgen er pensioneret IT-chef, men har oprindelig læst dansk, tysk og historie ved Københavns Universitet.
Onsdag d. 17. oktober: Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Arrangementet er nærmere beskrevet ind i bladet.
Onsdag d. 14. november klokken 19.00 i Kulturstationen.
Denne aften har vi fået Jette Louw til at komme og fortælle om klima og
miljø i Vanløse.
Tirsdag d. 4. december klokken 19.00 i Kulturstationen.
Så er vi nået til årets sidste medlemsmøde, der som sædvanligt er
julemødet, hvor vi hygger os med julesange, gløgg og æbleskiver.
Redaktion: Ingolf Broe og Kirsten Petersen.
Tlf: 38 71 93 60. Email: [email protected]
8