40 Hvis man ønsker at blive gammel, må man finde sig i at leve

Hvis man ønsker at blive gammel,
må man finde sig i at leve længe.
Ove Sprogøe
40
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
41
Musik og helbred
HVIS DET ER FOR HØJT ER DU FOR GAMMEL! … valgsprog for halvdøve
lydmænd der burde være gået på pension for længst!
Lige så vidunderlig musik er, lige så forfærdeligt er det at være udsat for den
støj, musik også kan være – særligt når musikken spilles for højt.
Lydstyrke måles i decibel også kaldet dB.
Når lydeffekten [lydenergien] fordobles øges antallet af dB med 3.
Omsat til det vi rent faktisk oplever kan man sige følgende:
+ 3 dB er en fordobling af energien i et lydsignal og dermed en fordobling af
den mulige skadevirkning, men det „lyder” ikke som en fordobling.
+ 10 dB opleves [„lyder”] som en fordobling af lydstyrken.
0 dB er grænsen for hvad det menneskelige øre kan høre
20 dB svarer til baggrundsstøjen i en stille dagligstue
60 dB svarer til niveauet for normal daglig samtale
70 dB svarer til almindelig gadestøj
85 dB svarer til motorstøj fra lastbiler og busser
110 dB svarer til det typiske lydniveau ved en rockkoncert
120 dB svarer til støjen fra et jetfly når det lander
Menneskers smertegrænse varierer fra 115 til 140 dB
– Udsættes man over længere tid for sådanne lydtryk løber man stor risiko
for at få varige høreskader.
Der er meget mere at læse og mange gode råd at hente mht. såvel
forebyggelse [høreværn] som behandling i Henrik Strubes bog:
„Pas på Ørerne” [www.henrikstrube.dk/skrivevirksomhed.htm]
Kun en tåbe frygter ikke Tinnitus!
42
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
... OG SÅ ER DER RESTEN AF KROPPEN
Musikudøvelse er næsten uden undtagelse meget fysisk krævende, særligt
når der er tale om koncertoptræden.
Publikum forventer ikke alene musikalsk virtuositet men også „show” for
pengene.
En lille overvægt og et ukontrolleret forbrug af stimulanser [drikkelige,
spiselige, lovlige og ulovlige] kombineret med fysisk inaktivitet er den sikre
vej til en hurtig afslutning på karrieren som udøvende musiker [og måske
livet].
Man kommer ikke sovende til succes som scenekunstner.
Mange store stjerner tilbringer timevis i fitness-centre, kontrollerer nøje hvad
de spiser og drikker og lever ofte et liv der til forveksling kunne ligne en
sportsstjernes.
Professionel musikudøvelse er en fornøjelse, men i høj grad også et arbejde
og koncertscenen en arbejdsplads. Det findes næppe nogen arbejdsplads
hvor man, som myten ofte er i rock og popmusik, arbejder bedre med
„en lille kæp i øret” ...
Alkohol og andre stimulanser forbedrer hverken koncentrationen eller evnen
til at samarbejde med andre, tværtimod er mange koncerter blevet spoleret af
denne, musiklivets „doping”.
Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0
43