KirKeBlAd - Hinge Kirke

Hinge-Vinderslev
“Så bliver da tro, håb og
kærlighed, disse tre...”
(1. Kor. 13,13)
KIRKEBLAD
30. årgang • DECEMBER 2012 JANUAR - FEBRUAR 2013 • Nr. 1
Skal vi springe
julen over i år?
Hil dig, du, som fred os bringer,
retfærdssol med lys og vår.
Under dine stærke vinger
liv og lægedom vi får.
Du forlod din høje trone,
gav os livets gyldne krone,
byder sønderknuste ly,
giver lys og håb på ny.
Ære være Herren Gud
for et saligt glædesbud.
DS 111,v.3 Charles Wesley
1739. Dansk 1981. Henrik
E.Frederiksen 1993.
Dengang da vi var børn, var det kun jul én gang om året. Nu er
det, som om det sker flere gange. Det hænger nok sammen med,
at tiden går hurtigt, når man begynder at komme op i årene.
Tiden flyver afsted.
Når butikkerne begynder at pynte til jul allerede i oktober, kan
tanken godt melde sig: Skal vi nu til det igen? Vi har da kun lige
smidt juletræet ud og pakket julepynten til side. Og så hele det
ræs med at få købt julegaver…. Skulle vi ikke springe det hele
over i år og så bare nøjes med at fejre jul hvert andet år?
Jeg er sikker på, at børnene ikke vil synes om den idé! For dem
er året langt, og de ser frem til julen med glæde og forventning.
Vi andre må lære af børnene. Lære noget aldeles afgørende.
Vi har jo brug for hele tiden at høre det utrolige budskab, at
Gud har valgt at bøje sig helt ned til os mennesker for at blive
menneske som os.
Vi har brug for igen og igen at blive mindet om, at det var til
frelse for os, det skete, og den frelse er der ingen af os, der kan
undvære. Vi har brug for at høre, at vi faktisk er så dyrebare for
Gud, så intet offer var for stort, da det gjaldt om at hjælpe. Der
er noget her, som er så vigtigt, at vi ikke bare kan udsætte det til
en anden gang eller springe det over.
Jamen, hvad så med alle de gaver, som skal købes? Kunne vi ikke
springe det over i det mindste?
Det kunne vi måske godt, men heller ikke her
tror jeg, børnene er med på det!
Altså er der ingen vej udenom!
Så lad da i stedet fejre jul i Jesu navn og gøre det
med glæde! Glæde os over juletræet, som med
stjernen i toppen minder os om livets træ, som vi
må have adgang til for ikke at dø.
Takket være Jesus Kristus er der banet vej for os
her. Takket være Jesus Kristus er der tændt et
lys, som ingen kan slukke. Den russiske diktator
Josef Stalin forsøgte det i sin tid og lagde blandt
andet dynamit under den store Vor Frelser Kirke
i Moskva og sprængte den i luften. Andre kirker
blev indrettet til svømmehal eller offentligt toilet.
For den kristne tro skulle undertrykkes og helst
bekæmpes.
I dag er det anderledes. Vor Frelser Kirke
i Moskva ligger der igen med sin smukke,
guldbelagte kuppel. Svømmehallen er flyttet
til et andet sted, og kirkerne bruges igen til det
oprindelige formål. Som et vidnesbyrd om, at
lyset fra Gud sejrer, og den, der vil forsøge at
slukke det, kommer uhjælpeligt til kort.
Derfor: Lad os fejre jul i Jesu navn, og lad
gaverne være til minde om ham, der gav os den
største gave, og som vi kan takke ved at give helt
anderledes små gaver til dem, vi holder af. Og lad
os bede, som vi af og til har gjort det ved vores
juleaftensgudstjeneste:
Hellige Fader, hjælp os,
at ikke gaverne skjuler for gaven,
at ikke børnene skjuler for barnet,
at ikke lysene skjuler for lyset,
at ikke stjernerne skjuler for stjernen,
at ikke budbringerne skjuler for budskabet,
at ikke ordene skjuler for ordet.
Ordet om, at ”et barn er født os”, ordet om, at
”en søn er givet os”,
at du har tændt lys i mørket.
FM
Med ønsket om
en god adventstid,
en glædelig jul og
et af Gud velsignet
nyt år fra os i
præstegården
Inge og Frede
Møller
-2-
Gå eller blive?
(fra Kristeligt Dagblad).
Mange forlader Den danske Folkekirke i denne
tid på grund af det nyligt indførte ritual for vielse
af homofile. Det gælder både præster og lægfolk.
De føler, at de er nødt til at gå for ikke at komme
til at stå som garant for noget, der så åbenlyst
strider mod kirkens tro og lære. Forleden var der
en kronik her i bladet, hvor to kolleger gav udtryk
for disse tanker, som jeg forstår og respekterer.
Selv agter jeg at blive i Folkekirken, og jeg vil
gerne på dette sted redegøre for mine motiver.
Bær over med, at det bliver ret så personligt. Det
kan vel næsten ikke være anderledes.
1. En søndag for 49 år siden hørte jeg
kirkeklokkerne ringe som et klart kald til at
gå i kirke. Det gjorde jeg, og det har jeg gjort
siden. Få måneder efter var jeg klar over, at
det også var et kald til at blive præst, så jeg
læste theologi og har nu været præst i godt 38
år med embede på Fyn, Bornholm og her i
Midtjylland.
For mig var det helt klart et kald til at blive
præst i Den danske Folkekirke, og jeg har
aldrig nogensinde hørt et kald til noget andet.
Derfor bliver jeg.
Jeg elsker Den danske Folkekirke, og der er så
utrolig mange muligheder, når man er præst i
den.
Tænk at få lov til at stå søndag efter søndag
og forkynde verdens bedste budskab. Ved
barnedåb, bryllupper, begravelser gælder det
samme. Konfirmander, minikonfirmander
– der er masser af muligheder, bare man vil
benytte dem.
2. Ikke alene er jeg kaldet af Gud til at være præst
i Den danske Folkekirke. Jeg er også kaldet
af mennesker. Da jeg kom her til Hinge
og Vinderslev i 1984, var det, fordi nogle
mennesker ønskede mig som deres præst.
- 3-
De lyttede til en prøveprædiken, og efter en
samtale med mig og min kone bestemte de så
på menighedens vegne, at det skulle være mig,
og det er jeg glad for.
Nu handler det derfor om at være tro i dette
bestemte kald og række mennesker på dette
sted budskabet om Jesus Kristus, så de kan tage
imod det til frelse. Forlader jeg Folkekirken
for at gå ind i en frikirke, svigter jeg den
opgave, jeg er sat til. Jeg har et ansvar for, at
de mennesker, som er mig betroet, får den
rette åndelige føde, og det ansvar vil jeg tage
alvorligt, om så nok så mange biskopper og
kirkeministre kommer på afveje og fremsætter
forrykte idéer.
3. Da jeg blev præst aflagde jeg et præsteløfte
med blandt andet disse ord: ”At jeg efter evne
vil modarbejde misbrug af nådens hellige
midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som
strider mod Folkekirkens trosbekendelse”.
Det løfte tager jeg alvorligt.
Personligt kan jeg på alle punkter tilslutte mig
det, som er kirkens gamle grundlag. Med glæde
og tilslutning læser jeg de forskellige tekster og
prædiker over dem, ligesom jeg kan synge med
på de fleste af vore salmer og gå ind for det, de
siger.
Hvorfor i alverden skulle jo så gå?
Mange vil sikkert gerne vil have mig til det,
men hvorfor skulle jeg dog glæde dem ved at
opfylde deres ønsker?
”Så længe jeg lever, vil jeg gale”, sagde Vilhelm
Beck i sin tid, og det er en god indstilling. Ikke
løbe af gårde, om så nok så mange i ord og
handling afviger fra kirkens tro og lære, men
blive og kæmpe for det, som er sandheden.
Smide mig ud – jo, det kan de gøre, men gå
frivilligt – ikke tale om!
Frede Møller
Der står skrevet
I den nye gudstjenesteordning hører vi efter kollekten dagens læsning fra Gammel Testamente.
Det er noget nyt hos os med en fast gammeltestamentlig læsning. Men det er ikke nyt i kirkens lange gudstjenestetradition. Indtil ca.år 500
hørte man en Gammel Testamente-, en epistelog en evangelielæsning. Men derefter forsvandt
Gammel Testamente-læsningen. Måske fordi
den blev antaget at være mindreværdig i forhold
til Ny Testamente.
Men nu har vi fået Gammel Testamente tilbage
i gudstjenesten igen. Og godt sådan. Gammel
Testamente var jo både Jesu og de første kristnes
bibel. F.eks. læste Jesus op fra profeten Esajas (se
Luk.4,18-19) ved synagogegudstjenesten i sin
hjemby. Og Jesus udlægger så Esajas-stykket i
lyset af sit eget komme. Sådan som Filip senere
over for Kandakes skatmester (Ap.G.8,26-40)
også udlægger Gammel Testamente i lyset af
Kristus. Se endvidere Ap.G.13,14-15 om Gammel Testamente som gudstjenestebibel.
Altså er også Gammel Testamente Guds ord til
os. Profeter og andre udvalgte tjenere fra den
gamle pagt går stadigvæk Guds ærinde! Som vi
er vant til at rejse os op under læsningen fra Ny
Testamente, gør vi det også for Gammel Testamente. I respekt for Guds hellige ord, som vi nu
lytter til.
Mange forskellige tekster får vi at høre igennem
et helt kirkeår. Gammel Testamente-læsningerne
peger frem mod ham, som skulle komme. Ny Testamente peger tilbage på ham, som kom. Gammel Testamente taler til os, som til mennesker
dengang, om Guds vej til frelse. Men netop om
en vej under forberedelse. Ny Testamente, som vi
nu om lidt skal lytte til, viser os den fuldt udbyggede vej. Ja, Kristus selv som ”vejen” (Joh 14,6).
”Han, som mange majestæter,
fromme fædre og profeter
ønskede tilforn at se,
og det kunne dog ej ske,
han til os så kærlig kommer…” (DS 76, 2).
Vi skal lytte til ”majestæter, fædre og profeter”,
for også Gammel Testamente ”kan give dig visdom til frelse - ved troen på Jesus Kristus” (jf
2.Tim.3,15).
Sognepræst Thomas Kristensen, Hvide Sande
(Fra bogen ”Lørdagsglimt af søndagsglæden”)
Kirkekaffe
Af og til er der kirkekaffe i forbindelse med gudstjenesten. Så står der K i gudstjenestelisten.
I Hinge betyder det, at der er dækket op i konfirmandhuset efter gudstjenesten, og her er der
lejlighed til at mødes og hygge sig lidt.
I Vinderslev betyder et K i gudstjenestelisten, at der er undertiden er lejlighed til en kop stå-kaffe
i våbenhuset efter gudstjenesten, andre gange i Sognehuset.
-4
3-
KFUM OG KFUK ER MANGE TING
men vi har fokus på 3 ting:
MOK-klubben - klubtilbud til skolebørn.
Klubben mødes hver onsdag kl. 18.30 – 20.00 i MOKKEN, - huset på Tingskrivervej 28.a.
Her sker alle slags aktiviteter, som f.eks. go-cart løb, krea-værksteder, søaktiviteter, bål og
hygge m.m. Igen i år er vi utrolig heldige både at have unge friske og lidt ældre og mere erfarne ledere, og det tænker vi er et rigtig godt grundlag for en god, tryg og spændende sæson.
1. Klubbens hovedformål er 2 ting: At lave et godt og hyggeligt klubmiljø for skolebørn – hvor de kan møde de andre børn fra lokalområdet. Men børn andre steder
fra er selvfølgelig også meget velkomne.
2. At få fortalt de basale bibelske historier på en nutidig og nærværende måde. Også
kaldt dåbsoplæring.
Hvis I ønsker at høre mere om klubben kan Birgit Laursen kontaktes på 2082 4353
Bibelstudiegrupper:
Her mødes vi i mindre grupper på ca. 10 personer, hvor vi diskuterer emner og bibeltekster
på livet løs. Formålet er at vi ved fælles hjælp prøver at blive kloge på, hvad kristendommen
og bibelen vil sige os i 2012.
Hvis I ønsker at få mere at vide om grupperne kan Bjarne Jacobsen
kontaktes på 8688 6331 eller 3027 6331
Voksenprogram:
Her er alle typer af programpunkter for voksne. Formålet kan være 2:
1. Rent socialt at være sammen med andre voksen, hvor vi oplever og arrangerer
forskellige ting.
2. I et større fællesskab have programpunkter der på én eller anden måde belyser eller
arbejder med hvad kristendommen kan sige os i dag.
Hver onsdag, kl. 19, når MOK-klubben er kommet i gang, er der altid kaffe og plads til en
snak i køkkenet i MOKKEN.
Hvis du ønsker at vide mere om voksenprogrammet eller foreningen generelt,
kan du kontakte formanden Dorte Hougaard Madsen på 8688 6364 eller 6021 4408
Støt os
Hvis du har gammelt jern, eller andre metaller, liggende kan du støtte vores klubaktiviteter ved at give det til os. Kontakt Bjarne Jacobsen på 8688 6331 eller 3027 6331.
-5-
Guds globale familie
Forleden var vi inviteret til bryllup. Vi kom til
Grenå, hvor vielsen skulle foregå. Den røde løber
var rullet ud i kirken og der var pyntet med lys
og blomster. Gæsterne arriverede i fineste skrud,
mange af de kvindelige gæster havde farvestrålende silkekjoler på og meget høje hæle. Alle
mænd havde jakkesæt og slips på. En enkelt bar
hat – nok for at vi skulle lægge ekstra mærke til
ham, hvilket vi også gjorde. Et par af de ældre
kvinder var meget dårligt gående, men de klarede
det – endda uden stok. Indtil nu kunne det have
været et ganske almindeligt dansk bryllup. Men
– gæsterne kom fra alle dele af verden: Canada,
Norge, Belgien, Irak, mm. De var sorte, brune og
hvide i huden. De kom fra frikirker, den katolske
kirke, folkekirken eller ingen af delene.
Brudeparret var født i Rwanda men var som små
flygtet med deres mødre under eller efter det grusomme folkedrab i 1994, hvor der blev dræbt 1
million mennesker på 3 måneder. Fædrene var
blevet skudt.
Festen forløb som et almindeligt dansk bryllup
med taler, god mad, vin og dans.
Det var en fantastisk oplevelse at være med! Sammen med kristne rwandaere fra en stor del af verden og fra forskellige steder i Danmark. Mange
af de ældre familiemedlemmer var døde i 1994,
men der var mange unge. Brudeparrets venner
var af forskellige nationaliteter – der var kurdere,
rwandaere, etniske danskere m.fl. Brudens mor
holdt tale og blandt andet sagde hun: ” Gud
hjælper os, når vi beder til Ham! Det har jeg oplevet mange gange!”
Hvad vil jeg sige med dette? Vi er ikke alene, vi er
en del af Guds kæmpestore, globale familie. Og
vi kan som kristne danskere blive meget beriget
ved at møde kristne fra andre etniske grupper,
som har andre erfaringer end os på godt og ondt.
Hanne Bitsch
Nyt fra menighedsrådene:
Minikonfirmander Vinderslev
Efterårets minikonfirmandundervisning slutter
med pastagudstjeneste med Luciaoptog torsdag
den 6.december kl.17. Kom og vær med!
Anne Marie Najbjerg
Frede Møller
Præstegårdens efterårsmøde
Traditionen tro indbyder vi til efterårsmøde i
præstegårdens konfirmandhus. Det bliver tirsdag den 6.november kl.19.30, og i år får vi besøg af generalsekretær i Den danske Israelsmission Bodil Skjøtt, som vil tale til os om emnet
”*Guds omsorg og løfte”, bl.a. om løvhyttefesten
i Israel.
-6-
Kom og vær med til en spændende aften med en
fantastisk god fortæller!
Inge og Frede Møller
Familiegudstjeneste Fastelavns søndag
Traditionen tro holder vi familiegudstjeneste Fastelavns søndag den 10.februar kl.14. Børnene
er velkomne til at møde udklædte i kirken, og
der er en præmie til den, der er bedst udklædt!
Efter gudstjenesten er der tøndeslagning i skolegården og kaffe/sodavand i Sognehuset.
FM
Mødekalender for Hinge Sogn
Man.d.26.kl.19.30: Adventsmøde K-huset
v.sognepræst Gerda Neergaard Jessen, Skorup.
November
Tir.d.6.kl.19.30: Præstegårdens efterårsmøde v.
gen.sekr.Bodil Skjøtt, Aarhus.
December
Søndag d.9.dec.kl.19: Julekoncert i kirken ved
Silkeborg Blæsere.
Man.d.26.kl.19.30: Menighedsrådsmøde hos
Godtfred Appel, Gl.Dalsgårdsvej 6.
Mødekalender for Vinderslev Sogn
November
Tir. d. 6. kl. 19.30: Præstegårdens efterårsmøde
v. generalsekr. Bodil Skjøtt, Aarhus.
Tir. d. 13. kl. 19.30: Ethiopermøde i Vinderslev Missionshus v/tidl. missionær Gitte Rasmussen, Ølgod.
Tor. d. 15. kl. 14.30: Eftermiddagsmøde i Vinderslev Missionshus v/missionær Heri Elttør,
Aulum.
Kl.19.30: Samtalemøde Brokhus hos Lisbeth
og Laurits Christensen, Anemonevej 6. Åb.11.
Tir. d. 20. kl. 19: Menighedsrådsmøde Hinge
Præstegård.
Tor. d. 22. kl. 19.30: Sogneaften Vinderslev Sognehus v. provst Elof Vestergaard,
Silkeborg. Emne: Hvad er bøn til Gud?
Om bøn og frimodig samtale med Gud.
Fre. d. 23. kl. 18.30: Fællesspisning i Mausing
Missionshus
Tir. d. 27. kl. 19.30: Samtalemøde hos Bodil
og Jakob Lundgaard, Lundgårde 11
2. Johs.
December
Tir. d. 4. kl. 19.30 Mausing Mh Adventsfest v/
sognepræst Jesper Hornstrup, Vammen
Tir. d. 11.kl. 19.30 Vinderslev Missionshus
Soldatervennefest v/generalsekretær Per Møller
Henriksen, Fredericia
Ons. d. 12. kl. 14.30 hos Hanna og Karl
Bjerre, Liljevej 11. Eftermiddagsmøde v/sognepræst Frede Møller Hinge: En far og hans to
sønner (Kierkegaard).
Tor. d. 13. kl. 19.30: Samtalemøde Brokhus
hos Tove og Johs.Lauritsen, Haugevej 38.
Joh.Åb.12
Tir. d. 18. kl. 19.30:
Mausing Missionshus – Pyntning af juletræ
Vinderslev Missionshus – Pyntning af juletræ
Tor. d. 27. kl. 19.30: Mausing Missionshus
Julefest v/projektmedarbejder Torsteen Nielsen,
Engesvang
Fre. d. 28. kl. 19.00:
Vinderslev Missionshus. Julefest v. Johannes
Larsen, Gjern.
Januar
Man d. 7. kl. 19.30
Evangelisk Alliances Bedeuge
Brokhus/Lissy og Børge Stenholt, Liljevej
41
Mausing/Elly og Jens Stenholt, Mausingvej
39
Vinderslev/Vinderslev Missionshus
Tir. d. 8. kl. 19.30
Evangelisk Alliances Bedeuge
-- 27--
Fælles bedemøde i Vinderslev Missionshus
v/missionær Finn Najbjerg, Vinderslev
Februar
Missionsuge Vinderslev
Man. d. 4. kl. 19.30 Vinderslev Mh
Missionær Hans Jørgen Hedegaard, Blåhøj
Tir. d. 5. kl. 19.30 Vinderslev Mh Missionær Finn Najbjerg, Vinderslev
Ons.d. 6. kl. 19.30 Vinderslev Mh
Fritidsforkynder Henning Hollesen, Aulum
Tor.d. 7. kl. 19.30 Vinderslev Kirke Gudstjeneste v/valgmenighedspræst Jón Poulsen,
Gjern.
Fre. d. 8. kl. 19.30 Vinderslev Mh
Fritidsforkynder Ulrik Baun, Herning
Ons. d. 9. jan. kl. 19.30
Evangelisk Alliances Bedeuge
Brokhus/Agnethe Jensen, Tulipanvej 9
Mausing/Karin og Henrik Pedersen, Charlottenludvej 37
Vinderslev/Vinderslev Missionshus
Tor. d. 10. kl. 19.30
Evangelisk Alliances Bedeuge
Fælles bedemøde i Mausing Missionshus
Tir. d. 15.kl. 19.30
Anna Grethe og Jens Larsen, Komosevej 15
Samtalemøde/Mausing – 3. Johs. brev
Tir.d. 22. kl. 19.30
Mausing Missionshus – Generalforsamling
Vinderslev Missionshus – Generalforsamling
Tor. d. 24. kl. 14.30
Vinderslev Missionshus
Eftermiddagsmøde v/Freddy Brorson, Thorning
Man.d.28.kl.19.30: Ethioperkreds.
Tir. d. 29. kl. 19.30 Vinderslev Missionshus
Sangaften under ledelse af Lene Lange, Pederstrup
Tir. d. 12. kl. 19.30 hos Edith Nielsen, Lundgårde 15 Samtalemøde/Mausing – Judas brev
Tor.d. 14. kl. 19.30 hos Helga og Svend Aage
Sørensen,Vinklevej 10 Samtalemøde/Brokhus –
Johs.Åb. 13
Man. d. 18. kl. 14.30 Vinderslev Mh
Eftermiddagsmøde v/fritidsforkynder Henning
Hollesen, Aulum
Tor.d. 21.Kjellerup Menighedshus
Kredsstævne kl. 14.00 v/pastor Chr. Haahr
Andersen, Herning
kl. 19.30 v/soldaterhjemslederpar Anne og Allan Schrøder, Kølvrå
Man.d.25.kl.19.30: Ethioperkreds.
Tir. d. 26. kl. 19.30 Vinderslev Mh
Møde v/fritidsforkynder Per Nørgaard, Tjørring
Man.d.31.kl.19.30: Sogneaften i Vinderslev Sognehus v. Klaus Højgaard Laursen,
Aarhus: Filipperbrevet udenad.
Mausing Søndagsskole er for tiden indstillet.
Det samme gælder Klub 73 i Vinderslev – desværre!
Men Børnehjørnet fungerer…
- 8-
Gudstjenester på Malmhøj
Tor.d.1.november kl.15: Karen Marie Ravn
Tor.d.6.december kl.15: Frede Møller
Juleaften d.24.december kl.10.30: Frede Møller
Tor.d.3.januar 2013 kl.15: Frede Møller
Tor.d.7.februar kl.15: Karen Marie Ravn.
Disse nadvergudstjenester på “Malmhøj”
er også for andre ældre, som kunne have lyst til at være med!
Kørsel for beboere i Vinderslev kan arrangeres ved henvendelse til
Lissi og Børge Stenholt, tlf. 86 88 82 58
Velkommen i
BØRNE
HJØRNET
Hver tirsdag kl.16.15- 17.15 i Vinderslev Sognehus
Der er mulighed for, at børnene kan blive hentet ved børnehaven i Vinderslev
Henvendelse kan ske til: Lene Mathiasen, 45941716
Alice og Knud Friis, 86 88 06 88
Helle Frølund, 86 88 83 52
Anne Marie Najbjerg, 86 88 97 77
-9-
Indsamlinger
Indsamlet i kirkerne
25/11 Indre Mission i Danmark
25/12 Børnesagens fællesråd.
1/1 Det danske Bibelselskab.
3/2 Kristeligt Forbund for Studerende.
3/3 Brødremenighedens danske mission.
27/5-28/5 Folkekirkens Nødhjælp
(kirkehjælpen).
Hinge 670 kr. Vinderslev 1196 kr.
24/6 Bibellæser-Ringen i Danmark.
Hinge 440 kr. Vinderslev 1040 kr.
26/8 Døvemenighederne.
Hinge 816 kr. Vinderslev 810 kr.
12/8 Den danske Israelsmission.
Hinge 1625 kr. Vinderslev 500 kr.
30/9 Høstoffer Vinderslev 7240 kr.
7/10 Høstoffer Hinge 5620 kr.
Kommende sogneblade:
Uge 28 ,22, 36, 48. Husk, at programmet
fremover skal dække 3-4 måneder. Stof
til næste blad: Senest 3.februar ved
gudstjenesten. Stof, som afleveres senere,
kan ikke forventes bragt. Brugt helst
e-mail: [email protected]
Embedet passes
9.-12. novemberaf Klaus Buch Møberg, Levring. Tlf.24 88 53 53
15.-18. januar af Knud Ove Mandrup, Grønbæk. Tlf.86 87 01 05.
Menighedsrådsvalg: To nye menighedsråd
Hinge
Godtfred Appel, Gl.Dalsgårdsvej 6.
Hanne Bitsch, Långawten 50.
Gerda Hjorth, Taskebjergvej 35.
Svend Erik Laursen, Illervej 21, Astrup.
Erik Boelhøj Pedersen, Ans Søpark 3
Vinderslev
Lisbeth Nyrup Christensen, Anemonevej 6.
Søren Vindum Holm, Mausing Skolevej 12
Johannes Nørskov Lauritsen, Haugevej 38.
Martin Johannes Poulsen, Charlottenlundvej 26.
Jens Stenholt, Mausingvej 39.
Birgit Thomsen, Vinderslevvej 19.
En stor tak til de afgående medlemmer for mange års tro tjeneste:
Erene Vestergaard, Svend Erik Pedersen, Knud Kristensen.
- 10 -
DØBTE:
Kirkelig vejviser
Hinge Kirke
23/9 Benjamin Mzima Mortensen,
Nørskovlundvej.
Sognepræst
Frede Møller, Tingskrivervej 28 B, Hinge.
Tlf. 86 88 60 05
E-mail: [email protected]
Vinderslev Kirke
14/10 Anna Haahr Jensen, Koldingvej, Viborg.
VIEDE:
Hinge Kirke
4/8 Marie Nebel og Mattias Elmholdt Smidt,
København.
Vinderslev Kirke
Ingen
Hinge Sogn
Hjemmeside: www.hingesogn.dk
Kirkesanger
Knud Erik Nebel, Nørskovlundvej 68,
8643 Ans By. Tlf. 86 88 61 98
Organist
Metha K.Giversen, Liljevej 24, 8620 Kjellerup.
Tlf.86 88 02 29
Graver
Niels Blichfeldt, Gl. Kongevej 47, 8643 Ans By.
Tlf. 86 88 60 76.
DØDE/BEGRAVEDE:
Menighedsrådsformand
Svend Erik Laursen,
Illervej 21, Astrup, 8620 Kjellerup.
Tlf. 27 29 24 59.
Hinge Kirke
Ingen
Kasserer
Erene Vestergaard, Tanghusvej 14,
Nørskovlund, 8620 Kjellerup. Tlf. 26 61 92 92.
Vinderslev Kirke
3/5 Carl Pedersen, Fruerlundvej. 67 år
(bisat Alderslyst)
17/5 Knud Skorstengaard, Malmhøj. 94 år.
(begr.Levring)
17/8 Natalie Haugaard Vinkler, Holstebro
(dødfødt barn).
19/8 Agnes Jensen, Malmhøj. 91 år
(begr.Levring)
26/8 Ingrid Larsen, Mausing Skolevej 13.
86 år.
15/10 Ingeborg Olesen, Låsby. 101 år.
(urnenedsættelse).
Kirkeværge
Godtfred Appel, Gl. Dalsgårdsvej 6,
Hingeballe, 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 63 43.
Vinderslev Sogn
Sognehuset, tlf. 86 88 81 91
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.vinderslevsogn.dk
Kirkesanger
Finn Najbjerg, Krokusvej 15, 8620 Kjellerup.
Tlf. 86 88 97 77
Afløsere: Uffe Hansen, Dorthea Nedergaard.
Organist
Metha K.Giversen, Liljevej 24, 8620 Kjellerup.
Tlf.86 88 02 29
Graver
Christian Christiansen, Ll.Møllevej 10, Levring.
Tlf. 86 88 81 91 Mobil: 29 40 81 91
Menighedsrådsformand
Johannes Lauritsen, Haugevej 38,
8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 84 45
Kasserer
Svend Erik Pedersen, Oustrupvej 22,
Tlf. 86 88 82 49.
Kirkeværge
Knud Kristensen, Pederstrupvej 32.
Tlf. 86 88 83 75.
- 11 -
Dag
Hinge Kirke
Vinderslev Kirke
Vium Kirke
Tekst
2.december
1.s.i Advent
10.30 (Kirkeradio)
16 Julekoncert
9.00
Matt 21,1-9
9.december
2.s.i Advent
19 Julekoncert m.
Silkeborg Blæsere
10.30
Ons.d.12.kl.19
Sangaften.
Luk 21,25-36
16.december
3.s.i Advent
10.30 (skr)
9.00 (K)
10.30 Jeppe Koch
Carlsen
Matt 11,2-10
23.december
4.s.i Advent
9.00
10.30 (skr)
Ingen
Joh 1,19-28
24.december
Juleaften
14.30
16.00
13.00
25.december
Kristi Fødsels Dag
10.30 (0)
9.00 Nadver (0)
Ingen
Luk 2,1-20
26.december
Sct.Stefans Dag
9.00
14.00 Nadver
10.30
Matt 23,34-39
30.december
Julesøndag
9.00
10.30
Ingen
Luk 2,25-40
1.januar
Nytårsdag
10.30 (0)
14.00 Nadver (0)
16.00 (0)
Luk 2,21
6.januar
Hellig Tre Konger
19.00 (K)
10.30 (skr)
9.00 Jeppe Koch
Carlsen
Matt 2,1-12
13.januar
1.s.e. H 3 K
10.30 (skr)
9.00 (K)
Ingen
Luk 2,41-52
20.januar
2.s.e. H 3 K
9.00
19.30 Nadver
10.30
Matt 17,1-9
27.januar
Septuagesima
10.30
9.00
Ingen
Matt 20,1-16
3.februar
Seksagesima
9.00 (K) (skr) (0)
10.30 (0)
14.00 Nadver
Mark 4,1-20
10.februar
Fastelavn
10.30 (skr)
14.00 Famg.
9.00
Matt 3,13-17
17.februar
1.s.i fasten
9.00
10.30
Ingen
Matt 4,1-11
24.februar
2.s.i fasten
10.30
9.00 (K)
10.30 Tina Frank
Matt 15.21-28
3.marts
3.s.i fasten
9.00 (K) (0)
10.30 (skr) (0)
Ons.d.6.kl.19
Luk 11,14-28
10.marts
Midfaste
10.30
9.00
Ingen
Joh 6,1-15
O = Offergang. S = Skriftemål, et kvarter før gudstjenesten. K = Kirkekaffe.
Sats & tryk: GD Gruppen, Kjellerup, 8662 3321
GUDSTJENESTER