Personale: Politik vedr. mobiltelefon i SFO

Stammen
SFO Bakkeskolen
April
Personale:
Kasper vil gerne ud at se lidt mere af verden og har orlov fra den 26.
april til den 1. juli. Vi ønsker Kasper held og lykke med eventyret! I hans
fravær har vi ansat en pæd. medhjælper ved navn Boas Christiansen.
Politik vedr. mobiltelefon i SFO:
Da der er tilkommet mange nye forældre vil vi lige orientere om de holdninger og argumenter vi har
for mobilpolitikken hos os. Se andet sted i nyhedsbrevet.
Senderbeskeder:
Der er nu muligt for jer at se om vi har modtaget besked vedr. sending af Jeres barn i
beskedsystemet i forældreintra. I skal klikke på symbolet historie til højre i sendt besked. Hvis der
er grøn prik er beskeden modtaget! Vi ønsker ikke at modtage sms beskeder på sendertelefonen.
Frugtordning:
Nu i april er det igen tid til at indbetale til frugtordningen, 300 kr. for det næste halve år, hvis man
ikke har en fast aftale med banken. Husk barnets referencenummer! Bank reg.nr. 1551 Kontonr.452
811 2129
Weekender:
Bakkeskolen lægger lokaler til mange weekend arrangementer her i foråret, hvilket indebærer at I
ofte bedes tømme de børnegarderober der ligger udenfor SFO. Dette er tilfældet her den 1 april.
Legepladseftermiddag tirsdag den 3 Maj:
Foråret ser ud til at være godt på vej og det er som sædvanlig brug for Jeres hjælp til diverse arbejde
på legepladserne. Vi har derfor fastsat den 3. maj fra kl. 16.00 og afslutning med fællesspisning. I
vil høre nærmere og der kommer et opslag i SFO, hvor man kan skrive sig på, ved en opgave. Vi
plejer at have en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor der også er plads til at lære hinanden lidt at
kende.
Derfor, reserver dagen allerede nu!
Overnatning for 3 klasse.
Alle 3.klasses børn i SFO holder overnatning i SFO den 27. Maj.
Venlig hilsen Stina
-1-
Stammen
SFO Bakkeskolen
April
Politik vedr. mobiltelefoner i SFO Bakkeskolen.
Børn der har mobiltelefon med i SFO skal have dem slukket eller på lydløs, i deres tasker indtil de går
hjem.
Vi betragter ikke mobiltelefoner som legetøj for aldersgruppen 0- 2 klasse i SFO.
3. klasserne har deres ugentlige mobildag hvor de kan
medbringe deres mobil, snakke om
mobiletik, dele musik, ringetoner m.v. Der er en voksen sammen med børnene.
Vores holdninger og argumenter for at være restriktive m.h.t. mobiltelefoni
tager dels udgangspunkt i barnets verden og dels i forældresamarbejdet.
•
•
•
•
Barnet skal, når det er i SFO kunne fordybe sig i leg og aktiviteter, uden at forstyrres
af elementer udenfor SFO.
Evt. problem / konfliktløsning skal foregå med de voksne i SFO. Barnet skal ikke
fristes til at ringe hjem og beklage sig uden i stedet opsøg e hjælp af de voksne i SFO.
Forældrekontakten vedr. hjemsendning og aftaler er nødt til at gå gennem SFO
medarbejderne, for at vi skal kunne udføre vores opgave for Jer, på en tryg og sikker
måde.
Forældre skal kunne arbejde i fred og ro på sin arbejdsplads uden at blive unødvendigt
forstyrret af sit barn, når barnet er i SFO.
Forældrerådets klumme:
Kære forældre til børn i SFO. Nu er vi et skridt længere i den direkte kontakt til jer! Vi har nu fået en "pind"
under SFO på skoleporten - tag lige ind forbi og kig. Indtil videre fungerer vi med egne tlf nr og
mailadresser, vi arbejder dog videre med at kunne kommunikere via beskedsystemet. Vi vil også gerne
præsentere os med lidt tekst, samt beskrive hvad der ligger i vores frugt og morgenmadsordning - mere
herom senere.
Vi har lige haft møde, hvor vi som altid kom vidt omkring. Bl.a. talte vi om, om det måske er på tide at
ændre lidt på vores mobil politik (børnene må jo ikke have mobil tlf med i SFO). SFO har nogle rigtig gode
argumenter for at fortsætte den gældende politik. Vi støtter fuldt op om denne. Det drejer sig bl.a. om
kontakten til forældrene, konfliktløsning og ikke mindst - at børnene i SFO skal have fri til at lege, bevæge
sig og være sociale. Vi havde en rigtig spændende diskusion. Læs andet steds her i bladet.
Nyt navn til Stammen - Desværre blev fristerne jo rykket lidt pga diverse forhindringer, men vi håber
udråber en vinder i næste blad.
Legeplads dagen nærmer sig også hastigt, og i år skal der findes skovle og gravemuskler frem - men bare
rolig der bliver også plads til madlavning og lugning - og så skal der som altid saves og kløves brænde. Alt
sammen til glæde for vores dejlige børn. Vi glæder os til at være sammen med rigtig mange af jer, skal vi se
om vi kan slå deltager rekorden igen i år?
På genhør. Venlig hilsen Forældrerådet i SFO.
-2-
Stammen
SFO Bakkeskolen
April
Nyt fra kreativ:
I marts måned, har børnene haft mulighed for, at designet deres
eget kolonhavehus med flotte haver til. Der er lavet store
kolonier. Beate er kolonihaveejer, og kan fortælle børnene om
de traditioner/regler, som er gældende, hvor hun bor.
Vi har arbejdet med emnet forår på forskellig vis og Jacob lavet
udsmykning til Spillerum.
Ellen har filtet med 3 klasse. Vi har også kreeret til fastelavn.
3 klasse har malet billeder til 3 kl rum,
Kom forbi og se, det er en fryd for øjet.
Beate og nogle børn, arbejder med Living Art, sideløbende med
kolonihave projektet. Det foregår i lysgården ved Kreativ, som
omdannes til en havbund med mange detaljer, udfra børnenes tegninger, hvorefter det bliver forstørret og overført på
materialet, som børnene arbejder videre med.
Vi har fået en kano fra Ålykke SFO, som skal indgå i projektet.
April måned påsker vi, så pas på, der kunne måske komme et
gækkebrev!, eller en kylling m.m.
uge 17 vil vi også arbejde med emnet: Os - og de andre.
vh. Ellen, Beate og Jette
-3-
Stammen
SFO Bakkeskolen
April
Naturværkstedet:
Hvem bestemmer frugten
hver uge?
I april mdr. kan børnene så karse og
sommerblomster.
Hvis der er nogen der ligger inde med
små dåser/kasser til at så karse mm.
tager Vi MEGET gerne imod dette.
Derudover laver Vi Mors dags gaver,
som er en hemmelighed.
Der bestilles frugt hver fredag som så
kommer mandag kommende uge.
Der er altid 2. børn der bliver spurgt
hvad de kunne tænke sig at få
serveret, og til uge 14. er det Nadia 1.B
og Victoria 1.B der har valgt, de har
talt med andre børn om ideer!!
Der er hver dag 1. stk frugt og 2.stk
brød i cafeen fra kl. 13-15.30
I er meget velkommen til at kikke forbi
på Naturværkstedet og se det flotte
kunst billede der er lavet på vinduet.
Hilsen: Thomas, Claus og Marianne
____________________________
Vh. Marianne
____________________
Torsdag d. 31 marts var der
fodboldturnering i hallen. Modstanderne var
Ålykke SFO, og selvom vores drenge
kæmpede godt, endte Ålykke med at løbe
med sejren. Tillykke til dem trods alt ☺
-4-