1. No category

16. Peter Lassen Schmidt.
7. generation
(4.2) Peter Lassen Schmidt:
1893 - Født den1 aug., søn af Forpagter Christen Lassen Schmidt og Hustru Marie
Margarethe, født Hansen i Hydewatt.
1893 - Døbt den 8 Aug. i Hellevad Kirke.
Faddere: Peter L. Hansen, Hydewatt, Milert Jørgensen, Kløveres (Kro i
Hellevad, hvor MJ var krovært og han døde den 31 Jan. 1895) og Maria
Nissen, Hydewatt.
1901 – 1912 I denne periode, hvor Hans og Abeline Jessine Petersen ejede gården i
Hydevad, havde Peter Lassen Schmidt delvis ophold på gården. De sidste år
af opholdet var han sandsynligvis ansat som tjenestekarl og herfra sendte
han et postkort fra Hellevad til sine forældre i Toftlund, hvor billedet er
gårdens stuehus og med følgende tekst:
Stuehuset til gården i Hydevad o. 1905, som postkort
Kære forældre! Her kan I jo se den ganske ……..., den er blevet aftegnet
(?).
Det går alt godt. Når vejret bliver godt, kommer jeg på søndag.
Med venlig hilsen Eders Peter.
Foroven på kortet står skrevet:
Jeg har ventet efter at høre fra Eder. Kære …… …….. og vise mig hendes
bluse ………
Ifølge Helga Caroline Hansen (4.2.6):
- Peter Lassen Schmidt voksede delvis op hos sin moster og onkel, Abeline Jessine og Hans
Petersen, Hydevad/Hellevad.
Hans Petersen var førstelærer og degn i Hellevad og overtog gården i Hydevad i 1901 efter
Christen Lassen Schmidt.
Grunden til, at Peter Lassen Schmidt voksede op hos sin moster og onkel, har sandsynligvis
været, at hans forældre sad økonomisk hårdt i det, efter at de havde været tvunget til at afstå
gården i Hydevad. Endvidere havde Abeline Jessine og Hans Petersen ingen børn.
Abeline Jessine og Hans Petersen solgte i 1911 gården til Jens Boisen Reggelsen fra
Toghale ved Møgeltønder, der var søn af Jens Boysen Reggelsen, født i Toghale og Anna
Kiestine Hansen, født i Hydevad og dermed fætter til Abeline Jessine Hansen og Marie
Margarethe Hansen (4H).
Side 1 af 29
Peter Lassen Schmidt vedblev med at have et nært forhold til Abeline og Hans Petersen og
arvede en møntsamling og en merskumspibe med sølvbeslag efter Hans Petersen, hvilket
senere hen er arvet af FHT (4.2.3.1).
- Der er ingen tvivl om, at gaarden i Hydevad havde en stor plads i Peter Lassen Schmidts
hjerte. Når han ofte senere i livet omtalte gården, fortalte han med begejstring om sin tid på
gården og ofte, når lejlighed bød sig, lagde han turen forbi gården. Undertegnede besøgte
gården sammen med Peter Lassen Schmidt i 1967, og jeg er ikke i tvivl om, at hans tanker
ofte kredsede om gården og de bristede drømme om en overtagelse af gården, som ældste
søn efter Christen Lassen Schmidt og Marie Margaretha f/Hansen.
1913 - Jan., da tjente PLS i Gøtterup ved Toftlund.
- Militærtjeneste:
Uddrag af Peter Lassen Schmidt’s soldaterbog
- Ifølge den tyske lægdsrulle:
- Ved sessionen: Nr.: 797, Brystmål: 86/94 cm, Højde: 178 cm, Vægt: 69,5 Kg,
Syn: 5/5
- Indstillet til 4. Garderregiment – Infanteri
1913 - Påbegyndte den 14 Okt. militærtjeneste i Berlin hos 4. Garderregiment zu
fuss, der havde kaserne på Rathenowerstr. 9-18/ Seidlitzstr.: 12/13 und
15/16 (I dag: Fritz Schloss Park).
I følge Overførsels-Generalieblad for Grenader Peter Lassen Schmidt II, 4. Garde-regiment
til fods, 1. Kompagni, Årsklasse 1913:
Signalement af Bogindehaver:
1. For- og Efternavn: Peter Lassen Schmidt II, Født den 1 Aug. 1893 i Hydevad,
Forvaltningsregion: Aabenraa, Stat: Preussen.
2. Stilling: Kusk
3. Religion: Evangelisk
4. Gift: -, Børn: 5. Tjenesttiltrædelse: 14 Okt. 1913 som Reserve-Rekrut
Side 2 af 29
6. Troppeafdeling: 4. Garde-Regiment til Fods, 1. Kompagni, Forflyttelser: -,
Forfremmelser: 7. Afskedigelse: 16 Maj 1914 til Reservemyndighedernes Disposition
8. Fra hvilken Troppe-afdeling: 4 Garde-Reg. til Fods, 1. Kompagni, Troppelægdsrulle: Nr.
60 for 1913, Kropshøjde: 1,79
9. Orden og Hædersmærke: 10. Felttog og kvæstelser –
11. Særlig militæruddannelse: Er ikke færdiguddannet, Skydeklasse: II, Skyttetegn: -,
Anmærkninger: Støvlemål: Længde: 301/2 Cm, Vidde: 2. Ifølge anordning fra
Gardekorpsets Gen. Kommando af 14 Maj 1914 Sektion: IIc, Nr.: 10252 – afskediget
som nu tjenestubrugelig til Reservemyndighedernes Disposition, under Bevilgning af en
Militærrente på 22 Mark og 50 Pfennig månedligt fra 1 Juni 1914 indtil videre, dog højst
til slutning af Sept. 1915.
12. Duelighedsattest: 13. Opførsel: Meget god – Straffe: Ingen
1. Afgangsjournal: Fra 4. Garder regiment til fods, I Bataljon i Berlin, Journal-Nr. 940/1914.
2. Indgangsjournal: Til Toftlund, Haderslev Amt, Distriktskommando Flensburg, Infg.
Journal: indgået 27 Maj 1914
3. 4. Dato-overførsel: H 27.5.14
5. Kontrolmyndighedsjournal: J.L.a.18
6. 7. Meldinger og Anmærkninger: Toftlund
8. –
Lægdsrulle – Udskrift for ikke færdig-uddannet Grenader, der skal afskediges
som tjenestuduelig med Forsørgelse til Reservemyndighedernes Disposition
og overføres til Distriktskommando Flensborg:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
Løbenr. 60
Navn: Schmidt II, Peter Lassen. Tjenestegrad: Grenader
Fødsel: 1.8.93 i Hydevad, Aabenraa Amt, Slesvig-Holsten
Forældres Bopæl: Far: Cresten, Hestehandler. Mor: Maria født Hansen, Toftlund
Soldatens Bopæl før Tjenesttiltrædelse: Toftlund, Haderslev Amt
Religion: Evangelisk
Gift, Børn: Stilling: Kusk
Straffe før Tjenesttiltrædelse: Personbeskrivelse: Højde: 1,79 m, Brystomfang: 86/93 cm, Vægt: 70 kg,
Figur: slank, Hage, Næse, Mund: almindelig, Hår: blond, Skæg: Antydning af
Overskæg, Særlige Kendetegn: Udskrevet: Haderslev E347/13. Frivillig indtrådt: Reserve-Rekrut
Tiltrådt Tjenesten: 14.10.13, Taget i Ed: 11.11.13
Tjenestforhold: II skydeklasse
Orden og Hæderstegn: - , Felttog: Kvæstelser, Tjenestskader, Sygdom:
30.1 – 16.2.14 Lazaret, ”Røde Hunde”
3.3.14 – 4.3.14 Kasernesygestue, bronkialkatar med feber
4.3 – 24.4.14 Lazaret, to-fligede Hjerteklap - manglende lukkeevne
Opførsel: god, Straffe: ingen
Afskediget: Ifølge Beslutning fra Gardekorpsets Gen. Kommando af 14 Maj 1914 –
Sekt. IIc, Nr. 10252 – som nu tjenestubrugelig til Reservemyndighedernes Disposition til
Toftlund, Haderslev Amt, Distriktskommando Flensburg
Anmærkninger: Støvler: Længde 301/2 cm, Vidde: 2 -.Krigsartikel fra 22.9.02 forelæst
af Løjtn. Von Peines d. 20 Okt. 1913 – Pudsemiddel-penge: udbetalt
Underskrifter:
Set Berlin, d. 27. April 1914. Hû….., Oberst og Regimentschef
Side 3 af 29
Berlin, d. 25 April 1914, von Burg….., Kaptajnløjtnant og Kompagnichef
Ifølge bogen ”Das 4. Garde-Regiment zu Fuß“ af Oberst Wilhelm Reinhard, der var øverstkommanderende for regimentet i perioden 1915-1919:
1864 - 8 Mar. Regimentet deltog i deres første slag mod Danmark ved Snoghøj, hvor et dansk
kompagni blev tilfangetaget og 2 Dannebrogsflag blev erobret. Derefter foretog de en belejring af Fredericia og senere hen Dybbøl.
1864 - 12 Dec. Tilbage i Spandau/Berlin og 5 dage efter deltog de i en sejrsparade i Berlin.
1866 - 23 Juni Blev indsat i krigen mod Østrig.
1870 - 8 Aug. Overskred grænsen til Frankrig.
1871 - 3 Mar. Sejrsparade i Paris.
1914 - 12 Aug. Indmarch i Belgien.
1914 - 28 Aug. Indmarch i Frankrig.
1915 - 19 Apr. Blev overført til Østfronten – Polen og Ukraine.
1915 - 1-25 Sept. Overførtes igen til Vestfronten – Frankrig, hvor de blandt andet deltog i kampene
ved Somme og Visne-Champagne.
1917 - 2 Juli Overførtes til Østfronten – Øst-Galicien, Tarnopol.
1917 - 8 Juli Forflyttedes til Kurland – Riga.
1917 - 10 Okt. Overførtes igen til Vestfronten, hvor de blandt andet deltog i kampene ved Reims,
omkring Arras/La Fere (som var et af de største slag under I Verdenskrig), Marne, Argonnen,
le Chesne-Kanalen, som var det sidste større slag de deltog i og ved krigens afslutning blev
de indsat i Antwerpen-Mass Stillingen (tilbagetog).
1918 - 12 Nov. Tilbagetrækning til Tyskland.
Regimentet bestod af 3 Bataljoner, der i alt omfattede 18 Kompagnier (ca. 125 Mand i hvert
Kompagni).
Under I Verdenskrig omkom der ca. 4700 mand, 11.800 mand blev såret og regimentet
havde ca. 1200 kampdage.
1914 - Ved hjemsendelsen blev Peter Lassen Schmidt erklæret for 50% invalid; men
i 1915, hvor I Verdenskrig var i fuld gang, blev invaliditetsgraden nedgraderet
fra 50% til 20%, hvilket fik den konsekvens at:
1915 – Den 5 dec. blev Peter Lassen Schmidt genindkaldt til: Train Ers. Bat. I. m/
Garnison i Kônigsberg.
Peter Lassen Schmidt’s metier i perioden maj 1914 – dec. 1915, se efterflg. sider – ”Tilbage i civil tjeneste”
1916 – Den10 Jan. blev Peter Lassen Schmidt, via Fuhrp. Kol. 4. 1. I. D. m/ Garnison i Stralsund, overført til ”Fronten” i en Train Kol.
1916 – Den 25 maj blev Peter Lassen Schmidt indlagt med bronchitis på Reserve
Lazarett V, Vereins Lazarett, Marienhospital i Stuttgart.
Side 4 af 29
Peter Lassen Schmidt, siddende th. - Et postkort, der blev afsendt fra
et lazaret-ophold (sandsynligvis i Stuttgart) til familien i Toftlund:
Her sender jeg Eder et Billede, her kan I se mig i min Lazarett-Uniform,
vi ligger sammen på en stue, nok en gang en hjertelig hilsen til Eder
alle,.
Eders Peter
1916 – Den 21 juli returnerede Peter Lassen Schmidt til Garnisonen i Königsberg.
1916 – Den 25 aug. blev Peter Lassen Schmidt sygemeldt grundet feber og indlagt
på Festungshilfslazarett VI i Königsberg.
1916 – Den 23 sept. var Peter Lassen Schmidt igen tilbage i Garnisonen.
1916 – Den 13 okt. blev Peter Lassen Schmidt indlagt med neglerodsbetændelse i
en finger på et Lazarett i Königsberg.
1916 – Den 16 okt. var Peter Lassen Schmidt igen tilbage i Garnisonen, hvor han
blev sygepasser på Lazarettet.
1917 - Den 17 marts, hvor Peter Lassen Schmidt befandt sig i Königsberg, afsendte
han et postkort til svogeren Wilhelm Christian Martens (der senere hen omkom under I Verdenskrig), der var gift med Petra Carolina,f./Rasmussen. Kortet var skrevet på tysk, da der var forbud imod, at skrive på dansk og al post
blev censureret.
Peter Lassen Schmidt i Königsberg, 1917 - Postkort
Kônigsberg d. 17.3.1917
Kære Svoger!
Meddeler dig, at jeg har modtaget dit kære Kort, hvilket jeg siger dig
hjertelig tak for. Ville for længst have skrevet til dig; men jeg ville vente
til mine billeder var færdige, så jeg straks kunne sende dig ’et. Hvad der
udgår af dit kort, så er du stadig væk sund og rask, hvad jeg også kan
sige om mig selv. Kære svoger, mine kære kone (frue) skrev til mig, at
Side 5 af 29
din kære kone (frue) og lille Willy, begge var blevet opereret, men forhåbentlig er alt i orden igen. Til sidst de bedste hilsener, din svoger
Peter
Lev vel, vi ses igen
1918 – Den 2 maj blev Peter Lassen Schmidt overført som sygepasser til et Lazarett
i Etappen. Etappen er et forsyningssted bag en fremrykkende hær. Bagland for fronten, så
der har sandsynligvis været tale om et Felt-Lazarett.
1918 – Den 4 sept. blev Peter Lassen Schmidt indlagt med hjertelidelse og influenza
på et Kriegslazarett Abtlg. 7. (sandsynligvis et Felt-Lazarett).
1918 – Den 6 okt. blev Peter Lassen Schmidt overflyttet til Vereins-Lazarett i Hammelburg.
Da Hammelburg ligger nord for Würzburg og vest for Frankfurt am Main, så har det sandsynligvis været Vestfronten i Frankrig, som Peter Lassen Schmidt er blevet overført fra til Hammelburg.
Peter Lassen Schmidt th.
Bemærk placeringen af deres ëne arm
1918 – Den 18 okt. blev Peter Lassen Schmidt tilbageført til Garnisonen.
1919 – Den 26 feb. blev Peter Lassen Schmidt hjemsendt.
Efter krigen fik Peter Lassen Schmidt udbetalt en mindre invalide-pension og
ved Genforeningen i 1920 overtog den danske stat denne forpligtigelse. Den
månedlige udbetaling skete på politistationen i Toftlund.
1920 - Ved Genforeningen , blev alle våbenduelige mænd i Sønderjylland, der var
født efter 1888, optaget i den danske lægdsrulle.
Vedtegninger for Peter Lassen Schmidt:
Fremmed Tjeneste: 10/10-1913 – 10/11-1918
Uddannet som: Infanterist
Udtaget til 22. Batl.
1926 - Den 31 dec. blev Peter Lassen Schmidt slettet af lægdsrullen.
”Den store krig”, som den kaldes, brød ud den 28 juni 1914, hvor 60 millioner mænd drog i
krig og heraf kom 9 millioner mænd ikke tilbage igen, da krigen sluttede den 11 nov. 1918.
Alene i slaget ved Somme i Frankrig, der indledtes den 1 juli 1916 og sluttede 4 måneder
senere, omkom der 1 millioner mænd.
30.000 sønderjyder deltog i I Verdenskrig, 5.300 faldt, 2.476 blev krigsinvalider, 4.000 blev
krigsfanger, 1.506 kvinder blev enker og 3.142 børn blev faderløse.
Peter Lassen Schmidt havde tre svogre, der omkom under I Verdenskrig, hvilket var Wilhelm
Christian Martens, Albert Ernst Martin Genz og Hans Hansen Carl.
- Efter krigens afslutning var Peter Lassen Schmidt medlem af DSK – ”ForeSide 6 af 29
ningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere 1914-18”.
DSK udgav i perioden 1941-72 en årbog, hvori forskellige medlemmer skrev
om nogle af deres krigsoplevelser som krigsdeltager i I Verdenskrig, så vel
muntre, som alvorlige og tragiske hændelser.
Peter Lassen Schmidt omtalte stort set aldrig sine oplevelser fra I Verdenskrig; men undertegnede glemmer aldrig, hvor han af undertegnede havde lånt bogen ”Intet nyt fra Vestfron
ten” af Erich Maria Remarque og læste den stort set uden afbrydelser. Ved afleveringen af
bogen, med tårer i øjnene, sagde han: ”virkeligheden havde været meget mere brutal end
beskrevet af Erich Maria Remarque”.
Tilbage i civil tjeneste:
1914 - Ved sønnerne Kristen og Peter’s dåb var Peter Lassen Schmidts stilling ifølge kirkebogen ”Pferdehändler” (Hestehandler) og det er sandsynligvis det
job, han fortsatte med, efter sin første hjemsendelse fra militæret, i samarbejde med sin far Christen Lassen Schmidt.
De boede til leje hos Berg i Østergade (Tuborg Depot og Margarinefabrikken
”Eva”).
1915 - Viet den 17 April i Gram Kirke til Alma Frida Rasmussen.
Ifølge kirkebogen for Gram:
Kutscher & Junggeselle Peter Lassen Schmidt, sohn von Pâchter Christen
Lassen Schmidt & Ehefrau Maria Margretha Geb./Hansen zu Mâdchen
Alma Frida Rasmussen ,Tochter von Stellmacher Rasmus Jørgen Rasmussen & Ehefrau Marie Cecilie Geb./Christensen.
Før giftermålet havde Alma Frieda Rasmussen været i huset hos en familie i Aabenraa, hvor
fruen var fotograf og franskmand. Her blev Alma Frieda Rasmussen indført i den franske kogekunst, der efterfølgende afspejlede sig i madlavningen for familien i Toftlund. Blandt andet
kom ”makaroni” til at indgå i madlavningen. Det var meget usædvanlig i Nord-Schleswig
/Sønderjylland på daværende tidspunkt.
Side 7 af 29
Alma Frieda Rasmussen tv. med veninder og en cigaret i munden, o. 1910
Senere hen fik Alma Frieda Rasmussen job som ”ekspeditrice” i en købmandsforretning, der
var beliggende i Østergade (naboejendom til Centralhotellet) i Toftlund og det har sandsynligvis været her hun traf Peter Lassen Schmidt.
(Se endvidere under Rasmussen-slægten)
- Børn:
Kristen Rasmussen Schmidt – født den 11 Juli 1915 i Toftlund
Peter Lassen Schmidt – født den 10 Jan. 1917 i Toftlund
Marie Rosalie Schmidt – født den 19 Dec. 1920 i Toftlund
Magda Aboline Schmidt – født den 13 Aug. 1922 i Toftlund
Tove Margrethe Schmidt – født den 29 Jan. 1930 i Toftlund
Helga Caroline Schmidt – født den 26 Nov. 1931 i Toftlund
1915 - Levevilkårene i de små hjem i Sønderjylland under I Verdenskrig var svære.
Der blev indført rationeringer på madvarer mm. Eksempelvis kom der restriktioner på brødet den 25 jan. og den 5 mar. fik man rationeringskort, der bevirkede at hver person kunne tilkomme 2 kg brød om ugen. Man fik noget,
der hed ernæringens 10 bud, og plakater var hængt op overalt og budene lød
som følger:
1. Spis ikke mere end nødvendigt. Undgå overflødige måltider. Du vil holde dig frisk og
sund.
2. Hold brødet helligt og anvend hver lille bid brød til menneskeføde. Af tørre brødrester
får man en velsmagende suppe.
3. Spar på smør og fedt. Smør i stedet sirup, frugtsmør eller marmelade på brødet.
4. Hold dig til mælk og ost. Drik især skummetmælk og kærnemælk.
5. Brug meget sukker i maden, thi sukker er et fortrinligt næringsmiddel.
6. Kog altid kartoflen med skrællen på, derved sparer du 20 %.
7. Brug mindre øl og alkoholiske drikke, derved sparer du på vort korn og kartoffelforråd.
8. Spis mange grøntsager og megen frugt og benyt hvert stykke dertil egnet jord til
dyrkning af af grøntsager. Men spar på konserves så længe der er friske grøntsager.
9. Saml alt det køkkenaffald, som ikke er tjenligt til menneskeføde sammen til
kreaturfoder. Men pas nøje på at der ikke kommer skadelig stoffer i affaldet.
10. Kog og varm op med gas eller koks. Derved hjælper du især med at fremskaffe et
vigtigt gødningsstof, thi ved gas og kokstilvirkning indvindes foruden andre vigtige
biprodukter også kvælstofholdig ammoniak.
Side 8 af 29
1916
Mærk dig ved alle disse bud, at du sparer for dit fædreland. Derfor må også de, hvis
midler tillader dem endog i denne tid at leve som hidtil at lægge sig disse bud på
sinde.
- Den 24 juli afsendte Alma Frieda Schmidt/Rasmussen et postkort til sin far Rasmus Rasmussen med Woyens-Arnum Bahnpost. På postkortet er Alma Frieda Schmidt/Rasmussen’s
svigerfar Christen Lassen Schmidt med sin hest og gig afbildet.
Kære Fader modtag til din Fødselsdag vor allerhjerteligste Lykønskning.
Jeg havde jo ventet Peter hjem, men i stedet er han kommet til Kônigsberg igen, men måske kan han få orlov derfra. Mange kærlige hilsner
til Eder alle fra lille Cedde og Eders Alma.
( Billedet ses under kapitel 13 – Christen Lassen Schmidt)
1920 - Ved datteren Marie Rosalie’s dåb var Peter Lassen Schmidts stilling ifølge
kirkebogen ”Arbejder” og de boede til leje på Nyvej i Toftlund.
1922 - Ved datteren Magda Aboline’s dåb var Peter Lassen Schmidts stilling ifølge
kirkebogen ”Vognmand”.
- Som vognmand havde Peter Lassen Schmidt en del grise-transport fra Sønderjylland til det øvrige Jylland, blandt andet til Allingåbro på Djursland; det
var noget af en tur på daværende tidspunkt. Da hans søn Kristen var omkring
10-12 år, indtrådte han ofte som hjælpe-chauffør på disse langture.
Peter Lassen Schmidts første lastbil var en amerikansk ”MACK” med fast
gummi på hjulene og senere hen blev den udskiftet med en ”INTERNATIONAL”.
- Peter Lassen Schmidt har formodentlig fået en uddannelse som motorvognsfører ved det preussiske militær, da han under I Verdenskrig var tilknyttet
train-tropperne og har dermed haft en basis for at starte op som vognmand.
At være indehaver af et kørekort på daværende tidspunkt var ret usædvanligt.
Peter Lassen Schmidt’s første lastvogn o. 1921,
var en ”Mack AC Bulldog”, der blev fremstillet i
Perioden 1917-1938
Peter Lassen Schmidt med sit ”International”
lastvognstræk o. 1928
1928 - Tidsbilleder fra Toftlund:
Modersmaalet den 19 juli:
Toftlund Sogneraad holdt forleden Møde, ved hvilket Arbejdet med nogle Reparationer ved
Sognets Skoler overdroges forskellige Haandværkere. Levering af Brændsel til Skolerne
overdroges Købmand Truelsen til følgende priser pr. 1.000 kg: Vestfalske Cinders 38,25 Kr.,
Ærtekoks 42 Kr. og Nøddekul 30,50 Kr. Et Andragende fra Vognmand Holm, Aabøl, om
Oprettelse af en fast Fragtbilrute Toftlund – Haderslev, kunde ikke anbefales. For lukkede
Døre behandledes en Række Aldersrente- og Skattesager.
Side 9 af 29
I Toftlund Lystskov afholdes en Skovfest Søndag Eftermiddag med Koncert af et 4 Mands
Orkester. Om Aftenen bliver der Dans i et Telt; ved ugunstigt Vejr i Centralhotellet.
1930 - Ved døtrene Tove Margrethe og Helga Caroline’s dåb var Peter Lassen
Schmidts stilling ifølge kirkebogen ”Chaffeur”.
- Peter Lassen Schmidt var chauffør for ”Toftlund Trælasthandel”, hvis indehaver var hans bror Lassen Schmidt.
1931 - Peter og Alma Lassen Schmidt overtog den nyopførte villa ”Osnok”, Nyvej 3 i
Toftlund.
Villaen ”Osnok”
Side 10 af 29
Nørre Rangstrup og Hvidding Herreders Folkeblad (Toftlund og Omegns Folkeblad) – 27 juli 1928
Bemærk bekendtgørelser, øverste venstre hjørne.
Side 11 af 29
Nørre Rangstrup og Hvidding Herreders Folkeblad (Toftlund og Omegns Folkeblad) – 27 juli 1928
Side 12 af 29
Ifølge Dagbogen for Retskreds Nr. 91, Nørre Rangstrup og Hvidding Herreder:
Betinget Skøde.
Underskrevne Tømmerhandler Lassen Schmidt, Toftlund sælger og skøder herved til Chauffør Peter Lassen Schmidt, Toftlund den mig tilhørende Ejendom indført i Tingbogen for Toftlund (Ejerlav) Bind VIII, Blad 164 Art. Nr. 362 af Areal 0.0287 ha.
Under Overdragelsen, der sker med de samme almindelige Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed jeg har ejet den solgte Ejendom, er indbefattet dennes rette Til- og
Underliggende med paastaaende Bygninger disses mur- og sømfaste Tilbehør, herunder
Kakkelovne, Komfur og alle ledninger, alt som Køberen paavist.
Overtagelsen har fundet sted, hvoraf følger at Køberen i Ildsvaadestilfælde hæver
Assurancesummerne til vedtægtsmæssig Anvendelse.
Den 1’ Juni 1931 er Skæringsdag med Hensyn til de paa Ejendommen hvilende Skatter og
Afgifter.
Købesummen er fastsat til Kr. 9.500,- skriver Ni Tusinde Fem Hundrede Kroner, der skal
berigtiges paa følgende Maade.
Kontant betales ved det endelige Skødes Udstedelse, den 1’ September
1931
Restkøbesummen
Kr. 2.000.Kr. 7.500,-
lader Sælgeren blive indestaaende i Ejendommen paa Betingelse af at Køberen straks søger
Kreditforeningslaan størst muligt, hvilket Laans Hovedstol skal afbetales og afskrives paa
Restkøbesummen, saaledes at Sælgeren bærer Kurstabet. For hvad der herefter maatte
restere af Restkøbesummen udsteder Køberen til Sælgeren et Pantebrev med 2’ Prioritets
Panteret i den solgte Ejendom, næstefter det omhandlede Kreditforeningslaan. Pantebrevet
forrentes med 5% p.a. i hver 11’ Juni og 11’ December Termin. Det er uopsigeligt fra
Kreditor’s Side undtagen i Tilfælde af Ejerskifte, hvor det straks forfalder til Udbetaling.
Pantebrevet skal udstedes senest den 1’ September 1931, samtidig med den kontante
Købesum’s Erlæggelse og det endelige Skødes Udstedelse.
Skødet er betinget af Købesummen’s Berigtigelse som fornævnt. Alle i Forbindelse med
dette Skødes Tinglysning, Stempling og Oprettelse forbundne Omkostninger samt med det
omhandlede Kreditforeningslaans Optagelse forbundne Omkostninger betales af Sælgeren
Alene.
Paa Tro og Love ansættes den solgte Ejendom’s Værdi til Købesummen. Medunderskrevne
Ægtefælle samtykker herved i den skete Ejendomsoverdragelse.
Toftlund, den 27’ Maj 1931.
Som Sælger:
sign. Lassen Schmidt
sign. Margarete Schmidt
Som Køber:
sign.Peter Lassen Schmidt
Underskrevne bevidner herved, at foranstaaende Underskrifter er ægte, at Datoen er rigtig,
samt at Sælgeren er myndig.
Sagfører cand jur. B. Haastrup, Toftlund
Det attesters herved at af Trælasthandler Lassen Schmidt til Vognmand Peter Schmidt
iToftlund solgte Ejendom har en Ejendomsskyld af 5.700.- Kr.
Toftlund Sogneraad, den 1. 6. 1931, N. Simonsen
Side 13 af 29
Fv.. Marie Rosalie, Helga Caroline, Peter, Tove Margrethe,
Magda Aboline og Kristen – Julen 1933
1935 - Omkring den tid havde Alma Frieda i Toftlund besøg af sin lillesøster Agnes og de sendte
sammen et postkort til deres storesøster Petra Martens/Rasmussen i Frederiks imellem Herning og Viborg. På postkortet er afbildet Alma Frieda og Peter Lassen Schmidts nyerhvervede villa ”Osnok” på Nyvej i Toftlund.
Herzlich Glückwünsch zu deinem Geburtstag sendet Dir dein Schwester
Agnes. Bin Heute i Toftlund. Habe ja klein K.H. abgeholt, er fühlt sich
ganz wohl hier. Fahre Morgen nach Hornslet. Du komst wohl den bald
nach dort.
Her sender vi dig et helt nyt hus til din fødselsdag, flot ikke. Alma
1943 - De flyttede op i ejendommen på Grønningen i Toftlund, der hvor Brugsen i
dag ligger. Peter Lassen Schmidt forpagtede ejendommen af sin bror Lassen
Schmidt og dermed gik endelig Peter Lassens store drøm, om at være selvstændig ”Landmand” og ”Hesteavler”, i opfyldelse.
Ejendommen på Grønnigen i Toftlund – I dag er Superbrugsen
placeret på grunden – Tegnet af Jens D. Andersen og
originalen findes i Superbrugsen i Toftlund
- I den tid, Peter Lassen Schmidt havde ejendommen på Grønnigen i Toftlund, var han ofte
afløserchauffør for Toftlund Trælasthandel A/S. Undertegnede har ofte været med ham til
Haderslev, Aabenraa og Sønderborg for at hente tømmer, der var ankommet dertil med skib
Side 14 af 29
og til Egernsund-Alnor området for at hente tegl.
Peter Lassen Schmidt, som afløser-chauffør på
Toftlund Trælasthandel A/S ’s Bedford, o. 1948
- Peter Lassen Schmidt var igennem hele sit liv meget heste-interesseret og avlede en del heste af Oldenborg – og Frederiksborg-racerne, der egnede sig både til at være arbejds- og rideheste.
Peter Lassen Schmidt var også en særdeles habil rytter og derfor var han også medlem af
Toftlund Ringriderforening og deltog som aktiv rytter til op i en meget høj alder. Han opnåede
at blive ”Konge” adskillige gange og et af årene, hvor han blev ”Konge”, havde han den glæde også at se sine to sønner Kristen og Peter placeret som henholdsvis ”Kronprins” og
”Prins” – og det var noget af en begivenhed i Toftlund.
Peter Lassen Schmidt som aktiv ringrider-rytter – o.1950
Også Foreningens organisatoriske arbejde tog Peter Lassen Schmidt del i, hvor han igennem årene havde en del tillidshverv, eksempelvis var han foreningens kasserer i begyndelsen af 1950’erne.
Kronen på værket blev Peter Lassen Schmidt’s udnævnelse til Æresmedlem i Toftlund Ringriderforening og indbydelsen som Æresgæst til Foreningens 60 – og 70 Års jubilæum i henholdsvis 1957 og 1967.
Side 15 af 29
Æresmedlemmer af Toftlund Ringriderforening –
Peter Lassen Schmidt, lænende sig op ad vognen og
siddende i vognen th. Hans Hegelund – sandsynligvis
ved Ringriderforeningens 70 års jubilæum i 1967
Peter Lassen Schmidt, sammen med sine ”kære heste”
1946 - Den 1 sep. blev villa ”Osnok” på Nyvej solgt til landinspektør J. Raunkjær.
Ifølge Tingbogen for Toftlund, Bd. X, Bl. 5:
BETINGET SKØDE.
Underskrevne, Landmand Peter Schmidt, Toftlund, sælger og overdrager herved til
Landinspektør J. Raunkjær, Toftlund
Den mig tilhørende beboelsesejendom Art. Nr. 362 Bd.X Bl.5 Toftlund By og Sogn, beliggende Nyvej, af Areal 0.02.87 ha., med de derpaa værende Bygninger med grund-, mur- og
nagelfaste Tilbehør, derunder Kakkelovne, Komfur, indmuret Gryde og elektriske
Installationer, alt som det er og forefindes og som det er forevist Køberen, idet Sælgeren
ikke indestaar for Mangler af hvad Art nævnes kan, derunder navnlig ikke for Angreb af
Svamp eller Husbukke.
Ejendommens Hegn og Plantninger medfølger i Handlen.
Vilkaarene er følgende:
1.
Ejendommen er overtaget i Dag og henligger fremtidig for Køberens Regning og Risiko i
enhver henseende, derunder navnlig ogsaa saaledes, at han i tilfælde af Ildsvaade
oppebærer Assurancesummerne til vedtægtsmæssigt Anvendelse.
2.
Overtagelsesdagen er Skæringsdag for Skatter og Afgifter samt Indtægter og Udgifter,
hvorved bemærkes, at Køberen er bekendt med det om Ejendommen indgaaende Lejemaal,
som han overtager, ligesom han selv skal sørge for Opsigelse af Lejeren.
3.
Ejendommene overdrages med de samme Rettigheder og Forpligtelser hvormed den har
tilhørt Sælgeren, idet vi særlig bemærker, at der ikke iflg. Tingbogen paahviler Ejendommen
Servitutter eller lignende Byrder.
4.
Eventuelle Krigsforsikringsbidrag betaler Sælgeren.
5.
Købesummen andrager 20.000 Kr., hvilke Tyve Tusinder Kroner, oo Øre er afgjort ved, at
Køberen har forpligtet sig til at overtage eller indfri og fra Dato forrente den i Ejendommen
indestaaende Prioritet til
Side 16 af 29
Jydsk Husmandskreditforening
Til Rente 4½ % p.a. og med statutmæssige Forpligtelser, idet betalte Afdrag
og eventuelle Reservefondsandele tilkommer Køberen,
kontant har betalt samtidig hermed
medens Restkøbesummen
5.800,oo Kr.
10.200,oo Kr.
4.000,oo Kr.
er afgjort ved, at Køberen til Sælgeren har udstedt Pantebrev, stort 4.000 Kr., med Prioritet
næst foranstaaende Prioritet til Kreditforeningen, at forrente med 4½ % p.a. der betales med
Halvdelen i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. December Termin 1946
for det da forløbne Tidsrum. Kapitalen afdrages med 200 Kr. hver Termin, første Gang i 11.
Juni Termin 1947. Kapitalen er i øvrigt opsigelig fra Debitors Side med et halvt Aars Varsel til
en Termin, men uopsigelig fra Kreditorrs Side, idet dog Kapitalen forfalder til fuldstændig
Udbetaling uden Opsigelse i Tilfælde af Ejerskifte eller Misligeholdelse.
6.
Alle Omkostningerne vedr. dette Skøde deles lige mellem Parterne, Sælgeren betaler
Kommissionssalæret, medens Køberen alene betaler Omkostningerne ved Overtagelsen.
7.
Vi erklærer paa Tro og Love, at der ikke paa Ejendommen findes Skov eller fredsskovpligtig
Grund, at Sælgerens Hustru ikke bebor Ejendommen eller benytter denne til Erhverv, samt at
Overdragelsen sker direkte fra Sælger til Køber uden mellemliggende Aftale med
Tredjemand.
8.
Vi bemærker at Sælger er indforstaaet med, at Pantebrevet ikke p.t. kan lyses fuldt ud,
hvorfor Afdragene først vil være at afskrive paa den utinglyste Del af Pantebrevet.
Toftlund den 31 August 1946.
Som Sælger: Peter L. Schmidt
Som Køber: J. Raunkjær
Til Vitterlighed om Underskrifternes Ægthed, Dateringens Rigtighed og Underskrivernes
Myndighed, samt tillige som Anmelder til Lysning af Skødet som Erklæring paa Tro og Love,
at Parternes foranstaaende Erklæring, saavidt det er mig bekendt, er i Overensstemmelse
med de faktiske Forhold:
V. Petersen, Landsretssagfører, Toftlund.
At fornævnte Ejendom Art. Nr. 362 i Toftlund By og Sogn ved Vurdering pr. 1/10 1945 under
Løbe Nr. 252 er ansat til Ejendomsskyldværdi 7.000 Kr., heraf Grundværdi 400 Kr.,
attesteres herved Fradragsbeløbet i Henhold til § 5 2.Stk. i Lov af 20 Maj 1933 om
Grundstigningsskyld udgør o Kr.
Haderslev Amtsstue, den 4. Sep. 1946.
R. Jensen, F.
Sørensen, F.
ENDELIGT SKØDE.
Idet Købesummen nu er berigtiget, skøder og endelig overdrager jeg, Peter Schmidt, herved
til J. Raunkjær Ejendommen Art. Nr. 362 Bd.X Bl.5 Toftlund By og Sogn, af Areal 0.02.87 ha.
paa de i øvrigt i foranstaaende betingede Skøde omhandlede Vilkaar.
Toftlund, den 9 Sept. 1946.
Peter L. Schmidt
Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed, Dateringens Rigtighed og Underskriverens
Myndighed:
V. Petersen, Landsretssagfører, Toftlund.
1961 - De byggede et nyt hus oppe i ”Sønderbyen” i Toftlund, hvor de skulle nyde
deres otium.
Side 17 af 29
I den tid, de boede der, hjalp Peter Lassen Schmidt ofte nogle af deres bekendte, der var landmænd, med markarbejde, hvor han var traktorfører; hvilket han nød og var en lille smule stolt af, trods det han ikke ville bruge traktor
på ejendommen på Grønnigen; men kun heste.
Alma Frieda og Peter Lassen Schmidt sammen med deres børn på
Peter Lassen Schmidt’s 70 års fødselsdag i 1963 fv.: Helga Caroline,
Tove Margrethe, Kristen, Marie Rosalie, Peter og Magda Aboline
1963 - 23 dec. døde Alma Frida Schmidt, f/Rasmussen og begravelsen fandt sted
den 28 dec., 1963 i Toftlund Kirke ved Pastor Lassen.
Nekrolog i Jydske Tidende den 24 dec. 1963 for Fru Alma Schmidt, Sønderby, Toftlund:
Mandag aften er fhv. landmand Peter Lassen Schmidts hustru, fru Alma Schmidt, Sønderby,
Toftlund, pludselig død, ramt af en blodprop ved hjertet. Udfor Toftlund Skole blev hun syg,
og en forbipasserende tilkaldte Falck-Zonen. I en ambulance blev hun kørt til dr. Schmidt,
der konstaterede, at døden var indtrådt. Fru Alma Schmidt overleves foruden af sin mand af
seks børn, to sønner og fire døtre, for hvem hun var en ualmindelig god hustru og kærlig moder. Sønnerne er overbetjent Chr. Schmidt, Tønder og Peter Schmidt er murermester i Toft
lund. Døtrene er gift og bosiddende. Marie er gift med værkfører Thomsen, Auning Kartoffelmelsfabrik, Magda med matrikeltekniker Mathias Juhl, Toftlund, Helga med boghandler
Hansen, Ålborg, og Tove er ugift og ansat i Handelsbanken i København. Afdøde blev 73 år.
I følge ”Jydske Tidende:
Lørdag eftermiddag begravedes fhv. landmand Peter Lassen Schmidts hustru, fru Alma
Schmidt, Søndergade, Toftlund, på Toftlund kirkegård under stor deltagelse. Der var sendt et
væld af kranse. Efter salmen ”Under dine vingers skygge” talte pastor H. C. Lassen udfra en
af Brorsons julesalmer, ligesom han rettede trøstende ord til mand og børn, der lige til julen
skulle miste deres kære hustru og mor.
Ved graven forrettede pastor H. C. Lassen jordpåkastelsen og lyste velsignelsen. Kirkesangeren, Chr. Fredensborg, takkede på familiens vegne for deltagelsen.
1970 - 5 feb. døde Peter Lassen Schmidt og begravelsen fandt sted den 9 feb.
1970 i Toftlund Kirke ved sognepræst Henning Jørgen Madsen.
Nekrolog i ”Jydske Tidende” den 6 feb. 1970:
Side 18 af 29
I en alder af 76 år er fhv. landmand Peter Lassen Schmidt, Toftlund afgået ved døden.
Peter Lassen Schmidt havde i mange år den landejendom, hvor Toftlund Brugsforening nu
har til huse. Han har været en meget virksom mand. Toftlund Ringriderforening nød i mange
år godt af hans arbejdskraft. Som bestyrelsesmedlem og aktiv rytter ved de stor
ringriderstævner, gjorde han sit til, at den ældgamle sport blev holdt i hævd. Han blev for
flere år siden udnævnt til æresmedlem af foreningen. For nogle år siden mistede han sin
hustru, og det tog hårdt på den ellers så virksomme mand.
Han overleves af fire døtre og to sønner. De to af børnene bor i Toftlund, hvor sønnen Peter
Schmidt har en byggeforretning og datteren Magda er gift med matrikeltekniker Mathias Juhl.
Side 19 af 29
9. (LS.X.4.2) Peter Lassen Schmidt.
Et postkort fra Königsberg til broderen Lassen Schmidt
Feldpost
Abs.: M.K.W. Schmidt, Königsberg, F.H. Lazarett, St. ...
Kjære Lassen!
Schütze Lassen Schmidt
II M.G. Kompagnie
Feltlazarett 112
Latte II
Feldpost 352
Inft. Reg. 357
Takker mange gange for brevet.
Hermed sender jeg dig dette billede, som ikke er så godt
Din broder Peter
”Den store krig”, som den kaldes, brød ud den 28 juni 1914, hvor 60 millioner
mænd drog i krig og heraf kom 9 millioner mænd ikke tilbage igen, da krigen
sluttede den 11 nov. 1918. Alene i slaget ved Somme i Frankrig, der
indledtes den 1 juli 1916 og sluttede 4 måneder senere, omkom der 1
millioner mænd.
30.000 sønderjyder deltog i I Verdenskrig, 5.300 faldt, 2.476 blev
krigsinvalider, 4.000 blev krigsfanger, 1.506 kvinder blev enker og 3.142 børn
blev faderløse.
Alene i Toftlund Sogn faldt der i I Verdenskrig 370 mand ud af sognets 1700
indbyggere og dertil kom en stor del Krigsinvalider. (Kilde: side 30 i ”Bogens Højskole” af
Lis Mikkelsen)
Efterfølgende var Peter Lassen Schmidt medlem af DSK, Toftlund Afdeling
(Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere).
Avisudklip fra Toftlund omkring Genforeningen
Side 20 af 29
Hejmdal,
Tirsdag den 27. Januar, 1920
Hejmdal,
Fredag den 28. Maj, 1920
Modersmaalet
Torsdag den 17. September, 1920
Hejmdal
Lørdag den 9. April, 1921
1921 - Ifølge FT var Peter Lassen selvstændig vognmand i Toftlund.
1925 - Ifølge FT var Peter Lassen selvstændig vognmand i Toftlund.
1930 - Ifølge FT var Peter Lassen ansat som chauffør hos Toftlund Trælasthandel,
der var ejet af broderen Lassen Schmidt.
Side 21 af 29
Dannevirke Tirsdag den 16 April 1940
1943 - Den 19 sept. blev den første af deres børn viet og det var Marie Rosalie
Schmidt der hos sognefogeden i Toftlund blev viet til Knud Ejnar Thomsen.
- Ifølge Helga Caroline Schmidt så blev vielsen indgået af tvungne omstændigheder, og annonceret for familien på et sent tidspunkt, så det var en smule kaotisk.
Kort tid før brylluppet havde bedstemor og bedstefar besøg af oldemor (bedstefars mor) og
tante ”Tinne” fra Schleswig (bedstefars storesøster), hvor de sad og sludrede ude i køkkenet.
Da klokken blev 1200 skulle bedstefar som sædvanlig høre Pressens Radioavis i daglig-stuen, så blev der normalt krævet absolut ro, og hvor han så bogstavelig talt sad med hovedet
inde i radioen.
Men denne dag valgte han at lukke døren ud til køkkenet og da radioavisen var færdig
vendte han tilbage til de tre damer i køkkenet, der alle tre sad og græd. Bedstefar spurgte
så, hvad de sad og ”flæbede” over og alle tre damer snøftede i kor: ”ja, men det var jo det
med ”Søster” (Marie Rosalie)”. Bedstefar svarede dem med: ”hold op med jeres ”flæberi” og
for øvrigt hvordan blev i alle tre gift”.
Det undrer mig, at bedstemor også græd, for hun var ikke sådan at slå ud; men hun har nok
på ’en eller anden vis følt sig forpligtiget til at deltage i ”grædekoret” og har så anvendt
”krokodilletårer”.
Nå ja, senere hen har resultatet af projektet så vist sig, at have været en stor succes.
1943 - Søndag den 24 okt. kom deres første barnebarn Finn Holsgaard Thomsen,
søn af Marie Rosalie Schmidt og Knud Ejnar Thomsen til Verden.
1946 - Den 1 sep. blev villa ”Osnok” på Nyvej solgt til landinspektør J. Raunkjær
- I den tid, Peter Lassen Schmidt havde ejendommen på Grønnigen i Toftlund, var han ofte
afløserchauffør for Toftlund Trælasthandel A/S. Undertegnede har ofte været med ham til
Haderslev, Aabenraa og Sønderborg for at hente tømmer, der var ankommet dertil med skib
og til Egernsund-Alnor området for at hente tegl.
Side 22 af 29
Dannevirke, Torsdag den 30 Juli, 1953
Carl Christensen og Kirstine var naboer til Maskinstationen i Toftlund, hvor han ofte passede
telefonen og jeg kom meget i deres hjem.
-
Nogle anekdoter og erindringer om bedstemor og bedstefar:
- Kort tid efter Genforeningen var der folketingsvalg, tiden var kaotisk, ligeså informationerne og bedstemor havde ikke haft tid og lejlighed til at sætte sig ind i de nye danske partier.
Så da hun stod i valgboksen med stemmesedlen i hånden og så, at der var et parti, der hed
”Det slesvigske parti”, så tænkte hun, det må lige være det rette parti for mig, så krydset blev
sat der. Først efterfølgende blev hun klar over, at det var det tyske mindretals parti, hun havde stemt på.
- Trods det bedstemor udelukkende havde gået i tysk skole, så var hun rigtig god til at skrive
dansk, så det blev til en masse gode og interessante breve med en flot håndskrift. Men ind
imellem kunne der være nogle ”kiksere”, som for eksempel da Anette Merete Juhl var blevet
undfanget, så sendte bedstemor nogen tid derefter et brev til familien, hvori der blandt andet
stod: ”Jeg tror nok der er ”olie” i mosen henne hos familien Juhl”. (Olie og ugler udtales på
samme måde på sønderjysk).
- Trods det at bedstemor var meget dansksindet, så husker jeg tydelig hun af og til anvendte
nogle tyske sætninger som: ”Wir wollen der alte Kaiser Wilhelm widerhaben” (Vi ønsker de
gode gamle dage tilbage) og ”Viel Geschrei aber wenig Wolle” (Megen skrig; men kun en
smule uld – i forbindelse med fåreklipning)
- En gang i 10-12 års alderen, da jeg var på ferie hos dem sammen med Palle fra Tønder, begik Palle i mine øjne ’en eller anden lille dumhed, jeg husker ikke hvad. Min bemærkning til
Palle derover var: ”din store bonde”, det overhørte bedstefar og jeg skal love for det fik konsekvenser i form af, at jeg af bedstefar fik en kraftig lektion i, at han ikke ’en gang til ville
høre fra min mund, at jeg brugte ordet ”bonde” som skældsord og endvidere blev jeg erindret
om hvad min ”æt” nedstammede fra. Det er den eneste gang jeg erindrer, at bedstefar har irettesat mig. For øvrigt så brugte bedstefar altid titlen ”landmand”.
- Et par år efter bedstemors død besøgte jeg bedstefar i Toftlund og en dag, sammen med
hans veninde Grethe Horsbøl, tog vi en tur til Kollund for at tage en tur over til Flensborg
med ”æ spritter”.
Derefter tog vi til Sønderborg, hvor vi ville besøge et sted der hedder ”Verdens Ende” og
Side 23 af 29
som jeg cirka 10 år forinden havde besøgt på en ”hike” (vandretur) sammen med spejderne
og når en strækning er tilbagelagt til fods, så har man ruten i tydelig erindring i lang tid frem
over.
Så da vi kom over Kong Christian X’s Bro, ville bedstefar have, at vi skulle svinge til venstre
og jeg ville svinge til højre og køre under broen langs med sundet. Ifølge bedstefar så kunne
det ikke lade sig gøre – jo, det kan, svarede jeg ham. Derefter blev hans toneleje hævet nogle oktaver og han sagde: ”At nu skulle jeg ikke begynde at lære ham noget om Sønderborg,
for her havde han igennem mange år kørt med lastbil, så Sønderborg kendte han ud og ind
som sin egen bukselomme.”
Vi fortsatte på den rute jeg havde fastlagt, jeg var jo fører af motorkøretøjet og under broen
kom vi, hvorefter bedstefar kommenterede, at det var noget, der var lavet inden for de sidste
par år, da underkørslen ikke eksisterede da han kørte i Sønderborg. Men underkørslen er
etableret sammen med broen, der blev opført i perioden 1925-30. For øvrigt, på hjemturen
lagde vi vejen forbi hans fødehjem, gården i Hydevad.
- Nogle dage førend Dorte Hansens konfirmation i Aalborg besøgte bedstefar os i Auning og
om fredagen skulle jeg så køre ham til Aalborg, hvor vi var inviteret til middag hos Lajla og
Jørgen og det var hans første besøg der.
Efter middagen fik vi serveret en ”støvle” i sofagruppen. En ”støvle” er en kande med en
blanding af porter, snaps, pernod, citronvand og andre gode sager. Efter at bedstefar havde
drukket et glas ad dette fluidum, bemærkede han kraftigt, at det ”saftsuseme” var noget godt
hvidtøl, de havde her i Aalborg, Pinlig tavshed og ingen nænnede at fortælle ham hvad det
var, at han drak, så han forblev i troen, at det var noget godt hvidtøl, man havde i Aalborg.
Efter at bedstefar havde indtaget en tre glas af det gode hvidtøl, skulle jeg køre ham ud til
familien Hansen i Hasseris og for at drive lidt ”gæk” med ham, sagde jeg, at jeg ikke var sik
ker på at kunne finde vejen ud til dem, hvortil bedstefar bemærkede overbevisende, at det
skulle jeg ikke bekymre mig om, for den kendte han udmærket. Resultatet blev at vi endte i
Aalborg Øst og Hasseris ligger i den vestlige del af Aalborg. Så jeg foreslog ham om vi ikke
skulle prøve den vejretning, jo det var nok en god ide, mente bedstefar og på den måde blev
vi ved, indtil vi endelig endte på Benediktevej i Hasseris. Men jeg tror nok, at han
efterhånden blev klar over, at jeg drev gæk med ham.
- Når Jørgen Christensen også kaldet prins Jørgen var på besøg i Toftlund aflagde han altid
en visit hos bedstemor og bedstefar og en gang i sidste halvdel af halvtredserne overværede
jeg et sådant besøg.
Som altid var han elegant påklædt, i sommerhabit, hvid skjorte og slips, ur-lænke, slipsenål,
manchetknapper og store ringe, alt sammen i guld.
Han fortalte om nogle af hans meritter, og for mig var det aldeles spændende at lytte dertil,
men der gik ikke lang tid førend bedstemor sagde: ”Nå! ”Jörgen” nu overdriver du vist”.
Men Jørgen fortsatte blot uanfægtet med sine meritter og jeg lyttede intenst, det var jo ikke
hverdagskost for mig at sidde til bords (køkkenbordet) sammen med en så spændende per
son.
Snart afbrød bedstemor igen fortællingen med: ”Nu overdriver du vist igen ”Jörgen”” og med
den sætning afbrød bedstemor efterfølgende ikke så få gange prins Jørgens fortællinger.
For mig blev det en dag jeg aldrig glemmer.
Side 24 af 29
Kilde: Toftlund Sogn i billeder 1920-1940, side 28
Side 25 af 29
10. Familien Peter Lassen Schmidt’s ”triumfer” ved
ringridningen i Toftlund
Ringridningerne, der blev afholdt i Toftlund, var blandt de mellemstore, der
blev afholdt i Sønderjylland, kun overgået af Sønderborg, Aabenraa,
Haderslev og Tønder.
Peter Lassen Schmidt var en særdeles habil rytter, og derfor var han også
medlem af Toftlund Ringriderforening og deltog som aktiv rytter til op i en
meget høj alder. Han opnåede at blive ”Konge” adskillige gange og et af
årene, hvor han blev ”Konge”, havde han den glæde også at se sine to sønner
Kristen og Peter placeret som henholdsvis ”Kronprins” og ”Prins” – og det var
noget af en begivenhed i Toftlund.
1919 - Peter Lassen Schmidt lagde hårdt ud, lige efter hjemkomsten fra deltagelsen i
I Verdenskrig med at erobre en 1. plads.
Dannevirke,
onsdag den 18. juni, 1919
1921 - Peter Lassen Schmidt fik ved mandagsridningen en 4. plads blandt 78 ryttere.
1923 - Vognmand Peter Lassen Schmidt fik om søndagen en 1. plads (Konge) og om
mandagen en 2. plads blandt omkring 100 ryttere.
1924 - Peter Lassen Schmidt fik om søndagen en 4. plads og om mandagen en 7.
plads blandt omkring 100 ryttere.
1925 - Peter Lassen Schmidt fik om mandagen en 4. plads blandt 90 voksne ryttere.
1926 - Peter Lassen Schmidt fik om mandagen en 6. plads og Kristen Schmidt en 4.
plads blandt drengene. Der deltog i alt 100 ryttere.
1927 - Kristen Schmidt en 2. plads. Der deltog i alt 120 ryttere.
1928 - Peter Lassen Schmidt fik om søndagen en 3. plads og Kristen Schmidt en 1.
Plads (Konge) blandt drengene og om mandagen fik Peter Lassen Schmidt en
3. plads og Kristen Schmidt igen en 1. plads (Konge) blandt drengene.
Side 26 af 29
Nørre Rangstrup og Hviding Herreders Folkeblad,
fredag den 7. juni, 1928
1929 - Vognmand Peter Lassen Schmidt fik om mandagen en 1. plads (Konge)
blandt yngre ryttere, Kristen Schmidt en 1. plads (Konge) og Peter Lassen
Schmidt en 6. plads blandt drengene.
1930 - Peter Lassen Schmidt fik en 3. plads og Kristen Schmidt fik en 3. plads
blandt drengene.
1931 - Det var året, som der er blevet talt meget om i familien, Peter Lassen Schmidt
blev konge (1. plads) blandt ældre ryttere, Kristen Schmidt blev kronprins (2.
plads) og Peter Lassen Schmidt, jun. blev prins (3. plads) blandt drengene.
Der deltog i alt 74 ryttere.
Hejmdal, Tirsdag den 9. juni, 1931
1932 - Peter Lassen Schmidt, jun. fik en 1. plads blandt drengene. Der deltog i alt
67 ryttere.
Side 27 af 29
1933 - Peter Lassen Schmidt fik en 6. plads.
1934 - Kristen Schmidt fik en 7. plads.
1935 - Kristen Schmidt fik en 5. plads.
1936 - Kristen Schmidt fik en 6. plads.
1940 - Peter Lassen Schmidt fik en 1. plads blandt ældre ryttere.
1942 - Peter Lassen Schmidt fik en 5. plads blandt ældre ryttere.
1943 - Peter Lassen Schmidt fik en 3. plads blandt ældre ryttere.
1945 - Peter Lassen Schmidt fik en 4. plads blandt ældre ryttere.
1949 - Peter Lassen Schmidt fik en 4. plads blandt ældre ryttere.
1950 - Peter Lassen Schmidt fik en 1. plads (Konge) blandt ældre ryttere.
Dannevirke, Tirsdag den 20 Juni, 1950
NB! Oversigten er ikke komplet, da det ikke har været muligt, at finde alle års resultats
lister i avisen.
Også Foreningens organisatoriske arbejde tog Peter Lassen Schmidt del i,
hvor han igennem årene havde en del tillidshverv, eksempelvis var han foreningens kasserer i begyndel-sen af 1950’erne. Kronen på værket blev Peter
Lassen Schmidt’s udnævnelse til Æresmedlem i Toftlund Ringriderforening og
indbydelsen som Æresgæst til Foreningens 60 – og 70 Års jubilæum i
henholdsvis 1957 og 1967.
Side 28 af 29
Peter Lassen Schmidt som aktiv ringrider-rytter – o.1950
Fra Ringriderforeningens 60 års jubilæum i 1975, ses fra venstrePoul Kjærgaard,
Peter Lassen Schmidt, kusk Aage Geil (1913-89) Johan H. Fabricius og Hans Hedelund
Kilde:Toftlund Sogn i Billeder, 1940-1960, Bind 3, side 67
Æresmedlemmer af Toftlund Ringriderforening – Peter LassenSchmidt, lænende
sig op ad vognen og siddende i vognen th. Hans Hegelund – sandsynligvis ved
Ringriderforeningens 70 års jubilæum i 1967
Side 29 af 29