1. No category

KIRKE OG SOGN
Råby-Sødring
?o
f:
' li;l
r.å
," -r&
l
Det lænses vi efter
Nr. 2 . Marts - maj 2011
'
56. åxgang
I anledning af
Mariae Bebudelse
Det var langt oppe i Sverige - i en lands-
SOGNEPR,lf,ST
Uffe Espelund Klausen,
Råby Præstegård,
Toftevejen 1, Råby, 8970 Hawdal.
Tlf.86 47 30 19. Fax 86 47 30 27.
E-mail
: [email protected]
Ingen fast træffetid. Man kan altid henvende sig. Fri: 26103-21 103;
161 04-20104; 0 l/06- 08/06.
Embedet passes da afpræsten
tlf. 86 47 46 97.
i Gjerlev,
GRAVERE, Råby
Graver Niels Ole Engsig
Toftevejen 29, Råby, 8970 Havndal.
Tlf.27 81 06 01 eller 87 77 00 75.
Gravermedhjælper i Råby
Ruth Hansen,
Færgevej 38, Udbyhøj, 8970 Havndal
Tlf.30 58 21 91 eller 86 47 22 18.
GRAVERE, Sødring
Graver Ruth Hansen
Færgevej 38, Udbyhøj, 8970 Havndal
Tlf.30 58 21 9l eller 86 47 2218.
Gravermedhjælper i Sødring
Torsten Hauch,
Midtvasen 2l,U dbyhøj, 8970 Havndal
Tlf.23
30 21 12
ORGANIST
Ulf Espelund Klausen,
Niels Jensensvej 8, 1. sal, vær. 98
8000 Århus
C.Tlf.29 91 75
57
.
KIRKESANGERE:
Jens Arne Bugge,
Tlf.
86 47 30 26
Sune Espelund Klausen,
Ttf. 31 41 89 91
MENIGHED SRÅD SFORM,1f, ND
Råby: Kjeld O. Johnsen
Hedevej 4, Knejsted,
8970 Havndal. Tlf.86 47 64 00.
Sødring: Sognepræsten,
Toftevejen 1, Råby,
8970 Havndal. Tlf. 86 47 30 19.
Side 2
bykirke.
Siden tidemes morgen, var man lige ved at
sige, havde de haft en mærkelig og ganske
underlig skik.
Når kvindeme var kommet ca. halvvejs
op ad kirkemidtergulvet, standsede de op
og nejede. Hvorfor gjorde de det? Spurgte
man dem, hvorfor de gjorde det, kunne de
ikke give nogen forklaring, udover den, at
sådan havde man altid gjort. Sådan havde
deres mødre lært dem det, som deres mødre igen havde lært det af deres mødre: når
man gik op ad kirkegulvet i landsbykirken
og nåede til et ganske bestemt sted, sådan
ca. halvvejs oppe, så nejede man, lor sådan
havde man altid gjort, så længe nogen kunne huske. Det var den forklarine. der var!
Årene gik et efler et. og kvindeire vedblev
at neje på det bestemte sted, Efterhånden
var der gået mange år, rigtig mange år siden, uden der var gjort noget særligt ved
kirken, der var slidt på den,ja, den var ikke
fri for efterhånden at være det, man i gamle
dage kaldte for brøstfældig. Den skulle
igennem en grundig restaurering, og kirkebygningen fik, hvad vi kalder for den helt
store tur. Vi kender det så godt, alt inventaret kommer ud, lofter og vægge afrenses,
repareres, pudses op, så hele det gamle kir-
kerum, atter kan fremtræde flot og smukt.
Man gik i gang med kirkens vægge, det var
et stort arbejde, man arbejdede sig langsomt fremad, og nåede omsider frem til det
sted, ud for hvilket kvinderne standsede op
på midtergangen og nejede. Der var mange
gamle lag kalk, og da man fik set rigtig efter, var det som, der var spor af et eller andet bag de mange lag overkalkninger, for-
sigtigt fik man løsnet de mange lag, hvad
kunne der dog gemme sig ddr? Det så ud til
at være et kalkmaleri af en slags, den slags
er altid spændende. Da vi i Sødring restaurerede kirkens oprindelige våbenhus, duk-
kede der også en lille dekoration op i siden
på en af vinduesåbningerne, men i kirken i
Sverige var det noget meget mere: da alle
overkalkningerne omsider var fiernet, kom
der ganske rigtigt en kalkmaleri til syne,
og skønt det i mange omgange var kalket
godt og grundigt over, (det var, som man
partout vi1le have det kalkmaleri tildækket)
kom billedet nu efter at have være tildækket i hundreder afår frem i dagens lys, og
der var ingen tvivl, alle kunne se, hvad det
forestillede, og pludselig løstes gåden om,
hvorfor alle kvinderne, så længe nogen
kunne huske tilbage, havde nejet netop på
dette sted, det havde de. fordi kalkmaleriet
forestillede iomfru Maria med bamet.
"
"{:
det både i Råby og Sødring kirker. Men lærer Lutherdommen ikke, at der ikke må ske
påkaldelse og vrang dyrkelse af såkaldte
helgener, for Kristus alene er vor talsmand
og forbeder? Derfor væk med enhver form
fbr tilbedelse og dyrkelse afhelgener og alt
deres væsen.
Ikke mindst Jomfru Maria var genstand for
en ivrig helgendyrkelse, og derfor er kalk-
kosten blev svunget med fynd og klem af
den lutherske rettroenheds mænd i denne
svenske kirke.
Nr.r skulle der sættes en stopper for den
gamle katolske skik med at dyrke jomfru
Maria, og kalkkosten har udført nogle ekstra sving bare for en sikkerheds skyld. Nåh,
-4
'1."
'"
"å :tx "
FJ*'
'*
1l'
''** &
'::;
;;
i.
Lt':
&
t:. ',t'.
'u:-*
*'*
a
"
1"
'" *.
s*
,"
åå
#:
*F
--:
*f; ;*,
1:, så €.
\ j :-
:r5
,..
?.
.::'
Vi ser det hele for os - en kirkekamp i det
stille i 1500 tallet og fremefter. Reformationens dage gik også over Sverige, og vi
nu var ethvert spor fiernet, slut for altid
ved. hvordan man i reformationens bamdom førte sig frem over for kalkmalerier:
uden kirkegængerne. Godt nok var billedet
tildækket, men man vidste, hvad der gemte
sig bag de mange lag ka1k, og derfor gjorde
man, som man altid havde gjort: nejede.
Vi kan forestille os, hvordan der fra kirkens
kalkkosten kom flittigt, meget
flittigt i
brug, for disse kalkmalerier fremstillede
jo ofte mange, mange ting, som stred rnod
den sande lutherdom. Der var kalkmaleri
på kalkmaleri af helgener, sådan som vi har
med Mariadyrkelse.
Men man gjorde regning uden vært, dvs
mænd igen og igen er blevet raset over
disse halsstarrige kvinder i den svenske
Side 3
landsbykirke, men ligegyldigt, hvor mange
gange kalkkosten kom i sving, så blev den
taber over for sognets beboere, de gjorde,
som de altid havde gjort, også selvom de
til sidst ikke vidste, hvorfor de gjorde det!
Jomfru Maria fik sin hyldest, uanset det
ikke var i overensstemmelse med den lutherske dogmatik!
De kirkens mænd skulle nu ikke bestemme
det hele. Mon der fra begyndelsen af ikke
også har været lidt afet myndighedsoprør i
kirkegængemes aktion?
Det er så sandt, som det er sagt og skrevet, at vi ikke i den lutherske kirke, hverken den svenske eller den danske, tilbeder
Jomfru Maria eller andre helgener, for Vor
Herre Jesus er alene vor mellemmand. tals-
mand og forsoner, vi behøver ikke andre.
Det ved vi godt.
Men det forhindrer os ikke
i
at have en
dag, der bærer Jomfru Marias navn, sådan
som denne søndag gør: Mariae Bebudelses
Dag. Maria, der bliver bebudet, ffir at vide,
at Helligånden skal komme over hende, og
den Højestes kraft skal overskygge hende.
Rent faktisk har vi i Sødring Kirke et kalkmaleri af denne bebudelse, hvor vi ser, at
englen Gabriel fortæller Maria, at hun
skal føde en søn, som hun skal kalde Je-
sus. Denne søn skal kaldes den højestes
Søn, han skal være konge over Jakobs hus
til evig tid, og der skal ikke være ende på
hans kongedømme.
Uffe Espelund Klausen.
En helt almindelig gudstjeneste!
For år tilbage var der til en gudstjeneste
d6r, hvor jeg på daværende tidspunkt var
præst, mødt en svensk dame op.
Efter gudstjenesten takkede hun for at
gudstjenesten havde været helt enkel og
almindelig. Sådan var det nemlig ikke længere i hendes sognekirke i Sverige.
Jeg kom til at tænke på denne lille hændelse, da jeg for kort tid siden læste den
berømte svenske forfatter Kerstin Ekmans
trilogi "Ulveskindet".
I den tredje af bøgeme "Skrabelodder" er
præsten Ingefried kommet ti1 Jåmtland, til
den lille by, hvor den moder, hun aldrig nåede at kende, stammede fra. Efter at være
vendt tilbage til Præstegården efter en af
sine første gudstjenester banker det pludselig på døren.
Ni kvinder stod udenfor.
"Kom indenfor, sagde lngefried,..I er meget velkomne....
De satte sig ikke. En sølvhåret og meget statelig
dame der hed Ingeborg Grelsson tog til orde:
Side 4
Vi er kommet fordi vi vil have syklubben
tilbage.
De så alle sammenbidte ud, og deres talskvinde havde en bog med syklubbens regnskaber med og begyndte at gØre rede for
resuitateme. De havde fået to tusinde et
hundrede kroner ind året før og sendt dem
alle sammen ind til Røde Kors.
Man må føle at man gw Loget, sagde hun.
For bømene i hvert fald.
M tager os en kop kaffe til, sagde Ingefried
....Jeg laver lidt kaffe.
Hun fik at vide at syklubben var blevet forvandlet til en studiekreds. Da de fik kaffe,
løb stivheden af dem. Nu talte de i munden på hinanden: De ville have syklub med
højtlæsning sådan som de altid havde haft,
og de ville selv bestemme bogen, selv om
Ingefried godt måtte foreslå.
Og almindelige gudstjenester, var der
som sagde.
Har de været ualmindelige?
Ja, det har været temagudstjenester.
en
I jagttiden var der elggudstjeneste.
Der var elggevirer og graner i koret. Og
præsten var i jagtdress, Camouflagejakke
og læderbukser.
Men sådan noget vil
vi ikke have. Vi vil
Og så skulle vi holde gudstjeneste i hjemmene, for der kom ikke ret mange.
Vi skulle komme hinanden ved, sagde hun.
Være nærmere folk. Men der kom næsten
slet ingen. For alle passer jo ikke sammen.
have almindelig højmesse som i dag.
Mange har aldrig nogensinde været hos
Forrige år havde den præst som var der
hinanden. Der er jo ting som folk er blevet
uvenner over. For længe siden.
Jeg lover, at der bliver almindelige gudstjenester, sagde Ingefried. Det eneste ualmindelige bliver mine sko. Jeg har en brækket
dengang klædt sig ud som påskeheks. Hun
kom på snescooter til et bryllup på Roland
Fjellstrdms Hotel.
Et par af dem fnisede af påfundet, men
stemningen var i grunden ophidset.
Ved konfirmationen var de hvide kåber
ikke rene.
tåI."
Kerstin Ekman
fra bogen'Skrabelodder'.
Mo dern e folkekristen do m
I en temmelig kontant kronik i lGisteligt
Dagblad forleden (25022011) skriver tidligere universitetslektor Carsten Breengaard
om nutidens kirkeliv. Vi bringer et klip:
"...Modeme folkekirkekristendom er i sin
kulturelle nivellering, sin evige jagt efter
den laveste fællesnævner, sit forsøg på at
fieme ethvert dørtrin en forfalskning. Prøv
at tage en tur ud i europæisk kristendoms
historiske storværker. Sæt dig i en bil og
kør gennem Tysklands kirkebyer, videre
gennem Frankrigs og fortsæt ned i Italien,
så vii du opdage, at kristendom er en elitær
sag. Og læs den europæiske kristne kulturs
litterære frembringelser, så vil du opdage,
at du må helt op på tæeme. Og musikken!
Monteverdis Maria-messe: Gud, der selv
synger og spiller.
Det opgør med den kristne kultur, der satte
ind i 1700-ta11et, har i stadig stigende grad
haft held med den latterlige påstand, at al
religion, lige meget hvilken, befinder sig
på bongotromme-niveau. En id6, som herhjemme er blevet et fast dogme hos kulturradikale og religionshistorikere.
Gad vidst om ikke kristendommens deroute begyndte præcis ddr, hvor man fik
den id6, at nu skulle man snobbe ned mod
laveste niveau. Præcis d6r mistede kristendommen sin attraktion. Da kristendommen
Side 5
opgav sin tusindårige jagt på det sublime,
det sublime intellektuelle og kunstneriske
udtryk for evangeliet, præcis ddr lagde man
et sædekom i menneskers sind. Sædekornet til den plante, som vi i dag ser i fuldt
flor.
Spørgsmålet har dog også vokset sig stort:
Hvorfor kommer vi dog her? Her er ikke
fugls føde. Her ffir vi jo intet at vide, som
hæver os op, giver os nye indsigter! Det er
den modeme folkekirkelige gudstjenestes
eneste virkning: Når man går ud af kirken,
føler man sig dummere, end før man gik
måske var det plejehjem, hun legede med
os. D6r taler man jo også ned til mennesker.
Kære folkekirke, prøv at hæve niveauet.
Send spaghettien hjem i samtale-køkkenet.
Præster, prøv at læse lidt udfordrende litteratur. Vi har nu i mere end en menneskealder hørt om evangeliet som "Radiseme",
ind.
gøre sig klart, at infantilisme er et voksenfænomen. Bøm er ikke infantile. De vil op,
de vil frem. Infantilisme er voksnes dumhed og dovenskab og uvilje til at tage sig
sammen for at finde noget, som man ikke
har. Det er denne dovenskab, der er blevet
folkekirkens ideologi. Slap al venner, Gud
Er det virkelig meningen, at gudstje-nesten
skal føles som en fornætmelse?
Jeg deltog
i
sommer
i
en folkekirkelig
gudstjeneste, hvor den unge, kvindelige
præst havde ændret i partituret. Kun lidt,
men helt i overensstemmelse med tidens
infantilisme. Liturgiens ord om, at "apostelen Paulus skriver i sit brev til menigheden
i ..." var erstattet med "Jeg vil læse for jer".
Kirke og gudstjeneste som børnehaveklasse. Præsten havde måske ikke gjort sig helt
klarl, at hun var den eneste under 60. Men
som "Pippi Lang-strømpe" og andet fra
bømeværelset.Vi gider ikke mere. Vi gider
heller ikke mere musikken som Kim Larsen, og fri os fra den rytmiske musiks indtog i kirken. Den er jo alle steder.
Og måske skulle infantilismens profeter
elsker os barel Der var tider i kristendommens lange historie, hvor dovenskab var
en afde store synder. Folkekirken har gjort
dovenskab
til
en dyd.
Dr. theol Carsten Breengøard
Bededag, den 20. maj 2017, forventes
følgende konfirmeret i Sødring Kirke kI. 9.30:
Nikolaj Anker Bugge
Jens Petter Møller Hansen
Sødring Bygade 24,
Sødring
8970 Havndal
Kronborgvej 3
Dalbyover
8970 Havndal
Malene Sanddahl Jensen
Færgevej 1,
Udbyhøj
8970 Havndal
Trine Jensen
Østerled 12,
Udbyhøj
8970 Havndal
Side 6
Bededøg den 20. muj 2011 forventes
følgende konfirmeret i Råby Kirke kl. 11.15:
Emilie SchibyAmstrup
Hedevej 15,
Krejsted
Christoffer Andres Fåborg Christensen
Udbyhøjvej 649, Råby
8970 Havndal
8970 Havndal
Kathrine Kronholm Jensen
Kasper Brøgger Andersen
Præstebakken 9
Ø. Tørslev
8983 Gjerlev J.
Sandra Maar Andersen
Østergade 14
Ø. Tørslev
8993 Gjerlev
Skægsbjergvej 3 l. Råby
8970 Havndal
Stine Ellegård Jensen
Vinkelvej I
8970 Havndal
Lasse
J
Mikkel Ravnholt Bay- Schmidt
Jørgensen
Jonas Winther Nielsen
Grejsvang 63,
Grejsvang 45
Dalbyover
8970 Havndal
Jonas Kroer Christensen
Hvilhusevej 91,
Tørring Kær
8970 Havndal
Villum
Udbyhøjvej 633 A, Råby
8970 Havndal
Dalbyover
8970 Havndal
Jes Thomassen
Ved Dammen 28 A, Råby
8970 Havndal
F orårskoncert med X-factoriet
den 3.
i kl. 19 i Råbv Kirke
Side
7
april20ll
Skærtorsdag
15. maj 2011
3. søn. efter påske
Råby: 10,00
Sødring:11,00
Råby: 10,45
Råby: 10,15
Sødring: 09,30.
Sødring: 09,00
20. marts 20ll
2. søndag ifasten
22. april20ll
Langfredag
Råby:09,30
Sødring: 10,45
20. maj 2011
Bededag
13. marts 2011
l. søndag ifasten
21.
Råby: 10,45
Sødring: 09,30
27.
marts20ll
24.
april20ll
Råby: 11,15 Konf.
Sødring: 09,30 Konf.
22. maj
20ll
3. søndag ifasten
Påskedag
4. søn. efter påske
Råby: Ingen
Sødring: 09,00 Br.
Råby: 10,45
Råby: 09,00
Sødring: 09,30
Sødring:10,15
3. april 2011
Midfaste
Råby: 10,45
25. april 2011
2. Påskedøg
29. maj
Råby: Ingen
Sødring:10,15
Råby: 10,15 I. Hald
Sødring: 09,001. Hald
l.
02.
Sødnng: 09,30
10.
april
2011
maj 2011
20ll
5. søn. efter påske
juni
2011
Mariae Bebudelse
1. søn. efter påske
Kristi Himmelfart
Råby:09,30
Sødring: 10,45
Råby: 10,00
Sødring: 11,00
Råby: Ingen
17. april 2011
Palmesøndag
Råby:09,00 Br.
Sødring: Ingen
8. maj 2011
2. søn. efter påske
5. juni 2011
6. søn. efter trin.
Råby:09,00
Sødring:10,15
Råby: 09,00 Br.
Sødring: Ingen.
Sødring: 09,00 Br.
Bibelhistorie og SPisning
i Råby Kirke og Forsamlingshus
tirsdag den 22. marts kl. 18.00
Kirkebussen kører den sædvanlige rute
Der kan bestilles kirkebil til alle gudstjenester og alrangementer hos Dalbyover Taxi
tlf.21 12 78 50. Ring helst dagen før gudstjenesten/arrangementet finder sted.
Side 8