ARNBORG SKOLE

ARNBORG S KOLE
Kære elever, forældre og ansatte.
December måned har for alvor fået tag i os med juleklip, julesange, luciaoptog, klejner og mange andre, dejlige december-traditioner!
Sidste skoledag før jul er planlagt – der ligger en plan for dagen hér på
intra. Dagen starter kl. 08.00 med morgensang og slutter kl. 11.45 med at vi
ønsker hinanden en god og glad jul i egne klasser. I mellemtiden har vi været en tur i Arnborg Kirke – og hér er alle forældre, bedsteforældre m.m. inviteret til at være med, så mød bare talstærkt op – det er kl.10.
Første skoledag efter ferien er fredag den 03.januar, hvor vi starter forsigtigt på det nye år med en helt almindelig dag, inden den første weekend i
2014 indfinder sig.
Her fra min plads skal der først og fremmest lyde et stort og varmt tak for
samarbejdet de sidste 4 måneder af 2013!
Tak til forældre fordi I afleverer jeres dyrebare børn til os hver dag, for deltagelse i arrangementer på og omkring Arnborg Skole, fordi I selv tager et
ekstra ansvar i bl.a. skolebestyrelse og forældreråd! - og ikke mindst tak
fordi I bakker jeres barn op ved at sørge for at hjemmearbejde, madpakker,
bøger samt skole- og idrætstaske er klar, når jeres børn har brug for det.
Tak til eleverne for at være interesserede i at lære noget nyt – og fordi I behandler hinanden godt – tak for jeres bidrag til at Arnborg Skole er et godt
sted at være og at lære.
Tak til de ansatte på Arnborg Skole – tak til rengøring, pedel, sekretær,
medhjælpere, lærere, pædagoger og andre, der er med til at sørge for, at
alt fungerer som det skal.
Alle giver sit bidrag! – og det er på hver sin måde med til at gøre skoledagen så god som mulig for alle.
Jeg ser fortrøstningsfuld og glad frem til det kommende år!
Med venlig hilsen -og et velment ønske om en glædelig jul og et godt nytår!
Pas nu på hinanden – alle sammen – specielt den 31.-12.!
Vi ses i 2014.
Dorthe Thomsen
skoleleder
Arnborg Skole