Gaven der giver 1000 gange igen Hjælp et barn med at komme til spejder Det er ikke dyrt at gå til spejder. Alligevel er der mange børn, der ikke deltager i fritidsaktiviteter, fordi familien ikke har penge til kontingentet. KFUM-Spejderne i Danmark vil gerne gøre det muligt, at også børn fra økonomisk trængte familier kan få lov at opleve fællesskabet i en spejdergruppe. Sådan hjælper du et barn På Spejdernet.dk/friplads kan du donere et beløb, som ubeskåret går til at børn fra økonomisk trængte familier kan deltage i spejderaktiviteter. Du kan give et beløb, der dækker at et barn kan gå til spejder i et halvt eller helt år. Du kan også give et valgfrit beløb. Alle beløb bliver automatisk opgivet til SKAT, så du kan trække pengene fra i skat. Sådan søger du om en friplads Vil du gerne give dit barn en oplevelse for livet, men mangler det økonomiske overskud, kan du frem til 1. januar 2014 ansøge din lokale spejdergruppe om en friplads. Hos spejderne vil dit barn få oplevelser i verdensklasse, erfaringer for livet og kammerater, der tager ansvar for hinanden. Du forpligter dig alene til at betale det personlige minimumskontingent på 75 kroner for et år. Du kan ansøge om en friplads på Spejdernet.dk/friplads. Om KFUM-Spejderne i Danmark KFUM-Spejderne i Danmark har 25.000 medlemmer fordelt over hele landet. Gennem udfordrende aktiviteter støtter vi børn og unge i at blive selvstændige, demokratiske og ansvarlige voksne. KFUM-Spejderne i Danmark er åben for alle uanset, køn, race, religion eller politisk overbevisning. spejdernet.dk/friplads
© Copyright 2024