SOR Ø · DIANALUND · STENLILLE · SEKTION 1 2012 TORSDAG 5. JANUAR Gymnastik er et af de helt store trækplastre i Alsted-Fjenneslev G&I, og de gav prøver på deres kunne til årets juleafslutning. Foto: Anders Ole Olsen Det vigtigste for mig er, at børnene dyrker den sport de godt kan lide. Lisbeth og datteren Ida Vejsager har stadig deres faste gang i foreningen, men formanden ser udfordringer i fremtiden. Foto: Anders Ole Olsen Lisbeth Vejsager SLAGLILLE-BJERNEDE: Slaglille-Bjernede Gymnastik & Idrætsforening har indtil videre held med at holde fast i medlemmer, men det kniber med at få hverdagen til at fungere, efter at Slaglille-Bjernede Skole lukkede. Hårdt halvår for SlaglilleBjernede Idrætsforening AF CLAUS R ØDGA ARD THOMSEN Det har været en barsk virkelighed for Slaglille-Bjernede Gymnastik & Idrætsforening (SBG&I), efter at skolen i lokalsamfundet lukkede i sommer. Ikke fordi, der har været et stort medlemsdræn, men fordi en mere bøvlet hverdag slider på klubbens frivillige og medlemmer. - Det har været noget op ad bakke på det sidste, erkender Michael Pedersen, der er formand for SBG&I. Han fortæller om kampen for at få træningstider, der gør det muligt at give foreningens medlemmer et ordentligt tilbud. - Vi vil jo gerne ud og være der, hvor vores børn går i skole. Men det har været næsten umuligt at få tider til fodbold i Pedersborg Hallen. Det er sporadisk, hvad vi har fået, siger Michael Pedersen. Trætte børn Han fortæller, at PGI har været meget imødekommende i forhold til at deles om hallen, men at Sorø Freja ikke har villet opgive sine træningsdage. - Vi har ønsket at få en hverdag til fodbold og en hverdag til badminton, og det er klart, at de andre føler sig pressede af os, siger Michael Pedersen. Kampen om haltiderne betyder blandt andet, at om fredagen skal Michael Pedersen og en række børn igennem et særligt udmarvende program. De spiller nemlig både fodbold og badminton. Den ene aktivitet foregår i hallen i Alsted-Fjenneslev. Den anden i Pedersborg. Michael Pedersen er med som træner begge steder. - Jeg har en halv time til at nå fra den ene hal til den anden. Det giver ikke megen tid til at tale med forældrene. Det er nogle rigtig, rigtig trætte børn, vi får til badminton. Jeg er også selv træt, og får ikke lavet en rigtig god træning til hverken fodbold eller badminton, siger Michael Pedersen. Han fortæller, at de to fredagshold ikke er nogle, hans egne børn går på, men at han har sagt ja til at tage dem, fordi der mangler en træner. Pragmatiker Michael Pedersen kan selv spottes af og til i Frederiksberg Hallen. Han spiller nemlig selv badminton i Lynge-Broby Idrætsforening og er ikke spor fundamentalistisk, hvad angår valg af idrætsklub. Men han mener alligevel, at det er vigtigt at holde fast i SlaglilleBjernede Gymnastik & Idrætsforening, selvom foreningen gerne vil flytte nogle af aktiviteterne ind til byen. - Børnene og forældrene føler en tilknytning til foreningen, til trænerne og de andre, der går i klubben. Samtidig er vi den største enkeltforening i hele Bjernede- Så hvis ikke det skal dø helt ud, så er vi nødt til at være der. Michael Pedersen området, så hvis ikke det skal dø helt ud, så er vi nødt til at være der, siger Michael Pedersen. Vigtig forening SBG&I er blandt med til at arrangere byfest og gadestævne i Slaglille-Bjernede, ligesom foreningen er vært for kommunemesterskaberne i fodbold og arrangerer en stor 80'er fest hvert år. Alle sammen ting, der er med til at skabe puls på egnen. - Det er en gammel idrætsforening, og vi har vores berettigelse på i lokalsamfundet og i området omkring Sorø, siger han. Han er sikker på, at SBG&I vil bestå i mange år fremover. - Om det hele skal ende med en sammenlægning med PGI, har jeg ikke mandat til at sige. Det er under alle omstændigheder først realistisk om nogle år, siger Michael Pedersen. Han fortæller, at foreningens medlemstal er omkring 365, hvilket er omkring det samme, som dengang skolerne lukkede i sommeren 2011. ■ 13 En troværdig samarbejdspartner? AF MAI VOIGT OG POUL HANGLER Byrådsmedlemmer for SF DEBAT: Kan det virkelig passe, at de konservative prøver at ride på to heste i Gert Jørgensens ambition om at indtage borgmesterposten? Kan det virkelig passe, at de konservative prøver at udnytte en gruppe forældres følelser til lidt stemmefiskeri, velvidende at de i Børne- og Undervisningsudvalget på intet tidspunkt har argumenteret for andet end: 1) Lukning af Skovhuset 2) At det er en fornuftig forvaltning af kommunens økonomi at genbruge og/eller sælge effekter fra Skovhuset. De konservative VED, at forudsætningerne for beslutningen om at lukke Skovhuset ikke har ændret sig en tøddel. Lukningen handler om, at børnetallet i Sorø Kommune falder. Vi har derfor tomme pladser i vores kommunalt ejede institutioner, og at det derfor ikke giver mening at have lejeudgifter til lokaler, som vi ikke har brug for. Det er et rigtig skidt udgangspunkt for troværdighed og samarbejde, hvis man ikke står ved sine beslutninger, men hele tiden vender sin menings-radar mod stemmeurnen. Så Gert Jørgensens og Mogens Schwensens indlæg om behandlingen af Skovhuset Sorøs opståen må være en misforståelse og sikkert ikke et forsøg på at ride på to heste. ■ Da hospitalet kom i fare AF CLAUS R ØDGA ARD THOMSEN DIANALUND: Der havde måske slet ikke været noget, der hed Dianalund, hvis ikke det var for Kolonien Filadelfia. Derfor kan det ikke undre, at det vakte store følelser, da Filadelfia-direktør Flemming Christensen i marts 2011 meddelte, at epilepsihospitalet og dermed halvdelen af arbejdspladserne på Filadelfia var i overhængende fare for at forsvinde. Årsagen var kuldsejlede forhandlinger om en ny driftsoverenskomst med Region Sjælland, der repræsenterede de fem danske regioner. Ikke bare lokalsamfundets borgere men også epileptikere fra hele Danmark reagerede. Senere på året fyrede hospitalet 100 ansatte og lukkede to afdelinger, hvoraf den ene nu er genopstået i beskåret udgave. Til sidst fandt de to parter frem til en aftale. For Filadelfia er aftalen dog ikke bedre end, at virksomheden er afhængig af 40 millioner kroner fra staten, som sikrer hospitalet i 2012 og 2013. Derefter er fremtiden uvis. Flemming Christensen mistede til sidst sit job. Hans uforsonlige retorik overfor regionerne havde stækket ham i fremtidige forhandlinger og derfor måtte han gå lidt tidligere, end han selv havde foretrukket. ■ I oktober 2011 demonstrerede ansatte og patienter på Epilepsihospitalet Filadelfia foran regionshuset i Sorø: Foto: Jens Wollesen.
© Copyright 2024