En sejltur på fjorden med ”Skjelskør V” 4. Julemærkehjemmet med plads til 50 børn og 5. den nu nedlagte Skælskør Folkehøjskole. Turen går nu videre langs frugtplantagen til det sted, hvor fjorden snævres ind til et meget smalt løb, hvor kursen ændres ca. 90˚. Her kan man ved lavvande se nogle store sten, ca. 1592 ca. 1647 Skælskørs gamle bysegl viser en bro over et vandløb med en musling, en ”skælfisk”. Byens navn, Skælskør, er et gammelt sammensat navn, som består af: Skælfisk = musling og ør = gruset strand. Før byen fik et rådhus samledes byens borgere på broen, når der skulle træffes offentlige afgørelser. 1. Sejlturen begynder lige ved broen. 2. Først passeres den ældste del af byen, Fiskerstræde, som fører fra det område af havnen, hvor byens fiskefartøjer oprindelig havde deres plads, og Poppelstræde, som fører op til Gammeltorv med byens Kirke og Rådhus. Umiddelbart derefter passeres roklub og lystbådehavn, som ligger nedenfor Skælskør Borger og Realskole eller blot Skælskør Skole, som den kaldes nu. På vej væk fra byens ældste del passeres Ældrecenteret, som indtil 1983 var byens sygehus og derefter Købmand Lotz’s villa, som nu fungerer som kursuscenteret Fjordhøj. 3. Efter Skælskørs ”nye” kirkegård fra 1884 passerer man 6. Stenkarret der muligvis siden 1200 tallet har været anvendt til spærring af indsejlingen til byen. Ved uddybning af sejlrenden har man her fundet en del egepæle rammet ned i fjordbunden. Lidt længere fremme ses 7. en kabelbåke, et skilt med en rød lampe, som angiver, at der er nedlagt et højspændingskabel tværs over fjorden, og at ankring i nærheden er forbudt. 8. Lodsbroen eller Vasebroen har tidligere været omladningssted for skibe, der var for store til at gå ind til selve byen. Fra Lodsbroen fører der stadig en kirkesti, som tidligere indtil slutningen af 1500 tallet har været brugt af Agersø- og Omøfolk, når de skulle til gudstjeneste i Skælskør Kirke. 9. Lodshuset ligger oven for Lodsbroen. Her havde byens lods indtil 1983 sin bolig med god udsigt over Store Bælt. 11. Doras Øjne, to ledebåker, som markerer sejlløbet, og som rorgængeren skal holde overet, for ikke at gå på grund i det smalle løb. Båkerne kaldes sådan, fordi en Dora Jensen ved sin død i 1932 havde testamenteret et beløb til opstillingen af disse hjælpemidler for byens fiskere. Sydligst i Inderfjorden blev der i 1842 anlagt 12. en dæmning og en hollandsk mølle, som skulle afvande det inddæmmede område syd for dæmningen. Møllen blev revet ned i 1983, og nu er der blot et rødt hus tilbage. Hele området er nu omfattet af Ramsarkonventionen som et vådområde af international betydning. Lidt længere inde i landet kan man se 13. Borreby Slot fra 1556 og Borreby Alle, som forløber parallelt med fjorden og forbinder slottet og Skælskør by. 14. Harboes Bryggeri, som blev oprettet i 1883, ligger umiddelbart syd for Skælskør, og er i dag en af byens største arbejdspladser. 15. Den østlige del af havnen er dannet ved opfyldning, hvilket man tydeligt kan se på molernes lodrette sider. Havnen kan besejles dag og nat af skibe op til 60 m længde, bredde 10 m og dybgang 4,4 m. 10. Skælskør Red. Her kunne større skibe ligge for anker. Her vender ”Skjelskør V” for at sejle tilbage til byen. På vej ind mellem Estakaderne kan man se Kilder: Johannes Lyshjelm: Skælskør – en sejltur på fjorden Johannes Lyshjelm: Skælskør – en vandring i den gamle købstad.