se anmeldelse - Rasmus Dahlberg
Folkebladet Tirsdag 16. oktober 2012 11 bogkassen Katastrofens anatomi Katastrofer fascinerer, og der er ingen grund til bekymring: Den moderne teknologi forhindrer ikke katastrofer tværtimod KATASTROFER OMTALT I BOGEN Af Arne Mariager [email protected] D en 15. april var det 100 år siden, luksusdamperen Titanic forsvandt i Nordatlantens iskolde vand og tog 1500 mennesker med sig. Tragediens jubilæum blev markeret på verdensplan. Der udkom endnu flere bøger. Den største Titanicfilm, der nogensinde er produceret, blev genudgivet i en 3-D version. Alle medier genfortalte historien om verdens mest berømte skibsforlis. Og alle os, der drages af drama, slugte det hele med intensitet. Endnu engang. For der er noget fascinerende over katastrofer. Vi drages mod dem. Som Tom Kristensen skrev i „Hærværk“: Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død“. Og netop fordi katastroferne har dette magiske skær over sig, er det dybt fascinerende at læse historikeren og katastrofe-eksperten Rasmus Dahlbergs nye bog „100 års katastrofer“ med undertitlen „Når menneske og maskine går fejl af hinanden“. Dels fortæller Dahlberg historien om 11 katastrofer, fra skibsforlis og flytragedier til rystende giftud-slip og fyrværkeri-chokket i Seest ved Kolding. Dels går han et skridt videre: Han trænger ind til katastrofens væsen og dens årsag. Dahlberg har givet os katastrofens anatomi. Forskellige tider „100 års katastrofer“ er en stærk revideret udgave af Dahlbergs tidligere bog „Den menneskelige faktor“, der udkom i 2004. Men den er langt, langt bedre. For det første er bogen udvidet med to helt nye kapitler, så den nu rummer elleve historier om store katastrofer. Tolv, hvis man tager den helt friske beretning om det italienske luksusskib Costa Concordia med. Den historie udgør ikke et kapitel, Her lurer katastrofen. Krydstogtskibet MV Explorer synker ved Antarktisk. Heldigvis var der et andet krydstogtskib i farvandet (det ses i baggrunden). Derfor blev alle mennesker reddet. I sin bog påpeger Dahlberg risikoen for katastrofer netop for krydstogtskibe i øde, arktiske områder. Rasmus Dahlberg, historiker og katastrofe-ekspert. Det er ofte et samspil af uheldige omstændigheder, som danner forudsætningen for en katastrofe. På billedet ses et tog, der er styrtet i en flod i Alabama, USA i 1993. Ulykken skete, fordi en flodpram i stærk tåge påsejlede en bropille under en jernbanebro. Bropillen blev stående, prammen fortsatte, men togskinnerne på broen bøjede. Jernbaneselskabet fik intet at vide, eksprestoget kørte med 115 km. i timen ud på broen, hvor toget blev afsporet, væltede og knækkede broen. 47 mennesker mistede livet. De fleste druknede i to vogne, der lå under vand. men er skrevet ind i Dahlbergs indledning, som faktisk er mest interessante i hele bogen. For det andet giver Dahlberg os et indblik i den nyere katastrofe-forskning og nogle af de teorier - men i høj grad også kendsgerninger - denne forskning har resulteret i. Når en forfatter skriver om store dramaer fra en 100-års periode, må de enkelte historier naturligvis være vidt forskellige. Fordi de hver i sær er bundet til deres tid. Havde man i 1904 fortalt en amerikansk flodskipper om en katastrofe på en raketrampe i Sovjetunionen, ville han have rystet på hovedet. Utænkeligt. Sådan har vi det også, når vi læser om et forsøg på at lade en ret umulig konstruktion af et luftskib flyve over den britiske kanal og styrte brændende ned i Frankrig. Men en hver tid har sine katastrofer. Og noget af det både spændende og forfærdelige ved Dahlbergs bog er netop katastrofe-forskernes vurderinger i forhold til fremtiden. Man kunne tro, at den højt avancerede, moderne teknologi vil reducere risikoen for katastrofer. Sådan forholder det sig ikke. Faktisk rummer den avancerede teknologi i kombination med ændrede samfunds- strukturer en markant risiko for signe egne katastrofer. Forudsætninger Dahlberg citerer den amerikanske sociologiprofessor Charles Perrow, der i 1980’erne kom til at repræsentere nytænkningen indenfor sikkerhedsforskning i det moderne samfund. Perrow påpegede tre markante sikkerheds-risicier, der hver for sig - og ikke mindst til sammen - danner katastrofens forudsætning. Koncentrationen af energi: Vi producerer, oplagrer og transporterer stadig større mængder af eksplosive stoffer og farlige kemikalier i f.eks. store tankvogne, som gennemkører beboelseskvarterer. Koncentration af befolk ningscentre: Gennem større tæthed med flere mennesker i byerne og transport af flere mennesker samlet. Branden på hjuldamperen „General Slocum“ 1904 Luksus-damperen „Titanic“ forliser, 1912 Det franske fragtskib „Mont Blanch“, lastet med sprængstoffer, eksploderer i havnen i Halifax, 1917. Det britiske luftskib R.101 styrter ned i Frankrig på jomfrurejse til Indien, 1930 Sovjetisk rumraket eksploderer på affyringsrampen i Bajkonur, 1960 Et hollandsk og et amerikansk passagerfly støder sammen i lufthavnen på Tenerife, 1977 Giftudslip fra en kemikaliefabrik i Bhopal, Indien, 1984 Amerikansk flådefartøj nedskyder ved en fejl et iransk passagerfly, 1988 Exxon Valdez grundstøder og skaber den enorme olieforurening i Prince Williams Sound, 1989 Togulykken ved Mobile, Alabama, hvor et passagertog kører i floden, 1993 Fyrværkerikatastrofen i Seest, 2004 Koncentration af økonomisk og politisk magt: Store, ofte multi-nationale selskaber, har fået øget magt og kan derfor f.eks. gennem lobbyisme få stor indflydelse på sikkerheds- og miljøbestemmelser. Og så er der den faktor, som Perrow ikke nævner, men som Dahlberg gør opmærksom på, nemlig den menneskelige faktor. Uanset teknologiske vidundere, er det mennesker, der skal trykke på kontakten, dreje på håndtaget, tilslutte kredsløbet. Derfor vil vi også i det moderne samfund fortsat opleve katastroferne. Dahlberg bruger de store krydstogtskibe som eksempel. Hvis det italienske kæmpeskib Costa Concordia, var sejlet på et skær i polarhavet, havde dødstallet ikke været under 30, men over 3000. For krydstogt-giganterne sejler i disse øde, kolde havområder, hvor rednings-skibe og helikoptere er langt, langt væk. Og hvor mennesker kun overlever i havet i få minutter. Der kommer en dag... ★★★★★✩ Rasmus Dahlberg „100 års katastrofer“ 328 sider, illustreret Lindhardt og Ringhof, 300 kr.
© Copyright 2024