Helt unødigt stort energiforbrug i kommunerne

VENT
Fokus på indeklima og ventilation
Til alle energi- og driftsansvarlige i kommunerne
Systematisk indsats
på ventilationsområdet
giver bonus
• Bedre indeklima
• Høj trivsel og komfort
• Store energibesparelser
• Mindre CO2
Helt unødigt
stort energiforbrug
i kommunerne
Gode råd – Tips til serviceledere – Om luftkvalitet – Drifttider - Indblæsningstemperaturer – Luftskifte - Varme
02
VENT
VENT bladet er trykt i 10.000
eksemplarer og distribueret til de
energi- og driftsansvarlige i landets
kommuner, skoler og kommunens
øvrige institutioner samt til
rådgivende ingeniører.
05 N
ed med drifttider
og luftskifte
08 Rygeforbuddet har mindsket ventilationsbehovet
Udgiver
12 Hold anlæg
i topform
VENT Sekretariatet
Teknologisk Institut
Gregersensvej 2
2640 Taastrup
Tlf. 7220 2555
e-mail [email protected]
16 K
un behov for 17 oC
i gymnastiksalen
Redaktion:
Nectar Communication
Skribenter:
Peter Poulsen, Teknologisk Institut
Xenia Nedergaard og
Annemette Allerup,
Nectar Communication
18 Motivér
serviceteknikerne
Fotos:
Stefan Kai Nielsen
Claus Lavendt
Flemming Nissen
20 Kursus for driftsfolk
guld værd
Art director:
Daniel Salan
Nectar Communication
Grafisk produktion:
Søren Pedersen
Nectar Communication
23 Ingen penge op
af lommen
Tryk:
NPC Tryk
Driftslederen på Stenløse Rådhus
glæder sig over, at han alene
ved at skrue ned for drifttider,
temperaturer og indblæsning har
sparet 30 % på ventilationen og
samtidig forbedret indeklimaet…
På Lerbjergskolen i Hundested har
man sparet 4 timers ventilationsdrift hver dag, efter pedellerne
havde været på kursus og fået ny
viden om bl.a. drifttider…
Side 11
Med relativt nye ventilationsanlæg troede Herning Bibliotek, at
de havde næsten optimal
ventilationsdrift. Men et
eftersyn fik dem på andre
tanker…
Side 13
Side 15
03
God luftkvalitet i offentlige bygninger
- men energiforbruget
kan halveres!
D
er er i dag ca.
15.000 mekaniske
­ventilationsanlæg i
Danmark, som sikrer
luftkvali­teten i offentlige bygninger og arbejdspladser.
Og de gør det stort set godt, men
det kan gøres endnu bedre – og
meget, meget billigere!
Der er mange fine, og også
lidt ældre ventilationsanlæg i
­Danmark, som gør et godt job
med at sikre luftkvaliteten i offent­
lige bygninger og arbejdspladser.
Men rigtigt mange af dem er for­
kert indstillet, og det har konse­­k­venser, både hvad angår energiog klimaregnskab, og hvad angår
indeklima og ­brugertilfredshed.
Det skyldes bl.a. for stort luftskifte,
forkert indblæsnings­temperatur
og unødvendigt lange drifttider.
Desuden er det erfaringsmæssigt tit sådan, at ventilationsanlægget kører efter en gammel
plan, som måske er overdimensioneret i forhold til hvor mange
mennesker, der rent faktisk
befinder sig i lokalerne, hvor lang
tid de er der, og hvilken årstid det
er. Måske trænger hele eller dele
af anlægget til en justering.
Overforbrug i 20-30 %
af alle anlæg
Faktisk viser analyser, at omkring
20-30 % af alle anlæg har et for
stort energiforbrug, og at 50 % af
dem kan halvere energi­forbruget
- alene ved at ændre på driftsparametrene. Kommunerne har nøglen til en aktiv CO2 reducering,
som vil kunne ses på Danmarks
samlede CO2 regnskab. Og den
økonomiske gevinst kan kommu-
nerne bruge til andre tiltag. Der
er som regel slet ikke tale om nybygning, ombygning og ­renovering
i stor stil – men alene om at få
optimeret de e
­ ksisterende ventilationsanlæg.
Derfor udgiver vi fra VENT
ordningen dette blad
Bladet giver en lang række gode
råd omkring optimal ventilation –
og konkrete eksempler på, hvad
nogle kommuner har opnået ved
at sætte fokus på ventilationsanlæggene. Potentialet er meget
stort, og tilbage­betalingstiden er
uger eller få måneder. Kommunerne har brug for samarbejdspartnere, når ­energiforbruget til
ventilation skal reduceres. Naturligvis ­opfordrer vi til regelmæssig
service fra et ­certificeret VENT
firma, som dels sikrer optimal
Ren luft med økonomiske fordele
1. Skru ned for de høje omkostninger til ventilation.
Skift til energieffektive filtre i ventilationsanlægget og spar på elforbruget samtidig med, at
den gode indendørs luftkvalitet bevares.
Udskiftning til energirigtige filtre kræver ingen ombygning, en meget effektiv måde at opnå
energibesparelser på.
Læs mere om Camfil Farrs energieffektive posefiltre Hi-Flo XL på www.camfilfarr.com
2. Tag ”pulsen” på din indendørs luftkvalitet.
Camfil Farr kan nu tilbyde at lave en EN779 insitu partikel effektivitetstest, hvor
kvaliteten af Deres filtre og dermed indendørsluften kontrolleres og dokumenteres.
Ligeledes tilbyder Camfil Farr også at lave en mere udførlig luftkvalitetsrapport, indeholdende diagrammer, statistik samt timegraf
over de partikelstørrelser, der forefindes på stedet.
Prøvetagningen samt analyser bliver foretaget med TSI Aero Trak
optisk partikeltæller af Camfils egne erfarne konsulenter.
Ring og hør mere om vores effektivitetstest på tlf.: 4914 4433.
Camfil A/S, Gladsaxevej 243, 2760 Søborg
indstilling og drift – dels kan råde
og vejlede de ­tekniske servicefolk,
som har ansvaret for anlæggene i
det daglige. ­
Jeg håber, vi med bladet her inspirerer kommunerne til at optimere ventilationen i de mange forskellige bygninger – som I kan læse, er
der rigtigt meget at komme efter!
God læselyst.
Jan Birch,
Formand
for VENTordningen i
Danmark
04
God I
luftkvalitet
= lugtfri
lokaler med
ventilation
ndeklima handler om 3 ting;
luftkvalitet, temperatur og
træk. Et godt indeklima
skaber større brugertilfredshed. Derfor optimeres
ventilationen også i dagligdagen
ud fra ønsket om at skabe størst
mulig tilfredshed med det oplevede indeklima. Og driftspersonalet prøver at hjælpe dem, som
alligevel oplever problemer, og
det er de rigtig gode til. Indeklima
handler også om ”at give, vise
hensyn og tage et ansvar”.
Når det kommer til luftkvaliteten, så er det faktisk forholdsvis
enkelt at sikre en høj kvalitet.
Luftkvalitet handler om kemi i
luften. Hvis kemien er tilstrække­
lig lav, så påvirker det hverken
mennesker eller indeklima.
Rygeforbuddet på danske
arbejdspladser har betydet en
væsentlig forbedring af luftkvaliteten, det er derfor startskuddet til at kigge på indstillingen af
ventilationsanlægget.
Nu afhænger luftkvaliteten
alene af aktiviteten fra mennesker
i lokalerne.
Luftkvalitet handler om kemi i luften. Hvis kemien er tilstrækkelig lav, påvirker det hverken mennesker eller indeklima. Kemi
i luften findes enten som partikler eller som gasser.
Rygeforbuddet på danske arbejdspladser har medført at
partikelniveauet er faldet med en faktor 100. I dag er der typisk
færre partikler indendørs end udendørs. Partikler er ikke noget
problem på almindelige arbejdspladser efter rygeforbuddet.
Herefter afhænger luftkvaliteten alene af CO2 koncentrationen i
indeluften, dvs. af udånding fra mennesker i lokalet og ventilation.
Det er relativt nemt at sikre luftkvaliteten. En tommelfinger­regel
siger, at der skal tilføres 10 liter frisk luft pr. sekund pr. person
for at opnå den optimale luftkvalitet på kontor. For skoler er
tallet 6 og børneinstitutioner er tallet 4,5.
Klimakatastrofen
I eksemplet tager vi udgangspunkt i et ventilationsanlæg, der, hvis det kører, som det skal, er
indstillet således: Drifttid ­mellem 08.00 og 14.00,
indblæsningstemperatur på 20 °C, vekslerens
virkningsgrad 50 %, SFP 2667 j/m3 og 3 m3 /s.
Derefter viser vi betydningen, hvis samme anlæg
kører med følgende to graverende fejl: Anlægget
kører hele døgnet og luften går gennem bypass
og derved udenom veksler.
Status
El kWh pr. år
Varme kWh pr. år
Kører som
det skal
12.500
25.700
2 grave­
rende fejl
70.000
395.000
Indeklimamæssigt vil der ikke være nogen forskel på de to
situationer, så brugerne mærker ikke forskellen.
To små fejl til
375.000 kWh
om året
Fejl som ikke mærkes på
indeklimaet, og som kan
fortsætte i årevis, hvis ikke der
er service på anlægget
S
elv mindre fejl kan
koste meget på
varmeregnskabet.
Og rigtig mange
af de fejl får lov at
fortsætte, når der ikke er service
på anlæggene. To mindre fejl kan
øge varmeforbruget fra 25.000
til 400.000 kWh om året, uden at
det overhovedet bemærkes.
Kommunerne kan opnå meget store energibesparelser, når
deres ventilationsanlæg systematisk får VENT service, så fejl og
mangler kan rettes hurtigt.
05
Se på drifttiderne
Der er kun behov for
ventilation, når der er
mennesker i bygningen
E
n af de vigtigste funktioner ved mekanisk
ventilation er at sikre
indeklimaet for de
mennesker, der skal
arbejde i bygningen – ved at styre
luftkvaliteten såvel som tempera­
turen, så begge dele opleves
behageligt for alle brugerne.
Men rigtigt mange ventilationsanlæg i offentlige bygninger er
indstillet til at køre overoptimalt i
forhold til det reelle ventilationsbehov – naturligvis fordi man har
villet være helt, helt sikker på, at
medarbejdere, børn, unge, gamle
og borgere i det hele taget får det
bedst tænkelige indeklima.
Faktisk kører ventilationsanlægget ofte helt unødigt både før og
efter brugs-/arbejdstid i skoler,
børneinstitutioner, SFO’ere,
rådhuse og lignende offentlige
bygninger med temmelig faste
åbningstider. For i modsætning
til, hvad man tidligere tænkte og
planlagde efter, så er ventilation
ikke nødvendig, før ca. halvdelen
af brugerne er mødt op i bygningen – og den kan også slukkes,
allerede når halvdelen har forladt
bygningen igen. Desuden har
rygeforbuddet fjernet lugtgener
ved tobaksrøg, derfor er det ikke
mere nødvendigt at lade ventilationsanlægget køre før og efter
arbejdstid.
Et moderne, CO2 styret ventilationsanlæg ventilerer efter behov.
De fleste anlæg er ikke CO2 styret,
men man kan alligevel forudse
behovet for ventilation. CO2 koncentrationen stiger, når 50 % er
mødt op i bygningen, og ­derfor
starter vi her. Belastningen er
igen lav, når 50 % af brugerne har
forladt bygningen, derfor stopper
vi her. Se nedenstående tommel­
fingerregler for drifttider.
AkkredITereT
TIl lovplIgTIgT
Behov for ventilation:
veNTIlATIoNsefTersyN
AkkredITereT
Børnehaver/vuggestuer kl.AkkredITereT
9-15.30
Skoler kl. 8-14
TIl lovplIgTIgT
TIl lovplIgTIgT
SFO kl. 13-15.30
veNT servIce
Rådhuse kl. 9-15
veNTIlATIoNsefTersyN
veNTIlATIoNsefTersyN
Der er normalt først brug for
ventilation, når 50 % af brugere er mødt op i
bygningen – og indtil 50 % har forladt den.
veNT servIce
veNT servIce
Ind
Nydamsvej 45
8362 Hørning
Tlf: 8692 3433
ww
Industriholmen 80
2650 Hvidovre
Tlf: 3634 9797
Ind
www.klimodan.dk
ww
06
Pas på
indblæsningstemperaturen:
Hvis indblæsningstemperaturen hæves
1 °C, så stiger ventilationsanlæggets varmeforbrug med 20 %. I mange anlæg svarer det til
20.000 kWh om året.
Indblæsningstemperaturen bør være 2-3 °C
under anbefalet rumtemperatur. For skoler og ­kontorer
svarer det til 19-20 °C i indblæsningstemperatur, for
SFO, børnehaver og vuggestuer svarer det 17-18 °C i
indblæsningstemperatur.
Sådan gør du:
Sænk indblæsningstemperaturen 1 °C hver
uge. Hvis der kommer klager, så løs trækproblemet ude i lokalet.
Trækproblemer skal
løses med omtanke!
Hvis indblæsnings­temperaturen er for høj, bliver den gode
luft hængende oppe under loftet. Luftkvaliteten bliver
dårligere, og varmeforbruget stiger med 20 % for hver
grad temperaturen forhøjes
S
om driftsansvarlig for
ventilationen støder
man ofte på klager
om træk. Og de skal
naturligvis tages alvorligt, for træk giver dårlig trivsel
for medarbejderne. Men mange
løser problemet ved at skrue op
for indblæsningstemperaturen –
og det er ikke bare dyrt i elforbrug. Det kan også være decideret dårligt for luftkvaliteten!
For som hovedregel skal ind­
blæsningstemperaturen være
2-3 °C lavere end rumtempera­
turen for at fremme ­opblandin­gen
og sikre luftkvaliteten – ellers
koster det både unødigt varmeforbrug og forringer luftkvaliteten,
fordi den friske luft i så tilfælde
forbliver oppe under loftet.
Det er ikke altid ventila­tions­­­
anlægget, der er årsag til træk­
gener­ne. Det er som regel forhold
ude i lokalerne, der giver problemer med luftbevægelserne.
Det kan bl.a. afsløres, hvis man
anskaffer sig et simpelt ­udstyr,
som en røgpind, hvor man hurtigt
og effektivt kan se, hvad der sker
i luften.
I stedet for at løse trækproblemer ved at hæve temperaturen, kan det gøres på en mere
klima­venlig måde. Sænk i stedet
gradvis temperaturen igen, så
luftkvaliteten og opblandings­
effektiviteten forbedres, og vær
indstillet på at løse trækproblemet i lokalet.
Det er ikke svært at forudse
luftmønstrene, når man først ved,
hvordan de reelt er i lokalet. For
det kan blot være et spørgsmål
om at flytte en arbejdsstation
­eller to. Eller blive opmærksom på
ting i lokalet, fx armaturer, som
hindrer den optimale lufttilførsel
og ventilation.
Men det kan alt sammen hurtigt
ses og justeres, når man får rapporten fra et ganske almindeligt
Vent Service. Her er oplysninger om temperatur og luftmængder, som måske er
alt for store i forhold til
behovet.
Røgpind, et
simpelt udstyr
- hvor man
ved hjælp af
røg kan se, om
der er træk, og
i givet fald hvor
trækken er - kan
hurtigt og effektivt
give idé til løsning af
trækgenerne.
07
Fjern trækgener og
halvér elforbruget
M
ange bygninger
har ældre ventilationsanlæg, som
giver et for stort
luftskifte. Det
betyder, at ventilationsanlæggene
meget tænkeligt bruger alt for
megen energi, både til transport
og til opvarmning af luften. Hvis
man justerer ventilationsdriften
efter antallet af personer, kan luftmængden ­sandsynligvis ­sænkes
med 20 % - og det be­tyder
væsentlig mindre træk. Samtidig
giver det en reduktion i elforbruget på 50 % og i varmeforbruget
på 20 %.
Det er ikke engang særligt dyrt
eller besværligt – det vil kunne
konstateres via en VENT rapport,
og en VENT montør kan på et par
timer justere luftmængden ned.
• Hvis luftmængden sænkes 10 %, så falder elforbruget, som
bruges til at transportere luften rundt i bygningen, med 30 %.
• Hvis luftmængden sænkes med 20 %, så falder elforbruget
med 50 %.
• Hvis luftmængden sænkes fx 20 %, så falder varmeforbruget
med samme 20 %.
• Desuden reduceres luftbevægelserne ude i lokalerne med
30 %, og det reducerer problemer med træk.
VENTILATION
- er vores 3. brik
til dit tekniske
puslespil!
Se mere på www.bravida.dk
08
03
Hurra for
ryge­forbuddet
– husk at justere
ventilationsanlægget derefter!
D
Faktisk kan en driftsoptimering
via et VENT Service b
­ etyde,
at ventilationsanlæggets CO2
udledning og energiforbrug
sænkes med 50-90 % - uden
at luftkvaliteten forringes
et er heldigvis helt
slut med at ryge på
offentlige arbejdspladser, så indeklimaet er ganske
automatisk blevet meget bedre.
Men rigtig mange ventilationsanlæg er endnu ikke blevet indstillet
derefter. De er stadig indstillet til
at kompensere for rygning – ikke
alene i arbejdstiden, men også i
tiden før og efter rygerne traditionelt belastede bygningens
luftkvalitet.
Tid
reduceret
med 2 timer
El
Sænket
1 °C
0,78
Varme
Luftmængden
sænket
10 %
-
0,78
Alle tre
tiltag
udføres
0,70
0,80
0,55
0,90
0,57
Sådan gør du:
• Drifttid: Fx kan starttidspunkt rykkes fra kl. 8 til 9 og
stoptidspunktet fremrykkes fra 17 til 16.
- Før var drifttiden 9 timer, nu er den 7 timer. En energibesparelse
på 2/9 = 22 % på både el og varmeforbruget.
• Temperatur: Indblæsningstemperaturen kan sænkes 1 °C fra
21 til 20 °C.
-D
et reducer varmeforbruget med 20 %.
Gør man kun én af delene, er besparelsen mindre, men gør man
alle 3 ting, er besparelsen stor. I det viste eksempel reduceres energiforbruget til 0,55-0,57 af det gamle forbrug, når der sker små justeringer på
tid, indblæsningstemperatur og luftskiftet.
Pro V ann. - 63 x 185
28/11/03
19:12
• Luftskifte: Luftmængden er for stor i forhold til behovet og kan
sænkes med 10 %
- Det reducerer elforbruget med 30 % og varmeforbruget med 10 %
Side 1
SERVICE - SERVICE -
SERVICE - HVER GANG!
Anlægsafdelingen:
Serviceafdelingen:
Med vort team af velkvalificerede og faguddannede
ingeniører og montører udfører vi alle opgaver indenfor
Med vort team af velkvalificerede og faguddannede
serviceteknikere udfører vi alle opgaver indenfor:
Serviceaftaler - Partnering – Afhjælpning ved driftsstop
Luftkonditionering – Ventilationsanlæg –
Målinger og indreguleringer – Renovering og
Procesventilation
ændringer af anlæg/tekniske installationer
Industriventilation – Køleanlæg – Tekniske installationer
Kontakt 36 36 09 09
Kontakt 36 36 09 13
H. J. Holst Vej 20 – 2610 Rødovre - Tlf. 36 36 09 09 - Fax 36 36 09 19 - www.pro-ventilation.dk
09
Hvornår føles temperaturen
behagelig?
På kontorarbejdspladser vil de fleste være tilfredse med
temperaturen i lokalerne, hvis den er 22 °C om vinteren
og 24,5 °C om sommeren. Og i daginstitutioner, hvor børn
leger, lidt lavere!
T
emperaturen ­stiger
altid hen over arbejds­
dagen. Og bliver den
for høj, går det ud over
tilfredsheden.
Derfor skal man altid starte
med en lavere morgentemperatur,
så der er plads til stigninger hen
over dagen. Der er et fast interval
på ca. 4 °C, hvor tilfredsheden
er konstant. Kan man holde sig
indenfor intervallet, så er temperaturen optimal. Overskrider man
det anbefalede interval, er der
problemer og mange klager. Hvis
termostaterne er indstillet efter en
uhensigtsmæssig høj ­temperatur,
så overskrider temperaturen ofte
det beskrevne interval på et tidspunkt i løbet af dagen.
Og hvorfor er der så forskel på,
hvordan vi gerne vil have temperaturen sommer og vinter? Det
er simpelthen, fordi vi klæder os
forskelligt. Om sommeren er påklædningen let – og om vinteren
er den mere varm og isolerende.
Mindre varmebehov i
daginstitutioner
Vær især opmærksom på daginstitutioner, hvor børn leger. Børns
aktivitetsniveau er større, og de
har brug for en lavere temperatur
for at kunne slippe af med ­varmen.
Hvis temperaturen i perioden fra
efterår til forår ofte overskrider
23 °C i SFO, børnehaver og vugge­
stuer, vil der være rigtig mange
klager. 18-22 °C er det temperaturniveau, som giver den bedste
trivsel og tilfredshed. For at holde
det, skal morgentemperaturen
ligge mellem 18 og 19 °C. Og termostaterne skal generelt indstilles
efter 18-19 °C i de lokaler, hvor
børn passes.
VINTER
Anbefalet
morgentemperatur
Temperaturinterval, hvor
brugerne er tilfredse
Mange utilfredse,
hvis temperaturen er
Børn, som passes
18-19 °C
18-22 °C
Lavere end 17 °C
Højere end 23,5 °C
Skoler og kontorer
20-21 °C
20-24 °C
Lavere end 19 °C
Højere end 25 °C
Disse værdier gælder for vinterdriften – dvs. fra september/oktober til maj/juni.
SOMMER
Anbefalet
morgentemperatur
Temperaturinterval, hvor
brugerne er tilfredse
Mange utilfredse,
hvis temperaturen er
Børn, som passes
22 °C
22-25,5 °C
Lavere end 21 °C
Højere end 26 °C
Skoler og kontorer
23 °C
23-26 °C
Lavere end 22 °C
Højere end 27 °C
Disse værdier gælder for sommerdriften – dvs. fra maj/juni til september.
10
Få gladere børn og
mindre energiforbrug
E
rfaringen viser, at
langt de fleste vugge­
stuer, børnehaver og
SFO’ere har valgt en
indeklima-temperatur, der er alt for høj. N
­ aturligvis
for at gøre det så godt som
muligt og bedst for børnene. Men
børnearbejdspladser kræver ikke
nær samme temperaturer som
voksenarbejdspladser, for aktivi­
tetsniveauet er meget større –
selv for vuggestuebørn.
Faktisk kan temperaturen
sænkes til 18-19 °C fra morgenstunden – og de fleste institutioner kan spare mellem 15 og
25 % alene ved dette. Og hvis
der også er et mekanisk ventilationsanlæg, er der udsigt til
at halvere klimabelastningen,
samtidig med at man forbedrer
indeklimaet på flere fronter.
• Alle termostater i samme
lokale skal stå ens. Så
afgiver alle radiatorerne
varme, når der er køligt og
lukker ned, når der er for varmt.
Morgentemperaturen bør være
18-19 °C i fyringssæsonen.
• Der spares 7 % på årlig
varmeregning, hvis
temperaturen i lokalerne
kan sænkes 1 °C.
• Når varmebehovet sænkes,
kan fremløbstemperaturen
også sænkes.
Fremløbstemperaturen er
vandets temperatur i de rør,
som forsyner radiatorerne
med varmt vand. Hvis
temperaturen i vandet
sænkes 1 °C, så falder
varmetabet i rørene med
2 %. Mange kan sænke
fremløbstemperaturen med
3-5 °C.
• Varme rør, som er
uisolerede, bør isoleres.
• Når fyringssæsonen er
slut, skal der slukkes for
cirkulationspumpen og
ventilen, så der ikke løber
varmt vand rundt i rørene
hele sommeren.
Skoletandklinikken
– den store CO2 synder
Ofte er der en overtemperatur på 4-5 °C
i skoletandklinikkens ventilationsanlæg – og
det betyder en fordobling af varmeforbruget
På de ventilationskurser, som
Elsparefonden har afholdt for
driftsfolk fra kommunerne, er det
kommet frem, at mange kører
med indblæsningstemperaturer
på 23-24 °C i skoletand­klinikken
for at undgå træk. ­
Luftskiftet er sandsynligvis
alt for stort, og er der klager
over træk, kan det løses ved at
neddrosle luftmængderne en
smule. Det er med til yderligere
at nedsætte energiregningen og
klimabelastningen.
Men det er alt, alt for højt. Medarbejdernes aktivitetsniveau i en
klinik betyder, at den anbefalede
temperatur er 20 °C - og det kræver kun en indblæsningstemperatur på 18 °C! På den måde kan
ventilationsanlæggets klimabelastning reduceres med 70-90 %.
Og husk, at:
Hvis luftmængden reduceres
med 20 %, sparer man 20 % på
varmeforbruget og hele 50 %
på elforbruget.
For hver grad indblæsningstemperaturen sænkes, spares
der 20 % på varmeforbruget
om året!
Så der er rigtigt meget at spare
ved at sikre sig, at ventilationsanlæggene overalt kører optimalt.
11
Sparede 4
timers drift
hver dag
I
Frederiksværk kommune
holder man jævnligt møder,
de såkaldte Pedel Forum
møder, hvor man behandler
forskellige temaer og giver
inspiration til at optimere driften –
bl.a. hvad angår energi og miljø.
Til et af dem havde kommunen
inviteret Teknologisk Institut og
Elsparefonden til at komme og give
gode råd om ventilation, og her fik
Bent Kristensen og John Petersen,
serviceledere fra Lerbjergskolen i
høj grad noget med hjem.
Både før og efter skoletid
”Vi fik bl.a. øjnene op for, at
næsten alle vores 9 anlæg kørte
i alt for mange timer”, beretter de
to kolleger fra Hundested. ”Vi fik
nemlig demonstreret, at det slet
ikke er nødvendigt, at anlægget
kører i flere timer, før der kommer børn i lokalet – og efter de
alle sammen er gået hjem. Man
kan faktisk vente med at starte
anlægget en halv time, før der
bliver ringet ind om morgenen
eller fuldt hus i SFO’en - og luften
skal h
­ eller ikke renses i timevis
bagefter.
Tilfredshed med
indeklimaet
Så vi gik hjem og fik hjælp til
at gå ind i nogle tidsstyringsprogrammer, hvor vi kunne bide af
ventilationstiden i begge ender.
Faktisk har vi sparet noget, der
ligner 4 timers drift hver dag – og
jeg skal love for, at der var glæde
på rådhuset, da de så, hvad det
gav af resultater på fjernaflæsningen af forbruget”, fortæller Bent.
”Vi har ikke fået nogen negativ
response overhovedet, der er
ingen grund til at køre med ventilationen, når der ikke er nogen
mennesker i lokalet til at påvirke
indeklimaet…”, tilføjer John. ”Og
så har vi faktisk samtidig set på
hele bygningens drift – ikke kun
ventilationsanlægget – og det
har tilsammen betydet en energi­
besparelse på hele 20 % allerede
det første år”.
12
Få tjek på
indeklima
og energi
13
VENT service er
din sikkerhed for
et velfungerende
ventilationsanlæg
H
vis I ikke allerede
har en aftale med
et registreret VENT
firma, kan det i allerhøjeste grad betale
sig at få det. For få tusinde kroner
om året kan et dårligt indeklima
forvandles til et godt – samtidig
med, at energiforbruget måske
kan halveres.
Omkring 20-30 % af alle anlæg
har et for stort energiforbrug – på
mere end 50.000 kWh – samtidig med at indeklimaet ikke er
optimalt.
anlægget kan nemt øge energiforbruget med 100.000 kWh/år,
når der opstår graverende fejl,
som ikke bliver rettet.
VENT service er din sikkerhed
for et velfungerende ventilationsanlæg, som sikrer indeklimaet
ved lavt energiforbrug. Og alle
VENT firmaer kontrolleres årligt
af Teknologisk Institut. Det er
din sikkerhed for at få en VENT
service, der lever op til forventningerne.
Dokumentation for anlæggets
driftskvalitet
Alle VENT firmaer er registreret
i VENT ordningen. Og servicemontørerne er specielt kvalificerede til at servicere ventilationsanlæg efter VENT ordningens
retningslinier. Det er din garanti
for, at du holder dit ventilationsanlæg på toppen.
VENT service gennemføres efter
en fast tjekliste, så du altid har
sikkerhed for, at alle relevante
dele i ventilationsanlægget er
målt og gennemgået. Efter et
gennemført VENT service får du
en servicerapport, der dokumenter, hvordan anlægget kører.
Sikkerhed mod fejl og mangler
Desuden bliver der sat en VENT
mærkat på anlægget, så man
kan se, hvornår VENT service er
udført.
Med en løbende VENT service er
du sikker på, at graverende fejl
opdages indenfor en rimelig tid,
så de kan udbedres hurtigt og
ikke fortsætte i årevis til irritation for brugerne af lokalerne og
måske også med et unødvendigt
stort energiforbrug. Ventilations-
har en målsætning for dit indeklima. På den måde ved du og
VENT firmaet nøjagtig, hvad der
skal stiles efter, og hvordan ventilationsanlægget skal indstilles.
Få vejledning fra dit VENT
firma!
Når du har fået lavet dit VENT
service, er det en rigtig god idé at
få en gennemgang af rapporten
sammen med VENT firmaet, så
I sammen kan sikre, at anlægget lever op til dine krav og få
aftalt de eventuelle justeringer
og forbedringer, som skal til for,
at anlægget kører optimalt. Aftal
rammerne for denne rådgivning
direkte med dit VENT firma.
Der stilles særlige kvalitetskrav til et VENT service!
Et VENT firma skal opfylde særlige kvalitetskrav og er underlagt en kontrolordning, hvor det
kontrolleres, at VENT firmaerne
leverer en ensartet og høj faglig
standard for et VENT service.
Alle VENT firmaer og deres
lokalafdelinger bliver kontrolleret
af Teknologisk Institut hvert år,
og deres rapporter for en given
periode gennemgås.
Interne procedurer tjekkes,
rapporter tjekkes for ­eventuelle
­systematiske fejl, som VENT
firmaet efterfølgende skal rette
op på, og der udtages stikprøver
på udførte VENT service ude hos
kunden.
Tal med dit VENT firma om
indeklima og energieffektivisering
VENT firmaet er din virksomheds
eller institutions sparringspartner
vedrørende indeklima, ventila­
tionsanlæg og energiforbrug. Det
er specialiseret i at få mest muligt
ud af dit ventilationsanlæg: Et
klimavenligt indeklima – et godt
indeklima med lavt energiforbrug.
Derfor kan det være vældigt
godt for alle interesserede og
engagerede driftsfolk at få en
snak med VENT firmaet ved de
årlige besøg – eller ved at holde
en løbende kontakt om anlæggets topform. Find dit VENT firma
på www.vent.dk.
Få det bedste ud af dit VENT
firma!
For at få det fulde udbytte af dit
VENT service, er det vigtigt, at du
Servicerapporten dokumenterer, hvordan anlægget kører:
•Luftmængden og indblæsningstem­
peratur i forhold til indeklima er målt
og vurderet.
•Alle tekniske data vedrørende tryk og
andre temperaturer er målt og vurderet.
•Fejl og mangler som påvirker indeklima
eller energiforbrug.
•Andre fejl og mangler, som fx gør
driften ustabil.
•Der er foretaget stop, frost og brand
afprøvning på ventilationsaggregatet.
•Alle punkter i VENT service er
udført og tjekket.
14
Systematisk
indsats giver
bonus
”
Jeg blev ansat til at få
styr på energiforbruget
i den nye Egedal Kommune i 2008 og udstikke
centrale retningslinier,
så vores 25 driftsledere fik nogle
klare regler og værktøjer at arbejde med. Blandt andet anvender
alle nu vejledningen fra Teknologisk
Institut – og på ­ventilationsområdet
er vi kommet frem til en fælles
­regel om indblæsningstempera­
turer, eksempelvis 19 °C på skoler
og nul ventilation, når der ikke er
mennesker i lokalet.
Vi startede med at se, hvad vi
selv kunne gøre og sende folk på
kurser for at lære mere. Siden har
vi sørget for at få overblik over
vores mange anlæg og service­
aftaler fra gammel tid i de tre kommuner. Og nu er vi så i gang med
at optimere yderligere med nyt
materiel og styringssystemer.
Vi har også besluttet at stramme
gevaldigt op om vores aftaler om
ventilationsservice – leverandørerne skal naturligvis fremover alle
være VENT firmaer, så vi har fast
tjek på, at alle vores anlæg kører
optimalt. For der er helt klart noget at komme efter ved en systematisk indsats.”
”Det er vigtigt, at du giver dine serviceledere nogle faste,
fælles retningslinjer for driften af ventilationen. For ellers
bliver de nemt for ”flinke” – skruer måske lidt for meget op
for at gøre det så godt som muligt for de brugere, de står
overfor. Selv om det jo netop kan give problemer at have
for megen varme i lokalerne”
Lisbeth Berg, energikoordinator, Egedal Kommune
Ventilationsløsninger - det er alt det udenom,
der gør hele forskellen ...
Rådgivning og
videndeling
Produkt- og systemvalgsprogrammer
Omfattende online
dokumentation
Måleinstrumenter
Dygtige
serviceteknikere
Innovativ udvikling
EXHAUSTO
EXHAUSTO
A/S
A/S
Odensevej
Odensevej
76
76
DK-5550
DK-5550
Langeskov
Langeskov
Tel. +45Tel.
65 +45
66 12
6534
66 EXHAUSTO
12 34
A/S
Fax +45Fax
65 +45
66 11
6510
66 Odensevej
11 10
76
[email protected]
[email protected]
DK-5550 Langeskov
www.exhausto.dk
www.exhausto.dk
Brugervenlighed
Tel. +45 65 66 12 34
Fax +45 65 66 11 10
Energirigtige og
[email protected]
fremtidssikre løsninger
www.exhausto.dk
15
Michael Low, teknisk serviceleder, Egedal Kommune
Der skulle ikke
så meget til
”
Jeg er ansvarlig drifts­
leder for de tre rådhuse,
vi har her i kommunen
efter kommunalreformen. De huser de
forskellige forvaltninger, Borgerservice osv. – og vi er som så
mange andre blevet pålagt at
spare en hel masse energipenge.
Det var jo oplagt at starte med
belysning, vand og varme, men
jeg kom heldigvis også på et
ventilationskursus på Teknologisk
Institut i Tåstrup, hvor jeg fik lært
en masse, jeg ikke vidste om
driftsoptimering af ventilations­
anlæg. Og da vi ikke havde kigget
på ventilationsdriften på de 3
gamle rådhuse, var der nok at
tage fat på, for det var en energisluger af format her hos os.
Besparelser på helt
op til 30 %
Meget af det kunne jeg selv klare,
alene ved at skrue ned for drifttider, temperaturer og indblæsning. Faktisk sparede vi 30 % på
Stenløse rådhus, 11 % på Ølstykke og 5 % på Smørum alene ved
at driftsoptimere de ­eksisterende
ventilationsanlæg, og det er vel
at mærke bygningens samlede
elforbrug, vi taler om. (Grunden
til, at vi har sparet mest på Stenløse er nok, at jeg selv har kontor
her – og derfor hele tiden går og
efterjusterer).
I øvrigt har der ikke været en
eneste klage over, at vi har skruet
ned. Snarere tværtimod, for før
havde vi ofte klager over træk.
Nye anlæg på vej
Men nu er vi også i gang med at
se på selve anlæggene, ­renovere
og investere i noget nyt. Blandt
andet skal vi have noget bedre
styring og koordinering mellem
de forskellige anlæg, men her er
vores ventilations­service leverandør selvfølgelig med på råd, for
jeg er ikke ingeniør. Det interesserer mig bare at få optimeret
energiforbruget i det daglige
– det giver en personlig tilfredshed i arbejdet”, slutter Michael
med et smil.
16
Fråds med varmen i
gymnastiksalen
Varmluftanlæg skal køre
med recirkulation.
Luk udespjældet og spar
100.000 kWh om året
N
aturligvis skal der
være en behagelig temperatur i en
gymnastiksal – og
mange haller er
da også opvarmet ved hjælp af
varmluftanlæg, som blæser varm
luft ind, så hallen holder de 17 °C,
der anbefales som idealtemperatur i sådan et rum, hvor man
bevæger sig meget.
året, fordi man har åbent for udeluftspjældet.
Men det er ikke helt ligegyldigt,
om anlægget er indstillet til at
opvarme udeluft eller recirkulere.
Faktisk kan en almindelig, pænt
stor gymnastikhal nemt have et
overforbrug på 100.000 kWh om
Desuden er det ret begrænset,
hvor længe hver elev opholder sig
i gymnastikhallen, selv om idræt
står på skemaet 2 gange om ugen,
for der går jo også tid med omklædning og frikvarter.
For hvis det er udeluft, man
opvarmer, skal man jo varme luften
fra udetemperatur til indblæsningstemperatur – hvorimod man med
recirkulation har meget mindre opvarmningsbehov. Og der er i øvrigt
slet ikke behov for friskluft, fordi
der er et stort naturligt luftskifte.
LUFTKVALITETEN I GYMNASTIKSALEN
• Der er et naturligt luftskifte i salen, fordi den er stor.
Frisk luft kommer ind udefra gennem bygningens utætheder.
• Reelt er eleverne kun i salen halvdelen af timen, resten
bruges til omklædning, frikvarter mv., salen belastes reelt
kun 3-4 timer hver dag i skoletiden.
• Rumvolumen er stort. Jo større rum, jo flere mennesker kan
være tilstede, uden at luftkvaliteten bliver dårlig.
Gulvet i gymnastiksalen
• Gulvet er beskyttet mod fugt om sommeren, hvis temperaturen er tilstrækkelig høj i salen.
• Udnyt solvarmen, som kommer ind gennem vinduerne.
Sæt fx recirkuleringen i gang i 1 time om aftenen, så flyttes
varmen, som findes under loftet, ned til gulvet.
• Hvis anlægget kører om sommeren med udeluft og kører hele
tiden, så afkøles hallen om natten, og temperaturen falder,
og herved stiger den relative luftfugtighed.
• Den relative luftfugtighed falder, når temperaturen stiger, så jo
varmere der er om sommeren, des bedre er gulvet beskyttet.
17
Sparede 84.000 kWh
ved driftsændringer
og bedre styring
Når man først er begyndt, så kan man ikke
holde op - 11 % besparelser gav lyst til mere
alene sparede 11 % på bygningens
årlige energiforbrug – og det uden
at skulle investere en krone.
Yderligere 7 % på ny styring
Anders Bech Rasmussen,
maskinmester,
Herning Kommune
”
Vi troede egentlig, vi var
ganske godt kørende,
for vi havde skiftet de
3 ventilationsanlæg
i centralbiblioteket i
2003-2005, men et eftersyn på
CTS-styringen i 2008 viste, at de
absolut ikke kørte driftsoptimalt.
11 % alene på tiderne
I første omgang fik vi justeret ganske meget på drifttiderne, og det
I anden omgang (2009) fik vi så
monteret frekvensstyring af ventilation, så det styrer efter CO2 og
temperatur i lokalerne – det gav
yderligere 7 %, så vi endte med
at spare 18 % i alt, eller 84.000
kWh årligt på bibliotekets samlede elforbrug. Og så har vi ikke
engang regnet varmen med!
Betalt hjem på under 4 år
Den anden omgang i 2009, hvor
vi fik den nye optimale styring,
har også kostet en del – næsten
300.000 kr. – men det er betalt
tilbage på under 4 år, så det er jo
en god forretning.
Fokus på energioptimering
i over 10 år
Det er ikke noget nyt, at vi laver
energisparetiltag i Herning. Der
har stået energioptimering på
dagsordenen siden slutningen af
90’erne, så mange af vores teknisk
servicemedarbejdere er rigtigt godt
med. Men ventilationen kræver
noget mere viden og information.
Så derfor har vi så også hentet
foredragsholdere fra Teknologisk
Institut og Elsparefonden over til
et møde for vores skolers tekniske
servicemedarbejdere sidste år, for
at komme op på mærkerne”, slutter
Anders B. Rasmussen.
18
Skab motivation hos
serviceteknikerne
”
Vi er meget fokuserede
på energibesparelser i
Sønderborg ­Kommune.
Vi har haft en fast
energi­strategi fra starten
af 2008 – målet var bl.a., at institutionerne skulle spare 10 % på
driften i 2008 og 10 % i 2009.
Det var op til dem at finde
besparelserne, for der blev simpelthen bevilget 10 % mindre til
driften hvert år de to år. Men de
10 % blev så til gengæld bevilget
til energikurser og energistyringsprogrammer samt energibesparende tiltag såsom ny belysning,
nye toiletter og hvidevarer.
Kurser og It-styring
Omfattende energirenovering
Sønderborg Kommune i øvrigt også taget
fat på en energirenovering på i alt 86 mio.
kroner i forbindelse med energimærkningen. Det kommer også til at betyde noget
for ventilationsområdet: Der kommer noget
bedre materiel at arbejde med.
En del af vore anlæg var gamle og utidssvarende, nu får vi efterhånden nogle af de
nyeste og mest effektive. Der er rigtigt
stort potentiale på ventilationsområdet – det handler
blot om at skaffe viden og
inspiration, vise at man sætter pris på serviceteknikernes indsats og initiativer”,
understreger Lene
Stensdorf.
Som opstart på dette var alle
serviceteknikere på et energi­
kursus, der omhandlede alle
­sparemulighederne – og det
følges op med en kursusdag
med jævne mellemrum, hvor de
kan hente ny viden og inspiration,
ofte i form af indlæg fra ­eksperter.
Desuden fik alle et energistyringsprogram til deres pc, så de
selv kan følge med i forbruget
på de fjernaflæste elmålere fra
dag til dag, fra time til time – og
se, hvad egne tiltag og initiativer
betyder for regnskabet. Det har
skabt en enorm motivation for at
gøre noget. I starten var det primært adfærd og strømforbrug til
belysning og lignende, de gjorde
noget ved, men de har også fået
godt fat om vandforbrug, varme
og ventilation.
Energikoordinator,
Lene Stensdorf,
Sønderborg Kommune
19
Det gælder om at få
luftskiftet ned
”
Det er snart nogen tid
siden, at vi pedeller
sammen fandt ud af, at
det drejede sig om at
få optimeret luftskiftet
i kommunens bygninger. Der er
ikke det samme behov for luftskiftning som for nogle år siden
– bl.a. har rygeforbuddet automatisk betydet en del for ventilationsbehovet.
Gamle anlæg kunne
ikke optimeres
Vores fokus på ventilationsanlæggene gjorde, at vi først prøvede
at optimere gamle anlæg med
drifttider, temperaturstyring,
indblæsning selv. Men nogle af
de gamle anlæg kunne simpelthen ikke køres ordentligt ned, så
takket været energipuljen er vi nu
i gang med nye anlæg, der giver
os mulighed for meget bedre
styring, energiøkonomi og klimavenlighed.
Sprinkler
Ventilation
Vigtigt at kunne
sparre med eksperter
Kommunen har gjort sit til at
fremme vores indsats på energi­
spareområdet – ikke mindst er
det vigtigt at komme på kurser og
lære nyt. Plus få anledning til at
mødes med kolleger og opildne
hinanden.
Når vi nu får nogle nyere anlæg,
hvor vi ikke bare lige selv kan
skrue på sagerne, er det vigtigt
at have den direkte kontakt med
serviceleverandøren, som har
ekspertisen på alt det nye. Så vi
kan få det hele kørt ind og tilpasset bygningerne og deres individuelle drift.
Her tænker jeg ikke bare på
det it-mæssige, men også på alle
mulighederne med at optimere
anlægget.”
VVS
Fjernvarme
Stor kompetance indenfor komplekse
Stor kompetance
tekniske løsninger
og driftindenfor komplekse
tekniske løsninger og drift
Brøndum A/S – etableret i 1943 - er i dag en moderne veletableret virksomhed,
Brøndumførende
A/S – etableret
i 1943 - er i dag en moderne
veletableret virksomhed,
og blandt Danmarks
teknikentreprenører
og servicepartner.
Brøndum
og blandt Danmarks førende teknikentreprenører. Brøndum er landsdækkende
er landsdækkende
med afdelinger i en række større danske byer og i Grønland.
med afdelinger i en række større danske byer og i Grønland. Brøndum omsætter
Brøndum omsætter
formio.
490
og beskæftiger
385 medarbejdere.
for 490
og mio.
beskæftiger
385 medarbejdere.
Brøndum A/S tilbyder
alletilbyder
løsninger
indenfor
VVS,
Ventilation,
Brøndum A/S
alle løsninger
indenfor
VVS,Fjernvarme,
Fjernvarme, Ventilation,
Sprinkler,
El, Blik, Alternativ
Energi
og Total
service
såvel iifag,
i samlet
Sprinkler, El, Blik,
Alternativ
Energi og
Total
service
- -såvel
fag,som
som
i samlet
pakke.
pakke.
Henrik Winther,
teknisk serviceleder,
Lysabild skolen,
Sønderborg Kommune
Nyeste forretningsområde er ESCO, hvor Brøndum i fremtiden vil være meget
Nyeste forretningsområde
er ESCO, hvor Brøndum i fremtiden vil være meget
aktiv.
aktiv.
Brøndum A/S
Falkevej 14
8800 Viborg
Tlf: 8662 3666
Brøndum A/S
Cedersvej 2
7400 Herning
Tlf: 9712 3124
Brøndum A/S
Elmegårdsvej 32
8361 Hasselager
Tlf: 8625 4666
Brøndum A/S
Kokbjerg 4
6000 Kolding
Tlf: 7556 9000
Brøndum A/S
Arnold Nielsens
Boulevard 68
2650 Hvidovre
Tlf:3678 6668
www.brondum.dk
Brøndum A/S
Sleipnersvej 4
4100 Ringsted
Tlf: 5761 6300
20
Efteruddannelse af driftsfolk
tjent hjem på under 1 år
K
øbenhavns
­Kommune har et
erklæret mål om at
reducere det samlede CO2 udslip med
20 % i 2015 i forhold til 2005 og
være CO2 neutral i 2025. Derfor
sendte Københavns Kommunes
Energi Team sidste år 165 driftsfolk på et skræddersyet kursus i
energirigtig drift på Teknologisk
Institut – og kursusomkostningerne blev hurtigt tjent hjem.
For kursusdeltagerne gik
umiddelbart efter kurset i gang
med at gennemføre ændringer i
deres dagligdag, enten i form af
tekniske justeringer eller ændret
adfærd, som gav energibesparelser, der tjener alle udgifter til
deltagelse, undervisning, materialer, transport, forplejning osv.
hjem på under et år.
Faktisk viser et konservativt
skøn, at København kan spare
mellem 2 og 4 millioner kr. årligt
alene ved at få undervist driftsfolk i energirigtig drift. Og langt
størstedelen af besparelserne
­kommer fra ejendomme, hvor
ventilationsanlæg bliver indstillet
i kølvandet af, at de ansvarlige
driftsmedarbejdere har været på
kursus i energirigtig drift.
Eksempelvis har en ejendomsfunktionær på en skole ændret
drifttiderne på ventilationsanlæg-
get og sparet 8 % på varmeudgifterne – eller 56.000 kr. årligt. En
anden ejendomsfunktionær har
på et af kommunens plejehjem
kunnet reducere varmeregningen
med næsten 50.000 kr. årligt.
Kurset bliver da også gen­
taget i efteråret 2010, hvor i alt
300 driftsfolk får mulighed for at
komme på dette 1 dags kursus
for at lære at spare på el, vand og
varme i kommunens bygninger.
Ruster driftsfolk til dialog
med de eksterne eksperter
”Vi har godt 700 driftsfolk i
­Københavns Kommune”, fortæller Michael Nilsson, leder af
Energi Teamet i København. ”Og
der er alt fra maskinmestre, som
styrer rigtigt store ejendomme
og anlæg til dygtige allround
praktikere, ­pedeller og lignende,
som varetager alskens opgaver
på mindre enheder. Og netop på
ventilations­området er det vigtigt
for dem at få viden, så de kan
spørge ind til de eksterne eksperter, som kommer og måler og
justerer anlæggene.
”Med denne her efteruddannelse bliver de rustet til at dykke
ned i de tekniske servicerapporter, de fx får fra VENT firmaer
– og de bliver bedre til at stille
krav og diagnosticere, hvad der
er galt, hvis anlægget pludselig
fungerer ringere. De kan stille
de rigtige spørgsmål og få den
rigtige dialog med leverandører
og rådgivere.
Langt de fleste driftsfolk sætter
jo en stor ære i, at netop deres
anlæg kører optimalt og energieffektivt. De er engagerede omkring opfølgning og registrering
af energiforbruget – og nu har de
også fået redskaberne til at følge
med på ventilationsområdet. Det
er immervæk noget mere kompliceret, end om termostaterne på
varmeapparaterne står på 5 eller
3 – eller om toiletterne har stort
eller lavt skyl”, tilføjer chefkonsulent Niels-Arne Jensen, også fra
Energi Team KBH.
Saml guldet op
Det er vigtigt at få fokus – og ikke
mindst bevare fokus – på driften
og energiforbruget. Både i det
daglige, hvor selv mindre justeringer og udbedringer af fejl kan
give store besparelser, og i forbindelse med de årlige eftersyn,
der ikke bare skal resultere i en
rapport på en hylde, men i dialog
med driftsfolkene og ledelsen om
resultaterne, og hvad der skal til
for at optimere driften af ventilationsanlæggene.
Vigtigt at få status
over for brugerne
større respekt for driftsfolkenes
anbefalinger til drift og justeringer
af anlæggene ude i ejendommene og institutionerne. De kan
dokumentere, at de ved, hvad
de gør, når de skruer ned for
indblæsningstemperaturen eller
nedsætter drifttiderne på ventilationsanlægget, hvor de måske før
har veget tilbage for at tage dialogen med ­lederen eller brugerne
på stedet. Rent faktisk bliver
indeklimaet jo også både bedre
og mere klimavenligt.
Faktisk har vi set eksempler
på, at driftsfolk tidligere er blevet
bremset i gode initiativer af brugere, som mener at vide, hvad
der er bedst for deres dagligdag.
Nu har de fået belæg for at sætte
sig i respekt over for brugerne –
også omkring indeklimaet. Det
er rigtigt fint”, slutter Michael
Nilsson, som ikke er i tvivl om,
at mange flere driftsfolk skal på
energikursus fremover.
På
www.kejd.dk/energirigtigdrift
findes mere information
om det kursus, som
­Københavns Kommunes
driftsfolk har deltaget på.
”Desuden har ­efteruddannelsen
haft den vigtige funktion, at
brugerne af ejendommene får
Michael Nilsson, Teknisk Leder og Niels-Arne Jensen, Chefkonsulent
Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme
21
Nykøbing Katedralskole
får roterende varmeveksler
En god ventilation og luftudskiftning er altafgørende for
indeklimaet og elevernes opmærksomhed i et klasseværelse
D
et har de taget
konsekvensen af på
Nykøbing Katedralskole på Falster
og bedt teknikentreprenørfirmaet Glenco om at
installere et helt nyt ventilationssystem. Ud over frisk luft til elever
og lærere betyder den moderne
teknik økonomiske besparelser
på gymnasiets energibudget.
Luftudskiftning efter behov
- Vi har et godt samarbejde med
producenten af ventilations­anlæg,
Novenco, som leverer mindre og
billigere ventilationsaggregater
med automatikstyring – men af
højeste kvalitet og virkningsgrad,
siger chefkonsulent hos Glenco,
Preben Kruse. Derfor valgte vi i
samarbejde med den rådgivende
ingeniør, Lyngkilde, en Novencoløsning til Katedralskolen i Nykøbing Falster. Ventila­tionsanlægget
er udstyret med roterende
varmeveksler, som genvinder den
varme luft, der bliver suget ud
af klasselokalerne, så varm luft
blæses ind igen. Ydermere er anlægget udstyret med Variable Air
Volumen (VAV), som bl.a. kontrol-
lerer luftens CO2-niveau, temperatur m.m., og som regulerer
ventilationen automatisk herefter,
fortæller Preben Kruse. Det betyder, at anlægget kun arbejder, når
der er brug for det, og det giver
yderligere energibesparelser.
Det tjener sig hjem
- Alt andet lige kan et nyt ventilationsanlæg være en større udskrivning, men med den løsning,
vi har udviklet til Katedralskolen i
Nykøbing Falster, mener jeg, at vi
har leveret et af de mest energibesparende anlæg, der findes.
Derfor vil investeringen også tjene
sig hjem over en periode, siger
chefkonsulent Preben Kruse.
Meget tilfreds bruger
Rektor på Nykøbing Katedralskole, Kirsten Danving, har været
godt tilfreds med samarbejdet
med Glenco. - Arbejdet med
det nye ventilationsanlæg blev
sat i gang efter, at skolen fik
nye vinduer i starten af 2000.
De blev ganske enkelt for tætte,
fortæller rektoren. Senere lavede
nogle elever en undersøgelse af
CO2-niveauet, og det viste sig
at være for højt. Arbejdstilsynet
mente ikke, at det var nok, at
vinduerne kunne vippes, for det
kunne give trækgener. Ydermere
er skolen bygget i 1950’erne og
til 24 elever i en klasse. I dag er
der op til 30 elever i en klasse,
så vi måtte have gang i Glenco,
siger Kirsten Danving. Der skulle
bl.a. laves store og larmende
­gennemboringer af lofter, og her
var Glenco så smidige, at det
udførte arbejdet efter skoletid, i
weekender og i ferier. Min opfattelse som bruger er, at Glenco
har været særdeles professionelle
og fleksible, så jeg har kun godt
at sige om samarbejdet, slutter
rektor Kirsten Danving.
VENT ordningen er en kvalitetssikret service­
ordning etableret i 1998 – certificeret af
Teknologisk Institut.
VENT ordningen administreres af et udvalg sammensat af
repræsentanter for:
•
•
•
•
•
•
•
Kommunernes Landsforening
Danske Regioner
Foreningen for Energi og Miljø
Energistyrelsen
Foreningen af rådgivende ingeniører
Tekniq
Foreningen af ventilationsfirmaer
Sekretariatsfunktion udføres af
Teknologisk Institut.
Mere om VENT ordningen på www.vent.dk
22
Find dit eget
GULDÆG
Det bedste energitiltag, en kommune kan
sætte i gang, er efteruddannelse i energirigtig
drift og optimal ventilation
Energirigtig drift giver energibesparelser i millionklassen ude i
kommunerne. Tilbagebetalingstiderne er mindre end 1 år det viser erfaringerne fra Københavns kommune.
Kom og hør hvad andre har gjort!
Få mere at vide på Teknologisk Institut.
Deltag i temaeftermiddagene:
“VENT-ORDNINGEN OG ENERGIBESPARELSER I DANSKE KOMMUNER”
19. maj i Taastrup
1. juni i Århus
Læs mere på
www.teknologisk/k27021
Teknologisk Institut · 2630 Taastrup · Tlf. 7220 2000 · www.teknologisk.dk · [email protected]
23
Energirigtig ventilationsdrift er en pengemaskine
Der frådses så meget med energien på ventilationsanlæg, at det bør udbedres med det
samme, også selvom anlægget skal ombygges indenfor kort tid. Kommunerne taber
mange penge, når de udskyder beslutningen om energirigtig ventilationsdrift
D
en hurtigste og
nemmeste ­metode,
som nedbryder
den økonomiske
barriere, er at låne
pengene af energipuljer (lån til
energibesparelser med lav rente).
Så er finansieringen hurtig på
plads.
Kommunen skal finde samarbejdspartnere, så ventilationsanlæggene sikrer indeklimaet
ved lavest muligt energiforbrug.
Samarbejdspartnerne er et VENT
firma og en rådgiver. Rådgiveren
skal fastlægge, hvordan driften
skal være og hvilke fejl og mangler,
som skal udbedres. VENT firmaerne indstiller driften og retter fejl og
mangler, som øger energiforbruget.
Metode
Rådgiver fastlægger sammen med
kommunen indeklimamålsætning.
Ventilationsdriften, som er driftti-
der, ­indblæsningstemperatur
og luftmængden pr. person fastlægges.
frigives energi kroner, som
kan bruges til andre
formål.
Der udføres et VENT service på
ventilationsanlægget, så fejl og
mangler er fundet, og samtidig er
der måledata til at vurdere aktuelle
drift. Rådgiveren ser rapporten og
udvælger de fejl og mangler, som
skal udbedres.
Eksempel
VENT firmaet retter efterfølgende
de udvalgte fejl og mangler og
sætter den nye ventilationsdrift.
Besparelsen giver
penge i kassen
Regningen for rådgiverens og
VENT firmaets arbejde sendes til
kommunen, som betaler udgiften
gennem et lån med lav rente og en
længere løbetid. Da tilbagebetalingstiden er uger eller måneder for
energibesparelsen, er det en rigtig
god forretning for kommunen. Der
Energirenovering
– en lønsom affære.
Der ligger et stort potentiale i
energirenovering af eksisterende
ventilationsanlæg
Udgiften til
energi­rigtig
ventilationsdrift beløb sig
til 1.000.000 kr.,
som er finansieret
gennem et lån på 10
år med en rente på 4 %.
Ydelsen er 124.000 kr. om
året. Den samlede energibesparelse har en tilbagebetalingstid, i dette tilfælde,
på ½ år. Det svarer til en
energibesparelse 2 millioner kr. pr år. Der er altså en
netto gevinst på 1.876.000
kr. hvert eneste år. Derudover er der en klima- og
indeklima gevinst, som
kommer alle til gode.
I
Århus kommune har man
ligesom i så mange ­andre
danske kommuner en målsætning om at reducere CO2
udslippet. Der er derfor sat
flere projekter i gang, f.eks er der
planlagt energirenovering af ventilationsanlæg på en lang række
institutioner i kommunen. For
disse sager er Glenco en vigtig
samarbejdspartner, som hjælper
med både rådgivning og beregning af besparelser og tilbage­
betalingstider.
Glenco servicerer mange af kommunens institutioner og foretager
energieftersyn. Derfor har de et
rigtig godt indblik i kommunens
bygninger. Og der er en fast
aftale med kommunen om, at når
Glenco støder på ventilations-
Michael Dam, afdelingsleder hos Glenco og Uffe
Jespersen, salgsdirektør hos EXHAUSTO foran
EXHAUSTOs nye ventilationsaggregat med modstrømsveksler.
anlæg, hvor man med fordel kan
energirenovere, så forelægges
det for kommunen. Det gælder
både store og små tiltag. F.eks
har Glenco udskiftet ventilator og
motor på et gammelt anlæg. Det
gav en besparelse på 0,5 kW per
motor og ca 3.000 kr per år – for
en investering på 9.000 kr.
Når Glenco underbygger deres
forslag, sker det ud fra de konkrete målinger, som er foretaget
på stedet. ”Det er ikke godt nok
at tage udgangspunkt i opslag i
gamle produktinformationer, for et
15 år gammelt anlæg kører ikke,
som da det var nyt. Slidtage vil
altid give et større energiforbrug”
udtaler Michael Dam fra Glenco.
Når energiforbruget til nye løs­
ninger skal findes, er det vigtigt
med pålidelige beregninger, og
derfor er Glenco glade for de
beregningsprogrammer, som
EXHAUSTO stiller til r­ ådighed.
”De nye ventilationsanlæg
med modstrømsveksler fra
EXHAUSTO er også rigtigt gode
til energirenoveringer. For målet
er jo at reducere energiforbruget, så meget som muligt” siger
Michael Dam fra Glenco.
Din VENT-partner
Glenco er certificeret iht. VENT-ordningen og er samtidig den
første virksomhed i Danmark, der er akkrediteret af DANAK til
at udføre lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg.
Lands
dæ
kke
nd
e
og
rs tilkalde
s
e
r
v
time
ice
24ed
m
• Lovpligtige eftersyn af
ventilationsanlæg
• Vvs og sprinkler
• Fiber & Netværk
• Ventilation
• Service
• Køling
• El
Hovedkontor • Stamholmen 110 • 2650 Hvidovre • Tlf. 36 39 42 22 • www.glenco.dk
www.VENT.dk