Inspirationsdag om Theraplay S kovgården er det første sted i Danmark, der har arbejdet intensivt med at integrere Theraplay som såvel en terapeutisk som en pædagogisk metode i arbejdet med børn med alvorlige tilknytningsforstyrrelser. Samtidig er vi det første sted i verden, der målrettet har arbejdet på at invitere barnets professionelle primære voksne helt ind i terapilokalet. Vi har gjort brug af vores mangeårige erfaring og viden om Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi samt den lange stolte tradition vi har for at tænke og handle ud fra barnets helt særlige og unikke behov. Jeg vil invitere dig indenfor i den magiske verden, som Theraplay kan være. En magisk verden, hvor både struktur, omsorg, engagement og udfordring gennem leg og planlagte aktiviteter kan være med til at hjælpe barnet til at åbne sig følelsesmæssigt. Leg er langt mere end blot tidsfordriv. Leg er modsætningen til tristhed og dermed en fantastisk, glædesfyldt måde at hjælpe barnet videre i dets udvikling. Theraplay er terapileg, der er fysisk og sjov, og netop en fantastisk metode til at skabe den næring, der skal til for, at barnet kan indgå i kontaktøjeblikke, der er så vigtige for dets neurale, sociale, personlige og følelsesmæssige udvikling. Metoden er udviklet med udgangspunkt i tilknytningsteorien, og dens livsnerve er den sunde, afstemte interaktion mellem forældre og barn. I Theraplay betragtes her-og-nu oplevelsen i interaktionen mellem barnet og den betydningsfulde voksne som et mål i sig selv. Theraplay fokuserer ikke på barnets faktiske alder, men derimod på barnets følelsesmæssige udviklingsniveau. Metoden er ikke baseret på det talte sprog, men på den kommunikation, der foregår nonverbalt og emotionelt. På kurset vil jeg: introducere Theraplay via PowerPoint og leg inspirere dig til, hvordan der kan skabes kontakt til børn, der ikke vil kontakt hjælpe dig til at identificere særlige udviklingsområder I vil få mulighed for i små gruppe at have fokus på jeres særlige børn og unge. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at kurset bør betragtes som en appetitvækker for det terapeutiske arbejde. Ønskes uddannelse indenfor metoden, henvises til www.theraplay.dk. Målgruppe Pædagoger, lærere, familieplejekonsulenter, psykologer, og andre med interesse for feltet Underviser Aut. cand. pæd. psych. Charlotte Hagmund-Hansen som er psykolog på Skovgården. Er oprindeligt uddannet socialpædagog. Har stor erfaring med undervisning og supervision internt og eksternt. Er certificeret Theraplay terapeut. Forfatter til bogen ”Børn i gode hænder”. Tid og sted 22. oktober 2015 kl. 9.00 – 16.00 på Skovgården Tilmelding senest 2. oktober 2015 Pris 2.000 kr. Da dagen byder på megen praktisk leg og aktivitet, anbefales det, at du kommer i praktisk tøj. Skole- og behandlingshjemmet Skovgården Sneslevvej 67 4250 Fuglebjerg Tlf. 55 45 30 67 [email protected] www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
© Copyright 2024