KULTUR-, DEBAT- OG NAVNEREDAKTØR: JESPER BEINOV
SOUSCHEF: JESPER EISING
DAGENS AVISANSVARLIGE: JAKOB STEEN OLSEN
B
B.DK /KULTUR
T E L E F O N : 33 75 75 75 .
FA X : 33 75 20 20 . K U LT U R @ B E R L I N G S K E . D K
Farvel til dialekterne
Af Jakob Steen Olsen
[email protected]
Henrik Tang er 46 år, bibliotekar og bor i
København, men voksede op i byen Glyngøre ved Limfjorden i 1970erne.
»Som helt lille talte jeg bredt sallingbomål. Det gjorde vi hjemme hos os,« fortæller
han. »Jeg var den mindste i en børneflok på
syv, og som den eneste kom jeg i børnehave
inden skolen. Det ændrede helt klart mit
sprog. For pædagogerne talte på en helt
anden måde, end vi gjorde derhjemme. Jeg
husker ikke, om de korreksede os i forhold til
vores dialekt. Men det var ikke bare mig, der
ændrede mit sprog. Det gjorde alle de andre
børn også. Vi begyndte at tale en form for
rigsdansk – ja, københavnere ville nok ikke
synes, det lød sådan, men det var helt klart
et andet sprog, end vi var vant til at tale derhjemme.«
Lille Henrik havde ikke problemer med at
lære sig det nye sprog, for han kendte det godt
fra fjernsynet.
»Det interessante var, at mine ældre
søskende blev ved med at tale sallingbomål
længere, end jeg gjorde. Der er fire år mellem
mig og min søster, der er den næstyngste i
flokken. Da jeg kom i folkeskole i 1974 talte
hele min klasse tillempet rigsdansk, mens
hendes stadig talte sallingbomål. Men efterhånden ændrede deres måde at tale sig også,
i takt med at de kom op gennem skolesystemet.«
Flere i den store slægt fra egnen syntes,
det var mærkeligt, at den lille dreng ikke talte
som alle de andre i familien. Henrik Tang
husker stadig, at medlemmer af hans fars
familie, der havde levet hele deres liv i Salling, spurgte hans mor: »Hvorfor taler han
sådan?«
Rigsdansk som standardsprog
»Hvis vi går 100 år tilbage i tiden, så var Danmark et dialektsamfund, som for eksempel
Norge stadig er det i dag,« forklarer Tore Kristiansen, der er professor ved Københavns
Universitet, og som har forsket i dialekters
udvanding.
»Vi har beskrivelser fra begyndelsen af
forrige århundrede, foretaget af dialektologer, som tegnede dialektkort og skrev
dialektmonografier. Vi kan se, at der blev
registreret en masse forskellige ord, divergerende bøjningssystemer og parallelle udtaleformer rundt omkring i Danmark, hvor der
var store sprogforskelle,« forklarer han.
Men så kom der fart i affolkningen af
landområderne på grund af industrialiseringen. Folk flyttede til byerne. Og med
byudviklingen begyndte rigsdansk som
standardsprog at brede sig.
»Det er først fra 1970erne, at vi har god
dokumentation af, hvordan dialektafviklingen foregår. Vi fik båndoptageren som
værktøj, så man kunne tælle op, hvor mange
henholdsvis rigsdanske og dialektale træk
en person brugte. Det samme kunne man
gøre for hele grupper af mennesker, og dermed sammenligne sprogbrugen hos for
eksempel unge og ældre. Vi får bevis for, at
dialekterne er stærkt på retur i Danmark,«
siger Tore Kristiansen.
Så vidt forskerne kan se, skete det afgørende skred fra 1960 til 1980.
»Der sker store ændringer i samfundet
i de år,« forklarer Tore Kristiansen. »Meget
bredere befolkningslag får højnet deres
kvalifikationer og kommer i berøring med
uddannelsesinstitutioner. Kvinderne kommer på arbejdsmarkedet, og det betyder, at
børnene skal i institution. De bliver passet
af en anden voksen end deres mor – måske
allerede fra før, de begynder at tale. Og det
har altid været sådan i danske institutioner,
at man taler rigsdansk, så godt man kan.«
Dialekt har aldrig været »god nok« til brug
i offentligheden:
»Bundlinjen er og bliver ideologisk,«
mener Tore Kristiansen. »Det er holdninger
til sproget, der driver skredet i afviklingen af
dialekterne,« siger han og peger på det TVapparat, som for alvor flytter ind i de danske
stuer i 1960erne, som den store synder:
»Fjernsynet bliver stuens vigtigste møbel.
Danskerne sidder i timevis hver aften og
oplever, at den nationale offentlige diskurs
er københavnsk og intet andet. Dermed får
københavnsk, eller rigsdansk om man vil,
status som specielt godt og seriøst sprog. Det
bliver det eneste acceptable sprog, hvis man
vil frem i verden,« siger han og kalder »indoktrineringen uhyggeligt effektiv.«
Han er i det hele taget stærkt kritisk over
for en manglende sproglig diversitet i medielandskabet. Og sproget i fjernsyn og radio er
stadig københavnsk
domineret, mener han
Sprogforskernes
– nu mere af lavkøbenhavnsk end højkøbenopdeling af
havnsk.
Venner lyt til
danmarkskort
danmarkskortet
Undertrykkende
i dialektområder.
Faktisk er Danmark enestående, når man
ser på det sproglige hierarki, der hersker over
hele injen, mener sprogprofessoren.
»Undersøgelser viser entydigt, at unge
over hele landet sætter københavnsk øverst
i hierarkiet. Når de udtaler sig om det og
ved, at de lægger sprogholdninger for dagen,
D
Ud med sproget
Bserie
Dansk er under forandring og bliver udsat for både
indre og ydre påvirkninger. Men er det hele bare en
ren forfaldshistorie, eller står vi tværtimod midt i
en spændende ny udvikling? I en serie artikler tager
vi temperaturen på det danske sprog anno 2013.
synes de højlydt bedre om deres eget sprog
end om københavnsk, men afspiller man
så eksempler for dem og spørger på en lidt
anden måde, afsløres det, at de nedvurderer
deres egen let lokalfarvede måde at tale på og
opvurderer københavnsk.«
I modsætning til mange andre lande – for
eksempel Norge – eksisterer der i Danmark
kun ét sprogligt normcenter, nemlig København.
»Det er ikke sådan, at grupper i Aarhus
lader sig sprogligt påvirke af andre grupper
i Aarhus og at dialekter lever på deres
egne præmisser. Al påvirkning
kommer fra København, hvor
sproget så til gengæld får lov
til at udvikle sig,« siger Tore
Kristiansen.
Skal vi begræde, at
Thy
dialekterne forsvinder,
og at vi taler mere og
mere ensrettet? Det
Mors
Mo
mener sprogprofessoren ikke nødvendigvis, vi skal. Men
det, at mange
Salling
Sall
oplever, at deres
sprog »ikke er godt nok«, kan virke ekskluderende – også for grupper, der taler på nye
måder, for eksempel unge indvandrergrupper:
»Vi har skabt en sproglig offentlighed,
hvor folk lærer sig, at det er det, der gælder i
København, som duer, hvis man vil frem. Jeg
vil begræde, at man har en standardsprogsideologi, der fungerer undertrykkende i
forhold til mange mennesker, og som ikke
åbner danskernes øjne og ører for, at dansk
kan være mange ting. Man skal helst have
en ideologi, som ikke virker hæmmende,«
synes han.
Forskerne kan i en spritny undersøgelse
fra Sprogforskningscentret ved Københavns Universitet se, at dialekterne klarer sig lidt bedre
i Sønderjylland, hvor
den
sproglige
bevidsthed
står stærkere,
Vendsyssel
Hanherred
Himmerland
Ommersyssel
el
D
Djurslland
la
and
Fjends
herred
h
Hardsyssel
Midt-østjylland
yllan
llan
Sam
Samsø
am
m
Syd-v
Syd-ve
yd-vestSyd-vestjylland
SydSyd
Syd-østd
jylland
Vest-fyn
Fanø
Øst-fyn
Mandø
Ves
Vestlige
SønderRømø Søn
jylland
yll
Østlige
Sønder-jylland
d
Als
Mellemslesvig Angel
Fjolde
GRAFIK / HFJ
Tåsinge
Ærø Lange
land
Rigsgrænse