20.07.2013, Berlingske Tidende: Farvel til dialekterne
KULTUR-, DEBAT- OG NAVNEREDAKTØR: JESPER BEINOV SOUSCHEF: JESPER EISING DAGENS AVISANSVARLIGE: JAKOB STEEN OLSEN B B.DK /KULTUR T E L E F O N : 33 75 75 75 . FA X : 33 75 20 20 . K U LT U R @ B E R L I N G S K E . D K Farvel til dialekterne Af Jakob Steen Olsen [email protected] Henrik Tang er 46 år, bibliotekar og bor i København, men voksede op i byen Glyngøre ved Limfjorden i 1970erne. »Som helt lille talte jeg bredt sallingbomål. Det gjorde vi hjemme hos os,« fortæller han. »Jeg var den mindste i en børneflok på syv, og som den eneste kom jeg i børnehave inden skolen. Det ændrede helt klart mit sprog. For pædagogerne talte på en helt anden måde, end vi gjorde derhjemme. Jeg husker ikke, om de korreksede os i forhold til vores dialekt. Men det var ikke bare mig, der ændrede mit sprog. Det gjorde alle de andre børn også. Vi begyndte at tale en form for rigsdansk – ja, københavnere ville nok ikke synes, det lød sådan, men det var helt klart et andet sprog, end vi var vant til at tale derhjemme.« Lille Henrik havde ikke problemer med at lære sig det nye sprog, for han kendte det godt fra fjernsynet. »Det interessante var, at mine ældre søskende blev ved med at tale sallingbomål længere, end jeg gjorde. Der er fire år mellem mig og min søster, der er den næstyngste i flokken. Da jeg kom i folkeskole i 1974 talte hele min klasse tillempet rigsdansk, mens hendes stadig talte sallingbomål. Men efterhånden ændrede deres måde at tale sig også, i takt med at de kom op gennem skolesystemet.« Flere i den store slægt fra egnen syntes, det var mærkeligt, at den lille dreng ikke talte som alle de andre i familien. Henrik Tang husker stadig, at medlemmer af hans fars familie, der havde levet hele deres liv i Salling, spurgte hans mor: »Hvorfor taler han sådan?« Rigsdansk som standardsprog »Hvis vi går 100 år tilbage i tiden, så var Danmark et dialektsamfund, som for eksempel Norge stadig er det i dag,« forklarer Tore Kristiansen, der er professor ved Københavns Universitet, og som har forsket i dialekters udvanding. »Vi har beskrivelser fra begyndelsen af forrige århundrede, foretaget af dialektologer, som tegnede dialektkort og skrev dialektmonografier. Vi kan se, at der blev registreret en masse forskellige ord, divergerende bøjningssystemer og parallelle udtaleformer rundt omkring i Danmark, hvor der var store sprogforskelle,« forklarer han. Men så kom der fart i affolkningen af landområderne på grund af industrialiseringen. Folk flyttede til byerne. Og med byudviklingen begyndte rigsdansk som standardsprog at brede sig. »Det er først fra 1970erne, at vi har god dokumentation af, hvordan dialektafviklingen foregår. Vi fik båndoptageren som værktøj, så man kunne tælle op, hvor mange henholdsvis rigsdanske og dialektale træk en person brugte. Det samme kunne man gøre for hele grupper af mennesker, og dermed sammenligne sprogbrugen hos for eksempel unge og ældre. Vi får bevis for, at dialekterne er stærkt på retur i Danmark,« siger Tore Kristiansen. Så vidt forskerne kan se, skete det afgørende skred fra 1960 til 1980. »Der sker store ændringer i samfundet i de år,« forklarer Tore Kristiansen. »Meget bredere befolkningslag får højnet deres kvalifikationer og kommer i berøring med uddannelsesinstitutioner. Kvinderne kommer på arbejdsmarkedet, og det betyder, at børnene skal i institution. De bliver passet af en anden voksen end deres mor – måske allerede fra før, de begynder at tale. Og det har altid været sådan i danske institutioner, at man taler rigsdansk, så godt man kan.« Dialekt har aldrig været »god nok« til brug i offentligheden: »Bundlinjen er og bliver ideologisk,« mener Tore Kristiansen. »Det er holdninger til sproget, der driver skredet i afviklingen af dialekterne,« siger han og peger på det TVapparat, som for alvor flytter ind i de danske stuer i 1960erne, som den store synder: »Fjernsynet bliver stuens vigtigste møbel. Danskerne sidder i timevis hver aften og oplever, at den nationale offentlige diskurs er københavnsk og intet andet. Dermed får københavnsk, eller rigsdansk om man vil, status som specielt godt og seriøst sprog. Det bliver det eneste acceptable sprog, hvis man vil frem i verden,« siger han og kalder »indoktrineringen uhyggeligt effektiv.« Han er i det hele taget stærkt kritisk over for en manglende sproglig diversitet i medielandskabet. Og sproget i fjernsyn og radio er stadig københavnsk domineret, mener han Sprogforskernes – nu mere af lavkøbenhavnsk end højkøbenopdeling af havnsk. Venner lyt til danmarkskort danmarkskortet Undertrykkende i dialektområder. Faktisk er Danmark enestående, når man ser på det sproglige hierarki, der hersker over hele injen, mener sprogprofessoren. »Undersøgelser viser entydigt, at unge over hele landet sætter københavnsk øverst i hierarkiet. Når de udtaler sig om det og ved, at de lægger sprogholdninger for dagen, D Ud med sproget Bserie Dansk er under forandring og bliver udsat for både indre og ydre påvirkninger. Men er det hele bare en ren forfaldshistorie, eller står vi tværtimod midt i en spændende ny udvikling? I en serie artikler tager vi temperaturen på det danske sprog anno 2013. synes de højlydt bedre om deres eget sprog end om københavnsk, men afspiller man så eksempler for dem og spørger på en lidt anden måde, afsløres det, at de nedvurderer deres egen let lokalfarvede måde at tale på og opvurderer københavnsk.« I modsætning til mange andre lande – for eksempel Norge – eksisterer der i Danmark kun ét sprogligt normcenter, nemlig København. »Det er ikke sådan, at grupper i Aarhus lader sig sprogligt påvirke af andre grupper i Aarhus og at dialekter lever på deres egne præmisser. Al påvirkning kommer fra København, hvor sproget så til gengæld får lov til at udvikle sig,« siger Tore Kristiansen. Skal vi begræde, at Thy dialekterne forsvinder, og at vi taler mere og mere ensrettet? Det Mors Mo mener sprogprofessoren ikke nødvendigvis, vi skal. Men det, at mange Salling Sall oplever, at deres sprog »ikke er godt nok«, kan virke ekskluderende – også for grupper, der taler på nye måder, for eksempel unge indvandrergrupper: »Vi har skabt en sproglig offentlighed, hvor folk lærer sig, at det er det, der gælder i København, som duer, hvis man vil frem. Jeg vil begræde, at man har en standardsprogsideologi, der fungerer undertrykkende i forhold til mange mennesker, og som ikke åbner danskernes øjne og ører for, at dansk kan være mange ting. Man skal helst have en ideologi, som ikke virker hæmmende,« synes han. Forskerne kan i en spritny undersøgelse fra Sprogforskningscentret ved Københavns Universitet se, at dialekterne klarer sig lidt bedre i Sønderjylland, hvor den sproglige bevidsthed står stærkere, Vendsyssel Hanherred Himmerland Ommersyssel el D Djurslland la and Fjends herred h Hardsyssel Midt-østjylland yllan llan Sam Samsø am m Syd-v Syd-ve yd-vestSyd-vestjylland SydSyd Syd-østd jylland Vest-fyn Fanø Øst-fyn Mandø Ves Vestlige SønderRømø Søn jylland yll Østlige Sønder-jylland d Als Mellemslesvig Angel Fjolde GRAFIK / HFJ Tåsinge Ærø Lange land Rigsgrænse
© Copyright 2024