nyt KIRKE Gårslev Kirke · Juni | Juli | August 2012 Velkommen til sommersognet i sommerlandet I højsæsonen mangedobler Gårslev sogn sit indbyggertal i kraft af dets mange gæster i sommerhuse, lejre og på campingpladser. Mange benytter også lejligheden til at besøge sognets gamle kirke, som efter netop afsluttet restaurering står så smuk som aldrig før og absolut er et besøg værd. Se folderen, fremlagt i våbenhuset, om kirken, dens spændende historie og rige udsmykning. Enhver er velkommen til sommerens gudstjenester, herunder også hverdagsaftens-gudstjeneste i det fri på Store Klit, Hvidbjerg, med en enestående udsigt over fjorden mod Fyn og Æbelø. Der er opgang til klitten, hvor Fædrift munder ud i Hvidbjergvej, og parkering på én af de nærliggende parkeringspladser. Klitgudstjenester annonceres i lokalradioen, dagspressen og ved opslag. Husk tæppe eller havestol. Kirkens andagtssøgende kan finde Salmebogen tillige med Bibelen på dansk, engelsk og tysk fremlagt på degnestolens pult ved prædikestolen. Tjenstgørende præst kan træffes i præstegården eller på tlf. 7586 1038 for samtale eller hjemmealtergang. Se under ”Præstens fravær” om hvem der passer embedet hvornår. Flere oplysninger kan findes på sognets hjemmeside www. gaarslev-kirke.dk Velkommen! For Gud er der ingen masker Han hed Henry. Men efter at vi havde fået en franskfødt prins med samme navn kaldte han sig ”Angri”. Han var spritter. Når han var fuld, truttede han i tuden på en gammel kaffekande, det lød næsten som en saxofon, hæst og hulkende. Og samtidig dansede han rundt som en dansebjørn til stor morskab for de forsamlede børn. Sådan brugte han sit ene talent til at glæde menneskenes børn. En søndag var han i kirke. Jeg lagde først mærke til ham, da han knælede under altergangen. Han var ædru, renvasket, vandkæmmet, for han skulle jo til fest. Han knælede som en fremmed blandt alle de velkendte og trofaste kirkegængere. Men jeg syntes, det var som om altergangen var ”Angris” helt alene. ”Det er Jesu Kristi legeme – der er Jesu Kristi blod”. ”Angri” tog imod med skælvende hænder og et næsten (af tidligere domprovst H.J. Falk) uhørligt: tak. Han var ikke til alters for at demonstrere, at han hørte til de frelstes faste stab. For det gjorde han jo ikke. Han var der – ja, hvorfor var han der egentlig? Jeg fik svaret næste dag. Da var han igen fuld, da han ringede på. ”Jeg var i kirke i går og til alters”, sagde han med grødet stemme. ”Ja, jeg så det, og du er velkommen, Angri”. Og nu med lidt stærkere stemme: ”Jeg er ikke noget godt menneske, præst”. ”Nej, det er jeg heller ikke, Angri”. Og nu, med ansigtet helt op i mit, næsten skreg han med grådkvalt stemme: ”men det er derfor, jeg går til alters”. Da hørte jeg evangeliet forkyndt, så enkelt og klart, som jeg aldrig selv havde kunnet forkynde det, evangeliet for de fattige, evangeliet for syndere. ( Fortsættes på side 2 ) Gudstjenester ved sognepræsten, medmindre andet anført 3/6 Trinitatis: Kl. 10. Børnehjørne.* 10/6 1.s.e.trin.: Kl. 10,30 (NB!). Indvielse af Pindstien.** 17/6 2.s.e.trin.: Kl. 10. Børneprogram. 24/6 3.s.e.trin.: Kl. 10. 1/7 4.s.e.trin.: Kl. 19,30. Karsten Højrup Petersen.* 8/7 5.s.e.trin.: Kl. 11. Lisbeth Holm Filtenborg. 15/7 6.s.e.trin.: Kl. 19,30. Bente Rosenkrants. 22/7 7.s.e.trin.: Kl. 11. Verner Helwig Pedersen. 29/7 8.s.e.trin.: Kl. 10. 5/8 9.s.e.trin.: Kl. 10.* 12/8 10.s.e.trin.: Kl. 10. 19/8 11.s.e.trin.: Kl. 10,15. Byfestgudstjeneste i teltet. Børnehjørne.** 26/8 12.s.e.trin.: Kl. 10. 2/9 13.s.e.trin.: Kl. 10*. Børneprogram. Fernisering**. Indsamlinger: 3/6 Folkekirkens ydre mission 1/7 Menighedsfakultetet 5/8 Bibellæserringen 2/9 Den Danske Israelsmission Børnehjørne: Indslag for børn i formessen Børneprogram: I Kirkehuset, under prædikenen. Kirkekaffe: I Kirkehuset efter de fleste gudstjenester. Bekendtgøres i kirken. Tilbud om Kirkebil - til alle sognets arrangementer - Ring Kristian Follmann Sørensen (7586 1126) eller sognepræsten, så arrangerer de kørselen. Kirkenyt | Gårslev Sogn **Noter til gudstjenestelisten: 10/6: Indvielse af Pindstien Den gamle kirkesti fra Høll til Gårslev er blevet genåbnet, og alle indbydes til at være med til at festliggøre ibrugtagningen af den. Pindstien begynder i Høll, hvor Pindvej ender, og er markeret med røde pæle. Bilister er velkommen til at benytte kirkens parkeringsplads eller parkeringspladsen ved den gamle turistinformation på Båskærvej. Cykler kan stilles ved rensningsanlægget for enden af Pindvej. Der bliver fælles afgang kl. 9 og forventet ankomst til Kirkehuset kl. 10, hvor menighedsrådet byder på rundstykker og kaffe. Alle er også velkommen til at deltage i gudstjenesten, som begynder i kirken kl. 10,30. Arrangør: Gårslev Lokaludvalg og menighedsrådet. 19/8: Byfestgudstjeneste i Byfestteltet ved Sognegården. Ud over kirkens faste betjening medvirker Martin Folmer på trompet, og i forbindelse med børnehjørne bliver der lovsangsindslag ved Carsten Borum Poulsen. 2/9: Fernisering i Kirkehuset. Tidligere sognepræst i Sct. Nicolai Sogn, Vejle, og valgmenighedspræst i Balle, Doris Tiedemann, åbner udstilling af sine malerier. Hun begyndte at male i sin fritid. Nu er hun pensioneret, bor i Vejle, og kan bruge al den tid, hun vil, på sin store interesse, maleriet. For Gud er der ingen masker ( Fortsat fra forsiden ) Og det er vi jo alle sammen sådan efter dogmatikken og vore fromme fraser. Men vi gør alligevel forskel på os syndere: Der er ”Angri” og den slags – og så er der os pæne syndere, vi der har masker på, vi der har pæne klæder og manerer til at dække over vor pjaltethed. ”Gud gør ikke forskel på nogen”, siger Paulus. Ordret oversat betyder det: ”For Gud er der ingen masker, for Ham er vi alle demaskerede. Men ”Angri” var det også for mennesker, udleveret som den, han var, pjaltet, hærget, den fortabte søn, der bestandig kom tilbage, blot for bestandig at stikke hjemmefra igen. Til forargelse for den ældre bror, os pæne syndere. ”Angri” vidste, at han var ganske og aldeles uværdig til at gå til alters, men netop derfor kom han. Han vidste så meget om Kristi godhed og broderskab, at han netop indbyder de uværdige, dem ved vejene og gærderne, i grøftekanterne og i laderne. Han kom alene i tillid til denne Vor Herres indbydelse. For ham var syndernes forladelse ikke noget ved siden af så meget andet, for ham var det det eneste ene: det, hvoraf han ganske bogstaveligt udholdt livet. Han var ikke noget godt menneske – det var, hvad han vidste om sig selv. Han vidste, at han havde gjort mennesker fortræd med sit liv: en far og mor, en ægtefælle måske. Han vidste også smerteligt, han ikke kunne gøre sig fri af sine lænker, han havde prøvet det så ofte, men forgæves. Derfor havde han, som ikke turde kalde sig god, bogstaveligt ikke andet at leve af, end at Gud er god. Hvad kommer alt dette nu os ved? Vi er jo ikke ”Angri”. Jo, for Gud er vi. Gud har indesluttet alle, uden undtagelse alle under ulydighed: en røver og morder – men også Peter, Jakob og Johannes. En skøge – men også jomfru Maria. ”Angri” – men også dig og mig. Synd er jo ikke bare grove laster, dybe fald og alskens ondskab. Synd er vantro: at vi ikke i hjertets tillid åbner ovre hjerter for Guds kærlighed og bringer den videre til vor Næste. Eller ganske enkelt: at vi ikke altid og ubetinget elsker Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv. Derfor er der heller ingen af os, der har andet at håbe på og leve af end Guds grænseløse overbærenhed, Guds helt urimelige godhed. Ganske som ”Angri”. Menighedsrådsmøde Der er planlagt følgende møder: 21/6 kl. 19 og 7/8 kl. 17. Menighedsrådets møder er offentlige og finder sted i Kirkehuset. HVAD DER SKER I SOGNET... Enhver er velkommen Arrangementerne begynder kl. 19.30, medmindre andet er anført. Indre Mission Sommerudflugt 1/6 – 2/6 Indre Missions årsmøde i Vejle. Se særskilt program. 6/6 Johan Schmidt Larsen: ”Diakoni”. 13/6 Afslutning på Mørkholt. 27/6 Bibelkredse i hjemmene. tirsdag d. 12. juni. Vi indbyder hermed sognets pensionister/efterlønnere til den årlige udflugt. Turen går til Århus, hvor vi får en rundvisning i Domkirken. Kaffe på cafe Hack/Århus teater. Aftensmaden indtages på Låsby kro. Afgang: Købmanden i Høll kl. 10.40 Gårslev kirke kl. 11.00 Hjemkomst først på aftenen. Tilmelding til turen: John Skodsborg 75 86 90 60 Birgitte Jakobsen 75 86 93 50 Kristian F. Sørensen 75 86 11 26 Menighedsrådet PS:Hvis man er kørestolsbruger eller deabetiker bedes det meddelt ved tilmelding. Der er møde på Mørkholt hele sommeren. Se programmet for Mørkholt. 8/8 kl. 18 Rengøring af missionshuset. 14/8 Bo Nicolaisen: Hjemstavnsaften i præstegårdshaven og kirken. 22/8 Torben Matthiesen, Ordet og Israel. 29/8 Bibelkredse i hjemmene. Sømandskredsen Kredsen samles i private hjem og har til formål at støtte Indenlandsk Sømandsmission. Møde den 20/8 kl. 19,30 hos Birgit Kjeldsen. 31/8 – 2/9 Årsmøde på Børkop Højskole. Kontakt: Ellen Margrethe Lomholt, tlf. 7586 1030. Konfirmationen den 12. maj 2013 De børn, som kommer fra Gårslev skoles 6. klasse, vil få en henvendelse inden forberedelsens opstart i slutningen af august. Øvrige interesserede bedes selv henvende sig til sognepræsten. Tak til Roar Steffensen Roar og Merete Steffensen har begge fået nyt arbejde, hvorfor de flytter fra Gårslev. I skal begge have en stor tak for jeres indsats i sognets arbejde blandt børn og unge og ønskes lykke og Guds velsignelse over jeres fremtidige virke! Præstens fravær Stiftskonvent den 5. – 7. juni. Telefonen vil være omstillet for uopsættelige henvendelser. Ferie 25/6 – 22/7. Sognepræst Ole Engberg afløser (tlf. 7595 4024). Kirkebetjeningen har ordinær ugefridag om mandagen. Hjemstavnsaften Tirsdag den 14. august Program for aftenen: 19,00 Optog starter fra Sognegården med Vejle FDF orkester i spidsen 19,20 Ankomst til præstegården. Orkesteret spiller. 19,35 Velkomst ved Sognepræsten og fællessang. Tale ved Bo Nicolaisen, Vega, Norge Aktivitet for børn under talen ved Helle Just Jacobsen og Brian Mortensen. Kaffepause (Mumm-muffins!). Popcorn ved spejderne Opvisning ved Gårslev Folkedanserne 20,45 Fakkeltog til kirken 20,55 Andagt i kirken ved Bo Nicolaisen. Kirkens kor medvirker 21,25 Afslutning ved mindestenen. ’Vitaminer’ til ægteskabet Byfestgudstjeneste i teltet Psykoterapeut Steen Palmqvist Invester 3 aftener i jeres parforhold - og få masser af inspiration: Torsd. 13/9 kl. 19: ”Det har jeg aldrig sagt.” Torsd. 11/10 kl. 19: ”Tilgivelsen grundlaget for det gode parforhold.” Torsd. 29/11 kl. 18.00 - med spisning. Emne: ”Mysteriet dig.” Om det maskuline og det feminine køn. Pris: 200 kr. pr. par for 3 aftener inkl. kaffe og kage, samt spisning den 3. aften. Eller 75 kr. pr. par pr. aften – dog 100 kr. 3. aften. Halv pris for enkeltpersoner. Sted: Gårslev Kirkehus – Kirkegade 13. Tilmelding: Senest mandag den 5. sep. (el. d. 3.10 og d. 21.11) til Lenette Borum Poulsen (2843 1202 eller [email protected]) Vel mødt ! Velkommen til byfestgudstjeneste i teltet på festugens afslutningssøndag, den 19. august kl. 10.15. Stadig midt i byfestområdets myldrende liv danner festteltet en afslappende ydre ramme om et eftertænksomhedens sted i form af en enkel gudstjeneste uden dåb og nadver, men med skøn musik, lytten til ordet, bøn og fed lovsang. Martin Folmer har tidligere højnet festen med trompetens flotte fanfarer, Birgit styrer sangen med musikken fra sit medbragte orgel, og Helle Just Jacobsen står for Børneprogram. Undervejs bliver der også lejlighed til at deltage i rytmisk lovsang ved Carsten Borum Poulsen og en gruppe af børn og unge, samlet til formålet. Sognepræst Hans Kurt Debel-H. leder gudstjenesten, hvor også kirkens øvrige betjening medvirker. Der laves sangblad, og enhver er velkommen til at deltage. Mandagscaféen i Kirkehuset starter igen den 13/8 kl. 14-16. Evt. transport aftales med Lissi Graversen, tlf. 7586 1298. Hans Kurt Debel-H. Juni | Juli | August 2012 Kirkelig vejviser www.gaarslev-kirke.dk Sognepræst: H. K. Debel-Hansen, Kirkegade 15. Bedst ti., on., fr. kl. 12-13; to. 17-18. 7586 1038 - [email protected] Påske i kirken for de små ”Men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Markus, kap.18, 16-17 Gårslev Kirke genlød fredag den 13. april af glade børnestemmer. Det var op mod 50 børn og deres pædagoger, som var kommet til kirken fra Børnehaven i Gårslev for at være med til påskegudstjeneste for børn. Der blev bl.a. sunget ”I østen stiger solen op” og danset til. Påskens begivenheder fik børnene fortalt i form af en dukketeaterforestilling, hvor nutidsbørnene Fie og Frede sammen med en hofnar tog børnene med tilbage til Jerusalem i en tidsmaskine, hvorefter påskens begivenheder udspillede sig der for børnene. Skuespillere og dukkeførere var Bodil og Hans Kurt Debel-H. Idé, manuskript og scenografi af undertegnede. Efter dukketeatret og endnu en salme var der skattejagt i kirken efter påskeæg, som var gemt på mange, hemmelige steder. Vi håber, børnene blev lidt klogere på, hvad påsken er, og at de havde en god oplevelse, som de kunne fortælle om, når de kom hjem. Helle Just Jacobsen. Kirkesangere: Ellen Margrethe Lomholt, Lundbjergvej 3, 7586 1030 Ester Dahl Nielsen, Borgvold 30, 7586 1924 Jes Nissen, Mølletoften 43, 7586 8175 Organist: Birgit Eskildsen, Nordbygårdvej 37, Daugård, 7589 5192 Børne-Unge medarbejder: Helle Just Jacobsen, Sellerup Vangvej 130, 7586 9676 Gårslev Kirkegårdskontor: Graver Gunhild Larsen, Kirkeg. 17, 7586 8133 Bedst 9,30-10 undt. ma. [email protected] Menighedsrådets formand: Morten Nielsen, Enghavegårdsvej 28. 7586 8507 Kirkeværge: Kristian Follmann Sørensen Kirkegade 23, 7586 1126 Kirkehus-vært: Lissi Graversen, Soldalen 20, 7586 1298 HVOR henvender man sig? Fødsler: Evt. omsorgs- og ansvarserklæring indgives til præsten inden 14 dage. Dåb: Hos præsten, helst mindst 14 dage inden dåben. Spireklubben Aldersgruppe: 4 år - 3. Klasse. Mødes hver fredag kl. 16.30-17.30 Inger Skovenborg, tlf. 7586 1757. KFUM spejderne Bævere: Ulve: Juniorspejdere: Storspejdere: CornerClub 22 - CC22 Tirsdag Torsdag Onsdag Tirsdag kl. 16.15 kl. 18.30 kl. 18.30 kl. 19.00 Vibeke Therkelsen, tlf. 7586 8862 Kirkenyt | Gårslev Sogn Aldersgruppe: 4.- 7. Klasse. Mødes hver mandag kl. 18,30-20. Brian Vibe, 7586 7628 Gårslev Teenklub Aldersgruppe: Fra 7. Klasse. Mødes fredag kl. 19,30-22. Tune Steffensen, 2999 0948 Vielser: Hos præsten med prøvelsesattest fra kommunen samt dåbsattest og dokumentation for civilstand. Begravelser: Hos præsten. Medbring dåbs-, (evt. vielses-) og dødsattest. Senere henvendelse til graver og kirkeværge. Redaktion af bladet: Sognepræst H.K. Debel-Hansen. Stof til bladet indleveres inden d. 5. i månederne februar, maj, august og november. Tryk: E. Rasmussen, 7000 Fredericia, tlf. 75 94 09 66
© Copyright 2024