Nyhedsbrev - Køge Karate Klub

Nyhedsbrev
Juni
2013
Køge Karateklub
Så takker vi af for en super god forårssæson, der netop er afrundet med en
rigtig hyggelig sommerafslutning. Inden I alle sammen går på sommerferie
skal I lige have et eksemplar af nyhedsbrevet med jer, så I er med på, hvilke
spændende ting, der skal ske i efteråret!
Lidt eftergraduerings-ord
Nu hvor der lige har været graduering,
skal der lyde en klapsalve for alle Køge
Karateklubs dygtige udøvere. Instruktører er alle virkelig stolte over, hvordan klubbens elever ydede en helt
fremragende indsats, godt kæmpet!
Det at gå til graduering betyder, at
man kan få lov til at vise alt det, som
man har lært i løbet af et halvt år. Så
dét, at man kan gå til graduering – lige
meget hvilken grad, man får – betyder,
at man har udviklet sig, siden gradueringen sidst. Får man en halv grad, har
man bestået pensummet og kan de
ting, som man skal. Det er dette, udviklingen og at man har lært det rigtige,
som er vigtigt, når man går til graduering. Så en halv grad er virkelig sejt
gået og beviser, at man har styr på sine ting.
Hvis man får en hel grad betyder dette, at man kan lidt mere, end hvad
der ventes af en elev på det niveau. Halvanden grad er på en enkelt
graduering lidt sjældnere og er ikke noget, man skal forvente. Dette får man
kun, hvis man kan mere, end hvad pensummet indeholder og virkelig har
været meget overbevisende i sin graduering.
Så bare for at udrydde al misforståelse, så er en halv grad klart noget at
være stolt af. Det kan man sagtens klappe sig selv på skulderen over, for så
kan man nøjagtigt det, som man skal kunne.
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 1 ud af 10
Juni
2013
Flotte resultater ved Stilartsmesterskab …
Det er godt nok et stykke tid siden, men alligevel trænger der lige til at blive
gjort status. Ved dette års Stilartsmesterskab 27. april havde vi en medaljehøst ret så imponerende. Med kun 4 stævnedeltagere er et resultat på 4
medaljer et yderst fantastisk resultat. En af vinderne var Niklas Læssøe Koch,
der i åben kata for herre + 18 vandt bronze og i samme aldersgruppe, men
for kumite helt ubesejret strøg til tops
og vandt guld. Også Per Sørensen, vores forældrerepræsentant, havde stor
succes i sin kumitegruppe, hvor han fik
en flot 3. plads og altså også en
bronze-medalje. Endnu en 1. plads gik
til Mikkel Bo Nielsen, der i sin åbne
katagruppe, 16-17-årige herre, også var
suveræn vinder og kom øverst på
skamlen. Alle deltagerne til stævnet
kæmpede en brav kamp og gjorde
virkelig deres bedste. Stort tillykke til
medaljetagerne!
Sommertræning
Efter en sæson fuld af hård træning er det klart dejligt med en laaang og
velfortjent ferie. Men det går selvfølgelig heller ikke, at der gror mug på
knoerne og man bliver helt ude af form. Så tag ned i klubben til
sommertræning og hold karaten lidt ved lige! Kl. 19.00 til 21.00 hver tirsdag
står en fuld oplagt instruktør klar. Husk og kig ned i klubben i løbet af
sommerferien.
Udvidelse af Børn 1 og nyt voksenhold
Til næste sæson vil der komme to nye hold i Køge
Karateklub. Der vil både være en ny slags opdeling
af det nuværende Børn 1, samt også et nyt voksenhold.
Børn 1 vil i fremtiden blive inddelt i to: et hold for
de yngre mellem 5 og 8 år, hvilket stadig vil blive
kaldt ”Børn 1” og så et Juniorhold, der vil være for
nybegyndere mellem 9 og 13 år. Det nye Juniorhold
er altså for de ældre elever på det nuværende Børn
1, der er lidt for unge til at starte på et voksenhold.
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 2 ud af 10
Juni
2013
Til forskel fra Børn 1 vil Juniorholdet gå lidt mere i dybden og give flere
udfordringer til de mere modne nybegyndere. Det nye Juniorhold vil blive
undervist om tirsdagen kl. 17.00 til 18.00 af Mads og Andreas og samme
tidspunkt om torsdagen. Altså er det samme tid, som Børn 1.
Udover Juniorholdet vil der
desuden komme et nye voksenhold. Henrik Monson vil
fra næste sæson undervise
alle fra 7. kyu og opefter, der
skulle have brug for at træne
lidt mere end de to gange om
ugen. Hver søndag fra 09.0011.00 vil han stå klar i dojoen,
og her kommer man, når man
har lyst til ekstratræning.
Nye træningstider for næsten alle hold
Fra sæsonstart 12. august vil der træde nye træningstider i kraft, hvilket vil
komme til at påvirke næsten alle hold. Desuden vil der være et par enkelte
hold, der får nye trænere. Udover ovenstående tider beskrevet for de nye
hold, vil følgende ændringer ske:
Børn 1’s fredagstræning vil blive rykket til om torsdagen. Det vil sige,
at de fremover i stedet for at skulle af sted fredag aften, skal til
træning om torsdagen kl. 17.00-18.00 med Peter Buch. Holdets tirsdagstræning med Niels er uændret.
Børn 3’s træning om mandagen vil blive rykket til om tirsdagen. De vil
altså ikke længere skulle have Henrik Monson om mandagen, derimod
vil de skulle træne tirsdage 18.00-19.00, hvor de vil få en ny instruktør,
Michael Rügge. Børn 3 vil
fortsat have Mikkel torsdage
på samme tidspunkt.
For Ungdomsholdets vedkommende er tirsdagstræningen rykket en time. Det vil
betyde, for dem, der også
træner på voksenholdet, at
de ikke længere skal sidde og
vente en time. Ungdomsholdet træner altså i næste
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 3 ud af 10
Juni
2013
sæson både tirsdag og torsdag på samme tidspunkt – altså 18.00 til
19.00.
De nye og let øvede voksne, der plejer at træne mandag og onsdag,
skal have ændret den ene af deres trænings-dage. Mandagen foregår
stadig med Henrik Monson fra 18.00-20.00, men onsdagstræningen er
rykket til torsdage 18.00-19.00 – så altså nedsat en time. Denne er
rykket for at samle flere hold i klubben på de samme dage.
Træningstiderne fra 12. august er altså sådan her:
9.00-11.00
10.00-12.00
MANDAG
TIRSDAG
ONSDAG
TORSDAG
17.00-18.00
18.00-19.00
Nye og let
øvede voksne,
Henrik
Børn 1 (små),
Børn 3,
Niels
Michael R.
Junior (store), UngdomsMads / Andreas holdet
Steven
Børn 2,
Patricia
19.00-20.00
Nye og let
øvede voksne,
Henrik
Øvede voksne
og sortbælter,
Jakob /
Michael Frid /
Verner
Øvede voksne
og sortbælter,
Jakob /
Michael Frid /
Verner
Børn 1 (små),
Peter B.
Junior (store),
Øvede voksne
og sortbælter,
Jakob /
Michael Frid /
Verner
Øvede voksne
og sortbælter,
Jakob /
Michael Frid /
Verner
Børn 2,
Julie / Emil
FREDAG
LØRDAG
SØNDAG
Børn 3,
Mikkel / Nina
Ungdomsholdet,
Michael R. /
Sophie
Nye og let
øvede voksne,
Verner / Kent
20.00-21.00
Børne – og
forældrehold,
Blandet
Voksne (fra 7.
kyu og op),
Henrik
Lørdagstræning
Det sidste år har der om lørdagen
fra 10.00-12.00 kørt dette børne –
og forældrehold, hvor børn der
træner karate har mulighed for at
tage deres far eller mor eller
begge dele med til træning, så
også forældrene kan prøve,
hvordan det er at gå til karate.
Dette hold vil fortsat være at
træne på om lørdagen, men i
efterårssæsonen vil dette hold
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 4 ud af 10
Juni
2013
blive lagt sammen med et tilsvarende hold fra Herfølge Karateklub. Det vil
altså sige, at holdet skiftevis vil træne i Køge og Herfølge og have
instruktører fra den tilsvarende klub. Meningen med denne sammenlægning
på tværs af klubber burde give noget lidt anderledes træning for både børn
og forældre, sådan at Herfølge-elever kan prøve træning i Køge og omvendt.
Desuden vil det kunne give nye bekendtskaber mellem de to hold. En mere
detaljeret plan for, hvilke instruktører der er, samt hvor træningen foregår
de forskellige lørdage vil komme senere.
Børnegasshuku
Endnu en gang har et par
engagerede forældre og instruktører med Michael Rügge i spidsen lagt op til alle
tiders børnegasshuku. Alle
Køge Karateklubs børnemedlemmer – uanset alder, grad
og hold – er inviteret til 3
dage fuld af sjov træning og
hygge, når der for 4. år i træk
afholdes
børnegasshuku.
Weekenden vil helt sikkert byde på spændende, anderledes og udfordrende
træning fra både ens børneinstruktører, man har til hverdag, men også fra
andre af klubbens rigtig dygtige undervisere. Om aftenerne skal der
traditionen tro ses karatefilm på storskærm, samt hygge på tværs af hold og
grader med slik og kage i alle afskygninger. Det plejer at være en rigtig stor
succes – sidste år med deltagelse af over 70 børn. Rügge og kompagni
arbejder på højtryk for at finde en dato, hvor Ejbyskole kan lejes. Men helt
sikkert, bliver det en weekend i
slutningen af august eller i
starten af september. Så hold
øje med karateklubbens hjemmeside og opslagstavlerne i
klubben, for inden længe vil
datoen blive fundet, og så er
det bare om at få meldt sig til
en helt fantastisk weekend i
karatens tegn!
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 5 ud af 10
Nyt køkken!
Som de fleste nok har bemærket er
der i opholdsrummet ved at blive installeret et fint, nyt køkken. Forhåbentligt
skulle køkkenet og de muligheder, det bringer
med sig, lokke flere til at mødes i opholdsrummet
og nyde det sociale, så Køge Karateklub ikke kun
handler om den fysiske træning. Der vil også blive
skaffet en kaffemaskine, så forældre og besøgende
vil kunne få en kop kaffe. Og det varer ikke så længe,
før det er klar!
Juni
2013
Nye sortbælter og sensei’s
Søndag den 23. juni var der i Københavns Karate-klub Dangraduering for alle landets sortbæltekandidater. Køge var også repræsenteret og har dermed fået 2 nye sortbælter, 2 ”opgraderede” sort-bælter og to nye senseis.
Allerførst var det Ebbe Lyse, Jasmin Ulf Nygaard Nielsen og Thor Svendsen,
der alle bestod og altså fik det sorte bælte for 14-15-årige. Jasmin havde i forvejen sort for 11-13-årige, så hun fik denne dag fornyet sit bælte. For både
Thor og Ebbe var det deres første sorte bælte. Stort tillykke med det!
Yderligere fik også
Mikkel Bo Nielsen ”opgraderet”
sit sorte bælte svarende til aldersgruppen for 16-17årige. Slutteligt var
det Niklas Læssøe
Koch og Michael
Danty Rügge, der
begge gik op og
kæmpede for 3.
dan. Dette er det 3.
sorte bælte i rækken og betyder, at
de nu kan kalde sig
senseis. Sejt gået
af dem alle!
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 6 ud af 10
Juni
2013
Danmarks Mesterskabet bliver holdt i Køge!
17. november er der lagt op til noget af et stævne! Der kommer DM i GojuRyu Karate-Do nemlig til Ravnsborghallen. Køge Karateklub er vært for årets
Danmarks Mesterskab i vores stilart. Vi håber selvfølgelig, at en masse fra
Køge skulle have lyst til at deltage til selve stævnet, men også ikke mindst
hjælpe til før, under og efter stævnet. Af frivillig hjælp er der behov for
mennesker til at sidde ved dommerbordene, folk der kan lægge og oprydde
måtter, samt andre opgaver. Dette kommer der mere om, jo tættere vi
kommer på. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen og begynd at træn op,
så klubben kan stille op med mange kampklare deltagere. Stævnet er åbent
for alle, der skulle have lyst – uanset køn, alder og bæltegrad. Og bare fordi
stævnet hedder DM, skal det ikke holde nogen tilbage. Hvis man bare har
prøvet at kæmpe
en lille smule kumite eller kan huske en enkelt kata
udenad, så kan
man være med.
Hvis du vil vide
mere om DM og
hvordan det foregår eller måske vil
træne op til stævnet, kan du snakke med din instruktør.
Foreløbig kalender for efterårssæsonen 2013:
(Info om stævner såvel som gasshukuer kommer løbende i klubben og på hjemmesiden)
-
12. august:
30. august:
13.-20. september:
14. september:
27. september:
28. – 29. september:
8.-10. november:
17. november:
15. december:
Opstart og optagelse af nye medlemmer
Hoju-Undo i Køge kl. 17.00-22.00
Karate på La Santa Sport
Sydhavscup, Nykøbing F.
Dansk gasshuku for børn, Nykøbing F.
Dansk gasshuku for voksne, Nykøbing F.
Gasshuku i England
DM i karate, Køge
Dan graduering, Nykøbing F.
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 7 ud af 10
Juni
2013
Senseis ord
-
ved Chefinstruktør Jakob Kold-Christensen
Karate kan både være en individuel og en
holdsport. Karate kan både være en sportsgren, en kampkunst og en livsstil. Karate stiller
visse krav til udøveren, og selvom, at alle kan
starte til karate, er det ikke alle, som kan stå
distancen og blive ved med at træne. Dette er
synd og skam, da karatetræningen er mere
end fysisk træning. Det er en proces, som for
dem, der er vedholdende, bliver en livslang
rejse med meget personlig udvikling. Nogle
udfordres fysisk, motorisk eller konditionsmæssigt, hvor andre udfordres mere på det mentale plan, som er mindst en
lige så vigtig del af karaten.
At være en karate-ka (én der træner karate), kræver selvdisciplin, det
kræver at man arbejder med sin psyke og får flyttet nogle grænser. Nogen
skal lære ydmyghed, andre skal lære at være ærlige over for sig selv, for slet
ikke at tale om dem, som skal lære aldrig at give op. Alle disse faktorer er
ikke noget, man lære på én dag eller automatisk ved at have trænet karate i
mange år. Det er kun noget, der kommer gennem hård træning og ved
dette forstås at passe sin træning og at være seriøs, når man træner. Gør
man det, så vil man få et enormt mentalt udbytte, som man vil have gavn af
hele livet.
Ens temperament, ens
ydmyghed, ens selvtillid,
ens syn på sig selv og på
andre er blot nogle af de
vigtige elementer, der gennem seriøs karatetræning
styrkes. Gennem livet vil
man møde mange succeser,
nederlag, skuffelser, glæde,
kærlighed, angst m.m. Disse
ting kan til tider være svære
at håndtere, idet de er styret af vores følelser og ikke af egen vilje. Ved at
udvikle mental styrke gennem hård træning vil man med tiden blive bedre til
at håndtere alle slags situationer. Har man succes, vil man måske bevare en
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 8 ud af 10
Juni
2013
vis portion ydmyghed, bliver man hidsig, vil
man kunne kontrollere den, og får man et
nederlag, vil man indse, at fordi man ikke
nåede hele vejen frem til sit mål, så er man
stadigvæk på vej.
Karate er som en diamant. Først er den
mat og mørk i farven. Jo mere man pudser
den (jo mere man træner), jo finere bliver
den (jo bedre bliver man). Hvis man en dag
stopper med at pudse den, vil den igen
blive mat og mørk. Derfor har jeg arrangeret sommertræning for alle voksne
hver tirsdag kl. 19-21, så der ikke er nogen
undskyldning. Skal man på ferie, er det
selvfølgelig også tilladt at træne selv.
Jeg vil gerne ønske alle en rigtig god
sommer. Jeg glæder mig til at vi ses igen efter sommerferien med fornyet
energi til en efterårssæson fyldt med nye tiltag og initiativer. For mit eget
vedkommende, vil en del af sommerferien blive brugt på det Europæiske
Gasshuku på Sicilien, for at få inspiration til efterårets undervisning.
Mere socialt for de voksne medlemmer
I efterårssæsonen er der blevet taget et nyt initiativ til at have mere socialt
sammen for klubbens voksenhold. Derfor vil man fremover ca. en gang hver
anden måned lave fællesspisning for alle klubbens medlemmer, der træner
på voksenhold. Dette vil betyde,
at man en torsdag måske stopper voksen/sortbælte-træningen
en halv time før og så har fælles
aftensmad i klubben. Det vil højst
sandsynligt blive noget med, at
alle hver især skal tage en ret
med. Som sagt er det for alle, der
træner på voksenhold, uanset
alder og grad. Så selvom man går
på nybegynder voksne og måske ikke lige træner samme dag, som der er
fællesspisning, så må man hellere end gerne kigge ned til lidt hygge med de
andre medlemmer. Datoer for fællesspisningsaftenerne vil blive hængt op
på opslagstavlerne nede i klubben.
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 9 ud af 10
Juni
2013
Opstart af træning igen
Køge Karateklub starter træningen op med de nye træningstider mandag
den 12. august. Man opstarter på det hold, som man også har gået på i
forårssæsonen og hvis man skal skifte hold, så vil man få det af vide af sin
instruktør. Dog skal man tænke på, at man ikke automatisk rykker op, fordi
man når en bestemt alder, en bestemt grad eller fordi ens gode kammerat
rykker op. Når instruktørerne rykker elever op, så kigger de på hver
karateudøver individuelt. Gælder det børneholdene så kigges desuden især
på, om børnene koncentrationsmæssigt er klar til at komme videre. De
skulle jo nødig komme på et hold, hvor de vil kede sig eller ikke kan følge
med. Så man rykker kun hold, hvis man får det af vide af sin egen instruktør.
Ellers bliver man bare på sit normale hold.
Nye medlemmer starter op samtidig. De kan starte på børn 1, hvis
eleverne er under 13. Ellers hedder det voksenhold for nye og let øvede.
HUSK OGSÅ!
Har du idéer, ris eller ros, tilmeldinger til
arrangementer eller andet, så husk at du
kan ligge det i postkassen ved siden af
opslagstavlerne. Feedback kan du skrive
om til bestyrelsen. Er du i tvivl om noget –
lige meget hvad – kan du også spørge i
klubben eller kontakte din instruktør. Instruktøren er din karatevejleder, og er der
for at hjælpe og guide dig. Så spørg løs!
Kontaktoplysninger til klubbens instruktører og bestyrelsesmedlemmer er på
hjemmesiden og står i rammen, der hænger i klubben.
Har du respons eller idéer til nyhedsbrevet, kan du maile til Julie på
[email protected].
Køge Karateklub, Tigervej 14, Køge – www.karateklubben.dk
Side 10 ud af 10