Bowlerne fra Trekroner BC gjorde særdeles god figur ved weekendens SM. Foto: Hans-Jørgen Johansen Bowlere satte rekorder på stribe rosKilde: Bowlere fra Trekroner BC fik flotte placeringer med hjem fra sjællandsmesterskaberne, der blev afviklet i Køge i weekenden. Således opnåede Henriette Hansen og Linnea Weinrich en flot tredjeplads og dermed bronzemedalje i double med en samlet score på hele 2941 kegler på otte serier. Også herrerne fik en medalje i double, og den var endda af sølv. Peter Hansen og Dennis Hørbye væltede tilsammen 3454 kegler på otte serier. Både Henriette Hansens og Linnea og Dennis’ personlige score var tilstrækkelig til at deltage i semifinalen i single søndag. Her kvalificerede Henriette sig til finalespillet, hvor hun væltede 972 kegler, kun fem mindre end nummer to, og det rakte til bronzemedalje. Der blev under hele mesterskabet vist bowling af meget høj klasse og spillebetingelserne var noget nær perfekte. Der er da også blevet sat op til flere klubrekorder såvel individuelt som i double. Dennis Hørbye opnåede klubrekord over såvel seks, syv og otte serier med henholdsvis 1344, 1585 og 1799 kegler I double opnåede Peter Hansen og Dennis Hørbye at sprænge samtlige klubbens rekorder fra én til otte serier med et gennemsnit pr. spillet serie op til 249. I den hjemlige turnerings serie 1 er klubben pænt placeret i midten. Næste kampe er mod FBK 2000 fra Frede- rikssund hjemme i Roskilde den 8. februar 2014 kl. 11.00 og dagen efter mod Holbæk BC, der i parentes bemærket også har hjemmebane i Roskilde. I turneringen i Den Frie Bowling Union ligger Trekroner BC i øjeblikket placeret som nr. 2 i 2. division, men med største keglefald i rækken. Her skal man næste gang møde Mascot den 16. februar i Grøndalscenteret.
© Copyright 2024