Beauté Pacifique indleder samarbejde med Helena Christensen

Videnskab Og Skønhed Mødes
Beauté Pacifique indleder samarbejde med supermodel Helena Christensen. Som Goodwill Ambassador
skal Helena Christensen være med til at udbrede kendskabet til Beauté Pacifique samt deltage i
udviklingen af nye produkter.
Danske Beauté Pacifique går et nyheds-spækket efterår i møde. Den måske største af slagsen er samarbejdet
med den verdenskendte supermodel Helena Christensen, der har fået titlen som Beauté Pacifique Goodwill
Ambassador.
Som Goodwill Ambassador skal Helena Christensen medvirke til, at Beauté Pacifique bliver udbredt over
hele verden og specielt i de cirkler, som hun færdes i gennem sit daglige arbejde som model.
At Beauté Pacifique’s nye Goodwill Ambassador lige blev Helena Christensen, er ikke nogen tilfældighed.
-I Beauté Pacifique er vi dybt imponerede af den stilfærdige måde som Helena Christensen har gjort sig selv
og Danmark verdenskendte for det bedste af det bedste inden for sit virkefelt. Vi har gennem et stykke tid
lært hende at kende som et meget vidende og dannet menneske, og vi er glade for, at hun på baggrund af sine
egne gode oplevelser med produkterne gerne vil hjælpe os med at udbrede kendskabet til Beauté Pacifique
globalt, siger direktør i Beauté Pacifique Flemming K. Christensen.
Mangeårig bruger af produkterne
Helena Christensen, der har personlige erfaringer med det bedste af det bedste indenfor hudpleje og kosmetik, fik selv kendskab til Beauté Pacifique gennem sin bedste veninde.
-Hun fortalte mig, at hun endelig havde fundet en vidunderlig hudplejeserie, der havde ændret hendes hud
radikalt. Den måtte jeg selvfølgelig også selv prøve, og jeg må ærligt indrømme, at der virkelig er sket forskel
med min hud, siger Helena Christensen, der gennem længere tid har været trofast bruger af Beauté Pacifique.
Udvikling af nye produkter
Det nye samarbejde rummer endnu et spændende aspekt: Nemlig dét, at Beauté Pacifique og Helena Christensen sammen vil definere og udvikle nye produkter med fremragende egenskaber, så videnskab og skønhed mødes.
- Jeg glæder mig meget til, at vi på et tidspunkt bliver klar til at lancere nogle af de ideer til nye hudplejeprodukter, som vi nu vil definere i fællesskab. Det bliver en lærerig og spændende opgave for mig at arbejde
som både inspirator og Goodwill Ambassador for Beauté Pacifique, siger Helena Christensen.
Yderligere oplysninger
Flemming, K. Christensen, direktør i Beauté Pacifique, telefon 98 57 31 00