Jeg vil avle med min toller – hvad skal jeg være opmærksom på? Racen har brug for, at mange flere hunde indgår i avlen, og vi har derfor brug for, at du overvejer, om ikke din hund kunne være egnet til at blive forældre til et kuld hvalpe. Det betyder dog omvendt ikke, at man ukritisk skal lade sin hund indgå i avlen. Selv om alle synes, at de har den sødeste, dejligste og dygtigste toller, så skal man i forbindelse med avl tage de kritiske briller på og vurdere, om hunden bidrager til racen på en positiv måde. Det være sig både sundhedsmæssigt, arbejdsmæssigt, temperamentsmæssigt og eksteriørmæssigt. Det kan være en god idé at spørge personer, der kender din hund, hvad deres mening er. Hvis du beslutter, at din hund vil gavne racen, så er der flere ting, som du skal være opmærksom på, ligesom der er nogle krav, som du skal overholde. Uanset om man er medlem af Dansk Kennel Klub og/eller Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub, så er man forpligtet til at overholde gældende regler for avl og stambogsføring, hvis der skal udstedes stamtavler til hvalpene. Ud over de i dette dokument nævnte regler, vedtægter og retningslinier, bør man som kommende opdrætter også beskæftige sig med emnet arvelige og/eller autoimmune sygdomme. Læs mere om dette emne på klubbens hjemmeside under menupunktet ”Sundhed” Lad os starte med at liste de forskellige regler, vedtægter og retningslinier op: Stambogsføringsregler og avlsrestriktioner DKKs stambogsføringsregler findes her: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=3093 . DKK’s regler om hvalperegistrering findes her: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=3090 . Dette er et sæt regler, som DKK har nedfældet, og som skal opfyldes, hvis man ønsker at få stambogsført sine hvalpe. Derudover er der et sæt avlsrestriktioner og avlsanbefalinger for de enkelte racer. Avlsrestriktionerne skal overholdes for at hvalpene kan få en ”Basis Stambog”. For at hvalpene kan få en ”Basis Plus Stambog” skal såvel avlsrestriktioner som avlsanbefalinger opfyldes. Du kan finde de til enhver tid gældende restriktioner og anbefalinger her: http://www.hundeweb.dk/dkk/public/openPage/tjenester/avlsrestriksjoner/raseData.html?RAID=3120 . For tolleren er avlsrestriktionerne og -anbefalinger således: Avlsrestriktioner: HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK. En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B) AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status registreret i DKK. En hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0) Øjenkrav: Begge forældre skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge. Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel. Forældredyr, der anvendes i avl efter de er fyldt 5 år, skal være øjenundersøgt igen inden parring. Er hunden øjenundersøgt indenfor de sidste 12 måneder før 5 års dagen, er dette dog tilstrækkeligt. Tollerklubbens bestyrelse, August 2013 Avlsanbefalinger: For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub’s og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende desuden være opfyldt: 1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK. 2. Begge forældredyr skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK 3. Forældredyrene må ikke være registreret med samme øjensygdom i DKK. 4. Mindst et af forældredyrene skal være registreret genetisk fri for prcd/PRA i DKK. 5. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement. Både avlsrestriktioner og avlsanbefalinger kan løbende ændres, så vi anbefaler at du inden parringen læser on-lineversionerne af disse dokumenter (de 3 links tidligere i dette afsnit). Der henvises herudover til DKK's stambogsføringsregler. Etiske retningsliner/anbefalinger Dansk Kennel Klub har et sæt etiske anbefalinger, som kan ses her: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2695 . Tollerklubben har også et sæt etiske retningslinjer, som kan findes her: http://tollerklubben.dk/index.php?page=etiske-retningslinjer. Disse etiske retningslinjer /-anbefalinger er lavet med henblik på at hjælpe til med at sørge for, at de hvalpekuld, der bliver født, får den bedst mulige start. Retningslinjerne gælder for både hanhunden og tæven. Bemærk venligst at samtlige disse dokumenter er dynamiske, og at der fra tid til anden kan blive lavet ændringer. Det er opdrætterens pligt at holde sig ajour inden parringen. VIGTIGT! Det er både tæveejerens og hanhundeejerens ansvar at sørge for, at de gældende regler og retningslinjer bliver overholdt ifm. en parring. Hvordan gør jeg min hund klar til parring? HD og AD Et af de første skridt er at få undersøgt sin hund for HD og AD. HD står for hofteledsdysplasi og AD for Albueledsdysplasi, som begge er arvelige. Arvegangen kendes ikke nøjagtigt, og en hund kan sagtens få HD og/eller AD, uden at det er arveligt betinget (overvægt, løben på trapper, springe for vildt rundt). Det spiller dog ingen rolle om HD/AD’en er arvelig eller ej – en hund med HD i grad D eller E eller AD i grad 3 kan kun undtagelsesvis anvendes i avl. Det vil sige, at kun HD-status A, B eller C og AD 0, 1 eller 2 er tilladt uden begrænsninger. Arbejdsgangen ved HD/AD-fotografering samt anden nyttig information om dette findes her: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2404 . Øjenlysning Når resultaterne af HD/AD-fotograferingen foreligger, kan man gå videre med næste skridt: Øjenlysningen. Både han og tæve skal øjenlyses før parringen. Overholder man ikke dette, bryder man reglerne for Tollerklubbens bestyrelse, August 2013 stambogsføring og avlsrestriktioner for racen og får dermed ikke stamtavler på sine hvalpe. Det er ikke nok, at man øjenlyser, inden hvalpene fødes. Der findes en lang række øjensygdomme hos hunde – også tolleren – som bliver ”afsløret” via en øjenlysning. Tollerklubben har ingen avlsrestriktioner på øjensygdomme, men man bør tage nogle forbehold, hvis ens hund har en øjensygdom. En liste over de almindeligt forekommende øjensygdomme, og de forholdsregler man skal tage i forbindelse med avl på hunde med én eller flere af disse sygdomme findes på klubbens hjemmeside: http://tollerklubben.dk/index.php?page=sundhed . Hvis man vil have en ”Basis Plus Stambog” skal man med hensyn til øjensygdomme være specielt opmærksom på punkt 3 og 4 i avlsanbefalingerne. Øjensygdommen prcd/PRA Prcd/PRA er en øjensygdom, der medfører, at hunden bliver blind. Heldigvis er der fundet en gentest, der kan påvise, om ens hund er bærer af det gen, der giver prcd/PRA eller ej. Det er derfor meget let at undgå at lave hunde, der får prcd/PRA. Prcd/PRA inddeles i følgende kategorier: Clear (A) hunden bærer ikke genet og vil derfor heller ikke give det videre. Carrier (B) hunden bærer genet, men vil ikke selv udvikle sygdommen Affected (C) hunden bærer genet og vil selv udvikle sygdommen Prcd/PRA nedarves recessivt. Dvs. at for at en hvalp får prcd/PRA, skal begge forældre give syge gener til hvalpen. En gentest kan afsløre, hvilken kategori ens hund tilhører. Man kan få testet hunden hos det amerikanske firma Optigen ( www.optigen.com ). En beskrivelse af fremgangsmåden findes på klubbens hjemmeside under ”Avl og opdræt” og ”Hvordan får man sin hund prcd-PRA testet?”. Inden man bruger penge på en gentest, skal dog man undersøge, om hundens PRA-status er kendt via forældrene. Det er nemlig således, at man ved nogle kombinationer af PRA-status kan forudsige hvalpenes status: A + A: alle hvalpe vil være status A A + B: hvalpene kan være A eller B og skal altså testes hvis man skal kende status A + C: alle hvalpene vil være status B B + B: hvalpene vil være status A, B eller C B + C: hvalpene vil være status B eller C C + C: alle hvalpene vil være status C Da ingen naturligvis er interesseret i at avle hvalpe, der med 100 % sikkerhed bliver blinde, kan det kun anbefales at avle følgende kombinationer: A + A , A + B og A+C. Tollerklubben anbefaler på det kraftigste, at der ikke avles på hunde, hvor PRA-status ikke er kendt – også selv om ens egen hund har status A, og man dermed er sikker på ikke at lave hvalpe, der får PRA. For at kunne få ”Basis Plus Stambog” på hvalpene skal mindst et af forældredyrene være registreret fri for prcd/PRA hos DKK (”A”) Så er alle de sundhedsmæssige krav opfyldt. Eksteriørkrav Det er ikke et krav, at du skal på en godkendt udstilling med din hund for at få en ”Basis Stambog”. Det er det til gengæld hvis du vil have en ”Basis Plus Stambog” på dine hvalpe. En godkendt udstilling er en af DKK anerkendt udstilling. Det kan være en international eller national DKK-udstilling eller en udstilling i Tollerklubbens bestyrelse, August 2013 Tollerklub-regi. Et skue er ikke en godkendt udstilling. På en godkendt udstilling skal hunden mindst opnå præmieringen ”Very Good”. . Hvis du har spørgsmål til udstillingsdelen, er du velkommen til at kontakte klubbens udstillingsudvalg, der kan oplyse dig om kommende udstillinger, tilmeldingsfrister etc. Temperament og arbejdsegenskaber Som en hjælp til at vurdere ens egen hunds + avlspartnerens temperament og arbejdsegenskaber findes to rigtig gode værktøjer: Unghundementalbeskrivelsen og jagtfunktionsbeskrivelsen. Tollerklubben arrangerer med jævne mellemrum begge beskrivelser. Hvilken hanhund? Efter disse indledende formalia skulle hunden nu gerne være avlsgodkendt. Så starter det store arbejde for tævens ejer at finde den hanhund, man selv synes passer godt. Her kan man enten kigge på tollerklubbens hanhundeliste (under ”Avl og opdræt”), eller man kan selv undersøge, hvad der findes af hanner enten i Danmark eller udlandet. Dette gøres i denne informations-tidsalder nemmest på Internettet. Hvis hannen tidligere har været brugt, er det altid en god idé at undersøge disse hvalpes sundhedsmæssige status. Det kan være noget af et detektivarbejde at finde oplysninger om den han, man har kik på - eller dens afkom. Vi kan derfor anbefale, at man rådfører sig med andre – og måske mere erfarne – opdrættere. Matadoravlsgrænsen. Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar at sikre, at avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, undgås. Matadoravl beskriver en situation, hvor en enkelt eller nogle få hanhunde dominerer avlen i en race. De ulemper, der er forbundet med matadoravl, minder på mange måder om det, man ser ved indavl. Den genetiske variation falder, og risikoen for fremkomst af nye arvelige sygdomme stiger. I de efterfølgende generationer bliver det desuden vanskeligt at undgå indavl, fordi en stor del af racens individer har ”Matadorens” navn i deres stambog. Der findes forskellige tommelfingerregler, der kan benyttes ved vurdering af matadoravl. En af de enkleste regler siger, at ingen hanhund bør blive far til mere end 25 % af det gennemsnitlige årlige antal registrerede hvalpe. I en race der gennemsnitligt registrerer 200 hvalpe om året, bør ingen hanhund altså blive far til mere end 50 hvalpe i hele sin avlsaktive karriere. Grænserne for matadoravl for de enkelte racer kan ses ved at gå ind på en aktuel hund og vælge fanen ”hvalpestatistik”. I skrivende stund (sommeren 2013) er matadoravlsgrænsen for tollerne 38 hvalpe. Til hanhundeejeren Som hanhundeejer bliver man altid glad og lidt beæret over at blive spurgt, om man vil stille sin hanhund til rådighed for en tæve. Du skal imidlertid være klar over, at det i ligeså høj grad er dit ansvar, at vurdere, om han og tæve passer sammen – både eksteriør- og sundhedsmæssigt. Man bør sige nej, hvis man ikke mener, at parringen vil gavne racen sundheds-, temperaments- og/eller arbejdsmæssigt. Der kommer helt sikkert en ny chance. Parringsaftale Vi anbefaler, at der laves en parringsaftale mellem hanhundens og tævens ejere, der klart beskriver begge parters rettigheder og forpligtigelser i forbindelse med parringen. Denne aftale bør også indeholde den økonomiske side af parringen. Tollerklubbens bestyrelse, August 2013 På DKKs hjemmeside kan du finde en parringsaftale her: http://www.dkk.dk/xdoc/120/Opdraet_Parringsaftale.pdf På DKK’s hjemmeside finder du også en blanket til registreringsanmeldelse af hvalpene: http://www.dkk.dk/xdoc/120/Registreringsanmeldelse_2013IND.pdf Der ligger en stor samling af dokumenter og blanketter på DKK’s hjemmeside, der kan være nyttige i forskellige situationer: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2735. Du kan også spørge én eller flere af klubbens opdrættere om råd. Når dette er klart, og hundene har parret sig, er det bare at vente i 9 uger på resultatet. Når hvalpene så kommer, begynder det virkelige arbejde! God fornøjelse! Bestyrelsen Tollerklubbens bestyrelse, August 2013