Nattergalen
I Danmark er jeg fodt
Tekst og melodi: Sebastian
Tekst: H. C. Andersen. Melodi: Henrik Rung
Nattergalen, på sin gren
Åh hvor længe,
Åh hvor længe
Fløj fra grenen til kejserens seng
det er længe siden
I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Nattergalen, lystigt sang
Åh hvor længe.
Åh hvor længe.
Sprang og spiste fra kejserens hånd
det er længe siden
Nattergalen, sat i bur
Åh hvor længe.
Åh hvor længe.
Skiftede straks fra mol til dur
det er længe siden
Nattergalen - bedst af alt
Åh hvor længe.
Åh hvor længe.
Indtil en anden var bedre valgt
det er længe siden
Nattergalen - landsforvist
Åh hvor længe.
Åh hvor længe.
Tabte til en der sang mer præcist
det er længe siden
Nattergalen, på sin gren
Åh hvor længe.
Åh hvor længe.
Fløj fra grenen til kejserens seng
det er længe siden.
Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuld månen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Danebrogen vajer, Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, - nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder,
Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har
hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Velkommen til morgensang
på Domkirkepladsen
Torsdag den 27. juni 2013
Kom og syng med! ...det er mandag til torsdag kl. 9.30
i Snapstinget - Viborg Hærvejsfestival
Go’ morgen-rock
Nu titte til hinanden
Rapanden Rasmus
Tekst og musik: Lotte Kærså
Tekst: B. S. Ingemann. Melodi: C. E. F. Weyse
Tekst: Axel Brüel. Melodi: Halfdan Rasmussen
Nu titte til hinanden
de favre blomster små,
de muntre fugle kalde på hverandre.
Nu alle jordens børn
deres øjne opslå,
nu sneglen med hus på ryg vil vandre.
Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn,
kørte en tur i sin enspændervogn.
Men hesten for vognen blev træt af at gå
først gik den baglæns,
så gik den i stå.
Det er morgen,
jeg står op og børster tænder,
tørrer søvnen væk og vasker mine hænder.
Jeg får mælk og havregrød
og lidt te og ost og brød.
Så’ det ud ad dør’n
både voksne og børn.
Vi kan ikke ligge hjem’ i vores senge,
for de voksne de skal ud og tjene penge.
På kontor og på fabrik, i skole og butik
Så’ det ud ad dør’n
både voksne og børn.
Jeg synger rock, go’ morgen-rock,
når jeg sidder bag på cyklen hos min mor.
Om det regner eller sner,
kan jeg ikke la’ vær’
Jeg synger om alt, hvad jeg ser.
Jeg sidder her og tænker på,
hvad jeg skal lave
henne i min børnehave.
Det er i dag at vi skal bage,
lægge dej til brød og kage.
Så’ det ud ad dør’n
både voksne og børn.
Jeg synger rock, go’ morgen-rock,
når jeg sidder bag på cyklen hos min mor.
Om det regner eller sner,
kan jeg ikke la’ vær’
Jeg synger om alt, hvad jeg ser.
Lørdag-søndag kan vi bare sove længe.
Jeg kravler ind i far og mors varme senge.
Jeg har min bamse med og vi putter os ned.
Vi skal ikke af sted, det’ det bedste jeg ved.
Jeg synger rock, go’ morgen-rock,
når jeg sidder bag på cyklen hos min mor.
Om det regner eller sner,
kan jeg ikke la’ vær’
Jeg synger om alt, hvad jeg ser.
Jeg synger rock, go’ morgen-rock,
når jeg sidder bag på cyklen hos min mor.
Om det regner eller sner,
kan jeg ikke la’ vær’
Jeg synger om alt, hvad jeg ser.
Jeg leger far og mor og børn
med Lis og Karen.
Søren han er næsten altid faren.
Vi si’r til vores dukker,
det nytter ikk’ I mukker.
Så’ det ud ad dør’n
både voksne og børn.
Den kære Gud og skaber
den mindste orm er nær,
han føder fugl og markens lilje klæder.
Dog menneskenes børn
har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.
Rasmus tog selen om halsen og fløj,
hesten sad bagved i vognen og røg.
Og ih hvor de gloede i Rinkenæs sogn,
da Rasmus kom flyvende
med hyphest og vogn.
Guds søn var selv et barn,
og på krybbestrå han lå,
hans vugge stod på jord foruden gænge.
Guds himmeriges fryd
har han lovet de små
og blomster fra paradisets enge.
Guds søn har os så kær,
han er børnevennen stor,
han bærer barnet op til Gud på armen.
Han storm og hav betvang,
da han vandred på jord,
men børnene leged ham ved barmen.
O du, som os velsigned
og tog i favn de små,
en morgen se vi dig i paradiset!
Du lærte os til Gud
vore øjne opslå,
evindelig være du lovpriset!
¶
Læs mere om Så Syng Da! på www.kulturprinsen.dk
Læs mere om Så Syng Da! på www.kulturprinsen.dk