tema vandspild Fjernaflæste sektionsmålere gør det lettere at finde vandspild i Hyllinge Hyllinge Vandværk har monteret fjernaflæste flowmålere på ledningsnettet, så det er lettere at finde de dyre lækager. Formanden for vandværket mener, at målerne giver en større tryghedsfornemmelse. 38 vandspild tema TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN, FVD Tilbage i 2010 var det en stor og næsten uoverskuelig opgave for Hyllinge Vandværk at indkredse et brud på ledningsnettet. Vandværket havde netop fusioneret med tre andre vandværker, og rådede nu over et 73 km langt drikkevandsnet. Og det drikkevandsnet var meget større end det, de var vant til. ”Skrækscenariet var, hvis der kom et brud på ledningsnettet. Med vores gamle system, ville det tage op til tre nætter at indkredse et brud”, siger Elmer Jacobsen, der er formand og vandværksbestyrer for Hyllinge Vandværk. Bestyrelsen besluttede sig derfor for at finde et værktøj til at overvåge vandspildet i ledningsnettet, der forsyner de 600 andelshavere med vand. Og det værktøj fandt de, da de fik øje på en annonce for handels- og ingeniørfirmaet Fagerberg i Vandposten. Aflæser målere hjemmefra Fagerberg monterede fem decentrale flowmålere af typen Waterflux fra Krohne på vandværkets ledningsnet. Målerne sender data til en internetbaseret server, der hedder WebKGA. Driftspersonalet i Hyllinge Vandværk kan logge sig ind på WebKGA hjemmefra og aflæse flowet af drikkevand i ledningsnettet, og hver morgen modtager de en rapport om flowet fra WebKGA. Målerne kommer i anvendelse i det øjeblik, at personalet via AQA << Formand og vandværksbestyrer Elmer Jakobsen fra Hyllinge Vandværk (t.v.) og salgsingeniør Michael Nielsen fra Gustaf Fagerberg A/S står ved målerbrønden Marvede. Målerne har indtil videre hjulpet dem med at finde fem lækager på forbrugernes egne rør, og det har sparet forbrugerne for store regninger. << Hyllinge Vandværk i Næstved har monteret en decentral flowmåler af typen Waterflux fra Krohne i fem forskellige målerbrønde. Hvert 15. sekund sender målerne data til serverløsningen WebKGA. februar 2015 | vandposten Elmer Jacobsen behøver ikke at løfte målerbrøndenes dæksler, hver gang måleren skal aflæses. Målerne kan aflæses hjemmefra. 2000 konstaterer et forhøjet natforbrug af vand, og det sker som oftest ved en sms-alarm. Mails, lytteudstyr og opmærksomme øjne og ører Hyllinge Vandværk har opdelt sit drikkevandsnet i fem sektioner med hver sin flowmåler. Med de fem flowmålere på ledningsnettet, kan Hyllinge Vandværk se, om lækagen er i den ene eller den anden sektion, og det hjælper dem godt på vej i arbejdet med at indkredse bruddet. Når vandværket har fundet sektionen med bruddet, sender de i første omgang en mail til de forbrugere, der bor i området med lækagen. På den måde har forbrugerne mulighed for at undersøge, om der er en lækage på et af deres private rør. Derefter tager driftspersonalet ud på selve ledningsnettet for at finde bruddet. Indtil videre har vandværket fundet fem lækager ved at benytte elektronisk lytteudstyr og opmærksomme øjne og ører. En af lækagerne fandt formandens kone Bodil, da hun gik en tur langs den del af ledningsnettet, som bruddet var indkredset til. Pludseligt kunne hun høre en høj plaskende lyd, som kom fra en lækage under et kommunalt springvand, og det sparede kommunen for en masse penge. ”En kæmpe hjælp for os” Formanden i Hyllinge Vandværk glæder sig over de fjernaflæste målere. ”Jeg synes, at målerne har været en kæmpe hjælp for os. De har godt nok kostet os nogle penge, men omvendt giver de os en stor tryghedsfornemmelse. For nu kan vi overskue det store ledningsnet, og sparer samtidig os selv for flere ugers natarbejde, hvis der skulle ske et brud i en af de landsbyer, vi leverer vand til”, siger Elmer Jacobsen. 39
© Copyright 2024