Oktober 2010 77. ÅRGANG •Ansvar •Hundrede år og stadig i fuld vigør •Friluftsdag 5 NUMMER Sct. Georg MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf. 56 65 07 06 [email protected] Landsgildekansler Niels Rosenbom Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå Tlf. 49 25 36 03 [email protected] Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf. 97 54 51 50 [email protected] International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf. 49 29 91 10 [email protected] Uddannelsessekretær Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 66 77 [email protected] PR-sekretær Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf. 86 53 81 88 [email protected] Arrangementer på landsplan 24. november 2010 Fredslyset føres rundt i Danmark 22.-23. januar 2011 Distriktsforum 2011, Kursuscenter Svenstrupgaard, Korsør Uge 30, 2012 Spejdernes Lejr 2012, Holstebro Internationale arrangementer 3.-7. november 2010 Europakonference, Cypern 27. juli-7. august 2011 Verdensjamboree, Skåne 25.9.-2.10.2011 Verdenskonference, Cernobbio (Como), Italien Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Øvrige landsgildeadresser side 22-23 Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf. 40 11 92 49, fax 74 51 42 13 [email protected] Bladet udsendes 6 gange årligt: 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51 Internet www.sct-georg.dk [email protected] Kontortid tirsdag og torsdag 10-12 Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift Kontorleder Kirsten Christensen Landsgildekontoret holder lukket 14.-21.10.2010 begge dage inkl. Læs om … Nyt fra LGL ........................... 4 What’s on international .......... 4 Rodbjerggaard... .................... 6 Gilderne og de andre............... 8 Fra gildebror til gildebror ....... 12 Opslagstavlen......................... 20 Navnestof............................... 22 Forsiden: En tilfreds Landsgildeledelse efter et vellykket GM-stævne på Bygholm. Foto: Ole Rafn Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280 Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2 Ansvarlighed Af Paula Mikkelsen, Landsgildeskatmester Mit første indlæg til Sct. Georg har jeg kaldt ansvarlighed, men hvad er definitionen på dette ord? Man kan skelne mellem formel ansvarlighed - i forhold til skrevne love/jura - og uformel ansvarlighed - i forhold til uskrevne love/etik og moral. Formel ansvarlighed defineres i et demokrati af politiske flertalsbeslutninger. Uformel ansvarlighed defineres af forventninger baseret på sociale konventioner eller anden form for uskreven forventning. Da jeg for et års tid siden blev valgt ind i Landsgildeledelsen som skatmester, sagde jeg ja til at påtage mig ansvaret for Landsgildets økonomi. Heri ligger ansvaret for mig, at jeg lever op til det, som jeg har lovet, og at jeg har beslutningsmyndighed til at løse opgaven. Ansvarlighed er for mig ikke kun økonomi. For mig betyder det også at tage et ansvar for de udfordringer, jeg møder. Her i år arbejder vi meget i Landsgildeledelsen med Idegrundlag og Formål samt Arbejdsform. Det betyder for mig, at jeg tager et medansvar for de forslag, som LGL lægger frem på næste Landsgildeting. At være kreativ er udtryk for, at man har frihed til at skabe noget nyt; men der kræves samtidig ansvarlighed i forhold til det skabte. Således kan ansvarlighed forventes at give livsglæde: 1. Ved at udvise ansvarlighed i forhold til hinandens velbefindende i hverdagen. 2. Ved at have fælles arbejdsteknik. 3. Ved at tage ansvar for resultaterne af ens kreativitet, og ved at opleve øget mening i tilværelsen gennem det at føle sig ansvarlig, og dermed betydningsfuld i en større social sammenhæng. Vi er nødt til at være kreative, så vi kan få nye og gerne yngre gildebrødre ind i gilderne. Husk, vi er en bevægelse, som fortsat skal være i bevægelse. Vi skal hver især gøre en indsats for, at den ikke går i stå. Som gildebror er ansvarlighed en af de største værdier for det, jeg foretager mig. 3 Nyt fra LGL 6. LGL møde 7.-8. august - i Horsens Af Niels Rosenbom, Landsgildekansler Mødets mest omfangsrige punkt var gildemesterstævnet. Lokaliteterne blev besigtiget, og programmet blev finpudset. Situationen omkring ubesatte poster i distriktsledelser blev diskuteret, se indlæg fra LGM side 12-13. Arbejdet med et nyt elektronisk medlemskartotek er nu så langt fremme, at der iværksættes en første brugerafprøvning med kanslerne i LGL-medlemmernes gilder. LGUS og LGPR påtog sig ansvaret for distriktsforum 2011. Der blev ikke bevilget midler fra Hjælpefonden denne gang. Den nye håndbog for gildeledelser er færdig (på nær et afsnit) og lægges ud på hjemmesiden (er sket 14/8). What’s on international … Grossarl 19. - 26. juni 2010 Det internationale træf i Østrig var for første gang i år henlagt til sommeren. Alle tidligere år har træffet været holdt i uge 3. Det betød traditionelt sne, kulde, udendørs vinteraktiviteter og indendørs rigtig østrigsk hygge og varme med masser af muligheder for samvær på tværs af nationerne såvel som med egne danske gildevenner. I år havde man vendt helt op og ned på det med et sommerarrangement, og det blev meget vellykket, selv om vejret startede med at drille. Den dag, vi mødtes, drog vi om aftenen op til en alm, der ligger i 1400 meters højde. Her fandt den officielle åbning af Forum sted. Da grossarlerne normalt fejrer solhvervet med bål på alle alpetoppene denne lørdag, så var det jo en fin lejlighed til at betragte dette skue, men det eneste bål, vi så, var vort eget, vi stod nemlig midt i skyerne og regnen. 4 Foto: Arne Gottlieb Af Arne Gottlieb, Lemvig Gildet Gildebrødre fra Norge, Danmark og Tyskland, som har deltaget 25 gange i Forum Grossarl Om søndagen fejrede hele byen og vi indvielsen af et nyt fritidscenter med sportsplads, svømmebassin, tennisbaner, beachvolley, minigolf og et kæmpe legeområde, der fortrinsvis var bygget af lokale naturmaterialer. Havde man lyst til de mere turistmæssige oplevelser af Østrig, så var der mulighed for at komme til Burg Hohenwerfen, det er den borg, hvor filmen Ørneborgen er optaget. Her kunne man se en opvisning med dresserede jagtfugle. En planlagt tur til Grossglockner måtte udgå, men den blev erstattet af en sejltur på Wolfgangsee. Der var mulighed for at komme med på en rundtur i Salzburg såvel som en tur til et mægtigt center, som den Østrigske Nationalparkstyrelse driver. Således fik man dagene fuldt besat, og alligevel var der overskud til at deltage i de arrangementer, der blev tilbudt om aftenen. Nationalparken Hohe Tauerns direktør fortalte om parken, og en broget forsamling af finske, svenske og norske gildebrødre underholdt. Der var en sangaften og endelig en aften, hvor et fremragende østrigsk orkester underholdt med stor musikalitet og humor. En lokal bondekone fortæller folkeeventyr ved Europabordet. Foto: Arne Gottlieb Mandag startede så en række vandreture i bjergene. De var tilrettelagt, så der var muligheder for både dem, der gerne ville trave, og for dem, der ikke gik så godt. Der var forskellige ture hver dag, men alle havde de den pointe, at når man nåede op til almen, så var der servering af dejligt koldt øl, og fantastiske kulinariske oplevelser - af bøndernes egne produkter. Det gjaldt både brød, smør, tørret kød, pølser og oste af såvel ko- som gedemælk. For dem, der ville noget andet, var der arrangeret temature, hvor man kunne plukke vilde krydderurter, se på nationalparken med guide eller gå en tur i Liechtenstein-Klam, en fantastisk kløft med vandfald, eller man kunne gå rundt og bese de små kapeller, der er opstillet mange steder i dalen. buste af B.P. Trods regnen de første par dage havde vi rigtig mange dejlige oplevelser. Her ved Europabordet fortalte en lokal dame en række folkeeventyr. Det var en fin oplevelse der midt i skoven. En herlig uge var slut, da vi mødtes om aftenen på byens torv, og efter underholdning af lokale folk og salut fra Bauernschützen Verein (Borgervæbningen) var der tid til, at vi, i sommeraftenen over en kop øl, tog afsked med hinanden, og sagde på gensyn næste år, hvor træffet afholdes den 18.-25. juni, mens Trachten Musikkapelle (Hornorkestret) spillede. Foto: Ingrid Danstrup Det var et mægtigt gilde med øl, pølser, grillkyllinger og hornmusik. Om aftenen blev der vist fantastiske billeder fra alpelandet, optaget af en meget professionel fotograf, som selv fortalte om sine oplevelser i naturen. Et gildelogo i Milanos bybillede Endelig sluttede en dejlig uge, da vi gik i samlet flok op til Europabordet - et rigtigt spejdermindesmærke, hvor der også står en 5 Rodbjerggaard Rodbjerggaard, juni 2010 Af Jørgen Lauterbach, 2. Roskilde Gilde Vi var 20 gildebrødre og fæller, der mødtes på Rodbjerggaard fredag den 18. juni om eftermiddagen. Efter 2 års gruppearbejde syntes 5. gruppe i 2. Roskilde, at vi ville markere afslutningen, inden vi kom ind i en ny gruppedannelse, med en tur over et par dage. Vi havde valgt Rodbjerggaard, fordi en del af os ikke havde været der før, og fordi der havde været en del tale om, at den skulle sælges. Vi ville gerne stifte nærmere bekendtskab med gården og dens omegn. Til fredag aften havde vi hver især hjemmefra lavet en ret, der indgik i en fælles buffet: tunmousse, lakseruller, grøntsagstærte, frikadeller, ribbenssteg, brød, ost og kage. Der blev ikke meget tilbage. Stemningen var festlig med forskellige slags underholdning og optræden. I løbet af aftenen var vi også nede at besøge det nærliggende dambrug. Vi kunne næsten have fortsat på denne måde de næste par dage, men næste morgen kl. 10 var der afgang. Vi havde i forvejen tilrettelagt et større program med besøg på omegnens seværdigheder. Første stop var Tørskind Grusgrav med Robert Jacobsens skulpturer i stål og beton. Vi var så heldige blandt os at have et gildemedlem, der havde kendt Robert Jacobsen, og som fortalte levende om ham. Vi vandrede op og ned ad stier og skråninger, og ud over kunstværkerne nød vi den pragtfulde udsigt over landskabet mod Vejle Ådal. 6 Næste stop var Engelsholm Slot med den nærliggende Nørup Kirke. Engelsholm er nu højskole, og vi var rundt at se maleriudstillinger og glaspusteri. Det var også muligt den dag at komme ind i selve hovedbygningen, der normalt er lukket for offentligheden. Det havde vi ikke regnet med, og stor var vores glæde, da der kl. 13 var rundvisning og foredrag om slottets historie ved selve forstanderen. En broder til Tycho Brahe har været blandt de første ejere, dengang da man forsøgte at fremstille guld - alkymi. Forstanderen udpegede for os døren ned til kælderen, hvor eksperimenterne havde fundet sted. Interessante malerier og smukke lofter ledte tankerne hen på svundne århundreder. I Nørup Kirke havde vi lavet en aftale med præsten om en rundvisning. Den begyndte på kirkegården med et rids af kirkens historie og dens tilknytning til Engelsholm, hvortil der var den smukkeste udsigt. Inde i kirken fik vi en spændende fortælling om kirken, om dens historie og om nogle af de mennesker, der havde haft tilknytning til den. Bindeballe Købmandsgård var næste punkt på programmet – jo, vi havde gjort vores hjemmearbejde. For os, der om ikke har oplevet trediverne, så dog de nærmeste årtier derefter, var det et nostalgisk gensyn med mange gamle varemærker: Richs kaffetilsætning, Foska havregryn, Oma og Alfa margarine, en masse nipsting og et væld af gamle tobaksreklamer. I gården et skilt: ”Kul. Kokes. Træ. Briketter. Kun mod Kontant. Tlf. 3.” Vi sluttede med en kop kaffe og et besøg på den nærliggende Bindeballe Station - et minde om den for længst nedlagte Troldhede jernbane. Inden vi nåede tilbage, var vi et smut omkring Egtvedpigens grav. Et af gruppens medlemmer havde sat sig ind i historien omkring fundet, som vi fik fortalt, og i et lille museum fik vi et levende indtryk af arbejdet med udgravningen og transporten til Nationalmuseet. Straks efter hjemkomsten til Rodbjerggaard var der bud til ørredbruget efter de bestilte ørreder, og der kom gang i grillen. Vi fik endnu en festlig aften med sange, små konkurrencer og underholdning. Søndag formiddag var vi nede at se Ravningbroen, et militært bygningsværk fra 900-tallet. Et af gruppens medlemmer fortalte indgående om fundet og om broens betydning. Den gjorde det muligt for tropperne hurtigt at komme fra kongesædet i Jelling (Harald Blåtand) til det sønderjyske område. Intet af den oprindelige bro er synligt, men der er lavet en mindre rekonstruktion. Rester af broen dukkede op, da man i midten af 1900-tallet drænede området, og jorden omkring broen sank. Pludselig dukkede der rækker af egestolper op fra dybet. Broen har formentlig kun været i brug i få årtier. Alt i alt fik vi et dejligt indtryk af Rodbjerggaard og dens omegn. Der hører et stort område til gården, og der er mange muligheder for teltslagning og andre aktiviteter. Vi fik et levende indtryk af, at gården har dannet ramme om mange traditioner, og der er mange minder, der er værd at værne om. Det vil være godt, hvis stedet kan bevares for Sct. Georgsgilderne og andre under en eller anden form. Felowship Day 25. oktober 2010 Rigmor Lauridsen, medlem af ISGFs verdenskommitte, har givet tilsagn om et spændende foredrag om Spejder- og gildearbejdet i Afrika og Asien samt om sit internationale arbejde i Næstvedgildernes hytte Farmen Strandparken 82, 4763 Karrebæksminde Tilmelding senest 20.10.2010 til Liselotte Kannick-Marquardsen tlf. 56 50 32 54 [email protected] 7 Gilderne og de andre Hundrede år og stadig i fuld vigør Af Generalsekretær Niels Johan Geil, KFUM-Spejderne Den 28. september kunne KFUM-Spejderne fejre de første 100 år af sin historie. En sådan milepæl kan naturligt nok give anledning til, at man stopper op og ser tilbage på de mange spændende oplevelser og tiltag, der har været med til at præge udviklingen, men først og fremmest må vi have fokus på, hvad det er, der giver spejderarbejdet værdi i dag, og hvor meget af den historiske ballast, det giver mening at bære med os i de kommende 100 år. Spejderarbejdet bygger som bekendt på nogle helt unikke tanker om eksempelvis patruljesystemet, learning by doing og det fremadskridende program. Det hører til den del af arvesølvet, som vi værner om til stadighed, mens andre af BadenPowells tanker virker mindre relevante for børn og unge i vor tid. Hvis respekten for traditionerne havde forhindret fornyelse, kunne man have skrevet spejderbevægelsens nekrolog for mange år siden, men heldigvis har der altid været fremsynede spejderledere, som har forstået at skelne mellem kerneværdier og tidstypiske tendenser. Alene navnet SEE20:10 signalerede, at plejer var død på KFUM-Spejdenes seneste korpslejr. Hvis traditionen var blevet fulgt, ville det naturlige have været at kalde den for Skivelejren 2010, men gennem hele planlægningsforløbet overvejede korpslejrudvalget nøje, hvad der ville give mening i 2010 for de typiske teenagere Peter og Cecilie. Således var der for eksempel aktiviteter, som ikke krævede tilmelding på forhånd, for som korpslejrchefen Jørgen Paarup spurgte retorisk: ”Kan man forestille sig en 13-årig pige beslutte sig allerede i februar for en aktivitet torsdag eftermiddag på korpslejren?” En af de mange nytænkende oplevelser på SEE20:10, der fik god presseomtale, var SEE:City, hvor 70 patruljer hver dag 8 byggede sig en tømmerflåde, som blev staget ud på Skive fjord og koblet sammen med en kæmpeplatform til en by med både toiletter og biograf og forsynet med gasgrill og bivuak til overnatning. Et andet af de nye tiltag var Spejder Lounge, hvor man kunne spille beachvolley eller hænge ud med nye venner - eller hvad med Spejderkulturnatten, hvor lejren var åben for alle, og tilbuddene var mange og forskelligartede fra talentshow og rockkoncerter til grisehovedrugby og technogudstjeneste eller besøg i lejrens moské? SEE20:10 blev en forrygende lejr, og med en medlemskurve, som i år er knækket i opadgående retning, er vi overbeviste om, at KFUM-Spejderne også i de kommende 100 år har rigtig meget relevant at byde på. Vores vision er at udvikle spejderne til kompetente unge, der kan begå sig i et samfund i konstant forandring, og den opgave bliver der arbejdet med – ikke kun på lejre som SEE20:10, men i det ugentlige KFUM-Spejderarbejde, sådan som det leves i vores mere end 500 lokale grupper. Også for en organisation som KFUM- Spejderne er det en præstation at blive 100 år, men vi er bestemt ikke tynget af alderen, og vi ser med ungdommelig optimisme frem mod de næste mange runde fødselsdage. Spejdernes Lejr 2012 Af Miriam Madsen, Lejrchef Spejdernes Lejr 2012 I uge 30 i sommeren 2012 vil spejdere fra de fem danske spejderkorps drage til Holstebro til danmarkshistoriens største spejderlejr. 35.000 spejdere i alle aldre kommer til at fylde markerne ved Idrætscenter Vest. Allerede nu er planlægningen i fuld gang. Her kan du læse om de rammer for lejren, som allerede ligger fast. I kølvandet af den fælles danske fejring af spejderbevægelsens 100 års jubilæum i 2007 opstod idéen om en fælles landslejr. Den er nu ved at blive til virkelighed. Kommissoriet blev vedtaget i efteråret 2008, og den 10. januar 2010 mødtes lejrledelsen for Spejdernes Lejr 2012 for første gang. Der var tidspres fra starten, men samtidig et stort engagement og vilje til en stor arbejdsindsats, og det er nu blevet til et arbejdsgrundlag for lejren med organisering, styringsmodeller, tema, koncept, værdigrundlag og meget mere. Vi møder hinanden, vi forandrer verden, jeg udvikler mig Sådan lyder temaet for Spejdernes Lejr. Med dette tema har lejrledelsen forsøgt at ramme noget, som giver mening for alle aldersgrupper, og samtidig både udtrykke det særlige ved Spejdernes Lejr og det, som er kernen i spejderarbejdet. Derfor skal lejren bruges på at møde hinanden på tværs af spejderkorps og baggrund, på at forandre verden, hvad enten det er i lille eller stor skala, og på at deltage i udfordrende aktiviteter, som udvikler den enkelte. Udfordring og udvikling skal ses i et bredt perspektiv, hvor der både er fokus på krop, hoved og hjerte, og hvor den enkelte udfordres der, hvor det giver mening i forhold til alder. En åben lejr - med fleksibilitet, intensitet og enkelhed som nøgleord Med lejren vil vi forsøge at skabe nogle rammer, der er tidssvarende. Derfor er fleksibilitet blevet et af nøgleordene for lejrens koncept. Det betyder, at de deltagende grupper selv kan fastlægge deres dagsprogram og ugeprogram ud fra aktivitetstilbud, og at gruppen også selv har ansvar for at definere De deltagende spejderkorps: Det Danske Spejderkorps KFUM-Spejderne i Danmark De grønne pigespejdere Danske Baptisters Spejderkorps Dansk Spejderkorps Sydslesvig sine leveregler. Samtidig vil vi gerne lade aktiviteterne emme af intensitet og skabe enkelhed i lejrens struktur som modvægt til størrelsen. Og så bliver lejren en åben lejr - hvor FDFkredse, fritidshjem og fodboldklubber kan deltage, hvor grupper af udsatte børn og unge inviteres til at deltage i lejren i forbindelse med, at vi forandrer verden, hvor kammerater, kærester og fætre også kan være rigtige deltagere i en del af lejren - og hvor vi selvfølgelig også skal have en masse internationale spejdere med. 12 hovedudvalg med beslutningskompetence Lejren planlægges i 12 hovedudvalg med hver sit ansvarsområde. I modsætning til tidligere lejre fungerer hovedudvalgene selvstændigt og har ansvar og beslutningskompetence inden for sit eget område. Derfor har lejrledelsen en anden opgave end andre gange, nemlig at sætte retningen og følge op på retningen undervejs - have det strategiske overblik og undgå at løse konkrete opgaver. Til gengæld skal lejrledelsen ikke træffe mange beslutninger. Alt dette kræver en høj grad af koordinering imellem hovedudvalgene, så planlægningen af detaljen samtidig tager højde for helheden. Værdier og styringsmodeller For at sikre en rød tråd i planlægningen er der formuleret 4 værdier og en række leveregler, som skal danne rammerne for den samarbejdskultur, som skal præge hovedudvalg og arbejdsudvalg. Værdierne er Dialog, Tillid, Anerkendelse og Helhed. I sammenhæng med disse er der også udviklet en række styringsmodeller, som handler om milepæle, økonomi, beslutninger og målstyring. Alle disse redskaber vil danne grundstammen i den ledelse, som finder sted i lejren. Følg med på nettet Du kan følge med på lejrens blog: http://spejderneslejr2012.wordpress.com 9 Til lykke Holstebro Af Niels Jørgen Ebbensgaard, Arrenæs Gildet 2. Frederiksværk 10 hver vores måde og bidrage til en vellykket lejr. Lad os samles for at drøfte de talrige muligheder for at betale af på vor egen tid som spejder ved Storåen og på vort areal ved Tvis Kloster langs sydsiden af Vandkraftsøen. Tuta Vallis hed stedet – men Spejdernes Lejr 2012 Holstebro skal ikke være en stilfærdig begivenhed tværtimod fyldt med spænding og gå på mod. Foto: Jakob Vibe Som gammel grøn KFUM-spejder i Prins Buris Gruppe, Holstebro, var det en fornøjelse lørdag den 14. august i Dagbladet at læse om den kommende historiske fælleslejr ved Idrætscenter Vest i uge 30/2012. Min hjemby vandt over 5 andre kommuner, hvor Haderslev og Viborg var med i opløbet - sidstnævnte endog med 10 millioner som lokkemad. Borgmester og kommunaldirektør har tidligere kunnet samarbejde om store opgaver for byens borgere med kunst og skoler. Et enigt byråd bør i fællesskab udnytte denne storslåede mulighed for, at det samlende ord bliver Holstebro for generationer af spejdere ikke blot i Danmark og Norden, men i hele Europa og Verden. Med op mod 35.000 deltagere og gæster fra de over 100 lande må man regne med 20 % altså 7.000 fra udlandet. Verdens sprog vil lyde i Nørregade og i skovene omkring byen. Tiden er inde til at få fremmede sprog - og ikke blot engelsk - lært. Skolekundskaberne må sættes i vejret for at kunne skabe god kontakt mellem den lokale befolkning og de udenlandske gæster. De forskellige verdensreligioner - muslimer, hinduer, buddister, shintuister og jøder - vil blande sig med de mange kristne forhåbentlig i gensidig respekt. Borgmesteren bør have et kendt spejderråb for sin indsats: Tjikkerlikker Tjikkerlikker Tjav Tjav Tjav ! Bommelakker Bommelakker Bav Bav Bav ! Tjikkerlikker Bommerlikker Tjis Bom Bas De Danske Spejdere - Ra - Ra - Ra Det er første gang siden den II Verdens Jamboree blev holdt i 1924 på Ermelundssletten, Klampenborg, med besøg af såvel Kong Chr. X som verdensspejderchef lord Robert Baden-Powell, at der har været afholdt så stor en lejr i Danmark. Hvad kan nu de gamle Holstebrospejdere gøre i anledning af denne kæmpe lejr? Der bliver brug for al den frivillige og ulønnede indsats, som kan tilvejebringes såvel forud som i selv lejrperioden. Det gælder idegrundlag, omtale, opbygning og afvikling af de mangeartede spejderaktiviteter. Vi kan være sponsorer på Vil man kende spejderne nærmere, så er spejdersangen et godt udtryk: Ja, vi er danske spejdere, og løftet, som blev givet en vårdag brusende og fri, står på vor pande skrevet: For Gud , for Konge og Fædreland. Hvor end dig livet stiller, vær rede, når det gælder, med hjerte, hu og hånd. Vær rede! Hør den stormens ild, som gennem verden skrider, hold spændt din streng holdt blank din pil nu er det brydningstider. Nu knytter vi vort broderbånd i venskab og i gammen, nu smeder vi det sammen om hele Danmarks land. 12. gilde og Aalborg Søspejdere i samarbejde Af Kirsten Kokholm, 12. Aalborg Gilde I Sct. Georg, februar 2010, skrev vi under overskriften Spejder i korte bukser og nylakeret spejderhat søges om vores ide om at støtte et spejderkorps med økonomisk hjælp til en sommerlejr i udlandet med det formål at skabe kontakt mellem gildebevægelsen og spejderbevægelsen. Vi sendte tilbuddet til spejderne i Aalborgområdet og valgte Aalborg Søspejdere, som skulle på sommertogt til Sverige, og som kunne bruge en økonomisk håndsrækning. Det gav anledning til et ivrigt og dejligt samarbejde hen over forår og sommer, hvor bl.a. to gildebrødre besøgte søspejderne i deres spejderhus ved Limfjorden, så deres både og hilste på spejderne. Spejderne skulle til gengæld for tilskuddet afvikle et offentligt fællesarrangement sammen med gildet, og de gik rigtigt ind for sagen. Arrangementet var Skovens Dag i Rold Skov den 9. maj, hvor gildet sædvanligvis står for catering til glæde for sultne og tørstige gæster. Samtidig plejer gildet at holde gang i bål og snobrødsbagning. Denne opgave blev i år overladt til spejderne, og de sørgede samtidig for at bage næsten 300 pandekager på 8 stegepander til rigtig mange gæster. Vejret var dejligt og bålet varmt, så de svedte bravt. Andre af spejderne passede aktiviteter, som gæsterne kunne prøve kræfter med, bl.a. fletning af armbånd, mastekamp og kastning med redningsreb. Disse aktiviteter blev også besøgt af mange. Spejderne gjorde sig absolut fortjent til pengene. Den 10. august var søspejderne, lederne og mange af spejdernes forældre på besøg i Gildeborgen i Aalborg hos en række gildebrødre fra 12. gilde. Spejderne aflagde rapport om deres togt til Sverige, hvor 15 spejdere, 4 seniorer og 6 ledere havde en dejlig oplevelse i 14 dage. Derefter modtog de som aftalt tilskuddet til deres sommerlejr. Vi benyttede chancen for at fortælle om Sct. Georgs gilderne, og gæsterne så Gildeborgen, som af mange opfattes som et mystisk og lidt utilnærmeligt sted. Vi viste dem, at vi bare er gamle spejdere, som har et dejligt hus at mødes i. Både børn og voksne viste stor interesse for både os og huset, og vi håber nu, at vi kan være heldige at få en ny gildebror eller to. I hvert fald er der en fin kontakt mellem Aalborg Søspejdere og os, og formålet med hele arrangementet var jo netop at fremme samarbejdet med spejderne. Det var en dejlig aften for alle deltagere, og det er helt sikkert ikke sidste gang, vi møder søspejderne. I løbet af efteråret sender vi igen vores tilbud ud til spejderne i Aalborg-området, så andre spejdere kan ansøge om at være med næste år. 11 Fra gildebror til gildebror Gildernes fremtid! Af Lone Erkmann, Landsgildemester I maj udsendte landsgildeledelsen et oplæg til gildeledelser og distriktsgildeledelser, hvor vi gerne ville have jer alle sammen til at forestille jer, hvordan I ville organisere Sct. Georgs Gilderne i Danmark, hvis I stod i den samme situation, som de stod i, i 1933. Vi ved selvfølgelig godt, at det kan man ikke. Tiden er en anden, de tidligere spejdere, vi gerne vil have ind i gilderne, har haft en helt anden spejdertid end den, der startede gildebevægelsen i 1933, og vi har en mængde oplevelser fra et langt gildeliv, som præger os. Alligevel mener vi, det kan være en god øvelse at prøve at abstrahere fra alt det vi plejer og forsøge at tænke nye tanker. Overveje, hvad det egentlig er vi går og gør! Sætte fokus på, om vi gør det, vi siger vi gør! Processen med at tænke nye tanker blev indledt på distriktsforum i januar, hvor vi fandt fem forskellige områder, vi mente kunne danne grundlag for vores diskussioner: • skabe overensstemmelse mellem lov og daglig praksis • opnå større rummelighed med hensyn til aktiviteter og arbejdsformer • gøre ledelsesarbejdet lettere • anerkende gildernes forskellighed • justere i forhold til den sproglige udvikling Vi lærte at bruge et værktøj, Edward de Bonos 6 tænkende hatte. Måske synes I, det lyder lidt fjollet, men vi har alle forskellige tilgange til problemløsning og anvendelse af vores individuelle kreativitet. Noget af det centrale i dette værktøj er at finde sig selv i processen - alle vil kunne identificere sig med én eller flere af hattene, hvorved en større udnyttelse af de samlede ressourcer bliver mulig. 12 Kort fortalt - den blå hat er beslutningshatten. Her kommer man med sine vurderinger og ræsonnementer og sammenfatter disse til forslag, konklusioner, beslutninger m.v. Det er mødelederens hat. Under den hvide hat er stikordene neutralitet, computer, data, facts og objektivitet. Først i slutningen under den hvide hat tages der stilling til informationernes kvalitet. Derfor er det heller ikke tilladt undervejs at kritisere de informationer, der kommer frem. Når vi ifører os den røde hat, tager vi vores følelser med i tænkningen, de subjektive og personlige værdier, holdninger, normer og meninger. Under den røde hat skal vi være opmærksomme på ikke at forfalde til ukonstruktive personangreb, retfærdiggørelse og overdrevent føleri. Når vi tager den sorte hat på, er vi kritiske og pessimistiske. Den er vi vældig gode til at bære i den vestlige verden. Når vi har den sorte hat på, peger vi på manglende konsekvens, finder ulemper og risici. Vurderer om der er sammenhæng mellem årsag og virkning. Den sorte hat har til opgave, at trække problemerne frem, ikke at løse dem. Somme tider er det en god ide at vente med den sorte hat, til man har taget en tur under den gule hat. Det gælder især i tilfælde, hvor der er tale om at skulle finde på nye ting eller idéer. Den gule hat er den sorte hats tvilling, fordi den som den sorte hat også har rod i rationel refleksion. Den gule hat repræsenterer det optimistiske og positive. Den gule hat er optaget af at se de fordele og muligheder, der beviseligt er til stede eller som synes at være til stede. Når vi har den gule hat på, ser vi på det, som kan lade sig gøre. Under den grønne hat vendes tingene på hovedet, der findes alternativer, provokationer, humor, skøre idéer, absurd logik. Den grønne hat er i særlig grad forandringernes domæne. Når vi er under den grønne hat, er vi optaget af at skabe bevægelse fremad i tid. Når vi har taget den grønne hat på er det næsten en pligt at deltage i løjerne og give los for de skøre indfald! Vi kan slå fast, at alle hattene er lige vigtige. Forstået på den måde, at de hver især repræsenterer vigtige sider af den menneskelige tænkning. Hvis I er blevet nysgerrige, kan der læses meget mere om Edvard de Bono og hans Six Thinking Hats på nettet. Hvis du er mere til en bog, så tag en tur på biblioteket. Hvordan er det så gået med oplægget fra maj måned? Ja, vi kan jo ikke helt vide det, men vi har modtaget mange kommentarer fra gilder og distrikter rundt i landet, der viser, at der er blevet arbejdet med stoffet. Mange gilder har diskuteret en ændret formulering på vore loves § 5 Arbejdsform. Der er mange, der har iført sig den gule hat og prøvet at se de fordele og muligheder, der kan ligge i at finde nye veje i gildeskoven, som Sten Frost så poetisk har udtrykt det! Der har selvfølgelig været brug for både den røde og den sorte hat og sådan skal det jo være. Blot mødelederen tager den blå hat på og finder frem til hvilke konklusioner, der kan drages. Hvad ved vi, hvad kan vi, hvad ønsker vi og hvad gør vi? Rundt om i landet er der eksperimenteret med ændrede ritualer i gildehallen, for at mærke, hvordan det fungerer, når ordvalget gøres mere nutidigt. De gilder føler, de har sat nogle tanker i gang om, hvordan tingene også kan gøres. Mange har arbejdet med at justere i forhold til den sproglige udvikling. Der er fremkommet mange forskellige formuleringer til Gildelov og Løfte. Det må være muligt med den store interesse at få formuleret Lov og Løfte, så det passer til 2010. Et distrikt har indbudt til distriktsrådsmøde, som de har kaldt oplæg til Landsgildeting. Her har de taget hele vores Lov for Sct. Georgs Gilderne i Danmark og gennemgået den paragraf for paragraf. Hvilke paragraffer de synes skal ændres, og hvilke de gerne ser bevaret. De lægger op til, at vi kun har ét moderniseret - gildeløfte, der aflægges ved optagelse i gildebevægelsen. Løftet vil senere kunne bekræftes ved væbner- og ridderoptagelse, hvis det ønskes. De er enige om, at vores Idegrundlag og formål - som beskrevet i § 2 er helt i orden og giver den rummelighed, der er nødvendig. Nogle har arbejdet med mulighederne for at slanke vores love og lægge nogle af paragrafferne over til Administrative bestemmelser. Forskellen på lovene og de administrative bestemmelser er, at ændringer i Lovene skal opnå 2/3 flertal på Landsgildetinget, mens ændringer i Administrative bestemmelser kan ske med almindeligt flertal. Der er da også nogle meget negative røster. Kommer de fra gilder med medlemsfremgang - gilder der til stadighed modtager yngre nye medlemmer og beholder dem, kan det være interessant at høre, hvordan de gør. Men ellers kan vi citere en distriktsgildemester, der siger, at vi skal være opmærksomme på, at verden løber videre med 110 km i timen, og at vi derfor ikke kan se os tilbage hele tiden. Vi skal ikke sidde på bagsmækken og dingle med benene. Der er én, der ønsker, at der var en, med ordet i sin magt, der ville forklare, hvordan spejderbevægelsen har fundet ud af at modernisere arbejdet og sproget. Det er dejligt at kunne fortælle om al den aktivitet, der er rundt om i landet. Hvis der skulle findes en enkelt GB, der ikke har været en del af debatten, kan materialet stadig hentes på www.sct-georg.dk brug - log in (har du problemer med at hente materialet vil Kirsten på kontoret hjælpe). Vi vil gerne have at alle er med i debatten og ved, hvad det er, der optager så mange i gilder og distrikter. 13 Klassisk julemarked i Aalborg kloster Af Hanne Simonsen, 11. Gilde Aalborg Markedet åbner klokken 10, formentlig af vores stadsgildemester, og Mollys lampe tændes, hvilket er starten på en dejlig dag. Det er en tradition, at den 250 årige lampe skal brænde ved festlige lejligheder i Aalborg kloster. Der bliver uddelt donationer til gode lokale formål, bla. til ungdomskorpsene i området og til socialt arbejde, som overskuddet fra sidste års julemarked har givet midler til. 11. Sct. Georgs Gilde JULEMARKED Lørdag den 20. november 2010 kl. 10.00 – 16.00 i Aalborg Kloster C. W. Obels Plads Salgsboder – Tombola – Café Luciaoptog v/ Sct.Mariæ Skoles kor kl. 14.00 Rundvisning kl. 11.00 – 12.30 – 15.00 www.11gilde.sct-georg-aalborg.dk Julemarked A3 2010.indd 1 26/08/10 11:24:48 Julen er traditionernes tid. Lørdag den 20. november 2010 finder for 39. gang en af Aalborgs flotteste juletraditioner sted, når der er julemarked i klosteret på C. W. Obels Plads i Aalborg med et rigt udvalg af stande med gløgg, æbleskiver, tombolaer, julepynt, dekorationer, mundgodt, nissebod, rundvisning, fiskedam og andet julegodt. Alt er hjemmelavet af flittige og kreative piger fra 11. gilde, hvor mange har været i gang gennem hele året. Der vil 3 gange i løbet af dagen være mulighed for at få en flot guidet rundvisning i Aalborg Kloster. Her får man indblik i en tid, hvor den katolske kristendom var den fremherskende. Vi har erfaret, at næste generation også kommer, så vi ser tit bedsteforældre, mor og far og børnebørnene komme ind for at købe adventskransen, årets julepynt, hjemmelavede honningkagehjerter, besøge tombolaen og så slutte af i den hyggelige café og få et par æbleskiver og lidt varmt gløgg. Klokken 14 bliver der taget lidt forskud på juletraditionerne med et luciaoptog bestående af piger fra Sct. Mariæ Skoles kor. Julemarkedet lukker kl. 16.00. Næste år er det 40 år siden, julemarkedet startede, og i den anledning har vi planer om at lave det ekstra festligt for at markere jubilæet. Vi glæder os til at se så mange som muligt lørdag den 20. november fra kl. 10 til kl. 16 og er allerede i fuld gang med forberedelserne – så sæt et stort i kalenderen. X 14 Friluftsdag og legedag i Korsør Af Peder Harboe, 2. Gilde Korsør Friluftsdagen - søndag den 5. september startede allerede om lørdagen, hvor FDFer og spejdere lavede Store legedag på Torvet i butikkernes åbningstid. Her fik en stribe børn og deres forældre mulighed for at se og prøve, hvad FDFer og spejdere laver. Om eftermiddagen var der fælles optog til DDS-spejderhytten Oasen på Halsskov, hvor der var fælles lege, løb, madlavning, lejrbål og natløb. Søndag var så Friluftsdag, hvor gildet i Korsør stod for aktiviteterne. Der var tømmerflådebygning af mælkekartoner, GPS-orienteringsløb med Virtuel Spejd og brandslukningsøvelse. Undervejs blev der serveret minestrone og pandestegte brød, alt lavet på bål. Store legedag var et initiativ fra FDF, men heldigvis er det lokale samarbejde så godt, at det var muligt at kombinere det med gildernes Friluftsdag. Der kom ikke så mange ikke-spejdere, som vi havde håbet, men vi fik til gengæld god omtale i det lokale dagblad. Det blev en fælles weekend med hyggeligt samvær mellem FDFer, spejdere og gildebrødre - uden at skulle konkurrere og tælle point. Der blev leget og snakket på kryds og tværs - alle havde tydeligvis en god weekend. Et lille efterskrift fra 2. gilde i Korsør: Der var lagt op til, at Friluftsdagen skulle være landsdækkende med opbakning fra Landsgildets kursusudvalg. Her blev vi dog ganske skuffede, for PR kom der ikke noget af og idékataloget kom så sent - 1. juli - at vi for længst havde lagt vores planer. Det er ikke muligt at lave et arrangement, der involverer de forskellige lokale spejdere og gildebrødre på 8-9 uger, der tilmed ligger i sommerferieperioden! Vi har da heller ikke hørt om andre gilder i vores distrikt, der har gennemført friluftsdagen! Åregatta/Friluftsdag Af Jørn A. Nielsen, Grenaa Gildet Lørdag den 11. september arrangerede gildet i Grenaa traditionen tro den årlige åregatta for de uniformerede korps i Norddjurs Kommune, og denne gang var der også dragebygning og bålaktiviteter på programmet. Flåderne blev bygget ved Kulturhuset, som ligger i bymidten i Grenaa. Fartøjerne, som var meget forskellige, skulle sejles til andereservatet ved havnen - en afstand på godt 3 km. Heldigvis kæntrede kun et fartøj undervejs, og de gæve spejdere måtte vandre i åen på en lang strækning. Der var i alt 105 tilmeldte fordelt på 23 flåder. Kun de fire var voksenflåder. Vi satte antalsrekord i år. Der var ingen grænser for kreativiteten med hensyn til udklædning og fartøjer. Der kom også drager op, men regnen satte en stopper for byggeriet, og vinden forsvandt. Et læsejl gjorde dog stor nytte, da bålet skulle tændes på havnen. Trods det drilske vejr er vi sikre på, at alle havde en god dag, og adskillige gav udtryk for, at vi ses igen til næste år, selvom de tog hjem godt våde og trætte. 15 Eventyret om KFUM-spejderne gennem 100 år Af Niels Jørgen Ebbensgaard, Arrenæs Gildet 2. Frederiksværk Ved de grønne spejderes jubilæumslejr på kasernearealet syd for Skive kunne man fejre korpsets 100 års fødselsdag. Lørdag den 31. juli blev præsenteret en flot indbundet bog om det forløbne sekel siden Jens Grane i 1910 tog initiativet til at danne en spejdertrop i forbindelse med KFUM og Indre Mission i København. Det nye korps var i en periode fra 1912 en division under Det Danske Spejderkorps, men blev i 1916 selvstændigt. I 1913 deltog divisionen i den første korpslejr i Danmark afholdt af DDS ved Kalø. Citat fra bogen: KFUM divisionen var ved denne lejlighed på bare 20 drenge, som nok følte sig lidt udenfor. De gjorde da også lidt oprør ved at udvandre fra et lejrbål, da man syntes, at underholdningen var for plat. Senere fulgte en stribe af korpslejre for de grønne spejdere, og man må sige, at de grønne spejdere har været godt rundt i alle dele af Danmark. Snart mangler kun Færøerne og Grønland. Bogen indeholder en omtale af alle afholdte Jamborees siden London, Olympia Hall i 1920, herunder den 2. Verdensjamboree på Ermelundsletten, Klampenborg i 1924. Den kommende 22. Jamboree i Rinkaby, midt mellem Kristiansstad og Åhus, Skåne, Sverige kun knap 200 km fra Frederiksværk er allerede 2011. Her ventes 40.000 spejdere fra hele verden. Siden NordJam blev afholdt 1975 i Lillehammer, Norge, har denne verdenslejr ikke været så tæt på Danmark. De enkelte samlinger på verdensplan er omtalt i bogen sammen med meget andet. Bogen kan på det varmeste anbefales alle spejderinteresserede. Bogens forfattere er Allan Bäck, Formand for Korpshistorisk udvalg sammen med Robert Madsen, medlem af Korpshistorisk Udvalg. Robert Madsen var KFUM-spejderchef i Danmark 1963-74 og formand for Hovedbestyrelsen i 1968. Han er formand for Den Grønne Gruppe af tidligere aktive spejdere under KFUM-spejdernes korps. Er der noget at flage for? - ja, det er der i den grad! Af Nils Liljeberg, Flaggruppen, Århus Ved en - som sædvanlig - festlig og velbesøgt højtidelighed i den store sal på Århus Rådhus blev Valdemarsdag 2010 fejret af DanmarksSamfundet med både sang og taler. Balkonerne var også i år kranset med byens faner, og det var naturligvis også ved denne lejlighed, at Sct. Georgs Gilderne i Århus stod for motiveringen for og uddelingen af Sct. Georgs Gildernes Flagpris 2010 på i alt 55.250 kr. Det er jo efterhånden blevet en fast tradition med denne uddeling i den smukke ramme og med den store bevågenhed fra byens borgere. Og der var da også stor glæde hos de nominerede over den opmærksomhed, der herved blev dem til del - udover pengene, naturligvis! 16 Prismodtagerne var Mandecentret 1. Tranbjerg Gruppe Lavia Århus Folkekirkesamvirket i Århus Himmeriggården Ramallah Spejderne i Gellerup 6.000 kr. 6.250 kr. 8.000 kr. 10.000 kr. 12.000 kr. 13.000 kr. Forud for højtideligheden var et faneoptog til Århus Domkirke, hvor der var en kort andagt afvekslende med musikalske indslag i den store domkirke fyldt med dannebrogsfaner. Herefter igen faneoptog, denne gang til Århus Rådhus, hvor Danmarks-Samfundet så stod for afviklingen af fejringen af Dannebrogs fødselsdag. Bakker vi op om og tager ansvar - for vores fælles beslutninger ? Af landsgildets PR-sekretær Kjeld Krabsen og landsgildets kursussekretær Sten Frost Vi tager mange beslutninger i fællesskab - beslutninger, der skal udmønte sig i aktiviteter i alle vores gilder. Vi planlægger og tager beslutninger på gildemesterstævne, distriktsforum og på landsgildeting. Vi sender vore delegerede af sted, og de kommer oftest tilbage med beretninger om gode beslutninger. Men bakker vi nok op om de aktiviteter? Tager vi alle et ansvar for, at de bliver til noget? Kigger vi tilbage, så er der i hvert fald én beslutning, der fik rigtig stor opbakning. Det var egentlig to beslutninger: Dels at vi skulle holde vores 75 års jubilæum i 2008 med en reception på Københavns Rådhus. Det var en fælles beslutning. Dels at markere jubilæet med indsamling af en pengegave til Julemærkehjemmene. En aktivitet som opstod spontant fra en gildebror i Varde. Vi var 500, der deltog på Københavns Rådhus, og mange stod på venteliste for at deltage. Vi samlede 300.000 kr. ind til Julemærkefonden. Men herefter synes det at have gået ned ad bakke med ansvaret for de fælles aktiviteter. Til vores jubilæumsarrangement i juni 2008 var vi en stor flok på skovtur til Houens Odde. Med mange gode aktiviteter og - på et initiativ fra Vestjysk distrikt - en hyggelig aften, men den planlagte jubilæumsmiddag på Trinity ved Fredericia måtte vi opgive på grund af for få deltagere. Senest her i juni 2010, måtte vi aflyse Sommerudflugt Landsgildestævnet på grund af for få deltagere. Vi kunne konstatere, at tilmeldingerne ikke dækkede hele landet. Der var kun tilmeldinger fra halvdelen af landets distrikter og af disse var der flere med kun en enkelt tilmeldt. Landsgildestævnet blev besluttet på landsgildetinget i 2009. I skrivende stund afvikler vi Friluftsdagen, en del af handlingsplanen, der blev besluttet på landsgildetinget i 2009. Vi har meldinger om aktiviteter 12 steder i landet. Er tiden løbet fra de fælles aktiviteter i gilderne - eller er det de forkerte aktiviteter, vi i fællesskab beslutter? Det er på tide, vi alle tager et ansvar for vores fælles beslutninger og viser, at vi sammen kan gennemføre aktiviteter, der dækker hele vores bevægelse. Fællesskab har udviklet sig til en underlig størrelse. Det synes som om, fællesskab er noget, der står på en hylde, og som man kan trække på, når jeg har brug for det. Det tomme sted på hylden skal nok blive fyldt op af nogen. De fleste af os skal i det næste halve års tid dyrke gruppearbejdet i gildet. Vi skal kaste os ind i de temaer og emner, vi i fællesskab planlagde før sommerferien. Når vi gør det, har vi også taget et ansvar på os. Ansvar for, at fællesskabet bliver udviklet, passet, plejet og udfordret. Tænk på, at gildet, distriktet og landsgildet er en samlet organisme. Ansvar får man ikke - det tager man! Af Birgitte Mouritsen, DGK Sønderjylland Sønderjyllands Distrikt har været på sommerudflugt. Først et par dejlige timer i Frederikshåb Møllepark, hvor vi spiste frokost og drak kaffe. Landmanden har bygget 7 møller i ½ størrelse og lavet en fin park omkring. Derefter kørte vi en skøn tur igennem Vejle Ådal til Hornstrup Mølleby, hvor vi fik et foredrag om Danmarks eneste Kinoorgel med medspillende flygel og et originalt Hammondorgel. Her fik vi en smagsprøve på ledsagemusik til de gamle stumfilm. Vi så på dampmaskiner, hjemmelavede huse, maskiner, klokkespil og en særudstilling om maritime instrumenter, morseapparater og telegrafer i alle afskygninger. Og for pigerne en afdeling med dukker og komfurer i miniformat. Vi spiste til aften på Transportcentret mange gode oplevelser rigere. 17 Så tænder vi atter Fredslyset i Roskilde Af Jørgen Gybel Jensen, 2. Roskilde Gilde Det er efterhånden blevet en fast og velbesøgt tradition, at vi tirsdag før 1. søndag i advent tænder Fredslyset i Roskilde, inden det bliver sendt af sted rundt i landet om onsdagen. Det hele starter i Sankt Laurentii katolske kirke i Roskilde, hvor flammen, der har sin oprindelse i fødselsgrotten i Betlehem, til stadighed brænder. Ved en lille højtidelighed i kirken tændes de første to fakler ved flammen og føres ud, hvor en olielampe og faklerne til det fakkeltog, som skal følge lampen til Roskilde Domkirke, bliver tændt - Roskildegilderne stiller fakler til rådighed i et vist omfang. Ved ankomsten til Domkirken bliver lyset båret frem til højalteret af to spejdere, og der celebreres en særlig fredslysgudstjeneste af en af domsognets præster - hvem det bliver, vides i skrivende stund ikke. Efter gudstjenesten fører spejderne atter lyset ud, og i våbenhuset kan alle, der ønsker det, få tændt deres egen lampe ved Fredslysets flamme. Efter arrangementet byder Gilderne i Roskilde på lidt varmt at drikke og lidt at spise i Gildehuset Sankt Agnes, hvor gildernes Spejderlaug står for traktementet. I de senere år har mange gildemedlemmer fra det meste af Danmark - ja, sågar fra Sverige fået en hyggestund, hvor vi sammen ønsker Fredslyset god tur ud i landet. Onsdag sendes Fredslyset så af sted fra Roskilde Station. Vi glæder os til også at se dig i Roskilde - for at få et indtryk af, hvor mange vi bliver, vil vi gerne have tilmelding i forvejen, men selv om du ikke er tilmeldt, så finder vi nok en plads til dig alligevel. Programmet er som følger: kl. 18 lyset tændes i Sankt Laurentii katolske kirke, Frederiksborgvej 11, Roskilde Fakkeltog går gennem byen til Roskilde Domkirke kl. 19 Lyset føres ind i Roskilde Domkirke Fredslysgudstjeneste Gildemedlemmer, spejderledere og andre venner af huset er velkomne i Gildehuset Sankt Agnes, Sankt Agnes 2B, Roskilde Har du spørgsmål til denne del af arrangementet, er du velkommen til at kontakte Jørgen Gybel Jensen, tlf. 46 35 86 84 eller [email protected] Fredslys i Bjerringbro Af Bent Pedersen, Bjerringbro Gildet I 2009 modtog gildet i Bjerringbro fredslyset for 10. gang. Som gildebror i Bjerringbro deltager jeg i arrangementet, der består af taler på torvet samt march med fakler gennem byen med orkester og faner i spidsen. Marchen slutter i Bjerringbro kirke, hvor præsten holder gudstjeneste og korsang. Fredslyset opbevares indtil jul på Bjerringbro gamle mølle. Alle interesserede kan naturligvis hente lyset der, ligesom gildebrødre bringer fredslyset ud flere steder i omegnen. Noget nyt sidste år var, at undertegnede, som er menighedsrådsformand i Søndermarkskirken i Viborg, i den medbragte flagermuslygte bragte fredslyset med til Søndermarkskirken, 18 hvor sognepræst Birgitte Thun modtog den. 2. søndag i advent fortalte Birgitte Thun menigheden om fredslyset, og at det hele adventstiden ville stå på kirkens alter. Birgitte Thun tilbød, at alle interesserede ved gudstjenesterne juleaftensdag kunne medbringe lygte, olielampe eller lanterne med stearinlys for at tage fredslyset med hjem og tænde lysene på deres eget juletræ. Der var mange interesserede, der juleaften fik fredslyset med hjem for at tænde juletræet. Ideen med at bruge fredslyset til at tænde eget juletræ med juleaften gives hermed videre. Det kunne være en god tradition over hele landet. Gildeliv i Kolding gennem 75 år Af Paul Nielsen, 1. Kolding Gilde 1. gilde i Kolding, der blev oprettet som landets tredje gilde, rundede i 2009 sine første 75 år - det blev samtidig Kolding gildernes jubilæum. Udstillingen var åben fra 7. – 25. september. Første gæst var TV-Kolding, som i dagens nyhedsudsendelser viste glimt fra udstillingen og senere bragte et kvarters interview med stadsgildemester Jørgen Pørksen. Udstillingen var en illustreret fortælling om gildebrødrenes arbejde og deres store relationer til Kolding by, Koldinghus og spejderbevægelsen samt de store økonomiske hjælpearbejder gilderne hvert år yder i lokalområdet. I den anledning tog Kolding Stadsgilde imod en indbydelse fra Kolding Bibliotek om i en udstilling at fortælle om gildelivet i Kolding. Good-Turn Mærket Af Ingrid Danstrup, redaktør Der er til deadline for dette nummer af Sct. Georg desværre indkommet så mange indlæg, at det har knebet med at finde plads til dem alle. Et luksusproblem kan man vel sige, men heldigvis har de venlige gildebrødre bag Good-Turn Mærket indvilliget i, at regnskabet for 2009/10 bliver lagt på hjemmesiden, hvor det så kan læses i sin fulde udstrækning. Tak for det. Sådan ser det nye Good-Turn Mærke ud: På en række store spanske vægge viste en mængde billeder glimt fra gildelivet i Kolding. Ikke mindst alle de begivenheder, som Kolding Stadsgilde siden oprettelsen i 1948 og frem til i dag har haft ansvaret for. Men også de enkelte gilders aktiviteter blev rigt illustreret og beskrevet. Muligheden for direkte kontakt til vore omgivelser blev benyttet gennem vor informationsfolder om Sct. Georgs Gilderne i Kolding og en invitation til interesserede om at tilmelde sig til et besøg i vort Gildehus. Udsendt fra landsgildekontoret indtil den 1.9.2010: 4.8.2010 Udsendt med mail og post til DGM og GM GM-Stævne invitation Køb det og brug det på alle de breve, du sender - også på julekortene. Udsendt med mail til GM Pressemeddelelser til landsgildets PRudvalg 19 Opslagstavlen Fellowship Day i Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde 25. oktober 2010 på Hadsten Højskole kl. 18.45 – ca. 22 - vi får et let måltid og senere kaffe under foredraget immigration/integration v/Hüseyin Arac, som bl.a. er tolk og leder af Folkeinformation Pris 120 kr. + drikkevarer til højskolepriser Bindende tilmelding senest 15. okt. til Anne Marie Hansen, Østjysk [email protected] tlf. 20 78 47 13 Elsebeth Rasmussen, Århus [email protected] tlf. 86 15 77 12 70 års jubilæum Faaborg Gildet inviterer til jubilæumsfest lørdag den 20. november 2010 på restaurant Klinten i Faaborg. kl. 16.00 Musik og fakler v. FDF og Faaborgspejderne kl. 16.30 Vandrehal kl. 17.00 Åben gildehal kl. 18.30 Festmiddag efterfulgt af dans kl. 01.00 Natmad Pris pr. kuvert 350 kr. for gildebrødre samt for dennes ledsager 500 kr. for gæster Drikkevarer er iberegnet Påklædning festtøj tilmelding til GK Sonja Jacobsen Hempel Ploughsvej 18, 5600 Faaborg tlf. 61 72 30 78 20 75 års jubilæum 1. Horsens Sct. Georgs Gilde blev stiftet den 8. december 1935, hvorfor gildet kan fejre 75 års jubilæum i 2010. I den anledning inviteres nuværende og tidligere gildebrødre, spejdere, spejderledere, venner og bekendte af gildet til en uformel reception onsdag den 8. december, kl. 16 - 18 i gildelokalerne Frederik Bajers Gade 28, 8700 Horsens. Tilmelding er ikke nødvendig. Med gildehilsen Hans Enemark - gildemester Agertoften 9, 8700 Horsens Tlf. 75 61 02 90 Sct. Georgs Gildet 1. Taastrup fejrer 60 års jubilæum lørdag den 27. november. Vi indbyder til Jubilæumsgildehal med ledsager på restaurant STOPURET Forhal fra kl. 13.00 Festgildehal kl. 13.30 Festmiddag kl. 14.30 samt musik og underholdning. Påklædning: Mørkt tøj. Kuvertpris : 400 kr. Bindende tilmelding til Birthe Dahlin tlf: 43 99 89 60 eller [email protected] Betaling senest den 23. oktober på konto i Den Danske Bank 3129 6036406 Sct. Georgsfonden POP Årsmøde lørdag den 6. november 2010 kl. 10.30 Erik Pontoppidan 2. Gilde Nykøbing F. Lynge Kro (v. Lynge, Sjælland) Dagsorden iflg. vedtægterne Tilmelding senest den 25. oktober til M. Tangaa-Andersen Svalebo 22, 2750 Ballerup [email protected] (adresseændring bedes meddelt) Indbydelse sendes pr. post til institutionerne Se også vores hjemmeside: www.sctgeorgsfonden.dk Oplev julestemningen i Berlin - og besøg Frauenkirche i Dresden 29.11 til 2.12 2010 Jul i Berlin er noget ganske særligt med flot udsmykning i gader og varehuse, ligesom vi besøger den smukke barokby Dresden Prisen er 2.780 kr. og inkluderer busrejse, ophold i delt dobbeltværelse samt halvpension, alle udflugter og entréer samt husets specialarrangement en aften. Tillæg enkeltværelse 200 kr. Tilmelding og program: Birthe Mikkelsen, Odder Gildet tlf. 86 54 54 83 eller [email protected] har 65 års gildejubilæum den 3. december 2010 Jubilæumsreception med gildehal lørdag den 4. december 2010 kl. 13.00 Gildehal i Pigespejderhuset på Poul Martin Møllers Vej 6A. kl. 14.00 Reception med buffet i KUDU-hytten på Poul Martin Møllers Vej 6B. Pris pr. kuvert til receptionen kr. 65,Tilmelding til GM Mona Jacobsen [email protected] eller telefon 43 45 85 28. inden den 15. november 2010 Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut Lille telegram, A6, m. konvolut Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 15,00 kr. 10,00 kr. 5,00 3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia Minna Sandahl Christensen Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia Tlf. 75 94 25 32 Prag To lejligheder (2 – 5 personer) udlejes i lille landsby lige nord for Prags kommunegrænse. Fra 1.600 kr. pr. uge alt inkl. For nærmere information tlf. 75 94 16 80. 21 Gildejubilæer 75 års gildejubilæum 1. Horsens 08-12-2010 60 års gildejubilæum 1. Taastrup 27-11-2010 Jubilæer 25 år 65 år 50 år 40 år Internationalt udvalg (IU) Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Kursusudvalget (KU) Formand Sten Frost (LGUS) Anne Marie Hansen Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten Tlf. 35 10 05 30, [email protected] Jeanette Pilt Ulriksen Birkevej 14, 8660 Skanderborg Tlf. 62 62 58 62, Jytte M. Vester Nordhackstedter Str. 9, D-24980 Schafflund, Tyskland Tlf. +49 46 39 10 53, [email protected] Iben Sahl Åvangen 80, 8444 Balle Tlf. 86 36 41 36, [email protected] PR-udvalget (PR) Formand Kjeld Krabsen (LGPR) Sct. Georgs Fonden Sct. Georgs Fonden, Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde www.sctgeorgsfonden.dk Ole Rafn Petersen Grønskiftet 31, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 72 11, [email protected] Svea Brüsshaver Molsvej 61, 8410 Rønde Tlf. 30 33 37 80, [email protected] Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg) Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR) Formand Johan Evensen Neptunvej 8, 6800 Varde Tlf. 29 63 57 93 [email protected] Lone Erkmann (LGM) Good-Turn Mærket Formand Jørn Andersen Sølystvej 81, 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 30 86 [email protected] Kjeld Krabsen (LGPR) 22 Nye gildebrødre Hærvejen Kerteminde 1. Aabenraa 7. Aalborg Bov-Grænsegildet Frimærkebanken Frimærkebanken Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J. Tlf. 86 72 00 40 [email protected] Fredslyset Koordinator Kiss Messmann, Græsvangen 20, 9800 Hjørring Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40 [email protected] ’Bankdirektør’ Nils Liljeberg Tlf. 86 17 58 20, [email protected] Dansk Flygtningehjælp Lone Erkmann (LGM) Paula Mikkelsen (LGS) Bloddonorerne Jørgen Jakobsen, Hobro Niels Rosenbom (LGK) Gildecenter Rodbjerggaard Gildecenter Rodbjerggaard Vorkvej 73, 6040 Egtved www.rodbjerggaard.dk Kontaktperson Else Sudergaard Elmegade 29, 5500 Middelfart Tlf. 64 41 88 35 [email protected] Paula Mikkelsen (LGS) Friluftsrådet Ingvar Frier, Hjortfølgegård, Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup Tlf. 55 56 16 17 Lone Erkmann (LGM) UNICEF Danmark Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Hartvig Møllers Efterskole Holger Dahl, Hillerød Niels Rosenbom (LGK) SOS-Børnebyerne Paula Mikkelsen (LGS) Danmarks-Samfundet Johan Evensen, Varde Paula Mikkelsen (LGS) Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden. 23 Har du været på hjemmesiden - og læst ’ekstra artikler’? Af Kjeld Krabsen, Landsgildets PR-sekretær Her kan du finde artikler, der ikke var plads til i vores blad Sct. Georg. Du kan også finde artikler, der tidsmæssigt ikke passer til udgivelsestidspunkterne eller artikler, der kommer i bladet i forkortet form, samt uddybende artikler om emner, der er med i bladet. Lige nu er der tre artikler fra 2008, der handler om Sct. Georgs Fonden, Gambia Projektet og Landsgildeledelsens visionskatalog med en række ideer til drøftelse på Distriktsforum. Fra 2009 er der to artikler, en om evalueringen af Fredslyset 2008 og en om landsgildetinget 2009. Her i juni 2010 var der fire artikler, der ikke var plads til i bladet. Det var: - et åbent brev til Landsgildeledelsen fra Bjarne Mortensen i Odense, - en reaktion på Kjeld Krabsens leder i Sct. Georg nr.2 2010 fra Niels Oluf Andersen i Hirtshals, - Ja, hvad er meningen? fra Helge Nedergaard i Taastrup, - Nye tider, hvordan med dem! fra Margit Fohlmann i Taastrup. Her i efteråret er de nyeste artikler: - et indspark om prisen på Gildemesterstævnet fra Jan Michelsen i Hobro, - et åbent brev til landsgildeledelsen fra Bent Andersen i Kolding, - regnskabet for Good turn mærket. Læs de ekstra artikler på hjemmesiden (husk gildebror login) og start gerne en debat om dem i vores eget debatforum på hjemmesiden. Efter gildebror login finder du ekstra artikler under Gildeservice eller Landsgildet. Et humoristisk indslag på GM-stævnet - mere i næste nummer (drivtømmer af John Engelbrecht)