Fredericia Dagblad 2

Folkebladet Onsdag 28. november 2012 13
bog-udgivelse
Trioen i arbejde. Sammen kan de nå stjernerne. Deres vokal er af international karat.
konstant at føje nye historier til - og så lige i forbifarten
huske også at fortælle et
par af de gamle. Ikke alene
som et led i promoveringen
af gruppens cd-udgivelser
og tourneer. Men også når
de optræder hver for sig.
De får ofte Dalton med i en
indskudt sætning.
Fordi samværet mellem
de tre har en så enorm betydning? Delvist ja, for man
skal ikke tage fejl. De elsker
at være sammen. Men også
fordi Dalton-brødrene ved,
at vi andre elsker de historier. Beretningen om tre musikanter, der bliver til ét
musikgeni, som vi kender
fra den Oscar Hansen-sang,
som „Røde“ synger i Matador. Historier fører til myter. Og myter til interesse.
Historierne viser på èn
gang den skindbarlige
sandhed om Dalton og
rummer samtidigt de vildeste fantasier. En hvilken
som helst skipper i en hvilken som helst havneby vil
misunde Dalton-brødrene
deres historiesamling. Men
hverken Olsen, Lilholt eller
Madsen lyver. Historierne
har bare udviklet sig med tiden, som det også er med
den gode vin.
Den nye Dalton-bog rummer en masse af disse historier. Nogle af dem er i
det groteske segment. Det
er også en af sandhederne
om Dalton. Men den dybeste sandhed er, at trioen består af tre dybt dedikerede
sangskrivere, der på hver
deres måde gennem musik
og tekster søger at fortælle
sandheder om livet. Og på
hver deres måde betaler en
pris og høster en glæde.
Det er dybt fascinerende,
og derfor er der gennem
årene kogt megen suppe på
Dalton-benene. Det utrolige er, at suppen fortsat er
kraftig.
★★★★★✩
Dennis Drejer
„Dalton - vi var jo aldrig
helt ædru dengang“
302 sider, illustreret
People’s Press,
300 kr.
Om Dalton-trioen
Dalton begyndte i 1984,
hvor Johnny Madsen, Lars
Lilholt og Allan Olsen mødtes på Cafe von Hatten i
Randers og besluttede at lave en trio. Først kaldte de
gruppen for „Hår Lokvox og
Det Hvide Gennemsnit“.
Men året senere fandt de
frem til det mere overskuelige navn Dalton, opkaldt efter forbryder-brødrene i
Lucky Luke-tegneserien.
Trioen tog på første tourne i 1986 og i 1989 brugte
de første gang Dalton-navnet i landsdækkende medier. I 1992 udgav trioen albummet „Dalton“, der er
solgt i 100.000 eksemplarer. Albummet vandt en
folk/country-Grammy, og i
1993 turnerede trioen landet rundt og gav 70 koncerter. Så stoppede samarbejdet.
I 2005 mødtes trioens
medlemmer for at give en
støttekoncert for ofrene for
Tsunamien. I 2009 indspillede trioen igen et album,
der udsendtes året efter
med titlen „Tyve-ti“. Det
har solgt i 76.000 eksemplarer. Trioen turnerede igen
og gav 38 koncerter, før de
tre Daltons gik hver til sit.
Johnny Madsen er født i
Thyborøn i 1951. Han er læreruddannet fra Nr. Nissum
Seminarium. Spillede i flere
bands, bl.a. spillemandsgruppen Rumlekvadrillen,
der udgav tre albums i perioden 1977-1980.
Udgav første soloalbum
„De tørre er de best... men
våde er de flest“ i 1982. Har
siden udgivet en række albums og optrådt ved utallige koncerter over alt. Det
helt store gennembrud fik
han i 1988 med albummet
„Uden for sæsonen“.
Har modtaget en lang
række musikpriser. Bor på
Fanø. Johnny Madsen er i
dag også anerkendt billedkunstner. Han har bl.a. udstillet i Nice, Washington og
New York. Han er optaget i
Kraks Blå Bog.
Lars Lilholt er født i 1953 i
Herlev, men er vokset op i
Aalborg. Han er læreruddannet på Tvinds Nødvendige Seminarium i Silkeborg.
Spillede som ung bl.a. i
Silkeborg Kammerorkester
og sammen med Himmerlandsspillemændene. Han
var med til at grundlægge
spillemandsgruppen Kræn
Bysteds, der udgav fire albums i perioden 1976-80.
Han skabte Lars Lilholt
Band og udgav første album
„Og fanden dukked op og
sagde ja“ i 1982. Har senere
udgivet en række albums og
har gennem årene modtaget en række priser.
Skrev i 1986 sangen „Kald
det kærlighed“, der blev et
kæmpehit. Lars Lilholt bor i
Gl. Ry.
Allan Olsen er født i Grønholt ved Frederikshavn i
1956. Debuterede allerede
som solist på Hirtshals Kro i
1973. Han er musiksproglig
student fra Frederikshavns
Gymnasium og begyndte at
studere dansk på Århus Universitet i 1979, men droppede hurtigt studierne til fordel for musikken.
Han spillede solo og med
forskellige bands, før han i
1989 udgav albummet „Norlan“, indspillet med bandet
af samme navn. Brød for alvor igennem med albummet „Jern“ i 1996.
Gennem årene har Allan
Olsen modtaget en række
priser. Han optræder ofte
på mindre spillesteder og
med flere kommentarer
mellem sangene end Lilholt
og i særdeleshed Madsen.
Allan Olsen bor i Aarhus.