Bestyrelsesmøde Slangerup området Onsdag den 11. juni kl. 19.00 i Kroghøj, Jordhøjvej 1, Slangerup Referat Sag nr. 1 Konstituering af bestyrelsen Bestyrelsen er uden formand for øjeblikket, da Styrelsesvedtægten siger at man stopper i bestyrelsen når ens barn ophører. Der skal derfor foretages nyvalg heraf. Forud for mødet er der indkaldt til ekstraordinært forældremøde med valg af bestyrelsesmedlem fra Siflingen, da den valgte suppleant ikke ønsker at indtræde af personlige årsager. Bestyrelsen forventes derfor igen at være fuldtallig. Siflingens forældre har valgt Helle Frostholm, som deres repræsentant til bestyrelsen. Som ny formand for bestyrelsen blev Kamilla Skjerning valgt Fra kl. 19.30 deltager Anne-Mette Risgaard Schmidt, Kim Rockhill og Paw Holze Nielsen i mødet Sag nr. 2 Drøftelse af bestyrelsens ønske om fortsat involvering i processen omkring lukning af børnehus i Slangerup Formand og næstformand fra Uddannelsesudvalget vil gerne det tætte samarbejde med bestyrelserne generelt, og der er bred enighed i bestyrelsen om at man fortsat ønsker at være involveret i processen omkring kapacitetstilpasningen i Slangerup. Der vil således fremadrettet være en tæt kontakt i forløbet, og der kan blive indkaldt til møder og dialog med kort varsel, når det er nødvendigt. Sag nr. 3 Drøftelse af den aktuelle situation i området Hvordan ser den konkrete belægning ud i området Bilag vedhæftet Belægningen følges nøje og de foregående år har der været indskrevet flere børn end forventet sidst på året. Det har betydet, at gennemsnitsbelægningen over året har set fornuftig ud. Denne tendens er desværre ikke fortsat i 2014 og det er årsagen til at bestyrelse, lederteam, MED-udvalg og medarbejdere har gjort opmærksom på at der SKAL handles på situationen, idet personaleressourcerne – som det ser ud lige nu - ikke kan følge børnene, hvor de er indskrevet. 1/2 Sag nr. 4 Fremadrettede handlemuligheder Formanden for Uddannelsesudvalget, dagtilbudschefen og områdeleder mødes i starten af den kommende uge for at drøfte forslag og muligheder for løsning af udfordringen. Bestyrelsen vil blive orienteret og indkaldt – og måske allerede inden sommerferien, idet der er forståelse for at der handles hurtigt. Sag nr. 5 Drøftelse af sagen om aktindsigt Dagtilbudschefen orienterede om at der stadig afventes tilbagemelding fra kommunens jurist ift. hvorvidt aktindsigt også gælder de mails, som bestyrelsen sender/modtager til/fra forvaltningen samt internt til hinanden - med forvaltningen på med cc til orientering. Bestyrelsen føler sig krænket ift. princippet om at skulle udlevere mails, som kan betragtes som en del af en mødevirksomhed, de har tavshedspligt overfor. Sag nr. 6 Eventuelt Punkter til kommende møder Evaluering af processen ifm kapacitetstilpasning Evaluering af forældremødet i maj 2/2
© Copyright 2024