se evalueringsraporten her
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord .......................................................................................................... 4 Sammenfatning ............................................................................................. 5 Indledning .................................................................................................... 8 KLAR projektets baggrund ........................................................................... 8 KLAR projektets organisering ....................................................................... 8 KLAR Projektets mål ................................................................................... 9 Sammenhængsforståelsen i KLAR ................................................................. 9 Evalueringens fokus, kontekst og mål .............................................................11 Formål og afgrænsning af evalueringsfeltet ................................................11 Evalueringens fokus og mål ......................................................................11 Sammenhæng med øvrige evalueringsformer og resultater ..........................11 Datagrundlag, dataindsamling og perspektiver ...........................................12 Evalueringens analysemodel .......................................................................14 Bevægelse 1 - Resultater ...............................................................................16 Aktivitetstyper i relation til mål ...................................................................16 Resultater af gennemførte aktiviteter ...........................................................21 Aktivitetstyperne 1-9, ad hoc udviklingsprojekter ........................................21 Aktivitetstype 10-11, KLAR Konsulentuddannelsen og KLAR Ambassadøruddannelsen .........................................................................31 Øvrige aktivitetstyper, 12–13, den organisatoriske understøttelse i Projekt KLAR ............................................................................................................32 Opsummerende om resultater .....................................................................34 Bevægelse 2 - Forudsætninger .......................................................................36 Virksomhedsperspektivet ............................................................................36 Opsummerende om virksomhedernes vurderinger .......................................41 Konsulenter og uddannelseschefer – suppleret med projektledelsesperspektivet 42 Opsummerende om konsulenters og uddannelseschefers vurderinger. ...........45 Opsummerende om projektledelsesperspektivet .........................................49 Styregruppen – det strategiske perspektiv ....................................................49 Opsummerende om det strategiske perspektiv ...........................................52 Samlet vurdering af forudsætninger – bevægelse 2. ......................................54 Konklusion ...................................................................................................57 Perspektiver og anbefalinger ..........................................................................60 Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 3 af 62 Forord Denne evalueringsrapport omfatter de opnåede resultater af Projekt KLAR samt en belysning og vurdering af forudsætningerne for de opnåede resultater. Projekt KLAR er gennemført med Selandia – Center for Erhvervsrettet Uddannelse som overordnet projektansvarlig og med inddragelse af ca. 20 andre erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, alle lokaliseret i Region Sjælland. Projektet er finansieret af Vækstforum for Region Sjælland samt Den Europæiske Socialfond. Evalueringen er gennemført i perioden december – februar og bygger på interviews med udvalgte virksomheder, konsulenter, uddannelseschefer, projektledelse samt projektets styregruppe. Evalueringen er foretaget af Konsulentfirmaet ARGO v/ Direktør for ARGO Jan F. Hansen og chefkonsulent Bodil Lomholt Husted. Evalueringsrapporten er skrevet af Bodil Lomholt Husted. Vi vil gerne takke projektledelsesgruppen for Projekt KLAR for stor hjælpsomhed omkring evalueringens praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse. Februar 2012 Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 4 af 62 Sammenfatning Evalueringen er gennemført med et primært fokus på at afdække forudsætningerne for de opnåede resultater af Projekt KLAR, af forudsætningerne for implementering og videre udvikling af resultaterne samt af resultaternes kobling til den regionale udviklingsstrategi. Evalueringens undersøgelse af dette formål har bestået i en dobbelt bevægelse, hvor der i første omgang (bevægelse 1) er sket en undersøgelse af, hvilke projektmål der omsættes til hvilke aktiviteter, der igen har givet hvilke resultater. Dernæst er der foretaget en undersøgelse af (bevægelse 2), hvilke nærmere bestemte typer af forudsætninger, der ligger bag resultaterne, idet der skelnes mellem projektledelsesmæssige, kompetencemæssige og organisatoriske forudsætninger. Evalueringen peger på, at en mangfoldighed af delprojekter er udviklet og afprøvet i en kompleks sammenhæng mellem mål og aktiviteter, hvor intern professionalisering og udførende indsatser har en tydelig sammenhæng. Evalueringen viser, at Projekt KLAR har formået at gennemføre et komplekst udviklingsarbejde i en udviklingsmodel, som har styrket udvikling, formidling og læring for de deltagende skoler og særligt for konsulentgruppen og på en sådan måde, at resultater løbende har kunnet omsættes til praksis. Forudsætninger for de opnåede resultater Trods indbyrdes forskelle i interviewpersonernes vægtning af forudsætninger, er der også afdækket en samstemmende vurdering af, at selve projektledelsesmodellen udgør en meget væsentlig forudsætning for udviklingsarbejdet og for dets resultater. Her er det særligt balancen mellem rummelig og målstyring, der har gjort det muligt at gennemføre projektets udviklingsarbejde med en stadig aktualitet i forhold til de forandringer, der uvægerligt sker i et fireårigt udviklingsprojekt. Projektet har eksisteret i en tid, som har været præget af store forandringer, og det fremhæves som en særlig kvalitet ved resultaterne, at projektledelsen har formået at navigere kompetent efter sådanne forandringer, i projektets rammevilkår såvel som for hele efteruddannelsesområdet. Forudsætningerne for en implementering og videre udvikling af resultaterne Det er vurderingen, at Projekt KLAR har videreudviklet et tværskolesamarbejde, som har smidiggjort overgangen til VEU-centrene i projektets 3. og 4. leveår, ligesom det også vurderes, at resultaterne af KLAR projektet er implementeret som Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 5 af 62 praksis allerede i projektperioden. Det er vurderingen, at VEU-centrene fremover udgør den organisering og struktur, som kan bære udviklingen videre. Det er vurderingen, at der med Projekt KLAR er sket en omfattende professionalisering af skolernes tilbud til de små og mellemstore virksomheder, og at dette i meget vid udstrækning er sket i forhold til konsulentgruppen. Det er vurderingen, at der er tale om implementeringen af en ny og bredere kompetenceprofil for konsulentgruppen, som også kommer positivt til udtryk i virksomhedernes konkrete oplevelser omkring uddannelsessamarbejdet. Men det er også vurderingen, at projektet i nogen grad har overset driftsledelseslaget, som ikke har været repræsenteret i projektorganiseringen. Det betyder, at der kan være meget stor afstand fra det strategiske ledelsesniveau til konsulenten, og at konsulenterne derfor har skullet sælge projektaktiviteter på egen skole, uden at uddannelsescheferne har været direkte involveret i beslutninger på projektniveau. I de nedgangstider for AMU aktiviteten, der kom til at præge projektet i de sidste to år, kan det have affødt dilemmaer, som konsulenterne har stået midt i, når der skulle prioriteres mellem projektaktiviteter og ordinære aktiviteter. På den anden side påskønnes netop også rummeligheden i udviklingsarbejdet, idet en tættere kobling til det strategiske niveau kunne have indskrænket den rummelighed, som ifølge konsulenterne netop har været en vigtig forudsætning for udviklingsarbejdets mangfoldige resultater. Når det drejer sig om at vurdere resultaternes blivende værdi på institutionsniveau er det tydeligt, at der er forskellige vurderinger heraf fra konsulentside og fra chefniveauet. For mens konsulenterne har udviklet kompetencer og praksis i en tværinstitutionel konsulentgruppe, karakteriseret ved en netværkskultur, så vurderer uddannelsescheferne, at de opnåede resultater – mht. den interne professionalisering – hovedsageligt er personbåren og dermed udgør en skrøbelighed for forankring af læringen i uddannelsesinstitutionens organisation. Resultaternes kobling til en regional udviklingsstrategi Med det strategiske perspektiv – i form af styregruppen – er det vurderingen, at der har været en god kobling til regionen, men at koblingen til den regionale vækststrategi og handlingsplaner kunne have været tydeligere 1 Særligt er det vurderingen, at der burde have været en større synliggørelse omkring den store omstillingsudfordring, som prognoser forudser i form af en efteruddannelsesindsats overfor regionens uforholdsmæssige store andel af ufaglært arbejdskraft. 1 Det skal dog tages med i betragtning, at Regionens udviklingsstrategi fornyes hvert år, hvilket også har betydning for, om der i et 4-årigt projekt kan styres efter en – til dels – skiftende regional strategi. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 6 af 62 Ikke desto mindre vurderes det at være et væsentligt resultat af Projekt KLAR, at de opnåede resultater nu bæres videre ind i det forventede kommende Projekt Nye Veje – Nye Job i Region Sjælland med en koordineret uddannelses-, beskæftigelsesmæssig og erhvervsmæssig indsats. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 7 af 62 Indledning KLAR projektets baggrund Projekt KLAR er gennemført i perioden 2008 til 2012 og har taget sit afsæt i de dokumenterede udfordringer, som regionens små og mellemstore virksomheder stod overfor ved indgangen til 2008. Udfordringerne handlede overordnet om virksomhedernes manglende systematiske brug af efteruddannelse for deres medarbejdere. Men det var også tydeligt, at der lå et mere komplekst problemfelt bag dette manglende systematiske brug. For det første fremgik det, at der, til trods for at virksomhederne i vid udstrækning, erkendte nødvendigheden af efteruddannelse, så manglede ressourcerne i lige så vid udstrækning, når det kom til at fokusere langsigtet og systematisk på medarbejdernes kompetenceudvikling. Derfor strandede efteruddannelse ofte på et kortsigtet her-og-nu-behov, uden en sammenhæng med en mere overordnet strategisk udvikling af virksomhedens samlede kompetencebehov. For det andet oplevede de mindre virksomheder ofte, at ventetiden på uddannelse var lang, når behovet opstod, grundet skolernes afhængighed af holdopfyldelse, ligesom der var frustrationer, når hold blev aflyst netop på grund af manglende holdopfyldelse. Og for det tredje oplevede de mindre virksomheder problemer med at orientere sig i uddannelsesudbuddet, hvor de mange udbydere med hvert sit udsnit af uddannelsespaletten tillige gjorde det vanskeligt at anlægge en mere systematisk tilgang til uddannelse for de virksomheder, som var - mere eller mindre - parate til det. Der var i årene forud for Projekt KLAR gennemført en række indsatser, som hver især fokuserede på dele af denne komplekse problematik, og som hver især havde affødt meget værdifulde resultater og erfaringer. Med den fulde anerkendelse af denne platform blev Projekt KLAR’s mål og ramme sat som et omfattende udviklingsprojekt med ambitionen om at udvikle sammenhængende løsningsmodeller i en projektorganisering, som har inkluderet uddannelsesinstitutioner for videre- og efteruddannelsen i hele Region Sjælland. KLAR projektets organisering Projektet har indebåret etableringen af - i udgangspunktet - fem delregioner, som senere blev samlet til fire, knyttet sammen i et regionalt netværk med tilsammen 19 uddannelsesinstitutioner og med den målsætning, at disse delregioner – samlet set – vil kunne tilbyde regionens virksomheder en helhedsorienteret ydelse, som ikke tager afsæt i de enkelte uddannelsesinstitutioners begrænsede ressourcer, men derimod i virksomhedernes samlede uddannelsesbehov. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 8 af 62 Projektet har været styret indholdsmæssigt og administrativt i form af en projektorganiseringsmodel med en central projektledelse og et decentralt projektniveau med decentrale projektledere for hver af de fire delregioner: Delregion Østsjælland (ØS) Delregion Vestsjælland, Syd og Nord (VSS+ VSN) Delregion Sydsjælland (SS) Delregion Lolland Falster (LF). KLAR Projektets mål Der er defineret fire mål for Projekt KLAR: For det første at understøtte regionens små og mellemstore virksomheder i forbindelse med systematisk uddannelsesplanlægning, som afsæt for kvalificering af virksomhedernes arbejde med målrettet kompetenceudvikling. For det andet at styrke primært en kortuddannet målgruppes motivation i forhold til videre- og efteruddannelse med vægt på såvel den aktuelle jobfunktion som på en styrkelse af generelle og brede kompetencer. For det tredje at udvikle og implementere fleksible uddannelseskoncepter, som i højere grad end de aktuelt udbudte matcher små og mellemstore virksomheders forudsætninger og behov. For det fjerde at professionalisere skolernes tilbud til små og mellemstore virksomheder i form af en målrettet kompetenceudvikling på konsulent og underviserområdet. Sammenhængsforståelsen i KLAR Den dominerende sammenhængsforståelse i Projekt KLAR består i at se, på den ene side, en kvalitativ udvikling i virksomhedernes systematiske brug af efter og videreuddannelse og, på den anden side, uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for at matche virksomhedernes rådgivnings- og vejledningsbehov som indbyrdes forbundne og gensidigt afhængige. Det kan ikke forventes, at de små og mellemstore virksomheder af sig selv udvikler deres brug af medarbejderuddannelse til at foregå både strategisk og systematisk. Og uddannelsesinstitutionerne må, på deres side, påtage sig at professionalisere uddannelsesudbuddet, både i forhold til en kompetenceudvikling på konsulent- og underviserområdet, og i forhold til udviklingen af uddannelseskoncepter, som understøtter virksomhedernes uddannelsesbehov. Og denne professionalisering må netop ske i en interaktion med virksomhedernes gradvist mere systematiske og strategiske brug af voksen- og efteruddannelsen. Afledt af denne sammenhængsforståelse fremstår de fire KLAR mål parvis og orienteret i to orienteringer, som interagerer med hinanden: Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 9 af 62 En udadrettet orientering, udmøntet i mål 1 og 2, som begge sigter på at styrke vilkårene for de små og mellemstore virksomheders systematiske brug af voksenog efteruddannelsen. Indsatsen i forhold til disse to mål har været fokuseret på kvalificeringen af uddannelsesplanlægningen, rettet mod virksomhedernes samlede kompetenceudviklingsbehov, sådan som dette kan opgøres ud fra en omfattende og helhedsorienteret afdækning af virksomhedens forretningssituation – og med anerkendelsen af virksomhedens aktuelle ståsted. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne i langt højere grad end hidtil skal kunne møde den enkelte virksomhed i en forståelse af dennes helt særlige situation, vilkår og udfordringer. Virksomheder skal ikke kategoriseres og mødes i forhold til en segmentforståelse, men i anerkendelsen af virksomhedens særegenhed. Virksomheden skal mødes i øjenhøjde! Inden for samme – udadrettede - orientering har det tillige været vægtet at fokusere på metoder til at styrke motivation for efteruddannelse hos en overvejende kortuddannet målgruppe. Det udspringer af projektets sammenhængsforståelse, at forudsætningen for at kunne lykkes med denne udadrettede indsats har været, at kvalificere uddannelsesinstitutionernes platform for at kunne tilbyde virksomhederne fleksible og målrettede løsninger på deres uddannelsesbehov. Denne del af den sammenhængende indsats udgør udmøntningen af den indadrettede orientering. Denne indsatsdel har været koncentreret omkring professionalisering af konsulenter og uddannelsesinstitutionernes administrative niveau i forhold til en efterspørgselsstyret uddannelsesindsats overfor, hovedsageligt, de små og mellemstore virksomheder. Særlige aktiviteter i denne indsats har været KLAR Konsulentuddannelsen og KLAR Ambassadøruddannelsen, men har også omfattet et arbejde med udvikling af koncepter for nyttiggørelse af de muligheder for fleksible afholdelsesformer, som AMU-lovgivningen rummer. Endelig lægger der sig den helt overordnede orientering ned over projektets sammenhængsforståelse, at projektets indsats skal foregå i – og samtidig understøtte kvalificeringen af – et tværskolesamarbejde, som tilbyder virksomhederne én indgang til efteruddannelsesudbuddet i regionen. Opsummeret udtrykkes den dominerende sammenhængsforståelse i projekt KLAR ved en virkningskæde mellem: Fire KLAR mål, grupperet i to orienteringer, udmøntet i aktiviteter, som knytter sig til et eller flere af de fire mål, og en projektorganiseringsmodel, der understøtter det tværgående skolesamarbejde i forhold til professionalisering, udviklingsarbejde og afprøvning. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 10 af 62 Evalueringens fokus, kontekst og mål Formål og afgrænsning af evalueringsfeltet Formålet med den afsluttende evaluering af Projekt KLAR er at opsamle og perspektivere de opnåede projekterfaringer med et særligt fokus på de projektledelsesmæssige, organisatoriske og kompetencemæssige forudsætninger for de opnåede resultater. Evalueringen af projektet skal således supplere de delevalueringer, som løbende er foretaget under projektforløbet, idet der her primært refereres til de seks Temahæfter med opsamling og perspektivering af resultater. Der foretages udover denne evaluering en effektvurdering på decentralt projektniveau2, som samles i én central indberetning til Erhvervsstyrelsen. Det betyder, at en opgørelse af effekt ikke indgår i den aktuelle evaluering, idet fokus her ligger på en belysning og vurdering af forudsætningerne for de opnåede resultater. Evalueringens fokus og mål Denne belysning og vurdering af forudsætninger for resultaterne sker i forhold til tre mål: For det første at der sker en tydeliggørelse af de ledelsesmæssige, kompetencemæssige og organisatoriske forudsætninger for de opnåede projektresultater, og at der således skabes et kvalificeret grundlag for planlægning og gennemførelse af lignende udviklingsprojekter; herunder formulering af en række konkrete anbefalinger for projektudviklere og projektansvarlige (organisatorisk læring) For det andet, at der sker en præcisering af de ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger for, at de opnåede projektresultater vil kunne implementeres og videreudvikles, også udover projektets rammer. For det tredje, at de opnåede resultater kobles til de strategiske indsatsområder for Region Sjælland. Sammenhæng med øvrige evalueringsformer og resultater Denne afsluttende evaluering inddrager resultater fra de øvrige evalueringer, som er foretaget i projektets levetid. Det drejer sig om statusredegørelser samt den 2 På baggrund af effektvurderingsskema fra Erhvervsstyrelsen. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 11 af 62 løbende opsamling, perspektivering og formidling af tematiserede resultater, som er sket i form af de seks Temahæfter, med titlerne: (1) Introduktion og fundament; (2) Netværk; (3) Læringsformer; (4 & 5) Konsulentrollen og Uddannelsesplanlægning, samt (6) Perspektiv på KLAR. Disse evalueringsresultater indgår i den afsluttende evaluering som understøttende for en perspektivering af tematiserede resultater og erfaringer. Og endelig indgår midtvejsevalueringerne af KLAR Konsulentuddannelsen3 og KLAR Ambassadøruddannelsen som baggrundsmateriale for evalueringen. Datagrundlag, dataindsamling og perspektiver Evalueringsinterviewene er gennemført med et primært fokus på at belyse forudsætningerne bag resultaterne, idet en vurdering af disse er sket på baggrund af de resultater, som de forskellige respondentgrupper har fremhævet som særligt betydningsfulde, set fra hvert sit perspektiv. Evalueringen er gennemført med følgende hovedaktiviteter: 1. Telefoninterview med projektets styregruppemedlemmer med et primært fokus på projektets resultater og implementering, anskuet ud fra rammevilkår og sammenhængende strategier på regionalt plan. Telefoninterviewene har haft en varighed af ca. ½ time og er gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme. Disse interviews udgør evalueringens strategiske perspektiv. 2. Fokusgruppeinterview af to timers varighed med en gruppe på 16 personer, bestående af uddannelseschefer fra projektets delregioner, konsulenter og undervisere med konsulentopgaver. Det primære fokus i evalueringsaktiviteten lå på en belysning af forudsætninger for de opnåede resultater, idet der var anlagt et perspektiv på sammenhængen mellem mål, aktiviteter og resultater. Fokusgruppeinterviewet blev gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme og med en organisering, som muliggjorde dialog mellem de repræsenterede perspektiver. Fokusgruppeinterviewet udgør evalueringens driftsleder- og konsulent perspektiv. 3. Telefoninterview med to decentrale projektledere. Interviewene var af ca. ½ times varighed og skete på baggrund af en åben spørgeramme med fokus på den decentrale projektledelsesrolle i forhold til den overordnede projektstyringsmodel. Det ene af interviewene er endvidere suppleret med 3 Den afsluttende evaluering af KLAR konsulentuddannelsen skete i form af en temadag for alle deltagere. Der foreligger ikke en sammenskrivning af denne evaluering. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 12 af 62 en skriftlig refleksion / evaluering på delregionens 4 eget initiativ. Interviewene udgør evalueringens decentrale projektledelses perspektiv. 4. Gruppeinterview med den centrale projektledelse. Interviewet havde en varighed af ca. 2 timer og blev gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme med fokus på de projektledelsesmæssige forudsætninger for projektets resultater samt disses implementerings- og videreudviklingsmuligheder. Interviewet udgør evalueringens centrale projektledelses perspektiv. 5. Telefoninterviews med 6 virksomheder á ca. 20 minutters varighed. Interviewene blev gennemført på baggrund af en semistruktureret spørgeramme og havde primært fokus på virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med konsulent og uddannelsesudbyder omkring konkrete uddannelsesaktiviteter. Interviewene udgør evalueringens bruger / kunde perspektiv. 4 Delregion ØS. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 13 af 62 Evalueringens analysemodel Bearbejdning af data i henhold til de ovenfor beskrevne evalueringsmål sker med afsæt i en analysemodel, som bygger på principperne bag en virkningsevaluering, og hvor det primære fokus ligger på at belyse og vurdere, sammenhænge mellem indsatser (de fire KLAR mål), aktiviteter og resultater. Analysen skal understøtte en undersøgelse af forudsætningerne for projektets resultater, såvel som for disses implementering og videreudvikling, idet forudsætninger her nærmere bestemmes i forhold til en projektledelsesmæssig, en organisatorisk og en kompetencemæssig karakter. Undersøgelsen sker i form af to bevægelser, hvor Bevægelse 1 belyser den konkrete omsætning fra indsats over aktivitet til resultat, og hvor Bevægelse 2 undersøger forudsætningerne bag resultaterne. Analysemodellens to bevægelser kan illustreres sådan: Bevægelse 1 Bevægelse 2 Undersøgelse af, hvilke aktiviteter målene omsættes til og hvilke typer resultater, der kommer ud af aktiviteterne. Indsats Aktivitet Resultat Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Indsats Aktivitet Resultat Undersøgelse af, hvilke forudsætninger af projektledelsesmæssig, organisatorisk og kompetencemæssig karakter, der har været for resultaterne? Side 14 af 62 Den valgte optik: Evalueringens belysning og vurdering af forudsætningerne for henholdsvis de opnåede resultater og for implementeringen af resultaterne (bevægelse 2) sker på baggrund af en kategorisering i form af aktivitetstyper med tilhørende resultater, som igen knytter an til et eller flere af de fire KLAR mål (bevægelse 1). Formålet er dermed også at belyse sammenhænge mellem indsatser, aktiviteter og resultater på tværs af projektmålene, idet der her knyttes an til den dominerende sammenhængsforståelse i projektet, nemlig at de to overordnede orienteringer i indsatsen – den udadrettede og den indadrettede orientering – er indbyrdes afhængige i udvikling, afprøvning og virkning. I denne undersøgelse indgår aktiviteter i form af aktivitetstyper5, idet en opfølgning på hver enkelt delaktivitet i projektet ikke ligger inden for denne evaluerings mål. Dette gælder særligt for den omsætning fra indsats til de mange decentrale projektaktiviteter – de såkaldte ad hoc’er. 5 skemaet: aktivitetstypers kobling til mål. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 15 af 62 Bevægelse 1 - Resultater Dette afsnit udgør bevægelse 1 i form af en undersøgelse af sammenhængen mellem indsats (mål), aktiviteter og resultater. Indledende sker der en kategorisering af aktiviteter i relation til de to orienteringer i projektets overordnede indsats, den udadrettede og den indadrettede orientering. Aktivitetstyper i relation til mål Der er gennemført i alt 62 decentrale udviklingsprojekter, finansieret af ad-hoc midler. Udviklingsprojekterne er godkendt af projektledelsen i en ansøgningsprocedure, som er foregået løbende, hen over hele Projekt KLAR perioden. Disse udviklingsprojekter omtales i rapporten også som ad hoc’er. 36 bevilgede ad-hoc udviklingsprojekter er af forskellige årsager udgået undervejs i processen. De 62 gennemførte ad hoc’er danner baggrund for en kategorisering i aktivitetstyper, idet de 62 udviklingsprojekter opdeles i 9 aktivitetstyper: 1 Analyser og videnskabelse for fremadrettet opgørelse af kompetencebehov og udvikling af uddannelsestilbud. 2 Udvikling af uddannelsesforløb, målrettet specifikke målgrupper, som står overfor særlige faglige udfordringer. 3 Udvikling af metoder til uddannelsesplanlægning, inkl. IKV for brancher og målgrupper. 4 Motivation til uddannelse for medarbejdere og virksomheder. 5 Netværk og klyngedannelser mhp. kompetenceudvikling. 6 Udvikling af modeller for samarbejde med eksterne aktører – som døråbner til virksomheden. 7 Strategisk udvikling af SMV. 8 Udvikling af uddannelsesmodeller for fleksible afholdelsesformer. 9 Professionalisering i tværskolesamarbejdet. Kategoriseringen sker på baggrund af projektbeskrivelserne, med angivelse af tilknytning til KLAR målene – et eller flere. Tilknytningen til KLAR mål bygger på delregionens forventning om afledte effekter af den beskrevne aktivitet og disse effekters tilknytning til målene. Kategoriseringen af de 62 udviklingsprojekter, i form af aktivitetstyperne 1-9, er indsat i skemaet nedenfor. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 16 af 62 I samme skema indgår endvidere øvrige aktivitetstyper, i form af KLAR Konsulentog KLAR Ambassadøruddannelsen, aktivitet 10 og 11, og derudover aktiviteter, som ikke er defineret som direkte målrelaterede aktiviteter, men som alligevel er medtaget her som aktivitetstyper, fordi de vurderes af have stor betydning for de opnåede resultater. Det drejer sig om aktivitetstyperne 12 og 13, som vedrører projektets organisatoriske ressourcer. Kategoriseringen i form af aktivitetstyper sker for – i undersøgelsens bevægelse 2 – at undersøge og nærmere bestemme forudsætningerne for de opnåede resultater, idet resultater tilsvarende beskrives og vurderes i form af resultattyper, relateret til de respektive aktivitetstyper – samt på tværs af disse. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 17 af 62 Aktivitetstype Udadrettet orientering Indadrettet orientering Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Understøttelse af regionens små og mellemstore virksomheder i forbindelse med systematisk uddannelsesplanlægning, som afsæt for kvalificering af virksomhedernes arbejde med målrettet kompetenceudvikling. Styrkelse af primært en kortuddannet målgruppes motivation i forhold til videre efteruddannelse med vægt på såvel den aktuelle jobsituation som på en styrkelse af generelle og brede kompetencer. Udvikling og implementering af fleksible uddannelseskoncepter, som i højere grad end de aktuelt udbudte matcher små og mellemstore virksomheders forudsætninger og behov. Professionalisering af skolernes tilbud til små og mellemstore virksomheder i form af målrettet kompetenceudvikling på konsulent og underviserområdet. X X 1. Analyser og videnskabelse for fremadrettet opgørelse af kompetencebehov og udvikling af uddannelsestilbud. 2. Udvikling af uddannelsesforløb, målrettet specifikke målgrupper, som står overfor særlige faglige udfordringer. 3. Udvikling af metoder til uddannelsesplanlægning, inkl. IKV for brancher og målgrupper. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR X X X X X X X Side 18 af 62 4. Motivation til uddannelse for medarbejdere og virksomheder. 5. Netværk og klyngedannelser mhp. kompetenceudvikling. 6. Udvikling af modeller for samarbejde med eksterne aktører – som døråbner til virksomheden. 7. Strategisk udvikling af SMV. 8. Udvikling af uddannelsesmodeller for fleksible afholdelsesformer. 9. Professionalisering i tværskolesamarbejdet. 10. KLAR Konsulentuddannelsen. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR X X X X X X X X X X X X X X X X X X Side 19 af 62 11. KLAR Ambassadøruddannelsen. 12. Videndeling og læring6 i form af tværinstitutionelle temadage, temahæfter, web-site (www.blivklar.dk) 13. Afledte effekter af projektmodellen7, fx decentral udvikling og konsulentnetværk. X X X X X X X X X X 6 Denne aktivitetstype er ikke formuleret som projektmål, men medtages her fordi den bidrager med effekter til et eller flere af de 4 KLAR mål. 7 Som note 1. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 20 af 62 Resultater af gennemførte aktiviteter Aktivitetstypers afledte effekter fordelt på indsatser / mål I det følgende gennemgås hver enkelt aktivitetstype med henblik på at tydeliggøre aktiviteternes direkte resultater og output, idet der alene er fokus på resultater og output i form af udviklede modeller, metoder og praksis i relation til den pågældende aktivitetstype. Numrene for aktivitetstyperne henviser til skemaet ovenfor. Beskrivelsen af ad-hoc udviklingsaktiviteterne er taget direkte fra kataloget over udviklingsaktiviteter i KLAR projektet. 8 Aktivitetstyperne 1-9, ad hoc udviklingsprojekter 1. Analyse og videnskabelse for en fremadrettet opgørelse af kompetencebehov og for udvikling af uddannelsestilbud. (afledte effekter knyttet til mål, 1,3 og 4). Ad hoc’er bag denne aktivitetstype handler fx om: Analyse af ULF besøg til brug for udvikling af netværk inden for KLAR’s indsatsområder Analyse af 320 virksomhedsbesøg (foretaget i ”Én Indgang / uddannelsesrådgivning”) med henblik på at spotte og forstå tendenserne i virksomhedernes behov og ønsker for kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere. Konklusioner og vurderinger af analysen anvendes efterfølgende til specifikke udviklingstiltag. Find vejen til viden Formålet er at henvende sig til virksomheder i Udviklingshuset Sjællands dækningsområde (Ringsted) for sammen at kunne afdække virksomhedernes behov i forhold til uddannelse, erhvervsfremmemuligheder, fremtidige udfordringer i forhold til drift og strategi for den enkelte virksomhed, sparring, der kan bidrage til regionens beskæftigelses- og uddannelsespolitiske målsætninger. Samtidig skal det afdækkes, hvorvidt uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktørerne kan optimere på indbyrdes snitflader og dermed de samlede tilbud til virksomhederne. 8 Katalog over decentrale udviklingsprojekter i Projekt KLAR, www.blivklar.dk. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 21 af 62 Værkstedsassistenter Formålet er at afdække eksistensen af værksteder for psykisk handicappede i Vestsjælland; at kontakte og opsøge værkstederne for at indkredse uddannelsesmæssig baggrund, afdække efteruddannelsesbehov, afdække et behov for netværk mellem værkstederne, oprette netværk mellem værkstederne og tilbyde efter- og videreuddannelsesforløb til målgrupperne. Opfølgning på vejledningsnetværkets En indgangs arbejde: Kunne vejledningen bruges og blev den brugt? Igennem to år har syv erhvervsskoler i Køge Bugt, Roskilde-området systematisk besøgt x-antal små og mellemstore virksomheder, med henblik på at vejlede om AMU, FVU og efteruddannelsesmuligheder i det hele taget. Målet er at kontakte mindst 100 af disse virksomheder, opsamle erfaringer og beskrive best practise for vejledning af virksomheder. Virkede det, vi gjorde i ”Én Indgang”? Resultater og output Disse fire eksempler handler alle om at etablere et systematisk vidensgrundlag om en given målgruppe, som kan være geografisk, branchemæssig eller virksomhedssegmentmæssigt afgrænset. Analyserne skal danne dokumenteret afsæt for uddannelsesinstitutionernes efterfølgende arbejde omkring rådgivning og vejledning til virksomhederne og udarbejdelse af uddannelsestilbud. Analyserne tager sigte på at afdække uddannelsesbehov i et felt mellem virksomhedernes aktuelle udfordringer, tendenser på det regionale arbejdsmarked, eventuelle potentialer for at optimere sammenhængende indsats mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesindsatser i regionen. Analyserne skal endvidere afdække muligheder og behov for etablering af netværk. Analyserne – og den frembragte systematiserede viden – danner dermed det kvalificerede afsæt for de efterfølgende konkrete tilbud til virksomheder og medarbejdere, hvor det handler om at støtte virksomhedernes strategiske og systematiske brug af voksen- og efteruddannelse, samtidig med, at der skabes et overblik over virksomhedernes udfordringer og barrierer for brugen af uddannelse. Analysernes output i form af den systematiske viden, gør det muligt efterfølgende at målrette uddannelsestilbud, som medtænker såvel virksomhedsniveauet, medarbejderperspektivet, og eventuelle regionale udfordringer. Denne viden lægges igen til grund for udvikling af uddannelsesmodeller, som – i et match med virksomhedens behov – skaber udnyttelse af mulighederne for fleksible afholdelsesformer. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 22 af 62 2. Udvikling af uddannelsesforløb, målrettet specifikke målgrupper, som står overfor særlige faglige udfordringer. (afledte effekter knyttet til mål 1, 2 og 4). Ad hoc’er bag denne aktivitetstype handler fx om: Energi og klima med henblik på ”grønt regnskab” for kortuddannede (inden for ældrepleje, ejendomsfunktionær, private) Formålet er at udvikle et forløb målrettet / tilpasset kommunens udførende medarbejdere inden for grønne regnskaber, samt øvrige bidragsydere og medarbejdere inden for bygge-/anlægsbranchen. Der tages udgangspunkt i eksisterende AMU uddannelser og FVU, samt udvikling af et klimabevarings /ressourceoptimerings kursus (lav et grønt regnskab) til ”de nye grønne” medarbejdere i kommunerne samt bygge- og anlægsbranchen. Indsats overfor mikrovirksomheder med henblik på at optimere på effektivitet og kompetencer Formålet er at støtte mikrovirksomheder, hvor medarbejderne typisk er faglærte og ufaglærte, i kompetenceafklaring, uddannelsesplanlægning og gennemførelse af uddannelse. Målrettet arbejdsmiljø til Bygge- og anlægsbranchen Med udgangspunkt i de anbefalinger og den viden, der findes på områder, er det målet at udvikle et kursus, der skal være med til at afskaffe de mange arbejdsulykker, som hvert år sker på byggepladser rundt om i landet. Udgangspunktet vil være, at virksomhederne og de ansatte på byggepladserne bliver involveret, sådan at aktiviteterne bliver virkelighedsnære og brugertilrettede. Resultater og output Disse tre eksempler handler om at udvikle uddannelsesforløb, som præcist og konkret adresserer afdækkede behov, som en nærmere bestemt målgruppe står overfor. Der kan – som i eksemplerne – være tale om behov, som er afledt af lovgivning og prioriterede indsatser, som fx en klimadagsorden; der kan være tale om behov for en særlig indsats for sikringen af arbejdsmiljølovgivningen på farlige arbejdspladser med en negativ skadesstatistik; og der kan være tale om et nærmere bestemt virksomhedssegment – her mikrovirksomheder – med særlige udfordringer for effektivisering af forretningen. Med disse målrettede uddannelsesforløb, som bygger på dokumenteret viden om udfordringer og afledte kompetenceudviklingsbehov, kan konsulenten tilbyde uddannelsesløsninger som led i en strategisk uddannelsesplanlægning. Tilbuddene tager sigte på såvel virksomheds- som medarbejderperspektivet, idet de typisk Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 23 af 62 inddrager virksomheden direkte i udformningen af det konkrete undervisningsforløb med fokus på medarbejdernes praksis. 3. Udvikling af metoder til uddannelsesplanlægning inkl. IKV for brancher og målgrupper (afledte effekter knyttet til mål 1, 2 og 4). Ad hoc’er bag denne aktivitetstype handler fx om: Private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje Det er formålet at udvikle redskaber til kompetencevurdering og uddannelsesplanlægning inden for hjemmeservicevirksomheders kerneområder med henblik på såvel faglig som almen uddannelse. For det andet at initiere kompetenceudvikling på baggrund af kompetencevurdering og – behov. Endelig at medvirke til netværksdannelse mellem virksomheder og ansatte. RKV brancheskift til SOSU Målrettet opsøgende kontakt til virksomheder, der står overfor at skulle fyre medarbejdere; samarbejde med virksomhedskonsulenter i regionens jobcentre, motivation af ledighedstruede medarbejdere mhp. brancheskift til SOSU området, motivation af kolleger / vejledere i praktikken ift. nye målgrupper i uddannelserne, virksomhedsforlagt realkompetencevurdering ift. målene for SOSU uddannelserne, model for, hvordan vi implementerer anerkendelse af realkompetence i skolen. Samtale og vejledning om kompetencemappe med henblik på IKV Projektet indeholder etablering af åbent ”samtale/vejledningsværksted” for personer, der ønsker at få afdækket hvilke AMU-mål, der er relevante for dem i forhold til en IKV. Projektet er etableret i et samarbejde med de lokale erhvervsskoler, som hver stiller en vejleder til rådighed i et antal timer om ugen. Resultater og output Disse tre eksempler sigter på at udvikle modeller og praksis for brugen af en øget brug af redskabet IKV som et redskab til strategisk uddannelsesplanlægning og valg af kompetenceudvikling. Projekterne er dels målrettet et segment af mindre virksomheder, som ikke hidtil har haft en systematisk brug af voksen- og efteruddannelse. Dels er der fokus på anvendelsen af IKV som redskab til jobskift enten foranlediget af afskedigelse eller i forbindelse med enkelt personers overvejelser og ønsker om uddannelse og / jobskift. 4. Motivation til uddannelse for medarbejdere og virksomheder (afledte effekter knyttet til mål 1, 2 og 3). Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 24 af 62 Ad hoc’er bag denne aktivitetstype handler fx om: Projekt til motivering af kortuddannede og virksomheder, der ikke bruger efteruddannelse vha. virksomhedsopsøgende arbejde. Projektet vil igennem opsøgende arbejde medvirke til øget information om efteruddannelse og de muligheder, der ligger i uddannelsessystemet for at få dokumenteret sine egne eller medarbejdernes kompetencer. Specialforløb for metalbranchen / smede /svejs Opkvalificering af medarbejderne i en mindre smedevirksomhed til en højere teoretisk og praktisk viden om beregninger og tildannelser af rørsystemer. Uddannelsens tilrettelæggelse skal tage udgangspunkt i de matematiske elementer, der er i de daglige arbejdsopgaver (trekantberegninger). Uddannelsen skal veksle mellem teoretisk matematik, tegneopgaver og praktisk gennemførelse af arbejdsopgaven. Nivellering og faglig regning, rørlæggeruddannelsen; nivellering + rørlægger + FVU. På baggrund af, at en del deltagere ikke har kunnet bestå ”Nivellering og faglig regning” samt ”Rørlæggeruddannelsen” udvikles og afprøves et koncept, som går ud på at tilbyde støtte til det daglige i en lektiecafé. Med udgangspunkt i de forskellige læringsstile, skal den enkelte deltager støttes så meget, at denne bliver i stand til at bestå prøverne. Kombineret AMU/FVU forløb for medarbejdere med svage faglige og almene kompetencer. Udvikling af et fleksibelt praksisnært kombinationsforløb til kortuddannede med svage kompetencer. Forløbet vil indeholde en faglig og en almen del, og udvikles inden for kloakmesteruddannelsen, hvor en stor gruppe deltagere ikke har kunnet bestå prøven i første omgang. Virker det – det vi gør? Læringskultur i virksomheder Indholdet i projektet er at følge kursisterne tilbage i den givne arbejdskontekst for derigennem at medvirke til støtte medarbejder og virksomhed i at bringe den ny viden og nye færdigheder i anvendelse og at styrke en fortsat kompetenceudvikling og læring i både jobbet og i fremtidig videre- og efteruddannelse Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 25 af 62 Resultater og output Resultaterne af disse aktiviteter bidrager til en praksis om at skabe uddannelsesmotivation for kortuddannede, ud fra forskelligt indhold og fokus. Bagved ligger den forståelse af motivation, at denne ikke skal ses som en negativ egenskab ved individet, men tværtimod som noget, der skal skabes for at motivere kortuddannede til uddannelse. Her kan det at øge kortuddannedes motivation for uddannelse, grundlæggende handle om at gøre en viden om uddannelsesmuligheder tilgængelig for de målgrupper, som ikke bruger efteruddannelse. Det ligger også i de beskrevne eksempler, at motivation handler om at blive mødt med de forudsætninger man har, og at få særlig støtte der, hvor der er barrierer for at gennemføre uddannelse. Det handler tit om almene forudsætninger, og derfor er der arbejdet med modeller til at integrere denne undervisning med den faglige undervisning. Og det kan handle om at støttes i at se anvendeligheden i de nye faglige kvalifikationer, idet den almene kompetenceudvikling sker med eksempler fra medarbejderens daglige arbejdspraksis. Og endelig ligger der en væsentlig motivation i at anerkendes på sin arbejdsplads for den uddannelse, man har gennemført og som nu skal bringes i anvendelse og videreudvikles i arbejdet. Eksemplerne viser også, at der skal skabes en forståelse for – på skolesiden – at uddannelsesopgaven skal understøttes i et tæt samspil mellem virksomhed og uddannelsesinstitution for at optimere udbytte for medarbejder og virksomhed. Eksemplerne bygger derfor også på en forståelse af, at det skoleinterne samarbejde skal støtte op om uddannelsesleverancens 3 faser: Før-, Under- og Efter, som eksemplet ovenfor med Læringskulturen i virksomheder viser. Her er der tale om en professionalisering i forhold til udmøntningen af en læringsmæssig delfaglighed hos både konsulenter og undervisere, idet medarbejdernes læringsrum inddrages i den sammenhængende uddannelsesleverance. 5. Netværk og klyngedannelser mhp. kompetenceudvikling (afledte effekter knyttet til mål 1, 2, 3 og 4). Ad hoc’er bag denne aktivitetstype handler fx om: Målrettet kompetenceudvikling for sindslidende (personale og deres pårørende) Opsøge og afdække behovet for netværksdannelse med andre bosteder til fælles videndeling og samlet kompetenceudvikling. At lave målrettet kompetenceudvikling for både personale, beboere og evt. pårørende, så institutionen fremover undgår magtovergreb, overmedicinering og har et fælles afsæt i den pædagogiske tilgang til livet på institutionen. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 26 af 62 Efteruddannelse gennem leverandørnetværk inden for landbrug /det grønne område. Importør af landbrugs- og have / park maskiner, samt netværk af min. 15 maskinforhandlere. Formålet er at skabe klynger af virksomheder, som har et branchemæssigt, volumenmæssigt og demografisk afsæt. I netværket / klyngen skal der laves uddannelsesplanlægning med henblik på uddannelse under fleksible afholdelsesformer. Praktisk hjælp Etablering og fastholdelse af netværk mellem ejerne af mindst 12 små og mellemstore private virksomheder, der har aftaler med kommunerne om ydelserne praktisk hjælp og personlig pleje. Resultater og output Eksemplerne viser 3 netværk, som er etableret med samme formål, nemlig at skabe afsæt for systematisk kompetenceudvikling, målrettet netværkets målgruppe. Men eksemplerne viser også, at netværk kan rammesætte aktiviteter med forskellige perspektiver, afhængigt af deltagernes fælles udfordringer. I det første eksempel er der tale at tilbyde en gruppe af bosteder for sindslidende et netværk for personalets videndeling som afsæt for kompetenceudvikling, målrettet særlige udfordringer i personalets praksis og med afsæt i institutionernes pædagogiske tilgang. Der er tale om et komplekst arbejdsfelt for personalet, som det er vigtigt, at kompetenceudviklingen matcher. Og denne forståelse videndeles der om i netværket. I uddannelsesnetværket for leverandører er der primært tale om at skabe volumen for gennemførelse af uddannelse, på baggrund af fælles uddannelsesplanlægning og hvor der er et stort behov for fleksibilitet i uddannelsesgennemførelsen. I det sidste eksempel er der tale om et netværk af deltagere, som er nye på markedet som private udbydere af praktisk hjælp til ældre. Her er der tale om et behov for at sikre de rette medarbejderkompetencer i forhold til kommunens krav. Disse tre eksempler på brugen af netværk som ramme for strategisk uddannelsesplanlægning og målrettet kompetenceudvikling viser – sammen med flere andre udviklingsprojekter om netværk – at et sådant arbejde har afledte effekter i forhold til samtlige KLAR mål, idet aktiviteter på forskellig vis kan knytte sig til mål 1,2 og 3. Fælles for dem alle er, at opbygning og vedligeholdelse af netværk som ramme for strategisk kompetenceudvikling stiller kompetencekrav til både konsulent / tovholder af netværket og til uddannelsesinstitutionen, jf. mål 4. 6. Modeller for samarbejde med eksterne aktører i forbindelse med strategisk udvikling af virksomheder (afledte effekter knyttet til mål 1 og 4). Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 27 af 62 Ad hoc’er bag denne aktivitetstype handler fx om: Skabelse af SMV-uddannelsesnetværk via LUU. Formålet er dels at gøre LUU til aktive aktører i at skabe kontakt mellem SMV’er og uddannelsesinstitutionerne og dels, med udgangspunkt i SMV’ernes konkrete behov, at være fødselshjælpere ved iværksættelse af uddannelsesnetværk. Projektet vil tage udgangspunkt i medlemmerne i 6 lokale uddannelsesudvalg fra henholdsvis CELF, EUC Sj. ZBC, SOSU-Nykøbing, SOSU Sjælland og VUC Storstrøm. Faxe Erhvervsråd Der etableres et tæt samarbejde mellem Faxe Erhvervsråd og Projekt KLAR v/ EUC Sj. der har til opgave at oprette en opsøgende enhed, bestående af ressourcer fra KLAR konsulentkorpset og konsulentressourcer fra Faxe Erhvervsråd. Dette virksomhedsopsøgende HR team har til opgave at vejlede og rådgive om strategisk uddannelsesplanlægning i de lokale virksomheder i Ny Faxe Kommune. Desuden tages initiativ til aktivt at iværksætte voksen- og efteruddannelse på baggrund af efterspørgsel og behov i dækningsområdet. Slagelse Erhvervsråd Tilbud til medlemsvirksomheder i Slagelse Erhvervsråd om kompetenceudvikling med konsulenter fra Selandia-CEU som HR partnere. Konsulenterne har til opgave at vejlede og rådgive om strategisk uddannelsesplanlægning samt deltage med værktøjer, der kan fremme kompetenceudvikling i virksomheden. Understøttende aktiviteter i samarbejde med SMV og faglige organisationer mhp. efteruddannelsestilbud for fyringstruede medarbejdere. Formålet med udviklingsaktiviteten er at kvalificere skolernes samlede beredskab ved større afskedigelser på SMV’er, således at vi kan behovsafdække og udarbejde konkrete uddannelsesplaner mhp. målrettet kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder. Resultater og output Eksemplerne viser hvordan, KLAR konsulenterne – og uddannelsesinstitutioner – ser en rolle i det virksomhedsopsøgende arbejde som en art HR funktion for de små og mellemstore virksomheder, og at de – for at etablere disse relationer – kan Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 28 af 62 drage fordel af samarbejde med eksterne aktører fra det regionale arbejdsmarked. Der er dermed både tale om at effektivisere konsulenternes arbejde med skabe adgang til dette virksomhedssegment, der er tale om at bygge på en legitimitet i kraft af bl.a. erhvervsråd og faglige organisationer, og der er tale om at udbygge skolernes eksterne organisatoriske netværk og at anvende dette aktivt i det virksomhedsopsøgende arbejde. 7. Strategisk kompetenceudvikling af virksomheder (afledte effekter knyttet til mål 1 og 4). Ad hoc’er bag denne aktivitetstype handler fx om: Privat hjemmeservice og vikarbureauer Projektet handler om at anspore ansatte og virksomheden til voksen- og efteruddannelse for at kompetenceudvikle og kvalitetssikre leverancen, dokumentere og evaluere. Der lægges vægt på, at denne del af kompetenceudviklingen fokuserer på ”medarbejderskabet” i forhold til virksomheden. Strategisk udvikling af SMV Formålet er at skabe et samarbejde med virksomhederne i forhold til at iværksætte og understøtte arbejdet med strategisk udvikling og uddannelsesplanlægning med op til 50 ansatte. Desuden at skabe en praktisk tilgang til virksomhederne fra udviklingsovervejelser til strategisk planlægning. Fra underleverandør til færdigvareproducent Opgaven er at få flere virksomheder til at gå fra at være simpel underleverandør med ringe eller ingen føling med downstream relationerne til at komme tættere på slutbrugeren og dermed bedre at kunne reagere på markedets behov. Udannelse til messegaster Formålet er at kvalificere de såkaldte messegaster på Flådens fregatter (16 medarbejdere) således at de bliver bredere i deres jobfunktion. Resultater og output Disse aktiviteter er eksempler på en strategisk kompetenceudvikling til forholdsvis små virksomheder med behov for, strategisk, at udvikle virksomhedens forretningsområde. Dette behov er identificeret og herefter målrettes en kompetenceudvikling i virksomheden, fx i form af bredere jobfunktioner for Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 29 af 62 medarbejdere, kvalitetssikring af ydelser for at styrke virksomhedens konkurrenceevne i markedet eller et fokus på nye kundegrupper. 8. Udvikling af uddannelsesmodeller for fleksible afholdelsesformer (afledte effekter knyttet til mål 1, 2 og 3). Ad hoc’er bag denne aktivitetstype handler fx om: Fleksibel AMU uddannelse baseret på IKT selvstudieprogrammer. Det primære formål er at udvikle og afprøve fleksible undervisningsmetoder i afviklingen af AMU-uddannelser. Projektet søger at gøre uddannelse mere tilgængelig for medarbejdere, der er ansat i små og mellemstore virksomheder. Projektet søger at tilgodese problemet omkring holddannelse og for få tilmeldinger, således at SMV’er, der ikke kan stille med hele hold, alligevel kan få efteruddannet deres medarbejdere. Udvikling af kvalitetssikrings- og videndelingsforløb for rengøringsassistenter samt transfer af kompetencer erhvervet på AMU uddannelse. Udvikling af et kvalitetssikrings- og videndelingsforløb på baggrund af afholdte rengøringskurser for rengøringsassistenter i Ejendomscentret i Sorø kommune. Udviklingsprojektet medvirker til at skabe transfer mellem de tillærte faglige kompetencer fra rengøringskurserne og et kvalitetssikrings- og videndelingssystem for Ejendomscenteret. Denne transfer vil ske med udgangspunkt i AMU uddannelserne, afholdt for rengøringsassistenterne og deres nærmeste ledere på området. FVU og IT i Ringsted Spærfabrik Formålet er at udarbejde et fleksibelt planlagt og gennemført uddannelsesforløb over en række halve uddannelsesdage hen over foråret 2009, omfattende ca. 20 medarbejdere. Ved denne undervisningsmodel har virksomheden mulighed for at integrere efteruddannelsen ind sammen med arbejdsplanlægningen. Resultater og output Disse eksempler på at nyttiggøre mulighederne for fleksible afholdelsesformer knytter sig til typiske problemstillinger omkring holddannelse for de mindre virksomheder. Endvidere er der et eksempel på, hvordan medarbejderes behov for almen uddannelse kan varetages af virksomheden, når den flyttes ud på arbejdspladsen og planlægges, sådan at virksomhedens produktion tilgodeses. Endelig er der eksempel på, hvordan der med brugen af fleksible afholdelsesformer, rammesættes en aktivitet omkring transfer fra uddannelse til anvendelse i praksis, Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 30 af 62 med deltagelse af medarbejdere og daglig ledelse. Eksemplerne viser således også, at brugen af fleksible afholdelsesformer rummer et potentiale for at medtænke læringsformer og transfer i den totale uddannelsesleverance. 9. Professionalisering i tværskolesamarbejdet (afledte effekter knyttet til mål 1 og 4). Ad hoc’er bag denne aktivitetstype handler fx om: CRM i konsulentarbejdet At udvikle og implementere CRM-systemet, så det imødekommer såvel virksomhedernes som konsulentens krav og ønsker. Desuden at skabe en større gennemskuelighed og koordinering af regionens VEU-center aktiviteter af såvel driftsmæssig som markedsføringsmæssig karakter. Understøttende aktiviteter i samarbejde med SMV og faglige organisationer mhp. efteruddannelsestilbud for fyringstruede medarbejdere. Formålet er at kvalificere skolernes samlede beredskab ved større afskedigelser på SMV for at kunne behovsafdække og udarbejde uddannelsesplaner mhp. målrettet kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder. Resultater og output Disse aktiviteter har et primært fokus indad i uddannelsesinstitutionerne med det formål at kvalificere ydelserne overfor virksomheder og medarbejdere. Eksemplerne handler om at kvalitetssikre og synliggøre en koordinering af uddannelsesinstitutionernes virksomhedsopsøgende aktiviteter, og at kvalitetssikre et institutionsberedskab ved akut opståede behov for virksomheder og medarbejdere. Aktivitetstype 10-11, KLAR Konsulentuddannelsen og KLAR Ambassadøruddannelsen Disse to uddannelsesforløb for henholdsvis konsulent- og undervisergruppen – udgør den helt centrale udmøntning af projektmål 4: professionalisering af skolernes tilbud til små og mellemstore virksomheder i form af en målrettet kompetenceudvikling på konsulent- og underviser- og administrationsområdet. Begge uddannelsesforløb er tilrettelagt og indholdsbestemt sådan, at de understøtter en kombineret vidensopbygning og en praksisrelateret omsætning af teoretisk viden og færdigheder. Konsulentuddannelsen er gennemført med 22 konsulenter og KLAR Ambassadøruddannelsen med 44 undervisere og Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 31 af 62 administrative medarbejdere. Tilsammen udgør de to uddannelsesforløb et markant udtryk for en professionalisering af uddannelsesinstitutionernes medarbejdergrupper med den direkte kundekontakt. Men gennemgangen af udviklingsprojekterne ovenfor viser også, at professionalisering på det interne område har omfattet en stor variation af aktiviteter, knyttet direkte til udmøntningen af KLAR projektets øvrige 3 mål. Konsulentuddannelsen har bidraget med det kompetencemæssige beredskab til, at konsulentgruppen har kunnet foretage et grundlæggende fokusskift i deres samarbejde med virksomhederne fra planlægning af enkeltstående kurser til sammenhængende og strategisk funderede uddannelsesindsatser. Og Ambassadøruddannelsen har bidraget til at kvalitetssikre det interne koordineringsarbejde med relation til realiseringen af den aftalte uddannelsesløsning for virksomhed og medarbejdere. Øvrige aktivitetstyper, 12–13, den organisatoriske understøttelse i Projekt KLAR Ved siden af de direkte målrelaterede aktiviteter – fordelt på aktivitetstyper – skal også ses alle de aktiviteter, som er afledt af selve projektets organisationsmodel med tilknyttede ressourcer og som har udgjort et væsentligt grundlag og beredskab for den konkrete gennemførelse af projektet. Et sådant grundlag og beredskab har eksisteret i kraft af: Projektstyringen – fordelt på den centrale projektledelse og den decentrale projektledelse i de fire delregioner Tværskolesamarbejdet Ressourcer til videndeling om resultater og understøttelse af refleksion og læring Formidling og perspektivering af resultater. Projektstyringsmodellen Der er valgt en projektstyringsmodel, som fordeler ledelse på henholdsvis centralt og decentralt niveau, med det overordnede ledelsesansvar og administration koblet til den centrale ledelse. Aktiviteterne i de fire delregioner har været styret af decentrale projektledere. De decentrale projektledere er endvidere tilknyttet den centrale projektgruppe med koordinering af udviklingsprojekterne som den væsentligste opgave. Projektstyringsmodellen er konstrueret med henblik på at understøtte udvikling af innovative løsninger (med relation til de fire mål) i processer, som balancerer Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 32 af 62 mellem central målstyring og decentral rummelighed til udvikling og eksperimentering. Tværskolesamarbejde Tværskolesamarbejdet har været et bærende princip under hele KLAR projektet og en videreførelse af foregående års udvikling i form af stadigt mere forpligtende samarbejdsprojekter – fra projekterne, Lærende Region, ”Én Indgang”, Rådgivnings- og vejledningscentre til Projekt KLAR og senest institutionaliseret i form af VEU-centre. I KLAR projektet har skolesamarbejdet fungeret på det strategiske niveau, i form af styregruppen, og på udførerniveauet, primært i form af konsulentgruppen. Men derudover har skolesamarbejdet fungeret i form af de tværinstitutionelt etablerede udviklingsgrupper, knyttet til de mange ad hoc projekter. Ressourcer til videndeling og understøttelse af refleksion og læring Videndeling om foreløbige resultater har haft en vigtig plads i projektet. Det er sket i form af temadage for deltagerne som inspiration til projektets aktiviteter, fx temadage om Netværk og Læringsformer, og temadage med drøftelse og spredning af de successivt opnåede resultater. Men derudover er der også afholdt temadage med relation til de afsluttede uddannelsesforløb, og om aktuelle emner med betydning for projektets aktiviteter, fx temadag om Nul-tolerance og AMUlovgivningen. Sådanne videndelingsaktiviteter har understøttet en dynamisk udveksling af ideer og inspiration til fortsat udvikling og afprøvning. Formidling og perspektivering af resultater Der er sket en løbende opsamling og perspektivering af resultater, som er formidlet i form af seks temahæfter9. Temahæfterne har fungeret som den processuelle evaluering i form af tematiserede problemstillinger, relateret til de fire KLAR mål og med henblik på at understøtte refleksion og læring omkring de opnåede resultater. 9 www.blivklar.dk Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 33 af 62 Opsummerende om resultater Opgørelsen over resultater knyttet til aktivitetstyper viser, at delprojekter er udviklet og afprøvet i en kompleks sammenhæng mellem mål og aktiviteter, hvor intern professionalisering og udførende indsatser har en tydelig sammenhæng. Det er lykkedes at etablere, vedligeholde og udbygge en model for udviklingsarbejdet i projektet, som bygger på en cirkulær bevægelse og en dynamik mellem forskellige aktivitetstyper. Det ses ved, at nogle projektresultater dermed også bliver forudsætninger for nye aktiviteter og resultater. Et eksempel er behovsanalyserne (aktivitetstype 1), som gennemføres forud for igangsætning af virksomhedsopsøgende arbejde og med det formål at etablere et afsæt af systematiseret viden om udviklingstendenser i en nærmere afgrænset branchemæssig, geografisk, virksomhedsmæssig sammenhæng. Efterfølgende bliver denne systematiske viden afsæt for udvikling af målrettede uddannelsesforløb, som er bredere i deres tilgang end det helt virksomhedsspecifikke niveau. Og med afsæt i denne viden om udviklingsbehov, bliver det muligt at etablere og udvikle netværk med en stor variation af formål og indhold. Netværk bliver igen en forudsætning for udvikling af målrettede uddannelsestilbud, ligesom møder i netværket om udvikling af virksomhedernes forretningsområder danner afsæt for strategisk uddannelsesplanlægning og undertiden også for udvikling af nye uddannelser. KLAR konsulentuddannelsen har kvalificeret og professionaliseret konsulentgruppen til at fungere – og anerkendes - som sparringspartnere for virksomheders strategiske udvikling. I forlængelse heraf bliver det et indsatsområde for KLAR konsulenterne at udbygge deres samarbejde med eksterne aktører på det regionale arbejdsmarked for, sammen med denne eksterne ressource, at lette en adgang til virksomhederne, samtidig med at rollen som strategisk sparringspartner tilføres en umiddelbar legitimitet i kraft af en allerede etableret relation til virksomhederne, bl.a. i form af Erhvervsråd, LUU medlemmer og faglige organisationer. Projektorganiseringsmodellen understøtter denne dynamik og cirkularitet i udviklingsarbejdet sammen med ressourcer og rammer for videndeling, refleksion og læring. Det er særligt denne cirkulære og dynamiske udviklingsmodel, der bliver udmøntningen af projektets dominerende sammenhængsforståelse, nemlig at de fire KLAR mål hører sammen parvis og i to orienteringer, som interagerer med hinanden: Den udadrettede orientering, udmøntet i mål 1 og 2, som begge sigter på at styrke vilkårene for de små og mellemstore virksomheders systematiske brug af efter- og videreuddannelsen og den indadrettede orientering, udmøntet i mål 3 og 4, som er koncentreret omkring professionalisering af skolernes tilbud til virksomhederne. Hermed afsluttes undersøgelsens bevægelse 1. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 34 af 62 På baggrund af gennemførte undersøgelse og nærmere bestemmelse af aktivitetstyper og resultattyper skal det i det følgende undersøges, hvilke forudsætninger, der kan afdækkes som afgørende for resultaterne. Denne undersøgelse udgør evalueringens bevægelse 2. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 35 af 62 Bevægelse 2 - Forudsætninger Det primære datamateriale til undersøgelsen af forudsætninger for de opnåede resultater udgøres af de gennemførte evalueringsaktiviteter, som beskrevet side 12 (om evalueringens datagrundlag). Undersøgelsen sigter på tre delområder: 1. forudsætninger, af projektledelsesmæssig, kompetencemæssig og organisatorisk karakter, for de opnåede projektresultater 2. forudsætninger af projektledelsesmæssig og organisatorisk karakter for en implementering og videreudvikling af projektets resultater og erfaringer 3. projektresultaternes kobling til de strategiske indsatsområder for Region Sjælland. Der indledes med en præsentation af kundeperspektivets vurderinger af skolesamarbejdet i relation til konkrete ydelser. Virksomhedsperspektivet Virksomhed 1 og 210. Privat og offentlig virksomhed inden for hotel og restaurationsbranchen Baggrund for samarbejdet – virksomhedens behov Initiativet til samarbejdet er indledt af uddannelsesinstitutionen med tilbud om at etablere netværk for lokale virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen med det formål at sætte fokus på strategisk kompetenceudvikling, som ikke alene styrker den enkelte virksomhed, men som medtænker et vækstperspektiv for virksomhederne i lokalområdet. Indeholdte aktivitetstyper i samarbejdet netværk med temadage om brancherelevante emner, fælles problemer i branchen og mulige udviklingstiltag. Rådgivning & vejledning m. 10 virksomhederne er fra samme lokalområde og har begge indgået i netværket – men med hver sin virksomhedstype. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 36 af 62 information om uddannelsesmuligheder og vilkår. Planlægning og gennemførelse af målrettet kompetenceudvikling, med brug af fleksible afholdelsesformer. Vurdering I vurderingen af samarbejdet fremhæver virksomheden: Den viden der er opnået i kraft af netværket om uddannelsesmuligheder, økonomiske vilkår og afholdelsesformer. Uddannelsesinstitutionens etablering og koordination af netværket, hvor det vigtigste resultat vurderes at være skiftet i forståelsen blandt virksomhederne fra en overvejende konkurrenceoptik til en synergioptik. Der er gennemført aktiviteter i regi af netværket, som har bidraget til en fælles markedsføring af hotel- og restaurationsvirksomhederne. Der er udarbejdet målrettet uddannelsesforløb for medarbejdere, udbudt i netværket med den forventning, at holdopfyldelse ad den vej kunne lade sig gøre. Viden om uddannelsesvilkår har betydet, at man i lavsæsonen har mulighed for at fastholde medarbejdere og kompetenceudvikle dem i stedet for at afskedige dem. Der er stor tilfredshed med en fast kontaktperson fra skolen. Netværket er i stand til at fortsætte på egen hånd, efter KLAR projektets afslutning. Der er udpeget en gruppe, som har ansvar for at koordinere og fastholde netværket. Virksomhed 3, offentlig institution for psykisk handicappede Baggrund for samarbejdet – virksomhedens behov Virksomheden stod overfor et strategisk organisationsudviklingsarbejde og kontaktede skolen for at få rådgivning og hjælp til udvikling af forløbets mål, indhold og organisering. Indeholdte aktivitetstyper i samarbejdet Strategisk udvikling af organisationen med målrettet kompetenceudvikling – AMU mål med tilretning til egne behov og med brugen af fleksible afholdelsesformer med særligt henblik på inddragelse af medarbejderes praksis i såvel organisering som indhold / fokus på læringsformer og videndeling og transfer. Viden om uddannelsesmuligheder – og særligt om vilkår. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 37 af 62 Vurdering I vurderingen af samarbejdet fremhæver virksomheden: Sparring med konsulenten omkring målbeskrivelse og planlægning af kompetenceudviklingsforløbet Vejledning og rådgivning om uddannelsesmuligheder og vilkår – som ikke på forhånd var kendt i virksomheden Mulighed for med fleksible afholdelsesformer at gennemføre uddannelsen på egen institution, hvilket har haft stor og positiv betydning for medarbejdernes motivation – og for brugernes som også deltog i projektet! Mulighed for at trække på skolens bistand – samme kontaktperson - i de mellemliggende perioder, hvilket har styrket fremdriften i arbejdet. Virksomhed 4, privat virksomheden – udbyder af praktisk hjælp til ældre borgere. Baggrund for samarbejdet – virksomhedens behov Virksomheden havde behov for målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til kommunale kvalitetskrav til private udbydere af praktisk hjælp til ældre borgere. Der var tale om uddannelse af kortuddannede medarbejdere, heraf en del med dansk som andet sprog. Virksomhedsejeren havde tidligere deltaget i netværk 11 relateret til branchen. Indeholdte aktivitetstyper i samarbejdet Uddannelsesplanlægning med IKV Udvikling af målrettet uddannelsesforløb med brug af fleksible afholdelsesformer Særlige behov for at planlægge indhold og rammer i forhold til at styrke en motivation for uddannelse hos medarbejderne. Vurdering I vurderingen af samarbejdet fremhæver virksomheden 11 IKV’en blev gennemført direkte i medarbejdernes daglige praksis med observation og efterfølgende samtale. Virksomheden fremhæver her KLAR aktivitet. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 38 af 62 uddannelsesinstitutionens / konsulentens fleksibilitet og empati i forhold til den ”udsatte ” situation, det var for den enkelte medarbejder at blive observeret i sin praksis som baggrund for en IKV. Uddannelsesforløbet blev sammensat med både teknisk/faglige og almene indholdselementer. Uddannelsesforløbet blev tilrettelagt som et 3 ugers forløb, gennemført med brugen af split i form af 3 ugentlige undervisningsdage. Afholdelsesformen betød, at samtlige medarbejdere, inkl. ledelse deltog på samme tid, hvilket gav stor værdi for fællesskabet, og skabte refleksioner over sammenhæng mellem uddannelse og praksis. Viden om uddannelsesmuligheder og vilkår – særligt om de fleksible afholdelsesformer. Kontinuiteten i forløbet med samme to kontaktpersoner fra uddannelsesinstitutionen. Virksomhed 5, privat virksomhed med leverandør af landbrugsmaskiner, del af international koncern. Baggrund for samarbejdet – virksomhedens behov Målrettet kompetenceudvikling afledt af lovkrav og af koncernens internationale uddannelsespolitik. Udviklingen af den målrettede kompetenceudvikling krævede bl.a. koordinering med registreringen af de erhvervede AMU beviser og koncernens eget registreringssystem i form af medarbejdernes uddannelsesbøger. Indeholdte aktivitetstyper i samarbejdet Udvikling af uddannelseskoncepter afledt, af nye lovkrav, hvor nogle kompetencemål har kunnet gennemføres i relation til AMU-mål, mens andre har krævet særligt tilrettelagte uddannelser for virksomheden (IDV). Gennemførelse af uddannelse med anvendelse af fleksible afholdelsesformer, særligt nødvendigt af hensyn til en kort uddannelsessæson for branchen (virksomhedens tilknytning til landbrug og grønne områder). Vurdering I vurderingen af samarbejdet fremhæver virksomheden Konsulentens rådgivning og vejledning, inkl. information om uddannelsesmuligheder og vilkår Samme kontaktperson Udviklingen af de ønskede uddannelseskoncepter Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 39 af 62 Sparring med konsulenten omkring udformning af uddannelserne med hensyntagen til koncernens rammevilkår. Motivationsaspektet i forhold til uddannelsesdeltagerne – det har skabt stor motivation, at skolen sammen med virksomheden kunne løse registreringen af kompetencer i sammenhæng med koncernens kompetenceregistreringssystem. Har styrket virksomhedens interesse for fremtidigt samarbejde med uddannelsesinstitutionen, idet koncernens nye registreringssystem udgør et systematisk afsæt for en uddannelsesplanlægning – som udmøntning af koncernens strategi for kompetenceudvikling. Virksomhed 6, privat transport virksomhed Baggrund for samarbejdet – virksomhedens behov Målrettet kompetenceudvikling for medarbejdergrupper. Indeholdte aktivitetstyper i samarbejdet Afdækning af kvalificeringsbehov Planlægning og gennemførelse af uddannelsesforløb, med forberedelse og opfølgning. Motivation af kortuddannede medarbejdere. Vurdering I vurderingen af samarbejdet fremhæver virksomheden Sparring med konsulenten omkring kvalificeringsbehov og omsætning af disse til uddannelsestilbud. Systematik i uddannelsesleverancen, med aktiviteter i uddannelsesforløbets Før-, Under- og Efterfase, med konsulentens besøg på arbejdspladsen, observationer i praksis som afsæt for udarbejdelse af uddannelsestilbud. Efterfasen har indeholdt opfølgningsmøde på skolen med virksomhedens ledelse og med drøftelse af uddannelsesforløbets effekt. Denne systematik har haft en meget positiv virkning på medarbejdernes motivation for uddannelsen og har bidraget til forankring af de nye kvalifikationer i medarbejdernes praksis. Den personlige kontakt med samme konsulent. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 40 af 62 Opsummerende om virksomhedernes vurderinger Virksomhederne forholder sig alene til oplevelsen af det konkrete samarbejde i relation til den konkrete opgave. De giver udtryk for stor tilfredshed med den måde konsulenten har ageret på i samspillet med virksomheden, idet de vurderer, at konsulenten har optrådt som kompetent sparringspartner i identificeringen af behov, undertiden afledt af ydre krav og udfordringer til virksomheden. Her har de oplevet, at konsulenten har bistået dem i at skabe klarhed omkring udfordringen og dens konsekvenser for en uddannelsesmæssig indsats. Konsulenten formår – udtrykker virksomhederne – at omsætte de afdækkede behov til uddannelsesforløb, som medtænker andre organisatoriske, forretningsmæssige og medarbejdermæssige forhold. Og her vurderer virksomhederne særligt, at sådanne forhold har kunnet tilgodeses med brugen af fleksible afholdelsesformer og forskellige motiverende indsatser for at skabe bedst muligt udbytte for både virksomhed og medarbejder. Virksomhederne påskønner den rådgivning og vejledning, de har fået. hvor det ikke mindst er en viden om uddannelsesmuligheder og vilkår, som åbner nye veje for virksomhederne, og idet de typisk giver udtryk for, at de ikke havde dette uddannelseskendskab før kontakten med konsulenten. De påskønner i høj grad, at de har haft den samme kontaktperson hele vejen igennem uddannelsesleverancen, og de betragter denne relation som så værdifuld for dem, at de ikke ville tøve med at kontakte samme konsulent en anden gang, Virksomhederne forholder sig med andre ord konkret i deres vurderinger af skolesamarbejdet og ikke reflekteret over forudsætningerne, som fx konsulentens særlige konsulentfaglige kompetencer. De inddrager heller ikke sammenligningsparametre. Men indirekte er det muligt at koble disse vurderinger til de afdækkede resultater (bevægelse 1) og derudfra konkludere på karakteren af det kompetencemæssige beredskab, som konsulenterne har bragt i anvendelse. I skemaet nedenfor kobles kompetence og udmøntning af denne i relation til virksomhedernes oplevede resultater. Kompetence Udmøntning Viden om og redskaber til analyse af virksomhedens forretningssituation Sparring til indkredsning af aktuelle udfordringer og nærmere undersøgelse af udfordringens karakter og krav. Anvendelse af metoder til uddannelsesplanlægning Omsætning af udfordringer til plan for strategisk uddannelsesplanlægning. Anvendelse af rådgivnings og vejledningsmetoder. Udarbejdelse af uddannelsesløsning i samspil med virksomhedens særlige behov, herunder match med særlige læringsmæssige behov og vilkår. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 41 af 62 Konsulenter og uddannelseschefer – suppleret med projektledelsesperspektivet Konsulenter og uddannelseschefer Med nedenstående skema illustreres – med konsulent- og driftsledelsesperspektivet12 - de forskellige sammenhænge mellem resultater og karakteren af forudsætningerne for dem, idet forudsætninger nærmere bestemmes ud fra deres projektledelsesmæssige, kompetencemæssige og organisatoriske karakter. Resultaterne indsættes i skemaet nedenfor, enten i relation til en særlig type forudsætning eller i relation til flere, fordi disse virker sammen med en gensidig understøttelse. Afslutningsvis – i opsummeringen af resultater kobles der til projektledelsesperspektivet, idet disse interviews (centralt og decentralt) ligeledes har været centreret omkring en belysning af forudsætninger for de opnåede resultater samt for implementeringen af disse. Forudsætninger for de opnåede resultater Forudsætninger Aktivitetstyper Projektledelsesmæssige Metoder til Uddannelsesplanlægning 12 Kompetencemæssige KLAR konsulentuddannelsen og konsulentpaletten (metoder og redskaber) Organisatoriske Der er skabt et tværinstitutionelt – bæredygtigt samarbejde i konsulentgruppen, som bygger på kendskab, viden, fælles kompetencemæssige orientering og personlige relationer. Fra fokusgruppeinterviewet med konsulenter og uddannelseschefer. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 42 af 62 Netværk Netværk har været en væsentlig metode og ramme for uddannelsesplanlægning. Netværk har skabt kontinuitet, ved at man har mødtes med faste intervaller. Det har understøttet mulighederne for at have fingeren på pulsen i forhold til udviklingsbehov. Netværk har endvidere udgjort rammen for udvikling af uddannelser og uddannelsesmodeller. Motivation til uddannelse Rådgivning og vejledning Udvikling af uddannelsesforløb / uddannelsesmodeller. Der er skabt en fortrolighed mellem konsulent / skole og virksomhed, som har stor betydning for det motivationsmæssige aspekt ved uddannelse. Projektstyringsmodellen, inkl. tildelingen af ad hoc udviklingsmidler, har gjort det muligt at yde et højt serviceniveau overfor virksomhederne. Det har været muligt at yde et højt serviceniveau overfor de små og mellemstore virksomheder. Der har været en smidighed og en rummelighed i delregionernes udviklingsarbejde, i kraft af projektmodellen, som har balanceret mellem central målstyring og decentral rummelighed. Hurtighed i behandling af ansøgning om ad hoc midler. Anvendelsen af fleksible afholdelsesformer har bidraget til at skærpe virksomhedernes opmærksomhed på anvendelses- / transferperspektivet. Med split og inddragelse af virksomhedens praksis er der styrket en videndeling, refleksion og træning af de nye kvalifikationer, ligesom det også er blevet tydeliggjort, hvilken motiverende betydning det har, når ledelsen viser opmærksomhed og interesse for medarbejdernes uddannelsesforløb og fortsatte kompetenceudvikling. KLAR konsulentuddannelsen Projektmodellen har givet rum for – rammer og ressourcer – videndeling, refleksion, læring og videreudvikling. Projektmodellen har understøttet projektets sammenhængende metodeudvikling. Skolesamarbejde med henblik på professionalisering Det tværinstitutionelle udviklingsarbejde i form af de decentrale udviklingsprojekter – ad hoc’erne. Uddannelsen har fungeret som både en kompetencemæssig og en organisatorisk forudsætning, idet den har udgjort en fælles kompetencepalet og en fælles kompetencemæssig referenceramme, som igen styrker en tværinstitutionel sammenhængskraft inden for konsulentgruppen. Der er udviklet en konsulentpraksis for den tværinstitutionelle konsulentgruppe. Der foreligger færdigudviklede udannelsesmodeller, som er implementerbare også efter projektets afslutning. Der er udviklet en netværkskultur. Nogle skoleformer har, med de udviklede uddannelsesmodeller, udvidet kredsen af kernekunder, fx SOSU, som har medvirket til kompetenceudviklingsforløb for kirkegårdsgravere. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 43 af 62 I fokusgruppeinterviewet diskuteres endvidere øvrige vilkår, som vurderes at have haft betydning som forudsætninger for de opnåede resultater; som det til dels har ligget inden for KLAR at handle på, og som det har været uden for KLAR’s indflydelse af handle på. Det drejer sig bl.a. om: Motivation for uddannelse gennem samarbejde med TR Det erkendes som problematisk at udbygge en to-parts relation mellem virksomhed og konsulent med et medarbejderperspektiv – til en tre-parts relation omkring uddannelsesplanlægning og udvikling af målrettet kompetenceudvikling. Det er konsulenternes oplevelse, at TR har for ringe gennemslagskraft på virksomhederne. Og når der fra virksomhedsledelsens side ikke er interesse for at inddrage medarbejderperspektivet, blokeres konsulentens muligheder for at komme videre ad den vej. Det betyder, at en mere systematisk indsats – som i øvrigt har stor betydning for at understøtte kortuddannedes motivation for efteruddannelse – skal ske i et tættere samarbejde med de faglige organisationer, end det reelt er sket i Projekt KLAR. Her lyder det som forklaring fra flere sider, at de faglige organisationer også er pressede på ressourcer, og at det kun i mindre omfang er lykkedes at komme tæt på virksomhedernes TR ad denne vej. Driftsledelseslagets involvering og betydningen for forankring af resultater i skoleorganisationerne Uddannelsescheferne har ikke været repræsenteret i projektets styregruppe. De har kun været inddraget, når beslutninger på projektets strategiske niveau har haft en direkte afledt konsekvens for driftsniveauet. Det diskuteres, om det har haft betydning for en forankring af resultater i organisationerne. Det er vurderingen fra nogle af uddannelsescheferne, at resultater i form af kompetencer og viden hovedsageligt er bundet til enkeltpersoner – og tværinstitutionelt – til konsulentgruppen; og videre bliver det diskuteret i interviewet, om der kan afdækkes organisatorisk læring i kraft af projektet. Det skal understreges, at organisatorisk læring ikke har været et mål for projektet, men det er interessant også at belyse sidegevinster, som måske i anden udviklingssammenhæng kunne dyrkes som egentlige mål. Her er der modsatrettede vurderinger, hvor nogle som sagt mener, at læringen er knyttet til enkeltpersoner og dermed har en skrøbelighed i forhold til implementering, mens andre peger på, at der nogle steder er sket en grad af organisatorisk læring, og at der netop ses Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 44 af 62 forskelle, som har at gøre med hvor dybt den enkelte skole har involveret sig i projektet. Ændrede rammevilkår Der er fra KLAR projektets 3. leveår sket en ministeriel indskærpelse af lovgrundlag for afholdelse af AMU-uddannelser. Det opleves at have haft en negativ afsmitning på den lovmedholdelige (!) brug af de fleksible afholdelsesformer. Fra højkonjunktur og arbejdskraftbehov til lavkonjunktur og ledighed Projekt KLAR er gennemført i en fireårig periode med meget store udsving på det regionale arbejdsmarked. Det er tydeligt for deltagerne i fokusgruppeinterviewet, at det har haft en mærkbar virkning på uddannelsesaktiviteten i virksomhederne. Opsummerende om konsulenters og uddannelseschefers vurderinger. Indkredsning og vurdering af forudsætninger for projektets resultater viser med stor tydelighed, at disse ikke ses som isolerede fra hinanden, når det gælder den nærmere bestemmelse af forudsætningens karakter, men at de netop virker sammen i et dynamisk og forstærkende forhold. Med modellen for projektstyring, der balancerer mellem central målstyring og decentral rummelig for udvikling, sikres forudsætningerne for en smidig og dynamisk omsætning af mål til aktiviteter, som igen afføder resultater med en rækkevidde udover den enkelte aktivitetstype. Eksempel: Aktivitetstype Netværk projektledelsesmæssige kompetencemæssige organisatoriske Netværk har været en væsentlig metode og ramme for uddannelsesplanlægning. Netværk har skabt kontinuitet, ved at man har mødtes med faste intervaller. Det har understøttet mulighederne for at have fingeren på pulsen i forhold til udviklingsbehov. Netværk har endvidere udgjort rammen for udvikling af uddannelser og uddannelsesmodeller. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 45 af 62 Her er et eksempel på, at aktivitetstypen netværk igangsættes som en ad hoc udviklingsopgave, som udvikles og afprøves i stort omfang i KLAR delregionerne og som – koblet med den interne professionalisering i kraft af KLAR konsulentuddannelsen bringes til at fungere som ramme for såvel uddannelsesplanlægning som uddannelsesudvikling; og med den organisatoriske forudsætning i form af skolesamarbejdet realiseres aktiviteterne. Eksemplet kan dermed relateres til virksomhedernes positive vurderinger af uddannelsesløsninger, som er foregået koordineret og fleksibelt og med samme kontaktperson hele vejen igennem. Et andet eksempel på sammenhængende forudsætninger ses i nedenstående eksempel: Eksempel Aktivitetstyper KLAR konsulentuddannelsen projektledelsesmæssige kompetencemæssige Projektmodellen har givet rum for – rammer og ressourcer – videndeling, refleksion, læring og videreudvikling. Uddannelsen har fungeret som både en kompetencemæssig og en organisatorisk forudsætning, idet den har udgjort en fælles kompetencepalet og en fælles kompetencemæssig referenceramme, som igen styrker en tværinstitutionel sammenhængskraft inden for konsulentgruppen. Projektmodellen har understøttet projektets sammenhængende metodeudvikling. Skolesamarbejde med henblik på professionalisering Det tværinstitutionelle udviklingsarbejde i form af de decentrale udviklingsprojekter – ad hoc’erne. organisatoriske Der er udviklet en konsulentpraksis for den tværinstitutionelle konsulentgruppe. Der foreligger færdigudviklede udannelsesmodeller, som er implementerbare også efter projektets afslutning. Der er udviklet en netværkskultur. Nogle skoleformer har, med de udviklede uddannelsesmodeller, udvidet kredsen af kernekunder, fx SOSU, som har medvirket til kompetenceudviklingsforløb for kirkegårdsgravere. Eksemplet illustrerer sammenhængen i koblingen mellem den interne professionalisering – den indadrettede orientering – og den videre betydning, denne sammenhæng har som forudsætning for afledte udadrettede aktiviteter. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 46 af 62 Projektmodellen med ressourcer til videndeling og læring understøtter professionaliseringen i skolesamarbejdet samtidig med, at der sker udvikling af konsulentpraksis og uddannelsesmodeller. Men det er også vigtigt at understrege, at der i interviewet er forskellige vurderinger af, hvad der står tilbage fra Projekt KLAR som implementerede – eller implementerbare – resultater. Her er det særligt mellem konsulent og uddannelseschefgruppen, at der ses forskelligt på dette. Konsulentgruppen ser, at udvikling og implementering i vid udstrækning er sket i en sammenhængende bevægelse, mens uddannelseschefer ser mere skeptisk på robustheden i resultaterne, som de i vid udstrækning ser bundet til enkeltpersoner eller til konsulentgruppen – men da overvejende i en tværskoleoptik. Uddannelsescheferne udtrykker dermed en skepsis over for et resultat i form af organisatorisk forankrede kompetencer. Nedenfor suppleres nu med projektledelsesperspektivet Projektledelsen Der er to lag i projektledelsen, (1) det centrale niveau med Projekt KLAR’s projektleder og (2) det decentrale niveau, som består af 4 delregioner med hver sin decentrale projektleder. Den centrale projektledelse har påtaget sig al administrativ ledelse af projektet, herunder samarbejdet med Erhvervsstyrelsen, Region Sjælland, Vækstforum Sjælland og projektets revision. Det betyder, at det decentrale ledelsesniveau alene har skullet fokusere på tovholderfunktionen for de igangsatte udviklingsaktiviteter og – sammen med den centrale projektledelse - at koordinere en sammenhæng mellem centrale projektmål og decentrale aktiviteter. Dette er sket på månedlige projektledermøder. I interviewene peges der på følgende forudsætninger af betydning for de opnåede resultater. Projektledelsesmodellen Projektets ledelsesmodel er udformet med henblik på at styrke den centrale administrative opgavedel sammen med den centrale målstyring og at skabe tilpas frie rammer for den decentrale udvikling. Denne decentralisering stiller store krav til tillid og gensidig forpligtelse mellem det centrale og det decentrale niveau. Det er projektledelsens vurdering, at det er lykkedes rigtig godt. Der peges dog også på ulemper ved modellen, som bl.a. består i, at der kan være forskel på, hvor meget de enkelte uddannelsesinstitutioner involverer sig i projektet. Projektmodellen stiller store krav til den decentrale projektleder og dennes gennemslagskraft overfor egen organisation. Det kan således være en stor Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 47 af 62 udfordring for den decentrale projektleder at skulle binde projektmålene sammen med driften i dagligdagen. Der ses ifølge den centrale projektledelse forskelle i organiseringen af projektet på de enkelte institutioner, som også kan afspejle forskelle i prioritering af indsatsen. Med en meget stærk satsning på kompetenceudvikling af konsulentgruppen – som også er den centrale medarbejdergruppe i Projekt KLAR – er det måske i for høj grad blevet overladt til den enkelte konsulent at skulle tilbage på egen uddannelsesinstitution og ’sælge’ en KLAR projektaktivitet, siges det i interviewet med projektledelsen. Konsulenterne kan på den måde komme til at sidde imellem projektets mål og prioriteringer i den daglige drift i situationer, hvor der kan være en ubalance mellem disse to orienteringer. Projektledelsen erkender, at der kan blive for stor afstand mellem den strategiske projektledelse og konsulentniveauet og at det kunne overvejes i en anden projektsammenhæng at indtænke driftsledelseslaget med en formel projektkompetence. Det er vurderingen, at eventuelle modsætninger i prioriteringer mellem projektmål og skoledrift kan være skærpet i forhold til de markante forandringer i projektets ydre kontekst, bestemt af konjunkturerne. ”Projekt KLAR er skabt i en tid med vækst – men udført i en krisetid”, som det formuleres af projektledelsen. Ligeledes har selve udbudssystemet oplevet ændrede vilkår i form af nultolerance. Projektledelsen – på centralt såvel som decentralt niveau – vurderer dog, at projektmodellen har understøttet resultater med et organisatorisk fundament under de udviklede kompetencer. Det ses især i lyset af den smidighed, som har kendetegnet etableringen af de to VEU-centre i Region Sjælland. Der ses her ingen tvivl om, at resultater fra KLAR er båret ind i VEU konstruktionen i Region Sjælland. Nyudviklinger i KLAR regi er hurtigt blevet til praksis, båret videre af konsulentgruppen. Heri ses et stort og vigtigt potentiale for fortsat udbygning af skolesamarbejdet, selvom – erkender projektledelsen – der for nuværende kan ses forskellige perspektiver: konsulenternes praksis er båret af et VEU perspektiv, mens ledelsen har et institutionsperspektiv på drift. Dermed erkendes det også, at udviklingen overvejende er sket på konsulentniveau og ikke i tilsvarende grad på driftsniveau. Den centrale projektledelse vurderer, at der – udover resultater, direkte knyttet til projektmålene, kan afdækkes sidegevinster i form af: Udvikling af en netværkskultur, som har sin forudsætning i projektets decentrale struktur med et stort råderum på dette niveau. Udviklingen af netværkskulturen har yderligere været understøttet af projektmodellens rammer og ressourcer for videndeling og læring. Der har været højt informationsniveau, ligesom en løbende opsamling og perspektivering af resultater i form af temahæfterne har bidraget yderligere til udvikling og forankring. Det betyder, at projektet hele tiden har kunnet navigere med et stærkt fokus på aktualiteten. Udover temahæfterne har dette udmøntet sig i temaarrangementer for projektets deltagere, hvor situationsbestemte emner har tilført ny viden til udviklingsarbejdet. Sådanne Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 48 af 62 ressourcer vurderes at have haft stor betydning for netværksfastholdelse og omsætning fra viden til praksis – og ikke mindst for sammenhængskraften i et projekt med stor geografisk udbredelse. Opsummerende om projektledelsesperspektivet Projektledelsen har fokus på betydningen af projektmodellen som ledelsesmæssig og organisatorisk forudsætning for de opnåede resultater. Projektledelsen vurderer, at modellen for projektstyring og ledelse har fungeret i den tilsigtede balance mellem central styring og decentral rummelighed. Det, at den centrale projektledelse har påtaget sig hele det administrative arbejde, har frigjort ressourcer til udviklingsarbejdet. Projektmodellen har endvidere bidraget med ressourcer og rammer for en løbende videndeling og læring, som har gjort det muligt for projektet at navigere – både i forhold til de fastlagte mål – og også med en aktualitet i relation til nye udfordringer og ændringer i de ydre rammevilkår. Her påpeges især det helt markante skift, der er sket i form af krisen, som ændrede vilkårene på arbejdsmarkedet fra vækst til nedgang. Projektledelsen erkender, at der kan have været for stor afstand mellem projektets strategiske ledelse og den primære deltagergruppe – konsulentgruppen – og at denne afstand undertiden har vanskeliggjort det for konsulenterne at skulle ”sælge” projektaktiviteter i egen skoleorganisation. Det ses også, at forskellige organiseringsformer for de enkelte skoler kan have gjort en forskel i uddannelsesinstitutionernes prioritering af projektet. Og det kan have betydning for i hvilken udstrækning resultater af projekt KLAR forankres som organisatorisk læring. Men projektledelsen betoner, at projektmodellens understøttelse af tværinstitutionel udvikling med store frihedsgrader inden for projektets rammer har understøttet en videndeling og løbende omsætning af resultater til ny praksis for konsulentgruppen. Det er foregået i en sammenhængende bevægelse og er gledet direkte ind i VEU-center organiseringen i form af et velfungerende skolesamarbejde. Styregruppen – det strategiske perspektiv I styregruppen indgår repræsentanter for skolernes strategiske ledelse, for fagforbund og for Region Sjælland. Interviewene med styregruppen har haft særligt fokus på (1) at belyse – overordnet set – de opnåede resultater i lyset af projektets rammebetingelser; samt (2) projektets resultater som forudsætning for VEU centrenes etablering og (3) en kobling af projektresultaterne til en regional vækst- og udviklingsstrategi. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 49 af 62 Forudsætninger for resultaterne Samlet set peger styregruppen på, at KLAR projektresultaterne er meget tilfredsstillende, og med en særlig fremhævelse af Projekt KLAR’s evne til at navigere efter forandringer i de ydre rammebetingelser. Det er sket i sådan en grad, at KLAR projektet kan siges at have været dagsordensættende i en regional uddannelseskontekst. Det er ikke mindst projektmodellens særlige styringsform, der tillægges de gode resultater, fordi denne har gjort det muligt – inden for samme projektmål - at rumme en stor diversitet i forhold til såvel uddannelsesinstitutionernes som virksomhedssegmenternes forskelligheder. Det fremhæves særskilt i et af interviewene, at det har haft stor betydning for VUC at være med i det omfattende tværskolesamarbejde. Det har været af stor betydning for VUC at få en indgang til erhvervsskolerne. Og det er vurderingen, at det er lykkedes at åbne øjnene, i regionen, for nødvendigheden af at skabe kobling mellem den almene og den erhvervsrettede uddannelse. Samtidig påpeges det dog også – i flere af interviewene – at det har været et vanskeligt indsatsområde, i Projekt KLAR, at skabe større resultater på området for almenuddannelse af de kortuddannede. Her har det været et ressourceproblem for de faglige organisationer at prioritere større indsatser, hvilket bliver yderligere problematisk, fordi det vurderes som nødvendigt at bryde en holdning hos virksomhederne om, at almenuddannelse – FVU – er noget, det påhviler den enkelte medarbejder selv at gøre noget ved. Denne vurdering understøttes fra den faglige organisation i styregruppen, som ser det som et kritisk punkt, at det i mindre grad er lykkedes at inddrage medarbejderperspektivet tydeligt nok, når det handler om at motivere kortuddannede til uddannelse. Her sigtes på den typiske relation i uddannelsesplanlægningen mellem konsulent og virksomhed, og som ikke inddrager medarbejdersiden. Repræsentanten i styregruppen ser det som et spørgsmål om tid, men også som et nødvendigt fremadrettet indsatsområde at udvide denne relation omkring virksomhedens uddannelsesplanlægning. Med hensynet til skolesamarbejdet i Projekt KLAR erkendes det af styregruppen, at der kan ses et gab mellem projektets strategiske niveau og konsulentgruppen, som måske ikke har haft den fornødne opmærksomhed på driftsledelsesniveauet. Særligt i lyset af den store nedgang i AMU aktiviteten udtrykker styregruppen stor forståelse for, at uddannelseschefer har haft blikket rettet mod at sikre aktiviteten på uddannelsesinstitutionsniveau. Men samtidig fastholdes vurderingen af, at samarbejdet fremover vil føre til en større aktivitet – og derfor også mere at deles om. Det betyder, at styregruppen hovedsageligt betragter et skisma mellem skolesamarbejde og et skoleinternt driftsfokus som et spørgsmål om holdninger og et spørgsmål om tid, før denne holdningsmæssige ændring slår igennem. I forlængelse af samme skisma fremhæves det af styregruppen som ”imponerende – og nærmest et paradoks”, at det er lykkedes at gennemføre projektets virksomhedsrettede aktiviteter i så stort et omfang, på trods af krisen, som givet Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 50 af 62 har presset konsulenterne i deres prioritering mellem ordinære opgaver og de projektrelaterede. VEU-centrene Det er vurderingen, at resultaterne omkring skolesamarbejdet står tilbage som meget vellykkede, og især i betragtning af, at det er lykkedes at ”bryde modsætninger i samarbejdet op og at lukke sådanne sprækker undervejs”. Forholdet mellem Projekt KLAR og VEU-centrene vurderes at have haft en dobbelt betydning, idet Projekt KLAR betragtes som en forløber for de to VEU-centre i Sjællandsregionen. Og omvendt ligger betydningen også i, at der med Projekt KLAR allerede var gjort det store forarbejde omkring skolesamarbejdet, og som landets øvrige VEU-centre først har skullet i gang med, da lovgivningen kom. Netop dette resultat vurderes også at være af helt grundlæggende betydning for implementering og den fortsatte videreudvikling af resultater fra Projekt KLAR. Der er en enig vurdering af, at KLAR projektets resultater glider direkte ind i VEUcenter samarbejdet, og dermed ikke udsættes for de udfordringer omkring forankring, som traditionelt følger et projekt i overgangen fra projektstatus til dagligdag. Projekt KLAR og VEU er undervejs kørt ind på samme spor, og den KLAR relaterede nye praksis er løbende forankret i VEU-centrenes skolesamarbejde. Det ses yderligere som en meget stor fordel, idet KLAR resultaterne er udviklet i en ramme med særlige ressourcer, som ikke i samme grad er til rådighed i VEUcentrene. Derimod udgør VEU-centrene den organisatoriske ramme for at forankre og videreudvikle resultaterne. Kobling til den regionale vækststrategi Koblingen er der helt sikkert, er der enighed om, men der er delte vurderinger af, i hvor høj grad det er lykkedes at få skrevet KLAR resultater ind i en regional strategi og i handlingsplaner. Her er det en opfattelse fra et af styregruppemedlemmerne, at man fra projektets side kunne have understøttet en bedre synliggørelse i den regionale strategi, ved i videre udstrækning end det er sket, at skærpe projektets kvantitative dokumentationsform på ”en mere udadrettet og slagkraftig måde”. Temahæfterne har haft en positiv formidlende betydning, siges det, men hovedsageligt overfor en ”indforstået målgruppe”. Det kan være nødvendigt at medtænke formidlingsformen overfor målgrupper i fx Vækstforum, som ikke har et indgående kendskab til uddannelsessystemet og derfor bedre ville kunne forholde sig til kvantitativ dokumentation. Flere peger dog på, at projektet har haft stor fordel af at have en repræsentation fra Region Sjælland i styregruppen, og at det derfor er lykkedes godt at bringe resultater videre. Men det er vurderingen, at ”en træghed i embedsværket” i regionen har begrænset en udmøntning af KLAR resultaterne som afsæt for en prioriteret strategisk indsats på efteruddannelsesområdet. Her ses ikke mindst et stadigt behov for en indsats, der bringer de små virksomheder mere på banen i Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 51 af 62 forhold til deres fremadrettede udannelsesindsats. Det er et stort dilemma, siges det i flere af interviewene, i betragtning af det massive efteruddannelsesbehov, som forudsiges i regionens beskæftigelsesprognoser. Nogle styregruppemedlemmer taler direkte om et mismatch i forhold til den regionale italesættelse af det meget store behov for en uddannelsesmæssig omstilling af den uforholdsmæssigt store andel af kortuddannede i Region Sjælland.13 Men det fremhæves, at KLAR projektets resultater vil få stor betydning for det forventede kommende store projektsamarbejde i regionen, Nye Veje – Nye Job, hvor det især er KLAR resultaterne i form af skolesamarbejdet, netværk samt de udviklede og implementerede kompetencer, der udgør en vigtig ballast i det udvidede regionale samarbejde omkring en uddannelses- og en beskæftigelsesmæssig indsats. Her er det vurderingen, at det er en effekt af Projekt KLAR, at det er lykkedes at få det forventede nye projekt på plads med en skærpelse af voksen- og efteruddannelsens placering i den regionale vækststrategi og handlingsplan – her udmøntet i projekt Nye Veje – Nye Job. Opsummerende om det strategiske perspektiv Forudsætninger for KLAR resultaterne Styregruppen vurderer, at KLAR projektresultaterne er meget tilfredsstillende, og med en særlig fremhævelse af Projekt KLAR’s evne til at navigere efter forandringer i de ydre rammebetingelser. Det tillægges særligt projektmodellen, som har gjort det muligt at rumme en stor diversitet – både på skolesiden og på virksomhedssiden – inden for samme projektmål. Det er vurderingen, at projektet – i kraft af både det velfungerende skolesamarbejde og de udbyggede relationer til Region Sjælland har formået at være dagsordenssættende i en regional kontekst. Der peges på, at det i mindre udstrækning er lykkedes at slå igennem på indsatsen omkring almenuddannelse for de kortuddannede i en kobling med den faglige uddannelse. Det vurderes at have to årsager: dels at det ikke har været muligt at inddrage de faglige organisationer i større indsatser på grund af en ressourcemangel hos disse, dels at der er en barriere omkring medarbejderrepræsentation ved uddannelsesplanlægning i virksomhederne. Og endelig er det stadig en udbredt holdning fra virksomhedsledelsers side, at almenuddannelse, fx i form af FVU, er den enkelte medarbejders ansvar Med hensynet til skolesamarbejdet i Projekt KLAR erkendes det af styregruppen, at der kan ses et gab mellem projektets strategiske niveau og konsulentgruppen, som måske ikke har haft den fornødne opmærksomhed på driftsledelsesniveauet. Det tilskrives i nogen grad den store nedgang i AMU aktiviteten. 13 Det skal tages i betragtning, at Regionens udviklingsstrategi fornyes hvert år, hvilket også har betydning for, om der i et 4-årigt projekt kan styres efter en – til dels – skiftende regional strategi. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 52 af 62 På en sådan baggrund fremhæver styregruppen det som imponerende, at det er lykkedes at gennemføre projektets virksomhedsrettede aktiviteter i så stort et omfang, på trods af krisen, som givet har presset konsulenterne i deres prioritering mellem ordinære opgaver og de projektrelaterede. VEU-centrene Styregruppen ser Projekt KLAR som en forløber for VEU, og at Projekt KLAR direkte har bidraget til den konkrete udformning af VEU-centrene i Region Sjælland. Tilsvarende er der med Projekt KLAR gjort det store forarbejde omkring skolesamarbejdet som har stor betydning for implementering og den fortsatte videreudvikling af resultater fra Projekt KLAR. Der er en enig vurdering af, at KLAR projektets resultater glider direkte ind i VEUcenter samarbejdet, og at den KLAR relaterede nye praksis løbende er forankret i VEU-centrenes skolesamarbejde. Det ses yderligere som en meget stor fordel, idet KLAR resultaterne er udviklet i en ramme med særlige ressourcer, som ikke i samme grad er til rådighed i VEU-centrene. Derimod udgør VEU-centrene fremadrettet den organisatoriske ramme for at forankre og videreudvikle resultaterne. Kobling til en regional vækststrategi Flere peger på, at projektet har haft stor fordel af at have en repræsentation fra Region Sjælland i styregruppen, og at det derfor er lykkedes godt at bringe resultater videre. Men det er dog også vurderingen, at ”en træghed i embedsværket” i regionen har begrænset en udmøntning af KLAR resultaterne som afsæt for en prioriteret strategisk indsats på voksen- og efteruddannelsesområdet. Her ses ikke mindst et stadigt behov for en indsats, der bringer de små virksomheder mere på banen i forhold til deres fremadrettede udannelsesindsats, og som netop er særligt påkrævet i lyset af den nødvendige uddannelsesmæssige omstilling af den uforholdsmæssigt store andel af kortuddannede i Region Sjælland. Der er enighed om, at KLAR projektets resultater vil få stor betydning for det forventede kommende store projektsamarbejde i regionen, Nye Veje – Nye Job, hvor det især er KLAR resultaterne i form af skolesamarbejdet, netværk samt de udviklede og implementerede kompetencer, der udgør en vigtig ballast i det udvidede regionale samarbejde omkring en uddannelses- og en beskæftigelsesmæssig indsats. Her er det vurderingen, at det er en effekt af KLAR projektet, at det er lykkedes at få det nye projekt på plads med en skærpelse af voksen- og efteruddannelsens placering i den regionale vækststrategi og handlingsplan – her udmøntet i Projekt Nye Veje – Nye Job. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 53 af 62 Samlet vurdering af forudsætninger – bevægelse 2. Undersøgelsen af forudsætningerne for de opnåede resultater samt for implementeringen af dem er nu sket med inddragelse af de implicerede perspektiver, repræsenteret i kunde -, konsulent- & driftsledelses- og projektledelsesperspektiverne samt det strategiske perspektiv i form af projektets styregruppe. Sammenfattende viser de, at - trods for forskelle i indbyrdes vægtninger – så er der overvejende et sammenfald og en enighed i vurderingen af, hvilke typer forudsætninger, der har ligget bag resultaterne. Projektledelsesmæssige forudsætninger Her fremhæves de projektledelsesmæssige forudsætninger for udviklingsarbejdet – og særligt for aktiviteter, relateret til den udadrettede orientering, fordi projektmodellen, på samme tid, har muliggjort en central målstyring og en decentral rummelighed. De centrale projektledere har kunnet koncentrere sig fuldt ud om deres koordinerende opgave i forhold til at identificere, igangsætte og styre processen omkring de decentrale udviklingsaktiviteter. I samarbejde med den centrale projektledelse er der koordineret og styret i forhold til projektets mål. Men projektledelsesmodellen har også sørget for rammer og ressourcer til videndeling og læring på tværs af projektets delregioner og resultater. I kraft af løbende opsamling og formidling af resultater, dels i form af temahæfter, dels i form af temaarrangementer, er det lykkedes at bygge videre på allerede opnåede resultater og videre at lade disse danne afsæt for nye. Med projektmodellens understøttelse af dynamiske udviklingsprocesser er det dermed også lykkedes at navigere efter ydre forandringer og muligheder, hvormed projektet også har fastholdt en stadig aktualitet i såvel de enkelte delaktiviteter som i det overordnede fokus. Kompetencemæssige forudsætninger Projekt KLAR’s to interne uddannelsesindsatser, KLAR Konsulentuddannelsen og KLAR Ambassadøruddannelsen, har i væsentlig grad udgjort de kompetencemæssige forudsætninger for udførelsen af de virksomhedsrettede aktiviteter. Det skinner tydeligt igennem i virksomhedsperspektivet, at samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne vurderes som professionelt, effektivt og målrettet i forhold til virksomhedsbehovet. Og tilsvarende vurderer konsulenterne også selv, at KLAR konsulentuddannelsen har bidraget til at udvikle deres praksis – både selvstændigt og i den tværinstitutionelle konsulentgruppe. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 54 af 62 Organisatoriske forudsætninger De organisatoriske forudsætninger for resultaterne ses særligt i virksomhedernes vurderinger af det oplevede samarbejde, hvor de fremhæver betydningen af at have samme kontaktperson under hele uddannelsesleverancen, ligesom det påskønnes, at der er en rød tråd og god sammenhæng mellem de identificerede behov, konsulentens sparring til omsætning fra behov til uddannelsesløsninger, samt uddannelsesløsningens match med - undertiden – komplekse udfordringer. Til den mere kritiske side, betones det – samstemmende for de fleste af perspektiverne – at der er et organisatorisk stort gab fra det strategiske niveau til konsulenten, og at fraværet af det driftsmæssige chefniveau i Projekt KLAR har afstedkommet dilemmaer i prioriteringen mellem KLAR aktiviteter og ordinær drift. Dilemmaer, som yderligere er blevet skærpet i lyset af den store nedgang i AMU aktiviteten. På den anden side påskønnes netop også rummeligheden i udviklingsarbejdet, idet en tættere kobling til det strategiske niveau kunne have indskrænket den rummelighed, som ifølge konsulenterne netop har været en vigtig forudsætning for udviklingsarbejdets mangfoldige resultater. Forudsætninger for implementering og videre udvikling af resultaterne Når der ses på forudsætningerne for implementeringen af KLAR resultaterne og deres videre udvikling er det påfaldende, at det faktisk er de samme forudsætninger og med samme begrundelser, der fremhæves igen. For projektmodellen og styreformen har betydet, at resultater er udviklet i den nære praksis, løbende formidlet og videndelt om, sådan at ny praksis er udviklet i en tæt synergi med udviklingsarbejdet. Her spiller overgangen til VEU-centrene som organisatorisk samarbejdsform givet en stor rolle for implementeringen af resultater. For, som det påpeges af styregruppen, så har de ekstraordinære ressourcer i form af projekt KLAR udgjort en vigtig forudsætning det store forarbejde for skolesamarbejdet i VEU, mens VEU centrene, fremadrettet, udgør den nødvendige organisering og struktur for at de opnåede resultater implementeres i form af en ny praksis i det virksomhedsrettede arbejde. Koblingen til det regionale niveau og den regionale vækststrategi Med det strategiske perspektiv – i form af styregruppen – er det vurderingen, at der med Projekt KLAR har været en god kobling til regionen, men at resultaternes kobling til den regionale vækststrategi og handlingsplaner kunne have været tydeligere. Det gives der flere bud på, hvor det ene er, at Projekt KLAR kunne have fokuseret mere på en kvantitativ opgørelsesform og formidling af resultater til Region Sjælland og Vækstforum Sjælland, mens en anden forklaring er, at der er en træghed i embedsværket med hensyn til at italesætte nødvendigheden af den store omstillingsindsats for den kortuddannede målgruppe i regionen. Ikke desto mindre vurderes det at være et væsentligt resultat af Projekt KLAR, at de opnåede resultater nu forventeligt bæres videre ind i Projekt Nye veje – Nye job, Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 55 af 62 med en koordineret uddannelses-, beskæftigelsesmæssig og erhvervsmæssig indsats. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 56 af 62 Konklusion Evalueringen af Projekt KLAR er gennemført med det overordnede formål at vurdere forudsætningerne for de opnåede resultater, for implementering og videreudvikling af disse uden for projektsammenhængen, samt for projektresultaternes kobling til den regionale udviklingsstrategi. Som afsæt for denne undersøgelse er det indledningsvis undersøgt, belyst og vurderet, hvilke resultattyper, der er tale om ved afslutningen af Projekt KLAR. Evalueringen bygger på principperne bag en Virkningsevaluering, hvor en central pointe er at belyse og perspektivere hvilke mål, der har affødt hvilke aktiviteter, som igen er resulteret i hvilke resultater? Denne centrale undersøgelse i evalueringen er foretaget i form af 2 bevægelser, hvor bevægelse 1 vedrører belysningen af omsætningen fra mål over aktiviteter til resultater, mens bevægelse 2 undersøger og nærmere bestemmer hvilke forudsætninger – af projektledelsesmæssig, kompetencemæssig og organisatorisk karakter, der har ligget bag resultaterne. Udviklingsarbejdet er sket i forhold til projektets fire mål, som knytter sig til to orienteringer: Den udadrettede orientering, udmøntet i mål 1 og 2, som begge sigter på at styrke vilkårene for de små og mellemstore virksomheders systematiske brug af voksen- og efteruddannelsen og den indadrettede orientering, udmøntet i mål 3 og 4, som er koncentreret omkring professionalisering af skolernes tilbud til virksomhederne. Bevægelse 1 Opgørelsen over resultater knyttet til aktivitetstyper viser, at delprojekter er udviklet og afprøvet i en kompleks sammenhæng mellem mål og aktiviteter, hvor intern professionalisering og udførende indsatser har en tydelig sammenhæng. Det er lykkedes at etablere, vedligeholde og udbygge en model for udviklingsarbejdet i projektet, som bygger på en cirkulær bevægelse og en dynamik mellem forskellige aktivitetstyper. Det ses ved, at nogle projektresultater dermed også bliver forudsætninger for nye aktiviteter og resultater. KLAR konsulentuddannelsen har kvalificeret og professionaliseret konsulentgruppen til at fungere – og anerkendes - som sparringspartnere for virksomheders strategiske udvikling. En anden tilgang til udviklingsarbejdet kunne have bestået i en overvejende lineær udviklingsmodel, hvor aktiviteter udvikles, afprøves og implementeres enkeltvis eller i parallelle forløb. Men derved mistes muligheden for den dynamiske udviklingsspiral, som har været kendetegnende for KLAR projektets gennemførelse, og hvor resultater hele tiden skaber afsæt for nye aktiviteter. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 57 af 62 Bevægelse 2 Projektorganiseringsmodellen er forudsætningen for denne dynamik og cirkularitet i udviklingsarbejdet sammen med ressourcerne til understøttelse af videndeling, refleksion og læring. Undersøgelsen af forudsætningerne bag resultaterne er sket med inddragelse af forskellige perspektiver, afdækket i form af et Virksomhedsperspektiv Praksis- og driftsledelsesperspektiv – konsulenter og uddannelseschefer Projektledelsesperspektiv, og Et strategisk perspektiv. Forudsætninger for de opnåede resultater Trods indbyrdes forskelle i vægtningen af mulige forudsætninger, er der også afdækket en samstemmende vurdering af, at selve projektledelsesmodellen udgør en meget væsentlig forudsætning for udviklingsarbejdet og for dets resultater. Her er det særligt balancen mellem rummelighed og målstyring, der har gjort det muligt at gennemføre projektets udviklingsarbejde med en stadig aktualitet i forhold til de forandringer, der uvægerligt sker i et fireårigt udviklingsprojekt. Projektet har eksisteret i en tid, som har været præget af store forandringer, og det fremhæves som en særlig kvalitet ved resultaterne, at projektledelsen har formået at navigere kompetent efter sådanne forandringer, i projektets rammevilkår såvel som for hele efteruddannelsesområdet. Forudsætningerne for en implementering og videre udvikling af resultaterne Det er vurderingen, at Projekt KLAR har videreudviklet et tværskolesamarbejde, som har smidiggjort overgangen til VEU-centrene i projektets 3. og 4. leveår. Det er vurderingen, at resultaterne af Projekt KLAR er implementeret som praksis allerede i projektperioden, men at VEU-centrene tillige udgør den organisering og struktur, som kan bære udviklingen videre. Det er vurderingen, at der med Projekt KLAR er sket en omfattende professionalisering af skolernes tilbud til de små og mellemstore virksomheder, og at dette i meget vid udstrækning er sket i forhold til konsulentgruppen. Det er vurderingen, at der er tale om implementeringen af en ny og bredere kompetenceprofil for konsulentgruppen, som også kommer positivt til udtryk i virksomhedernes konkrete oplevelser omkring uddannelsessamarbejder. Men det er også vurderingen, at projektet i nogen grad har overset driftsledelseslaget, som ikke har været repræsenteret i projektorganiseringen. Det betyder, at der kan være meget stor afstand fra det strategiske ledelsesniveau til konsulenten: Og det har konkret udmøntet sig i, at konsulenterne har skullet sælge Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 58 af 62 projektaktiviteter på egen skole, uden at uddannelsescheferne har været direkte involveret i beslutninger på projektniveau. I de nedgangstider for AMU aktiviteten, der kom til at præge projektet i de sidste to år, kan det have affødt dilemmaer, som konsulenterne har stået midt i, når der skulle prioriteres mellem projektaktiviteter og ordinære aktiviteter. Når det drejer sig om at vurdere resultaternes blivende værdi på uddannelsesinstitutionsniveau er det også tydeligt, at der er forskellige vurderinger heraf fra konsulentside og fra chefniveauet. For mens konsulenterne har udviklet kompetencer og praksis i en tværinstitutionel konsulentgruppe, karakteriseret ved en netværkskultur, så vurderer uddannelsescheferne, at de opnåede resultater – mht. den interne professionalisering – hovedsageligt er personbåren og dermed udgør en skrøbelighed for forankring af læringen i organisationen Resultaternes kobling til en regional udviklingsstrategi Med det strategiske perspektiv – i form af styregruppen – er det vurderingen, at der har været en god kobling til regionen, men at koblingen til den regionale vækststrategi og handlingsplaner kunne have været tydeligere14. Særligt er det vurderingen, at der burde have været en større synliggørelse omkring den store omstillingsudfordring, som prognoser forudser i form af en videre- og efteruddannelsesindsats overfor regionens uforholdsmæssige store andel af ufaglært arbejdskraft. Ikke desto mindre vurderes det at være et væsentligt resultat af Projekt KLAR, at de opnåede resultater nu forventeligt bæres videre ind i Projekt Nye veje – Nye job i Region Sjælland med en koordineret uddannelses-, beskæftigelsesmæssig og erhvervsmæssig indsats. 14 Det skal dog tages med i betragtning, at Regionens udviklingsstrategi fornyes hvert år, hvilket også har betydning for, om der i et 4-årigt projekt kan styres efter en – til dels – skiftende regional strategi. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 59 af 62 Perspektiver og anbefalinger Afslutningsvis skal der peges på mulige videre perspektiver og anbefalinger, som knytter sig til de undersøgte projektresultater. At styrke en kortuddannet målgruppe i forhold til videre efteruddannelse Det er blevet belyst i evalueringen, at netop arbejdet med at styrke kortuddannedes almene kvalifikationer er stødt på barrierer af forskellig art. For det første har det vist sig vanskeligt at udvide relationen omkring uddannelsesplanlægning i virksomheden med den tredje part – medarbejderrepræsentationen, idet samarbejdet som regel foregår mellem konsulent og virksomhed. For det andet viser det sig ikke sjældent, at virksomhederne opfatter almen uddannelse for medarbejderne som et ansvar, der overvejende påhviler dem selv. Og for det tredje har det vist sig vanskeligt at få et mere omfattende systematisk samarbejde i gang med de faglige organisationer omkring netop indsatsen for at motivere kortuddannede til deres egen efteruddannelse. Disse delproblematikker kan have hver sine årsager. I de mindre virksomheder er der typisk ikke en tradition for at formalisere et samarbejde omkring uddannelsesplanlægning, og herunder slet ikke at inddrage en medarbejderrepræsentant. Uddannelse aftales i en uformel struktur. Det har været et stærkt fokus i Projekt KLAR netop at formalisere og at systematisere uddannelsesplanlægningen, men inddragelsen af medarbejderrepræsentation heri beror på andet og mere end at invitere denne ind i relationen mellem virksomhed og konsulent/uddannelsesinstitution. Medarbejderrepræsentanten – som kan være TR eller en anden medarbejder med interesse for medarbejderuddannelse – skal være klædt på det; skal have kompetencer til at indgå i uddannelsesdialogen i form af viden, holdninger og – ikke uvæsentligt – sine kollegers opbakning. Heri ligger der altså et indsatsområde for uddannelsesinstitutionerne, der handler om at kompetenceudvikle medarbejderrepræsentanter til at kunne optræde som uddannelsesambassadører på virksomheden. Men de kan ikke gøre det alene. Det er konsulenters erfaringer, at TR ikke har den fornødne gennemslagskraft på virksomhederne. Og uden denne gennemslagskraft er det vanskeligt for konsulenten at få inddraget medarbejdersiden i uddannelsesplanlægningen. Det er et stort problem for de faglige organisationer, at TR ikke har den fornødne gennemslagskraft. En indsats her må nødvendigvis bero på et systematisk arbejde fra de faglige organisationers side og med en prioritering, som også inddrager uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 60 af 62 Der er arbejdet med motivationsindsatsen på mange områder i Projekt KLAR og med mange gode resultater, men hvis der skal støttes yderligere op her, så er det nødvendigt med en koordineret indsats, med de faglige organisationer i en fremskudt position, og med et særligt fokus på de problemfelter, der tegner sig her. I betragtning af prognoserne for omstillingsbehovet i Region Sjælland med særligt henblik på de kortuddannede, så er det anbefalingen, at der prioriteres en videre indsats omkring det at understøtte målgruppens motivation for uddannelse. Det bør ske ved en øget inddragelse af medarbejdersiden i uddannelsesplanlægningen, aktivt understøttet af de faglige organisationer samt kompetenceudvikling, og det bør ske i form af uddannelsesforløb, der i endnu højere grad end det er sket integrerer FVU undervisning. Om forankring af læring i organisationen Evalueringen peger på modsatrettede opfattelser af, om læringen i projektet – og især den kompetenceudvikling der er sket internt – er forankret i organisationerne eller hovedsageligt er knyttet til enkeltpersoner og derfor har en skrøbelighed på længere sigt. Der peges bl.a. at uddannelsesinstitutioner har involveret sig forskelligt i projektet og at der derfor kan være forskelle på, hvordan det interne udbytte af læringen i projektet har været. Det er derfor anbefalingen, at der i kommende større udviklingsprojekter, medtænkes en struktur, som inddrager flere niveauer i udviklingsarbejdet for at sikre en organisatorisk forankring, der kan være bredere og dybere end den, der kommer enkeltgrupper mere til gavn end andre. Problematikken hænger sammen med påpegningen af de dilemmaer, som er oplevet undervejs af konsulenter i forholdet mellem projektaktiviteter og uddannelsesinstitutionens ordinære driftsaktiviteter. Når uddannelsescheferne overvejende mener, at mange af resultaterne – kompetencer, organisatorisk læring - er bundet til enkeltpersoner, eller særligt til konsulentgruppen, og i mindre grad synes implementeret i organisationerne, så er det spørgsmålet, om der kunne have været skabt et mere direkte ejerskab på driftsledelsesniveauet, hvis de havde været repræsenteret i projektets styregruppe – eller snarere i de decentrale fora. Der er forskel på, om man sidder med i beslutningsprocesser, eller om man kun bliver inddraget, når der er tale om konsekvenser af beslutninger, som måske kolliderer med et overvejende driftsmæssigt rationale. Forskellen kan ligge i, om driftsledelsen involveres ud fra en ressourceoptik eller ud fra en barriereoptik. Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 61 af 62 Afsluttende evaluering af Projekt KLAR Side 62 af 62
© Copyright 2024