1. No category

Gården Særkjær i Måbjerg - en foreløbig historie, 2 udgave.
Af Vagn Skov Særkjær
Gården Særkjær i Måbjerg sogn ved Holstebro er interessant. Den har leveret navn til en familie,
som boede der omkring år 1700 samt to Særkjær slægter.
I 1760 indgik Mads Jørgensen i Særkjær ægteskab med Margrethe Pedersdatter. Og herfra opstod
den store gamle Særkjær slægt, som jeg selv er en del af.
I 1894 fødte Peder Gravgaard Pedersens hustru Nielsine Jensen, som boede på gården Særkjær, en
søn, der ligesom sine søskende fik navnet Særkjær. Fra den familie stammer den nye Særkjær slægt.
Frisen med navn og årstal på stuehuses facade ind mod gårdsiden, eget foto 2008
I bogen om Holstebros historie fortæller J. Aldal: Da borgerne i Holstebro,...,havde opført en ny
mølle (Frøjk), førte det til at Christian IV ved gavebrev af 23. nov. 1630 overlod Holstebro
bispegårdens ejendom, en overdragelse af ikke ringe betydning for byen.
1. marts 1634 fik borgmester Chr. Lassen Solgaard i Holstebro lov til at tilforhandle sig gården
Særkjær i Maabjerg og lægge den ind under bymarken.1 Særkjærs jord grænsede op til Holstebro
købstads jord. Meget tyder på at handelen gik i orden.
I bogværket, Danmarks Stednavne bd. 17, Ringkøbing Amt, finder vi at Serkiergaard også er omtalt
i 1637. I Trap Danmark, 1928, bind VIII, Maabjerg sogn, kan vi se at gården i 1688 blev omtalt,
som Serkiergaarden. Men skrivemåden ændredes derefter hurtigt til Særkær/Særkjær. Og der findes
ikke andre lokaliteter eller gårde i Danmark med det navn.
I en opgørelse, over ejendomsforholdene i Holstebro i 1688, kan vi se at Margrethe Jeppesdatter,
som nåede at blive enke to gange, første gang efter købmand og rådmand Chr Lassen Solgaard, ham
der fik lov at tilforhandle gården, og anden gang efter sognepræst Svend Høst, ejede over 1 Tdr,
hartkorn bymark og desuden Særkjærgaard i Måbjerg med 0,7 Tdr. hartkorn og ½ bol. 2 Gården har
sandsynligvis haft status, som festegård under præstegården i Holstebro.
Det kan se ud til at gården i overgangen mellem 1600 og 1700-årene blev drevet af fæstebonden
Jens Pedersen og hans hustru, Karen Nielsdatter. En af deres børn, Karen Jensdatter kom til verden i
1705. Ved hendes bryllup med Niels Madsen Flynder i Holstebro kirke i juni 1735 blev det skrevet
i kirkebogen at hun kom fra Særkær. Niels Flynder blev siden nævnt som degn og festebonde i
1
2
J. Aldahl, Holstebros Historie - Gennem Tiderne 1274-1939, Hilmar Thomsens Boghandel, Holstebro 1939, side 155
Ibid, side 179
1
Særkær. Ved begravelsen i december 1775 fra Måbjerg kirke blev han indskrevet i kirkebogen som
"Degnen Niels Madsen Flynder". Det står endnu tilbage at finde de skifteprotokoller hvor vi
muligvis kan se dokumentation for at han faktisk også var festebonde i Særkjær.
Den næste ejer, jeg har fundet, hed Niels Mortensen Nyboe. Gift med sin kusine Maren
Villumsdatter Nyboe fra Krogsdal i Nørre Felding sogn. Ægteskab mellem fætter og kusine kunne
først indgås efter kongelig bevilling, som blev givet i Hafnia den 19. februar 1720. Men ægteskabet
blev kortvarigt. Hun døde 12 år senere, den 4, juni 1732.
Ved skiftet efter hendes død, som blev noteret i Lundnæs-Bøvling amtsskifteprotokol 1731-1741,
kan vi se at parret ejede halvdelen af Særkjærgaarden. Den anden halvdel tilhørte Anders Hansen,
farver i Holstebro. Vi ved således at Niels Mortensen Nyboe ejede halvdelen af gården i 1732. Han
overtog muligvis hele gården i 1736.
Fra kirkebogen ved vi at han døde på gården Særkjær den 25.februar 1772. Og blev begravet på
Måbjerg kirkegård.
Hans ældste datter Emerents giftede sig i 1746 med sønnen fra nabogården Gaardhøje, Mads
Jørgensen. Han var da 30 og hun 26 år.
I bogen, Slægten fra Gaardhøje fortæller Børge Gaardhøje, at Mads, som havde arvet 1000 Gylden,
ca. 800 Rigssdaler fra en faster i Amsterdam, brugte pengene på at overtage gården Særkjær.
Emerentses far havde allerede i 1743, i en selvangivelse i forbindelse med formue-, kop-, heste-, og
karosseskat angivet at hele gården var pantsat til Justitsråd Teilmand og "Sinör Jens Brask paa Lind
Torp." Ud over at indfri svigerfaderens gæld lånte Mads i 1748 et beløb på150 Rigsdaler af
lillebroderen Jens Jørgensen i Gaardhøje, til købe af 11 agre købstadsjord i Holstebro.3 lillebroderen
havde også arvet 1000 Gylden
Emerents døde i barselssengen med parrets fjerde barn. Hun blev kun 39 år. I det efterfølgende
skifte kan vi se at Mads, med indfrielsen af svigerfaderens pantegælden, overtog gården Særkjær,
som selvejergård.
Mads Jørgensens lillebroder, Jens Jørgensen, som overtog Gaardhøje efter faderen, var ved siden af
landbruget en driftig forretningsmand involveret i studehandel på Hamborg og Amsterdam, samt
eksport af landbrugsprodukter over stadepladsen i Struer. På et tidspunkt mellem 1747 og 1759
købte han sig fri af fæstforholdet og gjorde sig til selvejer, ligesom storebroderen i Særkjær.
Endnu i 1767 var en stor del af Måbjerg sogn fæstegods til Assumgaard og Krogsdal 4 Men der var
som nævnt undtagelser. Når fæstebonden havde betalt for brugsretten, kaldet indfæstningen, kunne
ejeren ikke sætte ham eller hans enke ud i deres levetid. Men fæstebonden havde ikke ejendomsret
over gården. Det havde selvejerne.
Mads og Jens' far, Jørgen Jensen, i Gaardhøje var fæstebonde til hovedgården Nørre Holmgard i
Møborg sogn. På grund af den lange afstand til hovedgården slap han for hoveripligt. Til gengæld
skulle han i 1730, da Mads var 14 år, betale landgilde på 3 tdr. byg, 2 tdr. havre,4 lispund smør, 1
skovsvin, 1 får , 1 gås, 2 høns, samt 9 mark og 4 skilling for fritagelse for at yde herremanden
midlertidig kost og loge, og endelig 6 rigsdaler som kompensation hoveripligten.5
Mads Jørgensen, som nu var enkemand, blev i samtiden, ind imellem, f.eks. i kirkebogen for
Måbjerg sogn, omtalt, som Mads Jørgensen, Mads Jørgensen i Særkjær eller bare Mads Særkjær.
3
Børge Gaardhøje, Slægten Gaardhøje, Børge Gaardhøje 1978, side 40-43
L. Ch. Th. Frølund, Maabjerg sogn før og nu, udgivet 1875 og genudgivet af A. Kr. Kjeldahl i Maabjerg i 1962.
5
Børge Gaardhøje, Slægten Gaardhøje, Børge Gaardhøje 1978, side 25
4
2
Enkestanden varede ikke længe, Han giftede sig 11. juni 1760 med gårdmandsdatteren Margrethe
Pedersdatter. De fik 5 børn, som kom til at danne stammen i den store gamle Særkjær slægt. Og
herfra blev gården i familien i de næste fire led.
Men Mads kom i vanskeligheder. Om det skyldes kvægpesten som hærgede landet eller bare
uforsigtig omgang med pengene er uklart, men hen ad vejen lånte han så mange penge af
lillebroderen Jens i Gaardhøje at han overtog ejendomsretten. Hvorefter Mads fortsatte på Særkjær,
som fæstebonde til sin lillebroder. I skiftet efter Mads' død i 1794 fremgår det også at gårdens
bygninger og besætning var i dårlig stand.6
Ved den første folketælling i 1787, hvor vi kan se hvem der boede på gårdene, er Mads Jørgensen
omtalt, som husbond i Særkjærgaard. Titlen husbond afslører at han allerede inden folketællingen
havde afstået ejendomsretten. Havde han beholdt den ville han være omtalt som selvejer eller
gårdmand.
Umiddelbart efter skifteforretningen købte Mads og Margrethe næstældste søn Peder Madsen
gården Særkjær og betalte farbroderen 490 Rigsdaler for den. I folketællingen i 1801 omtales han
som selvejer i Særkjær. Og ved tællingen i 1834 tituleres han som gårdmand. Betegnelsen selvejer
er vigtig.
Særkjær og nabogården Gårdhøje har, så langt tilbage vi kender dem, ligget, som fritliggende
solitære gårde. Mange andre lå tæt sammenklyngede i landsbyer. Men i slutningen af 1700-årene
flyttede mange gårde ud fra landsbyerne og blev genopbygget, spredt ud over landskabet, på større
samlede jordstykker, som de i fremtiden skulle dyrke. Mange ændrede i den periode, ligesom
Særkjær og Gaardhøje, status fra feste- til selvejer gårde.
Matrikelkort over Særkjær gårds jorde tegnet i 1817
6
Ibid, side 40
3
I anledning af gårdenes overgang til selveje blev der i årene 1805 til 1844 udarbejdet en såkaldt
1844 matrikel af hensyn til beskatning.
Vi har, fra den tid, et "Kort over Særkjær Gaards Jorder beliggende i Maabjerg Sogn, Hjerm
Herred, Ringkøbing Amt Opmålt fuldstændig 1817 af Ludvig Boesen." På det fine og meget
detaljerede matrikelkort kan vi se at jorden grænser op til Holstebros Kjøbstads jorde. Vi kan også
se at gården, med stuehuset i syd samt tre avlsbygninger i henholdsvis vest, nord og øst, ligger midt
i arealet, som består af matrikel No1 og No2. Peder Madsen er skrevet ind som ejer af begge
matrikler.
Ca. halvdelen af arealet ser ud til at være uopdyrket eng eller kær med en lille sø tæt ved gården. Et
areal, som sikkert har været anvendt til græsning af kreaturer og bjergning af hø. Vest for gården
deles markerne af en nord syd gående kløft og tæt på skellet i vest ligger en bakke med gravhøje.
Matriklen skæres midt igennem, fra øst til vest, af vejen mellem Holstebro og Gaardhøje. Ude i det
nordøstlige hjørne skæres markerne igennem af vejen mellem Holstebro og Maabjerg samt
landevejen mod Struer.
Ved en sammenligning mellem dette matrikelkort fra 1817 og gårdens nuværende placering, kan vi
se at den på et tidspunkt, måske omkring 1914, blev flyttet nogle hundrede meter mod vest, så den
kom til at ligge tæt på kløften og bakken med gravhøjene. Den flytning vender vi tilbage til.
Mads Jørgensen giftede sig, som sagt, ind på gården ca. 1746. Blev enke og giftede sig igen med
Margrethe Pedersdatter. Deres første søn flyttede til Gjellerup ved Herning og giftede sig med
kromandens datter. Mads og Margrethes anden søn, Peder Madsen, ham der er nævnt på
matrikelkortet, overtog gården omkring 1794, og som nævnt frikøbte han fødehjemmet og gjorde
den igen til selvejergård.
Peder Madsen var gift med Johanne Jensdatter Have, som i 1801 arvede Borbjerggaard i Borbjerg
efter sin mor. En gård på næsten samme størrelse som Særkjær. De havde således to store gårde
indtil der året efter kom en køber. Og selv om det var Johanne der arvede er det alligevel kun Peder
der optræder i skødet hvor de sælger. Sådan var det bare dengang. Det var manden der tegnede
familien. Derfor blev skødet i tidens bureaukratiske sprog udformet sådan:
Peder Madsen, Selvejer til Særkjær i Maabjerg Sogn, - som rette og sande Arving på min Kones
Vegne efter afgangne Maren Nielsdatter /:Jens Haves Enke:/ i Borbjerg Bye og Sogn - Giør vitterlig
at jeg haver solgt, ligesom jeg hermed sælger og skiøder til velagte Anders Jensen, den mig på
bemeldte Maade tilhørende Gaard, Borbjerggaard kaldet, i Borbjerg Bye og Sogn, Hjerm Herred,
Ringkøbing Amt, stående for Hartkorn tilsammen 7 Tdr, 5 Sk, 3 F, 1 Album. Og da mig er betalt
den akkorderede Kiøbesum 1199 rd, skriver elleve Hundrede halvfemsindstyve og nie Rigsdaler d.
C., saa kjendes for mig og mine Arvinger ingen videre Rett at have til bemeldte Ejendom. - -7
I tredje generation blev det sønnen Peder Pedersen, som overtog gården i slutningen af året 1838.
Fra den tid blev gårdens skiftende ejere indskrevet i realregisteret for tingbogsoplysninger i
Måbjerg sogn. Og her kan vi se at han overdrog gården til sin ældre broder Laust Pedersen Særkjær,
som fik skøde på gården den 4. maj 1841.
7
Have-slægten gennem 170 år. Optegnelser af Jens Have, Øster Dalby (1879-1950), samt tilføjelse af Anders Have
Måbjerg (1911- 1995). Dateret 1985. http://www.hheriksen.dk/borbjgrd.htm
4
Laust var en forsigtig mand. Han henvendte sig til Branddirektoratet i Holstebro for at få gårdens
bygninger forsikret. Et stuehus, et længehus i vest, et ladehus i nord samt en stald- og fårhus i øst.
Alt sammen forsikret første gang i oktober kvartal 1845 for 5.250 rigsdaler.8 Laust drev gården i 23
år og overdrog så til sin yngste datter.
Else Cathrine Lauersen blev således fjerde generation. Hun var kun 22 år gammel da hun 21. juni
1864 fik ejendomsretten til gården. Hun var ugift og ventede i seks år inden hun i 1870 giftede sig
med Mads Søndergaard Jensen fra Søndergaard i Gimsing sogn. Hans adkomst til gården blev
tinglyst 14. april 1871. Forinden havde han været på tinglysningskontoret for at fremvise sin
vielsesattest. Nu var det så ham der repræsenterede familien i alle officielle anliggender så som salg
og køb af ejendom. Og dem skete der flere af i de følgende år.
Gårdens jordtilliggender bliver udvidet. Mads og Else købte, matrikel 13d Måbjerg by, af en
Christian Jensen. Handelen tinglyses 13. oktober 1873.
I realregisteret for tingbogsoplysninger finder vi bl.a. en beskrivelse af gårdens størrelse, værdi,
beskatning m.v. En beskrivelse, som er foretaget i årene umiddelbart efter gårdens udvidelse. Den
omfatter nu "Matr. no. 1 Særkjærgaard, 13d Maabjerg by og no. 2 Særkjær."
Opgørelsen er skrevet med en masse forkortelser, som f.eks. Matr. 1 Selvejergaard hartk. 7-1-1-1.
gl. skat 43 - 61. Beskrivelsen viser at gården Særkjær allerede inden tilkøbet var en stor gård.
I det følgende er oplysningerne omskrevet til en mere læsevenlig tekst.
Matrikel 1 Selvejergård
Matrikel 13d
Matrikel 2 Særkjær
7 tønder hartkorn, 1 skæppe, 1 fjerding kar, 1 album
3 fjerding kar, 1½ album
2 skæpper, 1 fjerding kar, ½ album
Præstetiende 6 skæpper rug, 1 tønde og 1 skæppe byg, 3 tønder og 2 skæpper havre.
Matrikel 13d, præstetiende ¼ fjerding rug, ½ fjerding byg, 1½ fjerding havre.
13d kirketiende ¼ fjerding rug, ½ fjerding byg, 1½ fjerding hård havre.
Matrikel 1, det samme som præsten
13d Småredsel under 13a fra sv 25
13d Småredsel a1 til præsten 5 2/3 fjerding kar byg, skolelæren 22 1/11 fjerding kar byg
(Småredsel er et gammelt ord for mindre ydelser til godsejer, kirke, præst og som vi ser her også til
skolelærer.)
Uvist af hvilken grund gennemført Mads og Else et mageskifte med Christen Pedersen, som boede
på gården Dellerup i Måbjerg. Skiftet blev tinglyst 25. marts 1876. Elses broder, Peter Kristian
Lauersen Særkjær, som havde boet på gården i 35 år, var, kort tid forinden flyttet til Nørre Felding.
Mads og Else flyttede ind på Dellerup, som var en noget mindre gård. Efter 130 års besiddelse
forlod Mads Jørgensen Særkjærs slægten hermed gården.
Da den nye ejer Christen Pedersen, flyttede ind på Særkjær gården fulgte sønnen Peder Gravgaard
Pedersen med. Han blev gift med Nielsine Jensen Kjærgaard. Deres to første børn blev født i
henholdsvis 1894 og 1897 medens de endnu boede på Særkjær. På et tidspunkt mellem 1897-99
8
Brandforsikring for landbygninger -1872, Holstebro Branddirektorat 1802-1872, Forsikringsprotokol, Hjerm herred,
protokol A, Asp m. fl. sogne, år 1800 - 1857.
5
overtog parret Overgaard i Nauer. Her fik de fire børn. De to der blev født på Særkjær og de fire på
Overgaard fik alle efternavnet Pedersen Særkjær. Herfra opstod en ny Særkjær slægt.
Christen Pedersen drev Særkjær i 28 år. I brandforsikringsprotokollen kan vi se at han i 1885
gennemførte nogle ændringer på bygningerne. Der blev indrettet et tørvehus i stuehusets vestlige
ende og der blev bygget et møddingshus på gårdspladsen. Og så kom der en vindmølle op på
ladetaget, en mølle, som skulle trække kværnen.
Men på Særkjær foregik der også andet end landbrug. Ved folketællingen i 1890 fandtes der, ud
over gårdens egne folk, også et fattighus med et bestyrer par, deres to døtre, samt seks fattiglemmer
under fattigforsorgen. Den yngste var seks år og den ældste 80 år.
Under vejs solgte Christen Pedersen også et stort stykke jord. Et areal som ligger vest for en linje
trukket gennem den nord - sydgående slugt og helt ud til markskellet i syd. Den nye matrikel fik nr.
1b af Særkjær, sat til 2 tønder hartkorn, 7 skæpper og 2½ album, 50 tønder land inklusive bakken
med gravhøjene. Salget blev tinglyst 24. november 1899.9 Og på areal blev der opført en helt ny
gård med navnet Bastrupgård.10
Onsdag den 25. juli år 1900 gik der ild i laden, og i løbet af kort tid brændte laden og kostalden
totalt ned.11 Nu var der kun stuehuset og hestestalden tilbage. Ældgamle bygninger, Måske de
samme som stod på stedet da kong Christian IV i 1636 gav Holstebros borgmester lov til at købe
gården. Bygningerne var brandforsikret, men Christian Pedersen opgav alligevel og rejse nye.
Han solgte i 1904 til Bertel Christensen, som sammen med hustruen flyttede ind og drev gården
med hjælp fra en tjenestepige og tre tjenestekarle,12 men der varede ikke længe. I 1907 solgte han til
P. Buhl og J.A. Nielsen.
De nye ejere flyttede ikke ind. For første gang i gårdens lange historie blev den misrøgtet. I nogle år
var den kun beboet af tre tjenestefolk, som vel sagtens gjorde hvad de kunne. Ejerne var heller ikke
interesseret i landbruget, men i at tjene penge på at udstykke og sælge jorden.
I 1908 frasolgte P. Buhl og J.A. Nielsen to af gårdens matrikler til Sophus Knudsen, som i et
mageskifte i 1911 afleverede skødet på matrikel 1a og 2 til Mourits Spaabæk Bøndergaarde. Han
solgte året efter, 1912, til Simon Christensen Linde, som i 1914 frasolgte to matrikler til Ib
Skjærbæk Madsen. Og så sker der igen noget væsentligt.
Ib Skjærbæk Madsen, i samtidige papirer omtalt som proprietær og eksportør, byggede i 1914, på
matriklen 1a, en helt ny Særkjær gård, nogle hundrede meter vest for den gamle delvist nedbrændte
gård. En flot moderne gård med et stort stuehus i syd og tre sammenhængende avlslænger i U form
omkring en stor gårdsplads. Stuehus og avlsbygninger blev bygget i røde teglsten. Midt på ladetaget
sad en moderne vindmølle. Fire symmetrisk anbragte skorstene prydede stuehuset, som var udstyret
med fire fag vinduer på hver side af en centralt placeret karnap på husets sydvendte haveside.
Karnappen blev udstyret med et smalt vindue i hver side samt to fag vinduer i front i stueetagen og
på første sal. Mellem disse nederste og øverste vinduer blev der indsat en frise med teksten "19
Særkjær 14" En tilsvarende frise blev anbragt på karnappen på husets gårdside, så ingen kunne være
i tvivl om gårdens navn og byggeår.
9
Tingbog, Særkjærgård, Holstebro Jorde, bog 80. matr. nr. 1a - 1cø
J.C.B La Cour, Danske Gaarde, 3. samling, 1915. se også http://bastrupgaard.dk/bastrupgaard.html
11
Holstebro Branddirektorat, Forsikringsprotokol for Hjerm hrd. Lb. nr. 14, 1876 - 1962 Måbjerg
12
Folketælling, Ringkøbing, Hjerm, Måbjerg 1906, Særkjær
10
6
I folketællingen fra 1916 kan vi se at Ib Skjærbæk Madsen boede der med hustruen Kristine, deres
seks børn, plus en forkarl og en anden karl. Men ejerskabet holdt ikke længe. Gården bliver igen
kastebold mellem diverse kortidsejere.
Til venstre ses et udsnit af Holstebro
Branddirektorats Forsikringsprotokol for
Hjerm Herred1876-1962.
Når der skete ændringer i bygningsmassen,
som havde betydning for forsikringen
stregede inspektøren den gamle tegning
over og tegnede en ny ind i kanten af
protokollen.
En gård som eksisterer i flere hundrede år
gennemgår selvfølgelig forandringer,
hvilket vi f.eks. kan se ved at sammenligne
tegningen på matrikelkortet fra 1817 med
den første tegning i boksen til venstre.
Sådan så gården også ud da Else Marie
Særkjær og Mads Søndergaard Jensen
mageskiftede med Christen Pedersen.
På den anden tegning ser vi at Christen
Pedersen i 1885 foretog flere udvidelser og
ombygninger. Der kom bl.a. en husmølle på
ladens tag.
På nederste tegning ser vi den nybyggede
gård, som den så ud da brandinspektørerne i
1914 var på besøg for at forsikre
bygningerne. Senere kom der et maskinhus
til bag laden, samt et fritliggende hønsehus.
Symbolernes betydning:
a - stuehus
b - kostald
d - hestestald
e - møddinghus
f - husmølle
g - halvt tørveskur
Jens Hvidbjerg overtog ejendommen den 3.8. 1917 og solgte igen til Pajbjerg-Fonden i Gimsing i
1921. Det er tydeligt at gården nu igen blev misrøgtet. I 1921 var der f.eks. kun to karle og en ung
pige på gården. I 1924 købte Simon Christensen Linde. Hans ejerskab varede i tre år, indtil A/S
Frøavlscentret Hindsballe i Holstebro tog over. Ikke for at drive den. Allerede 6.11.1928, efter et år
7
og nogle måneder, solgte de den videre til Ivar Lundgaard. Nu fik gården igen et længerevarende
stabilt ejerforhold.
Ivar Lundgaard satte Jens Dusinus Kolberg og fru Amalie ind, som bestyrer for at drive landbrug.
Ved folketællingen i 1930 boede parret på gården med deres to børn plus en forkarl, tre karle, en
tjenestedreng og en tjenestepige.
Den 14. august 1942 overdrog Ivar Lundgaard skødet på Særkjær til Johanne Lundgaard.
Ejendomsværdien var sat til 63.000 kr., men hun betalte, 134.000 for den. Og fortsatte med at drive
landbrug.
Befolkningstallet steg op gennem 1900 årene, byerne voksede og Holstebro fik brug for plads til
udvidelse. Byen fik øje på Særkjær gården. Og i 1964 besluttede byrådet at betale Johanne
Lundgaard 1,2 mill. kr. for gården med tilhørende 450.000 m² jord. Kommunen overtog gården den
15. januar og handelen blev tinglyst 25. marts 1965.
I årene mellem 1968 og 1972 opkøbte Holstebro kommune fem andre matrikler, som tidligere var
skilt ud fra Særkjærgård. Herunder også Bastrupgaard, som kommunen købte ved udgangen af 1969
for 6000.000 kr.
I Holstebro kommunes byplan nr. 36 fra 1972 blev det besluttet at udlægge arealet nord for gården
til parcelhusområde, medens arealet omkring selve går den blev udlagt til institutionsformål, hvilket
betød at bygningerne blev stående. Snart efter fulgte også byplaner for anvendelse af arealet syd for
gården. Det store parcelhusområde nord- og syd for Særkjærgård fik ved den lejlighed navnet
Særkærparken, med post nr. 7500 Holstebro.
Et avis vinterbillede af gården Særkjær da den blev solgt til Holstebro kommune
Men længe forinden denne planlægning var kommet i orden og udstykningen begyndt var Odin
Teateret, 1966, flyttet fra Norge til gårdens vestlige avlslænge. Teateret har senere tilført teatersal
og andet byggeri.
Det gamle stuehus fra 1914 plus den østlige avlsbygning blev overtaget af Civilforsvaret, som
beredskabsgård. En aktivitet, som senere er overtaget af Holstebro kommunes Brand & Redning,
der i skrivende stund 2013 benytter stuehuset, som undervisningslokaler for byens frivillige brandog redningsmedarbejdere. Avlsbygningen bruges til opbevaring af udstyr, som bruges ved brand,
redning og miljøkatastrofer.
8