Hovedtapperi tomheden drejer om sin akse bag døre den er for at være uden, at når den siver ud ind så spreder panikken sig i de flyvske hjernelapper så rabler det i hjørnerne så og så og så og uden, at dér imellem det ordinære det ligegyldige vi der leder efter dem vanviddets klare græsgange sansende i åbne rum med lukkede sanserum og væk i kantorier der skriger kvalt og spader var vandmeloner og og var uden, at note til læseren: her kommer et lyst øjeblik uden, at, er selvfølgelig uden, at være dér hoppede hængslerne ud på eventyr paradokset er at tungeinstrumenter ikke kan vise blankt ikke kan fortælle om tomme rammer men se! jeg kan skrive ingenting ideen findes findes ikke findes igen tør du dykke op med mig tilbage i fødselskanalen her hvor mumlen er i stereo dækket af hudflager her hvor purpur syre bølger i sisyfos projekter her var her uden, at her måske’et har halvrejsning for absolutter hundser ikke de er hvem der var absolut - et suk i teksten når blinket er alt stopper man med at, at og at og at, er ligegyldige ord i kraft af at, bemærk at selv uden uden, er at, at være slut med floskerne hvad ligger der udenom det liv som findes i midtens centrum uden, at lad suset blive ved når lænkerne ligger i blød kig ind og hyl om kap med stemmerne og spræng stemmebåndet og i starter håber du at de skal gå væk og til slut håber du at de kommer tilbage de der skal skubbes til for at følge i cirkler har du kigget på andre dem der ikke låser ørene til så tankeplamagerne får plads til at vokse jeg fanger sanser i sommerfuglenet gemmer dem til kraniet er fyldt op til knoglekrakeleringen først her efterlades ingenting?
© Copyright 2024