Birk-Karlsson-Hovedtapperi

Hovedtapperi
tomheden drejer om sin akse
bag døre
den er for at være uden, at
når den siver ud ind
så spreder panikken sig i de flyvske hjernelapper
så rabler det i hjørnerne
så og så og så og uden, at
dér imellem det ordinære det ligegyldige
vi der leder efter dem vanviddets klare græsgange
sansende i åbne rum med lukkede sanserum
og væk i kantorier der skriger kvalt
og spader var vandmeloner
og og var uden, at
note til læseren: her kommer et lyst øjeblik
uden, at, er selvfølgelig uden, at være
dér hoppede hængslerne ud på eventyr
paradokset er at tungeinstrumenter ikke kan vise blankt
ikke kan fortælle om tomme rammer
men se! jeg kan skrive ingenting
ideen findes findes ikke findes igen
tør du dykke op med mig tilbage i fødselskanalen
her hvor mumlen er i stereo dækket af hudflager
her hvor purpur syre bølger i sisyfos projekter
her var her uden, at her
måske’et har halvrejsning
for absolutter hundser ikke de er
hvem der var absolut - et suk i teksten når blinket er alt stopper man med at,
at og at og at, er ligegyldige ord i kraft af at,
bemærk at selv uden uden, er at, at være
slut med floskerne hvad ligger der udenom
det liv som findes i midtens centrum uden, at
lad suset blive ved når lænkerne ligger i blød
kig ind og hyl om kap med stemmerne
og spræng stemmebåndet
og i starter håber du at de skal gå væk
og til slut håber du at de kommer tilbage
de der skal skubbes til for at følge i cirkler
har du kigget på andre
dem der ikke låser ørene til så tankeplamagerne får plads til at vokse
jeg fanger sanser i sommerfuglenet
gemmer dem til kraniet er fyldt op til knoglekrakeleringen
først her efterlades ingenting?