Vær smuk og vær trist Torsdag den 23. oktober kl. 19.30-22 kan du komme med til en spændende aften i Studenterhuset i Aarhus under temaet ”Vær smuk og vær trist! Om melankoli, kunst og skønhed.” Billedkunstner og foredragsholder Jørn Henrik Olsen holder foredrag om emnet, som han beskriver således: ”Det generøse i melankolien er det punkt, hvor ensomheden bliver brudt og bliver til et udtryk i skrift, figur eller billede. Kunstneren trækker sig ind i sig selv, ind i mørket, og finder dér skabelsens kilde.” Ud over selve foredraget er der også rig mulighed for dialog og hyggeligt samvær i løbet af aftenen. Hvor: Caféen i Studenterhuset, Nordre Ringgade 3, Aarhus. Tilmelding: Du behøver ikke at tilmelde dig, og der er gratis adgang! Arrangører: Studenterpræst Jens Munk og Areopagos
© Copyright 2024