Johanna papa.pdf

Pave Johanna.
Tekstsammenstilling samt oversættelse af latinske
og tyske tekster ved lektor Poul E. Jørgensen.
email: 33(a)gvdnet.dk
© Poul E. Jørgensen for oversættelser fra latin og tysk
samt for udskriften af den latinske tekst De Johanna Anglica Papa
fra Johannis Boccatj de Certaldo de prelaris mulieribus
(Louvain 1487).
Fra højmiddelalderen var man meget optaget af at der angiveligt havde eksisteret en kvindelig
pave, kaldet pave Johanna1, som skulle have levet i 800-tallet. - At hun har eksisteret, er for længst
afvist. Og især påfaldende er det at hun angiveligt skal have siddet på pavestolen fra 855-857, mens
hun først dukker op i dokumenter i det 13. århundrede. Hun nævnes - næppe overraskende - heller
ikke i pavelisten Index Paparum (se http://tinyurl.com/pmym3hq), if. hvilken Leo IV døde 855 og
Benedictus III tiltrådte samme år. Da Johanna skal have siddet ca. 2½ år, er der dårlig plads til
hende efter Leo IV. - For øvrigt har de middelalderlige kilder en del uoverensstemmelser ang.
hendes ”pavedømmes” varighed.
Historierne forefindes særdeles varierende i omfang, gående fra korte notiser her og der til længere
beskrivelser af fænomenet. De anerkender fuldt ud hendes intellektuelle habitus - bortset fra dem
der mener der er trolddom med i spillet - ligesom hun som pave ikke påstås at have truffet uheldige
beslutninger. Hendes eneste fejl var at hun blev gravid, hvilket i kirkens øjne var slemt nok. Hendes
endeligt varierer fra lynchning da hun nedkommer, til at hun dør kort efter fødselen eller - i stil med
hvad man ser i en del legender - tilbringer resten af sine dage i anger2.
Jeg har valgt at bringe følgende tekster:
1a: Oversættelse af Boccaccio: De Johanna anglica papa.
1b: Bocaccios latinske version3.
2: Fra Martin von Troppau: Chronicon.
3: Fra Steinhöwel: Deutsche Chronik.
4: Fra Fr. Chr. Schmincke: Monimenta Hessiaca.
5: Fra Hartmann Schedel: Weltchronik.
Forkortelser:
1992 = den autoriserede bibeloversættelse af 1992. På nettet http://tinyurl.com/q7vaxqg
GT = Gamle Testamente.
NT = Ny Testamente.
Vulgata = den officielle latinske bibeloversættelse. På nettet http://tinyurl.com/45rdw
Under Boccaccio-delen bruges følgende forkortelser:
Louvain 1487 = Ioannis Boccatj de Certaldo de prelaris mulieribus (Louvain 1487), uden sidetal, se
http://tinyurl.com/pds49en
Zaccaria = Tutti le opere de Giovanni Boccaccio, bd. 10! (A cura di Vittorio Zaccaria, II Edizione
febbraio 1970, Arnoldo Mondadori Editore) som er en moderne udgave af Boccaccios værk De
Claris Mulieribus.
1. Boccaccios version.4
Dansk oversættelse.
a. Om pave Johanna fra England.
Johannes var, skønt efter navnet en mand, dog en kvinde. Hendes uhørte frækhed gjorde hende
meget kendt i hele verden og blandt senere slægter. Selvom nogle påstår at hun var fra Mainz5, ved
man ikke rigtigt hvad hendes virkelige navn var. Nogen siger at det var Giliberta6. Et står efter hvad
nogen forsikrer fast, nemlig at denne kvinde var kæreste med en ung lærd7, som hun elskede i den
grad, at hun, efter at have tilsidesat jomfruelig skamfølelse og kvindelig frygtsomhed, i
hemmelighed flygtede fra faderens hus og fulgte sin elsker, klædt som ung mand og under et andet
navn. Sammen med ham, der studerede i England, var hun en af alle anset teolog8 og hun helligede
sig kærlighedens gud9 og studiet af lærde skrifter10.
Derefter da den unge mand var afgået ved døden, og hun opdagede hun sin egen begavelse og følte
sig tiltrukket af videndskaben, bibeholdt hun sin mandlige påklædning, ville ikke omgås nogen
anden og ej heller erklære sig som kvinde. Og idet hun tværtimod utrætteligt gjorde fremskridt i
studierne, udmærkede hun sig i den grad i de frie videnskaber11 og i teologien, at hun ansås for at
overgå alle andre. Og således, udrustet med en beundringsværdig viden og nu noget ældre, begav
hun sig fra England til Rom. Og dér underviste hun i nogle år i trivium og fik højtstående tilhørere,
og da hun, udover i videnskaben, også var kendt af alle for sin enestående ærbarhed og fromhed,
blev hun af alle anset for at være en mand. Da hun i den grad var kendt af mange, og da pave12 Leo
V afgik ved døden13, blev hun af de meget hæderværdige fædre14 enstemmigt valgt til efterfølger af
den afdøde og kaldt Johannes. Havde hun været en mand, havde hun fået nummeret den ottende15.
Hun skammede sig ikke over at bestige Peters stol16 og at forvalte de hellige sakramenter, hvilket
ikke er tilladt nogen kvinde i den kristne religion, og i nogle år opnåede hun at sidde på
apostolatets17 højeste trin, og som kvinde optrådte hun som Kristi stedfortræder på jorden.
Men Gud fra det høje, i medlidenhed med sit folk, kunne ikke finde sig i, at sådan et højt embede
skulle besiddes af en kvinde, og at sådant et folk skulle bedrages ved sådan en ulykkelig fejl, så Han
holdt ikke længere sin hånd over hende, der havde vovet det utilbørlige og ikke havde angret.
Derfor, ved råd fra djævelen, som havde forført hende til og fastholdt hende i sådan en forbryderisk
dristighed, skete det, at hun, der privat havde våget over sin store ærbarhed, i en så fremskreden
pavelig regeringstid vendte sig til lystenhedens ild. Ej heller besad hun, der så længe havde kunnet
skjule sit køn, kunsten at fjerne sin vellyst. Thi da hun havde fundet en, der hemmeligt besteg Peters
efterfølger og bortgned den brændende kløe, skete der det at paven blev gravid.
O hvilken ryggesløs gerning. O hvilken uendelig tålmodighed Gud udviser.
Hun der havde kunnet forblænde menneskenes øjne, manglede evnen til at holde sin ukyske fødsel
hemmelig. Hvad videre? Fødselen var nærmere end hun troede. Da hun engang gik i hellig
procession om byen, fra højen Janiculum mod lateranet, mellem Colosseum og pave Clemens’
kirke18, og der ingen jordemoder var, fødte hun åbenlyst et barn, ved hvilken forbrydelse hun længe
havde bedraget alle undtagen elskeren. - Og derpå gik hun bort19 med sit lille barn, af fædrene20
kastet ud i det yderste mørke21.
I det fortsatte minde om hendes afskyelige urenhed og navn er det sådan lige til i dag, at når paverne
afholder hellige processioner med præsteskabet og folket, og kommer til fødselsstedet som er lige
midt på vejen, føler de afsky, og efter at være gået uden om går de hen ad andre veje og gyder, og
således, efter at have undgået det afskyelige sted, fortsætter de ad den vej de havde påbegyndt.
b. De Johanna Anglica Papa22.
Latinsk tekst.
De Johanna anglica papa.
Johannes, esto vir nomine videatur, sexu tamen femina fuit. Cuius inaudita temeritas ut orbi toto
notissima fieret, et in posterum nosceretur effecit. Huius etsi patriam maguntinam quidam fuisse
dicant quod proprium fuerit nomen vix cognitum est. Esto sint qui dicant fuisse Gilibertam23, hoc
constat assertione quorundam eam virginem a scolastico juvene dilectam: quem adeo dilexisse
ferunt, ut posita verecundia virginali atque pavore femineo, clam e domo patris effugeret, et
amasium adolescentis in habitu et mutato sequeretur nomine. Apud quem, in anglia studentem,
clericus existimatus ab omnibus et veneri et litterarum militavit studiis. Inde juvene morte subtracto,
cum se cognosceret ingenio valere, et dulcedine traheretur scientie retento habitu nec adherere
voluit alteri, nec se feminam profiteri, quin ymo studiis vigilanter insistens adeo in liberalibus et
sacris litteris profecit, ut pre ceteris excellens haberetur. Et sic scientia mirabili predita, jam etate
provecta, ex anglia se romam contulit et ibidem aliquibus annis in trivio legens, insignes habuit
auditores. Et cum preter scientiam singulari honestate ac sanctitate polleret, homo ab omnibus
creditus et ideo notus a multis. Solvente leone quinto pontifice summo carnis debitum, a
venerandissimis patribus communi consensu premortuo in papatu suffectus est nominatusque
Johannes, cui si vir fuisset ut octavus esset in numero contigisset. Que tamen non verita ascendere
piscatoris cathedram et sacra misteria24 omnia nulli mulierum a xristiana25 religione concessum
tractare, agere et aliis exhibere apostolatus culmen aliquibus annis obtinuit, xristique26 vicariatum
femina gessit in terris.
Sane ex alto deus, plebi sue misertus, tam insignem locum teneri, tanto presideri populo tamque27
infausto errore decipi a femina passus non est et illam indebita audentem nec sinentem, suis in
manibus liquit, quamobrem suadente dyabolo qui eam in tam scelestam deduxerat atque detinebat
audaciam ut que privata28 precipuam honestatem servaverat, in tam sublimi evecta pontificatu in
ardorem veniret29 libidinis. Nec ei, que sexum diu fingere noverat, artes ad explendam defuere
lasciviam. Nam adinvento qui clam petri successorem conscenderet et exurentem pruriginem
defricaret, actum est ut papa conciperet.
O scelus indignum, o invicta pacientia dei! Quid tandem? Ei que fascinare diu oculos potuerat
hominum, ad incestuosum partum occultandum defecit ingenium. Nam cum is preter spem
propinquior esset termino, dum ex janiculo, amburbale sacrum celebrans, lateranum peteret inter
coloseum et clementis pontificis edes30, obstetrice non vocata, enixa publice patuit qua fraude tam
diu, preter amasium, ceteros decepisset31. Et hinc a patribus in tenebras exteriores abiecta, cum fetu
misella abiit. Ad cuius detestandam spurciciam32 et nominis continuandam memoriam, in
hodiernum usque summi pontifices rogacionum cum clero et populo sacrum agentes, cum locum
partus, medio eius in itinere positum, abominentur, eo omisso, declinant per diverticula vicosque et
sic, loco detestabili postergato, reintrantes iter perficiunt quod cepere.
2. Fra Martin von Troppau: Chronicon33.
Version 1.
Efter denne Leo34 sad Johannes Englænderen fra Mainz35, 2 år, 7 måneder og fire dage og døde i
Rom og efterlod pavestolen tom 1 måned36. Denne var, som det hævdes, en kvinde, og som ung
pige blev hun af en elsker ført til Athen i mandetøj, og som mand udmærkede hun sig i forskellige
videnskaber så ingen kunne måle sig med hende, i en grad så hun senere i Rom, hvor hun underviste
i trivium37, havde kendte lærere som studenter og tilhørere. Da i Rom levned og videnskab stod i
høj kurs, valgtes hun enstemmigt til pave. Men som pave blev hun gjort gravid af sin fortrolige38.
Idet hun ikke kendte tidspunktet for sin nedkomst, nedkom den besværede kvinde mellem
Colosseum og Skt. Clemens’ Kirke, da hun var på vej fra Peterskirken til Lateranet, og efter at være
afgået ved døden blev hun, som det siges, begravet der på stedet39. Og da den herre Paven altid
undgår den vej, mener de fleste, at det sker på grund af afsky for den hændelse. Ej heller er hun
optaget på listen over hellige paver på grund af sit kvindekøn og ligeså meget på grund af den
skændige adfærd.
Version 2.
Her40 skal det ikke forbigås at Johannes Englænderen fra Maintz sad i 41 år, 5 måneder, 4 dage og
efterlod pavestolen tom 1 måned og 3 dage. Da denne var ung pige, blev hun af sin elsker ført til
Athen, der blev hun iført mandetøj så alle troede hun var af mandkøn. I studiet af de frie
videnskaber42 og i andre videnskaber udmærkede hun sig i den grad, at hun ikke fandt sin lige i
nogen videnskab. Da hun kom til Rom underviste hun i den tredje del af trivium43 så fremragende,
at hun kunne tælle byen Roms filosoffer og lærere i retorik blandt sine studenter. I quadrivium viste
hun sig fremragende, ikke så meget ved sine talegaver som ved mange herlige skrifter. Ved hendes
kunnen og råd skabtes mange af Rom herligheder. Da hun enstemmigt var valgt til pave, overgik
hun sine forgængere i viden, moral og kropsholdning. Men overvundet i sin kvindelige svaghed
blev hun gjort gravid af en diakon44 som var hendes fortrolige. Da hun ikke kendte tidspunktet for
sin nedkomst, fødte hun, overvældet af veer, et barn midt på vejen, da hun var på vej fra Lateranet
mod Peterskirken, på den vej der fører til Colosseum. Mindet om hende står indhugget i sten til den
dag i dag, og gaden kaldes Pavindens Gade45. Men hun, der skiftede til kyskhed og anlagde
nonnedragt, levede så længe i anger, at hun nåede at se at hendes søn blev biskop i Ostia. Da hun på
sine sidste dage så at hun skulle dø, bestemte hun at hun ville begraves på det sted hvor hun
nedkom, hvilket hendes søn ikke ville tolerere, men fik hende overført til Ostia og begravede hende
ærefuldt i domkirken. For hendes fortjenesters skyld lader Gud ske mange mirakler46. Men fordi
kvinders slægtskabsforhold ikke udredes i den Hellige Skrift, nævnes hun ikke i historiske skrifter
blandt paverne.
3. Fra Heinrich Steinhöwel: Deutsche Chronik47.
Leo. det Herrens år 846. Sad 8 år og 3 måneder. Han var god. Han byggede mange kirker der senere
blev ødelagt af saracenerne48.
Kvindepaven, som lod sig kalde Johannes af England. Det Herrens år 854. Sad 3 år, 5 måneder. Så
blev hun gravid. En dag foretog hun eksorcisme på et besat menneske, og da djævelen ikke ville ud,
sagde hun til ham: »Sig mig, du onde ånd, hvorfor vil du ikke fare ud af denne krop?« Da svarede
han hende med disse latinske vers: »Papa, pater patrum, papisse pandito partum. Tibi tunc edam de
corpore quando recedam49.« Det betyder: Når du, pavinde, vil fortælle om din fødsel, så vil jeg fare
ud. - Hun fødte på vejen mellem Colosseum og Skt. Peters kirke og døde der. Ind på den vej må der
ikke mere komme nogen pave.
Benedictus III. Det Herrens år 857. Sad 2 år.
4. Fra Friederich Christoph Schminckes Monimenta Hassiaca50.
Der var på den tid en pave i Rom, han kaldte sig Johannes fra England og var dog født i staden
Mainz ved Rhinen, og han var en kvinde og havde mandstøj på og var så godt lærd i den hellige
skrift at man på den tid ikke fandt nogen der kunne måle sig med ham. Derfor blev han valgt til
pave og regerede ca. 2½ år. Men da den værdighed ikke egner sig eller bør sig for en kvinde, derfor
blev han plaget af Gud, fordi da han engang gik i procession, da fødte han et barn foran alt folket,
og han døde i fødselen. Da råbte djævelen ud i luften dette vers:
Papa pater patrum peperit papissa puellam.
Det betyder: Paven som er en pavinde og en fader for alle fædre, han har født en datter. I dette vers
begynder hvert ord med bogstavet p.
5. Hvordan så hun ud?
Nogle har forsøgt at give Johanna et nummer i rækken af paver ved navn Johannes. Nedenstående
senmiddelalderlige tyske træsnit foreslår Johannes den Syvende51. Titlen kan være ment let ironisk,
da ”der sibend” er hankøn, som det sig hør og bør hos paver, mens personen åbenlyst er en kvinde
med pavetiara på hovedet og med et barn.
Billedet stammer fra Hartmann Schedel‘s Weltchronik fra 149352. Schedel, hvis bog er på tysk,
bringer følgende beskrivelse af personen:
Johannes fra England opnåede ved trolddom at blive pave. Selv om hun var en kvindelig person, så
vandrede hun dog rundt i skikkelse og adfærd som en mand. Som ung drog hun med sin elsker, en
lærd mand, til Athen. Dér blev hun så højlærd i skriften53, at da hun kom til Rom, havde hun kun få
der var hendes lige i den hellige skrift. Nu opnåede hun, der så du som en mand, men i det skjulte
var en kvinde, med forelæsninger og skarp disputerekunst sådan en popularitet og tillid, at hun efter
Leos død i hans sted (som Martinus54 siger) i enstemmighed blev valgt til pave. Men hun blev
efterfølgende besvangret af en af hendes tjenere. Da hun havde båret det ufødte barn et stykke tid,
og en dag ville gå til Skt. Johannes-Kirken i Lateranet55, så fik hun veer mellem Engelsborg56 og
Skt. Klements Kirke57, hun nedkom og døde på stedet. - Nogle skriver at når en pave vil gå til den
nævnte Skt. Johannes-Kirke og kommer til det sted hvor dette skete, så bør paven undgå denne vej i
skrækkelig ihukommelse af sådan en historie. - For det andet: Når en nyvalgt pave for første gang
bliver sat i Skt. Peters stol med hullet i sædet, så plejer den yngste diakon, for for fremtiden at
undgå den slags fejltagelser58, at berøre pavens kønsdele gennem det nævnte hul i stolen59.
1
Pave Johanna: - eller pave Johanne. På latin kaldes hun Johanna papissa, på tysk die Päpstin Johanna, på fransk
Jeanne la papesse, på engelsk Pope Joan, på italiensk la Papessa Giovanna.
2
angående dette sidste, se nedenfor Martin af Troppau: Chronicon, version 2.
3
efter inkunablen Ioannis Boccatj de Certaldo de prelaris mulieribus (Louvain 1487).
4
Oversættelse af den italienske digter Boccaccios De Johanna anglica papa = Om pave Johanna fra England, der står i
den på latin affattede bog De claris mulieribus = Om berømte kvinder, et værk der blev færdigbearbejdet 1375 og
hurtigt oversat til mange sprog. Jeg har som grundlag for oversættelsen benyttet Louvain 1487 (se Forkortelser
ovenfor). Louvain 1487 danner også grundlaget for min gengivelse af Boccaccios latinske version af Pave Johannaberetningen.
5
fra Mainz: i Tyskland. Louvain 1487 skriver maguntinam (et adjektiv), altså: hun var ”mainzer”, idet Mainz på latin
(bl. a.) hedder Maguntia.
6
skønt nogen siger at det var Giliberta: Lidt forvirrende har Zaccaria s. 414 Gilibertum [akkusativ af Gilibertus], altså
en hankønsform. Zaccaria nævner desværre næsten intet om varianter, selvom han i sin udgave s. 455-458 nævner
stribevis af codices. Ingen af de senmiddelalderlige håndskrifter og tryk jeg har kunnet finde på nettet, har Gilibertum. Skrivningen Gilibertam ses da også hos den tyske forfatter Heinrich Steinhöwel, som i sin oversættelse af Boccaccios
De Claris Mulieribus, på tysk: Von den synnrychen erluchten wyben (= Om de kloge og oplyste kvinder) fra 1473, har:
Ain junkfroelin ze mencz (als etlich sagen) giliberta gehaissen = En ung kvinde fra Mainz (som nogen siger) ved navn
Giliberta. Se http://tinyurl.com/nlnws9c
7
lærd: Louvain 1487 bruger ordet scolastico [ablativ af scolasticus], der både kan være en student og en
universitetslærer.
8
teolog: Louvain 1487 bruger ordet clericus, som er en præst af lav rang.
9
kærlighedens gud: Louvain 1487 bruger ordet Veneri [dativ af Venus = kærlighedens gudinde].
10
studiet af lærde skrifter: Louvain 1487 har litterarum studiis [dativ af litterarum studia] = studierne af skrifterne, som
omfattede teologisk og anden lærd litteratur.
11
de frie videnskaber: de såkaldte syv frie videnskaber (latin: septem artes liberales), der bestod af to grupper: Trivium,
ordret trevejen, som omfattede de ”lavere” fag dialektik, grammatik og retorik. De øvrige fire videnskaber kaldtes
quadrivium, ordret firvejen, og omfattede de fire ”højere” fag, nemlig de matematiske fag aritmerik, geometri,
musikteori og astronomi.
12
pave: Louvain 1487 bruger betegnelsen pontifice summo [ablativ af pontifex summus] = den højeste brobygger, der
sammen med formen pontifex maximus = den største brobygger var en ganske gængs betegnelse for en pave og er det
den dag i dag.
13
afgik ved døden: Louvain 1487 anvender udtrykket solvere carnis debitum = betale kødets gæld, en vending der var
almindelig i middelalderen. Bag udtrykket synes at ligge en ide om at man har fået kødet af Gud og i døden giver det
tilbage.
14
de meget hæderværdige fædre = kardinalerne
15
den ottende: som vi ser nedenfor i Schedels Weltchronik, kaldes hun også Johannes den Syvende. - Den af
Romerkirken anerkendte Johannes VII var i embedet 705-707. Den første kendte Johannes VIII var modpave i året 844
og dermed ikke anerkendt. Den af kirken anerkendte Johannes VIII sad 872-882.
16
Peters stol: Peters bispestol. Louvain 1487 bruger vendingen piscatoris cathedram [cathedram er akkusativ af
cathedra] = fiskerens stol, da apostlen Peter oprindeligt var fisker, se NT, Matthæus-Evangeliet kap, 4, v. 18: (1992) Da
Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen;
for de var fiskere. - Da senere Jesus if. NT, Matthæus-Evangeliet kap. 16, v. 18-19 siger til Peter: (1992) v18 Og jeg
siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. v19
Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på
jorden, skal være løst i himlene.« - da opfattede Romerkirken det på den måde at Peter SAMT hans efterfølgere var
Kristi stedfortrædere på jorden.
17
apostolatet = pavedømmet, pavestolen. Da paven anser sig for apostlen Peters efterfølger, er han selv også en apostel,
et ord der betyder sendebud. Tillægsordet apostolicus, på dansk apostolisk, betyder tilsvarende også pavelig.
18
pave Clemens kirke: Basilica S. Clemente i Rom er opkaldt efter den hellige Clemens eller pave Clemens I, som i
paverækken er nr. 4. Han antages at have været pave fra ca. år 88 og ca. 10 år frem.
19
gik hun bort: Louvain 1487 har abijt = abiit, sikkert i betydningen ”døde”.
20
fædrene = kardinalerne (der jo havde givet hende embedet).
21
kastet ud i det yderste mørke: Louvain 1487 har: in tenebras exteriores abiecta. Det er et let bearbejdet citat fra flere
steder i NT, f. eks. fra Matthæus-Evangeliet, kap. 25, v. 30, som if. Vulgata lyder: Et inutilem servum ejicite in tenebras
exteriores, som fortsætter illic erit fletus, et stridor denti = (1992) Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér
skal der være gråd og tænderskæren - dvs. ud i fortabelsen.
22
latinsk tekst efter Louvain 1487, idet denne tekst ligger Zaccaria’s ganske nær. Jeg har opløst de talrige forkortelser,
ligesom v-skrivninger for /u/ er gengivet med u, og u-skrivninger for /v/ er gengivet med v (altså: vt skrives ut, prouecta
skrives provecta). ”i” som læses /j/ gengives ved j, altså iuuene gengives ved juvene. ij som dobbelt i skrives ii, altså
abijt skrives abiit. - PS: Zaccaria nævner s. 455 at det Kongelige Bibliotek i København har to manuskripter med De
Claris Mulieribus, nemlig Cod. Gl. Kgl. S, 2092, 4to og Cod. Thott. 1204, 4to. Desværre udnytter han ikke sin lange liste
over manoscritti che contengono tutta l’opera til noget som helst, selvom han s. 552, note 3 og 5, antyder at der er
forskellige overleveringsgrupper. Han nævner således ikke det interessante samlehåndskrift fra Vatikanet: Biblioteca
Apostolica Vaticana, Pal. lat. 600 (15. årh.). Håndskriftet, der er skrevet med sikker hånd, fylder en side og bringer som
hovedindhold Boccaccios historie om Johanna, med overskriften De iohanna anglica papa, og under teksten er tilføjet
kilden: Johannes Boccaccius de Cercaldo in libro De mulieribus claris. Men, interessant nok: Over håndskriftets tekst er
tilføjet (med meget lille skrift) en Johanna-tekst der ligger Martin von Troppau’s version 1 nær (se nedenfor), som
kunne have været nævnt i den beskedne liste s. 457 med excerpta. Se håndskriftet på siden http://tinyurl.com/myfp5np
23
esto sint qui dicant fuisse Gilibertam: nogen siger at det [navnet. PEJ] var Giliberta. If. Zaccaria s. 414 og s. 552 har
andre versioner formuleringen: esto sint qui dicant, ante pontificatus assumptionem, fuisse Gilibertum = skønt nogen
siger at det [navnet. PEJ], før hun tiltog sig pavedømmet, var Gilibertus. - Se den danske oversættelse ovenfor med
noten til navnet Giliberta.
24
misteria: liturgiske handlinger. Zaccaria s. 416 har ministeria = kirkelige tjenester.
25
xristiana: ret hyppig måde at stave christiana på, idet x skal minde om græsk x, som svarer til latinsk ch. Tilsvarende
ses også skriveformen Xristus.
26
xristique: se foregående note.
27
tamque: Louvain 1487 har tāq3 der kan læses tanque eller tamque. Zaccaria s. 416 har tanque.
28
detinebat audaciam ut que privata: Zaccaria s. 416 skriver detinebat audaciam, <actum est>5 ut, que privata. I note 5
s. 552 finder han indskuddet uforståeligt, hvilket de spidse parenteser vel skal antyde.
29
veniret: Zaccaria s. 416 har deveniret.
30
edes: edes er pluralis, mens Zaccaria s. 418 har singularis edem, men betydningen er den samme, nemlig kirke.
31
ceteros decepisset: Zaccaria s. 418 har ceteros decepisset homines.
32
spurciciam: Zaccaria s. 418 har spurcitiem. Begge former er belagt i klassisk latin.
33
Martin von Troppau: også kaldet Martinus Polonius (= polakken Martin) eller Martinus Oppaviensis (= Martin fra
Opava). - Troppau, i dag Opava, ligger i Tjekkoslovakiet, nær den polske grænse. - Om historieværket, se: Martini
Oppaviensis: Chronicon Pontificarum et Imperatorum [= Pavernes og kejsernes historie], i: Monumenta Germaniae
Historica. Serie: Scriptorum tomus XXII (in folio, SS), s. 420-429. - Skrevet mellem 1277 og 1286. - Om Johanna i
Martin von Troppaus beretning gengiver Monumenta to versioner, som begge bringes her.
34
Leo: Monumentas hovedmanuskript (Monumenta s. 428) betegner paven før Johanna som Leo V, hvilket historisk er
forkert. Fejlen skyldes at Leo III fejlagtigt kaldes Leo IV, se Monumenta-udgaven s. 427. Den historiske Leo V sad kort
tid i året 903 (og kaldes i Monumenta Leo VI).
35
fra Mainz: Monumenta har: nacione Maguntinus = af herkomst mainzer.
36
1 måned: en variant til hovedhåndskriftet har 1 måned og 3 dage.
37
trivium: omfattede de sproglige dele af de såkaldte syv frie videnskaber (latin: septem artes liberales). Trivium,
ordret trevejen, omfattede de ”lavere” fag dialektik, grammatik og retorik. De øvrige fire videnskaber kaldtes
quadrivium, ordret firvejen, og omfattede de fire ”højere” fag, nemlig de matematiske fag aritmerik, geometri,
musikteori og astronomi.
38
fortrolige: vel rådgiver i fortrolige sager. Monumenta s. 428 har familiarem, akkusativ af familiaris = en man har et
fortrolighedsforhold til.
39
begravet der på stedet: formentlig menes der at hun som lovbryder blev kulet ned på stedet, altså uden for en kristelig
gravplads. Det skal forklare hvorfor man ikke finder hendes grav i en af de fine kirker i Rom, hvor paverne ellers fandt
deres sidste hvilested.
40
her = i paverækken.
41
antal år er udeladt.
42
i studiet af de frie videnskaber: Monumenta s. 428 har in arcium liberalium studio. Artes liberales svarer til de
ovenfor nævnte septem artes liberales = de syv frie videnskaber.
43
den tredje del af trivium: er retorikken.
44
diakon: hjælpepræst
45
og gaden kaldes Pavindens Gade: Monumenta s. 428 har Vocatusque vicus ille Vicus Papisse, som også kan læses:
og kvarteret kaldes Pavindens Kvarter.
46
mirakler: - vel ved hendes grav.
47
tekst efter inkunablen Heinrich Steinhöwel: Hie hebt sich an ein tütsche Cronica von anfang der welt vncz vff keiser
fridrich. Ulm, 1473 (= Her begynder et tysk verdenshistorie fra verdens begyndelse indtil kejser Friedrich). - Se
http://tinyurl.com/o93x4hr og http://tinyurl.com/o93x4hr - Steinhöwel anser tydeligvis Johanna for at have været en
historisk person. Jeg anfører derfor de to omgivende paver Leo (IV) og Benedictus III.
48
saracenerne: muslimerne.
49
(med moderne tegnsætning) Papa, pater patrum, papisse pandito partum. Tibi tunc edam de corpore quando
recedam = Du pave, fædrenes fader! Åbenbar først kvindepavens fødsel! Så vil jeg fortælle dig hvornår jeg vil fare ud
fra denne krop.
50
Schminckes værk Monimenta Hassiaca er udgivet i Kassel i 1747 og gengiver diverse gamle historiske værker fra
Hessen (håndskrifter og tryk). Teksten om Johanna er fra Wigand Gerstenberger: Landeschronik von Thüringen und
Hessen, fra 1500-tallet. Se http://tinyurl.com/q8uswtr - Efter sproget og den naive stil at dømme stammer teksten fra en
art skillingstryk.
51
som det er nævnt ovenfor: Den anerkendte Johannes VII var i embedet 705-707. Den første kendte Johannes VIII var
modpave i året 844 og dermed ikke anerkendt. Den anerkendte Johannes VIII sad 872-882.
52
se http://tinyurl.com/o8yyk3r
53
skriften: bibelen
54
Martinus: Martin von Troppau?
55
Johannes-Kirken i Lateranet: på italiensk San Giovanni in Laterano.
56
Engelsborg: Schedel har Wunderburg, en betegnelse der menes at betyde Engelsborg. Engelsborg: på italiensk Castel
S. Angelo. Betegnelsen Wunderburg = mirakelborg kan måske have noget at gøre med legenden om navnet Engelsborg:
Pave Gregor den Store ledede i året 590 en kirkelig procession i byen med det formål at standse en pest. Pludselig hørte
Gregor engle synge en kirkelig hymne, han sang med og deltagerne så oppe på den gamle bygning en engel stikke et
sværd i skeden hvorpå pesten ophørte, altså et mirakel (kilde: http://tinyurl.com/oxtme7k). - Betegnelsen Wunderburg
forekommer også i Sebastian Franck: Chronica, Zeytbuch vnd geschychtbibel (1531), s. 290, se
http://tinyurl.com/obggygw - men da det er samme Johanna-historie, viser det blot at Schedel og Franck har benyttet
samme kilde.
57
Skt. Klements-Kirke: på italiensk Basilica S. Clemente
58
den slags fejltagelser: - at man vælger en pave, der viser sig at være en kvinde.
59
historien om stolen gentages i middelalderlige skrifter om Johanna i en uendelighed. Nogle versioner vil endda vide
at diakonen skal udråbe: Han har testikler (Habet testiculos), eller: En mand er vor herre (Mas nobis dominus est). - Da
vi har fået publiceret en del beskrivelser af paveindsættelse i højmiddelalderen, således ved kardinal Censius de Sabellis
(= pave Honorius III, pave 1216-1227), ser vi at der ikke omtales nogen ”befølinger” se således
http://tinyurl.com/prp7py6 især pkt. 78 hvor der står: Surgensque de sede ducitur a cardinalibus ad sedem lapideam,
quae sedes dicitur stercoraria, quae est ante porticum basilicae Salvatoris patriarchatus Lateranensis; et in ea eumdem
electum ipsi cardinales honorifice ponunt, ut vere dicatur: Suscitat de pulvere egenum, et de stercore erigit pauperem,
ut sedeat cum principibus, et solium gloriae teneat = [Som led i indsættelsen skal den nye pave sidde på forskellige
stole] Idet han rejser sig fra den stol, føres han af kardinalerne til en stenstol, som kaldes sedes stercoraria
[toiletstolen, en stol med hul i sædet. PEJ] som står foran søjlegangen i Laterankirken. De samme kardinaler sætter
ærbødigt den nyvalgte i stolen, for at det i sandhed kan siges: [sml. GT, 1. Samuels Bog, kap. 2, v. 8., dansk autoriseret
oversættelse 1992. PEJ] Fra støvet rejser han de svage, fra skarnet løfter han de fattige, han sætter dem blandt fyrster
og giver dem hæderspladsen. - Dr. J. Gurlitt har i sin Geschichte des Papsttums (Hamburg 1824), især s. 39-42, fra en
protestantisk synsvinkel sat tingene effektivt på plads, se http://tinyurl.com/p976a5m