1. No category

Kaspar Hauser - 200 å
Alex Schlittler
Den 29. september 2012 er det 200 år siden Kaspar Hauser blev født.
I det følgende lader vi to personligheder komme til orde. Begge har stået Rudolf Steiner
særdeles nær, og begge beretter om samtaler,
de havde med Rudolf Steiner omkring Kaspar Hauser.
Endvidere oplyses det, hvor Kaspar Hauser i en periode blev holdt fanget.
Mange læsere er sandsynligvis kørt tæt forbi stedet utallige gange!
Som bekendt blev Kaspar Hauser kun 21
½ år gammel. Han døde 3 dage efter et
knivoverfald i Ansbach den 17. december 1833. Han nåede kun at leve blandt
mennesker i 5 ½ år. De første 16 år af sit
liv blev Kaspar Hauser holdt i fangenskab
under de værst tænkelige forhold og
med et absolut minimum af menneskelig
kontakt. Den 26. maj 1828, det var en
pinsemandag, blev han efterladt af sine
tilfangetagere med et brev i hånden på
Unschlittplatz i Nürnberg omkring kl. 4
om eftermiddagen.
Kaspar Hauser blev snart kendt over hele
Europa, man kaldte ham for ‘das Kind
Europas’, og hans gådefulde liv og død
har lige til den dag i dag interesseret og
beskæftiget utallige forskere og historikere. Litteraturmængden er stor! Mens
nogle så det betydningsfulde i Kaspar
Hauser og gåden omkring ham, fandtes
(og findes stadigvæk) andre, der mente
lige det modsatte: at Kaspar Hauser var
ubetydelig. I dette spændingsfelt levede
han i 5 ½ år. Sikkert synes det, at de,
der stod bag forbrydelsen mod Kaspar
Hauser, tilhørte den første gruppe - de
der vidste, at der bag barnet stod en
betydningsfuldt individualitet.
6
Fra Ludwig Polzer-Hoditz’s dagbogsnotater1 gengives et udsnit af en længere
samtale, som han førte med Rudolf Steiner ved dennes sygeleje den 3. marts
1925. Følgende har relevans til Kaspar
Hauser: Endvidere talte vi om de romerske og vestlige logers bestræbelser, og
med stor alvor betonede Rudolf Steiner,
at 3 opgaver måtte løses, da resultaterne
af disse var af allerstørste vigtighed for
fremtiden. 1 Spørgsmålet omkring de to
Johannes. (Johannes døberen og evangelisten Johannes) 2. Hvem var Demetrius?
3. Hvorfra kom Kaspar Hauser? Ved
spørgsmålene (alle 3) var det særlig vigtigt ikke at rette blikket mod døden men
mod fødslen. Hvorfra kom de og med
hvilke opgaver? Den individualitet, som
tilsløret skulle stå bag Kaspar Hauser, var
en individualitet (Wesenheit), som fra
begyndelsen havde virket inspirerende i
rosenkreuzersammenhænge og som den
29. september 1812 blev inkarneret som
søn af Karl Ludwig, Storhertug af Baden,
og dennes hustru Stefanie af Beauharnais. Denne individualitet havde en vigtig
opgave at løse inden for den esoteriske
Kristendom.
Nu er det Ehrenfried Pfeiffer 2, der har
ordet: Ved et foredrag den 31. januar
1954 i Spring Valley fortæller Pfeiffer
om en togrejse med Rudolf Steiner fra
Stuttgart til Dornach. Rudolf Steiner
vidste at Pfeiffer var vokset op i Nürnberg, og talen kom hurtigt ind på Kaspar
Hauser. På et tidspunkt spurgte Pfeiffer
Rudolf Steiner: Hvilken mission havde
Kaspar Hauser? Rudolf Steiner svarede:
“I begyndelsen af det 19. århundrede
bestod faren for, at forbindelsen mellem den åndelige verden og den fysiske
verden, - mellem den åndelige verden og
menneskehedens bevidsthed - ville blive
fuldstændig afbrudt. Der måtte findes
et menneske, der levede i den fysiske
verden, og som samtidig kunne besidde
sande og rigtige åndelige erfaringer. Det
var Kaspar Hausers mission at opretholde denne forbindelse mellem den
åndelige og den fysiske verden indtil året
1879, hvor endnu en Michaelstidsalder
skulle begynde. Kaspar Hauser var i virkeligheden den individualitet, der skulle
opretholde denne forbindelse.”
Med rette kan man spekulere over, hvor
anderledes Europas historie igennem
de sidste 200 år var blevet, hvis forbrydelsen mod Kaspar Hauser ikke var
år
sket. Havde de tragiske hændelser der
hærgede Europa, kunnet undgås? Havde
kimen, som Rudolf Steiner med tregreningstanken lagde i jorden, fået lov til at
spire, til at vokse sig stor? Og hvad med
Europa i dag? Havde vi et helt anderledes stærkt og forenet Europa, der stod
suverænt mellem øst og vest og dermed
havde en helt anderledes markant rolle i
det globale samspil?
Kaspar Hauser med stor sandsynlighed
holdt skjult i en periode indtil 1816. Efter
fundet af den såkaldte ‘flaskepost’4 må
man antage, at Kaspar Hauser i stor hast
blev flyttet til et nyt fangested.
Noget af det første, Kaspar Hauser kunne
huske fra sin tidlige barndom og siden
gengav på papir, var et våbenskjold.
Sidst i august 1828 drømte han om et
slot, hvorefter Gottlieb Tucher tog ham
med på et besøg på slottet i Nürnberg
den 14. september 1828. Papirtegningen
af våbenskjoldet fra drømmen opstod efterfølgende. Selvom våbenskjoldet viser
ganske tydelige detaljer (scepter, løve,
krone, diagonale striber), kunne det ikke
før 100 år senere bringes i relation til et
bestemt slot eller familie. Det er Kaspar
Hauser-forskeren Fritz Klees fortjeneste,
at gåden blev opklaret i 1929.3
Til sidst kommer Johannes Hohlenberg til
orde: “Den 20. december 1833 blev Kaspar Hauser begravet paa den nye Kirkegaard i Ansbach. Der var samlet en uhyre
menneskemængde, og Pastor Fuhrmann,
en af de faa der virkelig havde holdt af
den døde, talte over ham….” og videre:
“Saa stærkt havde Legenden allerede bemægtiget sig ‘Europas Plejebarn’, at man
lagde Mærke til og lagde en Betydning i,
at baade Solen og Maanen stod samtidig paa Himmelen da han blev sænket i
Jorden.” 5
Våbenskjoldet tilhørte Schloss Beuggen!
(der fandtes beviseligt 3 våbenskjolde
forskellige steder i slotsparken) Her blev
Og hvor præcist ligger Schloss Beuggen?
Det ligger ved Rhinen, ved det tyske
Rheinfelden, kun et kvarters bilkørsel fra
Basel, måske en halv time fra Dornach.
Noter
1 Ludwig Polzer-Hoditz´s dagbogsudskrifter har været kendt siden midten
af halvfjerdserne i sidste århundrede.
Ovenstående udskrift er gengivet i såvel
Sergej Prokofieffs Das Rätsel des Demetrius, Verlag am Goetheanum, 1992 som
også i Thomas Meyers Ludwig PolzerHoditz – Ein Europäer, Perseus Verlag, 2.
udgave 2008.
2 Fra: Ehrenfried Pfeiffer, Notes and
Lectures, Compendium II, Spring Valley
1991, side 20f. Se Kaspar Hauser und das
Schicksal Miteuropas im 19 Jahrhundert,
af Karl Heyer, forordet, Perseus Verlag, 4.
ugave, 1999.
3 Kaspar Hauser, Das Kind Europas, af
Johannes Mayer og Peter Tradowsky,
Urachhaus Verlag, 1984.
4 Den 23. oktober 1816 fandt en
bådsmand ved Gross-Kembs (Elsass) en
medicinflaske som indeholdt følgende
latinske tekst: “Til alle, der ser dette blad
(papir): Jeg ligger fanget i et fangehul
ved Rhinen nær Laufenburg, mit underjordiske fangehul er endda ukendt for
den, der har bemægtiget sig min trone.
Mere kan jeg ikke skrive, da jeg bevogtes
strengt og grusomt.” (Teksten er ikke
skrevet af Kaspar Hauser, som i 1816 var
4 år, derimod af en person, der havde
nøje kendskab til forbrydelsen.)
5 Kaspar Hauser, en Sjæls Tragedie, af
Johannes E. Hohlenberg, Nyt Nordisk
Forlag, København 1923.
7