Frivillignyt februar 2015 - Frivillighuset Skt. Pauls Gade

Akvarelgruppen
10. årgang nr. 2
Kære alle
Februar måned – en måned med mange ansigter; regn, sne, blæst og sol.
Men ikke nok med det, så er det fastelavn med
tusindvis af malede ansigter og masker i det ganske land.
Her i huset har Orla inviteret til fastelavnsfest d.
8.02. kl. 14 – 16. Han glæder sig til at se alle de
mange børn, som kommer til festen med dejlige,
sjove, skræmmende ansigter og masker. De skal
slå katten af tønden synge sange og spise fastelavnsboller.
Der er allerede mange tilmeldte, men du/ I kan stadig nå at
være med. Tilmelding i cafeen senest d. 5.02.
Det er også en måned, hvor bestyrelsesformand H.C., viser
ansigt i et arrangement d. 15.02 kl. 14 – 16. Det bliver garanteret både sjovt, spændende og festligt!
Ja, så er der jo også rådhusudstilling ”Lys og Skygge” med
fernisering d. 23.02. kl. 17 – 18. Direktøren for festugen,
Jens Folmer Jepsen, viser sit ansigt og holder åbningstalen.
Februar 2015
Canzonetta viser sine kendte ansigter og underholder med smukt wienermusik.
Det må du ikke gå glip af, så kom og vis dit ansigt ☺
Frivillighuset har mange ansigter også på hjemmesiden. Billederne/ ansigterne bliver opdateret
i månedens løb, så vær forberedt på, at Henning
Reinholt, og andre fotofolk drøner rundt i huset
og viser ansigt, mens han tager billeder af jeres
ansigter og billede af livet i huset lige nu og her.
Kjeld arbejdet ihærdigt, måske sveddråber i ansigtet, når
han opdaterer ☺
Kom og få smilerynker i dit ansigt i vort skønne frivillighus
med de mange muligheder – Åh, jeg glemte næsten, at vi
også har bestyrelsesmøde d.20.02., og så er det jo også vinterferie, hvor personale holder ferie… - hvis vi ellers har tid
til det med alle de arrangementer ☺☺☺
Rigtig god måned!
Med venlig hilsen Lisbeth Nørlem
Nyt i Frivillighuset!
Som noget nyt i Frivillighuset forsøger vi os med at lave noget vi
kalder Søndagscafe eller Åben Cafe.
Første gang er den 15. februar kl. 14,00, hvor vor formand H. C.
Vartenberg vil fortælle ”om sit liv som Showbizze”.
Orla vil lægge nogle dejlige lagkager sammen og dertil kaffe/te,
alt sammen for den fine pris a’ kr. 25.00.
Der vil selvfølgelig også være mulighed for at købe øl, vin og sodavand.
Det er meningen, vi vil lave lignende arrangementer i marts og
april, og eventuelt også i efteråret, hvis opbakningen er god. Disse arrangementer vil I blive orienteret om i de næste numre af
Frivillignyt.
Husk at sætte kryds i kalenderen og mød op den 15. februar kl.
14,00.
Med venlig hilsen
en kreds af frivillige.
Februar 2015
2
Frivillig Nyt
Frivillighusets månedsblad udkommer 11 gange årligt ved hvert månedsskifte (- juli).
Her orienteres om de
mange forskellige aktiviteter, der finder sted
i huset. De enkelte
foreninger og klubber
kan her fortælle om
deres virke og særlige
arrangementer i den
aktuelle måned; der vil
også kunne optages
referater og anmeldelser fra foregående periode, når de kan have
almen interesse for
bladets læsere.
Indlæg kan indleveres
skriftligt (med indsenders navn påført) senest den 15. måneden
før udgivelsen — helst
som vedhæftet fil i
mail til
frivillignyt
@paulsgade.dk
eller i anden skriftlig
form i Frivillig Nyt’s
bakke i netcaféen.
Der forbeholdes ret til
at forkorte indleverede
indlæg af pladshensyn.
Redaktion, layout,
sats, foto, kopiering
Aage Hansen
Ib Pedersen
Henning Rasmussen
********
Frivillighuset
Skt. Pauls Gade 25
8000 Århus C
Tlf. 89 40 40 83
www.paulsgade.dk
Frivillighusets hjemmeside med information
om husets og dets virke.
Se også den aktuelle og
tidligere udgaver af
Frivillig Nyt
********
Koordinator:
LISBETH NØRLEM
telefon 51 57 59 40
[email protected]
Åben Fotoklub.
Hvordan er det nu lige det er?
Torsdag den 26. februar og torsdag den 5.marts vil
medlemmer fra husets fotoklub hjælpe med problemer
med foto fra lommekamera, mobiltelefoner og computere.
Vi starter kl 12.30 i det nye EDB lokale.. Der er ingen tilmelding, du skal
blot medbringe kamera, mobiltelefon
og manualer samt evt. din bærbare
computer.
Venlig hilsen. Hans Gammelgaard,
Knud Erik Østrup, Klaus Gottfredsen
Foto: 3 der hjalp hinanden. Fra venstre: Gunhild Jakobsgaard, Ib Pedersen
og Lena Bro Jessen : Foto: Klaus Gottfredsen
Kære motionister.
Januar 2015
Rigtig godt nytår.
Så er det blevet tid for betaling af kontingentet
på kr. 50,00 for det nye år.
I skal udfylde en af de sedler, der ligger i motionsrummet og aflevere sedlen plus penge til Susanne Strandby. Gerne lige penge.
Hvis I er i tvivl om noget, ring til os.
Venlig hilsen
Esther Nielsen 51556485
Jonna Overgaard 24272681
Tab for alt i verden ikke lysten til at gå. Jeg går
mig hver dag det daglige velbefindende til og
går fra enhver sygdom.
Jeg har gået mig mine
bedste tanker til, og jeg
kender ingen tanke så
tung, at man ikke kan
gå fra den.
Søren Kierkegaard
Er du interesseret i Opera ?
Der er ledige pladser fredag i lige uger.
Hvis det er noget for dig,
så kontakt
Lissi Ravn Knudsen
tlf. 4031 1907
Tage Hjelm
tlf. 2652 1733
Februar 2015
3
Intet lys uden skygge i seniorernes rådhusudstilling
76 malere og fotografer udstiller fra d. 23. februar til d. 5. marts på Aarhus Rådhus
Af Else Grønlund
Lys, mere lys - siger festugedirektør Jens Folmer Jepsen om
temaet til Århus Festuge 2015. Derfor er han også et naturligt valg som åbningstaler ved Frivillighuset Skt. Pauls Gades årlige rådhusudstilling fra 23. februar til 5. marts. Her
er temaet nemlig Lys og Skygge.
Seniorernes udstilling åbner mandag d. 23. februar med
fernissage, fest og musik kl. 17-18 i Rådhushallen.
Ingen tvivl om, at begge parter har set lyset… Faktum er, at
de 76 udstillende akvarel- og akrylmalere samt fotografer
her vil udstille deres bud på det klassiske tema i al visualisering, lys og skygge. Derfor har samme Folmer Jepsen også
lovet at knytte et par eftertænksomme ord til temaet om
lyset som den bærende kraft i alt liv og menneskelig kreativitet.
Norskfødte Britt Engamo fra en af Frivillighusets malergrupper, Kreativt Værksted,
har genkaldt sig efterårsfarverne i et bjerglandskab i Nordnorge, hvor vandet fosser
ned ad fjeldsiden. Britt har boet 45 år i
Danmark, men lader sig alligevel ofte inspirere af den storslåede natur i sit hjemland, gerne i abstraherende stil. Hun maler både akvarel samt akryl som her.
Foto: Klaus Gottfredsen.
Det er 9. gang, at Frivillighuset arrangerer den to uger lange
udstilling i Rådhushallen hvert år under et nyt tema. Og
årets tema, Lys og Skygge, må siges at repræsentere det helt
elementære islæt i et billede og dermed krav til enhver maler og fotograf. For hvad er lyset uden skygge – og omvendt?
Det ses i landskabsmalerierne, i kompositionerne med stilleben-opstillinger og i portrætterne etc. For netop i kontrasten mellem lys og skygge får motivet dybde og substans.
Et trofast stampublikum af indbudte og ”frivillige” møder
gerne op til ferniseringen. Her spiller husets salonorkester,
Canzonetta, op med underholdende wienermusik m.m. Til
gengæld vil med emmerne af det store orkester, Skt. Pauls
Jazzband , som også er stamgæster i cafeen hver mandag
under dets øvedag, spille ved afslutningen torsdag d. 5.
marts kl. 17-18 med Bente Windum som solist.
Udstillingen kan ses i rådhusets åbningstid.
Knud Erik Østrup fra Frivillighusets fotohold har fundet sit motiv fra indsejlingen
til Aarhus Havn med kranerne på den nye
multiterminal i baggrunden. Billedet er
optaget en tidlig formiddag i april – i farver,
men konverteret til sort/hvid, dog med
fyrets farver bevaret. Ellers søger den ivrige
amatørfotograf gerne sine motiver i naturen
omkring Aarhus samt i Mols Bjerge.
Februar 2015
4
ÅBNINGSTIDER:
MANDAG - FREDAG:
9.00 - 13.00
Mandag - torsdag kl. 11.30 - 12.30
serverer vi en lækker frokostret
tilberedt i et eksperimenterende køkken,
hvor frivillighed er drivkraften.
Der satses på friske råvarer efter årstiden.
Brød og kager er som udgangspunkt altid hjemmebagt!
MENUPLAN FOR FVEBRUAR
MÅNEDENS OPSKIFT
Uge 6
Squash muffins
Mandag d. 2
Tomatsuppe med fiskeboller og hellefisk, brød
Tirsdag d. 3
Champignon-paté, stegte kartofler, salat
Onsdag d. 4
Pizza med salat
Torsdag d. 5
Tá selv salatbar, brød
Uge 7
Mandag d. 9
Lammefarserede grønsager á la provencale
Tirsdag d. 10 Sandwich med laksesalat
Onsdag d. 11 Tunfrikadelle m/persille og hvidløg, råkost, brød
Torsdag d. 12 Selleritærte med hakket grønkål, salat
Uge 8
Mandag d. 16 Kyllingesalat med bacon, æg, brød
Tirsdag d. 17 Spinat/courgette cremesuppe, ostebrød
Onsdag d. 18 Pandekage med fiskefyld, salat.
Torsdag d. 19 Indonesisk karrysuppe med rejer, brød
Uge 9
Mandag d. 23 Ostetærte med rødbedefyld, grøn salat
Tirsdag d. 24 Fiskedelle med hjemmelavet remoulade og kartoffelsalat
Onsdag d. 25 Aubergine med parmaskinke, ½ bagt kartoffel
Torsdag d. 26 Græske dolmades, salat, brød
RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES !
8-10 stk.
4 æg
1 mellemstor squash (ca. 250 g)
3 skalotteløg eller 1 alm. Løg (finthakket)
½ dl. olivenolie
1 dl hvedemel (brug rismel hvis de skal være glutenfri)
1 tsk. bagepulver
Salt, peber
Pisk æggene i en skål.
Riv squashen groft og bland det i æggemassen
sammen med de øvrige ingredienser.
Fordel massen i en smurt muffinform og bag dem
ca. 20 min. Ved 180 grader.
Variation: revet ost, fetatern, bacon, løg, cherrytomater, skinkestrimler, oliven, friske krydde-urter
kan også blandes i æggemassen.
De kan fryses og bruges som fyld til sandwich eller
spises til frokost med en rest kød og lidt godt
brød.