Kommune-erfa nr. 10 VEDVARENDE ENERGI Når det gælder anvendelse af vedvarende energi i kommunerne, er der ret begrænsede muligheder, når det gælder eksisterende bygninger, da kommunerne er bundet af et udgiftsloft. Desuden kan der være begrænsninger i form af lokale varmeplaner og lokalplaner og i de fleste tilfælde vil kommunens institutioner ligge i områder med kollektiv varmeforsyning. Oftest fjernvarme eller naturgas. Der er dog muligheder for at låne penge til energibesparende foranstaltninger gennem særlige regler i Kommunekredit og ved nybyggeri er det noget nemmere at implementere vedvarende energi i bygningerne. Det er her meget vigtigt at kommunen følger en strategisk energiplan med vægt på samarbejde med andre kommuner og forsyningsselskaber. KL prioriter dette arbejde højt. De hyppigst forekommende VEanlæg er vindmøller, solvarme, vind, biobrændsel og varmepumper. Fremover vil man også se flere solcelleanlæg til elproduktion og biogas vil også få en mere fremtrædende plads. Ansvaret for brugen af VE kan ligge både centralt og decentralt i institutionerne. Vind Større vindmøller har allerede en plads i kommunernes planlægning, men de er intet i vejen for at en kommune selv kan stå som ejer. Det er bl.a. sket på Samsø. I forbindelse med regeringens forpligtelse til at 20 % af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2011 skal baseres på vedvarende energi, er startskuddet givet til at kommunerne kan rejse vindmøller og udnytte de gunstige afregningspriser for vindproduceret el. Etableringen af mølleprojekter kan gennemføres som et kommunalt initiativ, alene eller i samspil med lokale møllelaug og andre investorer. Se notat fra Randers kommune her: http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/EnclosureFile. ashx?id=1264797 Små møller eller mikromøller kan stilles op på mange af de lokaliteter, hvor det ikke er muligt eller rentabelt at stille de store møller op. Desværre fortæller en omfattende analyse, som Københavns kommune har lavet, at de små møllers rentabilitet er meget ringe og at det vil være bedre at brugge pengene på andre energibesparelse eller VE-anlæg Solceller Solceller er faldet meget i pris de seneste par år. Til privatbrug kan det i dag godt betale sig, fordi de falder ind under nettomålerordningen så længe ydelsen er under 6kWp. Det vil sige, at man kan sælge strømmen ved overproduktion (typisk om sommeren) til den samme pris, som man betaler, når man køber strøm. Denne ordning gælder kun for små private anlæg. El fra større anlæg afregnes til en meget lavere takst på ca. 0,50,-kr og så bliver tilbagebetalingstiden over 50 år. Solvarme Solvarme i fjernvarmen. Arcon Solvarme bruges primært til brugsvandsopvarmning og har sit største potentiale hvor der er et konstant forbrug gennem sommeren, hvor anlægget yder mest. Det udelukker de fleste skoler, da de typisk er lukkede om sommeren. Indendørs svømmehaller er heller ikke oplagte, da de bruges mest om vinteren. Plejehjem er mere velegnede placeringsmuligheder, da de har et konstant stort forbrug af varmt vand gennem hele året samt til dels småbørnsinstitutioner. Typisk vil et solvarmeanlæg reducere det samlede energiforbrug til opvarmning og brugsvand med 10%. Solfangere langs vej. Tyskland. Arcon Biogas Biogas kan være et godt alternativ til naturgas, som kommunerne skal tænke ind i forsyningen i lyset af naturgassens afvikling. Varmepumper Varmepumper kan være tre forskellige typer. Jordvarmeanlæg, hvor varmen hentes fra nedgravede rør i jorden og fordeles gennem eksisterende radiatoranlæg, Luft-vand varmepumper, hvor varmen hentes fra udeluften og fordeles i radiatoranlægget og endelig luft-luft anlæg, hvor varmen også hentes fra udeluften men hvor varmen efterfølgende blot fordeles ved en enkelt eller to indendørs blæsere. De to første typer har den bedste effektivitet, hvis varmen kan fordeles ved lav temperatur i et gulvvarmeanlæg hvilket ikke er så almindeligt i institutioner. For at få en fornuftig økonomi kræver det desuden at bygningerne skal være godt isolerede. I forbindelse med nybyggeri i områder uden kollektiv varmeforsyning kan det være attraktivt. Luft-luft varmepumpen vil være en stor gevinst i bygninger der ellers er elopvarmede såsom pavillionbygninger og mange spejderhytter. Her vil udgifterne til opvarmning typisk reduceres til 1/3. side 2 Biogasprocessen. Tegning: Bigadan Biobrændselsanlæg Biobrændselsanlæg er anlæg der fyrer med brænde, flis, halm eller træpiller. De kan erstatte olie- eller gasfyrede anlæg og vil reducere fyringsudgifterne til mellem en tredjedel og halvdelen alt efter brændselstype. De kræver ret store anlægsudgifter da man udover at skulle skifte kedlen også skal etablere et stort lager til brændslet. Desuden kræver det lidt mere arbejde at betjene anlægget. Biobrændselanlæg har en ringe effektivitet om sommeren når det kun skal lave varmt brugsvand, så derfor vil det være en fordel at kombinere med et solvarmeanlæg der yder bedst om sommeren. Cases I Egedal kommune har man 10 spejderhytter, som tidligere var opvarmet ved ren elvarme. Ved et samlet indkøb af luft-luftvarmepumper fik man dem til under 150.000,-kr incl installation. De har nu reduceret det samlede forbrug til opvarmning fra ca. 150.000 kWh til 90.000 kWh svarende til en besparelse på 60.000 kWh eller 90.000 kr. ved en pris på 1,50 kr./kWh. Dvs. at varmepumperne er tjent hjem under 2 år. På kommunens friluftsbad, har man lavede man i 1997 en meget billig og simpel solfanger til opvarmning af vandet i bassinet. Hvor ligger ansvaret i kommunen Teknisk forvaltning, Klima-, varme- og energiplaner. Taget på den tilhørende bygning er sydvendt og beklædt med eternit. I bølgedalene har man lagt plastikribberør hvorigennem vandet fra bassinet cirkulerer og opvarmes af solen inden det igen når ned i bassinet. kWh Den årlige produktion er 84.000 kWh og anlægsomkostningerne var dengang 120.000 kr. kroner Potentiale (energibesparelse) kWh / kr. Som tidligere nævnt kan der være mange hindringer, men et plejehjem med et årligt forbrug af olie på 200.000,-kr vil ved en investering i et solvarmeanlæg til 200.000-kr kunne spare ca. 20.000,-kr årligt hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 10 år. Hvis samme plejehjem skifter fra olie til biobrændsel vil de med en investering på 400.000,-kr kunne spare 80.000,-kr. Pluskontoret A/S arkitekter Rødvig Grønne Multihus, Stevns Et energi plus byggeri er netto energiproducerende – 105%. Den store sydvestvendte facade mod banelegemet, det store tagområde, samt det omfattende grundareal giver mulighed for at etablere forskellige energimæssige tiltag som for eksempel en kombination af optimal isolering, solceller til elproduktion, solfangere til det varme vand, jordvarme til rumopvarmning, højeffektivt varmegenvinding samt fleksible facader, hvor huset selv regulerer, hvor meget lys og varme, der kommer ind gennem vinduerne. Målsætningen for projektet har været at forene arkitektur, energivenligt og bæredygtigt design, således at det smelter sammen i en uadskillig enhed, hvor alle faktorer betinger hinanden. Rødvig Grønne Multihus opfylder kravene for energi-klasse 1. Desuden vil CO2 udledning kun være minimal, da biobrændsel er såkaldt CO2-neutralt. Med bl.a. klimakommissionens seneste rapport vil der fremover blive sat mere fokus på hvordan også kommuner inddrager vedvarende energi i planlægningen. Lovgivning Kommuneplaner, varmeforsyningsloven, varmeplaner, lokalplaner side 3 Kommune-erfa projektet Potentialet for energibesparelser i det offentlige er stort, vurderet af SBi til 40% af det nuværende forbrug. Mens der er krav til statslige institutioner om at gennemføre rentable energibesparelser med udgangspunkt i energimærkningen, er det stadig frivilligt for kommunerne. Derfor er det vigtigt, at gøre handling let for kommunerne både gennem erfaringsudveksling og gennem udbredelse af konkret gennemførte projekter, hvor investering, besparelsespotentiale og løsninger beskrives konkret. Kommune-erfa projektet bestod af en møderække ud fra hvilken der af Energitjenesten er udarbejdet en række faktaark med beskrivelse af konkrete projekter, med udgangspunkt i kommunernes gennemførte projekter. Faktaarkene udbredes til alle interesserede kommunerne, ligesom de bliver tilgængelige for alle via Energitjenestens hjemmeside. Kommune-erfa projektet er kommet i stand med midler fra Energistyrelsen. Arbejder du i en kommune og ønsker du at høre mere om Kommune-erfa, så kontakt Kirsten Sander, Energitjenesten: [email protected] tlf.: 6170 3905 Vedvarende energi: Referencer, links Kommune-erfa gruppen: Albertslund Kommune, Egedal Kommune, Køge Kommune, Roskilde kommune. Solrød Kommune, Stevns Kommune. Dansk Solvarmeforening: www.dsf.dk Strategisk energiplanlægning (Energistyrelsen og KL): www.kl.dk/imageVault/Images/id_41857/ ImageVaultHandler.aspx Energitjenesten: www.energitjenesten.dk Kommune-erfa faktaark: Nr. 1 - Beregningsprogrammer Nr. 2 - BR10 Nr. 3 - Ventilation Nr. 4 - Ventilation - kommunale bygninger Nr. 5 - Ventilation - institutioner Nr. 6 - ESCO Nr. 7 - Energiledelse Nr, 8 - Energistyring Nr. 9 - Energiforbrug i serverrum Nr. 10 - Vedvarende energi Nr. 11 - Belysning Nr. 12 - Lavenergibyggeri Nr. 13 - Varmeplaner Kommune-erfa faktaark nr. 10 Vedvarende energi Udarbejdet af Energitjenesten / Det Grønne Hus. Yderligere oplysninger Kirsten Sander, [email protected] tlf.: 61703905 Marts 2011