Det lykkelige grænseland

Rønshoved Højskole
Højskolen ved Flensborg Fjord
Det lykkelige
grænseland
– Flodsejlads, perspektiv og fordybelse
for aktive ældre
26. april – 2. maj 2015
Denne uge byder på spændende fortællinger fra det gamle grænseland
mellem Ejderen mod Syd og Kongeåen mod Nord. Området byder på et væld
af historiske, litterære og kunstneriske oplevelser. Fra et dramatiseret foredrag
om den store danske polarforsker Knud Rasmussen, over Carsten Niebuhrs
”Lykkelige Arabien”, til flodsejlads på selveste Ejderen i storslået natur med
ingeniørkunstværket ”Ejderdæmningen” samt besøg i Meldorf i Ditmarsken.
En uge med perspektiv og fordybelse venter forude.
Foredrag:
·· Drømmen om Jerusalem – om Selma Lagerlöf
·· Carsten Niebuhr, der overlevede dem alle på ekspeditionen i Arabien 17611767
·· På sporet af de danske udvandrere. Dansk kultur i Midtvesten, USA
·· Om kunstneren, sønderjyden og verdenskvinden fra Aabenraa: Franciska
Klausen
·· Et dramatiseret foredrag om Knud Rasmussen – Danmarks store polarforsker
·· Nordatlantiske stemninger i sang, fortællinger og musik
·· Spændende studiekredse indenfor:
Livet, tiden og samfundet
Sang og musikhistorie
·· Aftensamlinger med højskolesangbogen og musikalske arrangementer
Udflugter
·· Livet på en sønderjysk Gourmet-restaurant ved Flensborg Fjord: Restaurant
Bind
·· Ejderkrydstogt og i fodsporene på Carsten Niebuhr og Ditmarsken
·· Folkehjem, danskhedens højborg og den charmerende købstad Aabenraa
Velkommen til en almen, klassisk, grundtvigsk folkehøjskole
Rønshoved Højskole er vel nok Danmarks flottest beliggende højskole.
Højskolen ligger ud til Flensborg Fjord midt i det bakkede morænelandskab,
der byder på skønne vandreture i store løvskove langs fjorden. Stedets
beliggenhed giver rige muligheder for udendørsoplevelser, der stimulerer og
inspirerer.
Rønshoved Højskole er en klassisk, grundtvigsk folkehøjskole, der er oprettet
helt tilbage i 1921 lige efter Sønderjyllands Genforening.
Vi er en af de få danske højskoler, som stadig er klassisk og almen.
Vi lægger derfor vægt på det almendannende, hvor sange fra
højskolesangbogen, gode fortællinger, morgensamlinger, foredrag og
fællesskabet er centralt placeret i hverdagen.
Velkommen til Rønshoved Højskole
– Højskolen ved Flensborg Fjord
Nina og Thue Kjærhus
Forstanderteam
Søndag d. 26. april
Ank. med tog til Gråsten Station 14.54. Herefter mulighed for bustransport til
højskolen
Kl. 15.30-17 Ankomst og indkvartering
Kl. 17.00
Velkomst og rundvisning i foredragssalen ved forstander Nina
Kjærhus
Kl. 17.45 Vin- og ølsalg fra vores kiosk i foyeren
Kl. 18.15
Aftensmad i spisesalen. Denne første aften skal vi have en menu
som vi har kaldt: Sønderjysk Tapas. Dvs. vi skal have små lækkerier
fra det sønderjyske, kombineret med gode salater og andet godt.
Kl. 20.00
Aftensamling. Velkomstforedrag i foredragssalen ved forstander
Thue Kjærhus. Herefter kaffe og kage i pejsestuen
Mandag den 27. april
Kl. 07.30
Kl. 07.55
Kl. 08.00
Kl. 09.00 Kl. 10.00
Kl. 12.00
Kl. 14.30 Kl. 17.45
Kl. 18.00
Kl. 20.00
Morgenvandring for de friske
Vi synger flaget op
Morgenbuffet i spisesalen
Morgensamling i foredragssalen
Drømmen om Jerusalem ved medlem af Rønshovedgruppen
og tidligere sognepræst Kirsten Sarauw
Selma Lagerlöfs roman ”Jerusalem” fra 1901 er en evig aktuel
fortælling om menneskers drøm om det fuldkomne samfund,
som vi tager op igen i 75 året for denne store kvindes død.
Virkeliggørelsen af vore smukke utopier har ofte store
omkostninger. Hør den rystende fortællingen om en lille flok
svenske bønders udvandring til Jerusalem i 1800-tallet og deres
skæbne.
Frokostbuffet i spisesalen
Foredrag ved stud.theol Hans Nørkjær: I arv de gav dig
en ædel gave- en livsfilosofisk tankestreg ind og ud af den
dansk-amerikanske kulturhistorie
Kulturel identitet har den allerstørste betydning for mennesket
i almindelighed. Det bliver man særligt klar over ved at betragte
1800-tallets masseudvandring til USA og den lynkolonisering
af Midtvestens prærie, der foregik her. De nyankomne havde et
stort behov for at samles i folkelige og kulturelle fællesskaber –
med ligesindede. For de danske udvandrere var særligt kirken
og højskolen af stor betydning, og de glemte ikke den arv, de
bragte med sig over Atlanten. Selv i dag kan man finde enklaver,
hvor den danske arv holdes i hævd, og hvor man er stolt af og
taknemmelig for sin fædrene arv. Dette kan også kaste lys over
diskussioner om immigration og kulturel særegenhed i nutiden.
Vin og ølsalg i højskolens kiosk
Aftensmad i spisesalen
Aftensamling. Vi runder endnu en dejlig dag af med fællessang
og hygge omkring pejsen ved højskoleforstander Nina Kjærhus.
En dejlig aften med den danske sangskat – højskolesangbogen
fra 1894
Tirsdag den 28. april
Kl. 07.30
Kl. 07.55
Kl. 08.00
Kl. 09.00 Kl. 10.00
Morgenvandring
Vi synger flaget op
Morgenbuffet i spisesalen
Morgensamling i foredragssalen
Livet bag gourmetrestauranten: Restaurant Bind - langs
Flensborg Fjord
Kl. 12.00
Kl. 14.30 Kl. 17.45
Kl. 18.00
Kl. 20.00
Vi går de 2km langs den skønne Flensborg Fjord hen til
Restaurant Bind. Vi får her et kig ind hos Pia og Christian
Bind, der har lagt sjæl og mange timer i denne charmerende
restaurant
Frokostbuffet i spisesalen
Om Carsten Niebuhr, landmåleren, der overlevede dem alle
på ekspeditionen til Arabien 1761-1767. Thorkild Hansens:
Det lykkelige Arabien.
En optakt til heldagsturen i morgen. Foredrag ved professor for
tværkulturelle studier, Kbh. Jørgen Bæk Simonsen om Carsten
Niebuhr og den Arabiske Rejse 1761-1767. I sit foredrag fortæller
Jørgen Bæk Simonsen om de motiver, Frederik den 5. og kredsen
omkring ham havde for at finansiere ekspeditionen til Arabien,
om deltagerne og de opgaver, de hver især blev bedt om at
undersøge, og han vurderer ekspeditionens resultater med
særlig vægt på Carsten Niebuhrs indsats. En historie der er blevet
kendt gennem romanen: ”Det lykkelige Arabien”. Et foredrag der
fungerer som et oplæg til turen i morgen.
Vin og ølsalg i højskolens kiosk
Aftensmad i spisesalen
Aftensamling. Haarløvs forsamlingshus - Etiske spørgsmål til
debat. Herefter kaffe og kage omkring pejsen.
Onsdag d. 29. april
Kl. 07.15 Kl. 08.15
Kl. 17.45
Kl. 18.00
Ingen morgenvandring
Morgenbuffet + madpakkesmøring i Agnete Haarderstuen
Ejderkrydstogt og i fodsporene på ditmarskerne - heldagstur
Det er 150 år siden, at Ejderen ophørte med at være Danmarks
sydgrænse. Det markerer vi ved denne formiddag at sejle på
denne skønne grænseflod og høre om alle dens historier. Vi
sejler fra den gamle havneby ved Ejderkanalen, der havde
sin opblomstring i 1800-tallet. En gammel dansk by, hvorfra
danskerne udskibede okserne til England. Selve sejladsen tager
5 kvarter, hvor vi nyder udsigten mod digerne, marsklandet.
Vi sejler på grænsen mellem det frisiske land og Ditmarsken.
Frokosten tager vi ved Ejderdæmningen, som er et meget
imponerende stykke ingeniørarbejde. Herefter går turen videre
i bus til Meldorff, byen der er kendt for Carsten Niebuhr og hans
store roman: Det lykkelige Arabien. Byen er ditmarskernes gamle
hovedstad. Husk pas
Vin og ølsalg i højskolens kiosk
Aftensmad i spisesalen
Kl. 20.00
Aftensamling. Nordatlantiske stemninger i sang, fortællinger
og musik ved højskolelærer Ruairidh Tarvet. Herefter kaffe og
kage omkring pejsen
Torsdag den 30. april
Kl. 07.30
Kl. 07.55
Kl. 08.00
Kl. 09.00
Kl. 10.00
Kl. 12.00
Kl. 14.00 Kl. 17.45
Kl. 18.00
Kl. 20.00
Morgenvandring
Vi synger flaget op
Morgenbuffet i spisesalen
Morgensamling i foredragssalen
Foredrag om den sønderjyske maler og verdenskvinden
Franciska Klausen – og hendes samtid ved højskolelærer
Kristina Lohe
Vi går i dag bag om denne sønderjyske verdenskvinde og hendes
kunst ved højskolelærer Kristina Lohe. Vi besøger i eftermiddag
Aabenraa – Franciska Klausens fødeby, hvor vi ser nærmere på
Brundlund Slot, der nu har overtaget alle hendes malerier, der
ellers i en lang periode var udlånt til Trapholt museum
Frokostbuffet i spisesalen
Eftermiddagstur til havnebyen Aabenraa
Vi skal denne eftermiddag se nærmere på Aabenraa med
de mange stolte søfartstraditioner. Havnen der før 1864 var
Danmarks 3. største efter København og Flensborg. Det var også
i Aabenraa, at man i 1920 spontant samledes foran Folkehjem.
Danskhedens samlingssted. Vi kigger inden for, og ser bl.a.
Franciska Klausens maleri af Dronning Ingrid.
Vi skal også se lidt af den gamle bydel, hvor vi vil høre om Jomfru
Fanny, den uægte datter af Christian d.8., der var synsk og som
bl.a. forudsagde, at Sønderjylland ville blive dansk igen.
Vin og ølsalg i højskolens kiosk
Aftensmad i spisesalen
Aftensamling. En aften sammen med højskolelærer Tim Pohle
Fredag den 1. maj
Kl. 07.30
Kl. 07.55
Kl. 08.00
Kl. 09.00
Kl.10.00
Morgenvandring
Vi synger flaget op
Morgenmad i spisesalen
Morgensamling i foredragssalen
Spændende studiekredse, som du vælger dig ind på ved
ankomst til skolen
Livet, tiden, samfundet
Vi sætter fokus på et aktuelt emne om livet, tiden og samfundet.
Vi debatterer og krydser klinger
Kl. 12.00
Kl. 14.30
kl. 17.45
Kl. 18.00
Sang og musikhistorie
Fællessange fra højskolesangbogen og på strejftog med vore
store komponister
Frokostbuffet i spisesalen
Afslutningsforedraget for denne uge vil være et dramatiseret
foredrag om den store danske polarforsker Knud Rasmussen
– vild og levende ved fortæller Birgitte Arendt
Foredraget vil komme omkring myten Knud Rasmussen: ”Han
hørte urmenneskets indre stemme og drog af, når den kaldte”
Men vi skal også høre om helten Knud Rasmussen: ”Den frie,
aristokratiske modige ener. Helten, der dementerede den flade
gennemsnitlighed – uden at gøre sig rig på den” Ligesom vi også
skal høre om mennesket Knud Rasmussen: Manden ”hvis latter
gik foran ham”. Ham, der om nogen ejede ”festens gave” med
glubende appetit på kød, kvinder og sne. ”Giv mig vinter og giv
mig hunde – så kan I beholde resten!” sagde han. Samtidig var
han paradoksalt nok fremmed i livet, spændt ud mellem to vidt
forskellige verdener både geografisk og personligt. Helgen var
han ikke – heldigvis.
Øl- og vinsalg fra højskolens kiosk
Festmiddag i spisesalen, som går over i Gæt en højskolesang og
andet godt
Lørdag den 2. maj
Kl. 07.55
Kl. 08.00
Kl. 09.00
Ingen morgenvandring pga. afrejsedag
Vi synger flaget op
Morgenbuffet i spisesalen
Morgensamling i foredragssalen
Herefter afsked og afrejse, så man kan tage med bussen fra
højskolen kl. 9.30 og med toget fra Gråsten station kl.10.06.
Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet
Praktiske oplysninger
Tilmelding
Du tilmelder dig nemt på vores hjemmeside www.ronshoved.dk under ”Korte
kurser”.
Hvis du ikke har internet, har du muligheden for at udfylde vedlagte tilmeldingsblanket og sende den til højskolen. Efterfølgende vil du få tilsendt en bekræftelse
og betalingsopgørelse.
Tilmelding er bindende, hvilket betyder, at vi ikke kan refundere pengene ved afbud.
Vi anbefaler derfor, at du tegner en afbestillingsforsikring ved f.eks. Europæiske
Rejseforsikring.
Priser
Dobbeltværelse pr. person uden bad:
Enkeltværelse pr. person uden bad: Dobbeltværelse pr. person med eget bad: Enkeltværelse pr. person med eget bad:
2.895,-kr.
3.595.-kr.
3.595,-kr.
4.295,-kr.
Kontoret hjælper dig gerne med at finde en makker, så du for det første kan
spare de penge som et enkeltværelse jo koster ekstra, men også for at du kan
få muligheden for at lære en ny at kende.
Beløbet dækker kost & logi inkl. linned og håndklæder samt alle udflugter og
programsatte punkter.
På dette kursus vil der kun være få værelser til rådighed med bad på gangen.
Rejsen med offentlig transport til Rønshoved: Vi ligger tæt på IC-linien. Der
købes togbillet til Gråsten. Det tager 2½ time fra Århus og 3½ time fra København (med direkte tog hver 2. time). Fra Gråsten tager bussen (nr. 110) kun 15 min.
Vi kan også tilbyde at hente dig med vores bus i Gråsten med togankomst kl. 14.54.
Prisen vil være 50,-kr, som du betaler direkte til chaufføren i bussen.
Det samme kan vi tilbyde på hjemrejsedagen med togafgang ca. kl.10.06.
Rønshoved Højskole
Højskolen ved Flensborg Fjord
www.ronshoved.dk [email protected] Tlf. 7460 8318