1. No category

SUNDHEDSINNOVATION SJÆLLAND
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm, november 2011
Dette dokument indeholder en præsentation for den vision og det løsningsforslag for den intensive skærm som er blevet
udarbejdet af Sundhedsinnovation Sjælland i forløbet september og oktober 2011.
Dette materiale blev præsenteret for Psykiatri Ledelsen den 24. oktober 2011.
For yderligere information om projektet eller det forudgående research kontakt Ivar Moltke, centerchef for Sundhedsinnovation Sjælland.
1
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
PERSONAER
For at arbejde aktivt med de inputs vi har fået genenm vores research har vi udarbejdet en række af personaer, som hver trækker i forskellige retninger i forhold
til deres diagnoser, behov og personlige syn på deres situation. I de følgende sider vil de blive præsenteret enkelvis.
Personaerne er baseret på SiS researcharbejde, bla. interview med personale og tidligere og nuværennde brugere, samt Politikens artikelserie; `Dagbog fra den
lukkede, som giver et indblik i hverdagen på en lukket psykiatrisk afdeling.
2
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
“Det er hårdt at være her uden at vide hvornår jeg kommer ud”
EVA, 39 ÅR, FRA KALUNDBORG
3
INTERESSER
FREMTID OG DRØMME
DIAGNOSE
Eva har en søn på 6 år som er hendes et
og alt. Hun ser ham kun et par enkelte
gange om måneden og hun bekymrer
sig meget om hvordan han har det når
de ikke er sammen. Når Eva besøger sin
søn går de altid en tur i skoven.
Sønnen har arvet Evas grønne fingrer
og sammen hygger de sig med at kigge
på planter. Evas drøm er at tage sønnen
med i botanisk have og vise ham alle de
eksotiske planter, men det kræver en
længere rejse til København og hun har
kun udgang i to timer.
Eva drømmer om et liv sammen med
sin søn og kæreste i et hus på landet.
Der vil hun prøve at være selvforsørgende med et drivhus og måske nogle høns
og en ko. Eva vil gerne arbejde som
blomsterbinder og hun drømmer om at
kunne fuldføre den blomsterbinderuddannelse som hun en gang er startet
på.
Eva er, til tider meget ked af det.
Selvom hun har været bipolar siden
hun var teenager, har hun stadig svært
ved at acceptere sin sygdom og hun er
overbevist om at hun får det dårligere
af at være indlagt. Uvisheden over ikke
at vide hvornår hun kommer ud gør
hende meget frustreret og det går ud
over medpatienter og personalet. Eva
provokerer ved at bryde reglerne på
afdelingen og når hun bliver irettesat
kan hun finde på at spytte og sparke.
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
“Min drøm er at kunne leve af mine malerier.”
4
PETER, 32 ÅR FRA HOLBÆK
INTERESSER
FREMTID OG DRØMME
DIAGNOSE
Peter føler sig hjemme når han maler,
sådan kan han bedst beskrive sin
kreativitet. Efter gymnasiet tog Peter
et år på en kreativ højskole hvor han fik
lov til at udfolde sit kunstnersskab. Det
var også der hvor han mødte de venner
som idag betyder mest for ham og som
bedst forstår ham.
Peter drømmer om at han en dag kan
flytte tilbage til sin lejlighed.
I kælderen, hvor han bor, har han et
atelier og han savner at kunne folde
sig ud på et stort lærred. Peter har flere
gange udstillet sine værker på mindre
gallerier og han elsker den opmærksomhed han får for sine evner som
kunstner. Drømmen er at kunne leve af
at male og måske endda have sin egen
udstilling på Louisiana.
I hele sit voksne liv har Peter været
medicineret for skizofren adfærd. Han
har mange indlæggelser bag sig og han
er meget bevist om at han måske aldrig
bliver rask. Peter holder sig meget for
sig selv når han har det skidt.
Personalet prøver at tale med ham,
men Peter har svært ved at sætte ord på
sit indre kaos. For at få ro på tankerne
lukker Peter sig inde og skitserer. Han
ønsker at personalet kunne møde ham,
der hvor han er.
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
“Den bedste afledning er fysik kontakt - at holde i hånd. Så føler man sig ikke alene ”
MARIA 22 ÅR, ROSKILDE
5
INTERESSER
FREMTID OG DRØMME
DIAGNOSE
Maria elsker sin søster, sin kat og at
være udenfor i det virkelige liv. Lige
som de fleste andre unge holder hun
af at feste, være på ferie og hygge med
veninderne. Maria kan godt lide udfordrende spil. Hun afleder også sig selv
ved at ordne negle eller lave yogaøvelser, som hun plejede at dyrke med studieveninderne inden hun blev indlagt.
Over sin seng har hun udklip og billeder af sin kat, søsteren og veninderne
samt opmuntrende breve fra familie og
veninder.
Maria vil gerne fortsætte sin uddannelse og videre med sit liv uden for.
Men for Maria er tanken om hvad der
sker med hende og hvordan hun skal
klare sig på egen hånd udenfor meget
svær. Det er heller ikke nemt at sommeren er nær og med den kommer korte
ærmer. Vennerne ved ikke at Maria
“cutter” og de har ingen anelse om at
hun har været indlagt i månedsvis.
Maria har alt for høje forventninger til
sig selv og er blevet diagnostiseret med
svær præstationsangst og depression.
Hun føler at hun ikke lykkes og for at
lindre smerten skærer hun i sig selv.
Når Maria skærer i sig selv, føler hun at
hun får det bedre og slapper af i kroppen. Maria bruger alle skarpe
genstande til at skære i sig selv, men
når Maria skader sig selv bliver hun lagt
i bælte. Hun gør modstand, men når
hun så “vågner” efter at have været i
bælte, så føler hun, at hun er blevet sig
selv igen.
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
“Jeg har en diagnose, men jeg er ikke min diagnose”
MICHAEL, 49 ÅR FRA RINGSTED
6
INTERESSER
FREMTID OG DRØMME
DIAGNOSE
Michael elsker dyr og har en hund
som han savner forfærdelig meget.
Han elsker at gå ture og få frisk luft.
Michael kan lide at spille bordtennis,
tennis og cykle lange ture på sin gamle
racercykel, når han kan komme til
det. Michael vil gerne tabe sig når
han kommer ud. Han har taget 13 kg
på under sine seneste 3 måneders
indlæggelse pga. medicinen og hans
øgede inaktivitet.
Michael vil gerne ud, få sig en kæreste
eller kone og et sted at bo. Han har
et brændende ønske om ikke at blive
mødt med mistro af andre mennesker.
Han drømmer om at købe og sælge
aktier på de rigtige tidspunkter,
så han kan blive økonomisk
uafhængig. Michael er afhængig af
socialrådgiverens hjælp til at betale
sine regninger fra livet udenfor. Han
er bekymret fordi han ikke gider at
være sådan en, der ikke betaler sine
regninger.
Michael udviklede psykisk sygdom for
omkring 17 år siden. Siden er han blevet
diagnosticeret som paranoid skitzofren.
Michael har selvmedicineret sig meget med hash
for at prøve at få ro på tankerne. Når Michael bliver
rastløs sætter han ild til ting fordi han ikke kan
lukke følelserne og stemmerne ude. På et
tidspunkt forelskede han sig i en kvinde, som han
ikke kunne få og for at få alle tankerne og følelserne til at forsvinde følte han at han var nødt til
at sætte ild på sine ting. Han ejer stort set intet tøj,
udover det tøj han har på og han skydler en halv
million på en nedbrændt lejlighed.
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
“Ventetiden er patienternes værste fjende.”
MARTIN, 55 ÅR, SYGEPLEJERSKE
ARBEJDET
Martin savner at være mere sammen med patienterne. Han skal bruge alt for meget tid på
at dokumentere alt det, han laver, i stedet for at
være sammen med patienterne. Han mener at
relationen mellem patient og personale er det
mest vigtige, men det er svært at få patienters
tillid når han ofte må fortælle dem at han ikke
har tid til dem. Tilliden er i forvejen svær at
opbygge da der ikke er kontinutiet over hvilken
personale patienten møder ved en ny
indlæggelse. Dette oplever Martin frustrerende
både for patient og personale.
7
Martin mener at ventetiden er patienternes
værste fjende. Han skal prøve at forberede
patienterne til en hverdag der ude, men det
handler mere om at prøve at slå tiden ihjel.
Martin er ligesom patienterne fanget af
omstændighederne. Besparelser skærer i
patienternes tid med ergoterapeut, fysioterapeut og andre af de fagfolk, der skal hjælpe
patienterne til at fylde hverdagen.
Martin er ofte frustreret over at nogle
patienter får det dårligere og dårligere,
uanset hvilken behandling de får. Martin
føler at han kan gøre meget for at lindre
og dæmpe patienternes symptomer, men
han kan ikke eliminere det faktum, at livet,
ikke er blevet, sådan som patienterne
ønskede og drømte om, dengang de ikke
var patienter.
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
INDADREAGERENDE
DESIGN FOR ALLE
Personaerne har hjulpet os i arbejdet med den diverse brugergruppe, som den intensive skærm skal
henvendes mod. Personaerne har understreget
vigtigheden i at den intensive skærm skal designes for en
bredest mulig brugergruppe.
De fire personaer hører ikke kun til ét hjørne af fire-delingen i figuren, idet alle patienter vil have mere eller mindre
overlap. Personaerne har ligesom andre patienter forskellige personlige træk ved siden af deres diagnose, samt
svingende variationer i humør og tilstand gennem en indlæggelse, hvilket vi ligeledes har arbejdet med.
8
IMØDEKOMME
FORHINDRE/
DISTRAHERE
UDADREAGERENDE
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm
• SIS • NOVEMBER 2011
VISIONEN
Ud fra en tanke om at vi skal hjælpe til at skabe verdens bedste psykiatri på det nye Slagelse Sygehus for Psykiatri
har vi søgt at imødekomme patienter og personale for at skabe de bedste rammer for symptom lindring, terapi og
hjælp til selvhjælp.
Vi foreslår en levende løsning for den intensive skærm der skal være i stadig udvikling og basere sig på forskning og
erfaringer samt være objekt for forskning og test af nye teknologiske og terapeutiske tiltag. Vi har allerede haft kontakt med forskere og studerende fra forskellige universiteter der har vist interesse for et samarbejde om projektet
fremadrettet.
Visionen indebærer 4 elementer som illustreres og beskrives på næste side.
9
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
VISIONEN
10
Højindsats - afværvning
Moderat indsats -
+ Katalog
Vores vision for den intensive
skærm indeholder faciliteter
til at imødekomme de tilspidsede situationer. Derfor har vi
lavet et rum der skal skabe de
bedste terapeutiske rammer for
håndtering af disse situationer
for personalet og som samtidigt imødekommer patienten i
denne situation, på den bedst
mulige måde.
behandling i opløbet
For at udfylde visionen indeholder løsningen også en række
tiltag der handler mere om
hvordan hverdagssituationer
kan være med til at understøtte
et indholdrigt liv for patienten
trods indlæggelse og sygdom.
Udover højindsatsrummet er
der en serie moderate indsatser. Disse er tænkt som redskaber til at imødekomme eller
forhindre patientens impulser
for, i en tidlig indsats at give
afløb gennem en mulighed for
afreageren og forskellig sanse
stimuli. Dette er tænkt som
både en tidlig afværgning af
en tilspidsende situation, men
også som en terapiform, hvor
personalet kan hjælpe patienten med at opbygge nogle værktøjer til at håndtere de impulser
der kan lede til en potentiel
bæltefiksering og som sandsynligvis kommer til at
opstå igen senere i patientens
sygdomsforløb.
KULTUR & UDDANNELSE
+ KATALOG
+ KATALOG
MODERAT
INDSATS
+ KATALOG
Kultur og uddannelse
I forbindelse med introduktionen af de nye rum og
behand­lingsværktøjer vil der
være et behov for (efter)uddannelse, således at personale kan
udnytte rum og værktøjerne
bedst muligt. Samtidigt vil
det kræve en kulturændring
i hvordan man håndterer
situationer i samarbejde med
­patienterne. En udfordring der
ligeledes kræver ressourcer for
at kunne opnå en vellykket implementering.
+ KATALOG
MODERAT
INDSATS
+ KATALOG
HØJINDSATS
AFVÆRGNING
MODERAT
INDSATS
+ KATALOG
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
11
HØJINDSATS RUM RUM
HØJINDSATS
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
HØJINDSATS RUM
Rumopbygning ud fra 'Det mindste middels princip'.
Patientsiden af rummet er beklædt med bløde lyddæmpende
overflader der er lette at rengøre. Der vil være tilbud om at lyd/
musik samt billeder projeceret efter patientens ønske.
Formålet med dette er at imødekomme patienten med en
optimal stimulering, mens patienten er i en intens tilstand, for
at berolige vedkommende og minimere det nødvendige
omfang af tvang. Både lyd, musik og billeder er efter patientens
eget ønske. Det kan således være patientens egne familiebilleder, patientens ynglingsmusik eller særligt
afslappende musik.
65 M2
HØJINDSATS RUM
KONTAKT
KONTAKT
12
PERSONLIGE
BILLEDER LYD/MUSIK
LYD/MUSIK
PERSONLIGE
BILLEDER
Ovenlys i rummetTHEKØKKEN
vil give patienten en fornemmelse af dag og
nat. Dette kan blive særligt relevant når en patient opholder sig
i rummet i en længere periode.
BAD
SENG
10M
Rummet skal indeholde de bedste terapeutiske værktøjer og
fysiske omgivelser for personalet, deres arbejde og sikkerhed.
Samtidigt imødekommes 'Det mindste middels princip' ved at
give flere muligheder end bælte og remme, i terapien af
patienter, i en tilspidset situation. Rummet skal tilmed understøtte den mest værdige og effektive indsats overfor patienten.
Patientoplevelsen skal være bedst mulig. Patienten skal være
underlagt tvang i kortest tid. Dette opnås ved den indbyggede
variation af anvendte middel i op- og nedgradering af den
intensive tilstand.
SKYDEDØR
I kraft af at der er to højindsats rum op ad hinanden er det
vigtigt at dise er adskildt
så man ikke risikere at vild aktivitet i
TOILET
det ene rum "smitter" til det tilstødende. Der skal derfor
være lydtæt mellem de to rum. To separate indgange understøtter også denne adskillelse. Ud fra en pladsbesparende
OVENLYS
RUMDELER
overvejelse vil disse være delt mellem
de to rum. Der skal dog
TOP
stadig gælde at der er lydtæt og intet gennnemsyn mellem de
to rum. Den gennemgang der kanRUMDELER
være gennem
disse delte
HÆVE/SÆNKESENG
faciliteter kan fungere som flugtvejBUND
for personalet.
6,5M
OVENLYSOVENLYS
BLØDHED
BLØDHED SKRIGETERAPI
SKRIGETERAPI
NULSTIMULI
NULSTIMULI
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
Forløbet i højINDSATS rum
En patient bliver besværlig og umedgørlig. I et tidligere stadie end tidligere, overtaler personalet patienten til en snak i et rum,
hvor man kan få mest fred og ro, - i høj-indsats skærmen.
Herfra kan situationen gå to veje; måske er noget tid med et personale i rolige omgivelser nok til at finde roden til den dårlige dag
eller måske eskalere situationen,
I en eskaleret situation kan personalet vælge at trække sig om på den anden side af en rumdeler, der som et sikkerheds element
skaber en sikker afstand mellem patient og personale uden af patienten føler at være blevet spærret inde. Herfra kan dialogen og
terapien fortsætte og personalet kan enten have en aktiv
kontakt med patienten eller forholde sig mere passivt og give patienten fred til at køle af, samtidigt med at de er tilstede til observere patientens tilstand.
En yderligere eskalering af situationen og en faglig vurdering kan lede til at man vælger at tilkalde
personale (et alarm kald) og trække den skjulte seng frem under rumeleren for at fiksere patienten. Der er mulighed for nærkontakt til patienten eller at personalet trækker sig om på den anden side af rumdeleren for at give patienten fred, samtidigt med at
de er tilstede og kan observere.
Når patienten får det bedre og man eksempelvis kan lave aftaler med patienten der bliver overholdt, kan personalet nedgradere
omfanget af tvang i stil med opgraderingen netop omtalt.
Tilbagetrukket personale - mere privat for patienten
13
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
14
KONCEPTPRÆSENTATION TIL DEN INTENSIVE SKÆRM
SIS • NOVEMBER 2011
HØJINDSATSRUM
THEKØKKEN
PE
OPHOLD
OPBEVARING/
BÆKKENKNUSER
SENG
RUMDELER
PE
WC
RUMDELER
SENG
PA
WC + BAD
HØJINDSATS RUM
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
OVENLYS
VÆG
GLASSPARTI
KULTUR & UDDANNELSE
moderat indsats
Moderate indsatser er tænkt som
redskaber til at imødekomme
eller forhindre patientens impulser for, i en tidlig indsats at give
afløb gennem en mulighed for
afreageren og forskellige sanse
stimuli. Dette er tænkt som både
en tidlig afværgning af en tilspidsende situation men også som en
terapiform, hvor personalet kan
hjælpe patienten med at opbygge
nogle værktøjer til at håndtere
de impulser der kan lede til en
potentiel bæltefiksering og som
sandsynligvis kommer til at
opstå igen senere i patientens
sygdomsforløb.
15
+ KATALOG
+ KATALOG
MODERAT
INDSATS
+ KATALOG
+ KATALOG
MODERAT
INDSATS
+ KATALOG
HØJINDSATS
AFVÆRGNING
MODERAT
INDSATS
+ KATALOG
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
SNOEZELRUM
16
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
SNOEZELRUM
Ud fra en analyse af vores research har vi identificeret et behov
for at hjælpe patienterne til at håndtere deres tilstand bedst
muligt og enten selvterapeutisk eller sammen med personalet,
imødekomme patientens tilstand og undgå en eskalering der
potentielt set kan bringe patienten i en bælte situation.
Formålet er derfor at afhjælpe patienterne med at lindre deres
impulser ved at møde dem når de er forvirret, diffuse
eller omtumlede.
Det er vigtigt at understrege at disse tilbud ikke skal opfattes
som aflastning for personalet men skal indgå som et relationsværktøj mellem patient og personale og fungere som en del af
gensidig læring hvor patient og personale lærer hvilke grænser
patienten har, hvad de reagere på og på den måde også som et
behandlingsværktøj.
Disse faciliteter er baseret på det holdanske koncept 'Snoezelen'.
Snoezelen er et sted hvor man kan komme væk fra "afdelingen"
for en tid og ind i sig selv i en form for meditative omgivelser.
Her har man lov til ikke at skulle forholde sig til andre eller
andet end lyset i loftet eller kuglestolen man sidder i. Rummet
forpligter ikke patienten til nogen aktivitet andet end bare at
være.
48 M2
Snoezelrummet giver personalet en række virkemidler til at skabe trygge og varme rammer om diffuse, urolige og anspændte
patienter. Et std der kan at få dem til falde tilBOTANISK
ro og mærke
sig
DRIVHUS
&
selv.
VOLIERE
6M
Opbygningen af dette rum understøtter
ro og afslapning. Farvet
lys, bløde møbler ogLYS
nicheindsatser
fordrer til et meget lavt
& LYD
aktivitets tempo og fredlige adfærd. KUGLESTOLE
PRIVATE
Der er mulighed forBILLEDSERIER
en høj grad af individuel tilpasning af musik
LYSTERAPI
&
eller billedside. Hvis man
eksempelvis ønsker at se billeder af sin
FILM
HÆNGEKØJER
familie eller kæledyr vil dette være muligt.
HULER
Rummet tilbyder også lysterapi både i naturlig karakter i form
af udsigt til en sydvendt have, men også i kunstig form, gennem
VANDSENG
KUGLEBADer langsomt og alle
brugen af en lysvæg.
Tempoet
i
rummet
VARME &
VIBRATION
aktiviteter der foregår
her er beroligende
LYSTERAPI sanselige og har en
privathed over sig.
(UDE 30 M )
8M
Visionen for dette rum og de tilstødende faciliteter, går ud på at
skabe nogle terapeutiske rammer for at imødekomme
patienternes sygdomsudsving, inden de når op på et niveau der
får dem i en potentiel fikseringssituation
2
SNOEZELRUM
PRIVATE
LYSTERAPI
LYSTERAPI 17 BILLEDER
PRIVATE
FOTOS
HULER
HULER
KUGLESTOL
KUGLESTOL
KUGLEBAD KUGLEBAD
NATURFENOMENER
NATURFENOMENER
til denVARMETERAPI
VARMETERAPI
VANDSENG
Konceptpræsentation
Intensive
Skærm •SIS • NOVEMBER
2011
VANDSENG
PROJICERET SØ
HÆNGEKØJE
HÆNGEKØJE
KUGLEBAD
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
KUGLESTOL
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
LYS & VARMETERAPI
GLASDØR
KUGLESTOL
KUGLESTOL
LYS & VARMETERAPI
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
VANDSENG
KUGLEDYNE
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
GLASDØR
18
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
OVENLYS
FLEKSIBEL VÆG TIL LOFT
PERMANENT VÆG
GLASDØR
HULE
HULE
GLASSPARTI - GULV TIL LOFT
KUGLESTOL
HULE
KONCEPTPRÆSENTATION TIL DEN INTENSIVE SKÆRM • SIS • NOVEMBER 2011
SNOEZELRUM MED
BOTANISK DRIVHUS
SNOEZELRUM MED BOTANISK HAVE
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
PROJICEREDE BILLEDER/VIDEO
SMERTETERAPI
SMERTETERAPI
19
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
SMERTETERAPI
Opbygningen af dette rum foregår både inde og ude med
en sauna og et koldt bad i en skærmet privat have. Der
skal være nem tilgang for personalet som kan assistere i
at sikre en sikker og behagelig brug af faciliteterne.
For personalet er rummet et behandlingsværktøj til flere
patientgrupper og faciliteterne giver afslapning, men
også wellness.
Et godt værktøj mod depression er varme- kuldepåvirkninger
Rummet giver selvskadere mulighed for at mærke
gennem at veksle mellem koldt bad og sauna. Ved at chokbehandle
deres krop uden at komme til skade. Det giver dem
kroppen arbejder kroppens forsvar5Mpå overarbejde. Blodkarrene træknogle værktøjer til at nedtrappe endorfin afhænSAUNA
SALTVANDS
ker sig sammen og chokket
udløser både endorfiner
og adrenalin
gigheden og stadig imødekomme impulserne til en
BÅL i
BASSIN
blodet.
Undersøgelser
viser,
at vinterbadere har færre sygedage og de
hvis grad. Dette kan f.eks. gøres med en lotusmåtte
føler sig sundere.
eller sømmåtten, som den også kaldes. Måtten er
STENBED
et gammelt indisk meditationsværktøj som løsner
f.eks, patienter med skizofren adfærd,
spændinger i kroppen. Trykket fra de små søm, som er Grounding er en måde for,BAD
afrundede, hjælper med at få frigjort endorfiner, hor- at bryde med “det splitede jeg”. Ved grounding handler det om at
KOLDTVANDS
SMERTETERAPI
mærke jorden med sine bare
fødder og lade jorden overtage
stemmoner og oxyctocin som giver afslapning og velvære
BASSIN
merne eller at gå på varme eller kolde sten VARME
og bryde
på en sund måde. Lotusmåtten afhjælper også stress
& den skizofrene
KOLDE STEN
2
adfærd
med
ydre
varmeog
kuldepåvirkninger.
og søvnbesvær.
40 M
8M
Smerteterapien prøver at imødekomme indadvendte
impulser. I smerteterapi er målet at få kanaliseret den
indre smerte ud gennem et andet sted end kroppen eller
gennem kroppen på en ikke skadende måde.
(UDE 50 M2)
SMERTETERAPI
KOLDT
BAD BAD
KOLDT
20
LOTUSMÅTTELOTUSMÅTTE
YOGA YOGA
VARME
& KOLDE
STEN VARME
& KOLDE
STEN
SAUNA SAUNA
BIRKERISBIRKERIS
BÅL
BÅL
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
FYSISK
UDLADNING
FYSISK
UDLADNING
21
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
FYSISK UDLADNING
Faciliteterne kan i et samarbejde mellem patient og
personale blive et redskab til at håndtere tilspidsede situationer
i patientens tilstand både for patienten og personalet. Målet
er derfor at imødekomme patienten og deres impulser så man
­undgår flere situationer, hvor patienten kommer i bælte.
I lighed med almindelig træning kan man ved brug af disse faciliteter opnå et adrenalin boost i forbindelse med hård fysisk
træning. Det kan også give en følelse af at mærke sin krop at
bruge den aktivt og mærke den muskelømhed der kan opstå
efter endt træning. Fysisk udmattelse kan samtidigt medvirke
til en naturlig træthed, hvilket kan være svært at opnå for nogle
patienter.
2
10M
Faciliteterne for fysisk udladning har til formål at give
patienterne en mulighed for at kanalisere deres vrede og
frustration ud i nogle kontrolerede miljøer. Faciliteterne er
tænkt som redskaber for patienten til at give patienten en
følelse af at bryde reglerne, en følelse af frihed og en følelse af
at opnå noget ved at kanalisere sine frustrationer eller vrede
udad. Der er altså en klar forskel fra almindelig fysisk træning
og dette ved at disse aktiviteter ikke bare skal gennemføres
hurtigere, mere kraffuldt eller mere elegant. Gennem interaktiv
lyd, billede og taktilitet vil faciliteterne skabes en følelse af at
patienten får sine vrede og frustrationer ud af kroppen.
60 M
Opbygningen af dette rum er baseret på interaktiv teknologi og
6,5M
træningsfaciliteter der i et samspil kan give en virkning der,
forskellig fra træning, giver et feedback på den fysiske
udfoldelse der undestøtter en følelseFORHINDRINGSBANER
af at noget går i stykker
når man slår på det, at hvis man bliver ved lidt længere endnu
vil man "have fældet træet"KLATREVÆG
e.l. Det må også gerne give en
BOKSERUM
illusion af at man gør noget der er ikke er tilladt så man
oplever/gennemgår
en afreagering.
KINECT
GAMING
Virkemidler som lys og lyd kan bruges
til at understøtte en
UDENDØRS TRÆNINGSintens stemning og skabe en illusion derMASKINPARK
hjælper patienten til
at komme
Rummet er bygget så at vreMALE
& SKRIVEaf med frustrationerne.
DET
INTERAKTIVT
MUNTRE
desudbrud og adrenalin
kick ikke så let kan blive drejet mod en
KØKKEN
anden kilde end de planlagte.
(UDE 78 M2)
FYSISK UDLADNING
BOKSEPUDE
BOKSEPUDE
22
KLATREVÆG
KLATREVÆG
DET
KØKKEN
MALEOG
& SKRIVE
DETMUNTRE
MUNTRE
KØKKEN MALE
SKRIVE
FORHINDRINGSBANE
KINECT
FORHINDRINGSBANE
KINECT
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
scenarie med persona
Maria, er cutter og reagere derfor indad. hun ender i bælte hvis hun skader sig selv eller er på
vej til det. Maria er afhængig af endorfinerne der bliver frigivet når hun skærer i sig selv.
Personalet prøver at give Maria nogle værktøjer til at imødekomme den indre smerte som
hun har for vane at få ud ved at skære. værktøjerne går i første omgang ud på at
imødekomme endorfin afhængigheden ved at lære hende nye ikke skadende metoder til at
få endorfinerne ud i kroppen. Det gælder hovedsageligt brugen af Lotusmåtter, varme og
kuldeskift der kan være effektive og som Maria også kan gøre når hun får det bedre og bliver
udskrevet.
SMERTETERAPI
FYSISK UDLADNING
Maria kan godt lide udfordrende spil og da personalet opdager dette begynder de også at
bruge udfordringrummet så Mari prøver at få fysisk aktivitet, som en sund kilde til endorfiner.
De meget stræbsomme aktiviteter for den indadvendte pige gør at hun får et øget behov for
at sidde stille og mærke sig selv og tænke på sine kat og sine venner. Derfor følger hun en dag
med en af hendes venner ind i sanse rummet, hvor hun nyder at sidde i en kugle stol i en krog
og se billeder af sine venner og familie.
På samme måde kan flere personaer have gavn af flere tilbud. Patienterne vil ligeledes have
varierende behov og være i forskellige tilstande gennem deres indlæggelsesforløb. Det er
derfor at vi mener at det vil være nødvendigt og gavnligt for alle med de forskellige dele af
den intensive skærm.
23
SNOEZELRUM
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011
SUNDHEDSINNOVATION SJÆLLAND
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm, november 2011
24
Konceptpræsentation til den Intensive Skærm • SIS • NOVEMBER 2011