SIDE 6 SKIVE FOLKEBLAD MANDAG 20. JUNI 2011 SPORT SPORT SKIVE FOLKEBLAD MANDAG 20. JUNI 2011 SIDE 7 Taekwondo: Nedergaard fik bronze i Østrig Af Ole Tang [email protected] Lokale Kim Nedergaard fra Skive Taekwondoklub deltog i weekenden ved Austria Open i Taekwondo teknik. Det blev til en flot tredjeplads og dermed bronzemedalje. Resultatet kom i hus efter en utrolig tæt og spændende finale hvor Tyskland, Serbien, Italien, Østrig og Danmark var repræsenteret. Det blev tyske Michael Bussman, der vandt senior 2 gruppen. Han er regerende verdensmester i disciplinen mixpar og var stærkt kørende i Østrig. Nummer to blev tyske Jens Birkholz til trods for at Nedergaard sluttede med samme pointscore. Det betød en fintælling af pointene og her gik sølvet desværre, med minimal margin, til Tyskland. Det er dog en tilfreds Kim Nedergaard der efter weekends strabadser kan se sig selv avancere til en andenplads på Europaranglisten. Målet er at slutte år 2011 helt på toppen. Der resterer nu to A-klasse turneringer, nemlig Ungarn Open i oktober og Portugal Open i november. Østrig var fantastisk flot og turneringen særdeles vel organiseret. - Jeg tænker helt sikkert at vende tilbage næste år ved samme tid og forhåbentlig vinde endnu en medalje til Danmark og til Skive Taekwondo Klub, siger han. Kim Nedergaard - mistede sølvet i en fintælling, men var glad og stolt over bronzemedaljen i Østrig. Privatfoto Cykling: Junior-DM favorit Brøchner skadet Stolthed i Skive Roklub efter Jysk Maraton: - Det blev et kanon-arrangement Af Ole Tang [email protected] Dagen derpå, søndag, var der stolthed i Skive Roklub. For første gang i adskillige år stod klubben som ar- rangør af et større tilbud i landsregi - og konklusionen var entydig: Det blev en kanonsucces. Skive-klubben arrangerede Jysk Maraton - et tilbud, som 13 hold a tre roere tog Løbsfakta Maraton roning for 2-åres inrigger robåde blev skudt i gang kl 21:00 fredag aften fra Skive Roklub, de tilmeldte bådhold havde alle valgt at starte fra kl 21 og fremefter med 5 minutters mellemrum. Det skulle vise sig at være en klog beslutning da vinden lagde sig fuldstændig med lidt måneskin af og til. Ruten gik fra Skive ud til Lyby Strand og Sundsøre og retur 2 gange i alt 78 km. Bådholdene gav efterfølgende positive meldingerne om ruten, natur-skønheden i det tidlige morgenlys og legesyge sæler, der gjorde dem selvskab op gennem fjorden. Alt klappede til stævnet: Vejret, ingen uheld i bådene, mellemtider fra kontrolpunkter på ruten, stemningen fredag aften og nat i Skive Roklub, hvor mange fulgte interesseret med i stillingen efter hver mellemtid. Tre bådklasser var tilmeldt stævnet, nemlig damehold, herrehold og Mixhold. Vinderen i Dameklassen blev båden fra Aalborg Dameroklub Vinderen i Herreklassen blev båden fra Roklubben ARA (Århus). Vinderen i Mix klassen blev en båd med besætning fra Københavns- og Amager Ro og Kajakklub i den imponerende tid 7 timer 16 minutter og 39 sekunder, denne båd var hermed også stævnets hurtigste. Hurtigste kvindebåd: 1. ADR 1. Aalborg Dameroklub - samlet tid: 8.56.37 2. Roklubben Ara - samlet tid: 9.00.22 Hurtigste herrebåd: 1. Ara Strokeboxers - Ara - samlet tid: 7.23.30 2. Århus 2 - Århus Roklub - samlet tid: 7.41.37 Mix: 1. KRARK - ARK&KR - samlet tid: 7.16.39 2. Baller af stål - Hadsund/Randers - 8.32.39 imod, og samtidigt deltog små 300 hygge-roere i lørdagens langdistance-tur. 350 festede Dagen sluttede med fest i Skive Bådebyggeris hal 3 - ca. 1000 kvm. med var blevet gulvbelagt og pyntet op med rekvisitter fra Hanstholm Havn - spilersejl hængt op under loftet musik fra bandet Popfilter, og mad af bedste kvalitet, så det blev en storslået fest med 350 deltagere - og hvor Skive Roklubs mangeårige formand, Bjarne Linneberg blev hædret med Skive Roklubs ærestegn - den første uddeling i mere end 15 år, fortæller formand Ulla Neve. - Det skal ses på baggrund af en hel ekstra-ordinær indasats, som Bjarne har leveret. Det var en stor aften - efter et par store rodage, siger Neve, der havde maraton-roerne i aktion hen over natten mellem fredag og lørdag i perfekt, vindstille vejr. Værre blev det for turroerne lørdag, hvor det dog trak ud, inden det varslede skybrud satte ind - men da det så kom sidst på eftermiddagen, så var det til gengæld alvor. - Roere er ikke pivede men de var godt nok våde, de, der kom hjem sidst på eftermiddagen, siger Neve, der dog kunne glæde sig over, at »alle kom hjem, og der var ingen uheld«. - Rent økonomisk havde vi håbet på, at arrangementet ville kunne gå i 0, og jeg tror også, at det vil lykkes i sidste ende - med hjælp fra gode sponsorer. Vi havde håbet på lidt flere deltagere, og det kunne have givet et plus - men vi er glade og stolte over den reklame, vi har givet egnen og selv har fået for indsatsen, der fik ros fra alle sider, siger Ulla Neve, der næste år sender stævnet til Karlebo. Ros fra forbundet At stævnet gik godt, bakkes op af bestyrelsesmedlem i roforbundets hovedbestyrelse, Michael Troelsen. - Et flot arrangement af Skive - og tilfredsstillende, at 35 af forbundets 146 klubber deltager. Det er vigtigt for os, at de klubber, der påtager sig den slags arrangementer også magter at løse opgaven, og det har Skive bevist, at de kunne. Det er kørt rigtigt flot, og det er dejligt for både os fra bestyrelsen og fra de deltagende klubber at komme til Skive og se de fine faciliteter, som rosporten har fået her lokalt, sagde Troelsen. Team Designa Køkken-Knudsgaard havde ikke heldet med sig, da der søndag blev kørt Post Cup og Bikebuster cup i Haderslev. Nr. Søby-holdet fik tilmed en skade til Nicolai Brøchner, som ellers er blandt favoritterne til næste uges junior-DM. Både junior- og U23-holdet var i aktion i dag med 142 kilometer i Bikebuster Cup til juniorerne og 192 kilometer for U23’erne i Post Cuppen. Holdleder, Henrik Sølvsten, fortæller, at det startede fint for Team Designa Køkken-Knudsgaard i Bikebuster Cuppen, men så indtraf uheldet. - Vi sad egentlig fint med, indtil et stort styrt splittede feltet. Nicolai Brøchner var desværre hårdt medtaget. Vi frygtede først, at det var åbent benbrud, men undersøgelser på hospitalet viste, at han heldigvis ikke havde brækket noget. - Vores resterende ryttere i løbet kom til at sidde i den bagerste gruppe og var slået lidt ud af det uheld, som vi havde tidligere. Den bageste gruppe kom aldrig op igen, og derfor fik vi heller ikke nogen placeringer i løbet, siger holdlederen, som tilføjer, at Brøchner er tvivlsom til DM. Mads Gregersen endte med at blive den bedst placerede rytter på holdet med en placering som nummer 21. U23-rytterne kunne sidde med feltet i Post Cuppen, hvor Glud & Marstrand-LRØ rytterne, Jimmi Sørensen og Thomas Vedel Kvist, kørte væk på sidste omgang og skulle afgøre løbet imellem sig. I hovedfeltets spurt kunne Team Designa Køkken-Knudsgaard rytterne ikke hente nogle topplaceringer med hjem, da holdet ikke råder over en sprinter. Bedste rytter blev Mathias Lisson med en 21.-plads. Holdet består dog af unge ryttere, som ikke har den store erfaring med at køre mod eliterytterne, der deltager i Post Cuppen. Derfor glæder Henrik Sølvsten sig over, at rytterne bliver stærkere og lærer noget af at deltage i løbene. - De bliver stærkere og stærke- re. Vi havde fire ryttere med feltet hjem i dag, og de viser klart, at deres niveau stiger. Efter at de første 50 kilometer foregik i moderat tempo, så blev der kørt hårdt cykelløb resten af løbet. Vi forsøger at få rytterne til at vise noget, og de bliver også bedre, mener Sølvsten. I næste uge afvikles DM i Nyborg. Torsdag er der enkeltstart for både juniorer og elite, mens linjeløbet køres søndag for begge klasser. tang Windsurfing: Ny generation synes på vej Mens elitesurferne for en gangs skyld havde en weekend uden stævne, deltog seks friske juniorer fra Skive Windsurfingklub lørdag i anden afdeling af den såkaldte Young Gun Cup, som Dansk Brætsejler Organisation sommeren igennem arrangerer for surfsportens mindre øvede talenter. Stævnet foregik i Kolding, og man nåede at afvikle tre sejladser inden en regnbyge stoppede vinden, og festlighederne fortsatte med leg i kajak og med grill på stranden. Young Gun stævnerne afvikles på korte, overskuelige baner, og den arrangerende klub gør ekstra meget ud af at vejlede og hjælpe de unge surfere, som aldersmæssigt ligger fra 9-15 år. De 25 deltagere i Kolding blev inddelt i klasser baseret på sejlstørrelser, hvor de mindst øvede valgte de mindste sejl. Bedste Skive-surfer i klassen for de store sejl blev Nicklas Borgen på en samlet tredjeplads med klubkammeraterne Jan Dyrholm Madsen, Sissel Dahl Pedersen og Malthe Mejdal Nielsen lige efter. Nicklas Borgen er 13 år og for nylig flyttet fra Hørsholm til Skive for netop at være tættere på sin sport, og han nyder at kunne cykle fra skolen i Resen og ned til Marienlyst Strand og kammeraterne i surfklubben. I klassen for de mindre sejl blev Nicklas Lillelund nummer fire og Mads Jønsson nummer fem. 10-årige Nicklas Lillelund kører hver uge fra Djursland til Skive for at følge klubtræningen, mens Mads Jønsson med bopæl i Viborg slipper med lidt kortere afstand. Surftræner Torben Kornum glæder sig over aktiviteten blandt de yngste surfere: - Det er meget positivt, at de unge talenter kommer rundt i landet og suger erfaring til sig. De bliver for det første dygtigere surfere af det, men lige så vigtigt er venskaberne med surfere fra andre klubber, som er med til at styrke de unge mennesker og holde dem engageret i sporten, siger han. - Vi har heldigvis et godt team af forældre, som bakker op om såvel den daglige træning som weekendens aktiviteter, og To unge Skive-surfere på surfbræt i en pause mellem sejladserne i Kolding. Nicklas Borgen (til venstre) er tilflytter fra Hørsholm, og Nicklas Lillelund kører hver uge fra Djursland for at træne med kammeraterne i Skive. Privatfoto det er nødvendigt i en sport som windsurfing, hvor de unge er afhængige af blandt andet transporten. Det er også sin sag for forældrene at bruge en lørdag på en strand i silende regnvejr, men vi hører kun positive meldinger fra alle sider. - Resultaterne i Kolding er ikke vigtige nu, hvor det primært gælder om at samle erfaring. Men jeg tør godt spå, at vi i Skive har en ny generation på vej til at overtage førstepladserne i juniorklasserne, når profiler som Sebastian Kornum og Christian Justesen rykker op i seniorrækkerne, lover Torben Kornum. blau
© Copyright 2024