Nr 1, 3 februar 2015

Skovbo Golfklub – Ungdomsafdelingen
2. februar 2015
Nyhedsbrev 01/2015
Status på ungdomsudvalget
Efter i en årrække at have været delt, er ungdoms- og eliteudvalgene nu igen lagt sammen som ét udvalg. Som
sådan har det ingen konsekvenser for ungdomsafdelingen, da de 2 udvalg har separate budgetter, og bortset
fra et par delte roller, har de også hver sin organisation.
Der er i vinterperioden arbejdet på at beskrive det nye elite-setup, hvilket blev sat i gang onsdag d. 11. januar,
hvor elitens vintertræning startede i Harekær. Det nye elite-setup minder i flere henseender om ungdommens,
da struktur for sæsonprogram og Krav/Forventninger/Tilbud i en tilpasset form nu også er implementeret der.
Derudover vil vi selvfølgelig benytte os af de synergier, der bliver mulighed for.
Michael Samsing forlod ungdomsafdelingen i 2014, men har sagt ja til at påtage sig rollen som holdkaptajn for
elitens 3. hold. Samme hold fungerer også som udviklingshold for vores elite-juniorer, og de er nu sikret en
ordentlig integration i voksen-regi.
I den forbindelse skal det nævnes, at Mathias Ramsvig og Lasse Høyer pr. 1. januar er en del af elitens 3. hold,
og fra sæsonstart på græs starter vi ligeledes en intro-proces for Magnus Kjærsgaard og Thomas Jensen. De vil
i første omgang skulle spille elitematcher, og af den vej stille og roligt blive introduceret til det voksenmiljø,
der er dominerende i eliten.
Udvalget måtte også sige farvel til Michael Bomark i 2014, så vi står pt og søger 2-3 ekstra frivillige til udvalget.
Henrik Pedersen (Jonas’ far) har allerede sagt ja til at indgå i udvalget som ansvarlig for ungdommens
hjemmeside, så STORT velkommen til Henrik herfra ☺
Vi søger konkret personer, som vil involvere sig i den fysiske træning om mandagen, TESGK-træningen om
torsdagen, og endelig en person der vil involvere sig i den grundlæggende regelundervisning. Er det noget der
lyder interessant, så skal i være mere end velkomne til at kontakte mig for en nærmere snak.
Børneattester
Samtlige voksne og unge over 16, og som er involveret i klubbens ungdomstræning, har afleveret en
børneattest, som garanti for at vedkommende ikke har forhold, der kan stille tvivl om vedkommendes rolle.
Budget 2015
Vores budget er beskåret en anelse i forhold til sidste år, og vi er samtidig blevet en del flere spillere i
ungdomsafdelingen. Umiddelbart hænger de to faktorer ikke så godt sammen, men jeg er overbevist om, at vi
kommer igennem 2015 uden at det får mærkbar indflydelse på aktivitetsniveauet.
Sidste år var vi som bekendt så heldige at modtage en pæn sum penge fra SparNord Fonden. Midlerne er
øremærket vores fysiske træning, og vi har benyttet vinterpausen til at tænke tanker omkring den bedst
www.skovbojuniorgolf.dk - Skovbo Golfklub – Dalbyvej 50 - 4140 Borup – Tlf. 7020 0282 – www.skovbogolfklub.dk
mulige udnyttelse af pengene. Resultatet er blevet, at vi nu har påbegyndt projekt ”Skovbo Crossfit Track”,
som går ud på at etablere et træningsområde i skoven mellem hul 10 og 18.
Opstillingen af træningselementerne er ikke særlig kompliceret, og vi satser 100% på at i forældre har
mulighed for at hjælpe til med det rent praktiske.
Sæt derfor kryds i kalenderen til arbejdsdag lørdag d. 28. marts, og i vil snarest modtage yderligere
information om dagen og opgaverne.
2014 sluttede med at vi blev udnævnt til DGU’s Short Game klub 2014, og ud over æren har vi modtaget kr.
8.000,- som nu står på en talentudviklingskonto, som kan benyttes til ekstraordinære aktiviteter. Pengene har i
øvrigt selskab af de penge vi modtog fra Café’en efter efterårets Cafématch.
DGU Udviklingsklub
Vores år som udviklingsklub for DGU er nu officielt ovre.
I december havde jeg møde med DGU, og alle vores resultater og viden fra kortspils-træning og
ungdomsarbejdet generelt er noteret, og vil blive brugt flittigt i den videre udvikling af ungdomsgolf i
Danmark.
Jeg kunne i samme forbindelse præsentere, at vores aktive juniorer som startede 2014 med hcp. mellem 0-36,
i gennemsnit har forbedret deres handicap med 63,03% i 2014. Tager vi gruppen fra hcp. 37-54 med, ligger
gennemsnittet på 31,95%, og det er også derfor vi i år vil have et øget fokus på denne gruppe, samt de spillere
der endnu ikke har banetilladelse. Det er selvfølgelig muligt at flere bare vil være hyggespillere, og det skal de
bestemt have lov til. Vi skal bare være enige om hvilket niveau vi skal sigte efter, så indsatsen i træningen kan
tilpasses derefter.
Kurser
DGU har fra 2015 valgt at nedlægge de velkendte Talentkurser, og har i stedet oprettet 5 regionale
talentcentre. Konceptet bag disse centre er, at man nu skal følge spillerne over et år mod tidligere blot en
weekend, og det er nu henvendt til spillere med et relativt højt niveau.
DGU har valgt at lægge stor vægt på fysisk træning, taktisk træning, mental træning og Short Game. Hmmm –
Det lyder jo ganske bekendt ☺
Det er selvfølgelig en fordel, at man som spiller nu følges over et længere forløb, og da landstrænerne for
juniorerne også er med inde over centrene, er der ingen tvivl om, at niveauet i undervisningen bliver højt.
Vi er af den overbevisning, at befinder man sig i et udviklende talentmiljø, omgivet af dygtige – og gerne
dygtigere – spillere, så er det svært at holde sin egen udvikling tilbage. Vi har derfor sendt 9 af de bedste
juniorer på DGU’s Talentcentre, 6 spillere skal træne i Sorø og 3 spillere skal træne i Hillerød.
Hvor Talentcentrene er gode for de bedre/bedste juniorer, så efterlader de nu et hul for de juniorer, som
tidligere havde stor glæde af at deltage på Talentkursus 1 og 2. Vi har derfor besluttet at udbyde dele af
www.skovbojuniorgolf.dk - Skovbo Golfklub – Dalbyvej 50 - 4140 Borup – Tlf. 7020 0282 – www.skovbogolfklub.dk
TESGK-træningen til eksterne juniorer, som gerne vil udvikle deres golfspil i vores gode sociale og sportslige
rammer.
Vi havde 6 forældre/ungdomsspillere på første del (praktik) af Juniortræneruddannelse i efteråret, og det er
planen, at anden og sidste del (teori) kommer på plads i løbet af marts.
Træning 2015
Programmet for 2015 kommer til at blive en kopi af 2014 med enkelte justeringer baseret på erfaringerne fra
sidste år.
Indendørstræningen i Harekær er påbegyndt, og især puslingene glimrer med næsten 100% fremmøde. Der er
i alt planlagt 6 søndage med træning indendørs, hvor de 3 første nu er vel overståede. Træningen ligger stille i
februar gr. Fastelavn og vinterferie, og så ses vi igen d. 1., 8. og 15. marts.
Opstarts-camp afvikles sidste weekend i marts, hvis og såfremt greenkeeperne og vejrguderne tillader det.
Som vi talte om i efteråret, er det nu arrangeret at de 15 bedste juniorer får foretaget en fysisk screening her i
vinterperioden. Hver spiller ender med at få udleveret et individuelt træningsprogram, som vil være med til at
optimere deres fysiske formåen, så den tekniske træning kan udføres så optimalt som muligt.
Helt generelt kommer vi til at have et større fokus på fysisk træning. Hvis den enkelte spiller har en fysisk
begrænsning, så begrænses den tekniske indlæring, og forkert teknik vil uden tvivl føre til øget slid og større
risici for skader.
Det nye Crossfit Track i skoven bliver en vigtig brik i denne forbindelse, og den fysiske træning om mandagen
efter Short Game gøres som udgangspunkt obligatorisk for spillere i niveau 1/2/3.
7 spillere har trænet crossfit siden efterårsferien, og 9 spillere er netop startet på 10 gange yoga frem til
slutningen af marts.
De ungdomsspillere der nu optages i elite-regi skal ikke længere deltage i træningen om tirsdagene. De er
velkomne til at kigge forbi, men vi vurderer, at det bliver for meget med træning ugens første 4 dage og
diverse matcher oveni.
Holdene om tirsdagen vil igen blive opdelt som i efteråret, med et rent pigehold, et junior-udviklingshold og 2
aldersopdelte hold. Der vil som tidligere nævnt være et øget fokus på spillere omkring hcp. 54/uden
banetilladelse, og det er tanken at give disse spillere mere tid til træning de tirsdage spillerne fra
udviklingsholdet er afsted på talentcentrene.
TESGK-træningen om torsdagen fortsætter med udgangspunkt i at al træning har et formål og baseres på
følgende proces:
-
Målsætning -> Træning -> Turnering -> Evaluering -> Målsætning…
www.skovbojuniorgolf.dk - Skovbo Golfklub – Dalbyvej 50 - 4140 Borup – Tlf. 7020 0282 – www.skovbogolfklub.dk
Cyclus’en bygger spillerne op til at præstere, og selvom forbedring af handicappet er en vigtig gulerod, er det
vigtigt at have fokus på ovenstående, samt det gældende regelsæt for handicapregulering.
Puslingetræningen får i 2015 også et øget fokus, og det er desuden lykkedes at overføre en del trænertimer
hertil. Det udmønter sig konkret i, at Søren Telling i 2015 varetager træningen 17 lørdage (mod 11 i 2014), og
at også puslingene vil opleve et øget fokus på fysik. Her vil det dog primært komme til udtryk i fleksibilitets-,
rotations- og balanceøvelser – og nok også lidt armbøjninger. En håndfuld juniorer vil ligeledes være til stede
som assistenter, når de ellers har turneringsfri.
Short Game
Som bekendt sluttede året med at DGU udnævnte os til årets Short Game Klub 2014. DGU sendte en
pressemeddelelse på nettet via Golf.dk, og vi fik selv skrevet et par pæne ord, som næsten alle lokalaviser
valgte at bringe.
Jeg ved DGU bruger rigtig meget energi på at lokke andre klubber til at tage kampen op mod os. Lad dem
endelig gøre det, og lad os forsvare titlen som Årets Short Game klub med manér ☺
Birger Lerskov Jensen og Thomas Høyer er tovholdere på Short Game i 2015, og de vil desuden sørge for at
spillerne med passende mellemrum holdes opdateret med statistik for deres spillede runder.
Turneringer
Meget ”same procedure as last year”, som samlet set nok var et af de mest succesrige i klubbens ungdomshistorie.
Det bliver for omfattende at nævne alle succeshistorierne, men nedenstående er bestemt værd at nævne
endnu en gang:
-
I Juniorholdturneringen vidner U16-C ”2” landsfinalen over Norddjurs
Skovbo GK udnævnes som årets DGU Short Game Klub 2014
Lasse Høyer præsterer årets 3 bedste scores blandt samtlige spillede Short Game-runder i Danmark
Femkløver-pokalen kom suverænt i hus (Især på baggrund af puslingenes fantastiske indsats)
Ved samtlige Kreds- og JDT-turneringer var der Skovbo ungdomsspillere på podiet
4 spillere deltager i U12-16 DM (Natacha Høst vinder bronze)
For 2015 gælder det, at spillere i niveau 1/2/3 får tilsendt målsætningsskemaer, og at disse skal returneres i
udfyldt stand ved sæsonopstart d. 28. marts. Det er planlagt at opfølgningen på disse vil finde sted sammen
med feed-back på short game scores, hvilket vil ske 2 gange i foråret og 2 gange i efteråret.
Turneringsprogrammet for 2015 ser på nuværende tidspunkt ud som følger:
JDT
(hcp. 0-26,4)
18. april
16. maj
20. juni
5. sept.
Solrød GK
Maribo Sø
Møn GK
Kalundborg GK
www.skovbojuniorgolf.dk - Skovbo Golfklub – Dalbyvej 50 - 4140 Borup – Tlf. 7020 0282 – www.skovbogolfklub.dk
Kreds
(hcp. 26,5-54)
18. april
16. maj
20. juni
5. sept.
Køge GK
Harekær GK
Skovbo GK
Ledreborg GK
Femkløver
(for alle spillere)
10. maj
7. juni
29. august
13. sept.
Køge GK
Næstved GK
Rønnede GK
Skovbo GK
Turneringer i klubben
Junior Cup U13-19
(hcp. 0-36)
3. maj
Vær opmærksom på Landsdelsfinaler d. 21. juni
(CGC eller Storstrømmen)
Short Game Test (alle)
Mandage
Short Game Challenge (alle) 22. juni
Par-3 bane
Elitematcher (elite-juniorer) 11. april
17. maj
14. juni
2. august
3. oktober
KM slagspil (elite-juniorer)
19-20. september
Andre relevante datoer
Sæsonopstart - Ungdom
- Puslinge
- Juniorer
- Junior-elite
- Ungseniorer
28. marts
28-29. marts
28-29. marts
28-29. marts
Program følger
Program følger
Program følger (sammen med vokseneliten)
Program følger (ungdom/voksenelite efter niveau)
Arbejdsdag – Forældre
28. marts
Program følger
Short Game Landsdelsfinale 7. august
Skovbo GK
DM U12-16
29-30. august Skanderborg GK
Aon Girls Only Tour
9. Maj
13. juni
8. august
12. Sept.
Sæsonafslutning - Ungdom 4. oktober
Odense GK
Hillerød GK
Horsens GK
Køge GK
Skovbo GK
www.skovbojuniorgolf.dk - Skovbo Golfklub – Dalbyvej 50 - 4140 Borup – Tlf. 7020 0282 – www.skovbogolfklub.dk
Camps
DGU har nedlagt deres Drenge- og PigeCamps, og håber i stedet at klubberne lokalt vil tage over. Vi er pt. ved
at undersøge alternativer, og nærmere info følger.
SommerCamp for klubbens egne spillere planlægges til 7-9. august. Sidste års camp var som bekendt en
kæmpe succes, og heldigvis er Thomas og Birger igen klar til at stress-teste vores friske juniorer. Jeg ved de
allerede er i gang med at udtænke skumle planer – Det bliver med garanti ikke kedeligt ☺
Ikke mere i denne omgang – Fortsat god vinter til jer alle, vi ses i Harekær til træning igen i marts ☺
Venlig hilsen
Jesper Wedersøe
Ungdoms- & Eliteformand
Skovbo Golfklub
www.skovbojuniorgolf.dk - Skovbo Golfklub – Dalbyvej 50 - 4140 Borup – Tlf. 7020 0282 – www.skovbogolfklub.dk