Navn Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica Kendetegn

Navn
Bøg
Dansk:
Latin: Fagus sylvatica
Kendetegn
De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle
træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3kantede nødder sidder i en hård skål som har stive hår på
ydersiden. Nødderne kaldes bog.
Voksested
Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig
< Hun ----- Han >
Anvendelse
Møbler generelt men især til bordplader samt til gulve. Bøg er også
rigtig godt som brænde. I gamle dage brugte man også bøg til at
lave træsko af. Bøg er også blevet brugt meget til jernbanesveller.
Næste gang du spiser en is så kig på ispinden - den er nemlig af
bøgetræ. Bøg er godt til ispinde fordi det ikke splintrer så let og så
smager det ikke af noget.
Historie
Mus kan vældigt godt lide bog. Om efteråret gemmer musene dem
i små depoter, som de så kan spise når det bliver vinter.
Brændværdi
680 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Bøg er et oprindeligt dansk skovtræ
Højde
<40 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Eg
Dansk:
Latin: Quercus
Kendetegn
Barken på unge egetræer er glat. Gamle egetræer har en grov
skorpebark med dybe furer. På mange egetræer vokser der på
stammen en masse små kviste frem i bundter. De kaldes vanris.
Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Egens frugter hedder
agern. Det er brune nødder. Agernet sidder i en lille skål.
Voksested
Eg trives bedst på en jordbund med meget ler.
Anvendelse
Møbler og gulve samt steder hvor der er brug for slidstærkt træ f.eks. i dørtrin. Eg kan bedre end så mange andre træer tåle at stå i
vand. Derfor bliver det også brugt til bundgarnspæle. Tidligere blev
eg i stort omfang brugt til at bygge skibe og huse med.
Historie
Der er to almindelige arter i Danmark. Stilk-eg og Vinter-eg. Stilkeg bruges oftest af skovbrugere. Egen kan blive meget gammel.
„Kongeegen“ er ca. 1500 år gammel. Om efteråret samler mus
depoter af agern, som de spiser når det bliver vinter.
Brændværdi
650 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
< Han ----- Hun >
Herkomst
Eg er et oprindeligt dansk skovtræ
Højde
<35 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Rød-el
Dansk:
Latin: Alnus glutinósa
Kendetegn
Barken er glat, blank og grønbrun på unge træer. Og grå, grov og
skorpet på gamle træer. Bladene er runde og glatte med en fint
takket kant. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på
undersiden og tit lidt klæbrige. Bladene er grønne, når de falder af
om efteråret – det er helt specielt for rød-el. Koglerne er små og
runde. Vedet har en kraftig orange farve.
< Hun ----- Han >
Voksested
Rød-el vokser bedst på fugtige og næringsrige steder. Elletræer er
de eneste danske træer, som kan tåle at stå med rødderne i vand
hele året.
Anvendelse
Træskærearbejder og andre mindre trægenstande samt brænde til
røgning. Træet fra Rød-ellen har også været meget brugt til træsko,
fordi det isolerer godt, er let og kan holde vand ude. Træet bliver
helt rødt når der kommer luft til. Snit et hjerte af en gren og giv det
en du har kær.
Historie
Rød-el vokser meget hurtigt, når træet er ungt. Derfor bruger man
det ofte som hjælpetræ i skovbruget. Hvis man skal plante et
område til med små træer, sætter man rød-el ind imellem. Rød-el
gror hurtigt op og giver læ for de andre træer. Da det samtidig er et
lystræ, skygger det ikke for kraftigt.På denne måde er træet også
blevet brugt her i cirklen af træer rundt om pladsen.
Brændværdi
490 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Rød-el er et oprindeligt dansk skovtræ
Højde
<25 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Ask
Dansk:
Latin: Fraxinus excélsior
Kendetegn
Asken har en rank, lysegrå stamme med et let gulligt skær. Grenene
danner tilsammen en hvælvet krone. På unge træer er barken glat,
mens ældre træer får skorpebark med tætte dybe revner. Et
askeblad er sat sammen af mange små blade. Dem kalder man
småblade. Småbladene er lancet-formede og savtakkede. De sidder
to og to overfor hinanden på en stilk. I spidsen af stilken sidder også
et blad. Ask er let at kende om vinteren. Dens knopper er store og
sorte. De sidder lige over for hinanden på grenen.Knopperne for
enden af skudene ligner små hjorteklove.Askens blade springer ret
sent ud - først omkring den 1. juni. Da er de fleste andre træer og
buske sprunget ud. Askens frugter er små aflange nødder med en
vinge på. De sidder i klaser.
Voksested
Asken er et lystræ. Den kræver meget lys for at vokse rigtig godt.
Den trives bedst på en fugtig og næringsrig muldbund.
Knopper
Anvendelse
Særdeles godt til skafter til redskaber fordi det er stærkt og
samtidig elastisk, men bruges også til møbler, gulve og til nogle
sportsredskaber. Ask kan i nogen grad brænde også selv om det er
friskt.
Historie
Askens nødder er gode til at flyve med vinden - derfor kan den
sprede sig meget langt omkring. Skud og knopper af aks er en
lækkerbisken – specielt for rådyr. I gamle dage brugte bøndeerne
blade og grene som vinterfoder til deres dyr.
Brændværdi
650 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Ask er et oprindeligt dansk skovtræ
Højde
<40 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Røn
Dansk:
Latin: Sorbus aucupária
Kendetegn
Rønnen er et lille træ. Barken er grå, glat og blank. Et rønneblad er
sat sammen af mange små blade. Dem kalder man småblade.
Småbladene er savtakkede. De sidder to og to overfor hinanden på
en stilk. I spidsen af stilken sidder også et blad. Rønneblomster er
små og hvide. De sidder i store hvide halvskærme. De dufter lidt
mærkeligt og sødt. Rønnens frugter er røde og bær-agtige
(kernefrugter).
Voksested
Røn kræver meget lys, men stiller ingen særlige krav til jordbunden.
Anvendelse
Træskærearbejder. Holdes træet tørt er det meget slidstærkt og
hårdt. I gamle dage brugte man rønnetræ til tandhjulene i
vindmøller. I dag anvendes denne egenskab i tommestokke og
linealer.
Historie
Rønnebær indeholder mere C-vitamin end citroner. Bærrene er
vigtig føde for mange fugle og dyr i løbet af efteråret og vinteren.
Frøene inde i bærrene kan tåle at blive spist og vandre hele vejen
igennem tarmkanalen på en fugl uden at tage skade. På den måde
kan frøene blive spredt langt omkring med fugleklatter. Derfor kan
du af og til se rønnetræer spire de mærkeligste steder. F.eks. på
hustage og højt oppe i en grenkløft på et stort træ.
Brændværdi
600 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Røn har sandsynligvis vokset i Danmark lige så længe, der har været
træer (siden sidste istid).
Højde
<15 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Ahorn (Ær)
Dansk:
Latin: Acer pseudoplatanus
Kendetegn
Ahorn kan blive omkring 30 meter høj. Træet har en bred og
hvælvet krone. Barken er glat og gråbrun. På ældre træer skaller
barken af i store flager.
Bladene er 5-lappede. De minder lidt om en håndflade med
fingrene, som spidser. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden
er blegere. Bladene sidder på lange røde stilke overfor hinanden.
Ahorns blade ligner bladene fra løn, men takkerne er ikke så spidse,
og de indeholder ikke mælkesaft. Den letteste måde at kende
forskel er at finde et blad fra hvert træ og sammenligne dem.
Voksested
Ahorn er et skyggetræ. Træet kan klare sig uden særlig meget lys.
Og det skygger selv så effektivt, at urter og buske og andre træer
har svært ved at vokse nedenunder det. Ahorns blade danner en
bladmosaik. Det betyder, at bladene fordeler sig jævnt mellem
hinanden, så hvert blad optager lyset så effektivt som muligt.
Anvendelse
Møbler, gulve og skæres til finer. Fordi ahorn har et meget lille svind
når det tørres bruges det også til bl.a. musikinstrumenter, som ikke
kan tåle at træet giver sig. Ahornenes frugter har form som vinger
fordi de skal spredes med vinden - prøv at kaste dem op i luften - så
daler de ned lige som en helikoptervinge.
Historie
Ahorn kan vokse op til to meter om året som ungt træ. Ahorn også
bliver kaldt ær. Ær er det gamle danske navn. Ahorn er tysk, men vi
bruger det her, fordi det er det mest kendte. Man kan tappe sukker
fra ahorn om foråret (Se Skoven-i-skolen.dk).
Brændværdi
590 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Ahorn blev indført fra Tyskland omkring 1760
Højde
<30 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Vortebirk
Dansk:
Latin: Betula pendula
Kendetegn
Der er to forskellige arter af birk i Danmark – dunbirk og vortebirk.
Grundlæggende ligner de hinanden ret meget.
De bliver begge mellem 25 og 30 meter høje. Deres bark er hvid
og skaller af i tynde flager, når træerne bliver ældre. En gammel birk
kan blive cirka ½ meter i diameter, hvis du måler den i brysthøjde.
Vortebirk har lange tynde grene der hænger ned. Du kan kende
vortebirk på, at de tynde kviste er rødlige og fulde af gråhvide
vorter, som man kalder harpiksvorter. Vortebirks blade er lidt
spidsere end dunbirks, men ligner ellers meget. Begge birketræer
springer ud i slutningen af april. De bittesmå nye blade kalder man
museører. I oktober og november bliver bladene gule og falder af.
Voksested
Vortebirk vokser godt på sandet og tør bund – men kan heller ikke
tåle vind. Man kalder derfor vortebirk for „sandbirken“.
Anvendelse
Møbler, krydsfiner - men langt de fleste af os kender det som
brændestykker og grenene til fastelavnsriset. Tidligere har man også
brugt grenene til at lave koste af, og barken skrev man på, før papir
blev almindeligt. Nogle birketræer ser ud som om der er enormt
mange fuglereder i træet. Det er nu ikke fuglereder men en svamp,
som får træet til at danne en masse grene nærmest oven i hinanden.
Fænomenet kaldes „heksekoste“ og rammer kun Dun-birken.
Brændværdi
610 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Hun & Han >
Både vortebirk og dunbirk indvandrede til Danmark i slutningen af
sidste istid – cirka 12.000 år f. Kr. og dominerede landet i de næste
årtusinder sammen med ene og senere fyr, indtil hassel indvandrede
omkring 8300 f. Kr. og overtog skovene, ved at skygge lystræerne
(birk og fyr) bort.
Højde
Højde: op til 25 – 30 m
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Ene
Dansk:
Latin: Juniperus communis
Kendetegn
Ene er en mellemstor busk der vokser på sandede bakker, på heder
og som undervækst i lyse egeskove. Enebærbusken kan både vokse
opad til et lille træ med stamme og krone - eller danne lave,
krybende buske, der forgrener sig mange gange. Enes nåle virker
grågrønne, men kigger du nærmere efter vil du se at oversiden er
grøn og undersiden har en bred hvid stribe. Nålene er cirka 1 cm
lange og sylespidse. De sidder tre og tre sammen i en krans rundt
om kvisten - og de stikker som bare pokker.
< Han ----- Hun >
Voksested
Ene kan vokse næsten overalt. Træet kan klare sig med lidt næring,
det kan tåle vind og frost, græssende dyr spiser ikke af det - og det
kan vokse på næsten alle typer af jordbund. Det eneste krav ene
stiller er lys - og træet bliver let skygget bort af andre træer. Derfor
er det henvist til at vokse hvor ingen andre træer vil vokse - ofte på
sandet jord, hos græssende kvæg osv.
Anvendelse
Træskærearbejder og andre mindre trægenstande samt brænde til
røgning. Enebær bruges som krydderi og er med til at give gin sin
karakteristiske smag. Enebærtræ og nålene brænder meget let
både friskt og tørt.
Historie
I gamle dage sagde man: Hellere være ugift end at være bundet til
en enebærbusk“ - hvad mon de mente med det? Enebærbusken
stikker så meget, at køerne ikke gider at æde dens grene og nåle.
Nogen gange kan du se et egetræ vokse midt i en enebærbusk.
Enebærbusken beskytter det lille træ mod de sultne køer, med sine
stikkende nåle. Når egetræet vokser sig stort, vil det skygge
enebærbusken bort.
Brændværdi
460 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
I Danmark har vi kun tre nåletræer, der selv er vandret ind i landet.
Det ene er skovfyr, det andet er taks - og det tredie er ene. Ene
kom sandsynligvis hertil under sidste istid, for cirka 13.000 år siden.
Højde
Højde: 8 - 10 meter. Op til 12 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Hassel
Dansk:
Latin: Corylus Avellana
Kendetegn
Hassel er ofte mere en høj grenet busk end et træ, med brun eller
grå og glat bark. Bladene er små og runde til- hjerteformede med
bløde hår. Nødderne modner i sensommeren/efteråret velbekomme.
Voksested
Hassel kan bedst lide næringsrig og ikke for fugtig bund.
< Hun ----- Han >
Anvendelse
I dag bruger vi stort set kun frugterne - hasselnødden. Hassel er
meget smidigt og tidligere brugte man hassel til meget forskelligt:
Gærder og hegn, tøndebånd, fiskestænger, ruser og meget mere.
Barken har man brugt til at farve med - den giver en mørkebrun
farve.
Historie
Hassel findes ofte som busk i nærheden af bebygelse, haver og
lignende. Plantes ikke i skoven for at producere råtræ, men oftes
for at give varaition og nødder.
Brændværdi
550 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Hassel findes vildvoksende i Europa og Lilleasien.
Højde
3-5 meter høj
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Seljepil
Dansk:
Latin: Salix
Kendetegn
Pil findes i mange forskellige former, fra mindre runde blade til lange
lancetformede blade. Nogle med gullig bark, andre med grållig
Anvendelse
Kassetræ og fletarbejder. Rigtige criketbats laves af en særlig pil. I
gamle dage tyggede man på pilegrene af Selje-pil når man havde
ondt - og det var ikke helt ved siden af. Selje-pil indeholder nemlig
salicin, som man udvinder salicylsyre af. Salicylsyre bruges f.eks. i
hovedpinepiller.
Frugtkapsel
Historie
Pil er en stor træartslægt. Faktisk findes der i nordeuropa over 300
forskellige arter. Fælles for dem alle på nær hængepil, er at de er
opdelt i han- og huntræer. Normalt har et træs blomster han- og
hundele, men for pil findes oftest enten han- eller huntræer. For at
kunne sætte frø skal der altså være et træ af modsatte køn i
nærheden, hvor bier, sommerfugle mv kan transportere pollen og
bestøve blomsterne. Skørpil har bredt sig selv langs mange floder
rundt i verden ved at så kviste let brækker af i vinden, driver med
strømmen og slår rod hvor de rammer breden igen.
Brændværdi
520 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Indført i DK fra øvrige Europa og Asien
Højde
<30 meter
< Han ----- Hun v
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Fuglekirsebær
Dansk:
Latin: Prunus avium (fuglekirsebær)
Kendetegn
Kirsebærtræer har striber på tværs i barken. Bladende er
lancetformede med små savtakker i randen.
Voksested
Trives på næringsrige, lerede og ikke for fugtige jorde.
Anvendelse
Møbler, finer og træskærerarbejder på grund at sit smukke
udseende. Mange steder i verden anses et blomstrende
Kirsebærtræ som noget af det smukkeste.
Historie
Kirsebær er længe kendt herhjemme som dejlig spise. Finder man
modne kirsebær i naturen der smager sødt er det fuglekirsebær,
smager de bittert er det sur-kirsebær.
Brændværdi
570 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Indført som frugtræ, men vokser efterhånden også vildt herhjemme
og i resten af Europa.
Højde
<20 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Hestekastanje
Dansk:
Latin: Aesculus hippocastanum
Kendetegn
Hestekastanien er karakteristisk med de store 5-fligede og grove
blade. Barken er brunlig og afskaller i store skæl og flager.
Voksested
Anvendelse
Brænde og i mindre grad til møbler og træskærerarbejder.
Kastanjerne bruges ofte til at lave kastanje-dyr med, men vidste du
at hvis du knuser kastanjerne til en tyk grød har du faktisk lavet din
egen sæbe.
Historie
Hestekastanje plantes i skovene for variationens skyld, og ikke for at
producere råtræ. Dådyr kan også vældig godt lide kastanjer.
Hestekastagner er ikke egnede til at spise, det er derimod den ægte
kastanje, som kan kendes på at bladene ligner en stor savtakket
fuglefjer.
Brændværdi
510 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Højde
<25 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Douglas
Dansk:
Latin: Pseudostuga menziesii
Kendetegn
På unge træer er barken grålig, glat med små harpiksblærer. På
store træer sprækker barken så man kan se den orangefarede
underbark. Koglerne har små tjavser stikkende ud. Med lidt god vilje
kan man se at det ligner bagkroppe fra små mus med haler og
bagben. Douglas har en rødlig kerne man kan se når træet er skåret
op.
Voksested
Grusede kuperede morænejorde. Stortrived derfor på Sletten
< Han ----- Hun >
Anvendelse
Et af de mest vigtige træer til tømmer i verden. Konstruktionstræ til
inden- og udendørs brug. Prøv at nulre nogle nåle mellem fingrene det dufter af citrusfrugter.
Historie
Douglas er en nåletræart der er indført fra Amerika. Den er nu
meget populær i danske skove, da den trives under de rigtige
vækstforhold og er mere værdifuld end de andre nåletræarter.
Brændværdi
470 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Højde
<45 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Lærk
Dansk:
Latin: Larix
Kendetegn
Lærk er et nåletræ der smidder nålene om vinteren. Nålene sidder i
små buketter med mange i hver. Træernes bark kan vræe en smugle
gullig i barken. Lærk hører ligesom douglas og skovfyr til de
rødkernede træarter.
Anvendelse
Pæle og master. Rigtig gode og lige stammer bruges som
skibsmaster. Kernetræet bruges til skibe og andre steder hvor
modstandsdygtighed mod råd og insekter er vigtigt. Kernetræet er
modstandsdygtigt fordi det er fyldt med harpiks, hvilket desværre
også gør det meget dårligt til brænde.
Historie
Europæisk lærk kan blive angrebet af en svamp der øddelægger
dem. Så man indførte japansk lærk. Japansk lærk er dog ikke sp rank
og god til råtræproduktion. Derfor har man krydset dem til
hybridlærk, som er den mest anvendte efterhånden.
Brændværdi
550 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Indført fra Japan og Syderuropa
Højde
<35 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Skovfyr
Dansk:
Latin: Pinus sylvestris
Kendetegn
Skovfyr kendes på barken der er grå forneden og rødlig i toppen.
Nålene sidder sammen to og to.
Anvendelse
Møbler, gulve, bygningstømmer, spånplader, finer samt meget
andet. Koglerne åbner sig når der er tørt og lukker når der er fugtigt
- nu har du en mini-luftfugtighedsmåler.
Historie
På Læsø findes nogle skovfyr der ikke er indført, men har vokset
naturligt i DK, altså een af Danmarks oprindelige træarter.
Brændværdi
490 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
På Læsø findes nogle skovfyr der ikke er indført, men har vokset
naturligt i DK.
Højde
<30 meter
Hun
Han
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff
Navn
Rødgran
Dansk:
Latin: Picea abies
Kendetegn
Grålig og med god vilje rødbrun bark på de mindre grene.
Voksested
Trives bedst på kolde, næringsfattige lokaliteter.
Anvendelse
Bygningstømmer, møbler, gulve, papir og meget andet - og ja så
bruges det også som juletræ.
Historie
Rødgran var én af de træarter der for et par hundrede år siden blev
indført i stor stil i Danmark. Rødgran skal kun vokse ca. 60-80 å før
det er stort nok til at blive fældet, hvor det f.eks. Tager 120-130 år
for et bøgetræ.
Brændværdi
430 (Kg/m3). Her har vi valgt betragtningen; jo højere rumvægt
træet har - altså jo flere kilo træ der er pr kubikmeter - desto bedre
brændværdi.
Herkomst
Indført fra andre steder i Europa.
Højde
<35 meter
Illustrationer i samarbejde med www.Skoven-i-Skolen.dk
Tegner Eva Wulff