1. No category

UDTALEN
I
MODKRNFDANSK
Dr.
phil.
Aage
„Ordbog
over
værkerom
den
det
dansk
fremstilling
på
Hans« n,
il
dansk«
sprog,
dansk
udvikling
at
sætter
gøre
b r u g t rn«
ndtaleordbog,
i
<i
i
- . 1 d« n
il
in
I -
I-n
.udtal«
*k< i
i d«
..nnl«d«
« * I»> * i
l< \« ml« . «n\ «l«r n \ n « l \ i l d i n p I .1. I
U^yn
ni
man
m<
ai
-t
.•mi
in\«nd.
i m
ud. •
IIMIU.I
HM
I
i d i«
l. •» -.k« ! ! i > "
Un-a«
in« «I
t«. *.
| « d.
siand
hvon
i<diln>i
»i««•;•
gn«i
ga lden«1
sig
.m
11.- , p i e
de i
t i o n e r d e r s t a d i g er
der
m m '
• II« 1 -
H.I.
HI.
Im.--.ii
n-I
h
••>•!•-
n
>• *
>
.*.m .11 -.1 • >• •
•
udtal.
m m
l u m
p«
v i l h a v e rede på.
Bogen
cielt
det
og
vil
for
hele
den
dem
dei
tagci
til
såkaldt
i høj grad
bog
og
v.ere n i
over
private
stor h j . r l p
U I H I M M - I
enh\«r
rigti;'.«
supplert I de
det
dansk*
der
D a n s k " staendt
t»N• • •
I
-l I
dan
I
1 ill<
m. n
\y
mi« n
1 iiv-'-p" r a d i a l .
n d l il. m ; i ^ I
Spro
c |< 1 o r d l x i
v e d sid« n 1!
\
«N
i 111 d e l
11 1M
li« n n ml« 1
I >•
i . -I- i
n l i id.
I«-I
GYLDKNDAt,
>
1 il« -.pn•)•« 1
I--
..nmi>li>*.
lind.
1
' d i il- N
.
u
I
< hd
I.1M1..1. I . .
•
I
B
AAGE HANSEN
UDTALEN
I MODERNE
DANSK
U D G I V E T AF
D E T D A N S K E SPROG- OG
L I T T E R A T U R S E L S KAB
2. oplag
GYLDENDAL
© 1956 by Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A/S, Copenhagen.
Bogen er sat med Imprint på Monotype
i Krohns Bogtrykkeri, København.
2. oplag er et fotografisk optryk
trykt i S. L. Møllers Bogtrykkeri, København.
Printed in Denmark 1968.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord
7
Indledning
9
Kapitel I. Kvalitet
.
A. Yokalisme
i
e
æ
y
13
13
17
17
19
20
ø
21
u
o
å
23
23
25
cd
26
a
Diftonger
Særlige forhold i svagtryksstavelse. . .
27
31
37
B. Konsonantisme
Forholdet mellem p, t, k og b, d, g. .
b
d
t
5
g
45
46
50
51
56
57
64
q
66
j
r
1, m, n
il
J
h
75
80
81
83
85
v, f
69
Kapitel II. Kvantitet
A. Vokalkvantitet
I enstavelsesord og -former
I flerstavelsesord og -former
B. Konsonantkvantitet
86
86
86
97
107
Kapitel III. Modulationer
1. Tryk
2. Stød
3. Tone
111
111
120
123
Benyttet litteratur
125
Ordregister
129
FORORD
Ved afslutningen af Ordbog over det danske Sprog blev det overdraget
mig at gøre rede for og supplere de udtaleangivelser der findes i ordbogen. Det skulde gøres kort og indgå i ordbogens forkortelseshæfte.
Det blev mig hurtig klart at det eneste rationelle var at give en almindelig oversigt over udtalen i moderne dansk med de tilbageblik som
ordbogens oplysninger og materiale nødvendiggjorde.
Det blev til foreliggende arbejde, der henvender sig til alle der ønsker
oplysning om udtalespørgsmål, og som samtidig (ved hjælp af ordregistret) kan bruges som et supplement til de i ordbogen angivne udtaler.
Savnet af en udtaleordbog og en udførlig udtale vej ledning for rigssprogstalen har redaktionen af Ordbog over det danske Sprog mærket
næsten daglig. Folk har skrevet eller ringet og spurgt om det hed sådan
eller sådan, og herved har vi gang på gang mødt den opfattelse at der
måtte være een udtale der var den rigtige, medens alle andre måtte
være forkerte. Kun på det ortografiske område, hvor vi har en autoritet
der fastsætter den norm hvorefter alle ortografisk retskrivende have sig
at rette, kan vi sige at eet er rigtigt og andre i betragtning kommende
muligheder forkerte. Med hensyn til udtale, som med grammatik og
ordbrug, har vi nok en norm, men en norm der ligger i og må uddrages
af sprogbrugen hos en vis gruppe mennesker der nu engang på dette
område er blevet de toneangivende - ikke en norm der til de mindste
enkeltheder er reguleret og autoriseret af en myndighed. Følgelig er det
vi kalder normen (uden for det ortografiske) ikke på alle punkter lige
fast. Man kan få folk til at skrive ordene på nøjagtig samme måde,
men så snart de taler kommer der større eller mindre forskelle frem,
selv når vi holder os til de såkaldte rigssprogstalende. Forskellene eller
variationerne er som regel ingen hindringer for den rette opfattelse af
det sagte, ja de fleste er af en sådan art at de slet ikke bemærkes af de
talende. Men når så det sker at forskellene opdages og diskuteres, viser
det sig som regel at folk har en tyrkertro på at deres egen udtale er den
rette, hvorefter de dømmer andres. Denne menneskelige svaghed kan
også træffes hos sprogfolk, og for i nogen grad at sikre mig i så henseende
7
har jeg bedt en række mennesker med særligt kendskab til udtalen i
moderne dansk om at læse min udredning igennem og anholde eller
kritisere hvad der stødte dem. Nogle har sendt mig udførlige antegnelser
(og dem er jeg naturligvis særlig taknemmelig for), andre har nøjedes med
enkelte bemærkninger. Jeg tillader mig her at takke dem under eet, idet
jeg tilføjer at de ved deres venlighed naturligvis på ingen punkter har
pådraget sig medansvar for hvad jeg skriver. Altså en hjertelig tak til
følgende:
Universitetslektor, dr. phil. H. Abrahams, universitetslektor, fru Ulla
Albeck, universitetslektor, mag. art. Poul Andersen, redaktør, mag. art.
Kaj Bom, professor, dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen, professor, dr. phil.
Paul Diderichsen, universitetslektor, frøken Eli Fischer-Jørgensen, redaktør, cand. mag. Jørgen Glahder, bibliotekar, cand. mag. Niels Åge
Nielsen, lektor, cand. mag. Ole Olesen og professor, dr. phil. Peter
Skautrup.
Aage Hansen
INDLEDNING
Ordbog over det danske sprog er nu afsluttet og dens bo kan gøres op.
Og det er tilfaldet mig at aflægge regnskab for ordbogens udtaleangivelser.
I en ordbog hvis redaktion har strakt sig over ca. 40 år og som er udarbejdet af mange redaktører, kan det ikke undgås, at dels den udvikling
der stadig sker i sproget, dels redaktørernes forhold til rigssprogets
idealnorm sætter sine spor. Sproget har ikke stået stille i de 40 år, så vi
for det moderne sprogs vedkommende kunde få en rolig sprogtilstand
at beskrive; ikke desto mindre har man forsøgt i udtalen at gennemføre
en i det store og hele fast norm, der grundede sig på den standard der
var fastlagt af Otto Jespersen i Modersmålets fonetik. 1. udgave 1906.
Det lyder måske underligt idag, men man må huske at da de forskellige
principper for ordbogens redaktion blev bestemt levede man endnu i
den for begyndende leksikografer karakteristiske optimisme der forudså
værkets afslutning indenfor et forholdsvis ringe åremål (12-15 år), og
under sådanne omstændigheder var det rimeligt at lægge sig fast på et
udtaleprincip der kan formuleres således: overalt hvor den samme lyd
optræder under samme omstændigheder og i samme omgivelser (i samme
sproglige milieu) gengives den på samme måde hele ordbogen igennem.
Nu trak udgivelsen ud over en menneskealder, men værre var det at
en del af det fra Jespersen overtagne grundlag allerede fra ordbogens
begyndelse var ved at blive forældet. Især i ordbogens sidste del har
redaktørerne udkæmpet mange kampe mellem hvad deres øre og egen
udtale sagde dem og hvad hensynet til ordbogens standard krævede, og
det blev mere og mere klart at der i registerbindet i forbindelse med den
såkaldte lydskrifttavle måtte gives en redegørelse for ordbogens udtale.
Det blev os hurtigt indlysende at et forsøg på at give rettelser og suppleringer til de enkelte ords udtale vilde blive både omstændeligt og
kedeligt, og vi bestemte derfor i stedet at afslutte ordbogen med en
udførlig redegørelse for udtalen i moderne dansk rigssprog med særligt
henblik på den udvikling der er sket i de sidste generationer, på de
variationer der stadig er levende, og de nyudviklinger der begynder at
gøre sig gældende. Denne udsigt over udtalen i moderne dansk - den
9
første i sin art - er principielt synkronisk, idet dens formål er at omgrænse rigssprogets talenorm (med tilbørlig hensyntagen til at denne
ikke på alle punkter er fast), men den søger samtidig at trække udviklingslinjerne op lidt tilbage i tiden til belysning af udtaler som er nævnt i
ordbogen eller er kommet til udtryk i den nyeste litteratur.
Den udtale der findes i ordbogen (se nærmere bind I. Indledning,
side X X X ff.) giver sig ikke ud for at være udtømmende; ordbogens lydskrift er fonetisk temmelig grov, men - bortset fra betegnelsen af a-lydene,
hvor der har fundet en særlig udvikling sted - fuldt tilstrækkelig, ja på
enkelte punkter kunde den uden skade have været mindre detailleret (se
fx. side 46.80). Ordbogen har måttet fatte sig i korthed - på dette som på
andre punkter - m. h. t. varianter, og har, bl. a., som regel måttet se
bort fra de lydlige ændringer et ord kan undergå i konteksten og som
del af faste forbindelser. Kun ved småordene, der snart står trykstærkt,
snart tryksvagt, er der i nogen grad taget hensyn til disse forhold. Også
i nedenstående redegørelse er det principielt kun det isolerede ords
udtaleformer der er behandlet.
Der er forsøgt flere, mere eller mindre tilfredsstillende definitioner
af rigstalesproget - et rigsskriftsprog er lettere at afgrænse
den populære er jo den at den foreligger i en sprogudøvelse på hvilken man ikke
kan høre hvor i landet vedkommende er født og opvokset (Jesp. Fon.
79ff.). Men hvem er „man" ? Er det en dialektkyndig eller blot en person
med et fint sprogøre, bliver der ikke overvældende mange rigssprogstalende i landet. Sagen er den at der i almindelighed tales om to ting
på én gang; for det første noget rent teoretisk: indbegrebet af en mængde
sproglige fænomener der konstituerer rigstalesproget som en idealnorm,
og for det andet noget praktisk: et stort antal menneskers tale der med
større eller mindre tilnærmelse honorerer de fordringer som denne idealnorm opstiller. Det er i denne sidste betydning leksikografen har med
fænomenet at gøre, forsåvidt det ikke er hans agt at skabe en normativ
udtaleordbog men at registrere den faktisk foreliggende talebrug (se
også om spørgsmålet AaHans.S.4f.). Hovedsædet for rigssproget, det
skrevne som det talte, har gennem århundreder været København,
og sproget som det tales i dannede kredse i hovedstaden har været
mønster for dem der stod udenfor disse kredse. I Telegraphen 4.
Aarg. (1824), side 293 kalder JCLange, i en diskussion om vadske :
vaske, København for „den renere Udtales Hovedsæde og Mønster"
(jf. MDKriger: Småting om den nydanske Retskrivning. (1831). 11).
10
CFBruun (Om Bogstavernes Lyd i danske Ord. 1884.4) siger: „en Ordbog, der angiver Udtalen af Ordene, maa udgaa fra Kjøbenhavn, hvis
dannede Udtale vist de fleste dansktalende heller end gjerne ville efterligne." Dette københavnske rigssprog kan naturligvis ikke undgå at blive
påvirket af det sprog der tales i de lavere klasser i storbyen, det særkøbenhavnske, af sjællandsk stærkt inficerede sprog, som ofte med et
kedeligt udtryk kaldes vulgært eller vulgærkøbenhavnsk, og det er derfor
berettiget at ordbogen i mange tilfælde ved siden af den almindelige
rigssprogsform har angivet den særkøbenhavnske hvor den afviger. Også
i min redegørelse nedenfor er der gjort opmærksom på et stort antal
københavnismer, hvoraf nogle måske i fremtiden kan komme til at præge
rigssprogsudtalen. Derimod er det påfaldende i hvor ringe grad de provinsfødte hovedstadsindbyggere, især de mange jyder der har gjort København til den største jyske by, har påvirket københavnsk rigssprogstale,
ja, jeg er ikke i stand til med sikkerhed at udpege ét eneste punkt hvor
denne indflydelse har gjort sig gældende. Til rigssprogsudtalen i provinserne er der i ordbogen ikke taget meget hensyn; de afvigelser denne
udtale rummer skyldes som regel substrat fra det dialektområde hvori
vedkommende provinsby ligger. Når provinsiel udtale angives i ordbogen
og i nedenstående redegørelse er det oftest udtalen i de store østjyske
byer (fra Aalborg til Kolding) der er registreret; disse byers rigssprog
har en række fællestræk der i denne henseende gør dem til et større
samlet område.
M. h. t. den milieu- og situationsbestemte lagdeling inden for rigssprog kan henvises til de redaktionelle betegnelser („brugsbetegnelsen"),
de er også brugt ndf. Da der også der undertiden bruges udtryk som
„finere, lavere sprog", som ikke yndes af sprogmænd fordi man heri
kan se en æstetisk-social bedømmelse, skal det her præciseres at disse
betegnelser, der vanskeligt kan undgås hvor udtalenormens kernefelt
ligger i de såkaldte „dannede" kredse, ikke rummer nogen vurdering af
de sproglige fænomener, men kun angiver deres forhold til normalsproget.
Kapitel I
KVALITET
A . Vokalisme.
Det danske vokalskema ser således ud:
i
y
u
e
0
0
æ
0
å
a
Første ,,vandrette" linje betegner den mindste åbningsgrad, de flg.
linjer større og større åbningsgrader. Første „lodrette" række omfatter de
urundede fortungevokaler, anden række de tilsvarende rundede vokaler
og sidste række (rundede) bagtungevokaler. A-lyden står for sig selv.
Skemaet gælder både for de lange og de korte vokaler i trykstærk stilling
(om vokalerne i tryksvag stilling se side 37). Dette vokalskema, der
egentlig er en fonetisk opstilling (af Chladni, se Jesp.Fon.448) for en
række sprog, kan i dansk bruges som et fonologisk skema, dvs. et skema
over de lyde (fonemer) hvis indbyrdes ombytning i en sproglig størrelse
(især et ord) bevirker en ændring i størrelsens indholdsmæssige funktion
(spec.: ordbetydningen), fx. m. lang vokal: Lin, Lyn, lun, Len, Leen,
Laan, og m. kort vokal: Lind (9: [len']), Lund (a: [Ion']), Lænd, Løn, Land.
Under nederste række kunde indføjes en række af yderligere åbnede
lyd: o, (o, men det vilde være en ren fonetisk række hvis vokaler fonologisk er varianter af de tilsvarende i foregående række.
Tendenser og variationer der ikke er knyttet til bestemte vokaler.
Der er en tendens i dansk til at udtale en lang vokal mere lukket end
den tilsvarende korte lyd. Forskellen er så ringe at den er vanskelig
at opfatte, og den er ikke angivet i Ordbogen. Man kan sammenligne fx.
tro : trofast; bi : Bibeskæftigelse; By : Byraad; Hø : Høfeber; Høne : Løn;
13
Fanen : Fanden\ bede : Bed\ Bude : Bud; Lcegy sb. : lceg\ imp. Derved
kan den korte vokal i nogen grad nærme sig den tilsvarende vokal på
næste åbningstrin, altså den samme bevægelse som tidligere har fundet
sted i dansk, hvorved de gamle korte, mere lukkede vokaler i talen som
regel (uden for særlige forbindelser med flg. konsonanter) er åbnet en
grad i forhold til skriften, fx. ikke : ['ega]; Synd : [søn']; kun : [kon];
let : [læd]; oppe: ['coba] (en yderligere åbning til næste trin, som især
sker i forbindelse med r, har fundet sted i vulgærsprog, se ndf. side 16).
Indflydelse fra skriften kan i visse kredse eller ved visse ord (især bogsprogord) fremkalde en ophævelse af denne kløft mellem skriften og
talen ved en mere bogstavret udtale. Peter Jerndorff går (i Om Oplæsning.
(1897). 12f.) imod en for „pyntet" teaterudtale fx. af ord som Smykke,
Kyst, hindre, undre: „Paa Scenen blev denne Vokaludsmykning almindelig i Fyrrerne og Halvtredserne, og derfra er den kommen ud i Verden;
men det var i en Tid, hvor man i al Kunst pyntede paa Naturen og
vilde idealisere den; men nutildags, hvor dog Naturligheden har faaet
sin fremskudte Plads, har vi alligevel Sprogmissionærer, der præker en
saadan Udtale som vzssen, Mznde, mz'dt, kwn, Bwnd, Grwnd (med fuldt
lukkede Vokaler)." Også Brob. (i M.iii) var opmærksom på denne tendens;
hans ord lyder (i oversættelse): „Nogle mennesker har ganske umotiveret
begyndt at udvide området for det lukkede i og y ved at bruge disse
lyd i ordene ville (men ikke i vil), midt, Smitte, knytte, tygge " Som
eksemplerne viser, har bevægelsen ikke været resultatløs: tygge med [y]
er nu den alm. rigssprogsform (medens udtalen med [ø] (der også opgives af SBloch.19) føles som provinsiel), Smitte og ville er alm. ved
siden af former med [ej; knytte med [y] kalder Ordbogen /. br., men
formen er blevet mere almindelig siden artiklen blev redigeret (1927);
kun i midt er [i]-udtalen forblevet forholdsvis sjælden. I mange andre
ord er der sket en lignende tilnærmelse til skriften, og i nogle tilfælde
er Ordbogens angivelser i de tidligere bind derfor ikke svarende til
forholdene nu. Nogle eksempler: under beskvulpe (1920) er [be'sgvoPba]
sat først og [be'sgvul'ba] som nr. 2; under skvulpe (1940) er rækkefølgen
den omvendte: ['sgvulba, 'sgvolba], og u-formen er siden trængt yderligere frem. Under besmudse angives [be'smosa, be'smusa], under smudse:
['smusa] ell. gldgs.: ['smosa], hvilket viser udviklingen. Under Bismer
er [•bismar, •besmar] sidestillede, i dag føles den sidste udtale som
gammeldags. Bisp har udtaleangivelsen [bisb, ogs. besb], Blis har [blis,
bles], Blus: [blus, ogs. bios] blusse: ['blusa, ogs. 'blosa]; også i disse
14
tilfælde er sidste udtale nu gammeldags. Busk lydskrives: [bosg] l.br.
[busg], nu er det nærmest omvendt. Ordene Brusk, bullen lydskrives
med [o], nu høres ofte [u]. Ved Mudder angives udtalerne ['moS'ar,
'mud'ar], nu er den sidste form den almindelige. Jf. u. Skuddermudder.
Butterdej høres nu oftest med u-lyd (ordbogen angiver kun [o]). Af andre
ord hvor [o]-udtalen næsten er forsvundet kan nævnes Bulmeurt, duknakket. Udtalen [jusd] af just angives at være „især prov.", nu er den
ganske almindelig (ligesom [u] er det almindelige i navne: Just Justesen,
Just Andersen). Det er, som eksemplerne viser, vokalerne af skemaets
anden række der i visse ord erstattes med de tilsvarende af første række.
Derimod er en lignende bevægelse fra tredje til anden række, forårsaget af skriftbilledet, lidet fremtrædende (om forholdene i r-forbindelser se ndf.).
Ved fremmedordene kan der iagttages tre tendenser: 1° tilnærmelse til
skriften, 2° en indordning under danske talevaner og 3° (hos sprogligt
dannede) brug af en udtale der svarer bedre til udtalen i det sprog
hvorfra ordet er lånt. Som eksempler pa 1° (og 2°) kan nævnes: Ved
Backfisch angiver DO. kun udtalen ['bagjfeJ], i dag vil man vist kun
kunne høre [-fif]; frottere, hvor Ordbogen angiver [fiWte-'ra, sj. frå-],
her er [fro-] nu temmelig almindelig. Der høres ofte [i] i første stavelse
af ord som insinuere, Infinitiv, Imperativ, Princip, og i anden stavelse af
fx. distingveret, Distinktion. Udtalen [du'pe-'ra] af dupere, der i Ordbogen
kaldes „især vulg.", er i dag ganske almindelig. Udtalen med [u] i stedet
for [y] i anden stavelse af Communiqué (ikke i Ordbogen), er nu gennem
radioudtalen blevet almindelig, og også debutere høres stadig hyppigere
med [u] (for [y]), medens [y] holder sig i Debut. Noget lignende gælder
Balustrade over for Baluster. I ord som Manege, Cortege, Chef, hvor
Ordbogen kun angiver udtalen med [æ], findes også en temmelig udbredt
udtale med [e], der dog for det sidste ords vedkommende vistnok endnu
især er provinsiel.
For begegne angives udtalen [be'gai'na], en udtale der næppe høres
mere (når ordet forekommer i Holberg-forestillinger olgn.), man vil nu
udtale det [be'ge-'qna, be'geq'na].
Hvad angår 3°, har det øgede kendskab til engelsk og bedre skoleudtale i høj grad fortrængt de ældre udtaler af engelske låneord som
[ , bæ( , )bi] af Baby, [blof] af Bluff, [Hird, Børd] af Flirt, ["(d)jom(,)b9r] af
Jumper, ['læ-di] af Lady, [lonj] af Lunch, [trosd] af Trust.
I mindre grad gælder noget lignende for udtalen af franske låneord.
15
For Favør angiver Ordbogen kun [fa'vø-V], nu høres [fa'vo-r] almindeligt; en udtale [Jo'fo-r], Chauffør, regnes for finere end [Jo'fø-V], men er
ikke nær så almindelig. Præfikset re- høres undertiden udtalt [rø-], fx.
i Renæssance (som nævnt i Ordbogen), Refræn, Revanche.
At der også kan ske fejltagelser ved forsøg på korrekt udtale er ordet
Krustade (med udtalen [kry'sda-Da] for [kru'sda-53]) et eksempel på. Som
eksempel på 2° kan nævnes de i daglig tale almindelige former med i
for e i Linoleum, Napoleon, Petroleum (og navne som Gideon, Simeonskirken), der skyldes analogidannelse efter de talrige fremmedord på
-ium og -ion.
I forbindelse med et foregående eller efterfølgende r er der i lavere
talesprog og vulgærsprog (samt i dialekter) tendens til en åbning af de
korte vokaler der går ud over den for alm. rigssprog normale åbningsgrad,
fx. [græm', gram'] for [grem'] grim; Cirkus udtales i alm. rigssprog
[sirkus] eller ['serkus], medens ['særkus, 'sBrkus] er vulgære. Undertiden
svarer de vulgære udtaler til de ældre københavnske (se fx. Ordbogen
under Kirke, Kirtel, virke, virkelig, jf. III.lærke, Lærkesjov). Kun i
særlige tilfælde er den art udtaler angivet i Ordbogen.
Tilstedeværelsen af disse mindre „fine" udtaler har bevirket at den
større og større kreds af mennesker som bestræber sig for at tale „pænt",
ikke blot undgår de vulgære former, men endog tilstræber en mere lukket
udtale end de gængse udtaleformer. Man undgår altså fx. ikke blot
formerne ['knrgs] og ['kærga], men mange erstatter også den almindelige
form ['kerga] med ['kirga] Kirke. Af redde bliver det almindelige talesprogs ['rBda] i samme kredse anset for mindre fin end ['ræda], og mange
går endnu videre og foretrækker ['reds]. Denne bevægelse går ofte hånd
i hånd med den ovenfor (side 14) nævnte indvirkning fra skriftbilledet,
så [i] trænger frem (og i de yngre generationer som oftest har sejret)
i ord som Birk, virke, virkelig, dirke, lirke, Cirkel, Firma, Kirtel, Grille,
[y] i ord som Hyrde, Byrde, dyrke, Tyrk, tryg, [u] i ord som burde, Agurk,
skurre. Noget mere kunstlet er den lukkede udtale af æ og ø i forbindelse
med r, fx. [æ] og ikke [B] i færdes, færdig, Færdsel, Lærred, Rænke,
krænke, Præst, Kræmmer, [o] og ikke [o] i Bjørn, Ørn, mørk, Hjørne,
Jørgen. Flere eksempler vil findes ndf. under de enkelte vokaler.
En vokal der kommer efter eller foran en nasal kan undertiden selv
få nasal klang (se Jesp.MFon.347); dette angives ikke i DO. Medens
denne udtale er temmelig udbredt ved lange vokaler mellem to nasaler,
er en nasalering af kort a foran nasal karakteristisk for visse københavnske
16
bourgeosikredse, fx. i dansk, han, Mand, kan, samtidig sænkes a'et, så
det kan lyde som a + r, jf. flg. gengivelse af affekteret, fint „burgøjsersprog": karn tarle darnsk arnarledes. Pol.6/9.1954. Jf. om nasalvokaler
Levin.Gr.I.5.II.8.
Labialisering (runding) af kort vokal mellem to labialer, især i tryksvag
stilling, kan høres i (usoigneret) talesprog, fx. [bybl(i)olte-,g] Bibliotek,
['tvyula] tvivle, [pøuer'mønda] Pebermynte, [bø'brai'da] bebrejde; i andre
tilfælde er labialisering næppe alm. i rigssprogstale (se fx. DO. u.
Tvebak) undtagen i situationsbestemt tale (med læbefremskydning) (se
Jesp.MFon.22) og i enkelte ord der herfra har fået en fast form (som
jøsses).
De enkelte vokaler.
I
Såvel langt som kort i i udtalen svarer så godt som altid til skriftens i.
Det korte i i stærktryksstavelse veksler ofte med e. Denne vekslen,
dvs. at nogle bruger z, andre e, er særlig almindelig foran r, og den
angives i Ordbogen ved [£], men den findes også i en række andre tilfælde.
Ovenfor er givet eksempler på i'ets fremtrængen dels ved tilknytning
til skriften, dels (foran r) af frygt for at tale udannet. Tendensen er i
det hele klar: ældre udtaler med [e] fortrænges i ikke ringe tal, medens
der næppe er mange eksempler på at en [i]-udtale i vor tid afløses af
[e]; en anden ting er at vulgærsprog har e eller endog ce i en række
fremmedord hvor normen (nu) har i, fx. i Musik, Kronik osv. og (i første
forkortede stavelse af) Spiritus. Som vidnesbyrd om udviklingen i rigssprogstalen kan nævnes at Levin (Gr.II.30) har e i Spid, Brob. (M.) kun
e i Birk, Rids, ridse, vilde, ville, villig, Vilje, Bevilling, og at Anker Jensen
kun angiver [e] i forvirre, stirre, virke, virkelig, pirre, Snirkel, Rinskvin,
Kirsebær, knirke. Jf. også Skautrup.III. 191.
Enestående er langt [e] for [i(-)] i (lavere) københavnsk udtale af give,
givet: [ge?, 'ge-aS]. Formen svarer til den nordsjællandske (se UnivBl.
1.364) og skånsk-bornholmske (se Brøndum-Nielsen.GG2.I.281). Dagligdags-udtalen [di'ler'iom], [di'le-'riom] Delirium, viser vel analogisk
udtale med Ministerium, Mysterium, Nerium ofl.
Om i i svagtryksstavelse se side 40 ff.
e
Det korte [e] svarer oftest til skriftens i. I nogle tilfælde har dog både
skrift og tale e, fx. i hende, Fred, tres, det,
bortset fra svagtryksordene
17
høres her også, især i lavere talesprog eller hos yngre københavnere,
[æ], fx. ['hæna] hende, ['pæd'arsan] Pedersen, almindeligst efter r: Fred,
tilfreds, halvtreds,
tredje: [fræ5] osv. Formen ['fjæna] Fjende har
dog stadig et provinsielt præg overfor [•fjena]. Ifølge EJessen.Gram.52
kunde man endnu i slutningen af forrige århundrede høre æ-lyd i
Gedde, kedy Kedel.
I franske låneord som Portemonnaie og Succes høres både [æ] og [e],
i sidste ord betragtes e-udtalen som den fineste. I ord som Buffet, Filet,
Piquet (hvor Axel Sørensen.508 har [æ] ved siden af [e]) er e-udtalen
trængt igennem.
Det ved åbning af [i] opståede [e] går i lavere talesprog efter r videre
til [æ], fx. ['sdræga] strikke, [præg] Prik, ['vræmla] vrimle, [rær\'] Ring.
Se også ovf. side 16.
Det lange [e] svarer så godt som altid til skriftens e. Der var tidligere
en tendens til at åbne det til langt ce foran -q, fx. i ordene Streg, Leg, lege,
megen (CFBruun.I.13.15), overlegen (Abrahamson etc.37). FPJDahl.§13
angiver både e og ce i Beg. Axel Sørensen (515) kender udtaler som
[blæ-q] bleg. Denne udtale er bevaret i ordet Legeme i den alm. rigssprogsudtale: ['læ-qama] (denne udtale også hos Abrahamson etc.37),
medens udtalen [Ue-qama] kan høres i kirkeligt sprog, i fysisk og matematisk fagsprog og i „fin" oplæsning. Forkortet høres ce i Kbh. almindeligt i formerne stegte, stegt (jf. „enkelte kbhvnre siger dog stegt
med æ, hvilket for mig lyder meget frastødende.!' EJessen. (Tidskrift
f.Philologi.II.1861.123)).
Efter r tenderer ifølge Poul Andersen (330) „i unge rigsmålstalende
københavneres dagligsprog" et langt [e] ofte mod langt [æ], fx. ['sbræ-da]
spredte, [træ-'] tre. Jeg har især bemærket den i diftong (til dels i følge
med forkortelse), fx. [bræ'u], [bræu'] Brev, [sgræ'u], [sgræu'] skrev\ en
sådan overgang kendes også fra ældre tid (se fx. DO. u. Greve, treven
og Seip.L.II.92ff.).
Foran r har vi tidligere haft langt ce i Klaver (se DO.), kere (sig om
noget) (EJessen.Gram.52) og regere (CFBruun.II.53. EJessen.Gram.52;
i dette ord høres ce endnu i vulgært sprog). I ordene på -tet, fx. Universitety Kapacitet fandtes tidligere udtale og skrivemåde med cey hvad der
skyldtes tysk indflydelse (jf. Heib.Pros.YIII.419).
Vekslen mellem [e-] og [æ-] findes i ordet Bestie (e-udtalen nu almindeligst), tidligere også i Bæst (se DO.).
18
æ
Kort [æ] svarer i danske ord til skriftens æ eller (oftest) e. I gammelkøbenhavnsk hørtes i en del ord [e], hvor vi nu har [æ]: Sted, stedse,
melde, fortælle, Kastel, Kvæsthusbroen (de to sidste eksempler fra DF.X.
116), jf. Fritz Jiirgensens Rakvirket ( o : [ ' r e g j V e r g a B ] ) ( 3 9 ) . Levin.Gr.II.31
har vekslen mellem e og æ i ordet Skel. En rest af denne e-udtale foreligger formentlig i udtalen ['deda] dette for det almindelige ['dæda].
Udtalen, der dog også kan skyldes tilknytning til [de] det, findes hos
Bredsdorff (Prøve.89) i munden på B., der taler københavnsk hverdagssprog, og den angives af Abrahamson etc. (37) som ditte (hvormed menes
en udtale med lukket e, jf. Gjirrige = gjerrige. smst.). EJessen.Sprogl.
67 siger: „det, dette har egenlig lyden e, men høres i oplæsning tit med
lyden æ, hvad altså må regnes for unaturligt"(!). Nuomstunder bruges
e-udtalen især af visse akademikere (også ikke-københavnere af fødsel)
der fortsætter en tradition fra ældre københavnske akademikere.
Foran og efter r har almindelig rigssprogstale sænket æ [B], københavnsk vulgærsprog har efter r yderligere sænkning mod eller til [b]:
[tned] træt, [bred] Bræt, [grel'] græd, [fco'rednerj Forretning og (med
erstatningsforlængelse) ['fre'reø] Frederik. Fritz Jiirgensen har Rakvirket (D: Rækværket; jf. ovf.). Herhen hører sikkert Kraft for Kræft
i eder som kraftknusemig, krafteme (jf. ndf.).
Denne vulgære udtale har affødt en tendens i „finere" sprog til lukning af det normale [B] i denne stilling, så man hører ['trædva] for
[!trB5v9] tredive, ['ræB'], ja endog [reB'] for [roB'] ræd og tilsvarende
former af Rædsel, redde, Græs, Præst, brænde. Jf.s.16.
Det lange [æ] svarer næsten altid til skriftens æ, i sjældne tilfælde til
e: tjene, Tjener osv., hver, Chef (ses.15), Legeme (jf.s.18), sjette og foran
5 (med vekslende kvantitet) bedre, Steder, kun i ét tilfælde til skriftens
ej: Vejr (udtalen [væ?r] findes hos Abrahamson etc.38).
Også det lange æ tenderer i særkøbenhavnsk, til dels gldgs., mod [e],
fx. i ['se-va] Sæbe, ['e-ub] Æble, ['e-Ba] æde (la' os ede Flæsket. StormP.
130.60; se også DO.; vistnok indgående i eder som ['fa^ne-mfanerne
(se DO.), krafteme;*) Abrahamson etc. har eede (41)); ældre e-udtaler
kendes af Kæde, kæle, kælen. Vekslen mellem [e*] og [æ*] findes i Eventyr,
Italiener osv. (nu i disse ord alm. [æ-]), tidligere havde vi samme vekslen
i kedy kede (sig) (jf. EJessen.Sprogl.67). Særlig almindelig foran -r: i
[he-V], [de-V] (disse to former er ved at trænge ind i alm. kbh. rigstale•) Dog har æde også udtale med [e*] i mange dialekter.
2 *
19
sprog); endvidere, men nu især gldgs. eller børnesprog: ['le-raj], Lcerer,
[ve-V] Vejr, [la've-V] lad være, [-be-V] -berg (fx. Frederiksberg). I fjerde
høres nu ofte [e] (Ordbogen angiver kun [æ]). I Fje(de)r havde rigssproget tidligere æ-lyd (se DO.).
Det lange æ efter r er i alm. rigssprog ikke sænket: [træ-] Træ, [græ'5]
græd, ['præ-(5i)g9] prædike. Her er den sænkede vokal [B] bl. a. provinsiel:
[trB-] angives af Anker Jensen.
Foran r-forbindelser er kvantiteten ofte labil. Ved tydelig lang vokal
er [æ] det almindelige: ['æ-rdar] Ærter, [læ'rd] lærd, ['læ-rlerj Lærling,
['æ-rli] ærlig; ved tydelig kort vokal er [B] det mest brugte: [ter'd] lærd,
['sBrli] særlig, ['kBrssds] Kæreste; i „fint" sprog søges den lukkede udtale
også gennemført ved kort vokal og hvor længden ikke er tydeligt fremtrædende: ['sæ(-)rli] særlig, [lær'd] lærd osv., Værelse [lvæ(-)r3ls3]. At
stemple den kortvokaliske udtale med sænket vokal som „mest i Vulgærsprog" (UllaAlbeck.Farlige Ord. (1942).7) er for stærkt; især er
disse udtaler af særlig og ærlig lagt for had (de kaldes smst. 40 og 44
for vulgære; lignende i 2. udg. side 9.55.59).
Også hvor æ normalt kun er kort, trænger den finere lukkede udtale frem: [fror'træd] Fortræd,*) ['kærnaimæF^] Kærnemælk, [sgær'myslar], [sgær'tår'sda] Skærmydsler, Skærtorsdag, ['kærli] kærlig, [kærd9•mena] Kerteminde, [•dærscom] dersom. Disse udtalenuancer er som regel
ikke angivet i DO. Tidligere vekslede e og æ i gerrig (Levin.Gr.II.31.
jf. Abrahamson etc. ovf. side 19), snerre, snerpe (EJessen. Sprogl.67).
Om kvantitetsforholdene foran -r se ndf. side 92f.
I fremmedord med Aero- har nu udtalen [æro-] næsten fortrængt
den i DO. angivne [aaro-].
y
Udtalens lange og korte y svarer (i danske ord) altid til skriftens y.
Eksempler på y opstået ved lydlukning ér givet ovf. side 14. Foran
skrevet -g(g) har vi [y] i Byg, bygge, Hygge, Myg, Skygge, stygge, tygge,
[ø] i Ryg, Bryg, brygge, medens tryg både høres med ø og y. Vulgærsprog har [ø] i alle tilfælde, fx. [møg] Myg, ['bøgs] bygge (jf. Basarbøgningen. StormP.TT.10), ['tøga] tygge (jf. A.L. i BerlTid.25.7.1874),
['søgsl], [sogal] Cykel. Formerne svarer til de nordsjællandske (se
UnivBl.1.361).
*) Tidligere hørtes også udtale med [e] (se DO.), og denne udtale kan endnu
høres på Kgl. Teater.
20
Foran -r veksler kort [y] og [ø], i ordbogen angivet ved kursivering:
[y]> °g °g s å her er y-udtalen i fremgang, fx. i ord som Byrde, Hyrde,
myrde, Styrke, Fyrste, Myrra, Myrte,
i københavnsk til dels i
forbindelse med en tendens til vokalforlængelse (se side 78f.) og en
erstatning af ustemt r (foran ustemt konsonant) med stemt r (se ndf.
side 79). Brob. (M.xxvii) lader Fyrsten rime på Børsten, Tørsten og
Tyrken på Ørken (i disse tilfælde har han haft [ø] eller [o], men ikke
[o], se smst.iii). Anker Jensen angiver kun [ø] i Fyrste, Myrte.
Vekslen mellem i og y findes ved ['sigal, 'sygal] Cykel, den første
udtale (efter den engelske, i bicycle) er især københavnsk, og vistnok
noget på retur.
0
Et udtalt kort ø svarer til skriftens ø eller y> et langt ø til skriftens ø i
danske ord. Ordbogen skelner mellem tre slags ø'er: et lukket [ø], et
mere åbent [o] og et yderligere åbnet [o] efter r, de to første både lange
og korte, det sidste kun kort. Dertil kommer [ø], der ikke betegner
nogen særlig kvalitet, men at udtalen af kortvokalen varierer mellem
[ 0 ] °g [9] foran -r; dette er at forstå således at nogle udtaler [0], andre
en mere åben vokal: [o] eller [o] i disse stillinger. Dette på Jesp. (MFon.
82f.) byggende system har sine svagheder. Forskellen mellem [o] og [o]
er ofte vanskelig at opfatte. Medens vi har nogle (men kun få) ord hvor
modsætningen 0 : o og 0 : o fremkalder betydningsforskel -i ellers enslydende ord, fx. ['sønar] Synder : ['sonar] Sønner, [fø-V] adj. før : [fo-'r]
præp., adv./ør, [grøn'd] Grynt : [gron'd] grønt, så er der ingen eksempler
på et lignende modsætningsforhold mellem [o] og [o]; ved den ndf.
nævnte vokalforlængelse foran -r kan vi få [td-'r] tør, adj. overfor [to'r]
Tørv, men sidste udtale er kun en variant. Den i Ordbogen angivne
vaklen i kvaliteten af kort 0 foran -r er nu så godt som ophævet, idet
den lukkede kvalitet ikke mere høres (undtagen i meget gldgs. sprog)
i ord som først, størst, Børste, Børn, Hør, mørk, Skørt, Smør, spørge,
sørge, Ørken, bør, tør, præs. Levin har [0] i først (Gr.1.14), vaklen mellem
0 og o i Hør (Gr.II.31). EJessen i Tidskrift f.Philologi.II. siger at ørn
for orn måske er fra teatret (121) og „jeg siger først, hør (plante) men har
også hørt: forst, hor"(120). I Sprogl.67 er han i stand til at placere formerne:
„simplere københavnsk er t. e. forst, torst, sorge, brond (jf. ndf.), finere
først, tørst, sørge, brønd" CFBruun.1.18 har hørt 0 i først, Tørke, Ørred.
Kort [0] i denne stilling høres dog ofte (ved siden af mere åbent 0)
21
ved forkortet lang vokal, fx. i ['udjkørsdl, 'uBjførsal] Udkørsel, Udførsel.
I stedet for den tidligere vekslen mellem [ø] og [o] har vi fået en variation
[o] : [o], især foran r + konsonant, fx. [bjor'rø] eller [bjgr'ri\ Bjørn,
[•organ] eller ['organ] Ørken, hvoraf den første variant betragtes som
finere end den anden, medens udtalen med lukket ([bjør'rø] osv.) føles
som gldgs., men dog kan dukke op nu og da ved overdrivelse af lukningstendensen i „fin" tale. Som nævnt senere (side 94) har vi foran
r-forbindelser en tendens til vokalforlængelse, hvorved vi ikke blot kan
få [bjo-rrø], men også [bjo'nz], altså et langt o som Jespersen og Ordbogen
ikke har ænset, vel fordi det er et nyere fænomen. Også foran r alene
kan vi få en yderligere åbning til [o*], men den er decideret vulgær:
[•sbo-ra] v. s. af ['sbo-ra], ['go-ra] v. s. af ['go-ra] ,['do-ra] v. s. af ['do-ra],
spørge, gøre, Døre; endvidere i Rør, røre, der endnu i slutningen af
forrige århundrede havde [ø] (således hos SvGrundtv., og EJessen siger
(Gram.42): „I Hovedstaden, ogsaa udenfor Nyboder, høres ofte en
norskagtig aaben Udtale af saadanne Ord som Rør, røre"). Den korte
vokal veksler også i andre stillinger m. h. t. kvalitet, således i nogle
tilfælde foran n, m, 1, 5 (ofte med foregående r), fx. [brøn'] : [bron']
Brønd, ['brø5ra] .-['broQra] Brødre, ['røB'ar] ^'roB'ar] Rødder, osv. Andre
tilfælde: Krydder, Krønike, Dønning, svømme. Den første udtale (med
[ø]) er den gamle (eneste hos SvGrundtv.), men stadig meget brugte
udtale, der regnes for finere end den anden (EJessen.Sprogl.67 afviser
den sidste udtale: „Udtale som t. e. ol, fodder, rodder, der kun høres i
visse almuemål udenfor København, har selvfølgelig intet med skriftsproget (sic!) at gore, der må holde sig indenfor københavnsk og almindelig „dannet" Udtale". I Gram.42 hedder det at jyderne ofte har en
mere lukket udtale end københavnerne, dog modsat i Fødder, Rødder
og Øl. Andetsteds (se ovf. s. 21) kalder han [bron'] for simplere københavnsk. I Søndag har o-udtalen sejret over ø-formen (der fx. angives af
SvGrundtv., CFBruun.II.18. jf. Brob.M.77); forklaringen herpå er givet
af EJessen (Sprogl.67): „Udtalen Sondag for Søndag er fremkommen
ved misforståelse, næmlig ved falsk udledning fra son".
En yderligere åbning til [o] i disse ord er vulgær: ['rod'er] Rødder osv.
Den lange vokal efter r viser også nogen tendens til åbning, fx. i
Grød, hvor den almindelige udtale (Ordbogens eneste) er [grø'5], men
[gro'd] aldeles ikke sjælden. Desuden høres i Kbh. ofte åbnet vokal
hvor et flg. 5 er svundet: [sbro-'] sprød, [ , frens l bro'] Franskbrød. I visse
fremmedord høres både [ø] og [o] fx. Koln, Trøndelagen, Vølve, Skrøne.
22
Foran og efter k udtaltes kort ø i ældre københavnsk (ligesom i forsk,
dialekter) i visse tilfælde som y, se formerne Kyd, Kykken, Spækhyker
i DO. (u. Kød, Køkken, Spækhøker).
Om vekslen mellem y og ø se iøvrigt u. y.
u
Talens korte og lange u skrives i danske ord altid u. Tilfælde hvor kort
[u] er opstået ved en tilnærmelse til skriften er nævnt ovf. side 14f.
Udviklingen kan eksemplificeres: Musling har nu kun [u], men i et
københavnsk gaderåb i Aftenp. 1791.Nr.36 lyder det: „Moos - Moos her er Mosling!" Levin.Gr.II.30 har [o] i hun, Dup (i sidstnævnte ord
har DO. sidestillede udtaler med u og ø; den sidstnævnte er nu gldgs.).
Foran skrevet nd holdt [u] sig længe uåbnet i en række ord. Brob. (M.18)
har sunde, Munde, blunde, Lunde, unde som rim på Hunde, kunne, kunde.
Udtalen har holdt sig længst på Kgl. Teater, hvor de ældre skuespillere
endnu bruger den på scenen. Iøvrigt er [o] nu trængt igennem og på
vej til yderligere åbning (se nedenfor). I Bredsdorffs Prøve bruges u
både i gengivelse af kultiveret tale ([imæbmsduner] (85)) og af kbh.
hverdagssprog ([erjanluna] (88)), og i Forsøg angives [u] i ord som
Lund, Sund. Levin.Gr.II.30 har [u] i Stund, sund, unde.
Foran r-forbindelser trænger [u] i „finere" tale frem på bekostning af
[o], og ofte med tendens til vokalforlængelse (se side 93), således i
burde (hvor Ordbogen kun har [o]), spurgte, smurte, turde, Urt, Kurv,
Kurve, lurvet, Skurv, skurvet, Spurv, gurgle, hurtig, Mazurka, Purk,
Skurk,
(Bredsdorff. Prøve, har [o] i dette ord i det højtidelige
foredragssprog (86)), Dramaturg (Ordbogen har kun [o]), Kirurg; mindre
stærk, og uden samtidig tendens til vokalforlængelse, er lydlukningen
mod [u] foran r alene, fx. i Burre, knurre, kurre, Pur, purre, skurre,
snurre, w r e (I—II). I københavnsk går nogle af disse modsat vej, idet
[o] åbnes til [å], således i [hårdi] hurtig, [kå?r]
(Arnholtz.53),
['grcojsbå-'r] Graaspurv. Se ndf. u. ø. Den vulgære form natyrlig (for
naturlig) er overtaget fra tysk (natiirlich).
O
Kort [o] i udtalen svarer som regel til skriftens w, men i en del ord er
der i alm. rigssprog overensstemmelse mellem skrift og tale, fx. i mon,
Bonde, frossen, Kost (I.), Ost. I københavnsk rigstalesprog er der en meget
23
udbredt tendens til at åbne vokalen til [å]*), ikke blot i de lige nævnte
ord, men også hvor skriften har u, fx. [kån] kun, [tår]/] tung, ['tåqa]
Tunge, ['ån'ar] under, [år]/] ung, [mån'] Mund, ['mån'dar] munter, [låfd]
Luft, [lågd] Lugt, ['lågs] lukke, ['lårja] Lunge, [|åijjg,er,n] Ungarn, ['kråga]
Krukke, [!såga] sukke, [gås] GWs. Det er ikke noget helt nyt fænomen.
I Ordbogens samling af teaterudtaler er formen [kån] for kun optegnet
1919 (som brugt på Kgl.Teater af Cajus Bruun), ['hårdi] for hurtig
optegnet 1922 (brugt af Eyvind Johan-Svendsen). Denne [å]-udtale
bruges af Poul Reumert på den hos Arnholtz & Reinhold (85) transskriberede lydplade ([rån'd] rundt, [ånar] under, ['åiprna] Ungerne), og
af Thorkild Roose på en anden plade (smst. 87f.) (['råma] rumme, ['lågas]
lukkes). Arnholtz selv bruger den gennemgående (fx. [!båna] Bonde,
[•gråna] grunde, [båg]
[•mån'an] Munden). Tendensen til denne
overgang svarer til en lignende i (nord)sjællandsk (se UnivBl.1.357), dog
således at tendensen der ikke gælder u foran -nd (Mund, sund osv.).
Da det korte å ellers kun fandtes i rigssproget som forkortelse af [å-],
sker der ved den nævnte udvikling ingen sammenfald, idet å-lyden som
kort vokal realiseres [<o]; der er altså ved at udvikle sig en fonologisk
forskel mellem kort [å] og [co]; eksempler: [låfd] Luft: [lcofd] Loft; [kåsd]
(Feje)kost : [kcosd] Kost (mad); [såg] Suk : [srog] Sok; men man kan
naturligvis også sige at i denne usus realiseres [o] som [å].
Vekslen mellem [o] og [å], [co] har vi i ord som Bolværk, Bom, Bommesi,
Vagabond, hvor udtalen med [o] betragtes som den pæneste, og i Fok
hvor o-udtalen er den faglige. I ord som Bombe, Kardemomme, Most,
Tromme høres næsten kun [o], [å] i rigssprog, medens udtalen med [co] er
provinsiel. Omvendt har [co] fortrængt ældre [o] i Moppe (II.) ([o] angives
af Brob. M.xxix og af Axel Sørensen), og i Fork ([o] angives af Bredsdorff. Forsøg. 16).
Vekslen mellem langt u og kort o indenfor samme paradigme har vi
i ['bru-tøja] : ['brogda], [brogd], bruge, brugt(e). (Men ikke i sluge,
slugte). En overgang o > u i forlyd foreligger i formen unde for onde
(i eder).
Langt [o] i talen svarer som regel til skrevet o. Foran r-forbindelser,
hvor vi har nogen vaklen mellem lang og kort vokal, har almindeligt
rigssprog langt og kort o, medens provinsielt sprog (i østjyske byer)
ofte har [å] eller endog [co], fx. i Horn, Korn, Orne, Tom, Orm, jordisk,
*) Det synes som tendensen breder sig med stor hast i de yngre generationer,
ikke blot i Kbh., men også i provinsen (fx. ikke sjælden hos Aarhusstudenterne).
24
nordisk, nordre, Morder, Jordbær, Lort, Port, Skjorte, fjorten,
g/ør*,
morsom, Morskab, Sporvogn, Historie, tror. Denne åbne udtale fandtes også i ældre københavnsk (se Ordbogen under Tom) og kan endnu
høres.
Foran visse konsonanter er eller var skriftens o udtryk for talens å,
nemlig foran -b, -q og -v. I en del af disse har vi fået bogstavret udtale,
eller denne trænger frem ved siden af den ældre udtale med [å]. Foran
-b er [o] trængt igennem, og [å] høres næppe mere: Hob(en), Stob (de
ældre former hos CFBruun.II.19). Foran -q kæmper [o] med [å] i
visse ord: Brog, Dannebrog, Drogue, Po£, iSVzø^, nogen, og det ser ud til
at [o] vil gå af med sejren. Det samme gælder en del ord med o foran v:
Alkove, (ved) Hove, Kar tove, Mangrove (ikke i Ordbogen; Axel Sørensen
har [å]), Spove. I Kbh. høres undertiden ['tå-va] Tove, propr.
å
Fonologisk er å-lydene i dansk, dvs. [å] og [co], normalt ét fonem, ligesom
æ : å og o : o, idet vi ikke i den almindelige rigssprogstale har ord hvor
forskellen å : co betegner nogen betydningsforskel; [å] er den langvokaliske,
[o>] den kortvokaliske realisation (jf. ['dæ-mcon : dæ'mo-'nisg] Dæmon,
dæmonisk, ('re-tcor : re'to-'risg] Retor, retorisk), dog således at kort å
kan forekomme ved forkortelse af langt å, og langt co ved forlængelse af
kort co. Å svarer som regel til skriftens å, i visse tilfælde (foran -q og -v)
til o (klog, Bog, Mogens, vove osv.), medens <o i almindelighed skrives o.
Kort å forekommer - -ved siden af <o - i flg. tilfælde hvor et langt å
p. gr. af sin stilling realiseres kort eller som variant har kort vokal:
1° som første led af sammensætninger eller (visse) afledninger: [bå-d]
Baad : ['bå5s|man'] Baadsmand', [blå-] blaa : ['blågrå-'], ['blåli] blaagraa,
blaalig.
2° i ord hvor vi har vaklende kvantitet: ['sbå-nar] : ['sbånar] Spaaner;
[•svå-qar] : ['svåq'ar] Svoger-, ['vå-qna] : ['våqna] vaagne, hyppigt foran
r: [tå-'rn] : [tår'n] Taarn; ['vå-rda] : ['vårda] Vorte; [-|vå-'ran] : [-|Vår'rc]
-vom. I begge disse tilfælde er kort [å] især at træffe i finere tale, idet
de meget sænkede korte vokalkvaliteter (med [co]) der her er gængse i
almindeligt talesprog, gennemgående har fået et mindre fint præg. Vi
har ofte tre variationer, fx. ['å-risa-'q, 'år^a-q, 'corisa-'q] Aarsag; ['då-rli,
'dårli, 'dcorli] daarlig; ['å-rjhu-s, 'år|hu-s, 'corjhu-s] Aarhus. Hos de yngre
generationer er det lange å foran r mere åbent (mere i retning af langt co)
end i andre tilfælde (jf. PDiderichsen.13). Hos de mennesker der har
25
den u. l°-2° nævnte udtale, bliver forskellen mellem å : co relevant,
fx. ['våqna] vaagne : ['vcoqna] Vogne.
3° i tilfælde hvor et herhenhørende ord i sætningen kommer til at
stå tryksvagt: [gå'] gaa : [gå'væg] gaa væk; [på'] paa [på 'ga-5on]
paa Gaden.
Et kort [å] kan endvidere opstå ved en tilstræbt fin udtale af [o)] i
tilfælde hvor der ikke er tale om forkortelse af langt [å], eller som en
tilnærmelse til skriften, fx. ['bråda] Brodde (Anker Jensen), ['brårjsa]
Bronze (Anker Jensen) (Ordbogen angiver ved disse ord kun den alm.
udtale med [co]), især foran -r og r-forbindelser (jf. ovf. s. 25): ved
Hjort angiver Ordbogen ligeledes kun den almindeligste form med [co],
men en finere udtale [jård] høres hyppigt, ja endog (sjældnere) en yderligere lukket udtale [jon/]. Især i kirkeligt sprog høres ['fa-darivåi]
Fadervor og „[vår] Fader". Se også u. kapitlet Kvantitet.
Endelig er der den lige omtalte københavnske tendens til åbning
af rigssprogets alm. korte [o] til kort [å]; herved synes der at ske en
virkelig kolonisation af det hidtil så godt som tomme område i det
kortvokaliske vokalskema der var reserveret å.
I forskellige arter (nu nærmest affekteret) københavnsk kan man
møde lukning af det lange å, i retning af o, fx. Maal, baade (og), Maade,
laane, laa, eller en forskydning i retning af o, altså groft: ['uS'co'go']
ud at gaa. I den kbh. sprogprøve hos Allen (11.691) gengives laa, gaa
loe, goe.
Om udtalen af langt å som [co*] se ndf.
co
Som nævnt er [co] den kortvokaliske realisation af [å]. Langt [co] eksisterer dog, men kun hvor der foreligger en af særlige forhold betinget
forlængelse af kort [co]. Hovedtilfældene er : 1° ved interjektioner (fx.
[co*] åh\, [nco-] naah\, [sco*] saa\) og ved fremkomst af tænkepavser i
ord som [co-3-] og.., at. 2° ved forlængelse foran r-forbindelser, fx.
[mco-(J)n] Morgen, ['bcoudo] borte, ['VCO-(J)3S] vores, ['dco-^li] dårlig,
[,co*(j)dn9] ordne, ['co'(j)dn] Orden (de sidste tre eksempler fra Arnholtz.
37). Det er i disse tilfælde vanskeligt at afgrænse kvantiteten, se nærmere
ndf. s. 102. Hertil kommer så at langt å foran r hos den yngre generation
i Kbh. kan udtales som langt co, fx. [CO'J] Aar, [hco-'j] Haar osv.
I københavnsk høres kort [co] i visse kredse som en [a]-lignende lyd
i fx. oppe, Hoppe, komme, Lomme, Hof, Loft, ofte, Sommer, godt. Den
26
var allerede gængs i slutningen af forrige århundrede (der advares mod
den i P.Jernd. Om Oplæsning.(1897).ll). Jesp.(MFon.3102) kalder det
en tiltagende tilbøjelighed i københavnsk, især hos børn og kvinder.
I dag høres den vistnok især i visse bourgeoisikredse og hos ekspeditricer, men det forekommer mig at tendensen er i aftagende.
I et ikke nærmere bestemmeligt talesprogslag er der berøring mellem
[co] og [o] i forbindelsen mellem r og n, så man kan høre [co] i ord som
grøn, Grønningen, Rønnebær, og (temmelig almindeligt) omvendt [o] i
Dronning (sikkert uden forbindelse med den gamle omlydsform af dette
ord, se Brøndum-Nielsen.G.G.1.115.)
Også uden for disse tilfælde kan i Kbh. undertiden høres [o] for [co]
fx. i [tor] tolv. Ved overgangen 5)j (fx. i Kbh. og Aarhus) kan vi få ikke
blot diftong [coi] men også [pi], fx. ['roian], [•roijhu-'s] raadden, Raadhus.
Som det fremgår af det sågte får vi en vekslen mellem [å-] og [co]
når kvantiteten veksler, fx. indenfor et paradigme, fx. [•kå'qa] koge :
['kcogda] kogte, [kcogd] kogt; ['lå-va] Love : [lcou] Lov. I nogle tilfælde
får vi en tilsvarende vekslen mellem [o-] og [co], fx. i [go'd] god : [gcod]
godt og de talrige fremmedord på -or som [seni'oTar] : ['se-'nicor] Senior (er).
I ældre tid vekslede o og co i Skodde, snorke (EJessen.Sprogl.67).
a
Talens a svarer i hjemlige ord til skriftens a. Lyden har en række åbningsgrader, bestemt af lydens kvantitet og dens stilling i ordet. Om
disse variationer gælder at de ikke tjener til at adskille ord betydningsmæssigt, dvs. at de udgør eet og samme fonem. Nogle skelner mellem
4 kvaliteter (Arnholtz.32f.), andre mellem tre (fx. VForchhammer.57f.,
disse svarer ikke til de ndf. opstillede). Jesp. og DO. nøjes med at
angive to slags a'er: een der omfatter alle lange a'er samt alle korte
a'er undtagen kort a før og efter r, og den anden omfattende kort a i
forbindelse med r. Det vil sige, at a-lyden i Tal, tale og den i Tak, rage
betegnes med samme lydtegn, medens a'et i Ark, trak betegnes med [e],
der angiver den mest åbne kvalitet. Herimod må der fra et moderne
rigssprogsstandpunkt indvendes, at der i den nu almindelige form for
rigssprogstale er ligeså stor forskel mellem vokalerne i Tal og Tak som
mellem dem i Tak og trak, ja at Tak ofte står trak betydeligt nærmere
end det står Tal, og at den lange vokal i rage nu er meget mere lig vokalen
i trak end den ligner den i tale.
27
Et system som det i DO. anvendte, med kun to kvalitetsangivelser,
har nok været fyldestgørende da Jespersen skrev sin Modersmålets
fonetik, og er det vist i vid udstrækning stadigvæk for østjysk provinsiel
rigssprogstale; det er muligt at indflydelsen fra københavnsk på det
almindelige rigstalesprog har præget denne udvikling (især udviklingen
af den ndf. opstillede gruppe II) i den forløbne del af århundredet,
selv om man ikke kan se bort fra at den Jespersenske opdeling på dette
punkt er sket på baggrund af østjysk bysprog (som substrat i Jespersens
tale). Den almindelige rigssprogstale, i hvert fald som den høres i
København, kræver i dag skelnen mellem tre kvaliteter som regelmæssigt
optræder under tre forskellige forhold. Idet vi her, som tidligere, stiltiende regner med at den lange lyd normalt er lidt mere lukket end
den tilsvarende korte eller forkortede, får vi flg. trin:
I. det mest lukkede trin: en lyd der i udlændinges ører lyder som æ.
Den findes dels som lang vokal, i alle stillinger undtagen før og
efter r, fx. i Abe, Have, bade, bage, Dame, Hane, Hale, Mas, sagde.
Foran -r findes den også i gammelkøbenhavnsk, men er nu næsten
forsvundet: [fær] Far, [ba'rn] Barn, [a'rm] Arm; udtalen angives hele
Ordbogen igennem af hensyn til den tilstræbte ensartethed. Dels
findes den som kort vokal foran dentaler og palataler fx. i glad,
glat, Stald, Stand, Glas, passer, vaske.
I vulgærkøbenhavnsk har især den lange, men også den korte lyd
en endnu mere lukket udtale, næsten som [æ], altså groft betegnet:
[•gæ-ja] Gade\ ['gæ-na] Gane; ['dæ-ma] Dame; ['ænarsan] Andersen;
fæl'ti] altid; [«fæ(-)dej] Fatter; [ifæl'sj] falder*).
II. en noget mere åben udtale: kun som kort vokal foran læbelyd
(labialer) og bagtungekonsonanter (gutturaler, velærer), fx. i Lap,
lappe, Appelsin, Lab, labbe, Taffel, Gaffel, Afrika, Aften, Kam,
Lampe,
Tak, takke,
Tang, Tange,
Daggert. Denne
lyd kan betegnes [a]. Jf. [ele'garjss] Elegance, men (til I.) [ele'gan'd] elegant. Et langt a der forkortes i denne stilling, får denne
*) Hvor gammel denne udtale er, vides ikke. Et gaderåb gengives i Aftenp.
1791.Nr.36: „Skel I ha' Holsteens Sild! Skel I ha' Flekke-Sild". Fritz Jurgensen
kender den: „Gud! Caveline; hørte Du hvad han sæh!" (22). Når den gade i København som bar Christian Barnekows navn nu hedder Kristen Bernikowsgade, er
det vist den københavnske udtale der har bestemt den nuværende (officielle)
form (jf. DF,X,116).
28
kvalitet: ['ba-qa] : ['bagda], [bagd], bage, bagte, bagt; ligeledes:
smage : smagt(e). Se videre ndf.
Ikke sjælden høres samme lyd foran dentaler når de indleder en
konsonantgruppe der indeholder r, fx. almindeligt i ['andra] andre
(overfor: ['anan] anden), ['vocndra] vandre, [!aldri] aldrig, ['od'^r]
Alder (overfor: ['ala], allé), [ , ad(a)j] atter (overfor: ['kada] Katte),
[ , pas(a)j] passer (men: ['pasa] passé), [ ! pad(3)j] Padder (men:
['pa5a] Padde).
I tryksvag stavelsesudlyd foran trykstavelse begyndende med labial
eller guttural kan [a] også høres, men her nok ikke så almindeligt
som i stærktrykstavelse, fx. i [sda'bi'Z] stabil ved siden af [sda'bi-7],
og på lignende måde fx. Stakit, Fagot, Papir, Amerika, Fabrik,
Safir.
III. den mest åbne (og tilbagetrukne) udtale, både som lang og som
kort vokal, foran eller efter r.
Foran -r.
a) som kort vokal: fx. i Areal, Bark, Kar, Karse, karsk, skarp, var.
Denne lyd betegnes i DO. ved [b]. I tryksvag stavelseudlyd foran
trykstavelse der begynder med r har vi også ofte denne tredie
åbningsgrad, fx. i Araber, Arena, Arrest, Garage, Karat, Karet,
parat, Paris, men den er ikke så almindelig udbredt som i det
førstnævnte tilfælde. Denne kvalitet angives ikke i DO.
b) som lang vokal fx. i Arie, bar, bare, Hare, kårde, Karen, Maren,
rar, Skare, snart, Varde, Zar. Denne udtale er ikke angivet i
DO., men i dag er det den normale, hvorimod den i disse tilfælde angivne udtale med [a-] er forældet, især gammelkøbenhavnsk (se ovf. side 28).
Om vaklen i kvantiteten foran r se side 93.
Efter r.
a) som kort vokal: fx. i Giraf, rap, Rat, Rad, Rak, rask, ram,
Rand, Rang, ralle. Denne udtale er angivet i DO. ved tegnet [b].
b) som lang vokal: fx. .i grafisk, Rafael, rave, Rate, Grad, Brag,
Brahms, Ran, rane, rase, Pral, prale. Denne åbne udtale er ikke
angivet i DO., der altså overhovedet ikke kender langt fe«].
29
Forskellen mellem de tre åbningsgrader kan illustreres ved udtale af
flg. ord efter hinanden: Sand [san'] : Sang [sai|/] : sprang [sbrer]/] eller:
Vand [van'] : Vang [var\'] : vrang [vrBi\'] eller: Fad [fad] : Fakkel ['focg(9)1] : Farbror [ifer|bro(-)i].
Forskellen mellem første og anden åbningsgrad er særlig tydelig ved
indtrædelse af forkortelse: ['a-qaj] Ager : ['aq(-)r3]; ['ma'qaj] mager :
[,ma(-)qr9] magre; ['bæqa] bage : ['bocqjVBrg] [ta-'q] Tag : ['taqjsde'«]
Tagsten; [da'(q)] Dag : ['daq|bla5] Dagblad. I vulgærkøbenhavnsk finder
denne lydåbning ved forkortelse ikke sted: [|faqf(or|e?nei\] Fagforening,
[,saqjfø-j(9j)] Sagfører, ['smaqiful'] smagfuld.
Forskellen mellem andet og tredie trin høres i Saft [socfd] : Kraft
[krefd]; Kappe\ kappe ['kaba] : Krabbe ['kreba]; Amme, amme ['ama] :
Ramme, ramme [•rems]; Nakke ['nags] : Frakke [Ifrega],
Medens forskellen mellem de to første trin (dog som regel bortset
fra stillingen foran r\) er meget ringe eller slet ikke til stede i rigstalesproget som det almindeligt tales i de større østjyske provinsbyer*), så
er forskellen mellem andet og tredie trin meget ringe hos københavnere.
Især foran bagtungekonsonant er vokalen ofte ligeså åben som foran r,
og da r jo er vokalisk og uskarp, har københavnerbørn vanskeligt ved at
høre om der efter dette sænkede a følger k eller rk; de sammenblander
altså ordpar som: Pakker : Parker; Makker : Marker; hakke : harke.
Om tendens til forlængelse i disse tilfælde se side 100. Om forholdene i
svagtrykstavelse se side 39.77. Ved en emfatisk forlængelse i ordet Tak
brugt som interjektion får vi den i københavnsk barnesprog meget
udbredte form: [te-g] der kan træffes skrevet tark**).
Forskellen mellem de to lange kvaliteter (første og tredie trin) høres
ved at man sammenligner fx. Asie ['a-'JV] med Gratie ['gre-Ja]; lav [la-v]
med Grav [gre-'v]; Have ['ha-va] med Grave ['gre^va]; gad [ga?5] med
Grad [gne-'d]; male ['ma-la] med prale ['pre-la]; Las [la's] med Bras
[bre-s]. Ved kortformer hvor a kommer foran r, får vi en overgang [a-]
til [e-], fx. [Ibleg(3)n|sla*q3j; ,bleg(3)n|s!e\i] Blikkenslager; [lam|ma-,q3j;
'am|ims\i] Amager.
*) Dette var min egen erfaring, der måske nok grunder sig på forhold der
nu synes delvis at være forældede. Efter oplysning af lektor Ole Olesen føler
Aarhusstudenterne ved fonetiske transskriptioner et absolut behov for 3 varianter
af a, og fordelingen er som angivet ovenfor.
*•) Hvis formerne sparkle, spartle oprindelig hører hjemme i kbh. håndværkersprog og deres kilde er tysk spachtelen, kunne r'et skyldes denne usikkerhed
overfor a : ar foran k.
30
Da ord på andet trin i lavere kbh. talesprog kan sænkes yderligere
hvor vokalen også har forudgående labial eller guttural, omtrent til [e],
kan vi konstatere en milieuforskel ved udtaler som: ['kafa] provinsielt
rigssprog: ['kafa] almindeligt kbh. rigssprog : ['ke(-)f9] vulgært kbh.
Diftongerne.
Der er en næppe hørlig tendens til en mere lukket udtale af sidste del
af visse lange vokaler, vist især når de har stød, således at fx. [sge-'] Ske
lyder noget i retning af [sge-'1]*), [fæ-'] Fæ, i retning af [fæ?e], [tø-'] Tø,
tø, omtrent som [tø-,y] og [så*] saa, v., omtrent som [så-0], [ko-] Ko, omtrent som [ko-,u] (lignende forhold i nordsjællandsk, se UnivBl.1.356).
Her er ikke tale om nogen diftongisering i disse tilfælde, højst om begyndelsen til en sådan, og der er naturligvis ikke taget hensyn til denne
udtale i DO. (derimod er den dialektale form undertiden belagt som
skriftform og angivet, se fx. u. I. Klo, Kno).
Af virkelige diftonger har dansk et stort antal: tre med i (ellery) som
anden komponent: [ui], [coi] og [ai], 9 med u (eller w) som anden komponent: [iu], [eu], [æu], [yu], [øu], [ou], [åu], [cou] og [au]##), altså ialt
12. Anden komponent, der i reglen er det stødbærende element, kan
også som stødløs være lang, dels i 1. stavelse af flerstavelsesord, især
foran stemt konsonant (jf. EJessen.Gram.44), fx. ['lai-ra] ved siden af
['laire] lejre, ['brom-da] ved siden af ['bramda] brovte, ['bcoi-b] ved siden
af ['bcoila] Bøjle (denne evt. længde angives ikke i DO.), dels som udtryk for emfase eller affekt eller lydefterligning: ['dai-li] dejlig, [ha'lcoi-]
halløj, [mi'au-] mjav.
ui
Kun i få ord: Huj, huje, Tuja; i københavnsk og i en del af bysprogene
i Østjylland får vi denne diftong ved overgangen 5 til j: [ui'] ud, [klu-i]
Klud osv. I almindeligt talesprog i Kbh. høres ofte [gu(-)i] Gud! som
udtryk for overraskelse olgn.
coi
Diftongen svarer til skriftens øg, øj eller (i ord af fremmed oprindelse)
oj (oi, oy) og eu.
*) Stødtegnets anbringelse angiver ikke nøjagtig hvor stødet falder
[ou], [æi] er ikke medtaget, da de kun kan forekomme i låneord som Roastbeef, Toastmaster, Sailor.
##)
31
Første del af denne diftong er ikke noget rent [co], men en mellemting mellem dette og [o].
En mere lukket og fremskudt udtale, med mere o-agtig lyd, er karakteristisk for provinsiel udtale (jf. EJessen.Gram.42f.), en mere åben
udtale end den normale er ejendommelig for det lavere talesprog i Kbh.
I Bredsdorff.Prøve, siger den person der taler det alm. pæne sprog,
øj at (89), Øjet, men B., der taler det københavnske hverdagssprog, siger
haajasda, højeste (88). I vulgærkbh. er der tendens til forlængelse af diftongens første komponent, fx. [lco-'in] Løgn, [hco-i] høj. Se Poul Andersen.340.
I fremmedord er udtalen [mi] svarende til skriftens eu i almindelighed
gammeldags eller forfulgt som germanisme (jf. CFBruun.II.16), fx. i
Farmaceut, neutral, Neutrum, Teuton, men findes stadig i proprier fx.
Neumann, Reumert, Eugen (if. Sal.2VII.546 udtales Eugen som pavenavn
med [æu], som fyrstenavn med [oi]!). Chr.Møll.RS.1.9. angiver at det
franske navn Eugénie udtales med [mi]. Om den nu almindelige udtale
se u. [ou] og [æu].
Om vekslen mellem [øq] og [mi] se u. q. Om vekslen mellem [md] og
[coi] se u. 5.
ai
Denne diftong skrives ej, eg, ig (i mig, dig, sig) og (i oprindelige fremmedord) aj (ai, ay)*). Også her har vi udtale med forskellig åbningsgrad
af første komponent:
1° udtale med æ-lignende første komponent: høres i provinsielt rigssprog (det samme høres if. Arnholtz. 19 i kbh. damebourgeoisi sprog,
men ikke i så udpræget grad), fx. [dæi'n] Degn, ['røna] regne. Det har
været den almindelige udtale i ældre rigssprog. Hos Bredsdorff siger
„den cultiverede Danske" ncej (83), vcejen (84), og denne udtale bruges
ligeledes af A. i samtalen på hverdagssproget (mcejet (89), jcej (87),
scej (89), udarbcejdet (87)), medens københavneren B. siger: jaj (89),
maj (89), aauervaje (89). Jf. også EJessen.Gram.42f. og Skautrup.III. 194.
2° en udtale hvor diftongens første element lyder som et a (af det
ovf. nævnte trin I). Det er den normale rigssprogsudtale, fx. ['aian]
egen, [rai'/z] Regn.
3° en udtale hvor a'et er mere tilbagetrukket og åbent, varierende fra
[a] til [b], fx. [rcn'n, rei'ri] Regn, [bvi'di] Bajer. Denne udtale er køben*) Vi skriver diftong, men udtaler monoftong i Vejr (samt i svagtryksform af
jeg), men udtaler vejre med diftong.
32
havnsk, i dens extreme form med et præg af det vulgære. Det er den
naturlige måde for tyskere at udtale den danske diftong på, og i litteraturen er det brugt til karakterisering af jøders udtale af dansk (Jøden:
„Nai Monsieur!" Holb.llJ.III.l. „maj".Ravnen. 17/9 1876).
I vulgærkøbenhavnsk kan første komponent forlænges: [Ib-i] Leg,
['lB-ia], lege, [ne-'i] nej, [ h i b * i ] , meget (jf. DF.X.117).
I samme sprogkredse kan høres [trai'], tre, der må være et indslag
fra sjællandsk (se DO). Om vekslen mellem eq og ai se u. q.
Medens vi ved disse diftonger undertiden har varianter med lang
vokal + q (fx. [blai'] : [ble-'q], bleg, [<oi'] : [ø-'q] Øg; se nærmere under q),
er variantforholdet mere indviklet ved de diftonger hvis sidste del er
[u]. Vi har for det første diftonger vekslende med lang vokal + b eller
q: [iløua], [•køua], ['piua], [sgiu], ['kæua], [kryua], [peu'] ['jaua], [slau]
i talesproget, til dels det mindre ansete eller som jargon, for det normale,
men „finere" ['lø-ba], ['kø-ba], ['pi-ba], [sgi-b], ['kæ-ba], [kry-bo], [pe-'b],
['ja-qa], [sla-'q] løbe, købe, pibe, Skib, Kcebe, krybe, peb, jage, Slag. Hvis
vokalen er lang, får vi fx. [Uø-va] eller (med en lyd der synes at ligge
midt mellem u og w) ['lø-ua], løbe, ['pi-va], eller [Jpi-ua] Pibe, pibe,
[pe-v] eller [pe-u] peb. Den første udtale, med [v], er nu mindre brugelig,
i de flestes tale fortrængt af den anden, der ikke altid er nævnt i DO.
For det andet har vi varianter som [liu.'] : [li-v] (med sideformen:
[li-f], se s.71) : [li'u] Liv, [breu']*) : [bre-V] ([bre-'f]) : [bre-'u], Brev, eller
(hvor vi ikke i alm. rigssprog har kort kvantitet) [la?v] ([la-'f]) : [la-'u],
lav, adj. De første, kortvokaliske former tilhører dagligsproget, til dels
det lidt lavere (og ikke altid angivet i DO., fx. ikke u. Lokomotiv, Stativ,
Drive, drive, Skive, blev, Brev, drev, leve, levende, kræve, skæv, bedrøve(t),
behøve, døv, Kløver, Svøb, Svøbe, svøbe, Prøve, prøve, Røver), medens
de to langvokaliske former tilhører alm. talesprog, hvor dog udtalen
med -v nu er på retur (se ndf. u. z;).
For det tredie har vi vekslen mellem kort diftong og lang vokal + v,
således i bøjningsformer: [lcou] Lov : ['lå-va] Love; [hau] Hav : ['ha-va]
Have, og i variantformer hvoraf den første har et mere dagligdags præg:
['lcoua] : ['lå-va] love, Love; ['brBuo] : ['bre-vo] bravo.
Om de enkelte diftonger mærkes flg.:
iu
Fx. i ivrig, livlig, stivne.
*) I provinsielt rigssprog også ofte uden stød.
33
Første komponent høres undertiden, men måske især i gldgs. sprog,
lidt åbnet, næsten som [e], fx. (groft lydskrevet) Tivoli: ['teuojli]; tvivle:
f ! tveub] (jf. oplæsning af Thorkild Roose hos Arnholtz. 88).
yu
Kun i få tilfælde: syv, syvende, Besyv, tyvstjæle, tyvagtig, Lyv samt i
dagligsprogets varianter af langt y + v (u), b: Tyv, flyvl Kryb, kryb\
eu
Findes ofte som variant til langvokaliske former med [e-] + [v], [u],
eller som forkortelse af disse, se fx. u. I. Drev, I. Lever, I.—II. Rev,
Stev; desuden fx. i Peber, Pebling og stednavneendelsen -lev.
Ofte er første komponent noget åbnet, næsten til [æ], især efter r-:
[bræu'] eller [bræ-u] Brev (se ovf. side 18); [græu] Grev, ['sncobjlæu]
Snoldelev; glkbh.: [,ræU|slB-3j] Rebslager; [(pæulir\9|Sø?9n] Peblingesøen
(se DF. X.116). Den lukkede udtale [eu] anses for den pæneste.
Om [eu] i fremmedord se u. ou.
æu
Fx. i levne, Evne, hævne, Hævn, Hævd, bævre, knebre, kævles. Findes i
dagl. tale som variant til den normale udtale med langt [æ-] + b eller v
(u), fx. [slæu'] Slæb, [sdræu'] Stræb, [ræu'] Ræv, ['djæuta] Djævle. Efter
r normalt [BU], fx. i Revle, Revne, revne, Grævling, revse. I ord der
oprindelig har haft lang vokal eller endnu har sideformer med lang
vokal, er [æu] dog det normale: Skræv, skrævs, her er [BU] lavt talesprog.
Om [æu] i fremmedord se u. [ou].
øu
Fx. i øvre, Løvhytte.
Findes i dagl. tale som variant til den normale udtales lange [ø-] + b
eller v (u), fx. [døuJ] døv, [løn'] Løb, løb. Efter r sænkes ø'et, normalt til
o, fx. i Røv, vrøvle. Som sideform til langvokalisk form er dog [øu] det
almindeligste: ['røuar] Røver. Foran r er der vekslen mellem [øu] og
[ou], fx. i Manøvre, øvre, samt efter h i Høvding, Høved (i disse to ord
er [ou] nu vist ved at sejre i alm. talesprog).
du
Fx. i høvle, Støvle.
34
Det er nu den alm. udtale af eu i fremmedord (og i latinudtalen), fx.
i Eufemisme, Eunuk, Europa#), Farmaceut, Propædeut, Terapeut, Neutrum,
neutral, feudal, PseudoEuripides; en finere udtale: [æu], undertiden
næsten [eu], er i opkomst. Den ældre udtale [<oi] er trængt stærkt tilbage
(se ovf.), undtagen ved ordene Reumatisme, reumatisk, hvor udtalen
[rou-] p. gr. af den let opkommende association med ordet ifø^ har
svært ved at vinde frem. Jf. ChrMøll.RS.1.9.
åu
En ikke helt sikker diftong, da første komponent næsten altid er lang
eller halvlang, men en sådan lydforbindelse er under udvikling i kbh.
dagligtale af langt [å-] + q, fx. ['kå(*)u9]
[bå'u] eller [båu'] Bog,
[kråu']
[klå'u] eller [klåu'] Æ/o^, [tåu]
[låu(')] Laag; ordet
Sprog findes i en transskription af en lydplade hos Arnholtz (97) i
fornem [sbrå'u]. Navne som Aage, Mogens høres ofte udtalt ['å(*)u3],
['må(-)uns]. Som det ses af eksemplerne, er der samtidig en tendens til
forkortelse i disse tilfælde, der endnu ikke kan siges at tilhøre alm.
rigssprogstale i Kbh., men på den anden side høres meget hyppigt;
q'et i Kbh. er jo altid meget svagt (se side 67), så overgangen er ikke
iørefaldende.
En lignende udvikling har fundet sted ved langt å + b, men i lavere
sproglag, fx. ['rå(-)u3] raabe (en udtale [!rå(-)v9] med ren v-lyd, som
angivet i DO., høres vist aldrig i rigssprog), [ldrå(-)u3] Draabe, [lkå(-)u3]
Kaabe (jf. Axel Sørensen.582).
cou
Skrives i hjemlige ord normalt ov. Som variant til langt å + q, v eller
kort co + q bruges diftongen [om] almindeligt i daglig tale i Kbh., se
DO. u. Rogn, Sogn, Vogn og (i lavere sprog) ved oprindelig lang vokal:
vaagne, Svoger. I en række andre tilfælde hvor denne udtale også er
almindelig, er den ikke nævnt i DO., fx. ved Drog, og, dog (jf. Allen.II.
692), Skrog, Knogle (jf.: Knovier. StormP.P.10), Kogle, kogle, Kogleri.
Udtalen nævnes hos CFBruun.II.42, Levin.Gr.1.32, og hos Bredsdorff
(Prøve.85) siger den kultiveret talende vaavne (o: Vogne). Abrahamson
etc. (57) angiver at -og- i Rogn udtales som ov, medens JBaden.Gram.220
advarer mod Sovn, Vovn for Sognr Vogn. Mange mennesker bruger
diftong i enstavelsesformerne [lom] Lov, [gram*] grov, men ikke i to*) Denne udtale angives af SBloch.21.
3*
35
stavelsesformer heraf : ['lå-vo] Love, ['grå-va] grove (jf. u. au). Kun
højtideligt, poetisk bruges former som ['så-va, sgå-va] sove, Skove, men
i nogle flerstavelsesord er diftongisk udtale næsten fortrængt af langvokalisk, fx. i love, forlove(t), forvoven, vove, jf.: „Theatret bidrager sit
til ukyndig poleren på sproget; den pæne udtale af forlovet har måske
fået bistand herfra". EJessen i Tidskrift, f. Philologi.il. 121.
au
Skrives i hjemlige ord normalt av. Kvaliteten af første komponent er
et åbent a, af andet eller tredie trin, nærmest det sidste. Diftongen gengives i DO [au] og efter r [BU], men der er næsten ingen hørlig forskel
på diftongen efter r og i de andre stillinger, fx. i Rav: Hav. I københavnsk er diftongen variant til a + q. For det første som variant til
kort a (eller et normalt forkortet a) + q foran konsonant, fx. i Hagl,
daglig, Baggaard, -tæppe, saglig, Sagfører, Nagle, spraglet, Sagn,
Vagn. Her har vi måske ikke altid en fuldstændig diftong, men blot
et slags q med en læberunding (jf. side 35. 68), dog kan høres en
tydelig diftong. Denne udtale kan ikke kaldes vulgær, den præger
i høj grad den unge generations tale i Kbh.*), jf. det københavnske
børnerim: Aura for Laura / Kirstens (et eller andet navn) bukser
flagrer. I ordet savle har den diftongiske form sejret over sagle. Sml.
også bavle. JBaden (20) advarer mod savle, havle for sagle, hagle, medens
Abrahamson etc. (46.51) angiver Haul for Hagl, Saun for Sagn. For
det andet har vi denne diftong som variant til langt a + q, fx. i Jag,
jage, Lag, Slag, II. Tag; her tilhører den diftongiske udtale enten gldgs.
sprog eller lavere sprog (foruden spøgende tale), jf.: bav etter. StormP.
P.33. Som fortrolig hilsen bruges ordet Dag (fork. for goddag) i kbh.
og århusiansk talesprog i formen [dau'] (også i omdannet form [dau's]),
der må være optaget fra dialekter og vel egl. kun som en spøgende,
jargonagtig form. Erik Bøgh (i Udvalgte Feuilletoner fra 1883-85.
(1886). 6) nævner som udtaler der var gængse for et halvt århundrede
siden: Amaver, Amager, Lysestave, Lysestage, beklave, beklage. FPJDahl
(6) oplyser at den udannede siger Dav for Dag og giver som eksempel
på skødesløs daglig tale (jf. ovf. s. 17): „Ge vaas i da vaar davlie
brø."
Ved bevaret lang vokal foran q får vi [a.v] eller [a-u]; denne udtale,
der især findes efter r, har et præg af vulgaritet over sig, se fx. u. rage.
*) jf. Martinet. 211.
36
Det samme gælder de tilfælde hvor diftongen svarer til det alm.
talesprogs -ab, se fx. u. Abekat, Gab, skabe, Stabel, stable. Ved bevaret
lang vokal får vi [a-v] eller [a-u], se fx. u. I—II.Skab, suffiks -skab, IV.
skrabe, tafo.
En vekslen mellem [a-] + v og [au] i langvokaliske, henh. kortvokaliske
eller forkortede former af samme ord tilhører normalsproget i: [sa-'v] Sav,
[•sa-va] save: ['saujv^rg] Savværk; [hau] Hav : ['ha-va] [•ha-vad] Have,
Havet; [treu] Trav : ['tre-va] trave. I fremmedord kan vi i dagl. tale,
især i tryksvag stilling, have [au] for a + v, fx. [au årtis a'mai]] Avertissement, [lau(a),mar\] Lavement, [!brauo] bravo.
Medens [au] og [cou] i alm. ord holdes ude fra hinanden i alm. rigssprogsudtale og konstituerer fonologiske modsætninger: [lau] Lav : [l(ou]
Lov; [rau] Rav : [rom] Rov, i daglig tale i [tau] Tag (= greb) : [tcou]
Tov, så er denne forskel ophævet i fremmedord og (for en stor del) i
proprier, idet nogle her bruger [au], andre [cou], uden at det er muligt
nærmere at brugsbestemme dem hver for sig, men [cou] tiltager i hyppighed, jo mere dagligdags fremmedordet bliver, og i mange proprier er
[om] den gængse udtale. Altså fx. i Auktion*), Aula, Fauna, Faust,
Kaudervælsk, Kautsjuk, Kehraus, Klabauter(mand), Klausul, og i proprier som Aunsbjerg, Daugaard, Skautrup, Hauch, Paulli, Laursen, Klaus,
Paul ([paul] ell. (næsten kun) [pcoul]). Jf. ChrMøll.RS.I.9f.
I en del almindeligt brugte fremmedord har [cou] helt sejret: flov,
benovet, Sovs (Sauce), Smovs (Smaus).
I almindelige ord kan [cou] også høres for normalt [au], fx. [,coubejta-ler\]
Afbetaling, [hcou'rc] Havn, ['scoujVBr^] Savværk, ['ncoula] Navle.
I Restauration høres i daglig tale [o] for [au], og i vulg. forkortes det til
[ræstrBiJohi] (bemærket af A.L. i BerlTid. 25/7 1874).
Særlige forhold i svagtryksstavelse.
Her skal kort omtales de lyd og lydudviklinger der er ejendommelige
for svagtryksstavelser.
A. I svagtryksstavelse der går (oftest umiddelbart) foran stærktryksstavelsen.
# ) Den vulgære og dialektale form Aktion (nævnt som simpel udtale hos
Heib.Pros.VI11.419) skyldes vel sammenblanding med Aktion = virksomhed,
forretning; omvendt bruger Jeppe (HolbJep.1.67) Auktion for Aktion (i bet.:
kamp, slag).
37
1) et e i denne stilling udtales forskelligt efter dets placering i stavelsen.
I stavelseudlyd eller hvor det alene udgør stavelsen samt undertiden i forlyd udtales det normalt [e], sjældnere [a], [æ] fx. i endda,, endnu, endog, elendig, erindre, evindelig, Efor, Etude, legal, levere,
negere, Petroleum, Teater, Vedet, Frekvens, Kemi, Leopard, General,
Eremit, elegant (i disse tre eksempler: 1. stavelse), endvidere i ord
med præfixerne be- (fx. betale), de- (x. dekorere),
(fx. Gemal),
re- (fx. regere). Hvor stavelsen med e kommer mellem en stavelse
der kan have bitryk og stærktryksstavelsen er der større vaklen mellem [e] og [s] fx. i Abbedi, Strategi, Staffeli, Akademi, (2. stavelse af:)
General, Eremit, elegant; foran -r hyppigst [9] fx. Trykkeri, Pedanteri,
Bageri, Svineri osv.
I lukket stavelse udtales vokalen normalt som [æ], men også [3] og
(undtagen foran r) [e] høres, fx. i Serviet, Berserk, Dekstrin, Eksamen,
Kentaur, Mentalitet, nervøs, Person, Temperatur, Terræn, September.
At r'et i erindre, erobre hører med til 2. stavelse viser udtalen :
[e'ren'dra], [e'ro'bra] overfor fx. [Brifa'ra]
(bemærket af
SvGrundtv. 107).
Hvor der kan være usikkerhed m. h. t. stavelseskellet kan vi få
vekslen mellem [e] og [æ] foruden [a], fx. attestere, Restance, restere,
Testamente, Testator, Testikel, deslige, desværre, desuden, Estime,
Feston, Pestilens, Session, dressere, Negligé, negligere, adressere, Essens.
Især i forlyd bliver [e] ofte i dagligsproget udtalt meget lukket og kan lyde (næsten) som [i], fx. i Etage, elektrisk, Emeritus,
Emigrant, Energi, energisk, endnu (se DO.), endog, enhver, engang, en
fire-fem uger (jf. Arnholtz.73). Den ubestemte artikel gengives hos
Abrahamson etc. in, itt (39,36). Udenfor forlyd træffes [i] for
[æ] i vulgær (eller dialektal) udtale af fremmedord: [ri'æl'] reel,
[mina-, mini'se-re] menagere, [po-i'si-] Poesi.
Om e, 9 foran r-forbindelser se ndf. side 39.
2) en lignende vekslen finder sted ved udtalen af o i tilsvarende stillinger, nemlig i stavelseudlyd: [o] (der undertiden, især i lavere
talesprog, kan nærme sig [u], fx. i [gu|da?] goddag): brodere, dotere,
Kopi, Dromedar, Foderal, Fromage, Hotel, kooperativ, Grosserer,
Hospital, probat, Protest, polere, Politi, Pomade, Potens, operere,
November (jf. Brøndum-Nielsen.GG.1.231 og ST.187), men i stavelseindlyd [co], fx. i Korset, optere, Portør, sortere, Tonsur, Lotteri,
38
Organ, Officer. En del ord høres med begge udtaler (fx. Oktober),
især i tilfælde hvor stavelsegrænsen er usikker, fx. Postej, postere,
endossere, Oblat, og foran w og n, fx. Bomerang, Pomerans, Kommode,
Kommune osv. (se DO. u. kom-), montere og ordene med kon-, der
gennemgående har [co], men for de mere dagligdags ords vedkommende ved siden heraf [o] (som i Konditor, Kontor osv., se DO. u.
3) I andre tilfælde bevarer de tryksvage vokaler deres pålydende værdi;
men i lavere talesprog kan der i ord der er almindelige i dette sproglag
indtræde forskellige ændringer.
a) Afsvækkelse til [e, 3] af i i Centrifuge, Politi, Politur, Hospital
(Hospetal.StormP.130.60), Cigar (Segarer.StormP.P.10), af a i
(anden stavelse af) Garanti, Paragraf, Akvavit, Almanak, Apparat,
Bagatel, Kavaler, Frikadelle, menagere, for o i (anden stavelse af)
Krokodille, Chokolade, absolut, Lokomotiv, Protokol, for u i spekulere
(jf. StormP.TT.9 og ChrMøll.RS.I.58f.), gratulere (jf. StormP.130.
56), for o i pasteurisere.
b) Hvor vi har to sammenstødende vokaler kan de forenkles til én
(spec. den sidste), fx. [sda'ri-«] Stearin, [sdero'sgo-Æ] Stereoskop,
['kofore|ti«-v] kooperativ, jf. Aeroplan (ovf. side 20).
c) Foran -r i fremmedord kan [e, 9] trækkes tilbage til en a-lyd, fx. Kammarat, kraperlig, desparat, Parantes, Parong (for Kammerat, kreperlig,
desperat, Parentes, Perron). Et på denne måde opstået a har vi (forlængst) fået i Paryk og (i nyeste tid) i Marengs. Samme overgang
kan dog også træffes uden for r-forbindelser: spandabel, spandere,
for spendabel, spendere. Hvor andre vokaler i samme stilling går over
til a, fx. i Kalør (for Kulør), Malice (for Milits), hører tilfældene
snarest under d.
d) I en del af de nævnte ord kan foreligge ligedannelse med en
anden (foregående eller efterfølgende) vokal, eller simpelthen fejlopfattelse hos den med ordenes skriftform ukendte bruger, eller
analogi med andre (mere kendte) ord (endelser), således også i udtaler som Grammafon, priviligeret, Linial, reperere, Dilirium, (jf.
Dille). En del af disse udtaler er temmelig gængse også i almindeligt
talesprog. I apropos høres nu næsten kun [o] i anden stavelse, tidligere
også [å].
39
I talen har Naivitet sejret over Naivetet. Med vulgære former som
Filoveden (o: „forloveden", kæresten. StormP. Det er ikke mig!
(1920).31) er vi ude over de organiske lydændringer.
B. I svagtryksstavelse der kommer efter stærktryksstavelsen.
1) I udlyd findes i danske ord kun -i og -3; det første hvor et følgende
q er svundet, fx. ['ferli], ['smi-5i], ['bo-li], farlig, smidig, Bolig.
Lyden 3, der skrives e, kan i rigssprog svinde (som i mange dialekter),
men når bortses fra fænomener i sammenhængende tale, som DO.
og denne oversigt i reglen ikke tager hensyn til (fx. svind med forlængelse af foregående konsonant i: [mæ 'hed- sin fa'mi-'lis]; den
[hal- 'ti-ms] og flere eksempler i tekststykket hos Jesp.MFon.138f.),
kun i flg. tilfælde:
a) efter r kan 3 i dagligtale (men mindst i københavnsk) smelte sammen med r'et: ['hø-j], ['fe-j], ['me-j], ['fi-i], ['bo-j], høre, fare, mere,
fire, bore, Borde; i forbindelsen -rer(e) kan lydene falde sammen
til ét j, som dog ofte (i modsætning til -re(r)) er forlænget: ['ve-i-]
Varer (men: ['VE-I] Vare), [læ-J-] Lærere (men: [læ-j] Lærer).
b) efter lang stødløs vokal er 3 i almindeligt talesprog meget svagt,
men oftest hørligt efter de fleste vokaler: ['bru-s], ['sdu-s], ['sy-s],
['li-s], ['ri-3], ['kvi-3], ['go-3], bruge, Stue, syge, lige, rige, Kvie, gode;
jf. Albue. Kun efter a er 3 som regel helt svundet: ['da-], ['sa-], ['la-],
Dage, sagde, lagde. For ['dru-s] kan høres ['dru-], Drue, ofte ['dru-isogsr] Druesukker. Stupige er den alm. talesprogsform for Stuepige.
2) lindlyd.
a) efter lang vokal eller diftong kan 3 svinde i daglig tale, undertiden med forlængelse af anden diftongkomponent eller af den følgende konsonant, fx. ['vai-ns] eller ['vai(-)n-3] Vejene (men ['vains]
Vegne), ['sgrou-ns] eller ['sg(ou(-)n-3] Skovene. Efter lang vokal:
['da-ns] eller ['da-n-s] Dagene, ['si-n-s] Sigende (men: ['si-ns] sine,
Signe), ['lu-n-s] luende (men: ['lu-ns] lune, Lune). Hvor konsonanten
står i udlyd bliver den som regel ikke forlænget, og her kan vi få
homonyme par som: [kå'i] Kaar, K1er; [fe-j] Fjer, Feer; [bo-5] Bod,
boet; [be-5] bed (præt. af bide og imp. af bede), B'et; [si-rø] sin, Sien;
[to2n] tonl Toen. Hvor det er af betydning at undgå misforståelse kan
40
man i ordene med tilføjet endelse udtale et 9 (fx. ['kø?9i] Køer)
og evt. et mere konsonantisk r.
I de verber hvis stamme ender på vokal, har infinitiven snart fået
tilføjet morfemet e, snart ikke. Uden udlydende e er alle ord på e,
æ, ø, y, o, å: se, le, læ, dræ, dø, tø, sy, ty*), bo, gro, gaa, staa; de
andre vokaler (i, u) har e: tie, grue, skue, true osv., men i en del af
disse sidste tilfælde har vi overgang til enstavelsesord (med stød),
således nu almindeligt ved du, vi (for due, vie); i bie, oppebie, svie,
die (fx. Axel Sørensen.246) er enstavelsesformerne mindre alm. end
tostavelsesformerne, men kan høres i daglig tale (angives ikke i DO.);
i (for) tie, (under) kue høres enstavelsesformen nu næppe i rigssprog.
Ved sjældnere former er der ingen tradition for udtalen, fx. i beja(e),
bebæ(e), hurra(e). Tendensen i retning af enstavelsesform med stød
har sit centrum i Kbh.; EJessen.Gram.47 siger om former som
oppebi, forti, underku: „der i Hovedstaden af Børn og uskolede Folk
stadig siges med Stødtone, altsaa uden -e (forti*)". Som sideform (i
dagligsproget) til tostavelsesverber på konsonant + 9 har vi i nogle
tilfælde fået enstavelsesformer med stød: [gi-, kbh. ge?] for give,
[li-] for lide, [klæ-] for klæde, [re-] for rede, [ha-], [ta-] have, tage;
a(e), kærtegne, udtales [!a-3 ell. a-].
interkonsonantisk. Fuldvokal forekommer i visse afledningsendelser og stavelser der oprindelig er 2. sammensætningsled, fx.
Bryllup, Avind, Allike, Lollik, i endelserne -ing (der har e-lyd) og
(forsåvidt g udtales) i -(l)ig (med i-lyd), endvidere i -(d)rup, -trup
(med o-lyd).
I disse tilfælde findes ved siden heraf udtale med [9]. I Ærinde er i
kun gammel ortografi, udtalen er [9].
Foran -1, -m, -n, -r er 9 i almindelig tale næsten uhørligt, da det smelter sammen med disse konsonanter der så bliver stavelsedannende.
Mest modstandsdygtig synes 9 at være hvor den tryksvage stavelse
har tydelig konsonantisk indleder, fx. i Alter, Bæver, Bjælker, ækel,
Finkel, Stabel, Frøken, men selv i disse tilfælde er 9 ofte forsvundet.
DO. angiver vekslen mellem bevaret og svundet 9 foran -1, -m og
-n, men angiver ikke svind foran r, en distinktion der næppe kan
opretholdes nu hvor vi altid har vokalisk r i disse tilfælde. Når man
(en sjælden gang) bruger de på usædvanlige konsonantforbindelser
*) Ved siden af forny har Axel Sørensen fornye.
41
endende imperativer som jubll åbn\ entr\, indskydes som oftest et
3 (jf. CFBruun.1.30 og s. 20).
Foran -9 bevares 9, ofte i mere lukket form som: [e] eller [i]; fx. i
fremmed, Levned, Maaned, Hoved, Høvedsmand, Marked, Huset,
Ø/Vtf, gaaety fanget, tegnet osv. Sml. Helvede, hundrede, hvor det
udlydende 9 som regel er mere sænket (åbent) end den foregående
stavelses vokal.
3) Ligedannelse med foregående vokal eller efter andre (mere kendte)
ord (endelser) (jf. ovf. side 39) findes i daglig tale i former som Linolium, Petrolium, Napolion (jf. side 16), Prof esser, Dokter, Konditter,
Kokus(nød). I mange af ordene er det nu den gængse udtale.
C. Bortfald og tilkomst af 9.
Foruden i de ovf. nævnte tilfælde kan 9 falde bort:
1) i udlyd i trestavelsesord, således at vi får vekslen mellem en to- og
trestavelsesform, fx. i Billed (e), Legem(e), Arbejd(e), Embed(e), Helved(e), hundred(e), tusind(e), Søskend(e), Ærind(e) ; jf. Hoved(e) ;
i de fleste tilfælde bruges tostavelsesformen som 1. led af ssgr., i
øvrigt er formerne med 9 i reglen nu de almindelige (se nærmere de
enkelte ord i DO.). H.J.Uldall i A Danish Phonetic Reader. London.
1933. angiver ikke udlydende 9 i trestavelsespræterita som kastede,
lovede, men til gengæld forlænget 5 : [kasdgdd] osv., og Hjortø
(Skrift og tale. (1936).88) siger at „selv hos Folk, der ellers taler
rigsdansk" høres former graved, håndled, baded for gravede osv.
Dette gælder dog kun visse stillinger i sammenhængende tale; hvor
ordene udtales alene eller som slutning af tale vil man næppe i ren
rigssprogtale høre tostavelsesformerne.
2) i hiater svinder 9 ofte i daglig tale: [!ti'n9] tiende, ['bo-^] boende,
jf. Stupige ovf. s. 40 (det hed tidligere officielt Raadstuplakat o. 1.);
særlig ofte foran 5, fx. [ ! k l ø - 5 9 ] , [ ! bo-59], ['sne-59] kløede, boede,
sneede. Andre eks. er diede, syede, duede, skruede, troede, gloede,
groede, jf. ['ho-59] for Hovede. De der udtaler participiumsformerne
af verber på trykstærk vokal uden 9, har også som regel præteritumsformer på to stavelser: fbo'59] : [bo'5] overfor ['bo-969] : ['bo-95]
boede, boet (jf. ndf. side 63). Ved afledningsendelsen -elig: anse(e)lig,
undse (ej lig, gru (e) lig, ansku (e) lig, ædru (e)lig.
42
I trestavelsesord (og længere ord) kan midterstavelsens a svinde,
hvorved ordet bliver en stavelse kortere; det er almindeligt i elleve,
tredive, Ærinde, i kbh. også i Billede, Menneske. Særligt hyppigt er
fænomenet i daglig tale ved adjektiver på -elig (undertiden yderligere
med svind af foregående 5 (se side 59); efter kort vokal + konsonant kan konsonanten undertiden forlænges, se ndf. side 109),
fx. i kedelig, glædelig, skrækkelig, lykkelig, løselig, græsselig, mærkelig,
rimelig, hemmelig, temmelig, væmmelig, smertelig, menneskelig, kvindelig,
optænkelig, øjeblikkelig (jf. LevinGr.1.39). Kortformen er bleven den
almindelige i taknemlig. SBloch.51 advarer mod synkope i elsklig,
mennesklig, smertlig. Med videregående konsonantsvind: selvfølgelig
(se DO.).
Mellem en stødvokal og en (især stemt) konsonant kan der fremkomme
en svag a-agtig lyd; denne udtale er af tilfældig forekomst og vil
især træffes hvor ordet udtales langsomt og emfatisk, med særlig
vægt på tydelighed, distinktion, fx. [tæ-'ai, kø-ai, se-ai, du-ai,
dy-'ai, sø-an, ti-an, to-'an, ta-al, å-al, li-am, la-av, fla-ad, klæ-'aq,
si-as, ma-as],
Køer, ser, Jwer, _Z>yr, dyr, Søen, Tien, Toen,
ta/! ^ø/, Lim, lav, flad, klæg, sies, Mas. Svagtryksvokalen er mest
almindelig og fremtrædende hvor den er del af morfem eller afledningsendelse, i de andre tilfælde (i ordets stamme) er den meget
sjælden.
Mellem en (især stødbærende) konsonant og 1, n, m, r kan der
ligeledes opstå en a-lignende lyd, fx. i Halm, Mulm, Holm, Skælm,
Arm, Larm, Storm, Skærm, Barm, Jærn, Korn, Ørn, Karl, Jarl,
Prygl, Hagl, Sagn; heraf kan udvikle sig en udtale med lang vokal
og tydeligt a, hvorved ordet bliver to stavelser, fx. ['ba-ran] Barn,
[bo-ran] Børn (se DO., jf. u. Hagl); denne udtale høres nu næppe
uden for børnesprog*). Hertil kommer de stamme verbalsubstantiver
og (især) imperativer der har ellers ikke i sproget i udlyd forekommende konsonantforbindelser (næsten kun papirord) med eller uden
stød, som Plapr, klaprl takl\ faml\ hamrl handll ankrl rabll vidn\
formidll yngll smigr! erobrl tromil hvor indskud af a er et middel til
at opløse den ikke-mundrette konsonantforbindelse.
Også mellem stødbærende diftong og de ovf. nævnte konsonanter kan
a forekomme: Hegn, Snegl, Drejl, Lejr, Sejr, Vogn, Hævn, Trævl,
*) den var gl.-kbh., jf. FJPDahl.20. Sml. Syn for Sagen «Sagn).
43
Tvivl, Høvl, Gøgl (jf. de tidligere alm. skrivemåder som Drejel,
Lejer, Sejer, Svovel).
I forbindelsen lq, rq, lv, rv, kan et snylte -3 også opstå, men i de
fleste ord med denne konsonantforbindelse er udlydskonsonanten nu
i alm. sprog forsvundet (se side 67.71), og i den fine udtale der bevarer
konsonanten hører snyltelydsfænomenet ikke hjemme. Idet former
med snyltevokal mistede den udlydende konsonant fik vi tostavelsesformer som [kor'3] Kurv. Disse former er nu forældede i rigssprog,
men var til dels gængse i ældre kbh., fx. i ord som Skurv, Torv,
Spurv, Tørv, Skærv, Dværg, Borg (Ingeborg, Valborg, Kristiansborg
osv.), Bjerg, Bælg, Talg; se også DO. u. Marv, II. selv. I Tælle (af
ældre Tælg) har formen sejret. De oprindelige former med snyltevokal og bevaret udlydskonsonant har resulteret i sideformer som
arrig og Sorrig, jf. II. karrig og u. IV. Tælle. Om hele fænomenet se
Skautrup i ActaJutl.III.74ff.
D. Kvaliteten af [3].
Svagtryksvokalen er meget varierende og temmelig ubestemmelig af
kvalitet. I udlyd har den ofte æ- eller o-agtig klang. Mest varierer den
i indlyd hvor den farves af den følgende konsonant. Foran -r, når vokalen
kommer tydeligere frem, har vi ofte en b- eller co-agtig klang (fx. i
Hammer, Kælder, Offer, finder, tænker, Finger, Stier, Gader)*). Foran
-1, -m, -n kan 3 lyde i retning af æ eller 0 (fx. Fabel, Adel, Mikkel,
igennem, Køkken), men foran -n også, især hvor det skrives -nd, i retning af i, fx. i Tusend (Tusind), Tidende, levende, ridende (i de sidste
tre ord kan man i reglen konstatere tydelig forskel i åbningsgrad mellem
vokalen i sidste og næstsidste stavelse), i alle tilfælde under forudsætning af at vokalen overhovedet udtales. Foran -s og -5 kan høres eeller i-agtig vokal, fx. i Menneske, synes, mærkes, gives, lejes, passes, fødes,
Øjes, Rejses, Agnetes, lavest, boede (der altså forekommer i hele tre udtaleformer: [•bo-363], ['bo-iSs], ['bo-ds]), Huset, Vandet, vandet, meget
(jf. EJessen.Gram.33 og Jesp.Fon.463 og MFon.84)**).
*) Jf. PDiderichsen. 14.
*•) Disse tilfælde er de samme hvor vi i gammel ortografi (endnu undertiden
i DO.s citater fra begyndelsen af 18. årh.) træffer i for e (foran s fx, i Holbergs
ældre skrifter: deris, findis, Menniske. Se SKolsrud i Holberg Aarbog. 1923.169).
Jf. flg. udtalelse af PSchulz.DS.(1724).8: Om den V O C A L (e) er at merke, at,
44
B . Konsonantisme.
Også på konsonantismens område hår den ovenfor side 14 nævnte tilnærmelse til skriften fundet sted, men i langt mindre grad. Forskellen
mellem skrift og tale er mest iøjnefaldende m. h. t. de såkaldte „stumme"
bogstaver. Hvor en konsonant i en bestemt stilling altid er „stum"
(bortset fra gammeldags bogstavret udtale), har den ikke store chancer
for at vinde indpas i talen. Kun hvor vi har variantformer med og uden
udtalt konsonant, kan der spores en tendens til at foretrække udtalen
med konsonant i af omhu præget talesprog. Her blot nogle få eksempler;
flere vil blive givet nedenfor underbehandlingen af de enkelte konsonanter.
Ved blive angiver DO.: ['bli-a], kunstlet: ['blrva], og Anker Jensen
siger om sidste udtale at den er forældet. Nu er denne form, når ordet
bruges trykstærkt, en ganske almindelig udtale, særlig ofte i betydningen:
„forblive". Ved Aadsel angives kun udtalen ['(osal], nu høres næsten kun
['(od'sal]. Et ord som Snedker kan man høre udtalt ['sned'g ar], en udtale
der måske skyldes analogi med udtalen af Bødker. Udtalen [lbå5s|man>]
kalder DO. „sj.", hvad utvivlsomt var rigtigt da ordet blev redigeret,
nu er det en almindelig udtale i „pænere" sprog. I DO.s lydskrift
anvendes kursive konsonanttegn på to måder. 1° til at angive en udtale
der varierer mellem to forskellige konsonanter (der normalt er to forskellige fonemer), således fx. [£] i udlyd, der angiver en variation: t, d,
J), 6, eller [6], [d], [#], der betegner varianterne p/b, t/d, k/g. 2° til at
angive at den samme konsonant i den pågældende stilling snart høres
udtalt stemt, snart ustemt, således [/], [rø], [n], [r]. De fonetiske forhold
der herved tages hensyn til, er at disse stemte lyde i dansk i trykstærk
udlyd, især efter lang vokal, har en tendens til at miste (noget af) deres
stemthed, og at de samme lyd (samt j) i stilling efter en ustemt konsonant
kan „smittes" af dennes ustemthed. I det sidste tilfælde regner DO.
ikke med nogen variation, men angiver enten kun ustemt variant, således
i forbindelsen fr-, kl-, kn-, kr-, pi-, pr-, pj-, tr-, tj-, eller kun stemt lyd,
således i forbindelserne: fl-, fn, fj-, si-, sm-, sn-. Omvendt tages intet
hensyn til at v efter k og s kan smittes af disse konsonanters ustemthed
eller pustethed (jf. Jesp.MFon.69), således at der kun angives stemt v.
Om disse tilfælde gælder at den stemte, henh. ustemte lyd også kan
naar den haver (s eller t) efter sig fornæmmelig i Endelsen af Ordet, og hvor Lyden
eller Opholds Tonen (o: trykket) er i næst - foregaaende Stavelse, da kommer
det samme (e) kleinlig fremm, og næsten som [i].
45
høres og at forskellen nu er lidet iørefaldende og uden betydning for
udtalens rigssprogspræg. Man kunne have forsvaret at negligere denne
forskel mellem stemthed : ustemthed, der også kan påvises i andre
tilfælde end de nævnte. Se videre s. 80.
Forholdet mellem p, t, k og b, d, g.
De første tre er pustede, de sidste upustede (derimod er der som regel
ikke nogen forskel m.h.t. stemthed, idet også b, d, g ifølge Abrahams
(96ff.) er ustemte). Udtalen er forskellig i de forskellige stillinger i ordet
(stavelsen), og disse stillinger gennemgås nedenfor; i forlyd og udlyd
kan forholdene ændre sig når ordet udtales i sammenhæng med andre
ord, men udtalen i sammenhængende tale behandles ikke her.
A. I ords forlyd: tydelig forskel mellem de to grupper: Pære : bære;
tage : Dage; kives : gives; i svagtryksstavelser er pustet ved første gruppe
i almindelighed ikke så stærkt som i stærktryksstavelser, men forskellen
mellem de to grupper er dog tydelig: parat : Barat; Kasette : Gazette.
I såkaldt dækket forlyd, dvs. i forb. sp, st> sk, udtales [b, d, g] (angives af
Bredsdorff i Prøve).
B. I indlyd
1. indledende stærktryksstavelse: forholdene er her som i forlyd (se u.
A) : betaget : bedaget; Motel (hotel for motorkørende) : Model.
2. mellem trykstærk lang vokal og tryksvag vokal.
d) foran fuldvokal (delvis undtaget iy se flg. gruppe) i flg. stavelse:
forskellen opretholdes som regel: da capo : Nabo; Lapis : ScaniaVabis (firmanavn); Data : Armada; Ratio : Radio; Otium : Odium;
stakkato : Mikado; Draco : Sago; [t] bevares usvækket i ord på -tor
som Diktator, Elevator, Ækvator.
b) foran afledningsendelse med i; forskellen opretholdes som regel:
satrapisk: arabisk; akrobatisk> aromatisk, systematisk : sporadisk, kanadisk; kaotisk, erotisk> gotisk : melodisk, prosodisk; trakisk : tragisk; men i mange ord der er gængse i almindeligt talesprog og
i ord hvor overgangen støttes af stammeordet veksler p, t, k med
46
b, d, <§f, fx. kan høres ['gre-dis] ved siden af ['gre-tis], [idi'o-disg]
(jf. [idi'o-d?]) ved siden af [idi'o-tisg], [mikro'sgo-bisg] ved siden af
[mikro'sgo-'pisg]; på lignende måde ved asiatisk, dramatisk, fanatisk,
matematisk, sympatisk, Dramatiker, Teoretiker osv.
c) foran svagtryksvokalen [o] er der vaklen mellem p, t, k og b, d,
g,*) som det angives i DO. ved hjælp af de kursive \b, d, g\, men
således at i dag den sidste gruppe er den almindeligste, fx. fødte :
['fø-ta] eller (nu almindeligt) ['fø-da], Soldater: [sol1 da-131] eller (nu
almindeligst) [sol'da-dai] otte: ['å-ta] eller (nu almindeligst) ['å-da],
og følgende ordpar kan danne fuldkomne rim: Kaper ~ Svaber;
proper ~ sober; Antilope ~ Garderobe; Præket (best. f. af Præk) ~
Ægget; Cooper og Kuber lyder i almindelighed ens; ligeledes som
regel Kateder og Kateter.
3. mellem trykstærk kort vokal og tryksvag vokal.
a) foran fuldvokal (delvis undtaget i, se b) bevares p, t, k især i ord der
er sjældne i talesprog, t dog også i almindelige ord, fx. Lupus, Ekko,
Motto, ditto, brutto, netto, Moskito, Valuta. I øvrigt veksler konsonanterne af de to grupper fx. p : b i Hipo, Juppiter, t : d i Terrakotta,
City, Kitty, Spaghetti, k : g i Mokka, Kokos, Hokuspokus, Lokum.
I netop, der jo er en sammenrykning af to ord, findes kun [d].
b) foran afledningsendelser med i høres p, t, k udtalt som b, d, g
når ordene er almindelige, fx. sjældent i ord som attisk, heraklitisk,
tahitisk, Coxitis, men ofte i fx. grammatisk, lappisk, kritisk, politisk,
Bronkitis, Difteritis, og nu almindeligst ved ord på -ig, som fattig,
vittig, flittig, nyttig, hyppig, yppig.
Om vekslen mellem g: q, og d: 5 foran -isk se side 64 og 60.
c) foran svagtryksvokalen [a] er al forskel mellem p og b, t og d, k
og g ophævet, og udtalen er [b], [d], [g]. Der er altså ingen udtaleforskel mellem labbe (i sig) og lappe (tøj), mellem rabbe (sige: rab)
og rappe (sig), rappe (flt. af adj. rap), Labben og Lappen, Krabbe og
krappe (flt. af adj. krap), Ribbe og rippe, Gruppe og Grubbe (familienavn), mellem tikke og tigge, lække og lægge, Bakker og Bagger
(familienavn). EJessen.Gram.55 klager også her: „Nuværende kjø# ) Bredsdorff i Forsøg (24) siger: „Lyden k er i Enden af en Stavelse eller
foran et toneløst e ikke let at skjelne fra Lyden g".
47
benhavnsk Udtale er atter her fordervet: phonetisk Forskjel ophørt
mellem gg og kk (som mellem bb og pp: Labber, Lapper), saa at
rygge og rykke, tygges og tykkes, Hugg og Huk lyde ens, og ligge
rimer paa stikke, lægge paa række, vugge paa sukke, osv." Han mener
at han selv (jyskfødt, men i det hele rigssprogstalende) har forskel
i udtalen af -gg og -kk, fx. i ligge: hikke, men hans udtalelser er
uklare (se Tidskr.f.Philologi.II.122).
Undertiden er der vaklen i ortografien: gibbe : gippe; rubbe : ruppe;
Didde : Ditte (pigenavn); kigge : kikke.
Ved vokalforkortelse svinder muligheden for den pustede lyd (efter
B2c): [!ry-pa] eller ['ryba] > [!ryba] Rype.
4. mellem to svagtryksvokaler har vi vaklen mellem de to grupper,
således at b, d, g bliver almindeligere jo mere gængse ordene er i talesproget, eller, måske snarere, jo mere denflg.vokal nærmer sig a-lyden,
fx. p eller b: Apotek, Appetit, repetere, reparere, d (evt. vekslende
med t) i Attentat, Matematik, Kategori, Lutheraner, Batteri, Mytteri, Litteratur, Juppiter, t (sjældnere d) i Katalog, Katastrofe,
Matador, Meteor, Bataillon, Retirade, Attitude, attestere (når ord
som Katakombe, Katalog udtales med tf i anden stavelse har de
som regel [t], men udtales de med [a] i anden stavelse får de ofte [d])
k eller g i Makaroni, Lokomotiv, Optiker, Eddike, Maddike.
5. mellem vokal og konsonant.
a) i tilfælde hvor p, t, k (især i forbindelse med flg. r) står i stavelseforlyd efter lang vokal eller i svagtrykstilling efter kort vokal (her
som i andre tilfælde ses bort fra sammensatte ord, fx. fatroé] Attrup),
bevares disse i fremmedord, fx. Capri, metrisk, psykiatrisk, Matrikat,
Patriot, medens vi i hjemlige ord (eller akklimatiserede fremmedord),
hvor konsonantforbindelsen efterfølges af [a] får vaklen mellem de
to slags konsonanter, fx. i kapre, kalfatre, ztøfrtf (når disse udtales
med lang vokal), Teatret.
b) efter kort vokal (uden for de u. a nævnte tilfælde) er forskellen
mellem de to konsonantrækker ophævet til fordel for [b], [d], [g];
fx. [•gcobla] Gople : [•bcobla] Boble, boble, [labs] Løps: [babs] iføfo
( = kvindebryst), ['nobrad] nopret: [slobrad] slubret; [•agdai] agter,
Akter; selv i fremmedord som Fez, Gletscher, Ketsjer, Match, høres
48
næsten kun [d]. Derfor vaklen i ortografien ved ord som Haps
(Hobs), knibsk (knipsk), pible (piple), nopret (nobret).
6) mellem konsonant og vokal.
a) mellem konsonant og fuldvokal. Her er nogen vaklen, idet oprindeligt p, t, k holder sig bedre jo mere konsonanten udtales som
tydelig stavelseforlyd eller jo mere den (ved afledte ord) støttes af
andre former (til samme stamme) hvor p, t, k står som forlyd i
stærktryksstavelse, fx. [ro'man'tisg] romantisk (sml. [roman1 tig] Romantik).
DO. angiver således [t] i arktisk, baltisk, Identitet, identisk, Konto,
Mentor, Optiker, Porto, Shirting; p i Korpus, Harpiks, Tempo, k i
cirka (nu høres ofte udtale med g), Cirkus, Banko. I andre tilfælde
har vi vekslen, især foran endelsen -isk, fx. mellem t :d i dilettantisk,
gigantisk, pedantisk; mellem k : g i Mazurka, Polka, monarkisk; også
i adjektiver på -tig har vi denne vekslen, men her er [d] nu det
almindeligste: artig, hurtig, heftig, kraftig osv.
Efter s er [b, d, g] nu det almindelige i gængse ord: kaspisk, ifosporus, basta, Fiasko, Whisky, elastisk, plastisk osv.
Mellem to svagtryk er [p, t, k] det almindelige, da det her drejer
sig om fremmedord, men i de almindeligst brugte kan [b, d, g]
høres, fx. i Kompagni, Arkitekt, kalkulere, og det samme er tilfældet
efter s: Mastodont, gestikulere, Eskimo.
b) mellem konsonant og svagtryksvokalen 3. Efter s angiver DO.
kun [b, d, g]
haspe, læspe; baske, læske, tiske; bister, haste,
Mester*), i alle andre tilfælde angives vaklen mellem p, b, fx. i
hjælpe, Harpe, Lampe, mellem t, d, fx. i Hjerte, klemte, Klinte,
Hæfte, magte, mellem k, g, fx. i Bjælke, Lærke, Lænke, Cirkel. I
almindelig daglig tale høres nu vist udelukkende [b, d, g] ## ).
Mellem to svagtryk (i fremmedord) er der vaklen, fx. i kompetent,
alterere.
7) mellem to konsonanter. Her veksler også de to rækker lyde, fx. i
boltre, filtre, martre, ankre, junkre, stolpre; da p, t, k her kan udtales
som tydelig stavelsesforlyd, fx. ved at foregående konsonant for*) Bredsdorff. Prøve: fesgaSg, fiskede, hæsda, Heste, ofl.
**) Om Verden : Værten se ndf. side 79.
4
49
længes, er [p, t, k] her almindeligere end ved de u. 6) nævnte tilfælde,
og en forskel mellem ['æntra] entre og ['ændre] ændre kan let opretholdes (selv om det ikke altid sker). Efter s (der sjældent forlænges)
høres næsten kun [b, d, g], fx. i Mispier, mestre, klistre, Majuskler.
I enstavelsesord er der ingen mulighed for forlydsartikulation, og
her er [b, d, g] derfor det almindelige, fx. i Korps, Ertsy Marts, Tanks.
C. I udlyd.
I denne stilling gøres der ingen forskel i udtalen mellem p : b,
t : d og k : g*). Lab: Lap; Klub : Klup; læg\ : læk; Gig : gik; Log : Lok;
Dug : duk\ tyg\ : tyk; Ryg : Ryk udtales ens (da d i udlyd udtales 5
mangler eksempler på -d : -t). Udtalen er ifølge Jespersen og DO.:
b eller p, d eller t, g eller k, hvad der angives ved de kursive bogstaver.
Jespersen siger (MFon.63) at p, t, k er hyppigere end b, d, g, men
tilføjer at de sidste næsten altid høres når ordene i hvilke de er udlyd
kommer i sammenhængende tale uden pause efter. Forholdet kan måske
rettest opfattes således at vi i virkeligheden ikke har med en vekslen
mellem p : b osv. at gøre, men at vi i alle tilfælde har [b], [d] og [g],
som foran en pause i talen kan få et mere eller mindre stærkt præg af
den korhprimerede luftstrøm der nu, ved talens afslutning, slippes ud
og ligner det pust der karakteriserer p i modsætning til b osv. Dette
fænomen findes ved alle afsluttende artikulationer foran pause, men kan
være tydeligt ved klusilerne, hvor der har været helt lukket af for luftstrømmen, og her igen tydeligst efter lang vokal med stød [æ-'g] Æg,
[næ-b] Næb, [sga'b] Skab; [pro'fe'd] Profet, [mikro'sgo-b] Mikroskop,
[biblio'te'g] Bibliotek. I svagtryksstavelser kan dette oplukningsfænomen
ikke komme til at lyde så kraftigt, og i denne stilling høres de p-, t-,
k-lignende lyde da også sjældent, fx. i ord som Sennep, Sirup, Andrik,
Fændrik, Erik, Henrik osv.
Særbemcerkninger om enkelte konsonanter.
b
Efter vokal tenderer [b] imod [v] eller [u]. I nogle tilfælde har denne
tendens ført til resultat i almindeligt rigssprog: Kobber, Peber, pebre,
(lidt gldgs.:) Pebling(esøen) og udprægede talesprogsord som knebre,
Knebber, Gabflab (og i enkelte af disse har den fået udtryk i skriften:
*) Jf. Bredsdorffs udtalelse i Forsøg.22: „I Slutningen af Stavelsen kan det
(o : b) ikke vel skjelnes fra p."
50
Bavl, bavle). I øvrigt hører udtalen med [v, u] hjemme i daglig tale, er
dog delvis forældet, delvis vulgærpræget. Efter lang vokal er udtalen [v]
eller en lyd der er en mellemting mellem u og w (uden den sidste lyds
læbehemme), men uden runding, og som betegnes [u], fx. peb : [pe'Z>] :
[pe-'v] eller (oftest [pe-'u], forkortet: [peu']. Udtalen lang vokal + u
angives ikke i DO. (undtagen hvor der angives vaklende kvantitet som
ved købe : [,kø(*)u9]), men den må overalt underforstås som en variant
til lang vokal + v, hvor en sådan udtale angives (som „dagl.") ved herhenhørende ord, fx. i raabe, Gab, gabe, Kneb, knibe, Pibe, krybe, Kæbe,
Slæb, slæbe, Sæbe, Løb, /øfo, men næppe eller sjældent i fx. Daab,
haabe, dræbe,
Fabel,
(men almindeligt i Abekat). Efter w
findes udtalen ikke, fx. i Grube, Kube, Strube, Jubel,
Efter kort
vokal får vi diftong, men en sådan udtale tilhører nu især det lavere
talesprog eller jargon, fx. i
Stabel, stable, Æ&fø,
og (i svagtryksstavelse) København, Skrabsammen, Skrabud, Støberi.
Forholdet mellem b : v (u) synes at have holdt sig nogenlunde uændret gennem mindst 150 år. Høysg.AG.120 angiver slæve, dræve for
slæbe, Jrøfo i daglig tale. " B i Enden og Midten af Ord udtales ofte af
den gemene Mand saa blødt som v, som : Kaave, løve, Gav, Skav."
JBaden.Gram.216. „Skib: i alm. omgang: Skihw." Abrahamson etc.52.
„Slæb: b er svagt, nær v." smst.53. „i den skjødesløsere daglige Udtale . . . Skif (tydsk Schiff), Skiv, Skive (D: skib, skibe) ... Skavet (D:
skabet)." SBloch.31f. „Af Talesprogets Overgange kunne mærkes: b-v,
f. Ex. knibe, knive; en Pive, at slive, at skrave; Peber, Pevver osv."
Levin.Gr.1.32. CMichelsen.139 har kun udtalen Køwenhæun. Se ogsaa
Skautrup.III.183.
Ved falsk restitution har I.Rev og II.Reb (der har gammelt v (f))
fået formen Reb, jf. Y.rebe.
Foran m svinder b i Købmand (FPJDahl.12 angiver udtalen Kømman);
i trekonsonantgruppe kan det svinde i Symptom.
d
Til den skrevne forbindelse r, n, 1 + d svarer en udtale med eller uden d
i udlyd eller foran 3; foran fuldvokal findes derimod altid d: fordum,
stundom, Rindom, Uldum, jordisk, sindig, heldig, undtagen foran verbalsubstantivsuffixet -ing: Binding, Melding; ['venerj Vinding, vbs., men
['venderj Vinding som familienavn (jf. ndf. side 53.55).
Efter r i ord af hjemlig oprindelse er d almindeligvis ikke tilstede i
4*
51
udtalen: Bord, Jord, Mord, haard, Gaard, Færd, Gærde; men i nogle
ord har vi ved siden af denne normale udtale fået en (af skriften påvirket) udtale med d; en sådan udtale er nu blevet den gængse i ordene
Byrd, Byrde {bebyrde osv.), færdes, Færden, Gebærde, Hjord (jf. Brøndum-Nielsen. ST.91), Hyrde, Verden, hærde (forhærdet osv.), Morder,
myrde, vorde*), og i disse tilfælde er udtalen uden d nu forældet
eller vulgær (se fx. DO. u. myrde)**); som sideform træffer vi udtalen med d i ord som borde (et skib), burde, turde, Norden, Gjord,
gjorde, inf., Kaarde; tidligere havde man samme vekslen i fjerde, (paa)
Færde, gjorde, præt. (CFBruun.II.35), nu høres kun udtale uden d. Se
også EJessen.Gram.56.
I ældre læseudtale og deklamatorisk stil hørtes d almindeligt i denne
stilling. PJernd. (Om Oplæsning.(1897).13f.) polemiserer mod den i ord
som Sværd, Værd, Gjærde, en udtale som han for det Kgl. Teaters
vedkommende fører tilbage til den norskfødte skuespiller Michael Rosing,
der „vandt talrige Efterlignere" (jf. også Jesp.Fon.90). En sådan udtale
er nu vist udryddet i skolen, men kan høres brugt af ældre foredragsholdere af provinsiel herkomst samt i kirken, men næsten kun i (indlyd i) tostavelsesord (tostavelsesformer) fx.: jorde (begrave), Jordefærd,
-rig osv., Jorden, Sværdet (men næppe: Jord, Sværd med d). DO. angiver
at en sjælden flertalsform som Færder udtales med d (overfor ental Færd
uden d), hvad der er rimeligt nok.
CFBruun.II.35 skelner mellem [!jo-r3t] jordet, adj. (jordagtig), og
['jrørdat]jordet, part. (begravet). Hos EJessen.Sprogl. 69 hedder det:
„d efter medlyd (som i sværdet, arbejde, havde) forsåvidt det udtales,
lyder almindelig ikke åndende i København, om end tildels andensteds".
Den variant som EJessen hentyder til nævner han også i artiklen i
Tidskrift f.Philologi.II.122: „At udtale åndende d efter medlyd: sværdet,
er jysk, ikke københavnsk, hvor d enten forstummer eller udtales ligesom
i forlyd". Den angives også af Abrahamson etc., der siger at Bordet,
Ordet har 5 i højtidelig tale. Det samme siges om Hyrde, hvor det tilføjes at den daglige tale har Hiire. Levin.Gr.1.7 har 5 i Byrd. Jesp. siger
(Letterst.tidskr.1895.612) at jysk læseudtale af Jorden, Sværdet har 5
overfor den københavnske med d. Poul Andersen (344) angiver vekslen
*) At d udtales i lærd skyldes vel indflydelse fra participium lært. Bredsdorff.
Forsøg.24. angiver d i Byrde, Hyrde, hærde, lærde, Morder, myrde, Verden.
i ordentlig er udtalen uden d nu den gængse i alm. talesprog (nævnes som
udtalefejl af A.L. (o: ALarsen?) i BerlTid. 25/7 1874).
52
i ['byrds] : f'byråa] Byrde, ['gærde- og 'gærQajsmuda] Gærdesmutte.
DO. har med forskellige indskrænkende brugsbetegnelser former med 5
u. I. Hærde, Sværd. Ifølge oplysninger fra forskellige sider brugtes
udtalen med 5 tidligere i stor udstrækning af præster i (Øst-)Jylland
i tostavelsesformer som ['hyrda, 'burda, 'jcoråa]. I dag vil man næppe
nogen steder blandt rigssprogstalende høre 5 i disse stillinger.
I mange fremmedord bevares d i indlyd: Barde, Garde, Kokarde,
Korde, Kurder. Ligeledes i rigssprogsudtale af danske stednavne som
Arden, Varde. I udlyd høres d i Bastard, Milliard og navne som Edvard,
Bernhard, Lavard. I en del franske låneord høres både en udtale med d
og en (som finere anset) udtale uden: Billard, Boulevard, Hasard, Møwsard, Dessert.
Efter rø. I ord af hjemlig oprindelse eller helt akklimatiserede fremmedord høres som regel intet d, og i mange tilfælde hvor det tidligere
har været udtalt er det nu stumt. CFBruun.II.34 angiver udtale med d i
Kunde, Vunder, Ynde (men: ynde, v., uden d; PJernd.(Tilsk. 1908.203)
kritiserer en udtale af ynderig med d), Gelænder. Her høres udtale med
d næppe mere, dog kan hos ældre københavnere endnu høres udtale
af Kunde med d. I nogle fremmedord veksler udtalen: Cylinder, Fond
med og uden d (i sidstnævnte ord er udtalen uden d, der bl. a. angives
af Brob.M.42, nu lidt gldgs.). I Bekendtskab svinder d ofte (i firekonsonantgruppe) : [be'kæn'isga-6].
I de fleste fremmedord og til dels også i hjemlige navne udtales d'et:
Bande, blond, Blonde, Runde, Sonde, Sekund, Inder, Indien, Grande,
Vender, Brandes, Bonde, familienavn, Linde, d.s.; også danske stednavne
har ofte en rigssprogsudtale med d der til dels er i modstrid med den
lokale: Brande, Rønde, Funder, Lindenborg, Vandel (men fx. Randers,
Tønder, Brønderslev, Lunderskov, Skanderborg, Bandholm uden d).
I flerstavelsesord fandtes tidligere en læse- og foredragsudtale med d.
Høygs.AG.121 siger at d udtales i landet, lande-plage, ikke i mand, land
(jf. smst.6), JBadenGram.217 at Haand, Stand, ind udtales uden d, men
d høres i Haanden, Manden (jf. smst.23: „kiender udtales næsten som
kienner, Mændene næsten som Mænnene"). Abrahamson etc. 57: (ånd
udtales) Onn; pi. har ikke d i daglig tale: Onner; i deklam. høres et
svagt d, d: 5. Ligeledes: Land uden d, Landene med d. 48. CFBruun.
11.34 angiver at i „højtideligt Foredrag" udtales ofte d i Viriding, Templets Tinde, den rygende Tande. Sammesteds hedder det at d udtales i
ord på -ende: Tidende, Ærinde, niende, attende, tusinde og præs. part.
53
som læsende, gloende; også Bredsdorff udtaler d i ridende, kjørende i
foredragssproget. En udtale som [dæn'onda'ga-lamai] den onde gale
mig! kan være et minde om ældre læse- og kirkeudtale, men også bero
på den udbredte trang til at tilsløre betegnelser for fanden.
Medens d nu altid udtales foran -ig, -isk (Abrahamson etc. har d i
manndig, men ikke d i Kollsinnighed), kommer d ikke frem foran -elig:
endelig, almindelig, aandelig osv. Kun i omstændelig udtales det normalt,
tidligere også i en række andre ord: yndelig, evindelig, miskundelig,
sandelig („i højtideligt Foredrag". CFBruun.II.34), aandelig (Abrahamson
etc.47).
I forbindelsen ndr udtales d'et i de fleste ord: forandre (men foranderlig
nu sj. med d. Abrahamson etc. intet d i foranres (38)), hindre, Hindring
(vaklen i Hinder. CFBruun.II.34 har ikke d i Hinder, men naturligvis
i imp. hinder (hindr)! Abrahamson etc. intet d i Hindringer (48)), erindre
(Abrahamson etc.37 uden d; d'et er jo her sekundært, jf.ty.erinnern),
tindre, ændre, undre, andre (men ['anan; 'anad] anden, andet) og foran
fuldvokal i Andrik og navne som Lendrich, Lendrop, Andrup. I Fændrik
høres udtale med og uden d, i Hen(d)rik er d-udtalen nu gldgs. Tidligere
udtales d i hundrede (CFBruun.II.34).
I udlyd i bitryksstavelse er der vaklen m.h.t. udtale og ikke-udtale
af d, fx. i Vedbend, Edmund. I Ferdinand har almindeligt rigssprog J,
provinsielt rigssprog undertiden intet d. Tilføjelse af d (t) i denne stilling er et fænomen der er kendt fra ældre dansk og fra tysk (se fx.
Brøndum-Nielsen.GG.II.287); i vor tid er det vulgærkøbenhavnsk, fx.
i forant (se DO. u. foran) og Labant (der dog måske allerede har fået
sit t i nedertysk).
Efter l.
I almindelighed udtales d ikke.
I indlyd: ved indflydelse fra skriften kan Ilder høres udtalt ['il'dai]
ved siden af det naturlige ['il'ax]. I ældre tid havde vi i mange tostavelsesord der tilhørte det højere sprog en udtale med d, svarende til den
ovf. 53 nævnte. En udtale af Vælde med d kritiseres af PJernd. (Tilsk.
1908.203), CFBruun.II.33 udtaler d i Vælde (jf. PalM.Poes. 11.277:
Vælde ~ Bælte), Ælde, ældes, en Fylde (o: „Fyldighed i aandelig Forstand"). SvGrundtv. kalder denne udtale „den kunstige (boglige) udtale af d" (110). Bredsdorff (Forsøg) har d i Fylde, og Abrahamson etc.
d i overvælde og („yderst svagt") i superl. kolldest (men ikke i kold).
Af denne i højtidelig, deklamatorisk stil brugte læseudtale er der i
54
rigssprog kun enkelte spøgende brugte rester tilbage: du mildel (se DO. u.
mild), den bolde Ridder, den vildene Vove. Desuden er udtalen ['bildana]
bildende (i forb. som bildende Kunst), der ikke kendes af DO., blevet
såre almindelig. Folk der ikke kan analysere ordet Goldamme, læser det
(urigtigt) [•gcoldjama].
I personnavne og fremmedord udtales derimod som regel d, fx. i
Brynhilde, Clo tilde, Mathilde, Kilde (familienavn), Wildersgade, Hildebrand, Balder, Valdemar (og fork. Valde), Svolder, og altid når fuldvokal
følger: Saldo, Thusnelda, Esmeralda, Haraida, Haldor, Hulda, Eldorado,
Garibaldi, Bartholdy.
Medens d altid udtales foran -ig, -isk, høres det ikke foran -elig
undtagen i lemfceldelig, vceldelig og lignende ord der kun bruges arkaiserende. I ordene på -ing udtales d aldrig i verbalsubst. (fx. Melding, Opkalding), men i personbetegnelserne Gilding og Olding er ^-udtalen nu
den almindeligste. I stednavne som Fcelding, Kolding udtales intet d
undtagen når de bruges som personnavne.
I forbindelsen Idr udtales d i ældre, Forældre, Huldre (nyt lån), skildre
(i de to sidste ord findes også en lidt gldgs. udtale uden d), og foran
fuldvokal: aldrig. Derimod udtales d ikke i aldrende, kildre, buldre osv.,
og begge udtaler findes ved galdre. CFBruun.II.33 angiver at Skuldre
udtales med d: „i højtidelig og derfor langsommere Tale".
I udlyd. Som regel udtales d ikke: Muld, kold, vild, Byld osv., men i
nogle tilfælde er en d-udtale ejendommelig for københavnsk rigssprog:
Bold („I bold høres d tit udtalt t, ved forveksling med ordet bolt".
EJessen.Sprogl.70 (forklaringen næppe rigtig); „udtales af mange med
t i Enden". CFBruun.II.33. Ældre skrivemåder som Snee-bolt (Ords.
25.13(Chr.VI)), Sneeboldt (MCBruun.F.37. Heib.Poet.V.195) viser dudtale. Oehlenschlager retter i 3. udgave af Olaf den Hellige originalens
Snebolten til Sneebolden, se XI.384) og navnene Harald („selv på det
Kgl.Teater hører man . . Harald udtalt som . . Haralt". FBeyer.12),
Thorvald (jf. Thovaltsen. StormP.P.23), Ewald (jf. CCloos.Danske fonetiske Transskriptioner. 1892), Arnold, Ribold*). I låneordene Valdhorn
og Vild(t)nis høres udtaler med og uden d.
Om d foran -s se ndf. side 56.
Intervokalisk d kan i enklitisk svagtryksstilling blive til et fortunge -r
(„flapped r"). Det høres især i københavnsk, fx.: [koeRu'se-] kan du sel
*) Det er vel disse navne og de øverst på siden nævnte der har affødt den vulgære københavnske form [ker'ld] for Karl, fornavn.
55
(Jesp.Fon.444), [veRu'mæ] vil du med, ['noR^] naada (jf. Axel Sørensen.
396 (norra! nårre!) og DO. u. navra), [vaRedæn] forkerte? (DF.X.119).
Da man vistnok også kan høre en 5-lignende lyd i samme forbindelse
[kaåu'se-], er det muligt at vi her har en overgang 5 > fortunge-R som
er velkendt fra jyske dialekter (se Kort.97).
t
I forlyd kan t i københavnsk høres med en efterklang af en s-agtig lyd,
tydeligst foran palatale vokaler, fx. (groft lydskrevet) [tsi-] ti, [•tsivoli]
Tivoli, ['tsy-vs] tyve, num. (se herom Jesp.Fon.334 og Arnholtz. 19).
Udtalen, der er meget iørefaldende for udlændinge, må betegnes som
vulgær*).
I indlyd foran s kan t, det vil i reglen sige [d], svinde; det samme sker
med 5 i denne stilling (se side 58), og det er muligt at konsonanten i
nogle af tilfældene med oprindeligt t er gået vejen over d ) 5 til svind.
Fx. høres nu ingen konsonant foran s i Bajads, Stads, tapetsere, Plads,
Lidse, Trods, trods, trodse, Lakrids, Smuds, smudsig. I gammelkøbenhavnsk
høres [sdruds] Struds. Konsonanten er svundet til forskellig tid, i nogle
af ordene har den holdt sig til op mod 1900. Abrahamson etc. har
Stahs = Stads (54), trossende = trodsende (37), Skueplass (38), Plass
(50; der tilføjes: Taleren lader d høre en smule), steese = stedse (37),
jf. også JBaden.Gram.218. FBeyer og Lyngby angiver teaterudtaler med
t i Trods, trods, trodse (se DO.), EJessen.(Tidskrift f. Philologi.II.123)
også i stedse. CFBruun.(II.36) siger det er udansk, at udtale 5 som d (t),
f.Eks. i stetse, trotse, smutsig. I fremmedord på -ats og -its har vi udtale
med og uden konsonant: Attestats, Disputats, Fundats, Visitats, Etatsraad, Statsraad, -minister osv., Eksercits, Justits, Notits (jf. Heib.Pros.
VIII.413), og i de fleste af ordene er t-udtalerne ved at vinde frem.
Foruden i disse tilfælde havde vi tidligere samme vekslen i flg. ord
(hvoraf mange oprindelig havde t som midterkonsonant i trekonsonantgruppe) Pomerans, Substans, Monstrans, Regensen, Intelligens, Residens,
Pinse (CFBruun.II.38), halvfems, hvor t nu er svundet både i tale og
skrift. Heiberg bekæmpede Substants osv. som tyskheder, se Pros.VIII.
413.418.426ff. Vi har omvendt nu alm. t-udtale i Marts, SzVta, Flitsbue,
Svejts, Milits, hvor CFBruun angiver .begge udtaler (11.38), og hvor
t-løs udtale nu især hører hjemme i lavere sprog og i provinsielt sprog.
*) Ifølge Jørgen Glahder kan der i vulgærkøbenhavnsk høres rent s: [so'] to.
56
Vi har altid t i Skerts, Erts (Axel Sørensen derimod rimer ordene på
Vers (221)), nogen vaklen i Terts, Nertz.
I mange tilfælde (foruden de nævnte) svinder t i en gruppe af tre
eller flere konsonanter i daglig tale, bl. a. i de efter tysk mønster dannede
adjektiver på -entlig som egentlig, (over) ordentlig, ugentlig, formodentlig,
væsentlig (se DO. u. de nævnte ord; samme forhold i 80erne (se CFBruun.
11.38) og tidligere (jf. Heib.Pros.VIII.419)); endvidere i en stor del
sammensætninger og afledninger, fx. altsaa, vistnok, Postkort (jf. StormP.
Det er ikke mig! (1920). 19), Gæstgiver, Værtshus, Bekendtskab, Mistbænk,
kostbar, Sportsplads, Takstgrænse, fæstne, Fæstning, Fast(e)lavn, jf.
Lægdsrulle. Sjældnere i fremmedord og bøjningsformer: Astma, Apostle,
Epistler.
Udlyd: i franske låneord som Trikot, Argot, Chakot, Esprit, Petit,
Biskuit, distræt, Eklat, Debut, partout, Ragout udtales slutkonsonanten
(i overensstemmelse med fransk udtale) ikke, undtagen i lavere talesprog
i ord som er gængse i dagligsprog, fx. Biskuit, Espritter (om prydelse),
distræt (især når det bøjes: distræte mennesker, se ChrMøll.RS,I.34).
I svagtryksstilling kan småord miste et udlydende [d], fx. [le] = lidt',
sml. det.
d
5-lyden er i almindelig udtale en svagt artikuleret lyd der - ligesom q viser stor tilbøjelighed til at svinde. Den findes kun efter vokal i indlyd
og udlyd (dog kan ved overtrækning til forlyd høres [gu'Sena] Gudinde),
svarende til d i forlyd, derfor en vekslen som [syd] syd : [sy'do-'sd] sydost;
[•abad] Abbed : [abe'diso] Abbedisse; [stu-5] (jur., mag., med.) : [studiosus]. Efter konsonant har 5 ikke kunnet holde sig, men er blevet til
d, hvis lyden ikke er svundet, fx. udtaltes Hævd, Lægd, tidligere med 5,
(Abrahamson etc.47.49), og i højtidelig versoplæsning (hvor hensyn må
tages til versemål og rim) høres 5 eller d i lagde, sagde (den eneste almindelige udtale: ['la-] osv. var gængs allerede omkring 1800, se Abrahamson
etc.48).
Et så slapt artikuleret 5 at det (omtrent) bliver til j har vi fået dels i
vulgærkøbenhavnsk (se Jesp.Fon.240)#), dels i provinsielt rigssprog som
det tales i de østjyske byer fra Aarhus til Kolding (se Niels Åge Nielsen
*) Denne overgang ligger vel også til grund for dannelse af diftong, fx. i
[frør'naian] forneden {jf. nejenunder. StormP.P.8), sml. DO., se også DO. u.
Nederdel.
57
i Seksten Århusrids (Festskrift til Unmack Larsen. 1953.226)). Endelig
kan det også nævnes at det er denne overgang 5 ) j (i sjællandsk og jysk)
der ligger bag skrivemåden Vejr.
I en del tilfælde kan 5 svinde eller vi har dobbeltformer (med og uden
5). Svind finder især sted i såkaldt daglig tale. I præteritumsformer som
bad, stod bevares 5 i reglen (svind angives i daglig tale af Brob.M.85),
men i ord som vred, bred, rød, Brød, sprød, véd, præs., høres 6-løse
former temmelig ofte, men nu sjældnere hos de yngre generationer.
Svind af 6 i indlyd mellem vokaler, fx. i bide, gnide, lide, byde, skyde,
Rude, Klude, græde, bløde, føde, skade, Spade, lede findes nu ikke i alm.
rigssprog (Høysg.AG.120 nævner rie for ride i daglig tale. Levin angiver
skar = skader fra talesproget (Gr.1.39). Se også u. I. raade), men i en
del tilfælde får vi enstavelsesformer (se ndf.). En videre, næsten almen
brug af former uden 5 findes ved nogle almindelige, delvis tryksvage,
ord som præp. ved og med*), pron. hvad, og ved adj. god og vid (om
kjole o. 1., hvorved ordet holdes ude fra hvid med udtalt 5; allerede
Levin.Gr.1.37 og CFBruun.II.37 har denne distinktion), og i ord på
-er: Fje(de)r (men 5 udtales i arkaiserende ssgr. som Fjederham), Fo(de)r,
Fader (men: Fadervor), Moder, Broder. Trængt igennem i Spar. I Læder
udtales 5 normalt, i Klæder findes 5-løs udtale over for en finere med 5.
Når Gud bruges i eder, er det i reglen uden 5: gudskelov, saa\gu osv.,
som selvstændig interjektion har det 5, ofte forlænget [gu5. .] gud\
I en gruppe ord, især verber, har vi ikke blot tabt 5, men også det
flg. -e i infinitiven, så vi i alm. talesprog har fået enstavelsesformer (til
dels med stød): [li-] lide**), [be-] bede, [re-] rede (sig), [klæ?] klæde
(sig), undertiden også i [bre-] brede (sig), og kun i svagtryksstilling
(uden stød) i [la] lade og [bry] bryde (sig om). Se også DO. u. I. Forklæde, Ladegaard.
5 er en svag konsonant foran andre konsonanter (hvorfor vi får
omvendte skrivemåder som Væggeudtøj (o: -utøj). Adr.6/9 1815.5.sp.2.
udforskammet-, jarg. ell. vulg. kan vi endog få det falske 5 udtalt. Se
DO. u. u-, præfiks).
Foran s er 5 svundet fx. i bedst, sidst, Bidsel, Gnidsel, Arbejdsmand, dødsens, Fødsel, Gødsel, Lods, lodse, Lodsejer, Gods, pludselig,
vidste, Skudsmaal, ødsel, tilfreds; i andre findes en lignende udtale, men
*) Jf. Levin.Gr.I.37ff. EJessen.Sprogl.70.
**) Basis for fejlagtige former som i: min, a' Pastor Kok i sit private Hjem
til videde Hustru. StormP.Det er ikke mig!(1920).34.
58
i stærk tilbagegang: Aadsel, adskillig, arbejdsom, Høvedsmand, Baadsmand,
Dødssynd osv., Redskab, Maanedsgage osv., Tidsrum, tidsnok osv., Gudstjeneste osv.; 5 høres nu aldrig i ty(d)sk (iflg. EJessen.Gram.57 kunde
det udtales på hans tid), sjældent i bidsk, spydsk, næsten altid i (de
litterære ord) hadsk, nidsk; Rædsel høres nu kun med 6 (samme udtale
angives af CFBruun.II.36, men Abrahamson etc. har den naturligt
udviklede: Resseler, flt. (39), jf. Levin.Gr. 1.40; det samme gælder rædsom,
se APhS.VI.140). Levin.Gr.1.8 angiver svagt 5 i genitiver som TzVfa,
Lj/d^, Smeds, Bredsdorff (Prøve.84.85) har 5 i
i højtidelig tale og foredrag.
Foran / var 6 tidligere svundet (assimileret med l'et) undtagen i afledninger af ord på -dal, fx.: ['adla] adle osv. (om de glkbh. former Sale,
sale, Kele se DO. u. Sadel, sadle, Kedel), og foran afledningsendelsen
-lig, fx.: ['vidli] hvidlig osv. I sidste tilfælde kan vi dog i talesprog også
få svind af d, fx. i ['ti-li] tidlig, ['må-nali] maanedlig, ['belali] billedlig og
(i lidt lavere talesprog med udskydelse af mellemliggende o) i former
som ['ke-li] kedelig, ['glæ-li 'ju-'l] glædelig Jul, ['ty-li] tydelig.
Foran l og r fandtes tidligere (kunstige) udtaler med d i st. f. d, fx.
i Fædre, Mødre, bedre, Midler (se Rask.Retskr.56f.).
Foran n: nu bevares 5 altid, men tidligere kunde det svinde, fx. i
skidne (Abrahamson etc.52), beskedne, Vidne, vidne (se DO.).
Foran t (d) har vi fået assimilation af 5 i intetkøn af adj. ([vi-5 : vid]
hvid, hvidt osv.), og i præteriter og participier (['be-da : be-'d] bede, bedt',
['fø-da : 'fø'dz\ føde, fødte; ['le-da : 'le-</a] lede, ledte; ['bi-da : bid] bide,
bidt, [be're-da : be're'd] berede, beredt). I intetkønsformer af fremmede
adj. på -id fik vi på ny et sammenstød af d og t (d), men også her høres
assimileret form ([sblæn'di-(d)i] splendid(t); på lignende måde ved^erfidt, morbidt, gravidt, stupidt), men formerne undgås. Også i nogle
hjemlige adjektiver høres [dd] ofte i st. f. det almindelige [d], fx. i sprødt,
spædt. Ved ledt ( = fælt) og kaadt er [dd] nu det normale.
I nogle tilfælde konkurrerer d med d i intervokalisk stilling foran
fuldvokal. I reglen har vi d: Ida, Gyda, Mikado, Torpedo, Adils, Bodil,
Odin, Stadil, Studie, Podie, Medium (Medie), Subsidie, Præsidie, med
undtagelse af fremmedord på -edie (og et enkelt på -odie), hvor vi nu
almindeligvis udtaler d (Komedie, Tragedie, Remedie, Klenodie), og stedog familienavne på -dinge (Hedinge, Buddinge, Sædinge) samt (i svag59
tryksstavelse) i Medicin(er), i sidste tilfælde side om side med [d]-udtale,
der synes i fremtrængen. Ved jodle angiver DO. udtalen ['jodta], også
['jwdta] høres.
Foran afledningsendelsen -ig har alm. rigssprogsudtale altid 9: modig,
lydig, ærbødig osv., men i provinsielt taler- og læsesprog og til dels også
i alm. provinsielt rigssprog (fx. i Aarhus) høres ofte [d] i disse adj.,
fx. [Qe-di, 'sda-di, 'frBrnjti-di] ledig, stadig, fremtidig.
Om adjektiver på -disk gælder i reglen følgende: a) hvor det subst.
som adj. er afledt af, har [d], bevares dette i almindelighed i adj .'.parodisk,
melodisk, prosodisk, kanadisk, b) hvor subst. har 5, bevares dette i adj.:
episodisk, periodisk, metodisk, overfladisk, ortopædisk, c) hvor adj. er
uden tilknytning til noget subst. med d eller 5 findes begge udtaler :
[ju'ri-'disø] eller (nu oftest) [ju'ri-åisøj, [sbo'ra-'disø] eller (nu oftest)
[sbo'ra'disøj.
Foran vokalen a. I almindelige ord findes kun 5; i ordgruppen Arbejde,
arbejde, Arbejder findes dog udtaler med d og 5, hvilken sidste lyd kan
svinde i vulgærsprog ['Eribai'ai] osv.; 5-udtalen er nu i tilbagegang.
I øvrigt findes vaklen kun i fremmedord (fx. Cider, Ceder) og i navne:
Baden, Glahder, Ræder, Høder, Madelung og andre med mere eller
mindre fremmed præg, medens hjemlige navne som Odense, Ydesen,
Gødesen, Haderup, Studenstrup har 5. Til skriftformerne Peder, Peter
og Pedersen, Petersen svarer udtaler med 5 og d, men i almindeligt
rigssprog udtaler man ofte [d] i alle tilfælde, idet 5 her har en gammeldags
eller dialektal klang. I ældre provinsiel eller dialektal læseudtale findes
alm. d for 5, fx. i gode, baade osv. (jf. Brøndum-Nielsen.ST.187), hælvada (Feilb.1.588), den bre-de vej (Sandvad. Stauningmålet.(1931).88).
I afledningsendelsen -de har vi nu d i Længde, Højde, hævde (tidligere
også 5, se EJessen.Gram.55) og almindeligst i Bredde, Vidde (hvor 5 dog
endnu forekommer, jf. DO.); usikkerhed råder m. h. t. morfemet -de
i læseformer som ['saq5e: 'saqda] sagde, og på sa. måde: lagde, havde
(jf. smst.). I rydde er 5 nu det almindelige, men d høres ikke sjældent
såvel i provinsen som i Kbh.; sml. ['sida, 'seda] sidde i glkbh. m. m.
(se DO.).
Udlydende postvokalisk 5 kan i vulgærkøbenhavnsk i stærkt affektiv
udtale få en stærk pustet, ]>agtig lyd (der skrives s), fx. „Gus! Barn,
Du staaer jo og bliver ganske vaas!" Fritzjiirgensen.2. Jf. Jesp.Fon.247
og ndf. side 62.
60
5 som udlyd i svagtryksstavelse.
Den udlydende konsonant i fx. gaaet, badet, Badet, Huset, stenet, tosset
gengiver DO. ved [*], der skal betyde at udtalen enten er [d] eller [5]
eller Q)]. De to første udtalers brugsområde er i det store og hele geografisk bestemt : [5] bruges i rigssprogstalen i Kbh. og på Sjælland,
[d] (eller [t], se ovf. side 50) i rigssprogstale der har jysk-fynsk substrat.
Forskellen er ikke særlig iørefaldende, og da [d] udtalen også høres
ganske almindeligt hos jyskfødte københavnere, er denne udtale aldrig
for menigmand blevet et tegn på provinsialisme - den bemærkes næppe.
Udtalen er tilmed svær at lægge af, hvad der altså efter min mening
heller ikke er nogen grund til. Som eksempler på jyder og fynboer der
bevarer den (og identificerer den med rigssprogsnormen) kan nævnes
HJUldall, der i A Danish Phonetic Reader.London. 1933.36 lydskriver
kastet : ['kasdat]. Anker Jensen har tilsyneladende ikke været opmærksom på forskellen, han angiver uden noget princip snart [t], snart [5]
(det første fx. u. blisset, blommet, blottet, bugtet, buttet, bølget, det sidste
under buet, buget, brusket, bøjet). Bredsdorff (fynbo) har overalt -t, fx.
bonahusat (86), udarbæjdat (87), jærtat (87), mæjat (89)).
Abrahamson etc. har 6 (44). Levin og CFBruun synes ikke at have
omtalt forholdet. Brob.(M.26) har 5. Mærkelig er udtalelsen i VSO.
VII.(1853) at t bliver „blødere" i slutningen af stavelsen, „hvor det hos
Almuen i endeel Tilfælde (fx. i Participiet) næsten gaaer over til d; en
Udtale, som dog den dannede og mere omhyggelige Talebrug i nyere
Tider forkaster og undgaaer".
Om fordelingen i dialekter se Kort. 129; om nørrejysk, der både har
[t] og [5], se Thorsen.Nørrejysk Lydlære.(1886).69.
Et nyt 5 i udlyd fremkom ved apokope af 3 i fortidsformer af verber;
disse former bruges ikke i moderne rigstalesprog, undtagen (jf. side 42)
undertiden i sammenhængende tale; de brugtes og bruges stadig ganske
almindeligt i poetisk sprog, og rimer på best. subst. og perf. part.(og
participialadjektiver) på -et. Udtalen er 5. I dialekter, og specielt i
jysk, er tilsvarende former de normale fortidsformer og viser i nørrejysk
udtale med 5 eller t. Rim som Blichers fundet ~ blunded (1920.V.110)
kan altså betyde både 5 i begge tilfælde eller d i begge tilfælde (men vel
snarest det sidste). HJUldall (i A Danish Phonetic Reader.London. 1933.
36) skelner mellem ['kasdadd] kastede, og: ['kasdat], kastet, hvad kun
gælder for jyskpræget rigssprogstale.
61
Der er dog i kbh.-præget rigssprog i tre tilfælde nogen tendens til
at bruge [d] i stedet for [d]:
a) når stammen ender på-5, fx. [•bla-'Qad ^Bladet, ['le-dad] ledet, ['so-dad]
sodet, ['bud'ad] Buddet (det er bemærket af Sandfeld. S.254. ikke i
l.udg.52); radioavisens faste speaker, der ellers bruger -5, siger
[bagiho-dad] Baghovedet olgn. Imidlertid er denne udtale langtfra enerådende i kbh. rigssprog, ikke så få (vist især fødte københavnere)
benytter ikke denne „dissimilation", men bevarer 5, fx. er noteret [ba'dad]
eller omtrent [ba-5-] Badet, ['ro-dad] eller omtrent [ro-5-] rodet. Karl
Mantzius 28/12 1918: hun har [la-da5] mig høre . . . PDiderichsen.
18: ["veD'ab]. Veddet.
b) når 5 ved tilføjelse af genitivs-s'et kommer i indlyd, fx. ['fla-'gads]
Flagets, ['lan'ads] Landets osv. (bemærket af CCloos.Danske fonetiske
Transskriptioner.(1892).5.8). Ej heller denne udtale er enerådende i kbh.
rigssprog, ligeså ofte høres 5s : ['lan'ads] (ofte - også i andre tilfælde med tendens til bortfald af 5: ['lan'as]), [onivBrsi'te'dafts] Universitetets,
['sgi-'bafts] Skibets. Denne sidste udtale bruges vist af de samme kredse
som har b i det u. a) nævnte tilfælde.
c) når ordet ender på flere tryksvage stavelser, fx. [mini'sde-riad]
Ministeriet, [(oudi'to-'riad] Auditoriet ['læ-qamad] Legemet.
Foruden de to udtaler [5] og [d] ([t]) angiver DO. efter Jespersen en
tredje, nemlig Q)], en lyd som ellers ikke findes i dansk (og derfor ikke
på DO.s fonetiske tavle; jf. dog side 60), men som er kendt fra engelsk;
der skal if. Jespersen kunne høres ['sgi'baj)] Skibet olgn. Jespersens
angivelse synes at gå tilbage til HSweet (108): „In the Copenhagen
pronunciation it [o : 5) is ..so weak as to be often almost inaudible. The
corresponding breath consonant also exists in the colloquial language:
the t of the suffixed article, for instance, has this sound, huset being pronounced Huu; sath."
Jeg tvivler om at et virkeligt (helt ustemt, pustet) J> kan høres, i hvert
fald har jeg aldrig hørt det, og jeg tillader mig derfor at tro at det er
det almindelige 5, som i udlyd foran pause i lighed med andre konsonanter (og vokaler) mister noget af sin stemthed og præges af det pust
der kan fremkomme når der sker en afspænding af taleorganerne og
mulig opstemt luft lukkes ud.*) At dette b af en englænder er blevet
*) Altså ikke helt det samme fænomen som det stemmetab en stemt konsonant kan lide i udlyd af ord i sammenhængende tale. De to fænomener holdes
62
identificeret med hans hjemlige Q>] er forståeligt, mærkeligere er det at
Jespersen - som det synes - har godtaget det. DO. følger også på dette
punkt Jespersen, jeg mener altså at [£] kun bør opfattes som dækkende
udtalerne [5] og [d], men ikke J).
Omvendt er det ikke i alle tilfælde at [d] er enerådende hos rigssprogstalende jyder; i ordet noget høres næsten aldrig [d], men altid [5]; Hoved
altid med [5], og i det hele synes at gælde den regel at jysk rigssprogstale
bruger eller foretrækker 5, hvor stammen ender på vokal: faaet, naaet,
gaaet, staaet, roet, boet, gruet, gøet, biet, givet, leet osv. (jf. rim hos jyden
Wadskiær som : har saaed ~ Huusgeraad.Wadsk.68; noget ~ Foged
ib.151); at han ellers har sagt [d] og ikke [5] sandsynliggøres af rim
som: Cammeret ~ det.ib.76).
I Foged, fremmed, Herred, Hoved, Levned, Linned, Lærred, Maaned,
Marked kender rigssprogsudtalen kun 5 (jf. skrivemåderne); [d] kan
høres i nogle af ordene i provinsielt-præget rigssprog, men må nærmest
karakteriseres som et dialektalt indslag i dette. Her opgiver DO. kun 5.
Levin (jyde) har [d] i fremmed (Gr.1.15); EJessen (også jyskfødt, men
temmelig sikker i sin rigssprogstale) har 5 i Maaned, fremmed (Tidskrift
f. Philologi. 11.122); MFGBøgh (født i Kerteminde). Da. Retskrivningslære^ 1822).lOff. har t-lyd i alle ordene som i participierne. Ævred, der
egl. hører herhen, behandles nu som et substantiv i best. f., med [5]
i kbh., [d] i provinsiel rigssprogsudtale.
I participier af enstavelsesverber på vokal findes i visse tilfælde en
vekslen mellem former på [d] og former på [ad], fx. ['sne-W] : ['sne-'a5]
sneet, ['bo-'i] : ['bo-'aft] boet, ['si-d] : ['si:a5] siet. Den første række
former høres ofte i Kbh., og hermed kan jævnføres at københavneren
Svend Grundtvig angiver grot, trot, lét, snét, sit, syt, tøt, nåt ved
siden af groet osv., idet han selv hævder kun at kende former uden
-a (se Dansk Retskrivnings-Ordbog. 1870.Forord). I set, sket er formerne enerådende i rigssprog; hvor vi har både én- og tostavelsesformer i infinitiv, fx. ved bi(e), di(e), du(e) er kortformerne vistnok
sjældnere. For at betegne udtalen med [d] i bestemt form og flertalsformen af disse participier finder man i ældre tid skriveformer med t,
fx. ubeboete, tilgroete, viete, overstrøete, spaaete (se fx. Axel Sørensen.
333.407.564.582).
I gaaet, faaet kendes (fra rigssprog) kun udtalen med -a5.
sjældent ude fra hinanden, men HSweet har bemærket at „All final consonants
in Danish, unless already voiceless, become whispered". (angivne sted. 109).
63
g
I en række tilfælde veksler g og q. Da g har sit særfelt i forlyd af ord
og stavelser, hvor q ikke forekommer, kan vi ved en flytning af stavelses grænsen få en vekslen mellem de to lyd: [diaq'no-so] : [dia'gno-sa]
Diagnose. Da q har sit særfelt i udlyd efter lang vokal (undtagen i visse
ord med langt æ) får vi en vekslen som [filolo'gi-] Filologi : [filo'lo-q]
Filolog, [katalogi'se-rs] katalogisere : [kata'lo'q] Katalog, [ma'gisdsi]
Magister : ['sdu-5 'ma-'q] stud. mag. I indlyd har vi i reglen q foran o i
navne som Heger, Krieger, Kryger, Rager, Hegel, men g foran fuldvokal:
Kollega (med flt. [ko'le-gaj] v. s. af [ko'le-qaj]). En undtagelse er stillingen foran afledningsendelsen -isk; her er der vaklen, men i hovedsagen ligger forholdene nu således:
a) hvor de tilsvarende substantiver har g eller vekslen mellem g og
q, beholdes g i adjektivet: ['ma-'gaj, •ma-'qai] Mager : [ma'gi-] Magi :
['ma-'gisg] magisk; [lo'gi^] Logik : ['lo-'gis^] logisk; [ele'gi-] Elegi :
[e'le-gisgj elegisk; [sdra'te-q] eller [sdra'te-^] (ikke i DO., men fx. hos
Axel Sørensen som rim på Apotek) Strateg : [sdrate'gi-] Strategi :
[sdra'te-gis^] strategisk.
b) i andre tilfælde, og det gælder især adjektiverne på -(l)ogisk, foretrækkes nu q, fx. i pædagogisk, teologisk, generalogisk, geologisk, demagogisk
osv.
I nogle ord har rigssproget [g] i udlyd efter lang vokal (og i indlyd i
bøjningsformer heraf), nemlig i ord med langt æ: Læg, en, Læg, et
(Anlæg, Paalæg osv.), Skæg, Væg, Æg, et, og (vekslende med kortvokalisk udtale) Æg, en. I ord som er lidet brugte i rigssprog høres
både q og g: Hæg, Flæg. Denne udtale angives også af Abrahamson etc.
(„g næsten = k". 48.56), og rigssprogets udtale svarer til den sjællandske.
Den jyske udtale har i reglen q, og dette bevares som oftest i rigssprogstalende jyders sprog.
Efter andre lange vokaler har rigssproget kun enkelte rester af samme
forhold: I Kbh. høres alm. [ra?#] Rag ( = Pjalt), medens [pla-g] en Plag,
[plø- g] Pløk næsten kun høres i fagkredse (SvGrundtv. har de to sidste
udtaler). Se iøvrigt Kort.104. APhS.VI.117 og CFBruun.II.41.
Foran -s og -t med foregående kort vokal har vi vekslen mellem g : q
og en ustemt spirant (palatal efter fortungevokal (af Jespersen skrevet c) og guttural efter bagtungevokal (af Jespersen skrevet j)). Af
disse tre varianter høres et tydeligt q nu aldrig i kbh. rigssprog; udtaler
64
som [giq<i] Gigt, ['mæqdi] mægtig, [baqi]
['døqdi] dygtig, ['anseqJ]
Ansigt, hører hjemme i provinsielt rigssprog og er et af kendetegnene
på dette (om end ikke særlig iørefaldende, jf. Levin.Gr.I.8.II.13.37).
Af de to andre udtaler høres nu oftest [g], medens den ustemte spirant
synes i stærk tilbagegang (høres næppe hos yngre mennesker). Andre
eksempler: Digt, digte, rigtig, vigtig, forsigtig, agte, agter, Fagter, Fragt,
Jagt, Pagt, Pragt, sagtens, Slagter,
fordægtig, mægtig, smægte,
Varetægt, Vægt, ægte, Bugt, fugtig, Lugt, Tugt, Frygt, flygte, Kløgt, røgte.
Overgang q > g eller x får vi i flg. tilfælde:
1) hvor et langvokalisk ord på q er forkortet som 1. led af ssgr. hvis
2. led begynder med s: Bogstav, tidligere også i Bugspryd (CFBruun.
11.43); dvs. i tilfælde hvor der ingen tilknytning er mere til simpleksordet; ellers bevares q: ['baqjsdau'n] Bagstavn, ['baqjsvæ'r] Bagsværd
(stednavn hvis 1. led knyttes til en ifa^, bagdel, som det fremgår af
ordspil og vittigheder; den gi. kbh. udtale var ['bagsvæ-r] DF.X.117),
[•liqjsde'w] Ligsten.
2) hvor et langvokalisk ord på -q i s-form indgår med forkortet vokal
som 1. led af ssgr.: Rigsdag, Rigsdaler osv. (jf. Levin.Gr.1.31), tidligere
Krigsmand, -minister osv. (CFBruun.II.43), (i disse tilfælde er g (q) nu
ofte svundet i københavnsk rigstalesprog), Magstræde (DF.X.117); Farimagsgade høres altid af københavnere udtalt med g (jf. DF.X.117);
københavnsk er også udtaler som [•slags|bro*r] Slagsbroder. Denne spec.
kbh. overgang findes kun i disse tilfælde (fx. ikke i Sagsanlæg, Dagsavis,
Brugsforening).
3) hvor et ord på -q (ved orddannelse eller bøjning) får tilføjet et -t
og får vokalforkortelse: sagt, ligt, rigt, sligt, lægt (af at læge), sygt, søgt,
kogt. Fra københavnsk nævner Levin.Gr.1.8. klogt med [g], jf. u. Sygdom.
Der er berøring med k i samme stillinger. DO. angiver samme udtale
[agd] for Agt og Akt, hvad der er rigtigt, men varianterne er forskellige;
for Agt [agd, aqd, axJ] for Akt [agd og (vist nu sjældnere i kbh. rigssprog) axd]. I svagtryksstavelse foran -t kan g svinde i [au^o-'n] Auktion,
[for\'Jo-'n] Funktion, [por^te-ra] punktere, vulgært i [dir'tø'i] Direktør
(jf. Dirtørerne. Lis Elkjær.F.246), Spetakel, (vulgært:) respetere. I en
del af eksemplerne står g (k) i trekonsonantgruppe, og i dette tilfælde
kan g (k) også svinde i stærktrykstavelse, fx. i Punktum, Mulkt, Sankt;
ikke i alm. spr. i mør(k) t,fers(k) J.jf. glkbh. satens for sagtens (Allen.11.691).
5
65
q,
I en række tilfælde hører q især hjemme i en finere rigssprogsudtale og
i rigssprog på provinsielt substrat, medens alm. kbh. rigssprog ikke
udtaler q'et, der (ligesom 5) i reglen er en utydelig artikuleret lyd og
vanskelig for mange københavnere at udtale tydeligt efter de nære
(lukkede) vokaler*).
Eftervokalisk svinder q i flg. tilfælde:
a) efter de lukkede vokaler [i, y, u] samt [o] høres q normalt ikke eller
er næsten ikke hørligt i alm. rigstalesprog: [ri-'] rig, ['pi*3] Pige, [sy-'] syg,
['sy-a] syge, [du-'] Dug, ['lu-a] luge (jf.Levin.Gr.1.38); med kort vokal:
[-(l)i] ~(l)ig (i salig, yndig osv., Bolig, Fællig), [ru] Rug (jf.Abrahamson
etc.51), [tru] Trug. Jo mere litterære ordene bliver, jo mere holder
q'et sig:*) 'hi-qa, svi-'q, my-'q, 'tryqla, bu-'q, hige, Svig, myg, trygle,
['sdi-a] stige, men alm. [be'sdi-'qa] bestige; ['ri-a] rige, i&ge, men alm.
[be'ri-'qa] berige. I DO. er dette forhold ikke altid angivet på samme
måde. I endelsen -(l)ig angives q aldrig, skønt q naturligvis kan udtales
i højtidelig eller villet distinkt udtale. I andre tilfælde er q sat i parentes,
og igen i andre er den q-løse form kaldt dagl. ell. lign. Som almindelig
regel gælder, at udtalen uden q er den gængse i kbh. rigssprogstale
ved ord der tilhører dagligsproget, og at et tydeligt udtalt q i disse tilfælde (fx. i sige, lige, Pige, Stige, stige, Krig, Skrig, ryge, stryge, fyge,
Byge> Vg> Uge, sluge, bruge, Dug, Brug) for dette sproglag lyder forfinet, affekteret eller provinsielt. Høysg.AG.120 har pie ion pige i daglig
tale. Hos Bredsdorff bruger begge de talende personer q-løse former i
suffixet -ig (daglia, højtidelia).
Eksempler på svind af q foran 1, n : ['i-la] Igle, ['li-na] ligne (Bredsdorff. Prøve. 89 i B.s sprog: æftarlina), Figner, bugne, Kugle, Ugle, smugle,
Prygl, prygle („prygle gesprochen priile". Abrahamson etc.51). Jf. ogs.
den i rigssprog forældede form drone for drukne.
I enstavelsesordet Fugl udtales q ikke, selv i højtidelig tale. CFBruun.
(11.43) angiver stumt q i Bugle, Kugle, Fugl, men udtalt langt q i Ugle,
smugle og Igle; denne udtale er vistnok provinsiel.
Eksempler efter o: [to-', slo-, dro-, jo-'] tog, slog, drog, jog, ['no-(a)n]
nogen, (med sideformen [!nå-(a)n], hvorefter ['nå-ad] noget). I disse tilfælde
*) Dette hænger sammen med at [q]-lyden slet ikke forekommer i sjællandsk.
66
høres q ikke i almindeligt talesprog; i andre tilfælde (i hvilke tab af q
ikke angives i DO.) kan q-løse udtaler høres af Katalog, Prolog, osv.
b) efter de mere åbne vokaler: efter e, ce, ø, <2 får vi en vekslen med
diftongiske former, se ndf. Hvor diftong ikke indtræder (efter lang vokal),
udtales q normalt (fx. i Egetræ, Læge, Bøger, Taage), men hos de yngre
i Kbh. er q meget svagt eller helt forsvundet. Om svind af q i nogen,
noget udtalt med [å] se ovenfor.
Efter a har vi kun svind af q i alm. talesprog i ordene [da?] Dag,
(„då for dåg i daglig tale". Høysg.AG.120), [ta(-)] tage (og antage, overtage osv., men: betage som regel med q), i formerne lagde, sagde (se side 57)
samt i københavnsk dagligsprog i2.sammensætningsled foran- er: ['aime-'j]
Amager, ['tromoisle-'j] Trommeslager, ['sgO|me\i] Skomager og andre betegnelser på -slager (fx. Platten-, Blikkenslager) og -mager. Almindelig er
denne udtale blevet i udtrykket hvad behager (se DO. u. behage).
Efterkonsonantisk kan q svinde i forb. Ig og rg. I disse tilfælde høres q
ikke eller kun meget svagt i alm. talesprog ved ord der tilhører dette
(jf. JBaden.Gram.220). I forb. Ig: Salg, Valg, Talg, Bælg, bælge, sælge,
følge, dø/^tf (dølle), selvfølgelig, valgt(e) udtales ofte uden q, og i trekonsonantgruppe høres q næsten aldrig: gedulgt, fulgt(e),
solgt(e),
medens £7^, Helg, vælge, Bølge, forfølge, Helge har q, der også ofte
kommer frem i indlyd af former til de ovennævnte enstavelsesord:
Salget, Valget osv. (Wallet. Abrahamson etc.37). I disse tilfælde høres
ikke sjældent i københavnsk en j-agtig lyd: ['helje] Helge (jf. Arnholtz.
19), ['væljs] vælge*), ['bølja] Bølge osv. I Galge er denne udtale gammel
(se DO. og jf. Abrahamson etc.44). Axel Sørensen opfører under rim
på -alje: Alge, Talge, på -elje: sælge, vælge, på -elj: Bælg, Svælg, Elg osv.
I forb. rg: Asparges, Bjerg, Frederiksberg, Borg, Kalundborg osv.;
Morgen, Borgerskab (ofte udtalt: [lb(oi-|Sga-,6]), Sorg (Abrahamson etc.39:
Sorr), sørge (for), forsørge, spørge, Jørgen (og også Kirurg) udtales ofte
uden q, medens q næsten altid udtales i Færge (Levin.Gr.1.41 har
Færren = Færgen), hærge, værge, Værge, sværge, Norge, Børge (udtalen
[•bora] høres dog ofte i københavnsk), sørgelig og i tostavelsesformer af
de nævnte enstavelsesord: Bjerge, Dværge, Sorger, Borge.
Om alle tilfældene med Ig, rg gælder at udtalerne med q (i indlyd som
i udlyd) er i stærk fremtrængen i soigneret talesprog. Hos yngre men# ) Ved en forprøve i dansk ved Kbh.s Universitet hvor dette forekom i et
stykke der skulde lydskrives, skrev næsten alle eksaminanderne: ['væljo].
5*
67
nesker i Kbh. er q efter r udviklet til en urundet u-lyd, jf. [bjær'u]*)
Bjerg.
I enstavelsesord på -rg og -Ig fandtes tidligere i rigssproget sideformer
med to stavelser og oprindelig alle med stød (jf. tilsvarende forhold med
-rv, se under v.), fx. Bælle, Borre, Sorre, Bjerre = Bælg, itor^, Sorg,
Bjerg, jf. Skolie (u. Skovl), Sorrig (u. Sorg) og arrig (overfor arg),
karrig (overfor kar g).
I almindeligt rigssprog bevaret i Skalle (en fisk), Tælle, foruden i
sted- og personnavne (Bjerre, ord på -balle). Gammelkøbenhavnsk har
ærke, Ærkelse for ærgre, Ærgrelse, der vel med tab af r svarer til dialektformerne ærkre, Ærkrelse (se DO.).
I trekonsonantgruppe kan q svinde i moderne københavnsk udtale af
ærgre, Ærgrelse, gurgle.
I de tilfælde hvor q ikke er udsat for svind (o: ved de mere åbne
vokaler) kan det gå over til at blive anden del af diftong, således at vi
efter e, æ, ø får i-lyd, efter å (co) og a u-lyd eller måske snarere (med
HJUldall i DSt.1928.175) et rundet q der bliver til en u-lignende lyd.
Som eksempler på udviklingen efter e kan nævnes Beg, bleg, Leg,
lege, pege, spege, Steg, stege, skreg, meget (i Dej, fej, sej har den diftongiske
udtale fået udtryk i skriften). Om disse udtaler gælder, at q-udtalen nu
er så højtidelig og gammeldags at den næsten kun bruges i oplæsning
af digte, og selv der vil q-udtaler af ord som skreg, Steg, stege virke
påfaldende. I andre ord som Eg, Neg, Neger, sneg, Regel, Læge, Kvægsølv
høres på den anden side nu ikke diftongisk udtale, uden evt. i vulgært
eller meget gammeldags sprog. Eg, Neg, Regel angives med diftong af
CFBruun.1.42. Levin.Gr.L32 nævner Ejetræ for Egetræ fra talesproget.
Neg har udtalen [nai'J, dog ikke i højtideligt sprog, hedder det hos
Abrahamson etc. (50), og Høysg.AG.106 siger: „endskjønt det er en
misbrug at sige ha for have, at leje for at lege etc., saa lader og lyder
det dog vel at sige ha og leje etc., men noget ilde at sige have og lege
etc. i samtaler. NB. hos dem, som ere vante at sige det første. Némlig
sligt støder, fordi det synes affectéred, eftersom man nok kan forståae
hver åndre i daglig tale, uden at være saa accuråt i et hvert ord. Dér
imod vilde det lyde ilde og negligent, om nogen paa en Pr&dike-stol
vilde sige en léj eller at leje i stéden for leg og lege: låaft for lovet; dej,
mej, sej for dig, mig, sig."
Med følgende konsonant findes nu næsten i alle tilfælde (uden for
#)
68
Former som disse har altså ikke samme oprindelse som de side 72 nævnte.
kontraherede former som ['eqns] v. s. af [•aina] til ['e-qan]) diftong:
Egn, Degn, Blegn, Vegne, egne,
Regn, regne, segne, tegne, Bregne osv.,
Snegl, Segl, Tegl, hegle. I ét tilfælde har vi under bøjningen vekslen
mellem g-forbindelse (vekslende med q-forbindelse, se ovf.) og diftong:
[•sdaia] stege: [sdegd(a)] stegt(e) (men glkbh.: stejt Flæsk. StormP.
130.56).
Efter æ: nu kun diftong i ét tilfælde: [kvai] i en særlig betydning
af Kvæg (se l.Kvæg 2). I ældre tid har rigssproget eller i hvert fald kbh.
alm. haft diftong, fx. i hæge, Væge, mægle (se DO. u. disse ord), Klæg,
spæge (jf. Axel Sørensen), Læge (DF.X.117).
Eksempler på forbindelsen med ø: om Løg, Spøg, spøge, Strøg, strøg,
Spøgelse, Møg, Røg, røge, Smøg, Smøge, smøge, Øg, nøgen gælder at
diftongisk udtale er den eneste anvendelige i almindeligt talesprog, men
at nogle ved siden af har en langvokalisk form med q til finere brug
(fx. i spøge, Spøg, Spøgelse, nøgen). I andre ord er det omvendt den
diftongiske udtale der er så gammeldags eller vulgær at den nu praktisk
taget i alm. sprog kun kan bruges spøgende: Besøg, Forsøg, Bøg, Bøger,
Gøg, Høg, søge, Skøge, Køge, øge, Øgenavn, spøgefuld. Diftong var almindelig i glkbh., fx. i Bøger, Skøge (DF.X.117), Øgenavn. CFBruun
har diftong i nøgen, Bøg, Bøger (11.42), Abrahamson etc. kender diftong
i Besøg (ligeledes Levin.Gr.L32. jf. Allen.II.692), Bøger, Spøg (42.37.54).
JBaden.Gram.219 nævner fra „den gemeene Mands Tale" : Røj, Smøj,
Bøjer, og Høysg.AG.120: spøjelse for spøgelse i daglig tale. Foran
konsonant har vi nu kun diftongisk udtale: Gøgl, gøgle, Nøgle, Øgle, Løgn,
Døgn, søgn, men JBaden.Gram.2.20: Løgn bør ikke udtales Løjn, Døgn
ikke Døjn". Jf. Skautrup.III. 185. I nogle menneskers tale har vi vekslen
(som ovf. ved stege) under bøjningen: ['sbroia] spøge : [sbøgd(a)] spøgt(e).
Om forbindelserne med a og å se u. Diftonger.
V
O
G
F
I forlyd: I visse fremmedord kan v (efter tysk forbillede) udtales s o m / :
St. Veitsdans, Valentin, tidligere i mange flere, således if. CFBruun.II.47
i Viol, (jf. Fiolstræde), violet, Violin, Violoncel, Vitriol, Vesperkost,
Savoykaal.
I dækket forlyd efter s kan f ) v, fx. i Sfinks, Sfære.
I indlyd. Efter lang vokal har vi rent v: ['le-vo] osv., leve, osv. Her
høres dog i almindeligt talesprog sædvanligt udtale med en u- eller
69
w-agtig lyd (se om denne side 33), fx. (groft lydskrevet): ['le-ua]. Den
samme lyd har vi i lavere sprog svarende til et i finere tale udtalt b:
['sø-ua] søbe, ['ga-ua] gabe, ['rå-ua] raabe, ['sdau'l] Stabel. Her er en udtale med v næppe almindelig, om den overhovedet forekommer. DO.
angiver fx. ['rå(-)v3] raabe, ['ræ-va] ræbe, men hermed menes den angivne udtale med u.
I almindelighed holdes vistnok ['ga-va] Gave, [Uø-va] Løve, ['ta-va]
Tave, [•dø-va] døve, ['ræ-va] Ræve, [•sgi-va] Skive, ude fra ['ga-ua] gabe,
['lø-ua] løbe, ['dø-ua] døbe, ['ta-ua] tabe, ['ræ-ua] røfo, ['sgi-ua] Skibe
hos de mennesker der bruger de sidste former ved forskellen mellem
u : v; de der bruger u i begge tilfælde skelner vistnok ofte (mener
lektor frøken Fischer-Jørgensen) ved hjælp af kvantiteten: længere vokal
foran oprindeligt v end foran oprindeligt b.
I sjældne tilfælde får vi tilsvarende vekslen med q og dagligtales [u]:
['re(-)u9] rage (også i DO. betegnet ved v), der i reglen ikke falder
sammen med ['re-va] rave.
Om andre tilfælde hvor b og q realiseres u se side 50 og 68.
Efter kort vokal har vi kun u: ['SCOUQ] sove, foran -n, -1, -r findes
dog en (nu sjældnere) udtale med v fx. i stivne, Skrivning, levne, Evne,
hævne (jf. Jesp.Fon.550), livlig, Tvivl, tvivle, ivrig (jf. CFBruun. 11.45).
Foran -t: efter kort vokal har vi en almindelig overgang af v til f i tilfælde som: have : haft;stiv : stift;grov : groft; (nu sj. halft); i ældre københavnsk og vulgærsprog også i [re'sæfd] Recept, og i verber som love :
lofte, loft (se DO. u. III. love), prøve : prøfte, prøft (se II.prøve. jf. også
u. behøve) og i verber med b i stammen (svarende til den ovf. nævnte
udtale med diftong): raave : raafte, raaft (se raabe i DO.), tave :
tafte, taft (se tabe i DO.), køve : køfte, køft (se købe i DO.). Andre
eksempler se u. stræbe, I .støbe, III. svøbe. Høysg. AG.122 angiver at
kogt hedder koft i den københavnske udtale (formen der måtte være
udviklet af kovt (jf. Kort. 116), kendes nu ikke; måske simpelthen en
trykfejl for kokt).
Efter lang vokal sker ingen ændring i almindeligt sprog: [la-v, la'u]
lav : [la-'v^, la-ud] lavt, men i lidt gammeldags kbh. høres/: [la-fd] lavt,
(se DF.X.117 og jf. Levin.Gr.1.16.31, der også har f i djærvt, sløvt),
[bra?fd] bravt, [sgæ-fJ] skævt, ofl.
En overgang f ) v (o: u) (efter kort vokal) foran -t høres nu ikke i
rigssprog. Hos JBaden.Gram.218 nævnes fra „den gemene Mands Udtale" Løvtet, Tovten, Hovten (for Løftet, Toften, Hoften).
70
I vulgært sprog er f assimileret i etter (fx. Allen.11.692), hat for efter,
haft (se DO., jf. UnivBl.1.368 og Kort.65).
I udlyd. Efter kort vokal har vi i reglen [u] som diftongkomponent:
[som'] sov, [hau] Hav, [reu] Rev*) osv.; kun ved forkortelse af langvokaliske former kan høres [v] ved siden af [u]: [hav 'tag] hav Tak
(CFBruun.II.45) ved siden af [hau], på lignende måde giv Tid, lev vel,
grev Bonde; ligeledes i 1. led af sammensætninger: ['brevjkrørd] Brevkort, ved siden af ['breu|k<ord]. Andre eksempler: Livbælte, Grevskab,
tyvstjaalen, Løvhytte. Levin.Gr.1.10 siger at v hører hjemme i livlig,
Livret, tillivs, „hvor Udtalen med svagt v (o: u) maa henføres til Talesproget". Udtalen med [v] er en „fin" udtale der ikke er meget udbredt
nu (jf. CFBruun.II.45). Tidligere hørtes v også i kortvokaliske simple
ord som Drev, Rev (smst. 46).
Efter lang vokal er udtalen med [v] den finere, der især høres i Kbh.,
medens almindeligt talesprog har [u]: [ty'v] : [ty-'u] Tyv; [sgæ-v] : [sgæ-u]
skæv osv., og v'et kan ofte vise tendens til ustemthed, så det i det nævnte
finere kbh. sprog kan lyde omtrent som f: [la-f] lav, [si-'f] Siv, [a-f] af
(jf. APhS.VI.112 og om ordets forskellige former: APhS.XII.48ff.),
[bre-'f] Brev, men udtalen med f er i tilbagegang.
Efter konsonant udtales v, når det ikke er stumt (se ndf.), som [v]:
[er'v] Arv, [tcor'v] Torv, [ul'v] Ulv, men også her høres som ovenfor
og i samme sproglag en f-lignende lyd: [er'f] Arv, [ul'f] Ulv osv. Som
udtryk for Rosiflengius's affekterede tale i Holbergs Det lykkelige
Skibbrud brugte Holger Gabrielsen i 1921 udtalen ['sølfjdå-sa] Sølvdaase. Endelig kan man også i disse tilfælde i daglig tale høre en svag
u-lignende lyd, noget i retning af [tcor'u] Torv (jf. side 68).
v kan svinde.
Efter vokal sker dette i alm. talesprog efter u: Luv, stuve, forstuve;
også fremmedord som Vesuv kan høres uden v. Efter de andre vokaler
svinder v kun i særlige ord i nævnte sproglag: i ['ho-da] Hoved og i en
række verber der ofte står i svagtryksstilling: [ga-] gav, [ble-] blev,
['bli-a] blive, ['ble-aS] blevet, ['ha-da] havde (her høres v (o: diftong au)
nu kun i gldgs. læsesprog), og vi kan få videreudvikling til enstavelses*) Vekslende kvantitet under et ords bøjning kan således give vekslen mellem
former med v og former med diftong: [hau] Hav : ['ha-va] Have. Almindeligt
(nærmende sig til at blive det normale) er også: [lcou] Lov : ['lå-vs] Love.
71
former i: [gi-] give, ['gi-'r] giver, [bli] blive, ['bli-'9i] bliver (jf. Klør (vel
fra forb. som Klør Knægt, ni) overfor Kløver), [ha(')] have (former som
gi = give, ble = blev findes hos Abrahamson etc.46.47, jf. Levin.Gr.
1.39).
En form som ['bli-va] blive, der i DO. kaldes „kunstlet" og af Anker
Jensen „veraltet", er nu i fremtrængen, — se herom side 45; bra for
brav (se DO. og Levin.Gr.1.38) høres nu næppe mere (undtagen som spøgende efterligning af svensk).
Efter r og 1 høres intet v i dagligsproget i ord som Kurv, Spurv,
Skurv, Torv, Tørv, halv, Kalv, Gulv, tolv, »Søfo,
men derimod
(efter r) i
Ærøe, Farve*), farve, garve, harve, Marv, Tarv, tarvelig,
djærv, Kærv, Skærv, fordærvet, Hverv og efter 1 i Ulv, Elv, kælve,
elleve, skælve, hvælve, Salve (gldgs. ['salo]), Kørvel (gldgs. ['kor(9)l]).
Der er, som det delvis fremgår af eksemplerne, stærkere tendens til
at bevare v i indlyd end i udlyd. De mennesker der siger [sæl'] selv,
siger i best. f. og flt.: ['sælva] selve, og mange bruger på lignende måde
[gol] Gulv : ['golv9] Gulve, [haP] halv : ['halv9] halve, [kur', kor'] Kurv :
[«kurv9, 'korv9] Kurve ofl. (jf. Ulla Albeck.Farlige Ord.(1942).7). Iøvrigt er en udtale med v overalt i alle ord med Iv, rv (i indlyd som i
udlyd) i fremtrængen i soigneret talesprog. EJessen (Gram.67) udtaler
at „Gjenoptageisen af v (i ord som Gulv, Sølv) er kunstlet Skoleudtale".
I ældre sprog havde vi til enstavelsesordene på -Iv og -rv sideformer
på to stavelser (udviklet af former med snyltevokal foran v med bibeholdelse af stødet, se AaHans.S.114), fx. Kalle, Kurre, Skurre, Spurre,
Torre, Tørre, Marre = Kalv, Kurv, Skurv, Spurv, Torv, Tørv, Marv. Sådanne former var alm. i ældre kbh., men høres næppe mere. De s. 68
nævnte udtaler [tor'u] Tørv olgn. kan minde om dem, men u er her næppe
snyltevokal, snarere udviklet af v. Tostavelsesformer er stadig brugelige
i dialekter. I Aftenp.1791.Nr.36 fortælles det at tørvebønderne råbte:
„Tørre! Tørre!" Se især DO. u. Spurv.
v kan udvikles i hiat efter u og o, fx. i [bedu'vi'w], [peso'vB-'j], [u'vB-'jdi]
Beduin, Pissoir, uartig**). Se også u. Konduite. De tilhører i rigssprog
især barnesprog eller vulgærsprog eller er mer eller mindre forældede.
Også [teve'lo'q] ,[teuo'lo'q] olgn. for Teolog (se DO.) hører herhen
(særlig udvikling i svagtryksstavelse; når anden del af hiaten er i svag*) If. Levin.Gr.1.40 hørtes på hans tid: Farren, Spurren, skurret =
Spurven, skurvet i dannet Talesprog (jf. ndf.).
** Jf. Levin.Gr.1.32.
72
Farven,
tryksstavelse, er hiatkonsonanten meget svag, hvis den overhovedet findes, fx. i Due, gloende. PFJDahl.§15 siger at Duer høres næsten som
duver. Se nærmere APhS.XII.266ff.
j
Foran rundet vokal kan j høres udtalt med runding, fx. (groft lydskrevet):
[Iy6'j(9)n] Jørgen, ['fycolad] fjollet. Om ustemt j se side 80.
I et par tilfælde kan j svinde: i formen [fe-r] ved siden af [fje'r] Fjer;
førstnævnte form, der næppe tilstedes adgang til højere talesprog, synes
nu stærkt på retur, så den (uden for jargonudtryk som have en fer på)
allerede har et lidt gammeldags præg. I Dævel, Dælen (Djævel, Djævlen)
har vi vulgære former, medens Sælland, sællandsk, Sællænder var alm.
i ældre kbh. rigssprog; i alle de hidtil nævnte ord svarer formerne til
dem vi finder i (nord)sjællandsk, se UnivBl.1.372. I Mjød, hvor vi
tidligere i rigssprog havde en udtale uden j (jf.: udtales (i daglig tale)
mest Mød, Abrahamson etc.50), er j'et nu restitueret. I glkbh. og til
dels endnu i vulgærkbh. mangler j foran bagtungevokal efter k, g: galdt
( = gjaldt; i DO. kaldt „især dagl."), gorde, gort ( = gjorde, gjort; endnu
vulgært), Kole ( = Kjole), Skul ( = Skjul) (se EJessen.Gram.53).
Vekslen i tryksvag stilling mellem - b (i to stavelser) og ja (en stavelse)
finder sted efter flg. hovedregler: efter foregående lang vokal bruges i
reglen i, men også j kan høres, efter foregående kort vokal kun j; altså
i9 i fx. Amelie, Evangeliet, Folie, Begonie, Injurie, Furie, Valkyrie,
Arie, Kollegie, Ferie, Serie, Materie, Stadie, Radie, Subsidier, Vegetabilier,
Spanien og j9 i Balje, Talje, Vidje, Midje, Vilje, Lilje, Linje, Britannien,
Brynje, Smedje.
Hvor kvantiteten af den foregående vokal veksler, får vi en tilsvarende
veksel af i9/j9, fx. [kas,da'ni9 : ka'sdanQja] Kastanie, [ko,me'5i9] : ko1meå'ja] Komedie. Lignende vekslen ved Ferie, Remedie (r), Tragedie,
Familie, Historie, Cikorie, Olie ofl.
I franske låneord veksler undertiden j og lj. Se herom nedenfor
s. 81. I Billet høres nu kun udtale med 1. En videre udvikling
har vi i rigssprog i Balle som sideform til Balje. I ældre rigssprog
havde vi flere lignende tilfælde, se fx. DO. u. Lilje, Midje, Olie, Smedje,
tredje.
Om vekslen mellem J og sj se u. J, om j udviklet af q se u. q. Nyt j
har vi fået i to tilfælde: 1° indskudt i visse ord efter f, p, s og t (foran
alle vokaler undtagen i) for at virke lydmalende eller nedsættende, fx. i
73
Fjante, Fjols, Fjæs, Pjalt, pjaske, Pjus, Sjap, Sjat, sjokke, Tjavs, tjatte
(se endvidere i DO. u. ordene med fj-, pj-, sj- og tj- samt APhS.IX.226).
Her er de j-løse former nu helt fortrængt fra rigssprog (forsåvidt de
har eksisteret, thi nydannelser synes i nogen udstrækning at have fundet
sted). 2° udviklet i hiat efter i, y og e; ofte er hiatkonsonanten meget
svag (bedst kommer den frem som forlyd i en stavelse med hovedeller bitryk: [re'jæl'] osv. reel, ['blyijan'*/] Blyant), og da forekomsten
dels kan være af tilfældig art, dels hører hjemme i lavere sprog, angives
den kun i forholdsvis få tilfælde i DO. Den høres ofte fx. i Bavian,
Kaviar, Karriere, Foliant, Hyæne, Triumf, Kiosk, Viol, Materiel, variere,
feriere, vikariere osv., Premiere, Lineal, Speciale, speciel, officiel, Materiale,
Dumrian, Kristian, Kristiane, Asiat, Passiar, Ingeniør, Italiener, italiensk,
og undertiden svinder så i'et: ['kav^Vi] Kaviar, [ital'jæ-'nsg] italiensk osv.
Hiatkonsonanten er svagest og flygtigst i svagtryksstavelsen, fx.: ['fe-rijaj] Ferier, ['sba-'nijan] Spanien, ['radijus] Radius, [gym'na'sijom] Gymnasium, ['aija] eja osv. (jf. Levin.Gr.II.15); allersvagest, når den overhovedet forekommer, foran morfemet -a: ['aija] eje olgn. FPJDahl.§15
siger at svier, skyer høres næsten som: svijer, skyjer.
I alle tilfældene fødes hiatkonsonanten af den første af de to sammenstødende vokaler og bestemmes kvalitativt af denne (jf. u. v), men i
i visse tilfælde kan et i som sidste del af hiaten eller et j hvormed
den følgende stavelse begynder, fremkalde et j eller i: [he'bre-'is^] >
[he'brei'isg]*) og evt. (jf. ovf.) videre til [he'brei'ji's^] hebraisk; [ku'jo-n]
) [kui'jo-n] Kujon; [ma'jo-r] ) [mai'jo-r] Major. Andre ord hvori vi kan
have samme udvikling: prosaisk, mosaisk (kun i ord på -aisk), Bajads,
Fajance, Bojan, Tuja. Se videre APhS.XII.266ff.
Indtil bekendtgørelse af 24/7 1888 skrev man „officielt" gj og kj foran
e, æ og 0 (jf. Skautrup. 111.177); denne skrivemåde repræsenterede dels
en gammel forbindelse g + j, k + j (fx. i g jerne, gjælde, kjæbe, kjød)
dels et palataliseret g, k (som endnu kendes fra dialekter); men de to
fænomener må i rigssprog lydligt være faldet nogenlunde sammen eftersom palataliseringen og det oprindelige j (i de fleste ord) svinder samtidig. JBaden (Gram.221) angiver: „j høres ikke i mange Ord, fornemmelig efter k og g, som: Kjerlighed, skjenke, kjemper, forskjøde, Gjerning,
Gjerrighed". Hos Abrahamson etc. siges det at j'et i disse ord ikke udtales
i tale og sjælden i læsning og deklamation (46.48). Bredsdorff har j i
gengivelse af det kultiverede sprog og i samtalen hos den der taler almin*) CFBruun.II.23 advarer mod en sådan udtale.
74
deligt hverdagssprog (gjældar, faarsgjæl, kjænali, gjøra), men ikke hos
den københavnsk talende (gærna). Levin siger at disse såkaldt „bløde
Ganelyd" ikke findes i „den sjellandsk-kjøbenhavnske Udtale - hvortil
Skriftsproget overhovedet støtter sig" (Gr.1.12; se ogs. Gr.II.19ff). „er
ikke københavnsk, og nutildags sjælden hos de dannede stænder, .men
høres, dog efter forskellige regler, hos dem hvis udtale er påvirket af
localdialect" siger EJessen i Tidskrift f. Philologi.II.122.
r
Denne konsonant er som den artikuleres i moderne dansk rigssprog en
meget uskarp og udflydende konsonant, den af alle konsonanterne i
dansk der står vokalerne nærmest („has a very vocalic effect everywhere
(ret, tret, være, var, smorrebrod"). H.Sweet.109). Mest konsonantisk
er lyden i ren og dækket forlyd (rage, brage, drage, rund, trind, frisk,
Ros, osv.), men fejlhøringer af r + vokal og vokal + r, især i svagtryksstilling, er ikke sjældne: Ruin: Urin; Kirstine: Kristine; gardere: gradere
(jf. APhS.VI.334). I alle andre tilfælde er r nu mere eller mindre
vokalisk. DO. angiver ikke dette vokaliske r, der formodentlig er
trængt stærkere frem siden DO. fastlagde sine udtaleregler, undtagen
i den tryksvage stavelse -rer (i ord som Lærer, Grosserer)', kun sjældent
findes angivet former som [væ-j] = være. Jesp.(MFon.85) gør
opmærksom på, at et vokalisk r ofte forekommer mellem vokal og o
(i ord som Karen) og udlydende eller mellem vokal og konsonant (i
ord som Bord, bor, Korn, Taarn, farlig). På den anden side har man
hævdet (PGrove. Det danske Udlyds-r, i DSt. 1927.155ff.; jf. HJUldalls
kritik i DSt. 1928.172) at almindeligt talesprog slet ikke har r i udlyd
(af ord og stavelser), men at det oprindelige r enten blot ytrer sig som
en sænkning af den foregående vokal, eller som et kort, vokalisk element
af meget åben karakter (et sænket a ell. å), hvori den foregående vokal
munder ud således at der fremkommer en slags diftong, fx. ikke blot
[u'co] Ur, men også if. PGrove ['fi^ma] Firma. Der er ingen tvivl om
at en udtale hvor r'artikulationen er så godt som uhørlig, er almindeligt
forekommende, selv om en gengivelse af den ved en ren vokal nok er at
gå lidt for vidt*), ligesom de hævdede to nye vokaler, det meget
sænkede a og å, ikke altid kan holdes ude fra hinanden eller forekommer
*) Man kunde måske sige at r'et i disse tilfælde er borte, men at den foregående
vokal er præget (farvet) af den for r-lyden ejendommelige form af det bageste
resonansrum (lektor Ole Olesen).
75
om hinanden i samme stillinger (Moder skal ifølge PGrove lyde [mo(')<*>],
men [mo(-)B] høres også, jf. Moa som den almindelige gengivelse af
barnesprogets udtale af Moder).
Som helhed kan vel for almindeligt rigstalesprog fastlægges følgende
linjer:
intervokalisk, mellem vokal og konsonant og i udlyd er, bortset fra
sprogudøvelse hvor man bestræber sig for at tale tydeligt (talersprog)
eller i emfase*), r mer eller mindre vokalisk, men i forskellig grad i
de forskellige stillinger.
1) mellem vokal og konsonant: her lyder r (i hvert fald hos de ældre)
mest konsonantagtigt (bortset fra forlydsstillingen), men et vokalisk [i]
er ligeså almindeligt eller almindeligere, altså [fe-'rd] eller [fe-ii] Fart,
[•perta] eller ['peila] Perle, [o'rm] eller [o'jm] Orm osv. Hos de mennesker
der bruger ustemt r (se herom ndf.) i ord som Bark, Birk, Harpe, Hjerte,
Skærf, Morser, March er r-klangen særlig fremtrædende. Helt vokaliserede udtaler som ['dyrogo] dyrke, ['æEdar] Ærter findes også.
2) mellem vokal og anden fuldvokal: lignende forhold som under 1):
[^r'i] eller ['^i'i] arrig; sml. ['k^-rin] eller ['ke-iin] Karin overfor [fe-jn]
eller ['ke-nj Karen; ligeledes [fo)(r),v/r,er\] eller [fo^rj'vti'eii] Forvirring,
men alm. kun [fco(r),vu,9] eller [fco(ryvi'co] forvirre.
3) mellem vokal og a: her høres næsten kun det vokaliske r eller en
vokallignende lyd (der her, som hos PGrove, betegnes ved en vokal,
skønt den efter min mening ikke helt kan identificeres med en sådan),
fx. [bæ-j-] eller [bæ-o] bære, ['å-i-] eller [å-co] Aare, [bi3-i-] eller [fre-]
bare [fi*J#] eller [fi-(o] fire.
4) I udlyd; efter lang vokal: vokalisk i, eller et element der ligner et
sænket v eller (o, eller (efter a) helt svind, fx. [fre-j] eller [b^-] bar, [pe-j]
eller [pe-co] Per, [å-j] eller [å-'co] Aar, [ty'j] eller [ty'co] Tyr, [Ø-J] eller
[ø-o] ør, Øer, osv. (PGrove regner også med bortfald efter langt <n, fx.
[co'] = Aar, men en sådan udtale synes mig ikke almindelig;
efter kort vokal: vokalisk J eller (efter a) svind, fx. [k^j] eller [ke] Kar,
[bBj], Bær, [smoi] Smør, [fyj] Fyr(retræ), [toi'] Tørv, [taxi'] Torv osv.
(PGrove har i alle tilfælde med kort vokal (undtagen efter a og å, hvor
*) Jf. HJUldall i DSt.1928.172. Gælder dog ikke altid provinsielt rigssprog.
I Aarhus høres fx. ja, jeg [go]! han er syg, han [B]!
76
han har svind) „diftong", fx. [bBB] = Bær, [smoco] == Smør\ en sådan
udtale forekommer mig usædvanlig).
I svagtryksstavelses udlyd foran en stærktryksstavelse er r, især efter
å- og a-lyde, særlig vanskeligt at opfatte, fx. efter å-lyd: [fco'bry-dai]
Forbryder (jf. VI. for- i DO.) # ) osv., [prø'tiW] Portræt, [bco'mæsdai] Borgmester, [empco'te-ja] importere; andre eksempler er Geo(r)gine, Ko(r)poral; efter a: Ka(r)toffel, Ma(r)grethe, Ma(r)gariney Ma(r)skandisery
ba(r)dusy Cha(r)lottey Ba(r)bery Ta(r)taryka(r)nøfieyfa(r)vely Ga(r)diny
Ka(r)boly Ka(r)bid ofl. (jf. ChrMøll.RS.1.68); udtalen [po'grEm5] for
Program skyldes dissimilation af de to r'forbindelser.
I alle disse tilfælde har dagligtale intet r, men da vokalen foran er
sænket, er den almindelige sprogbruger sig ikke dette bevidst.
Som bekendt volder det børn stor vanskelighed ved skrivning at
afgøre om der er r eller ej i disse tilfælde, og omvendte skrivemåder som
Karteder for Kateder (jf. Hjortø.OS.15), Tarpet for Tapety Kvardrat for
Kvadrat, Martros for Matros, Rarbarber for Rabarber (BerlTid. 10/31945.
Aft.3.sp.2), Mardras for Madras findes ikke sjældent i skolestile.
Da en sænket vokalkvalitet kan være tegn på et forhåndenværende
eller svundet r, kan vi (ved omvendt skrivemåde) også i andre tilfælde, især
hvor der finder en forlængelse sted, finde skrevet et r som ikke hører
hjemme der: Kloark (jf. ChrMøll.RS.1.68), aarky ork olgn. for (en
langvokalisk form af) oky tark\ for tak (især brugt som interj.); aary
interj., er på lignende måde skriveform for aa(h) (anden forklaring i DO.
u. III. aar).
I stærktryksstavelse har svind af r foran konsonant og uden sænkning
af foregående vokal i rigssprog kun fundet sted i ordet Karl (men ikke
i mandsnavnet Karl)y jf. Kjolen overfor Kjortlen; vi har et sidestykke i
de (gammel)københavnske former ['to-jvar^] Thorvald (jf. StormP.9.23),
['Jælas] Charles. Disse former peger hen på sjællandsk (som så mange
andre fænomener i (opr.) vulgær- og gammelkøbenhavnsk), nordsjællandsk har (foruden Kai = Karl) falig ( = farlig), natyligvis ( = naturligvis), Pælle ( = Perle), se UnivBl.1.374.
Svind af r foran s, der også er almindelig i dialekter (se Kort. §133
med eksempler som fas, aspas for Farsy Asparges, der ikke høres i
rigssprog), findes i rigssprog kun i mer eller mindre vulgære ord og ordformer, se fx. u. I.-II .Børste, VII .børste (og jf. ISf.Børste, V.børste),
*) Herved forklares at det tyske vonnoten er blevet til dansk (egl. skriftform)
fornøden.
77
I .først, Kors, I .-II .Torsk, II .torsket, Tærsk, tærske, Lars, Værtshus.
Tidligere fandtes den i „dannet Talesprog" i ord som hassel (Barsel),
kissebær (Kirsebær) (Levin.Gr.I.40.Allen.II.691). Som eksempel på simpel udtale nævner Heiberg Bøsen for Børsen (Pros.VIII.419).
Helt for sig står v i gammelkøbenhavnsk Kaveline (fx. Fritz Jiirgensen.22 og Allen.II.691) for Karoline, men snarest har vi her ikke en
direkte lydovergang, men en form der er gået over Kaoline, Kauline
(med bortfald af r efter a) ) Kavo-, Kavuline, Kaveline. Sml. udtalen
[geu'gi*na] for Georgine.
Hvor vi har et ord med r i stammen som under bøjningen får yderligere et r tilføjet, vil de to to r-artikulationer falde sammen: ['læ-j]
eller ['læ-13] = lære, Lærer, lærer, undertiden også Lærere, men denne
sidste form holdes ofte ude fra de andre ved hjælp af længde: ['læu-]
eller ['læ-E-]. På lignende måde ['føu] eller ['fø-(o] = føre, Fører, fører,
men ['føu-] eller ['fø-ov] Førere. Heraf forklares almindelige skrivefejl
i skolen som: eventyrerne, størrer(e), dyrerer, vårene osv. (for Eventyrene, større, dyrere, Varerne). Jf. formen Sejrinde (se DO.) for det
ventede Sejrerinde.
Med hensyn til stemthed : ustemthed gengiver DO. almindelig stemt r
ved [r], ustemt ved [r], og vaklen mellem stemt og ustemt r ved [r].
DO. følger Jespersens analyser, og fordelingen af de to sidste udtaler
er som følger:
a) i ren forlyd findes kun [r]*); i dækket forlyd efter p, t, k og f angives
altid [r]; forskellen mellem r'et i disse stillinger og efter b, d, g, der
jo også er ustemte (jf.s.46), men ikke pustede som p, t, k, er imidlertid
ringe og vanskelig at opfatte (man sammenligne udtalen Grave : Krave;
drøje : Trøje; bræge : præge).
I tilsvarende stilling inde i ord, i svagtryksstavelses forlyd, angiver
DO. en vekslen mellem stemt og ustemt r efter \b, d, g\, fx. ['ka-brz\
kapre, ['ændro] entre, ['ar[grz] ankre.
b) i indlyd i stærktryksstavelse mellem kort vokal og en ustemt konsonant angives [r], fx. ['sger&a] skærpe, ['vtjn/(a)n] Værten, ['sher^a]
sparke, ['vBrfa] værfe, ['mørsar] Mørser, [hers#] harsk, [sg^rbd] skarpt,
[mBrds] Marts, [merj] March, [a'kom/] Akkord', derimod angives almin# ) Nyere undersøgelser har (ifølge lektor Fischer-Jørgensen) vist at r ofte
er ustemt i forlyd.
78
deligt stemt r i svagtryksstavelse (fx. [kcor'sæJ] Korset) og efter lang
vokal (fx. i ['bå-nfo] borte).
Hvordan forholdene har været i det lidt ældre rigssprog har vi ingen
oplysninger om, men nu er det i hovedtrækkene således, at jyskfødte
rigssprogstalende har dette ustemte r, medens rigssprogstalende der er
født i Kbh. og på Fyn-Sjælland ikke har den i tostavelsesord (jf. Poul
Andersen.349). Jesp. opstiller (Fon.312) flg. ordpar der tydeligt adskilles
ved forskellen mellem stemt og ustemt r: Verden : Værten; myrde :
Myrte; Korderne : Kortene; andre eksempler kunde tilføjes: Morder :
Morter; Verber : værper; Hjorde : Hjorte. Dette gælder altså nu kun
med det ovf. givne forbehold, men dog høres i kbh. rigssprog ikke altid
sammenfald i disse tilfælde, idet ganske vist alle ordene har stemt r,
men i forbindelser med oprindeligt d, b høres første stavelse ofte som
længere end i de tilsvarende ord med oprindeligt t, p (det er vanskeligt
at sige om det er r'et eller vokalen foran der er længere; jf. AMartinet.
213. PGrove i DSt.1927.160 og ndf. side 102).
Inden for kbh. rigssprog er stemt r vistnok gennemført i tostavelsesord i alle lag, fx. i Marker, Marked, Martyr, aparte, skarpe, ærke-, Kirke,
Kirsebær, Færdsel, Kursus, Fyrste, første, hurtig, Dorthe, derimod synes
udtalen ofte at vakle mellem [r] og [r] i enstavelsesord Mark, barsk,
Skurk, Birk, bort, haardt, kort, Kort, skarp, harsk, Torsk, Vers, March,
Marts, Sirts, men stemt [r] synes i fremtrængen.*)
Ved vokalforlængelse får vi i alle slags rigssprog stemt r, fx. i borte
(Brob. i UnivBl.1.289 angiver ustemt r i dette ord, men han har
vel haft kort vokal), artig (hvor DO. heller ikke angiver ustemt r ved
den kortvokaliske form), farte, Kerte, sortne, Sværte, sværte (se DO.).
c) i udlyd efter lang vokal angives stemt r efter stødløs vokal: [fa-r]
Far, [mo-r] Mor, men vekslen mellem ustemt og stemt r efter vokal
med stød: [sdo-V] stor, [væ-V] vær\ Vejr, [ba-V] bar osv. Efter kort vokal
angives samme vekslen: [ker] Kar, [bBr] Bær, [smor] Smør osv. Jesp.
angiver at efter lang vokal er udtalen med vokaliseret r almindelig (MFon.
58); om den nuværende udtale af r i denne stilling se ovf. side 76.
*) Det omvendte, at r foran de oprindelig stemte konsonanter bliver ustemt,
findes også, fx. siger en speaker ved radioavisen i dag (1954) konsekvent ['vgrdan]
for Verden, og EJessen (Gram.60) angiver samme udtale (og tilsvarende i færdig,
forgaars) som „bedervet kjøbenhavnsk Udtale". I dag er den sjælden i rigssprog
(skal dog høres i Roskilde??). Jf. u. ærgre.
79
1, m, n5 (j)
Foruden de almindelige stemte lyde [1, m, n, j] findes tilsvarende ustemte
[1, m, n, c]. Efter ustemte konsonanter kan 1, m, n, j blive ustemte,
men dels er der meget ofte vaklen mellem stemt og ustemt udtale, dels
kan forskellen mellem de to slags udtaler virke så ringe at den ofte er
vanskelig at opfatte. Med disse forbehold må DO.'s udtaleangivelser
tages. Se s. 46.
Efter s angives kun stemt 1, m, n i DO., der i det hele taget følger
Jespersen (om forbindelsen sj, se ndf. u. J); efter f angives 1, n, j som
stemte*) (m findes ikke i denne stilling); efter p, t, k angives ustemt j
og (efter k og p) ustemt 1 og n (m findes heller ikke i disse stillinger).
Efter p, t, k i indlyd skulde vi, hvor disse udtales [p, t, k], også have
1, n og c (m findes ikke), fx. ['sz'rkla] cirkle, ['mørkna] mørkne, [!matces]
Matjes, men da den pustede udtale af p, t, k her nu er forholdsvis
sjælden (se ovf. side 49), er ustemt 1, n det selvfølgelig også. DO.
angiver i sådanne tilfælde som regel vaklen mellem stemt og ustemt
udtale svarende til den pustede eller upustede udtale af foregående
klusil, altså ['sir^/a], ['mørgns\. Samme vekslen mellem de stemte og
ustemte lyde angives i udlyd ved [/, m, ri], ved nasalerne dog kun efter
stød ([Brym] Arm, [li-m] Lim, [sy-n] Syn, [sau'rø] Savn), ved 1 i alle tilfælde når lyden ikke er stødbærende (i stavelser med hoved- og bitryk,
fx. [sa-7] Sal, [haq/7] Hagl, [øl] Øl**). Da nogen ustemthed eller pustethed
jo præger alle konsonanter (og vokaler) i udlyd foran pause, men ikke
når lydene forekommer i sammenhængende tale, er denne forskel mellem
stemt og ustemt lyd i udlyd endnu mere flygtig og uvæsentlig end i de
andre tilfælde. M. h. t. alle tilfældene under eet, kan det anbefales den
alm. bruger af ordbogen at se bort fra de angivne nuancer.
Foran en ustemt konsonant, fx. i Alter, Alperne, Hals, Falk, enten,
Hilsen osv. regner DO. kun med stemt konsonant, selv om nogen ustemthed kan præge likvider og nasaler i disse omgivelser, dog ikke i kbh.
rigssprog. EJessen regner det for „bedervet kjøbenhavnsk Udtale" at
første led af Omkreds lyder som i omgaas, første led af Tilstand som i
Tilbud, og angiver at yndig, syndig lyder „tilnærmelsesvis som ynti,
synti" (Gram.60).
Om vekslen mellem n og
se u. r\; om j se s. 73.
*) I virkeligheden kan de pågældende konsonanter ofte høres ustemte efter
/ s å vel som efter s.
**) Der bliver altså ikke brug for tegnet m i DO.
80
Iøvrigt er følgende at bemærke om /.
Svind af 1 har vi kun i ord der oftest står i svagtryksstilling: [ve] vil,
[te] til, [sga] skal og (med tab af hele stavelsen) [sgu], [ku] skulde,
kunde, og disse former, der tilhører almindeligt talesprog, kan nu også
høres når ordene står trykstærkt. I vulgærkbh. kan 1 svinde efter konsonant i blive (blev, blevet), ligeledes i svagtryksstilling (se DO.), og i trekonsonantgruppe i ord som Fødselsdag (jf. Føssesdag. Storm P. T. 53).
I romanske låneord veksler 1 med lj i en række ord; i brillant, Brillant,
Brillantine, brillere, Billard, Vanilje, Portefeuille, Emaille, Medaille,
Semulje, Feuilleton, Bouteille, Reveille, Bataille, Bataillon, Bouillon,
Guillotine, Kotillon, Postillon, Taille er lj nu næsten enerådende. I andre
høres både lj og 1: Bastillen, Kvadrille, Flotille, Kodille (oftest lj i disse
ord), Manille, Spadille, Papillotter, Guerilla (-krig).
I ord der tilhører bogsprog eller fagsprog bruges fransk(agtig) udtale
med j: Fauteuil, Konseil, Nonpareille, Tirailleur. Vekslen mellem lj og
j fx. i Mitrailleuse, raillere, Paillet. Tre slags udtaler (med j, jl og lj)
findes ved Serail (se DO.) og (i forskellige betydninger af) Detail (se DO.).
Se nærmere ChrMøll. RS. I. 14 ff.
Forkortelse af stavelsesantallet, hvorved to 1-lyde falder sammen til én
(haplologi), findes i daglig tale i former som ['fø-lsa] Følelse (jf. følesløs),
[sæ!føH] selvfølgelig, [selu'i-5] Celluloid.
En fra dialekter kendt overgang i\ > r\k (r\g) i udlyd (fx. i sprank, sprang)
synes også at have eksisteret i ældre københavnsk (se E. Jessen i Tidskrift
f. Philologi. II. 123). Derimod må den vulgære form [ror\(g)3lne-,r3]
ruinere være en omdannelse.
I franske låneord veksler undertiden r\ og n. I ord som Guvernante,
vante, Guirlande høres nu næsten kun n, i Demimonde, Reprimande, MøwJre i reglen
medens Remonte høres både med i\ og n.
Gammeldags og spøgende er Telefon udtalt [tele'fcor^].
I svagtryksstavelse har vi lignende forhold: [n] nu almindeligst i
mondæn, montere, Montør, Fontæne, Pincet, Financier, finansiel, [rj almindeligst i Chambriere, engagere, Enquete, Ponton, [m] høres i almindelig daglig tale oftest i Emballage, Empire, Rembours, Pompadour. Vekslen mellem
enfinereudtales med [q] og en mere dagligdags med [n] findes i Ensilage,
Entusiasme, Entreprenør, Entreprise. Se også u. sensibel i DO. Det omvendte, at [rj-udtalen betragtes som mindreværdig, har vi i Centimeter.
6
81
Medens endelsen -ent i de fleste ord udtales [-'ænV], fordi de er eller
føles som latinske låneord, har vi i nogle fra fransk lånte eller af fransk
udtale påvirkede ord en udtale [-'arj, ofte vekslende med [-'ænV]
svarende til forskellige betydninger af ordet, se DO. u. Accent, Kompliment, Sortiment, Supplement, Transparent samt Moment.
En vekslen mellem i\ og r\g har vi: 1° i fremmedord hvor i\ danner
svagtryksstavelsens udlyd: [Jcor^g^e-'rjonglere, 2° i danske og fremmede
ord foran -t: [poi\'(g)J] Punkt, [rai\'(g)d] rankt, [socr\(g)<f] Sankt, 3° i
intetkønsformer som [laq'gi], [mar^gj], [tor(/gd] overfor: [lai\', marja,
tor\'] lang, mange, tung. Udtalerne med g i disse sidste ord, der er bemærket af Levin. (Gr. II. 35), er ikke almindelige, men kan høres i
oplæsning og retorisk stil; g-lyden, der kan være temmelig svagtlydende, er måske blot den sidste del af r\-lyden der har mistet sin
nasalering.
Foran bagtungekonsonant kan fortungenasalen n erstattes af bagtungenasalen i\; det sker dels i dagligtale som variantform i stærktryksstavelse,
fx. Benklæder, Haandklæde, Haandgreb, undgaa, hengiven, henkaste, indgaa, Indkast, Risengrød (jf. Baggesens skrivemåde Risinggrød (se DO.).
Samme form forøvrigt hos Leonora Christine i Jammersminde), dels som
normaludtale i svagtryksstavelse, fx. i forstavelserne in-, kon- der foran
bagtungekonsonanter får udtalen er\-, ko)i\-, fx. i Ingrediens, inkludere,
konkret, konkurrere, konkurs (her er n-udtalen, forsåvidt den forekommer, en læseudtale).
I vulgær københavnsk går en over til ei\, fx. i: [ei\'] ind, [eryii'a-'nar]
Indianer, [erjtræ'se-ra] interessere (mange eks. hos StormP., fx. P. 10.27.
130.58); også det er et sjællandsk dialekttræk, se UnivBl.1.373. Kort.121.
Uden sammenhæng hermed er udtalen [nor\, nårj nogen; den bruges
ikke blot foran bagtungekonsonant (hvor den måske egl. hører hjemme),
fx. i [noi\ 'kø-ar] nogen Køer, men også i andre stillinger, fx. [noi\
'mænasgai] nogen Mennesker. Den kan høres i daglig tale, vist især i
svagtryksstilling.
En overgang qn ) rjn kan høres i ord som ['scorjnajpråsd] Sognepræst,
!
[ lii\n3] ligne, [væl'siqna] velsigne, [varjn] Vagn, personnavn, ['ar^næs]
Agnes, ['mar^nus] Magnus, ['sir\na] Signe, personnavn, og i svagtryksstilling fx. i [marijne-'d] Magnet, [aqjnetøa] Agnete.
Fænomenet er allerede bemærket af Abrahamson etc. (49): ligne udtales i dagl. tale næsten som lingne. Jf. UnivBl.1.370. Feilb.II.663.
Brøndum-Nielsen.GG.II.109.sa.SF.31.
82
sDenne fra engelsk (shall), tysk (Schade) og fransk (chat) kendte ustemte
hvislelyd findes i sin danske afart, der i DO. (efter Jesp.) betegnes [J],
i en række tilfælde vekslende med en forbindelse af to i dansk almindeligt
forekommende lyde.
Udenfor fremmedord, hvor den er almindelig, findes den if. Jesp. og
DO. i danske ord (skrevet sj). En udtale med læberunding og tydelig
hvislen må idag karakteriseres som teatralsk-retorisk i danske ord; det
kan vel ved den alm. udtale være vanskeligt at afgøre om vi har én lyd
(en særlig s-lyd) eller en dobbeltlyd (s + j), men normalt er der ingen
hørlig forskel mellem arten af konsonantforbindelsen i Sjælen og Fjælen,
Sjavs og Tjavs, sjaske og pjaske, men fonetisk ligger artikulationsstederne
for s og j hinanden nærmere end for j og f, t, p. At en J-udtale tidligere
var almindelig i hovedstaden er sikkert nok (se Bredsdorff. Prøve 82), og
den er muligvis omkr. 1900 blevet anset for fin. EJessen har iagttaget
den i 1861 (Tidskrift f. Philologi.II.122), hvor han siger at han udtaler sj „efter tegnene; kbhvnrne er yderst tilbojelige til mouilleret
s" og i Gram.35 hedder det stærkere at J findes i „simpel Hovedstadsudtale af Ord som Sjæl, sjelden, sjaske". Den almindelige udtale nu er
altså s efterfulgt af et (i reglen ustemt) j, og denne udtale høres også
almindeligst i fremmedord der tilhører dagligdags talesprog, fx. i Chance,
Champignon, Chef, Chokolade, Jaket, jaloux, Jargon, Jasmin, Journalist,
Shag, Check, Shorts, Schattering og (skrevet sj) i Sjal, sjakre, sjofel, Sjus
ofl. Også i fra norsk lånte ord kan man høre [J], til dels vekslende med sj,
fx. i Sjægte, Ski. I gammelkøbenhavnsk havde vi J for skj i ['Jo-rda]
Skjorte, [JcoF] Skjold, [Ju7] Skjul (jf. EJessen.Gram.53 og Kort.87 og
DO. under de pågældende ord).
I nogle få ord varierer J og j; udtale med den første konsonant er den
almindeligste i Projektil, Projektør, medens den er vulgær i [Jovi'a-'l]
jovial (ChrMøll.RS.1.31).
Vulgær er ligeledes J for g i gemytlig og i genial ([Jeni'a-7] efter [Je'ni-])
og for k i [cor'Jæsdar] Orkester (se DO.); vulgær eller dialektisk er s for J
i arrangere, marchere, menagere (minisere), logere, Logi, Passager, rangere,
Branche ofl. (jf. ChrMøll.RS.I.56f). Falsk J eller sj, i stedet for s, har vi i
vulgære former som Persjonale (for Personale), Sjatæng (for Satin),
Gasjebind (for Gazebind) ofl. (se smst.), i Garnisjon (efter de mange ord
på -ion), og i Sjosjalen, Sjosjalist osv., Sjersjant (Sergent) ved omdannelse
af 1. stavelse efter anden. Ofte høres g for J i Bandagist, sjældent i andre
6*
83
tilfælde (Regissør, rangere. ChrIVløll.RS.1.31). Kombinationen — ti — kan
i fremmedord realiseres på tre måder:
1° som [ti], [te], fx. i Artium, Otium, Nuntius.
2° som [J], [sj] og (undertiden, jf. flg. gruppe) [si], fx. Aktie, Patient og
i endelsen -tion.
3° tidligere (efter tysk udtale) [tsi], [dsi] (fx. Natsion, Patsient, Artsium
osv., se Høysg.AG.6. JBaden.Gram.224. SBloch.29.38. CFBruun.II.38f.
VSO.VII.l(1853): „udtales som ts og i daglig Tale som s". Herhen
hører vel også udtalen [freda'redsia, -'redja] Fredericia. Jfr. den ældre
teaterudtale af Preciosa som Pretsiosa (Heib.Pros.YIII.413).
En del vakler nu mellem første og anden udtale, fx. Licentiat, Pretiosa,
partiel, essentiel, potentiel, substantiel, Gratiale, Nas tur tie, Initial, Justitiarius, Gratie.
Kombinationen -si- (-ci-) har ved siden af den bogstavrette udtale
også en (i de fleste tilfælde almindeligere) udtale J eller sj, fx. ['a'sian,
•a-Jan] Asien, [pasi'B-'i, pa'JVi] Passiar-, på samme måde:
Excelsior, Gymnasium, Polynesien, Specie, Speciale, speciel, provinsiel,
officiel, preciøs, Fysiolog; i -sion høres som regel kun J eller sj: Mission,
Session, Passion osv.
I en del låneord er J eller den hertil svarende stemte lyd blevet udskiftet med konsonantforbindelsen sk (muligvis til dels allerede i nedertysk, når vi har fået ordet derigennem) således i forlyd: Skose (fr. chose),
Sky (fr. jus), Skema, Skak og i Skalotløg, geskæftig ved siden af Chalotløg,
geschåftig. I andre tilfælde tilhører sk-formerne lavere talesprog, fx. i
Skatol, skalu (for Chatol, jaloux); i dialekter og i ældre rigssprog findes
flere tilfælde, se fx. DO. u. Chaise, Champagne, Charlatan, Jasmin,
Manchet, II. Skanse,*) jf. u. Sergent. Om hele forholdet se ChrMøll.RS.
I.49ff. og Skautrup.III. 199. I indlyd og udlyd kun vulgært eller forældet: Gullask (StormP. Det er ikke mig! (1920).34. Se også DO.),
Drosche, Galosche, Gamache, Niche (se disse ord).
Iøvrigt er i indlyd mellem vokaler de nævnte fremmede lyd [J ell. 3]
repræsenteret af [J] eller (i ord, der bruges i daglig tale) [sj], fx. Massage,
Fromage, Gage, Loge, Gamache, Manege, Broche, Etage, Galoche, Kaleche,
Niche, Garage, Menage. DO. angiver kun J. I vulgærsprog (som i dialekter)
har vi en overgang til s, fx. [fu'sda-sa] Fustage, jf. Plamase.
I udlyd findes [J] i hjemlige lydord som [atj] atsch, [h(y)f] hys, [ij] isch,
*) I begyndelsen af 1800-tallet kunde Chikane udtales Skikane (se Skilderiet
1826. nr. 59).
84
[uf] uschy og dette er vel grunden til at vi i fremmedordene vistnok
altid har J i denne stilling, også når de tilhører dagligsproget, fx. March,
Gullasch, Douchey Touche, men [J] kan i vulgært eller dialektalt sprog
erstattes med [s] (se DO. u. Gullasch, March, Punch, ratsch; jf. II.Æos
overfor Bursch).
h
Denne konsonant hører til i forlyd, og når den kommer i en intervokalisk stilling, især i svagtryksstavelse eller -stilling, ([fine(h)an 'krom',
te(h)an ! gi^] fra han kom, til han gik; [ta 'mæ(h)am] tag med haml)
eller i forlyd af 2. sammensætningsled hvis tryk afsvækkes når første
led ender på s (fx. i Værtshus), bliver den utydelig eller svinder helt i
almindelig daglig tale. Se nærmere Jesp.MFon.64f. Baden giver flg.
eksempel på vulgær tale: „Æ - æ - saa'n Røi i 'Uset, d. e. her er saadan en
Røg i Huset" (JBaden.Gram220), og FPJDahl.12 nævner som talesprogsformer: Hussaaller, halvsukke for Husholder, halshugge.
Hvor et enstavelsesord ved råben olgn. får totoppet akcent kan der
fremkomme et nyt h: [iknu-'hu'Q] Knud.
Ortografisk bruges h i udlyd i interjektioner til at betegne længde eller
stærkt pust: aah! ih! uh! naah! saah! fyh/*)
*) Ved ekspressive ord findes ofte former med og uden h : ha : ah; hu : uh;
husch : usch; hovsa : ovsa osv. Dette i forbindelse med en tendens til konsonantisk
begyndelse ved udtaler med stærkt dynamisk tryk kan vel forklare tilkomsten af
h i hamper (se DO.), sml. også det spøgende Hekstrabladet (Brøndum-Nielsen.
GG.II.282), der kan stamme fra de råbende bladsælgere.
85
Kapitel II
KVANTITET
A . Vokalkvantitet:*)
I enstavelsesord, -former (herunder også enstavelsesord som del af
sammensætning).
1) i udlyd har vi altid lang vokal undtagen i flg. tilfælde:
a) i en række „småord" der ofte står tryksvagt: vi, I, de, du, nu, saa, da,
jo (adv.); her var lang vokal almindelig endnu i begyndelsen af
ordbogens tidsrum, for ordet da's vedkommende endnu i begyndelsen
af 19. årh. (se nærmere APhS. VI. 107. Fodnote); til gruppen hørte
også hvi, der har kort vokal hos Høysgaard (se DO.) og hos FPJDahl.32
(den nuværende langvokaliske udtale er kunstig). En syntaktisk bestemt vekslen mellem kort og lang vokal har vi i præpositionerne:
af, fra, i, paa.
b) ved bortfald af konsonant (evt. i forb. m. flg. s): Ru(g), Tru(g)
(jf. side 66); især i ord der ofte står tryksvagt i sætningen, fx. af kortvokaliske ord: ska(l), ka(n), (h)va(d), sku(lde), ku(nde), a(t), a(d),
de(t); af langvokaliske: ta(ge), ha (ve) (med vekslende kvantitet,
se DO.). Jf. hvaba (for hvadbehager).
c) i interjektioner og ekspressive ord, for en stor del dog vekslende med
lang, ja overlang kvantitet efter stemning og emfase: ja, ha, hi, hu,
sgu, fy, naa, tju. Mængden af kvantitative varianter er ikke udtømt
og de tonale (se ndf. side 123) ikke angivet i DO. Hertil slutter sig
tralleord: tra la la, bi ba bu, do re mi fa, jf. Dada olgn.
d) i fremmedord, næsten kun af fransk oprindelse (da flerstavelsesord
fra fransk i dansk har hovedtryk på sidste stavelse bliver der ingen
forskel på behandlingen af disse flerstavelsesord m. h. t. kvantitet
(og stød), og de medtages derfor også her), fx. Eclat, Bourgeois,
Hachis, Sortie, Petit, Buffet, Turné, Succes, Entré, apropos, Cadeau,
Clou, Interview (lang vokal kan dog høres, se DO.), partout, Debut,
*) Se nu Eli Fischer-Jørgensen i Nord. Tidsskr. for Tale og Stemme.1955.33.
86
Vue, Portemonnaie, Nevø, Monsieur, adjø. I en del af de ord som bruges i daglig tale - men ikke i så mange som man kunne have ventet har vi fået lang vokal (og stød), fx. i Kupé, Kafé, Komité, Frikassé,
Chaussé, og (vekslende med kort vokal) Ragout, jaloux og Filet, Gelé
(hvor kort vokal dog stadig er almindeligst); i
er den langvokaliske udtale i stærk fremgang.
2) i indlyd foran enkeltkonsonant.
a) foran
er der i københavnsk talesprog (måske under indflydelse af
nordsjællandsk) en stærk tendens til forkortelse af de lange vokaler,
fx. [tid', vid', ly5', ud', ned', bed', sbæ5', æd', sgø5, sdød, død', rød']
Tid, hvid, Lyd, ud, ned, bed, spæd, æd, Skød, Stød, død, Død, rød;
dog gælder det ikke de mere åbne bagtungevokaler, fx. i alm. ikke
forkortelse i Rod, Mod, Blod, kaad, vaad, Raad, flad, sad, gad. Også
ordet Nød (I.) har i kbh. lang vokal. Den nævnte forkortelse anses
ofte for mindre „pæn", og der advares mod den („det bør ikke hedde:
sødd, blødd, Brødd". Ulla Albeck. Farlige Ord.(1942).8); i to af
tilfældene (Stød og Skød) er forkortelsen (med stødtab) så udbredt
at formerne bruges af københavnere af alle lag. Også almindelige
fremmedord rammes af forkortelsestendensen: gravid, stupid. Tendensen til forkortelse af vokalen i denne stilling er gammel i rigssprog og er
gennemført i en del af ordene. PJernd. regnede kortvokaliske (stødløse) former af Spyd, Skød, Skrud, Kvad for forkert udtale, som han
(ganske sikkert med urette) førte tilbage til en udtale brugt på Kgl. Teater (se TL.6f.). Om udviklingen indenfor ordbogens tidsrum se
APhS.VI.103ff.
M. h. t. de gamle ikke-forlængede korte vokaler angiver EJessen.
Gram.72 at lang vokal kan forekomme i Stad, Fad, Rad, glad, Øjemed;
bortset fra det sidste ord kendes en sådan udtale nu ikke i rigssprog.
b) foran -q. Her er der i rigssprog en tendens til forlængelse af vokalen
(undtagen hvor der dannes diftong, se side 31ff.); i vor tid er det især
a og o der forlænges; ved a er den (uden for gldgs. samt lavere sprog,
jargon olgn.) trængt igennem, fx. i Fag, Flag, Knag, Plag, Slag, Lag,
Tag, Drag (u. Aandedragfindesi DO. kun udtalen: [-dreq], u. Drag:
[dra-'q også dreq], og lignende u. Anslag, Bidrag, Forlag osv.); ligeledes
ved [å] i ordene Tog og Laag, medens man vistnok kun i finere kbh.
hører langt [å] i Drog, Fjog, Snefog, Skrog.
Den forlængelse der har fundet sted i de nævnte enstavelsesformer
87
er af ganske ny dato: E Jessen. Gram.72 har kort vokal i Slag, Flag,
Tag, ZJrø^, Lag, vekslen mellem lang og kort vokal i Sprog, To^.
I andre ord (som fx. Ztø^) er forlængelsen af ældre dato, se APhS.VI.
106ff.ll9. I Rug, Trug, der normalt har kort vokal, høres i kbh. også
lang vokal med stød, især ved bortfald af q: [ru-, tru-].
c) Foran -p,
Ordene falder i to grupper:
1) en gruppe med lang vokal ved hvilken vi - bortset fra sene låneord,
lærde og litterære ord samt proprier: Drab, Mikroskop osv., Isotop
osv., Glob, personnavn - i lavere talesprog eller i dialekter har sideformer med diftong: fx. [sgi-b : sgiu] Skib (se ovf. side 33). Hertil
hører: Flab, Skab (I-II.), -skab, Gab, Stab, Næb, Ræb, Slæb, Hob,
dyb, Dyb, Kryb, Kneb, Reb, Begreb, løb, Løb, Køb osv.
2) en gruppe ord med kort vokal og uden sideformer med diftong, fx.:
Hib, Grib, Pip, Snib, Flip, Fip, Næsetip, Stub, Trup, Klub, Lup,
Kup, Skub, -trup (i stednavne), svup, Kop, Prop, Top, Snob, Lab,
Klap, (om) Kap, slap, Knap, Sjap, Tap, Kæp ofl.
Ved ord hvis udtale man ikke kender, er man vildfarende. Fx.
høres stednavnet Strib som [sdri?&] (det sædvanlige) og (sjældnere)
som [sdri&]; stereotyp høres af ukyndige udtalt med lang vokal.
Sml. typisk udtalt med lang vokal og stød („vulg. og undertiden
dagl." DO.).
Om den forskydning der er sket i de sidste 2-300 år, se APhS.VI.116f.
d) Foran -t, -d.
I alm. hjemlige ord har vi kort vokal: Hat, fat, Kat, dit, Kit, tit
(lang vokal endnu i 19. årh.'s første halvdel), Fedt, Net, Sæt, tæt,
Pyt, Smut, Snut, Gut, støt, Pot, Undersaat; vi får forkortet vokal i
bøjningsformer med -t: fladt, nyt, frit, raat, dødt, sødt, hvidt, hedt,
solidt, bidt, lidt, part., mødt, lydt, et osv. til de langvokaliske: flad,
ny, fri, raa, død, sød, hvid, hed, solid, bide, lide, møde, lyde, en. I mange
af disse tilfælde er forkortelsen opstået i de sidste par hundrede år
(se nærmere APhS.VI. 114f.)*).
I andre tilfælde bevares lang vokal i disse bøjningsformer: kådt,
ladt, spædt, ledt, uskadt (i dette ord høres også kort vokal) ofl. former,
der dog som regel er mindre brugte i alm. talesprog, fremmedordene
(jf. ndf.) nitidt, stupidt, frigidt; lang vokal er gennemført i part.
*) engelsk heat udtales i danske sportskredse med kort vokal [hæd].
88
som ledt, bedt, se*,
beredt, nødt, født,
ofl.; vaklen i
smfr (hvor lang vokal kan høres som adj.: jeg er så svedt).
I øvrigt findes lang vokal kun i fremmedord (hvor vi dog også har
mange tilfælde med kort vokal): Stat, Advokat, Fabrikat osv.,
privat, delikat osv., Bet, Planet, Karet osv., Geodæt osv., Idiot, Depot
osv. (ved de mest lukkede vokaler: i, y, u synes kort kvalitet at være
enerådende: Israelit osv., Musvit (tidligere lang vokal), Troglodyt osv.,
Attribut osv., dog nogen vaklen i Habengut). Ligeledes lang vokal
i ord optaget fra ældre sprog eller andre skandinaviske sprog:
ofring, iVo£, fiskegarn. Hertil hører vel Stø med lang vokal (overfor kort vokal i Sotteseng); i Æt er kvantiteten vaklende.
I vulgærkøbenhavnsk er der tendens til forlængelse af de mest
åbne vokaler (a og å): [fl(o-d] flot, [gco-d] godt.
e) Foran -k, -g.
Vi har overalt i hjemlige ord og i mange fremmedord kort vokal
(fx. i Pig, Gig,
Frederik, Blik,
Blæk, Myg, Byg, tyk, styg,
tryg, Ryg, Fnug, Dug, Glug, smuk, Huk,
nok, Lak, Pak,
Stak, Tak, Rak) undtagen ved æ: Skæg, Væg, Læg, en,
et, (Tz7-,
Udlæg, osv.), II. Æ^, medens I.Æ^ endnu undertiden høres med
kort vokal (jf. også u. I .Hæg); Præk følger som alle verbalsubstantiver af denne type den tostavelses verbalform m. h. t. kvantitet. Desuden lang vokal i Brøk; Pløk, Plag har i fagsprog lang vokal, Pløk
ellers kort vokal; ordet Rag, pjalt, har i kbh. lang vokal, Kloak
har (ved siden af den nu alm. kortvokaliske udtale) en finere, til dels
gldgs. udtale med lang vokal og stød.
Om udtalen [te*g] olgn. se side 30 og 109.
Om udviklingen siden ca. 1700 se APhS.VI. 115.118ff.
I fremmedord træffes lang vokal især i ord med e: Kopek, Bibliotek osv.
f) foran -/.
Kort vokal er det normale: Fif, Grif, Bif ( = Biograf), Hieroglyf
osv., Kuf, Ruf, Relief, Bøf, paf, Giraf osv., men lang vokal i -graf
(Typograf osv.), Seraf osv. og Chef.
g) foran -v.
Lang vokal er her det sædvanlige ved siden af diftongiske former
med kort eller lang første komponent (se side 33). Kortdiftongiske
89
former er dog enerådende ved o (Bov, Skov, Plov, Lov, Rov, Hov, Klov
sov; kun grov kan nu i finere sprog høres med lang vokal), i en del
af ordene med a (Hav, Trav, Rav, Nav) og i ord der hører hjemme i
talesprog (alene) (Røv, drøv). I ordet syv, der normalt har kort
diftong, kan i Kbh. høres lang vokal: [sy'u] (eksempel: Arnholtz.81.
Sa. udtale hos Abrahamson etc. (54)). I en del af ordene med a
(fx. Sav, Grav) har kort vokal holdt sig i rigssprog til op imod vor
tid (APhS.VI.113).
h) foran -s har vi ved alle vokaler både lange og korte kvantiteter, fx.:
Lang vokal i Dis, Avis, Ris, kort i Mis, Blis, Lakrids.
Lang vokal i Lys, lys, Dionys, kort i nys, Kryds, Plyds.
Lang vokal i: Hus, Mus, Rus, Lus, kort i: dus, Struds, Smuds.
Lang vokal i: Kreds, Snes, Dres, personnavn, kort i: tres, tilfreds,
hvis, vis.
Lang vokal i: Døs, frøs, gøs, Pøs, Tøs, nervøs, en Søs (Vand), kort i:
Kys, Drys, til Søs.
Lang vokal i: Mos, en, Ros, Lods; kort i: Mos, et, Gods, hos.
Lang vokal i: Baas, Gaas, Praas, Vaas, Maas, kort (o: [<o]) i: Fos,
Ros, et, Los, trods.
Lang vokal i: hæs, Fjæs, Kræs, kort i: Hæs, Læs, Græs, Næs.
Lang vokal i: Bras, Has, Stads, Spas, Disputa(t)s osv., Sejlads osv.,
kort i: Bas, Das, Gas, krads, Mads, Pas, Glas, Madras, Palads osv.
En del af de kortvokaliske former er opstået ved forkortelse (se
APhS.VI. 119ff.), til dels i meget sen tid (gi.-kbh. har endnu lang
vokal i: få Nys om, se DF.X.114).
i) foran -m har vi, undtagen ved i (Lim, Rim, Kim, Slim) og i fremmedord (fx. Diadem, anonym, Kræm, infam, monogam osv.), kun kort
vokal: Lem, slem, dem, fem, hvem, Rem, Em, nem; øm, Drøm, Søm;
stum, dum, Rum, grum, krum, Skum; Dom, from, Flom, Rom, tom,
Vom; Dram, Kam, klam, Lam, Ham, ham, Pram, ram, tam. I de tilfælde hvor vokalen oprindelig har været lang, er forkortelsen i disse
tilfælde (undtagen ved i) indtrådt tidligt i glda.; i forlyd synes
længden at have holdt sig længe eller en senere forlængelse at være
indtrådt i ordene Em og øm, i begge ordene senere i rigsspr. ophævet
ved en ny forkortelse (CFBruun.II. 13 angiver lang vokal i Em, men
hans kvantitet er [æ], hvad der viser tilbage til ældre kort vokal).
90
j) foran -n.
Ordene med [ø], [o] findes kun med kort vokal (skøn, Skøn, Røn, køn,
2?ø/7, Lø/z osv.; aSjw*/, tynd, Dynd, Fynd), ordene med [y] har alle
lang vokal
Bryn, Gryn, Lyn osv.). De andre vokaler optræder
både som lange og korte, fx.:
Langt i i Vin, Lin, Svin, min, din, kort i i Trin (der dog i kbh. kan
høres med lang vokal, jf. ndf. side 101).
Langt e i Ben, Gren, ren, Sten, kort e i blind, ind, Vind, Skind, Skin,
Tin.
Langt ce i pæn, væn, mondæn osv., kort æ i Ven, den, hen, Mænd,
men, Svend.
Langt u i Dun (der dog i kbh. kan høres med kort vokal), lun, brun,
Basun osv., kort u i Hund, hun, Pund.
Langt o i Kujon, Person, -tion osv., kort o i Mund, sund, kun, Stund.
Langt å i Haan, Laan, kort å (o: co) i Aand, Baand, Haand, Vaand;
Spaan har både lang og kort vokal (se DO.).
Langt a i Ran, Plan, Kran, Fasan osv., kort a i And, Land, Brand,
Rand, han, Tran, Tyran.
Begge kvantiteter i Gran. Jf. APhS.VI. 122ff.
k) foran
har vi kun kort vokal (dog kan et engelsk låneord som Tanks
høres med lang vokal).
1) foran -/.
Alle vokaler optræder såvel lange som korte, fx.:
Langt i i Pil, Stil, Fil, Bil, Profil osv., kort i i mild, Sild, vild, Ild.
Langt e i hel, Del, Mel, Kanel, Panel osv., kort e i vil, til, Spil.
Langt æ i Hæl, Fjæl, fæl, Sæl, Sjæl, Pæl, kort ce i Held, Fjeld,
Gæld, Skel, Skæl, ihjel; Makrel har kun i glds. sprog lang vokal.
Langt y i Hyl, Syl, Prygl, Krapyl osv., kort y i Hyld, Byld, Skyld,
Fyld, Idyl osv.
Langt ø i Køl, Pøl, Spøl, Brøl, kort ø i Føl, Øl, Møl
Langt u i gul, hul, Jul, Fugl, Hjul, Sul, Pendul osv., kort u i fuld,
Guld, huld, Muld, Smuld, Uld.
Langt o i Ol, Sol, Stol, Reol, frivol osv., kort o i Hul, Nul, Kul.
Langt å i Baal, Kaal, Skaal, Maal, Naal, kort å i (o: [co]) Told, gold,
Knold, kold, Skjold, Trold, Vold.
Langt a i Dal, gal, sval, stjal, Hval, Gemal, Kanal osv., kort a i Hal,
al, smal, Bal, Skjald, Skal, Metal osv.
91
I en del af de langvokaliske ord er forlængelsen af nyere dato (se
APhS.VI.124ff.). Kun i nogle få ord findes udtale med både kort og
(i alm. rigssprog) lang vokal, således i Fjæl, Saal. I fremmedordsadjektiverne på -el, der har kort vokal, høres i vulgærsprog langvokalisk udtale, fx. i ideel, officiel, reel, speciel, triviel (jf. ChrMøll.RS.1.82).
m) foran -r.
Her findes både lange og korte vokaler, de første er dog i flertal, fx.:
Langt i i Spir, Svir, Papir osv., kort i i Ir, Klir.
Langt e i Fjer, Ler, Per, Barber osv., kort e findes næppe, undtagen
som variant til i.
Langt æ i Hær, Stær, Kær, kær, sær, nær, her, der, hver, kort æ i
Bær, er, jer.
Langt y i Dyr, dyr, Fyr (II.—III.), Tyr, kort jy i Fyr (I.).
Langt ø i Bør, Stør, dør.
Langt 6 i Dør, Rør, tør, før, kort o i Hør, Smør, tør, præs.
Langt u i Ur, sur, Bur, Mur, kort u (vekslende med o) i Pur, Snur,
Knur.
Langt ø i Ord, Bor, Bord, Fjor, Fjord osv., kort ø findes næppe,
undtagen som variant til kort u.
Langt å i Aar, Gaard, Haar, Laar, Kaar osv., kort å ((o) i vor, for.
Langt a i bar, klar, rar, snar, Ar (I), Svar, Nar, Spar, Husar osv.,
kort a i Par, Kar, var.
Tendensen til forlængelse af gammel kort vokal har været tydelig
gennem de foregående århundreder, i ordbogens tidsrum har bl. a.
følgende ord fået lang vokal Vaar (III), Nar (jf. ndf. 102), Svar,
Dør, før, tør (jf. ndf. s. 102), Stær, hver, Skær; i glkbh. har ord som
Svar og spør (spørger) kort vokal. Modsat er der i nyere kbh. en
tendens til at udtale de lange vokaler korte, fx. kan der høres kort
eller noget forkortet vokal i stor, tror, bor, Bord, bar, Proletar, Lur,
Dur, Rør, Tyr, dyr, Dyr, Gear, gir (giver), Ler, mer, ser, værd, sær,
klær (klæder, præs.), Laar, faar, Haar, haard. Denne udtale må
siges at falde uden for rigssprogets rammer, men iøvrigt er kvantiteten
foran r noget flydende, vel især ved a hvor der både høres langog kortvokaliske former af ord som Basar, bisar, Ar (II), Glosar,
Katarr, Billard, Inventar, Cigar osv. (lang vokal er dog det almindeligste).
92
3) i indlyd foran konsonantforbindelse.
a) hvor konsonantforbindelsen hører til ordets stamme, er reglen den at
vokalen er kort. Herfra er der kun få undtagelser:
a) Foran -st har vi i nogle få ord lang vokal: Bcest (og parallelt hermed
fx. latin est: [æ-'sd]), Host, Ost (— Øst), Ge(e)st, Seest (stednavn) og
(i kbh. rigssprog også) verbalsubstantiverne Pust, Prust.
f$) Foran r + konsonant. Kvantiteten er her meget fluktuerende, og det
er ofte meget vanskeligt at afgøre hvor vokalen holder op og r-artikulationen begynder. Flg. hovedlinier kan trækkes op.
Foran de ustemte konsonanter er vokalen som regel kort, men med
en del undtagelser. Vokalen er således kort foran r-b/, p, k: Skærf\
værf! Arp, skarp, Muldvarp, Torp, Ark, Park, Birk, Purk, Skurk,
mørk, dyrk! Særk.
Foran -rt, -rd er forholdene forskellige ved de forskellige vokaler:
a er nu som regel lang: Art, Part, sart, Fart, snart; ved fremmedordene dog nogen vaklen, men tendensen synes også her at gå i
retning af lang vokal: Bastard, Boulevard, Leopard, Lombard, Milliard
osv.; ø er kort: Skørt; u og e kan både udtales lange og korte: Kurt
(navn), Urt, Urd (skæbnegudinden), absurd; Gert (navn), forkert,
bornert. Ved æ har vi i nogle ord lang vokal og lukket vokalkvalitet,
ved andre kort vokal og åbnet kvalitet: Ært, Fjært, Snært, Stjært
(DO. angiver både lang og kort vokal, men den første er vist den
almindeligste) overfor: Vært, Ekspert, Koncert, Kuvert; vaklen i lærd,
hvor dog kort vokal nok er det hyppigste, o er langt i Port, Lort, Bort,
men kort (med o-kvalitet) i sort og undertiden i „finere" udtale af
Hjort, Hjord. På y haves kun et eksempel: Byrd, der både udtales
med lang og kort vokal, å findes kun kort (med kvaliteten co),# fx.
Kort, kort, bort, vort, Sport, Fort.
Foran -rs: æ er kort: Vers, tværs, Mærs, Univers, Revers osv.;
ved de andre vokaler høres både kort og lang kvantitet: Fars, Lars,
Mars; Kurs, Rembours, konkurs; firs, Tirsdag; Børs; å er eller kan være
langt i Aars (stednavn), Paars (personnavn), Torsdag, men altid kort
(med kvaliteten co) i Hors, Kors, Pors, Mors (stednavn), Torsk. Dette
gælder alm. rigssprog. I københavnsk høres forlængelse også i de tilfælde hvor normen har kort vokal, men denne udtale har et vulgært
præg.
93
Foran de stemte konsonanter er kvantiteten mest flydende og vanskeligst at fastsætte; at forlængelsen normalt ikke findes ved [b] og [co],
der jo er kortrealisationer af [æ] og [å], er hvad vi måtte vente, fx. i
Bjerg, Sværm, Skærm, Jærn, fjern, Kværn, Værn, Mern, Skern (stednavne); Borg,
Tørø, Storm, Form; korthed er også det alm.
ved [e], [o] og [å]: arg, Tarv, Marv, Karl (personnavn),
Larm,
Barn, Garn; Tørv, Bjørn, Ørn, Tjørn; Taarn, -vom; nogen tendens
til lang vokal ved [u], [o]: Kirurg, Dramaturg, Saturn, Kurv,
Skurv, Spurv, Purl; Orm, Torn, Korn, Horn.
Se iøvrigt APhS.VI. 133ff.
y) i forb. q + konsonant har vi vaklende kvantitet i Lægd, Smaragd, og
i Hagl; i ord som Fugl, Prygl uden q har vi lang vokal (med
bevaret q, i det sidste ord har vi kort vokal eller (sjældnere, kunstigt)
lang vokal). Jf. Pægl.
å) i forb. I + konsonant:
i ordet selv kan vokalen forlænges i kbh. rigssprog, når v svinder
(allerede hos Abrahamson etc.(36)).
I Niels(en) kan høres lang vokal (sa. udtale hos Abrahamson etc.
36), men kort vokal er det alm.
b) hvor konsonantforbindelsen er opstået ved bøjning eller afledning
er hovedreglen den, at der ikke ændres noget ved den kvantitet der
karakteriserer det ubøjede, uafledte ord, fx. [lu'rø] : [lu'nt] lun, lunt;
[gu•/] : [gu-'l</] gul, gult; ['blæ-sa] : [blæ:s</] blæse, blæst (men [blæsJ]
Blæst); ['ma-la] : [ma-U] male, malt osv.
Foran -bt har vi altid forkortet vokal: dybt, dræbt, slæbt, stræbt,
døbt, støbt, svøbt, købt, tabt, gabt, forlibt, råbt.
Foran -gt bevares lang vokal, når q-udtale bevares: [sva'q<i, my-qdf,
klæ-qd] svagt, mygt, klægt (jf. dog u. ydmyg), men hvor q, går over
til g får vi vokalforkortelse, fx. i bagt, sagt, smagt, stegt, ligt, sligt,
rigt, kogt, slugt, sygt, lægt, øgt, spøgt, søgt*). Foran -st har vi forkortelse i lyst, adj.**) (men ikke i participiet). Foran superlativsendelsen har vi forkortet vokal i størst, næst, overfor stor, nær (lang
vokal endnu hos Abrahamson etc.52), medens der høres både lang
og (noget sjældnere, delvis gldgs.) kort vokal i flest, mest; nu kun
kort vokal i sidst.
#) Jf. APhS.VI.139.
**) Lang vokal endnu hos SBloch.13.
94
Ved tilføjelse af genitivsmorfemet -s sker der ingen ændringer i
kvantiteten, men i faste forbindelser med til kan vokalen undertiden
forkortes, således i til Skibs og undertiden i til Fods, til Raads.Jf. til Søs
ovf. side 90. Tværs har kort vokal overfor tvær med lang vokal. I aflægs
høres både lang og kort vokal. Om 1. led af ssgr. se ndf.
Ved afledningsendelsen -sk har vi lang vokal i de tre ord: træsk,
besk og slesk samt ved afledning af langvokaliske ord: partisk, færøsk.
Hvor stammen udlyder på konsonant får vi en trekonsonantgruppe,
foran hvilken vi i hjemlige ord får (tendens til) forkortelse; gennemført
er forkortelsen i glubsk, knibsk, løbsk (til verber med lang vokal), i bidsk,
gnisk, grisk, nidsk (i reglen med bortfald af 5), i -rigsk (kongerigsk,
inden-, udenrigsk, mellemrigsk; delvis med bortfald af q); kortvokaliske
former ved siden af de som regel „finere" langvokaliske findes i fynsk,
synsk, svinsk, skaansk, rinsk, irsk, og kort vokal kan også (omend sjældnere)
høres i polsk og haansk. I fremmedordene retter afledningernes kvantitet
sig efter hovedordets; i de tilfælde hvor vokalen i hovedordet er tryksvag
(og derfor kort) eller hvor vokalen kommer til i afledningen, er lang
vokal det almindelige: (Italien:) italiensk; (.Kuba:) kubansk; spedalsk,
musikalsk; men også i disse tilfælde kan den nævnte tendens til forkortelse
komme frem: bulgarsk kan således ofte høres med kort vokal.
Kvantitets forholdene i enstavelses førsteled af sammensætninger (og hermed
i trykmæssig henseende ligestillede ord).
Der er en gennemgående tendens til forkortelse af lang vokal i ord
(led) der indgår som første del af ssgr.; man kan sige at forkortelsen
er et kendetegn på ord i denne anvendelse. Men tendensen hører hjemme
i dagligsproget og rammer derfor især ord der tilhører dette, således at
ord af sjældnere forekomst eller fra et højere milieu kommer til at danne
undtagelser til en forkortelse der ellers er almindelig foran vedk. konsonant; på den anden side kan ord der er meget brugt i dagligsproget,
vise forkortet vokal foran en konsonant foran hvilken der ikke er nogen
generel forkortelse.
I øvrigt er denne tendens ikke lige stærk i alle stillinger, men er for
en stor del afhængig af den flg. konsonant, forsåvidt en sådan findes.
A. Førsteled endende på vokal. De fleste af disse er kortvokaliske: Bi-,
blaa-, Bly-, bo-, Bro-, By-, Daa-, fra-, fri-, graa-, Knæ-, ni-, ny-, paa-,
95
raa-, ri-, ru-, Ski-, Sko-, skraa-, Sky-, smaa-, Sne-, spaa-, spy-, Sti- (men
Brob.M.76 lang vokal i Stimand), Straa-, Sø-, ti-, to-, tre-, tro-, Træ-,
tve- (undtagen i Tvebak); langvokaliske er Aa-, Fe-, gro-, Klo-, klø-,
Kro-, Læ-, Mø-, ro-, saa-, se-, si-, Ske- (dog Skefuld med kort vokal),
slaa-, sno-, So-, staa-, strø-, Te-, Ve-, 0 - . Både lang og kort vokal forekommer i faa-, Frø-, Fæ-, Ko- (jf. AaHans.S.79). De langvokaliske er
næsten altid stødkarakteriserede. Om grunden til fordelingen i kort- og
langvokaliske grupper se AaHans.S.74ff. Proprier olgn. er vaklende:
Thybo, Rubow har i Kbh. oftest kort vokal. Blaagaard(sgade) høres både
med langt og kort å. Jyskpræget rigssprog har lang vokal (med stød) i
en del af de i de foregående nævnte tilfælde, fx. Ti- (en Tiøre), To(en Toøre, ved Totiden osv.).
B. Førsteled endende på konsonant.
1) lang vokal bevares; foran -/ (fx. Bil-, Dal-, gul-, hel-, hul-, Køl-,
Maal-, Mel-, Sjæl-, Skaal-, Sol-), m (fx. Kim-, Lim,- Rim-; kun i er
langt i denne stilling, se side 90), n (fx. en-, fin-, Gren-, Gryn-,
Kron-, Laan-), g (Skæg-, Læg-, Væg-, Æg-; kun ce er langt i denne
stilling), b (Skab-, Tab-, Kryb-, dyb-, Reb-), d (Stats-).
Indenfor de enkelte grupper vil man finde eksempler på at enkelte,
meget gængse ord har fået vokalforkortelse (se fx. DO. u. Kryb-,
Reb- og u. Kølvand, Sælhund, maalløs).
2) både lang og (især i ord der tilhører dagligsproget) kort vokal høres;
foran r (fx. Bord-, Fir-, Fjord-, fier-, Gaard-, Gær-, Haar-, haard-,
Jord-, Kur-, Laar-, Ler-, Mord-, Mur-, Ord-, Rør-, stor-, sur-,
Ur-) og s (fx. Is-, Hus-, lys-, løs-, Pris-, Ris-, Mus-). I kbh. rigssprog
høres (i gængse ord) næsten altid kort vokal, medens provinsielt
rigssprog oftest bruger lang vokal.
3) kort vokal er gennemført i alm. rigssprogsusus; foran 5 (fx. i Blod-,
blød-, bred-, Død-, Fod-, hvid-, ned-, rød-, Tids-, ud-), q (fx. bag-,
Sag-, Dag-, smag-, Bog-, Sprog-, Lig-, Snig-, kog-, Kvæg-; i en del
af disse tilfælde angiver DO. også en udtale med lang vokal, men en
sådan udtale er i dag mindre brugt), v (fx. Brev-, Grev-, driv-, døv-,
Grav-, Liv-, Løv-, stiv-; ved forkortelse dannes i reglen diftong,
se side 33).
De givne regler gælder ikke for fremmedord, der gerne bevarer lang
kvantitet i første led af ssgr., fx. azur-, Barber-, Basun-, Diplom-, Jod-,
96
Karbol-, Profet-, Præ-, Kafé-, Katalog-, Oksyd-, Arkiv-. Kun fremmedord på -i (og nogle på y) forkorter ofte vokalen: Politi-, Parti-, Harmoni-, Ceremoni- osv., Værdi-, Paraply-.
Også en del hjemlige sammensætninger af typen sammenrykninger
(juxtapositioner) går ikke ind under forkortelsesreglerne, jf. fx. Sødgrød,
Surkaal, derfor osv., bagefter osv. jf. AaHans.S.75.
I flerstavelsesord, -former (herunder også ord på -el, -en, -er).
1) foran enkeltkonsonant.
a) foran -d; den i enstavelsesord mærkbare tendens til forkortelse har
her et videre omfang og gælder almindeligt talesprog; den rammer
ikke, eller kun i ringe grad, de mest åbne vokaler og er mest udpræget
i ord og former på -dar, -dan, -dal, især når de har stød. Eks.: verber
som bide (r), lide (r)> ride (r), vide, slide (r), skride (r), gide (r), smide (r),
glide(r), vride(r); bede(r), kede(r), lede(r), svede(r); græde(r), træde(r), æde(r); tude(r); byde(r), lyde(r), flyde(r), nyde(r), bryde(r),
sky de (r), snyde(r). Substantiver som: Side(r), Tide(r), Grinebider,
Berider, Slider, Pyramide, Mide(r), Rede, Vedel (propr.), Rødbede,
Hvede (r), Slæde, Læder, Forræder, Jyde(r), Snyder, Gry de (r),
Ruder (kort), Suder, Luder. Andre ord: idel, liderlig, omsider, sadledes,
We/, desuden. Også almindelige fremmedord kan rammes af forkortelsen: Komedie, Tragedie, Remedie. Som eksempler på ord hvor
kortvokalen har sejret kan nævnes: Edder, hedde*), Kedel, Pud(d)el,
Pudder, Stodder, Skrædder, Nidding, skiden, laadden, raadden (jf.
APhS.VI. 140f.). I
høres nu oftest kort e (ogs. udenfor stillingen foran navn).
Uden forbindelse med denne forkortelsestendens er kvantitetsvaklen der findes ved ord som I .Daddel, l. Dadel, Sadel. Det samme
gælder de i daglig tale undertiden forekommende bøjningsformer
med kort vokal som: ['fad'af, 'mad'an, 'kød'a*, 'smed'an, 'sdæd'a*]
Fadet, Maden, Kødet, Smeden, Stedet, der, ligesom de alm. brugte
(til dels nu normen tilhørende) kortvokaliske sideformer Buddet, Buddene, Skuddet, Leddet, Veddet, Fjeddet, Laddet, Beddet (IV), Kliddet,
Viddet, Spyddet ofl., skyldes analogidannelse med den ubøjede
form.
*) Langvokalisk udtale ved siden af kortvokalisk angives af EJessen.Gram.74.
Lang vokal kan endnu høres i vulgærkøbenhavnsk.
10
97
Ændring af kort vokal i enstavelsesformen til lang i tostavelses
bøjningsformer findes i normalsproget foruden i de nævnte substantiver Fad osv. i Bad (: Badet, Bade), Blad, Had, Rad, Stad(: Staden,
Stæder), Fred, Gud, Hud (også m. lang vokal),
M/W og et adj.
glad (: glade : gladere : gladest). Ændring af lang vokal til kort i
bøjningsformer har vi kun i Fod : Fødder; Rod : Rødder.
I vulgærkøbenhavnsk (som i sjællandsk) kan høres forlænget vokal
i ord som Padde, Skildpadde, Snadde, Gedde, vædde, lodde, Lodder.
Videre udbredelse har lang vokal i Kladde (jf. Kort.l03f. og APhS.VI.
116).
b) foran -q.
Lang vokal er her fremherskende. Kun i enkelte ord på -qar kan
kortvokalisk udtale høres i daglig tale ['bøq'ar] Bøger, ['mocq'ar]
m ^ r , ['svåq'ar] Svoger, (jf. Brob.M.86 og APhS.VI.140). Ligeledes bliver de nære vokaler (i, y, u) ved bortfald af q ofte korte:
['pia, 'lia, 'ua, 'brus, 'sya, 'rya, 'sdrya] Pige, lige, Uge, bruge, sj^e,
ryge, stryge. Jf. s. 106.
Ændring af kort vokal i enstavelsesformen til lang i flerstavelses
bøjningsformer findes i
: Rugen, Trug : Truget. I ordene Drog,
Fjog, Fog, Skrog (der dog også har sideformer med lang vokal,
se ovf. s.35) kan langvokaliske former høres i best. f. og flt. ved siden
af de alm. kortvokaliske former.
I ord som Flag, Slag og (til dels) Tog, Sprog havde vi endnu i
slutn. af forrige århundrede vekslen mellem kort vokal i enstavelsesformer og lang vokal i tostavelsesformerne (se fx. Brob.M.64 og
CCloos.Danske fonetiske Transskriptioner.(1892).2. EJessen,Gram.
72).
c) Foran -p, -b.
Når undtages bøjningsformer og afledninger af enstavelsesord der
ligesom disse har fået forlængelse (fx. Skabet, skabet, Næbbet, næbbet,
Næbbene, i hvilke sidstnævnte former det ortografiske bærer vidnesbyrd om at forlængelsen er af ny dato), har vi i rigssprog ingen
tendens til forlængelse af gammel kort vokal (fx. i hoppe, Kappe,
Vippe, Krybbe), men stærk tendens til forkortelse af ældre lang vokal,
til dels vekslende med bevaret lang vokal; alm. talesprog tilhører fx.
kortvokalisk udtale af Kyper, Kypern, Type, Rype, Hipo, Lupus;
vekslende kvantitet høres i fx. Rubel, Tube, Schubert, Double, Cooper
98
(forfatternavn), hyper-, super-, typisk (i de sidste tre ord er langvokalisk udtale kbh. dagligsprog). Som det ses, er det kun de mest
lukkede vokaler der viser denne tendens, ved de øvrige vokaler vil
en forkortelse ofte føre til dannelse af diftong ([kå-bai] ) kcou'ai]
Kobber).
Tendensen i kbh. til bevarelse af de gamle lange vokaler hænger
sammen med en tendens i vulgærkøbenhavnsk (og sjællandsk) til
forlængelse af gamle korte vokaler (især de mest åbne) i tostavelsesord, fx. ['kra-bai] Krabber (se DO.; et gammelt kbh. gadesælgerråb,
optegnet i Aftenp.1791.Nr.36, lyder: „Her er kogte Kraber! her er
varme Kraber!"), ['lco-baj] Lopper, ['co-ba] oppe (jf. Jesp.MFon.3102:
„i en del menneskers udtale"), [•dø-ba] dyppe, [•tæ-ba] Tæppe.
d) foran -1, -d.
Lang vokal findes i moderne rigssprog (uden for fremmedord som
Kadre, kalfatre, der har varianter med kort vokal) kun i ordene
sjette, otte, Otter (men: ottende, Otting med kort vokal) og foran
afledningsendelse -de i Bredde og Vidde. Ellers er gammel lang vokal
blevet forkortet (se APhS.VI.114.116). Denne tendens til forkortelse
er stadig levende, især ved de nære vokaler, fx. er kort vokal nu
enerådende eller almindeligst i Liter, Cito (hundenavn), Tito (regentnavn), Titel, Titan (navn på fabrik), Afrodite, Pluto, Plutus, Rute,
Jute, Scooter (en slags motorcykel), Vaterpas, Myte, og kan høres
i Rate, Foto, Glutenmel, Peter, Retræte. I kritisk er lang vokal
vulgær.
Også her træffes forlængelse (især af de mest åbne vokaler) i
vulgærkøbenhavnsk: ['rco-dai] Rotter, ['fa-dai] Fatter. Vekslende
kvantitet indenfor bøjningsformer af sa. ord findes alm. ved stammer
på -5, hvor infinitivens og præsens' lange vokal forkortes foran
præteritumsmorfemet -te: svedte, blødte (IV.), mødte og stødte
(Brob.60 har også kort vokal i ledte), vaklen i blødte (III.).
e) foran -k, -g.
Bortset fra- bøjningsformer og afledninger af de langvokaliske enstavelsesord (fx. Skægget, skægget, Vægge, blote, Brøker) kender
moderne rigssprog i hjemlige ord kun kort vokal i denne stilling, og
gammel lang vokal (især: lukket) er forkortet (se APhS.VI.115.
117ff.). I fremmedord, også gamle lån, er lang vokal ikke sjælden,
især i ord på -en, -er, -el, fx. præke, Præken, ækel, Rækel, Snedker,
7*
99
Apoteker osv., Bødker, Høker, Frøken, Traker, Trakien, Loke, Epoke,
Poker ofl.
Også her sætter den vulgærkøbenhavnske forlængelse, især af de
mest åbne vokaler, ind, fx. ['hE-ga] Hakke, hakke, ['p^-ga] Pakke,
pakke, ['r co-ga] rokke, ['sdco-ga] Stokke.
f) /ørø7z - / e r kort vokal det regelmæssige. Lange vokaler træffes kun i
et forholdsvis ringe antal unge låneord: s/ø/e/, Strofe, Kæfert, ikføjHkke, Schæferhund ofl. I ældre låneord er oprindelig lang vokal forkortet, i enkelte er der endnu vaklen, fx. Skifer, Ty/ws (se DO.).
Vulgærkøbenhavnsk forlænger a i denne stilling: [•sgE-fa, 'ke-fa]
skaffe, Kaffe.
g) foran -v. Om vekslende kvantitet se u. diftongerne (side 31ff.).
h) foran -s.
I københavnsk rigssprog tendens til forkortelse af de mest lukkede
vokaler, stærkest ved langt i, fx. i Chemise, Remise (I.), spise (r),
(jf. HJUldall. 45), grise(t), Grise, Fliser, Priser, Muffedise, Radise,
Bisam, Bison; også Sisyfus høres med kort vokal. De kbh. gadenavne Classensgade, Callisensvej udtales dog i Kbh. alm. ['kla'sans-],
[ka'li-'sans-].
I fremmedordene er kortvokalisk udtale trængt ind i videre kredse
og foran -si er den nu den alm., fx. i Indicier, Patricier, Judicium osv.
Kun svag er tendensen ved y, u, fx. kan høres kort y i nyse(r),
Kyse, Gemyse, kort u i snuse (r), Huse, Tusind, Hypotenuse, Bluse,
luset; i Blusel er den langvokaliske udtale helt forældet, i Lussing er
den provinsiel.
Om udviklingen inden for ordbogens tidsrum se APhS.VI. 119fT.
Ved andre vokaler findes sjælden kvantitetsvaklen, fx. i -mæssig,
Gase. I klassisk er langvokalisk udtale vulgær.
i) foran -m.
I kbh. rigssprog er der spredte forkortelsestendenser, især i trestavelsesord, fx. i rimelig, Simili, Præmie, Primula, herrejemini,
Kimono; gi. veksel har vi i Kim(m)ing.
I en række tilfælde er forkortelse gennemført, fx. i Amen, Madamme;
omvendt er en ældre kortvokalisk udtale af Romer, romersk (svarende
til kvantiteten i Rom\ angives som en nyere udtale af EJessen.Gram.59)
nu afløst af langvokalisk udtale.
100
j) foran -n.
I kbh. rigssprog iagttages også her forkortelsestendens: [•læna] læne
(jf. DO. og Axel Sørensen. 191) (og som 1. led af ssgr.: [•lænajsdo'Z]
Lænestol), [•senjcor] senior, Pjunjcor] junior (jf. side 73), ['dynar]
Dyner mest fremtrædende i de kortvokaliske udtaler af Tjeneste,
tjene (r), Tjener (langvokalisk udtale i dette ord er nu for københavnere et tydeligt provinsielt shibboleth). Derimod er kortvokalisk udtale af synes et ikke stedbundet fænomen og uden
forbindelse med det omtalte københavneri (formen stammer fra
ordets hyppige anvendelse i tryksvag stilling), og det samme gælder
de to former af Tande og Fanden. Mærkeligt nok træffer vi også i
kbh., men kun i vulgærsprog, en modsat tendens til forlængelse, i
hvert fald af a og æ: ['va-nad] Vandet, alt [a-n3(5)] end simple (Arnholtz.98), ['sbæ-na] spænde, o: løbe stærkt (se IV.spænde).
Derimod tilhører bøjningsformerne Trinet, Trinene med lang vokal
alm. kbh. rigssprog (hvorfra lang vokal også kan trænge ind i formen
Trin). Lignende vekslen høres også i Gran (med kort vokal) og
Granen, Graner (med lang vokal; også her kan lang vokal forekomme
i Gran). Jf.Levin.Gr.1.35.
k) foran
har vi kun kort vokal. Til [ba'lrorj haves en vulgær (vel egl.
en slags læseudtale) [ba'lo-'/z] (se DO.).
1) foran -/.
Her ligger kvantiteten meget fast; kun i stjålen, stjålet, Saaler (kbh.
kort vokal) og i nogle fremmedord er der vaklen, fx. ved Kal(l)a,
Banderole, Kilo.
Om vokalforlængelse ved svind af q se side 66.
m) foran -r. En tendens til udtale med kort vokal viser sig på forskellige
områder, således i fremmedord, hvor kort vokal ofte, i visse tilfælde
nu almindeligt, høres i fx. Giro, Sirup, Virak, (Jesus) Sirach, Irak,
Papyrus, Caro (hundenavn), Pari, Paradis; det samme gælder danske
ord der har fuldvokal i anden, tryksvage stavelse, fx. Arild, Moro
(i disse ord er kort vokal alm.), Borup, Karup osv., Byrum osv.
Udenfor disse tilfælde er tendensen til korthed stærkest ved de
mest åbne vokaler, fx. klare, spare, snarere, bare (I & II), Maren,
Karen, Taare, Aare, men endnu er dette kun en svag tendens. Kort
vokal høres alm. i Søren (sen), Ærinde, Værelse ved siden af
en „finere" langvokalisk form; kort vokal er nu eneherskende i Kæreste.
101
En forlængelsestendens findes: 1° ved indflydelse fra enstavelsesformen i ['B-'rad, tørano], ['n^-ra, 'n^-ran] Arret, Arrene, Narre,
Narren, hvor kortvokaliske former stadig regnes for de korrekteste
(jf. skriveformerne), men ordene er på vej til at gennemgå samme
udvikling som Dør, hvor kortvokaliske former Dørre, Dørren holdt
sig langt ind i ordbogens tidsrum og endnu kan høres i vulgærkøbenhavnsk. Derimod er tendensen ikke mærkbar ved tør, hvor best. f. og
flt. (uden for vulgærkbh.) kun har kort vokal. 2° i vulgærkøbenhavnsk,
fx. tydelig lang vokal i Herre, værre, Terre, snerre, større, stirre, rørre
(se DO. u. disse ord og APhS.VI. 127), forstyrre,
førrø,
Nørrebrogade (DF.X.118), [sbo-j] spørge.
2) Foran konsonantforbindelse.
a) foran s + konsonant.
Bortset fra bøjningsformer af langvokaliske enstavelsesord (fx. beske,
sleske, Bæster, knuste, spiste osv., meste, fleste) har vi følgende tilfælde
med lang vokal: 1° foran -sk (-sg) vaklende kvantitet i Geske (kvindenavn). 2° foran -st (-sd): lang vokal i Faste, faste, Hoste, hoste, Dresden,
i kbh. rigssprog endvidere i puste, pruste, Kiste. Desuden kan Buste
og formaste, formastelig nu og da høres med lang vokal. Et antal ord
har i ordbogens tidsrum fået lang vokal forkortet, se APhS.VI. 128f.
b) foran r + konsonant.
foran r + (skrevet) d: foruden den alm. udtale med kort vokal og
kort stemt rfindesdels en udtale med forlænget konsonant (se side 108),
dels en udtale med forlænget vokal, altså fx. [ltord(9)n, •tor-d(3)n,
,to-rd(9)n], det er næppe muligt at milieufæste disse udtalevariationer
nøjagtigt, men tendensen til lang vokal er vist mest udpræget i kbh.,
således i alm. kbh. rigssprogstale ved [o], [u] og [a], fx. i Morder,
Ordrup, Torden, nordisk, burde, turde, Kårde, kårde, Garde, Varde,
Barde, ved de øvrige vokaler derimod med vulgært præg, fx. i Byrde,
Hyrde, færdig, værdig, hærdes, Orden, ordne, Ordre. I nogle tilfælde veksler former med kort vokal og udtalt d med langvokaliske
former uden d: ['kmrda] : ['kå-ra] Kaarde, (læseudtale:) ['jor'dan] :
[•jo-'ran] Jorden, sidste type har sejret i gjorde, fjerde, paa Færde ofl.
(jf. CFBruun.II.35. FPJDahl.19 har kort vokal i gjorde).
Foran r + (skrevet) t: her har vi dels en udtale med kort vokal
foran ustemt r, fx. ['jårda] Hjerte, [a'pBn/a] aparte, dels en udtale
102
med stemt r og mer eller mindre udpræget forlængelse; den første udtale høres nu sjældent i Kbh. (undtagen i gldgs. sprog),
medens den anden ikke er bundet til Kbh., men almindelig ved nogle
ord med [å], [a] og [o], fx. i borte, Vorte, Morten, artig, starte, Partner,
fjorten, Porte, sorte, men derudover særlig københavnsk, fx. den
tydeligt langvokaliske udtale af Birthe, Urter, Ærter, ofte noget
vulgærpræget, fx. i Sværte(gade), Hjerte (jf. DF.X.118), Tærte,
Smerte, styrte, hurtig, aparte, farte (jf. APhS.VI.133).
I københavnsk er udtaleforskellen mellem Verden og Værten enten
helt ophævet eller reduceret til at første stavelse i det første ord er
en smule længere end i det sidste. Jf. side 79.
Foran r -f- (skrevet) k, p: almindelig rigssprogsudtale har kort vokal
og ustemt r, medens københavnsk har stemt r og mer eller mindre
tydelig vokalforlængelse, fx. i skarpe, Karpe, Harpe, snerpet, terpe,
Skorpe, sparke, Marker, Kirke, knirke, Agurker, snorke, Storke, mærke,
Mørke. Er forlængelsen meget tydelig, har den et vulgært præg.
Hos nogle er der en forskel mellem udtalen af enstavelses- og tostavelsesformer af sa. ord: [sg^ré] skarp : ['sgB-rba] skarpe, [krord] kort :
['kovrda] korte. Om københavnerbørns ortografiske vildrede m. h. t.
barke : Bakke, harke : hakke olgn. se side 30.
Foran r + s: lignende forhold; i københavnsk tendens til at gøre
r'et stemt og forlænge vokalen, fx. i Farce, Karse, Varsel, Færdsel,
Versemaal, Korset (best. f.), Force, Kursus.
Foran r + stemt konsonant er forholdene som ved enstavelsesordene. Jf. Brob.M.59. Sa. i UnivBl.1.293 og APhS.VI.136.
Foran disse konsonanter er kvantiteten ligesom ved enstavelsesformerne (se side 93) noget labil; den tydeligt lange vokal synes at
være ejendommelig for kbh. rigssprog, fx. i Orne, Ærme, ærlig,
særlig (jf. tohrne = tord?ie. Allen.II.691). Nu vistnok på retur. I ord
på r + i veksler udtale med lang vokal med udtale med kort vokal
og konsonantisk i (j), fx. i: ['fe-'ria] : ['fer'ja] Ferie. Andre eksempler: Seminarium, Akvarium, Serie, Bakterie, Sibirien, Cikorie,
Kalorie, Kalorius, Injurie, Valkyrie.
c) foran andre konsonantforbindelser.
Ved 1, n, m + i sa. forhold som de lige nævnte: ['olja] ved siden
af ['o-lis] Olie; således fx. i Emilie, Cæcilie, Familie, Sicilien, Julia,
Mylius, Konkylie (som det synes kun ved de mest lukkede vokaler).
103
Ved n: [•li-nia] : ['linja] Linie, [ka'sda-nia] : [ka'sdanQja] Kastanie.
De kortvokaliske former er de almindeligste. Andre eksempler:
Virginia, senior, junior (se ovf. side 101). Forældet er den kortvokaliske
form i Spanien. Ved m: ['præ-'mia] : ['præmja] Præmie. Især hører
kortformerne hjemme i kbh. dagligsprog.
I forb. -ql-, -qn- er vokalen som regel kort, når q bevares, medens
den altid er lang, når q er svundet (en udtale med lang vokal foran
bevaret q er kunstig); da svindet af q der forekommer efter i, y, u
og (i nogle tilfælde) o, er karakteristisk for dagligtalen (jf. side 66), får
vi en vekslen ml. fx. ['siqna] og ['si-na] Signe, (veljsigne, ['noqta] og
['no-la] nogle osv. Andre eksempler på en sådan dobbelt udtale er
ligne, bugne, Strigle, Igle, trygle, smugle. I nogle tilfælde er den langvokaliske q-løse udtale næsten blevet eneherskende, fx. Kugle, Ugle,
prygle, (jf. Fugle). Lang vokal er også blevet resultatet af konsonantgruppens svind i [sa-, la-] sagde, lagde.
Helt for sig selv står lang vokal i sagte (da den er uoprindelig, kan
den tænkes opkommet af onomatopoietiske årsager).
Lang vokal foran konsonantforbindelser er, bortset fra de allerede
nævnte tilfælde, ejendommelig for ord hvori konsonantforbindelse er
opstået ved bøjning og afledning af langvokaliske ord (fx. Vable,
væbne, Skabning, evt. med bortfald af mellemliggende vokal fx. Fabler,
kapre, ædle, Fædre, jf. dog ndf. side 105), jf. Æble. Også ord som
Bødker, Skæbne hører oprindelig herhen.
Hvor konsonantforbindelsen er opstået ved bøjning eller afledning,
bevares som regel stammeordets vokalkvantitet. Herfra er der flg.
undtagelser:
1° ved afledninger af langvokaliske ord på -r v. hj. af et 1-suffix er
der stærk tendens til forkortelse af vokalen, fx. i flg. ord (i mange af
dem er kortvokalisk udtale nu det almindeligste; undertiden kan r
være forlænget): aarle, aarlig, daarlig, farlig, ansvarlig, uforklarlig,
kreperlig, uregerlig, besværlig, særlig (Ulla Albeck.Farlige Ord.(1942).8:
det bør ikke hedde: særrlig), ærlig, naturlig, ustyrlig, hørlig, rørlig.
Også i andre afledninger af langvokaliske ord er der tendens til forkortelse, men som regel følger denne udvikling samme linje som den
der præger vedk. hovedord som første led af ssgr., fx. blaalig, smaalig,
daglig, saglig, boglig, sproglig, lydlig, synlig, rødlig, sødlig, lysne,
Kørsel.
104
2° Ved nogle ord og former der er afledninger, henh. bøjningsformer af langvokaliske ord på stemt konsonant, især ord på -el,
-en, -er, er der en tendens til vokalforkortelse, ofte i følge med en
tendens til forlængelse af den første konsonant (se side 108), fx.:
ved b + konsonant: juble, kneble, kan have kort vokal (men: fable,
stable, kapre, væbne, aabne, Bibler, slebne osv. med bevaret længde);
kort vokal er nu gennemført ved Dybde.
m / 5 + konsonant: hædre (i Ulla Albeck.Farlige Ord.(1942).8 advares
mod kortvokalisk udtale - uden grund), Fædre, nedre, j>Jre, bedre,
øj/e, dadle, Fjedre, fjedre, svedne, vredne, Ledning, blidne, skidne,
Ridning, Glidning, modne, Brødre, Mødre, Gødning, rødme. Ved svind
af 5 kun lang vokal i fodre, Fjedre, fjedre.
ved q + konsonant: magre, ^4gre, lagre, Lagre, fagre, mægle, bugne,
egne, Negre, smigre, vaagne, (jf.: „det er blevet fint at vaagne med
lang Vokal; det er vistnok ogsaa kommet fra Scenen og derfra vandret
ud i Skolen". PJernd.TL.8), vægre, sagtne, aagre.
ved l + n: Galning, gulne, kølne.
ved v + n,r, l: ved forkortelse får vi dels kort vokal + v, dels (normalt) diftong: ['snævra, 'snæura] snævre, ['djævla, 'djæuta] Djævle;
således fx. Lavning (I.), Snævring, Skrivning, Rivning, Opkrævning
osv., part. som: givne, revne, tiloversblevne, overdrevne, underskrevne
osv. De kortvokaliske former er nu de eneste almindelige ved
røre, ivrig, stivne, øvre, øvrig.
I bøjningsformer af verber på - b, q forkortes lang vokal ved tilføjelse af præteritumsmorfemet -te, fx. i skabe : skabte, tabe : tabte;
ligeledes i raabe, slæbe, dræbe, stræbe, døbe, svøbe, købe, støbe, bage;
smage, koge, bruge, sluge, spøge, søge, jf. pege, stege.
I diftonger kan sidste komponent forlænges i samme stillinger
som konsonanter (se side 108), fx. ['kai-la] Kegle, ['rai-na] regne,
['tau-la] Tavle, ['lcoi-na] Løgne, ['(ou-na] Ovne osv. En sådan forlængelse er ganske almindelig. Bemærket af EJessen.(Tidskrift f. Philologi.II.124: lang diftong i sejle, hovne), af SvGrundtv.104 (fx.
Vogne, sejre, sejle, segrøe, Havre, Havne, Navle) og af CFBruun.1.17
(lang diftong i Bejler, søvnig). Også foran -3 kan diftongen forlænges,
men ikke så almindeligt som i førnævnte tilfælde. EJessen. (Tid105
skrift f.Philologi.II.124) angiver lang diftong i sove, lege, veje „i min
udtale".
3) I hiat.
I de tilfælde hvor 1. stavelse ender på fuldvokal og 2. stavelse består
af en tryksvag vokal, er der en stærk tendens til forkortelse af vokalen,
fx. i Frue, Due, Fruentimmer, s&we, ['ua] Lføe, die, Gniepind, ['sis, 'lis]
szge, lige, ['hoad] Hoved, ['sya] sjge, ['daana] Dagene, [!boa] Boa. Jf.
s. 98. Om vokalforlængelse der skyldes svind af 3 se side 59.
4) Kvantitetsforholdene i tostavelses førsteled af sammensætninger.
Hovedreglen er den, at et tostavelsesord (herunder også ordene på
-en, -el, -er) der indgår som førsteled i en sammensætning bevarer
sine kvantitetsforhold uændret. I nogle tilfælde er der dog, i ord der er
gængse i talesproget, en mer eller mindre udpræget tendens til
vokalforkortelse foran de samme konsonanter hvor vi i tostavelsesord
har fundet denne tendens. Det er især i flg. tilfælde:
a) foran -5: denne forkortelse (i de nævnte ord) er meget fremherskende
i kbh. rigssprog, undtagen ved de mest åbne vokaler, fx. i Gedebuk,
Hedehusene, Redekam, Sideben, sidelæns osv.; Ridehus, Videnskab,
Brydekamp, Skydebane, Klædeskab, udelukke, Grydelåg, Hvedebrød.
b) foran -q: ikke ret almindelig og ikke særlig tydelig forkortelsestendens,
fx. i Kagekone, Kogebog.
c) foran -g: forkortelse i Ægge- i Æggeblomme, -bæger, -mælk osv.,
Vægge- i Vægge lus, -tøj ofl.
d) foran -s: almindelig forkortelse i kbh. rigssprog af de nære vokaler,
fx. i ord som Grisebasse, Isenkræmmer, Vicevært, Risengryn, -grød,
Spisestue, lyserød osv., Lysestage osv., Frysepunkt, Lusepuster, Musehul osv.
e) foran -n: nogen tendens i Kbh. til forkortelse af de mest lukkede
vokaler, fx.: Grinebider, Svinebæst, -sti, Dynevaar.
f) foran -1: forkortelse sjælden, kun alm. i Gulerod.
g) foran -r: almindelig tendens til forkortelse, som det synes, ved alle
slags vokaler: fx. i Foredrag, -læsning, -ligge osv., Køreplan, Snøre106
baandy -støvle, Ørefigen, Storeslem, -tøa, Varelager, Lirekasse, Ztyreryg, Myretue, lurepasse.
h) foran -b: kun i gammelkøbenhavnsk findes forkortelse, fx. i Strubehoste.
5) yirter af vokalforlængelse der forekommer individuelt i sprogudøvelsen.
a) Vokalforlængelse kan bruges som udtryk for emfase eller affekt, og
længden kan forstørres op efter behov: [i . . .] ih! [fy • • •] fy! ['co • •
va] aa, hvad? ['gre--ta |d<oq] Grethe, dog! [i 'he--da 'hu--la 'hæl-vada]
i hede, hule Helvede !
Ved diftonger er det sidste komponent der forlænges: [hai-] hej!
[hcou-] hov! (i tilfælde som disse bruges næsten altid forlængelse),
[fcoi-] føj! Dog kan man i stedet høre første komponent forlænget:
[ha'l(o--i] halløj/; barnesprog: [æ-u] æv!
b) Vokalforlængelse kan bruges til lydmalende formål: han kom
['su---sana] susende, ['i--snana] isnende (koldt).
c) Vokalforlængelse bruges i kommandosprog i ord der går umiddelbart
foran selve kommandoordet: ['li--(q)a "ut] lige ud! (jf. Brob.Univ.Bl
1.288).
d) ved dvælen på et ord, mens man tænker på fortsættelsen: [o»--q, co--a]
og - ; han sagde [a---, a--o] at -.
B. Konsonantkvantitet.
Medens kvantitet ved vokalerne kan være et ordkendetegn, dvs. tjene til
ordadskillelse (fx. ['fæl9] fælde : ['fæ-la] fæle), så er konsonanternes
længde i denne henseende uden betydning. Vi har dog tilfælde hvor
længde er på vej til at spille en fonologisk rolle. Jesp.(MFon.lOS) nævner
['suldna] sultne overfor ['suldn-a] sultende, i dette tilfælde er det lange n
en variant til (erstatning for) a + n (ligesom i fx., ['hun-na] Hundene);
vi har tidligere (side 78) nævnt [læ-i] lære, Lærer overfor ([læ-j-] Lærere,
hvor det lange r på lignende måde er variant af r + 9. På lignende
måde har vi erstatningsforlængelse i ['b(0J-jsga-6] for ['b(orqar|Sga-&]
Borgerskab. Derimod er Bonde : bundne ikke blot en kvantitetsforskel,
men i sidste tilfælde har vi tydelig to n'er (eet der slutter 1. stavelse og
eet der indleder den anden), altså: ['bona] overfor ['bon-(|)na].
107
Konsonanterne er som regel korte; men de kan være lange, bl. a. i
særlige forbindelser med andre konsonanter, ved svind af foregående eller
efterfølgende vokal, og som udtryk for emfase eller affekt. Kun yderst
sjælden er konsonantlængde angivet i DO.
Idet vi ser bort fra den mulighed at en stødbærende konsonant i
enstavelsesord er lang, således at forskellen mellem fx. [man] man :
[man'] Mand, [hun] hun : [hun'] Hund også er en kvantitetsforskel, får
vi her, udenfor de tilfælde hvor længde udtrykker emfase eller affekt,
kun med flerstavelsesord, -former at gøre.
1) Nogle enkeltkonsonanter kan undertiden høres noget forlænget i intervokalisk stilling efter kort vokal, men i alm. rigstalesprog er forlængelsen
ikke normal og i det hele sjælden. Den er vistnok mest fremtrædende
ved i\ og r, fx. i Engel, synge, længe, Sange, mange, ringe osv., Paradis,
narre, Herre, værre, stirre, pirre, Porre, surre osv., svagere ved 5 og /,
fx. i spidde, rydde, Odde,
falde, ville (se EJessen i Tidskrift f.
Philologi.II.124 og CFBruun.I.17.19). Ved de øvrige konsonanter
spiller forlængelsen næppe nogen rolle. EJessen (angivne sted) angiver langt n i vende ,,i min udtale". SvGrundtv.(104ff.) angiver lang
konsonant i sidde, vinde, synge, tørre, irret, Foraar, er- (i erindre,
erobre ofl.), Medynk, Vandaare, Guldur ofl. Se også EJessen.Gram.60.
2) Som første komponent af en postvokalisk konsonantforbindelse er
m, n, r\, r, 1, 6 og q ofte i mer eller mindre udpræget grad forlængede,
især når den følgende konsonant er stemt; som eksempler kan tages
ordene med a som rodvokal: Skamle, hamre, Bambus, Lampe, gramse,
ramte (præt.), Veranda, mandig, andre, Champagne, Banke, Anker,
handle, Kranse, danse, granske, Plante, Kvantum, mangle, angle, angre,
gangne, ankre, Chance, Garde, sparke, Charles, varlig, Arme, Arne,
Harpe, Karse, Barsel, barsle, farte, Partner, arve, aldrig, Alfer, Alge,
Balje, kalke, Kvalme, faldne, Alper, aldrende, Halse, falske, Alter,
Salve, adle, sladre, hagle, Agnes, Agre.
Denne forlængelse er vist først bemærket af EJessen.(Tidskrift
f.Philologi.II.), der fx. har langt r i hærge (67), tårne (124), langt m i
hamre (smst.). SvGrundtv.(104ff.) har vidne, samle, kvalme, kildre,
vælge, sørge, Byrde ofl., Baggaard, Medgang, Uldgarn ofl. CFBruun
har eksempler som kvidre, mergle (1.17), Kjørvel (1.19). CCloos. Danske fonetiske Transskriptioner. (1892) har Dan-mark, ham-rede, tor-den,
kim-len, ven-lig, yn-dig, for-dum, har-nisk, stjer-ne, bor-ger, bøl-ge.
108
Om forlængelse af sidste del af diftong se side 31ff.
Ved bortfald af vokal kan den tilstødende konsonant få forlængelse:
['hæmali] : ['hæm-li] hemmelig, ['sanali] : ['san-li] sandelig; ['ti-ara] :
['tiai-] tiere, ['fly-vara] : ['fly-var] Flyvere (og således alm. ved -re),
['mænasga] : ['mæn-sga] Menneske, ['alajsam'an] : ['al-jsam'an] allesammen.
Som udtryk for emfase eller affekt kan alle konsonanter forlænges,
og denne forlængelse er, modsat den hidtil omtalte, meget tydelig
og artikulationens varighed kan være endog meget stor: ['hem---*al]
Himmel! [gud...] Gud! [du fcoi'b^r... mana] du forharmende!
De eneste konsonanter hvor denne forlængelse ikke gerne praktiseres, er lukkelydene b/p, d/t, g/k, vel fordi vi her akustisk får en
standsning i st. f. en udstrækning af artikulationen. Denne konsonantforlængelse nævnes undertiden i DO. ved lydord (fx. u. Il.dingdang, hm) uden at der dog er gjort forsøg på at udtømme de forskellige muligheder, derimod ikke ved ord af andre ordklasser brugt
emfatisk eller som udbrud.
Nogle eksempler; interjektioner, imitationer olgn.: [hys--] hys!
['pif-'paf-'pof(')]pifpafpuf! ['jøs-as] jøsses! [bom--] bum! [huj--] husch!
[bar];-] bang! (jf. CFBruun.II.46); andre ord brugt interjektionelt:
[te'hæl--vada] til Helvede; ord i affektiv anvendelse: [sæl'føl-qali]
selvfølgelig; ['en--arli] inderlig; ['æl--sga] elske; ['væm--ali] væmmelig;
['Br*qarli] ærgerlig; de kom ['væl--dana], væltende; men [b"ei-n] dog;
ofte i forstærkende forled: [|hun--a'dy-n/] hundedyrt; ['lu5--'d(ouan]
luddoven.
Ved lukkelydene kan man i stedet forstærke oplukningspustet (her
betegnet ved hh), når de står i udlyd: akhh! ak! ophh! op! pythh!
pyt! eller man kan forlænge den forudgående korte vokal: \}tv~g\
Tak (Skæbne) ! Således høres leddet knippel- ofte (især i lavere
talesprog) udtalt med lang vokal; aark, ork er sikkert (oprindelig)
kun grafiske udtryk for et forlænget aak, ok (se DO.; jf. at man ofte
ser Tak! skrevet Tark! se også ovf. side 30.89).
Endvidere kan vi have forlængelse ved ord der går forud for
kommandoordet: ['al--a 'rvd] alle ret! (jf. Brob.(UnivBl.I.288)), og
som tænkepause: ['mæn--a] men-\ han sagde ['at--a] at- (jf. APhS.
XII.57); ['(oq/-a] (i gldgs. oplæsning: ['cog--a]) og-.
109
Konsonantforlængelse i førsteled af sammensætninger.
De samme konsonanter som har mulighed for forlængelse i forbindelse
med andre konsonanter (se ovf. side 108), har det også - men i mindre
udpræget grad - når de som udlyd i et førsteled kommer foran en stemt
konsonant som forlyd i sammensætningens andetled. Fx.: almen, Almue
(med mulighed for forlænget 1) overfor: alsidig (med som regel kort 1).
Andre eks.: Genbo overfor : Genfærd, gentage; Grundlag overfor Grundejer; Danmark overfor Dankonge; Omgang overfor Omfang; Forbund
overfor Forfædre; Storby overfor Storstad; Dagblad, -løn overfor Dagpenge; Fodbold, -bad overfor Fodfolk, Fodslag. Se ogs. eksempler s. 108.
At denne mulighed for forlængelse hænger sammen med den flg. konsonants stemthed synes utvivlsomt, blot kan det synes påfaldende at
muligheden ikke bliver udnyttet foran flg. vokal. Imidlertid synes den
ustemthed der udstråler fra den efterfølgende ustemte konsonant, kun
i ringe grad eller slet ikke at præge den foregående konsonant i kbh.
rigssprogstale, hvorfor den ovennævnte længdeforskel næppe høres tydeligt i denne form for rigssprog. EJessen (jyde af fødsel) har i sin udtale
bemærket langt n i Stenbro (men ikke i Stenplade) og langt m (efter
forkortet i) i Rimbrev (Tidskrift.f.Philologi.II.124), langt l i Almagt,
Ilbud (Gram.60). I denne forbindelse kan det også nævnes at visse
konsonanter der står på overgangen mellem en kortvokalisk stavelse med
hovedtryk og en stavelse der har bitryk eller svagere tryk (men ikke helt
trykløs), ofte forlænges i den grad at stavelsesgrænsen tydeligt mærkes
midt i konsonantens artikulation, fx. Amager efter denne udtale (groft
lydskrevet): [lam|nre*'j]. På lignende måde: Aborre, Abbed, Abild, Fællig,
Sirup, Skilling, Villa, Kamma, Thomas, Ærinde. EJessen.Gram.60 angiver langt m i Sømand, langt l i Trælast, langt 5 i Vidunder.
110
Kapitel III
MODULATIONER
1. Tryk.
I hjemlige tostavelsesord med 3 i anden stavelse og i bøjningsformer
af disse og af hjemlige enstavelsesord har vi altid hovedtryk på første
stavelse og svagtryk på den eller de følgende. I et par tilfælde har vi i
kbh.-jargon bitryk (og stød) på en bøjningsendelse (og udskiftning af a
med e eller æ), nemlig i formerne Vinnevær(et) og Kokke-, Kykkenceet,
se DO. u. Vindue og Køkken. Disse former er vistnok spøgende overdrivelser af sjællandske udtaleformer, idet sjællandsk ofte har noget
stærkere tryk end rigssprog på bøjningsendelser (så disse fx. er modtagelige for stød). Uden forbindelse med disse former er de udtaler af
Gartner, Port(e)ner med hovedtryk (eller bitryk) på anden stavelse som
har eksisteret i ældre rigssprog der har haft dem tilfælles med sjællandsk, fynsk, (ældre) lollandsk ofl.; de svarer til svenske former som
konstnår, portnår, tullnår, og har vist ligesom disse deres trykforhold
fra mellemnedertysk hvor suffixet -ére har haft forholdsvis stærkt tryk
(se Sarauw.Niederdeutsche Forschungen.I.(1921)316).
I fremmedord, især dem der er lånt fra romanske sprog, ligger hovedtrykket ofte på sidste stavelse. Gamle lån er i mange tilfælde blevet
indordnet under de danske trykregler, og denne tendens kan iagttages
også i vor tid: * Sovjet er nu ved at sejre over Sov'jet, 1Divan over Di'van,
1 Kallun over Kal'lun, 1 Safian over Saft1 an, 1Champignon har sejret over
Champig'non, 1Georg over Ge'org (Brob.M.43), 1Motor over Mo'tor;
i Kbh. og Aarhus hedder det 1 Selleri (og ikke som, oftest, i provinsen
SelleWi), 1 Kaviar, 1Katun og (dog kun vulg.) 1 Kammerat; 1Januar og
1Februar trænger frem på bekostning af Janu^ar, Febru^ar (måske af
tydelighedshensyn, men ingen tilsvarende tendens ved SepHember,
Nohember, December). I enkelte tilfælde svarer et ords forskellige tryk
til forskellige betydninger, således 1Kredit : Kre^dit, 1 Subjekt : Subjekt.
Da tryk jo ikke angives i vor retskrivning (undtagen i enkelte fremmedord: Kupé, Allé osv.), kan gale læseudtaler forekomme og nogle af disse
blive almindelige hos udannede: forevige, Ministeriet, upartisk, Musiker,
Botaniker osv. (jf. ChrMøll.RS.1.94). I nogle få tilfælde har en sådan
111
udtale vundet borgerret i sproget, fx. i Reguladetri (se DO.) og i Kalorier, der vel har fået denne udtale under indflydelse fra ord som
Ka'lorius, Ci'korie olgn., i st. f. KaloWier (fra fransk calorie; tilsvarende trykforhold i no., sv., ty.; eng. 'calory), og man har så dannet
en entalsform KaHorie i st. f. Kalobi.
I mange ord, især i adj.-afledninger, høres forskellige udtaler, dog
sjælden så mange som ved ordet repræsentativ, hvor DO. angiver repræsentativ, repræsentativ og 'repræsentativ, hvortil kommer en (fra
engelsk påvirket?) udtale repræsentativ, som nu ikke så sjælden høres.
Ved professionel angiver DO. kun professio'nel, men i sportsbetydningen
(mods. Amatør(-)), hedder det (efter engelsk) professionel.
En særlig rolle spiller trykket i sammensatte ord, hvor trykfordelingen
som regel er hovedtryk + bitryk. Herfra er der dog en del undtagelser;
de vigtigste er flg.:
a) Når andet sammensætningsled ikke længere identificeres med det tilsvarende selvstændige ord, eller der på anden måde sker en betydningsmæssig afsvækkelse af sammensætningen, kan bitrykket på
andet led afsvækkes (og evt. stød tabes), og sammensætningen kan
få de trykforhold der er karakteristiske for det simple tostavelsesord,
fx. 1Søndag, 1Mandag osv., 1Middag, 1 Valby, 1Sverige (ikke 'Søndag
osv.), 1Himmerig, 1Husbond, 1Bomuld, se ogs. DO. u. Mørbrad; jf.
Halrig, 1 sejrrig, Hærerig, 1aandrig; se Studier Dahlerup.224ff.
b) Hvor første led er et forstærkende element får vi i reglen en særlig
„emfatisk" form for tryk, nemlig to hovedtryk, dvs. lige stærkt tryk
på de to led, hvorved disse ord, næsten kun adjektiver, skiller sig
ud fra andre sammensætninger med samme efterled (i de første bind
af DO. er denne art tryk ikke altid angivet), fx. i 1 allerbedst, -1 mindst,
-htørst, -\yngst osv., 1bindegal, 1dødkedelig, -Hræt osv., ^edder^ drukken,
ihunde^koldt, Skulde, 1knaWgul, 1knasHør, 1knippeHgod, 1knuselske,
Hud^doven, Ipilhkæv, \pjask)grøn, hkruphkør, hpilHosset, hpiDkoge,
hnorkhove, htok)døv, Hude^grim, 1æWgammel osv. jf. AaHans.S.80.
Også i eder: ^pine^død! Denne trykkonstellation findes også ved
sammensætninger hvori første led ikke i sig selv er emfatisk, når
helheden betydningsmæssig kommer på linje med foregående gruppe,
fx. ^ud^mærket, 1over^maade, HngenHunde, 1nogenhinde, 1alHid (ved
siden af 1udemærket osv.). Man hører almindelig: (vent) et ^øje^blik,
hær^deles, 1overhøle, bverHrampe, ^over^male osv. (hvor over betyder:
112
over det hele),1absoHut, jfuld*stændig; i affektpræget tale: *skanda*løs.
Herhen hører måske det sjællandske (men ogs. i Kbh. nu alm.)
* Sommer*dage, *Vinter*dage brugt som absolut tidsbestemmelse: sikke
en tyk frakke at gaa med sommerdage!
c) en del sammensætninger der egl. blot er sammenskrivninger af ord
som har stået sammen i sætningen eller udgjort en sætning, bevarer
de tryk der prægede dem i sætningen: i*hjel, tilbage, undertiden,
om* kuld, hin*anden, en*hver, end* og, vel* an, Spar* to, Guds* død. Det
sidste eksempel viser en totryksforbindelse udviklet til en forbindelse med sidsteledstryk.
Hertil hører en mængde stednavne af typerne Kristians*borg,
Kalundborg, Frederikshavn, Aaby*høj, Foldingbro, men forholdene
ved sammensatte stednavne er meget indviklede og skal ikke behandles her (se fx. PDiderichsen.DG.244).
Afvigende tryk kan høres i imidlertid, ganske* vist.
En særlig gruppe udgøres af de såkaldte imperativiske dannelser,
substantiver bestående af en imperativ + bestemmelse hertil; da
bestemmelser i et sætningsled af denne art normalt har noget stærkere
tryk end verbet, får disse dannelser hovedtryk på sidste led, fx.
KøMnd, Pas*op, Stiki*rend(dreng), Svingbm, RykHnd, Rivi*hjel,
Skrabnæse, Skrabhammen, Staa*bi, Ky smig* strakshat, Hug* af,
Luk*af, Tagfat. Stednavne, spec. kronavne, som Hold*an, KrybiHy,
Kør*om, Sluk*efter, Springfort. Herhen hører også oprindelig ord
som SpiUop(per), muligvis også: Glo*bist(er), Styr vold.
Et adjektiv som første sammensætningsled af substantiver kan
blive tryksvagt ligesom tilfældet er når det indgår i en fast attributiv
forbindelse (som epiteton; fx. liden1 Kirsten, Lille* Kongensgade,
Store*Hedinge, Lys*abild), men vist kun (jf. nedenfor) når andet led
er to eller flere stavelser, fx. Skønjomfru, Kær moder, Kærminde,
Rødbede, Grøn*ærter (heraf sekundært: Grøn'ært), Stolthenrik,
Skær*sommer, Skær*torsdag, Lang*fredag, Helligtre*konger(s-aften)*)
(jf. Hammerich. Zur deutschen Akzentuation.(1921).243). Forældet
er udtalen Højeste*ret („Mærkes maa det, at i dette Ord en Betoning
paa sidste Stavelse, som allerede er eneraadende i „Højesteretsassessor" er i stærk Fremtrængen". Recke. Store og smaa Bogstaver.
(188 8).39). Ved siden af Fjerding*aar findes * Fjerding^aar; sidste form
*) Sml. forb. som Kristi1 Himmelfartsdag, Store*Bededag.
10
113
viser behandling som alm. sammensætning, medens den første som
baggrund har usammensatte forbindelser som en Fjerding *Smør
(tysk har ikke blot Viertel'jahr, men også Viertel'pfund, -'stunde ofl.;
se Hammerich. Zur deutschen Akzentuation. (1921). 243).
d) Delvis til foregående gruppe hører en række sammensætninger hvor
de to led er sideordnede (dvandva-sammensætninger). Substantiverne
er karakteriseret ved sidsteledstryk, fx. Østrig-* Ungarn, Danmark* Norge, Allinge-* Sandvig kommune, Tjustrup-*Bavelse-sø, Prinsre*gent,
Gud*fader, Syd*vest, Nord*ost, adjektiverne ligeledes, når de er afledt
af tilsvarende sammensætninger: siesvig-*holstensk, østrig-*ungarsk,
ellers ved lige stærkt tryk: *dansk-*norsk, den *hlaa*gule Fane (d: som
er blå og gul; *blaa\gul ville betyde: gul med blåligt skær).
e) I adjektiver og verber (og afledninger heraf) med et normalt trykstærkt førsteled (især: enstavelses eller bestående af ord på -en, -el,
-er) havde ældre rigssprog i mange tilfælde hovedtryk på andet led;
i moderne rigssprog er de normale trykforhold (hovedtryk + bitryk)
i de allerfleste ord genindført, og vi har kun forholdsvis få ord af
denne tryktype (fx. tro*love, vel*signe, hu*svale, høj*stæret, henbivende,
Aaben*baring, Op*standelse; jf. AaHans.S.89.124ff. og HBertelsen.
Ordrytme og Versrytme.(1933), side 100). Som eksempler på disse
udtaler, der for størstedelens vedkommende har tilhørt bogsprog, foredragssprog, prædikensprog, og som nu ikke eller kun sjældent høres,
kan nævnes: aar*vaagen, høj* lærde, graa* hærdet, nød*lidende, op* løftende,
udeHukkende, an*gaaende, saa*kaldt (CFBruun.III.17), lang*varig, LetHroenhed, Paa* trængenhed (EJessen. Gram.63f.), Om*vendelse, Forberedelse (Hjortø. Skrift og Tale.(1936).63), høj*agte, stad*fæste, bag*tale,
op*finde, over*sætte, underrette, øde*lægge, Sønder*knuselse, Irette*sættelse, jfordpaa*kastelse, Genind*førelse (CFBruun.III.13f.), over*ile, -Hægge, -*træde (Abrahamsen etc.51), Op*byggelse, Om*skiftelse.
I mange ord findes begge udtaler endnu, fx. ved Alfader, algod,
alvis (faglige eller kirkelige ord, medens almægtig, alstyrende i daglig
tale altid har sidsteledstryk; CFBruun.III.12 har: Al*fader, Al*skaber,
Al*styrer, Al*skabning, Al*godhed, Al*visdom, Al*vælde (foruden
Al*verden), men med enstavelses sidsteled: 'Almagt osv., derfor
angiver han vekslen mellem *algod : al*gode, * alvis : al* vise*); aaben*) Om accentuationen i ssgr. med al- se (foruden DO.) Hammerich.Zur
deutschen Akzentuation.(1921).299.
114
bare, bønhøre, Forudsætning (tryk på sidste led nu sj., men bruges
stadig af visse politikere), Fuldkommenhed, ihukomme, korsfæste, /øz;prise, -synge, lykønske, overbærende, saliggøre (nde), Taksigelse, zWbaaren, velgørende ofl., men om gruppen som helhed gælder at
udtalen med hovedtryk på sidste led føles mer eller mindre
gammeldags.
Derimod har de komplexe adjektiver på -søm og -elig og til dels
-lig og
af typen op*mærksom, op*findsom, arbejdsom, foreHagsom,
god*modig,
letfærdig (og andre ord på -færdig se DO.),
1vanlig, dum*dristig, tak*nemmelig, affældig, om*hyggelig, æ*druelig,
fred*sommelig, an*selig, høj*tidelig, barm*hjertig, vid*underlig fast
hovedtryk på anden stavelse og varianter forekommer ikke (se f. eks.
hos CFBruun.III.15ff.; om typen se AaHans.S.93*)).
Denne type er afledninger af eller bygget over en toleddet forbindelse hvis led begge har stærktryk (som regel hovedtryk + bitryk), oftest forbindelse af to ord, dog også afledninger hvis suffixer
kan have en slags bitryk (fx. ked*sommelig, lang*sommelig, gud*dommelig). Afledninger på -(e)lig af et simpelt ord kender ikke dette tryk:
*sandelig, hæmmelig osv.
f) I sammensatte substantiver hvis sidste led er adj., kan vi have sidsteledstryk, fx. Barn*lille, Mor*lil (men ^Pigelil, •Roselil, 'Tovelil osv.),
Tomme*liden, Sne*hvide, Fjenneslev* lille, Ølseby*magle. Herefter
måske Tornerose (jf. ndf. side 117). Ligeledes i fremmedord: Saltomor* tale.
g) I en del sammensætninger der betydningsmæssigt står egennavnene
nær, fx. betegnelser for institutioner, høje stillinger, værdigheder**),
planter, mærkedage, kan der ske en trykforandring:
1° i de sammensætninger hvis andet led er mindst to stavelser
bliver dette bærer af hovedtrykket (medens første led er tryksvagt),
fx. Borg*mester, Oberstløjtnant, Generalkom*mando(en) (tidligere også:
Felt-, Hof*marskal. CFBruun.III.il.12. Generalkonsul. Jesp.Fon.
*) Tidligere havde en del af adjektiverne alm. sammensætningstryk bl. a.:
Hyhcerdig (Brob.M.80. CFBruun.III.16), xhovxmodig, 1 slagy feer dig (smst.), Ksexværdig
(Brob.M.76. CFBruun.III.16; kan endnu høres).
**) De lånte har vel deres trykforhold bestemt af lånesproget, jf. ty. Feld'zeugmeister, Hof'jagermeister, Stadt'hauptmann, Ober'amtmann, Stifts'amtmann og
flere (se Hammerich.Zur deutschen Akzentuation.(1921).262.f).
8*
115
570), Kaal*rabi (tysk Kohl'rabi), Skarn*tyde, Ostindien, Vestindien*),
Kruse*mynte, Pebermynte**), Skov*mærke, Svovlbrinte. Måske yførhundrede hører herhen (men udtalen skyldes sikkert tysk Jahr1 hundert, se Hammerich.Zur deutschen Akzentuation.(1921).241.)
2° i flerleddede sammensætninger (herunder sammensætninger
hvis andet led igen er en sammensætning), forlægges hovedtrykket
til det midterste sammensætningsled (medens de foregående bliver
tryksvage), fx. Grøn*langkaal, Stiftamtmand, Hofjægermester, Ctøer1 hofmarskal, -'krigskommissær (tidligere Stadt'hauptmand. CFBruun.
III.12), Felt tøjmester (CAThortsen.Metrik.I.(1833).82), KalvehyresJég, Nørrebrogade (i Aarhus 'Nørrebrogade), Altmuligmand, Statsboligfonden, Finanshovedkassen, Landbohøjskolen, Over*skyIdraadet,
Lands over* skatteraadet, rød*grønblind, Rød*jærnsten, Brun*jærnsten,
Brintoverilte eller Brintoverilte. *Helligaandskirken kan blive til Hellig'aandskirken.
Hvor andet sammensætningsled er en sammensætning (eller afledning), karakteriseret ved hovedtryk + bitryk, kan vi også få en anden udvikling, nemlig en undertrykkelse af andet leds hovedtryk, så
at den hele sammensætning får hovedtryk på første led og bitryk på
sidsteleddet, fx. * Lommetørklæde, * Slagtilfælde, * Nødstilfælde, *Mistil\lid, * Hovedrengøring, *mod-, *ud-, *omar^bejde, *nyan\kommen, *tvekul^sur, S ta*tionsforstander, *Eftermid\dag, * højtudviklet, * Sagsomkostninger, *Haandarfiejde, * Krigsskuepladsen, *genoprette, * overanstrenge.
Efter denne model kan forbixgaa blive til *forbi{gaa og forfor*dele er
er blevet til *forfordele.
Når der til et førsteled der er sammensat eller forsynet med et
forholdsvis trykstærkt suffix, tilføjes et suffix der er karakteriseret ved
bitryk, sker der ofte en undertrykkelse af førsteleddets bitryk, fx.
*arbejds\løs, men 'Arbejdsløshed. Se AaHans.S.91.
Hvor der til et med et enstavelsesord (især: adv.) sammensat adj.
dannes en afledning på -hed, sker der ofte en trykændring hvorved
første leds hovedtryk forsvinder, medens dets bitryk ophøjes til
hovedtryk: *ud\holdende, men: Udholdenhed, fuldstændig, men:
Fuld*stændighed osv., se DO. u. suffix -hed. Se også Jesp.Fon.567.
*) Men fx. 1 Sydafrika, xWestfalen osv., hvor tysk også har hovedtryk på
sidste led (Hammerich.Zur deutschen Akzentuation.(1921).258).
**) Disse to ord har måske deres trykforhold fra tysk (jf. Hammerich.Zur
deutschen Akzentuation. (1921).272).
116
En stor gruppe ord, som oftest (tilsyneladende) sammensætninger,
for en dels vedkommende uanalyserlige eller uigennemskuelige, men
med et fælles stilpræg, nemlig spøgende, kælende eller nedsættende
ord, ofte tillige præget af lydmaleri, rim, allitteration olgn., har
hovedtryk på sidste led; det er betegnelser for levende væsener som
Kcele*dægge, Puttehøne (ved siden af 'Puttehøne), HippenHrip,
Kisse*linke (jf. Brøndum-Nielsen.ST.80), Rappen*skralde. Makke*duse, Tutte* nut, Sipper*nille, Sipper*nip, Gribbe*nille, Galehøjs, Graase*nollike, Sta*bejs(er), Klumpe*dumpe, Spirre*vip, Sjokke*nokke, betegnelser for legemsdele som Patte*nusser, Pusse*lanker, Numme*nas
(barneord for podeks), betegnelser for genstande, ting som KasmeWok,
Mukke*bik, Muske*donner, Spille*vcerk, Pakke*nelliker, betegnelser for
mere abstrakte forhold somKruse*dulle,Krumme*lurer,Basse*ralle,Sammen*surium, Tumme*rum, Suppe*das, Staa*hej, Hurlumhej, Himstre*gims, Skuddermudder (også: 'Skuddermudder), Ruskom*snusk, Klemhcerke, Dikke*darer, Dinge*lunte, Dullehaser, verber som kukke*lure,
kisse* misse.
I en del ord hvor anden stavelse er en gentagelse af første med
anden vokal, kan vi have to stærktryk og undertiden lavere tone på
sidste led, fx. *Kling*klang, *Krims*krams, * Snik* snak, *Misk*mask, *Hokus*pokus, *Dingel*dangel, *Mik*mak, *Vishas, * Sliddersladder, hvorved
de kommer på linje med interjektioner og lydord som *lirum*larum, *pjit*pjat, *tik*tak, *pling*plang, *ding*dang og (af den rent reduplicerende
art): haha, *ja*ja, haa*haa, *la*la, *kuk*kuk, *tit*tit, *nam*nam, hovhov.
Om substantiverne gælder at der ved siden af den nævnte udtale
også træffes én med almindeligt sammensætningstryk (hovedtryk +
bitryk) og i visse tilfælde med hovedtryk på sidste led. For interjektionernes og impulsionernes vedkommende findes sideformer med
hovedtryk på sidste led (således også ved andre typer end de nævnte,
fx. visse*lulle, kvirrehit, dikke*dik, kykkelihy, hal*løj, helle*dusse,
bimme*lim), aldrig sammensætningstryk.
En særlig gruppe ord synes at være udvidelser af kortere ord
(såkaldte „Streckformen", se HSchroder.Streckformen.(1906)), fx.
Rabalder (jf. Balder), Kallehaps (jf. Klaps), Klo*duns (jf. Kluns),
pla*dask (jf. plask), 'HjerteklaSbabbelse (jf. Hjerteklappelse), Tumme*lumsen; de har altid sidsteledstryk, jf. låneordene Kram*bambuli,
Slam *pamper (slam *pampeJ.
En del lånte (delvis dog i dansk omdannede) ord der ikke føles
117
s o m fremmede, viser samme trykforhold, fx. Skabilken,
Ska*vank,
FasteHavn, Skærmydsel, Pam*pusser, MakkeHut, Ba*dulje, Ding e* not,
Falbelader (herefter måske: Farveflade), GalimaHias, Mole*vitten.
i)
V e d en del familienavne på -sen findes ved siden af det almindelige
førsteledstryk en i visse familier brugt udtale m e d hovedtryk på
andet led: Michelsen, Tho*mas(s)en, Ras* mus (s) en, Cal*lisen(svej).
j)
M e d e n s forkortelser på to bogstaver har almindeligt sammensætningstryk eller lige stærke tryk ( ! 0 . *K., *F. *N.), får faste forkortelser
på 3 eller flere bogstaver ofte sidsteledstryk: US*A,
VS*0,
DS*B,
AB*C, os*v, DFD*S.
Affixer (præfixer og suffixer) er i reglen tryksvage. A f præfixerne er kun
de forstærkende, negerende eller modsættende trykstærke (med undtagelser s o m skyldes indordning u. de ovf. nævnte regler): *mis-, *u-, *und-,
*van-, *ur~ (i urgammel olgn.), *ærke-, jf. *aller- og *eje- i ejegod, de øvrige er tryksvage: be- (den spøgende udtale [ , be-v3r|der\] Beværtning,
kan
være en efterligning af den islandske udtale, evt. stammende fra regensslang), er-, for-,
ge-. D e f r e m m e d e præfixer viser tilnærmelse til samme
fordeling; trykstærke er oftest a- (*amoralsk, *akatalekt, m e n (hvor ordet
ikke opfattes som en afledning) fx. a*morf), *ante-, *anti-, *dis-, *eks-,
*hyper-, *pro- (i Prorektor osv.), *pseudo-, *semi-, *super-, *ultra-, *vice-;
tryksvage er ab-, de-, in-, ( i m - , il-, ir-) (men hvor modsætning udtrykkes,
kan vi få trykstyrke: Hneffektiv, Hilegal, Hrrationel osv.), inter-, intro-,
kom-, kon-, (kol-, kor-), mono-, pan-, para-, peri-, poly-, re- (men med
modsætningsbetydning: *jReeksport, Retransmittere osv.), sub-, trans-,
Suffixerne viser alle tre trykgrader. Stærktryk kun i opr. f r e m m e d e
suffixer: -(er)i
o g delvis -agtig (se Brøndum-Nielsen.ST.41.), endvidere:
-inde, -ist, -isse, -ør, -øse, -aner ofl.
Bitryk har suffixer der er opstået af selvstændige o r d : -dom, -hed,
-skab,
-bar, -vom, delvis -lig, -som, m e n de kan alle også have svagtryk. D e ø v -
rige har svagtryk, fx. -else, -(n)ing, -ske, -ig, -isk, -de, -me, -ne, -en, -e.
Stavelsegrænsen.
Spørgsmålet o m stavelsesgrænsen er vanskeligt, fordi der som regel ikke
er tale o m et skarpt skel, m e n en overgang*). F o r trykket (og dets beteg*) Fejltagelser som 'ko,parret for *koptarret og 'fore,vige for for1 evige er simple
læsefejl der skyldes det forhold at en trykstærk stavelse inde i ord oftest har
konsonant som forlyd.
118
nelse) er det grænsen mellem et svagere og et stærkere tryk eller mellem
et stærktryk o g et andet stærkt tryk (evt. bitryk) der er af interesse; i
disse tilfælde regner man m e d såkaldt løs tilslutning, dvs., at konsonanten „ k o m m e r n o g e n tid efter vokalens kraftigste udsigen" (Jesp.Fon.541)
*). Efter lang trykstærk vokal er grænsen forholdsvis tydelig: ['hu'imcoi]
Humor,
['ko'jsdaP] Kostald.
Efter kort vokal er sagen mere indviklet.
Tilfældene er:
1° svagtryksstavelse + stærktryksstavelse: henvise, reHur, bardus,
pahsere, paWere, Ty ban, Rebel, Tobak, Ra*punsel, Ka\min, Ka\nin,
fotografere,
reagere, Li1 kør. V e d sammenstød af vokal o g enkeltkon-
sonant lægger D O .
altid stavelseskellet efter vokalen, m e n i al-
mindelig tale sætter stærktrykket ofte først ind efter at konsonantens
artikulation er begyndt, idet konsonanten er forlænget, altså groft
angivet: [bev'vi-sa], [pas'se-ra], [tab 1 boeg], [trol'lå'va]. Mindst tilbøjelighed til denne forlængelse o g funktion s o m overgangslyd mellem
de to stavelser viser lukkelydene, især de pustede (p, t, k), den største
findes hos de stemte konsonanter. Særlig interessant er forholdet ved
r, hvor lydens første del, der hører til svagtryksstavelsen, kan vise
vokalisk r, medens sidste del, der bliver forlyd i stærktryksstavelsen,
kan lyde mere konsonantisk, fx. groft angivet: [pui're-'ra] parere,
'rim'ai] Korender
[koi-
( j f . D O . u. Terrasse, Terrin, Terræn). H v o r svag-
tryksstavelsen er lukket af en konsonant og stærktryksstavelsen i n d ledes af en vokal, er det omvendt første stavelses konsonant der kan
forlænges, så den også bliver forlyd i anden stavelse, fx. [løs ! sagdi]
løsagtig,
[læa'rena] Lærerinde
(det gamle stridsspørgsmål o m r'et i
disse o r d skal overtrækkes eller ej, løses altså af den almindelige
udtale ved et både - o g ) , [slav1 v e n s ] Slavinde,
lig,
[krus1 så']
Krusaa.
[vidtøon'arli]
vidunder-
H v o r vi har en konsonantforbindelse, regnes
s o m regel (og således også i D O . ) hele konsonantforbindelsen s o m
forlyd, forsåvidt den også forekommer s o m forlyd uden f o r disse
tilfælde (i ordbegyndelse), fx. [repu'blig] Republik,
[re'sgreb^]
Re-
skript, [aåæ'kva'd] adækvat, [ka'tri-na] Katrine, [fla'gren'd] flagrant,
[a'gre-'j] Agrar,
[su'ple-'ra] supplere-, m e n også her kan vi få f o r -
længelse af den første konsonant, (især når den ikke er en klusil), f x .
[res'sgrebt/] Reskript,
[reg'gle'ra] reglere, [ref'frBi\] Refræn.
Efter de
*) Begrebet „tilslutning" er dog noget prekært, og det akustiske indtryk af
det lidet iørefaldende. Jf.EFischer-Jørgensen i Nordisk Tidsskrift for Tale og
Stemme.V.41ff. og samme i Acta Linguistica.il. 176.
119
fonologiske regler f o r konsonantforbindelser sker en stavelsedeling i
ord som Parfume, In*struks, ab*strakt. Ofte er der vaklen mellem
forskellige muligheder. D O . angiver Transport,
m e n også
Transport
og (jf. ovf.) Trans*sport høres; interessant er veksel mellem i\ : i\g
(det første s o m udlyd, det andet s o m udlyd - f forlyd) i [per^vi-w :
perjjgvi'n] Pingvin,
[ l e q ' v i s ^ : lei\'gvisd] Lingvist.
Også her kan vi få
overtrækning (ved sammensætning, når dennes karakter er afbleget),
fx. høj* stæret*), Ve*ninde, (Prins:) Prin*sesse, Skel* skør, Kor*sør.
2° H v o r vi har sammenstød mellem en stærktryksstavelse o g en
bitryksstavelse er den nævnte tendens til at anvende en (forlænget)
konsonant
som
[ ! byb|bu5]
Bybud,
stavelseovergang
[byi|rå-3] Byraad,
også
stærk:
[ , rib|be ? n]
[•jylilan'] Jylland,
Ribben,
['nymimå-na]
Nymaane, [,sgoni|ime\i] Skomager, ['sdenjnal'ar] Stenalder, [|søf|fcol'
Søfolk, ['søiirø'var] Sørøver, ['trolilø-'s] troløs, ['uvjva-na] Uvane
osv.
V e d konsonantforbindelser kan vi få en del af den sidste konsonant
trukket over s o m f o r l y d : ['ko-rnjna-rJ] Kornart,
[halv|vå'i]
Halvaar.
V e d tryksvækkelse af andet sammensætningsled når vi det simple
ords trykforhold, hvor der er en blid overgang mellem stærktryksstavelse og svagtryksstavelse, så noget stavelseskel ikke kan angives
[»abad], Abbed, [«abo>r3] Aborre, ['oraS] Ørred, [»brøloé] Bryllup.
2. Stød.
H e r skal kun behandles de tilfælde hvor rigssprogsnormen ikke ligger
helt fast eller hvor der foreligger variantformer tilhørende forskellige
sproglag. løvrigt henvises m . h. t. stødets anvendelse til Aage Hansen.
Stødet i dansk. 1943. H v o r vekslen mellem stød : ikke-stød
hænger
sammen m e d vekslende vokalkvantitet (lang : kort vokal), omtales den
ikke her ( j f . side 86ff).
Simple (o: uafledte o g usammensatte) ord.
E n række kortvokaliske ord på visse konsonanter der snart kan være
stødbærende, snart ikke, viser i nogle tilfælde udtaler m e d eller uden
*) Også dette viser tendensen til at lade en trykstærk stavelse efter én med
svagere tryk indledes konsonantisk, når sammensætningen ikke mere opfattes
m.h.t. dens enkelte dele (jf. ovf. side 118). I sammensætningen axlene (oprindeligt:
al-ene) og Hetttar (oprindeligt: Hekt-ar) er en sådan udtale blevet norm.
120
stød. Ordene på - 5 har ikke stød (Fad, glad, Bed, Bid, Bud osv.), u n d tagen i de især i kbh. rigssprog forekommende dagligdags former m e d
forkortet lang vokal hvor stødet fra vokalen er flyttet over på konso-
nanten, fx. sad', præt., bed', gled' osv. præt., fed', ned', hvid', Strid',
Hud', ud', Lyd',
Spyd',
skød', præt. Samme sproglag har ikke stød i de
kortvokaliske Stød, Skød. En række kortvokaliske ord på - n , -1, - r (og
sjældent - m ) kan udtales m e d eller uden stød (det første det normale i
kbh. rigssprog), fx. Gran, Skin, Skel, Skeel, Smul, Dril, Kartoffelpil,
Regnskyl,
(paa) Snur, Ar. Hertil slutter sig en række f r e m m e d o r d m e d
hoved- eller bitryk på sidste stavelse: Pilgrim, Joakim, Tandem, Harle-
kin, Tyran, Naturel, Chatol, Alkohol, Krystal, Interval.
A f enkeltstående ord der viser vaklen kan nævnes Provst,
samme (hvor
udtalen m e d stød er københavnsk), og en række oprindelige sammen-
sætninger som Herred, Avind, Alvor, Glavind, ædru. Låneord fra fransk,
udlydende på vokal, er i reglen stødløse: Eklat,
Assemblé,
Atelier,
Re-
nommé, Varieté, Clou, Milieu, Trikot, Bureau, Revy, Menu, Kommis. Ved
andre findes også en (som regel mindre fin) udtale m e d stød, fx. Buffet,
Filet, Gelé, Etui, Ragout, Chakot, Kø, og endelig har en del (især på -e)
nu regelmæssigt stød: Armé, Idé, Kafé, Diarrhé, Frikassé osv., Paraply,
Palæ (jf. AaHans.S.104). Sml. s. 86f.
Bøjningsformer af simple ord.
I substantivernes
flertalsformer
har vi i nogle tilfælde udtale m e d eller
uden stød. T o ord på lang vokal (tidligere vist også flere, se AaHans.S.45)
har ved siden af de normale former m e d stød en stødløs udtale:
der er almindelig i provinsielt rigssprog, og Broer (ne),
Byer(ne),
der er gammel-
københavnsk.
I en del
flertalsformer
af ord på 1, m, n, r + konsonant høres både
stød og ikke-stød, fx. Amter, Banker (af en Bank), Farter, Felter, Fronter,
Lunser, Mulkter,
Svulster ofl. (se AaHans.S.48); begge former er almin-
delige, m e n stødformerne vistnok i fremtrængen. I nogle i rigssproget
forholdsvis nye ord på enkelt konsonant er der usikkerhed m . h. t. stød:
ikke-stød, fx. Aser, Diser, Fliser (af en Flis), Baller (billard), Haller; også
her er stødet ved at vinde frem.
A f ord på -er, der ellers normalt bevarer stødet foran
- e , viser nogle enkelte vaklen, fx. Fibre, Bolstre,
flertalsmorfemet
Mønstre.
I adjektivernes bøjningsformer er der vaklen ved nogle ord på -el,
121
-er: muntre, skumle, svimle, vamle, ved nogle fremmedord: grelle, sfcrøfe
samt i superlativerne ringest og nærmest (i det sidste ord er stødformen
nu provinsiel).
V e d verbalbøjningen er der følgende tilfælde af vaklen: en del præsensformer af svage verber har stød i kbh. rigssprogstale (delvis regnet f o r
lidt vulgært): kø-ber, ej'er, arner, tu-der, medens tvivler (jf. DO. og
B r o b . M . 7 5 ) nu er mindre brugt. Verber på vokal vakler i nogle ord i
trestavelses bøjningsformer: døende, troende, seende, diende, gryende (se
Jespersen i A r k i v . X X I X . 1 6 ) .
Afledninger.
Substantiver på -sel har alm. ikke stød, men undertiden høres Færdsel,
Kørsel,
else,
Varsel m e d stød. I nogle ord på -else til verber på vokal: Blaa-
Strøelse,
Vielse
kan høres stødløs udtale, m e n en udtale
stød er det almindelige. D e t samme gælder et par ord på -st: Hyldest
med
og
Yndest. I ordene Tiende og Tyende er derimod stødløs udtale almindeligere end udtale m e d stød.
I ordenstallene syvende, niende, tiende har kbh. rigssprog stød, provinsielt rigssprog ofte stødløshed. I nogle adjektiver på -lig til substantiver på -er m e d stød høres både stød o g ikke-stød, det sidste dog hyppigst,
fx. jammerlig, hæderlig, kummerlig. Af suffixerne har -bar og -som en
trykstyrke der varierer fra bitryk til svagtryk og svarende hertil stød o g
stødløshed. O m suffixord m e d u - se D O .
Sammensætninger
(og afledninger heraf eller af toleddede udtryk).
Førsteleddet viser i nogle tilfælde vaklen mellem bevarelse af det stød
der præger leddet s o m selvstændigt ord, og stødtab, fx.
Grønkaal,
Grønthandler, Vælskbind, Skovlfuld, Saltkød, alskens; sammensætninger
hvis første led ender på s: Børs-, Kurs-, Lods-, Glans- ofl.
I ord som Rødkaal, Rødvin, Hvidkaal, Hvidvin er stødudtalerne forældede, i Rødgrød derimod høres nu kun stød.
I sammensætninger m e d stødprægede ord på - e r s o m første led f o r e trækker kbh. rigssprog (i mere eller mindre stærk grad ved de forskellige
o r d ) stød, medens provinsielt rigssprog har former m e d o g uden stød,
fx. Ager-, Alder-, KobberKummer-,
Læder-, Nummer-, Hæder-,
Lummer-, Glimmer-, Mudder-, Pudder-, Sladder-, Skrammel-, Smadder
Lejr-, Sejr-,
122
Andetleddet. I sammensætninger på -er foretrækker kbh. rigssprog
stød på 2. led, men stødløs udtale er foruden i provinsen også temmelig
alm. i Kbh., fx. i Boghandler, Børstenbinder. Dagdriver, Fritænker, Gaardejer, For-, Løsgænger, Genganger, Daglejer, Sagfører, Modstander,
b ejler, Gendøber, Bogbinder, Kandestøber, Urtekræmmer, Menneskeæder,
Landstryger.
Vaklen findes i adjektiver (og afledninger heraf) på - e n d e :
altædende,
ildelydende, stillesiddende, førstkommende, banebrydende, dødbringende,
tænderskærende, glædestradlende, himmelraabende omfl., og på -ig: /ewstridig, flerstemmig, medskyldig, snakkesalig, mønsterværdig ofl., og på -et:
smaarudet, bredskuldret, blaastribet, lavmælet, højrumpet, storsnudet, højstammet, flerfarvet
ofl. Også i de nævnte adjektiv-grupper hører udtalen
m e d stød især hjemme i kbh. rigssprog. A n d r e tilfælde af vaklen er:
indvortes, udvortes, anderledes.
T i l slut skal nævnes de vigtigste tilfælde hvor man i rigssprog talt
på jysk substrat hører en anvendelse eller ikke-anvendelse af stød der
ikke er i overensstemmelse m e d rigssprogsnormen.
Stød høres ofte i flg. ord: Guld, Sølv, Gulv, Himmel, gammel, Skammel,
Hammer, Sommer, Peber, doven, egen, lille, sølle, hellig, nemlig, (for)nylig,
Lejlighed, nærmest, Lørdag, Titiden, Totiden osv.
Stødløshed i flg. o r d : F^', S'førø, Vinter og i flg. ordtyper:
a) ord på 1, m, n (i\), r -f konsonant, fx. Bælt, Pjalt, Kant, Klint, Klump,
Bank, Punch, Trumf, Svulst.
b ) verber m e d præfix b e - , f o r - og et tostavelseshovedord, fx.
besøge,
betale, forære, fortælle, forbyde.
c) verber på -ere, fx. spadsere.
d) sammensatte verber hvor andet led er tostavelses, s o m opkøbe,
udsælge,
falbyde, lovprise, endevende, fastgøre.
3. Tone.
D a tone j o ikke i dansk rigssprog er et ordkendetegn, men knyttet til
ordene s o m led i sætningen, talen, er det forståeligt at vi kun finder en
fast, karakteristisk tone knyttet til det enkelte o r d når dette er brugt
123
s o m en selvstændig ytring (en funktionel sætning), dvs. først og f r e m mest ved ord af klassen interjektioner o g dernæst ved andre ord der
er opstået ved forkortelse af (grammatiske) sætninger, fx. har ord s o m
ja, nej (næ), aah, ih, hu(h), saa(h), hvad?, han!! osv. forskellig tone
efter den sindsstemning de udtrykker. Disse variationer er ikke angivet
i D O . H e r o m henvises til Jesp.MFon. 3 152ff. og A l f Bo. T o n e g a n g e n
i dansk Rigsmaal. (1933).
BENYTTET
LITTERATUR
( O m forkortede bogtitler henvises iøvrigt til D O . s forkortelseshæfte).
Abrahams.
Abrahamson etc.
Ulla Albeck.
Allen. II. 6 9 l f .
Poul Andersen.
APhS.
Arnholtz.
JBaden.Gram. 2
HBertelsen.
FBeyer.
SBloch.
Alf Bo.
Bom.S.
Bom.S.II.
Bredsdorff.Prøve.
Bredsdorff. Forsøg.
:
H . Abrahams. Études Phonétiques sur
les Tendances Évolutives des Occlusives
Germaniques. 1949.
Abrahamsons og T o d e s oplysninger o m
rigsmålsudtalen omkring 1800, af Niels
Å g e Nielsen, i Sprog og Kultur. X I X .
33ff.
Farlige Ord.(1942). 2 (1948).
D e n kbh. sprogprøve i C. F. Allen. D e t
danske Sprogs Historie i Sønderjylland.
II. 1858. 691 f.
Poul Andersen. Dansk Fonetik, i N o r disk Lærebog for Talepædagoger. I.
(1954). Kap. X V .
Acta philologica
Scandinavica.
Iff.
1926ff.
A . Arnholtz und C. A . Reinhold. Einfuhrung in das dånische Lautsystem.
1936.
J. Baden. Forelæsninger over det Danske
Sprog eller resonneret dansk Grammatik. 2. Oplag. 1792.
Ordrytme og Versrytme. 1933.
F. Beyer. Modersmålets Opdyrkning.
1865.
S. N . J. Bloch. Grundtræk til en dansk
Retskrivningslære. 1805.
Tonegangen i dansk Rigsmaal. 1933.
Kaj Bom. Slang. 1948.
Sa. Mere o m slang. 1950.
J. H . Bredsdorff. Prøve af en efter U d talen indrettet dansk Retskrivning. 1817
(citeres efter J. H . Bredsdorffs udvalgte
Afhandlinger, ved Jørgen Glahder.
1933).
Sa. Forsøg til en dansk Grammatik, i
N k S 4° 3692.
125
Brob.M.
Brob.
CFBruun.I.
»
»
II.
»
»
III.
Brøndum-Nielsen.
»
»
»
MFGBøgh.
CCloos.
»
»
»
G G . + bd,
SF.
ST.
FPJDahl.
D F . + bd.
PDiderichsen.
DO.
Feilb.
Eli Fischer-Jørgensen.
VForchhammer.
SvGrundtv.
Hammerich.
AaHans.
AaHans.S.
Heib.
Hjortø.
Hjortø. O S .
126
5. Broberg. Manuel de la Langue
Danoise. 1882.
Sa. Toneholdet i dansk, i Blandinger
udg. af Universitetsjubilæets danske
Samfund. I. 1881. 286ff.
C. F. Bruun. O m
Bogstavlydenes
Længde i danske Ord. 1882.
Sa. O m Bogstavernes L y d i danske Ord.
1884.
Sa. O m Akcenten eller Tonefaldet i
danske Ord. 1885.
Afsnittet o m udtalen i K . W i e d .
Danische Konversations Grammatik.
6. Ausg.. 1934.
Gammeldansk Grammatik. Iff. 1928ff.
Sproglig forfatterbestemmelse. 1914.
Studier og Tydninger. 1951.
Da. Retskrivningslære. 1822.
Danske fonetiske Transskriptioner.
1892.
F. P. J. Dahl. Dansk Retskrivningslære.
1823 (i nytryk 1891).
Danske Folkemaal. 1927ff.
P. Diderichsen. Danish Pronunciation.
K e y to Grammophone Record. 2. udg.
1953.
Ordbog over det danske sprog. Iff.
1918ff.
Ordbog over jyske almuesmål. Iff.
1886ff.
A l m e n Fonetik, (duplikeret udg.) 1948.
V . Forchhammer. Taleøvelser. 3. udg.
1927.
Sv. Grundtvig. Det danske sprogs tonelag, i Beretning o m Forhandlingerne på
det første nordiske Filologmøde. 1879.
98ff.
Z u r deutschen Akzentuation. (1921).
Aage Hansen. O m kvantitetsudviklingen
i dansk rigstalesprog, i APhS. V I . 97ff.
Sa. Stødet i dansk. 1943.
J. L . Heiberg.
Sprogbemærkninger
(trykt i Pros. Skrifter V I I I . 413ff.).
Skrift og tale. (1936).
Sa. Fra ordenes samfund. 1918.
Høysg.AG.
Anker Jensen.
PJernd.
TL.
Jesp.
» Fon.
» MFon.
» MFon. 2
» MFon.3
EJessen.Gram.
Sprogl.
Fritz Jiirgensen.
Kort.
M D Kriger.
Levin.Gr.I-II
AMartinet.
CMichelsen.
ChrMøll. R S . I.
Niels Å g e Nielsen.
Høysgaard. Accentuered og raisonnered
Grammatica. 1747. (i DGrammat. I V .
249-488).
Udtaleangivelsen i F. A . M o h r . L o m m e b o g i det danske og tyske Sprog.
Første Del. [1908].
Det danske Sprog paa den danske Scene,
i Tilskueren. 1908. 194ff.
O m Oplæsning. (1897).
Sa. Tale o g Læsning. 1911.
Otto Jespersen. D e n bedste danske u d tale, i Letterstedtska tidskrift. 1895.
61 Iff.
Sa. Fonetik. 1897-99.
Modersmålets fonetik. 1906.
2. udg. 1922.
3. udg. 1934.
E. Jessen. Dansk Grammatik. 1891.
Dansk Sproglære. 1868.
O m stavelsemåls og »toneholds« gengivelse i lydskrift, i Tidskrift for Philologi og Pædagogik. II. 57ff.
D e almindeligst kendte levende sprogs
lydbetegnelse, i Tidskrift for Philologi
og Pædagogik. II. (1'861) 117ff. 206ff.
Citeres efter Vilh. Andersens udgave.
1940.
V . Bennike & Marius Kristensen. Kort
over de danske folkemål med forklaringer. 1898-1912.
Småting o m den nydanske Retskrivning.
1831.
I. Levin. Haandbog i det danske Sprogs
Grammatik. I. Lydlære. Kjønslære.
1844. (II.) Oplysende Anmærkninger
og Undersøgelser (Trykt bag i l . ) .
A . Martinet. La Phonologie du M o t en
Danois. 1937.
C . Michelsen. Ekko af dansk Talesprog.
1890.
Christen Møller. Træk af de romanske
Sprogs Indflydelse paa Nygermansk. I.
1927.
Dialekt, Jargon og Vulgærsprog i Århus,
i T y v e Århus-rids. 1953. 225ff.
127
Børge Rasmussen.
Recke.
Sandfeld. S.
»
S. 2
Sandvad.
Sarauw.
Skau trup. I I I .
SprKult.
StormP.
»
» P.
»
» 13 0 .
»
»TT.
Studier Dahlerup.
HSweet.
Axel Sørensen.
CAThortsen.
HJUldall.
UnivBl.I.
Lidt o m gammelkøbenhavnsk, i D F . X .
113ff.
Store og smaa Bogstaver. 1888.
Sandfeld (Jensen). Sprogvidenskaben.
1913.
Sa. Sprogvidenskaben. 2. udg. 1923.
Stauningmålet. 1931.
Niederdeutsche Forschungen. I. 1921.
Peter Skau trup. D e t danske Sprogs
Historie. I I I . 1953.
Sprog og Kultur. Iff. Aarhus 1932ff.
Storm Petersen. D e t er ikke mig! 1920.
Sa. Proppen i. 1918.
Sa. Tretten Øre - Alt iberegnet! 1913.
Sa. Takt og T o n e . 1919.
Studier tilegnede Verner Dahlerup.
1934.
H . Sweet. O n Danish Pronunciation, i
Transactions of the Philological Society.
1873-74.
Axel Sørensen. Dansk R i m - O r d b o g .
1900.
Metrik. I. 1833.
H . J. Uldall. A Danish Phonetic Reader.
L o n d o n . 1933.
Blandinger til Oplysning o m dansk
Sprog udg. af Universitets-Jubilæets
danske Samfund. I. 1881 (når materiale
herfra kaldes nordsjællandsk, er det ikke
helt dækkende, idet det kun er dialekten
i Hornsherred forfatteren beskriver).
LYDSKRIFTEN
D e n anvendte lydskrift er den i O r d b o g over det danske Sprog anvendte,
se lydskrifttavlen i bind X X V I I I . A f typografiske grunde bruges dog
1, n, r for ustemt 1, n, r.
ORDREGISTER
(Heri er optaget alle m . h . t . udtalen behandlede ord; man bedes bemærke,
at en henvisning kan dække over flere omtaler af samme ord indenfor
samme side, og at der ikke altid er skelnet mellem enslydende ord når
udtalen er fælles.)
A a - 96
aa(h) 26, 77, 84, 107,
124
aabenbare 114-115
Aabenbaring 114
aabn! 42
aabne 104
Aabyhøj 113
Aadsel 45, 59
Aage 35
aagre 105
aak 109
Aal 43
Aand 53
Aandedrag 87
aandelig 54
aandrig 112
Aar 26, 76, 92
Aare 76, 101
Aarhundrede 116
Aarhus 25
aark 109
aarle 104
aarlig 104
Aars 93
Aarsag 25
aarvaagen 114
ab- 118
A b b e d 57, 97,110,120
A b b e d i 38
Abbedisse 57
A - B - C 118
A b e 28, 51
Abekat 37
9
Abild 110
Aborre 110, 120
absolut 39, 113
abstrakt 120
absurd 93
Accent 82
ad 86
Adel 44
Adils 59
adjø 87
adle 59, 105, 108
adressere 38
adskillige 59
Advokat 89
adækvat 119
A e r o - 20
Aeroplan 39
af 71, 86
Afbetaling 37
affældig 115
aflægs 95
Afrika 28
Afrodite 99
Aften 28
Ager 30
Ager- 122
Agnes 82, 108
Agnete 82
Agnetes 44
Agrar 119
Agre 105, 108
Agt 28, 65
agte 65
agter 48, 65
-agtig 118
Agurk 16
Agurker 103
ak 109
Akademi 38
akatalekt 118
Akkord 78
akrobatisk 46
Akt 28, 65
Akter 48
Aktie 84
Akvarium 103
Akvavit 39
al 91
Albue 40
Alder 29
Alder- 122
aldrende 55, 108
aldrig 29, 55, 108
Alfader 114
Alfer 108
Alge 108
algod 114
A l g o d h e d 114
Alkohol 121
Alkove 25
alle 29, 108
Allé 111
alier- 118
allerbedst 112
alle ret! 109
allermindst 112
allerstørst 112
alleryngst 112
129
allesammen 109
Allike 41
Allinge-Sandvig 114
Almagt 110, 114
Almanak 39
almen 110
almindelig 54
Almue 110
almægtig 114
Alper 108
Alperne 80
alsidig 110
Alskaber 114
Alskabning 114
alskens 122
alstyrende 114
Alstyrer 114
Alter 41, 80, 108
alterere 49
altid 28, 112
Altmuligmand 116
altsaa 57
altædende 123
Alverden 114
alvis 114
Alvisdom 114
Alvor 121
Alvælde 114
Amager 30, 36, 6 7 , 1 1 0
Amelie 73
A m e n 100
Amerika 29
A m m e 30
amme 30
amoralsk 118
A m t 28
Amter 121
A n d 91
anden 29, 54
anderledes 123
Andersen 28
andet 54
andre 29, 54, 108
Andrik 50, 54
A n d r u p 54
aner 122
130
-aner 118
angaaende 114
angle 108
angre 108
Anker 108
ankr! 43
ankre 49, 78
Anlæg 64
anonym 90
anse(e)lig 42, 115
Ansigt 65
ansku(e)lig 42
Anslag 87
ansvarlig 104
antage 67
ante- 118
anti- 118
Antilope 47
aparte 79, 102, 103
Apostle 57
Apotek 48
Apoteker 100
Apparat 39
Appelsin 28
Appetit 48
apropos 39, 86
A r 92, 121
Araber 29
arabisk 46
Arbejde 42, 60
arbejde 60
Arbejder 60
arbejdsløs 116
Arbejdsløshed 116
Arbejdsmand 58
arbejdsom 59, 115
Arden 53
Areal 29
Arena 29
arg 94
Argot 57
Arie 29, 73
Arild 101
Ark 27, 93
Arkitekt 49
Arkiv- 97
arktisk 49
A r m 28, 43, 80, 94
Armada 46
A r m e 108
Armé 121
Arne 108
Arnold 55
aromatisk 46
A r p 93
arrangere 83
Arrene 102
Arrest 29
Arret 102
arrig 44, 68, 76
Art 93
artig 49, 79, 103
Artium 84
A r v 71, 72
arve 72, 108
Aser 121
Asiat 74
asiatisk 47
Asie 30, 84
Asien 84
Asiet 84
Asparges 67, 77
Assemblé 121
Astma 57
at 86, 107, 109
Atelier 121
atsch 84
attende 53
Attentat 48
atter 29
Attestats 56
attestere 38, 48
attisk 47
Attitude 48
Attribut 89
Auditoriet 62
Auktion 37, 65
Aula 37
Aunsbjerg 37
Avertissement 37
A v i n d 41, 121
Avis 90
azur- 96
Baad 25
baade 26, 60
Baadsmand 25, 59
Baal 91
Baand 91
Baas 90
Babs 48
Baby 15
Backfisch 15
Bad 98
bad 58
bade 28
badede 42
Baden 60
Badet 61, 62
badet 61
Badulje 118
badus 119
Bag 65
bag- 96
Bagatel 39
bage 28, 30, 105
bagefter 36, 97
Bageri 38
Baggaard 36, 108
Baghovedet 62
Bagstavn 65
Bagsværd 65
bagt 29, 65, 94
bagtale 114
bagte 29
Bagtæppe 36
Bajads 56, 74
Bajer 32
Bakke 103
Bakterie 103
Bal 91
Balder 55
Balje 73, 108
Balle 73
Baller 121
Ballon 101
baltisk 49
Baluster 15
9*
Balustrade 15
Bambus 108
Bandagist 83
Bande 53
Banderole 101
Bandholm 53
banebrydende 123
bang 109
Bank 123
Banke 108
Banker 121
Banko 49
bar 29, 76, 79, 92
-bar 118, 122
Barat 46
Barber 77, 92
Barber- 96
Barde 53, 102
bardus 77
bare 29, 76, 101
Bark 29, 76
barke 103
Barm 43
barmhjertig 115
Barn 28, 94
Barnlille 115
Barsel 78, 108
barsk 79
barsle 108
Bartholdy 55
Basar 92
baske 49
Basseralle 117
basta 49
Bastard 53, 93
Bastillen 81
Basun 91
Basun- 96
Bataille 81
Bataillon 48, 81
Batteri 48
Bavian 74
Bavl 51
bavle 36, 51
b e - 118
bebrejde 17
bebyrde 52
bebæ(e) 41
Bed 14, 121
bed 40, 87, 121
bedaget 46
Beddet 97
bede 14, 58, 59, 97
bedre 19, 59, 105
bedrøve(t) 33
bedst 58
bedt 59, 89
Beduin 72
Beg 18, 68
begegne 15
Begonie 73
Begreb 88
behage 67
behøve 33, 70
beja(e) 41
Bekendtskab 53, 57
beklage 36
Ben 91
Benklæder 82
benovet 37
berede 59
beredt 59, 89
Berider 97
berige 66
Bernhard 53
Bernikowsgade 28
Berserk 38
besk 95
beske 102
beskedne 59
beskvulpe 14
besmudse 14
Bestie 18
bestige 66
besværlig 104
Besyv 34
Besøg 69
besøge 123
Bet 89
B'et 40
betage 67
betaget 46
131
betale 38, 123
Bevilling 17
bevise 119
Beværtning 117
Bi- 95
bi 13
bi ba bu 86
Bibeskæftigelse 13
Bibler 104
Bibliotek 17, 50, 89
Bid 121
bide 58, 59, 88, 97
Bidrag 87
Bidsel 58
bidsk 59, 95
bidt 59, 88
bie 41, 63
biet 63
Bif 89
Bil 91
Bil- 96
bildende 55
Billard 52, 81, 92
Billede 42, 43
billedlig 59
bimmelim 117
bindegal 112
Binding 51
Birk 16, 17, 79, 93
Birthe 103
Bisam 100
bisar 92
Biskuit 57
Bismer 14
Bison 100
Bisp 14
bister 49
Bjerg 44, 67, 68, 94
Bjerge 67
Bjælke 49
Bjælker 41
Bjørn 16, 22, 94
blaa 25
blaa- 95
Blaaelse 122
Blaagaard(sgade) 96
132
blaagraa 25
blaagul 114
blaalig 25, 104
blaastribet 123
Blad 98
Bladet 62
bleg 18, 33, 68
Blegn 69
blev 33, 71
blevet 71
blidne 105
Blik 89
Blikkenslager 30, 67
blind 91
Blis 14, 90
blisset 61
blive 45, 71, 72, 81
bliver 72
Blod 87
Blod- 96
Blods 59
blommet 61
blond 53
Blonde 53
Blondine 53
Blot 89
blote 99
blottet 61
Bluff 15
blunde 23
Blus 14
Bluse 100
Blusel 100
blusse 14
Bly- 95
Blyant 74
Blæk 89
blæse 94
Blæst 94
blæst 94
b l ø d - 96
bløde 58
blødte 99
b o 41
b o - 95
Boa 106
Boble 48
boble 48
Bod 40
Bodil 59
boede 42, 44
boende 42
boet 40, 42, 63
Bog 25, 35
B o g - 96
Bogbinder 123
Boghandler 123
boglig 104
Bogstav 65
Bojan 74
Bold 55
bolde 55
Bolig 40, 66
Bolstre 121
boltre 49
Bolværk 24
B o m 24
Bombe 24
Bomerang 39
Bommesi 24
Bomuld 112
Bonde 23, 24, 53, 107
Bondehuset 61
bor 75, 92
Bord 51, 75, 92
Bord- 96
Borde 40
borde 52
Bordet 52
bore 40
Borg 44, 67, 94
Borge 67
Borger 108
Borgerskab 67, 107
Borgmester 77, 115
bornert 93
Bort 93
bort 79, 93
borte 26, 79, 103
Borup 101
Bosporus 49
Botaniker 112
Bouillon 81
Boulevard 53, 93
Bourgeois 86
Bouteille 81
Bov 90
Brag 29
brage 75
Brahms 29
Branche 83
Brand 91
Brande 53
Brandes 53
Bras 30, 90
brav 72
bravo 33, 37
bravt 70
bred 58
bred- 96
Bredde 60, 99
brede 58
bredskuldret 123
Bregne 69
Brev 18, 33, 34, 71
Brev- 96
Brevkort 71
Brillant 81
brillant 81
Brillantine 81
brillere 81
Brintoverilte 116
Britannien 73
Bro- 95
Broche 84
Brodde 26
Broder 58
brodere 38
Broer(ne) 121
Brog 25
Bronkitis 47
Bronze 26
brovte 31
Brug 66
bruge 24, 40, 66, 98,
105
Brugsforening 65
brugte 24
brun 91
Brunjærnsten 116
Brusk 15
brusket 61
brutto 47
bryde 58, 97
Brydekamp 106
Bryg 20
brygge 20
Bryllup 41, 120
Bryn 91
Brynhilde 55
Brynje 73
bræge 78
brænde 19
Bræt 19
Brød 58
Brødre 22, 105
Brøk 89
Brøker 99
Brøl 91
Brønd 21, 22
Brønderslev 53
Bud 14, 121
Buddene 97
Buddet 62, 97
Buddinge 59
Bude 14
buet 61
Buffet 18, 86, 121
Bug 66
buget 61
bugne 66, 104, 105
Bugspryd 65
Bugt 65
bugtet 61
buk 24
buldre 55
Bule 66
bulgarsk 95
bullen 15
Bulmeurt 15
b u m 109
bundne 107
Bur 92
burde 16, 23, 52, 102
Bureau 121
Burre 23
Bursch 85
Busk 15
Buste 102
Butterdej 15
buttet 61
By 13
B y - 95
B y b u d 120
byde 58, 97
Byer(ne) 121
Byg 20, 89
Byge 66
bygge 20
Byld 55, 91
Byraad 13, 120
Byrd 52, 93
Byrde 16, 21, 52, 102,
108
Byrum 101
Bælg 44, 67, 68
bælge 67
Bælle 68
Bælt 123
Bær 77, 79, 92
bære 46, 76
Bæst 18, 93
Bæster 102
Bæver 41
bævre 34
Bødker 45, 100, 104
Bøf 89
Bøg 69
Bøger 67, 69, 98
bøjet 61
Bøjle 31
Bølge 67
bølge 108
bølget 61
Bøn 91
bønhøre 115
Bør 92
b ø r 21
Børge 67
Børn 21
133
Børs 93
Børs- 122
Børsen 78
Børste 21, 77
børste 77
Børsten 21
Børstenbinder 123
Cadeau 86
Callisen (svej) 100, 118
Capri 48
Caro 101
Ceder 60
Celluloid 81
Centimeter 81
Centrifuge 39
Ceremoni- 97
Chaise 84
Chakot 57, 121
Chambriere 81
Champagne 84, 108
Champignon 83, 111
Chance 83, 108
Charlatan 84
Charles 77, 108
Charlotte 77
Chatol 121
Chauffør 16
Chaussé 87
Check 83
Chef 15, 19, 83, 89
Chemise 100
Chokolade 39, 83
Cider 60
Cigar 39, 92
Cikorie 73, 103, 112
cirka 49
Cirkel 16, 49
cirkle 80
Cirkus 16, 49
Cito 99
City 47
Classensgade 100
Clotilde 55
Clou 86, 121
Communiqué 15
134
Cooper 47, 98
Cortege 15
Coxitis 47
Cykel 20, 21
Cylinder 53
Cæcilie 103
da 86
Daa- 95
Daab 51
daarlig 25, 26, 104
da capo 46
Daddel 97
Dadel 97
dadle 105
Dag 30, 36, 67, 88
D a g - 96
Dagblad 30, 110
Dagdriver 123
Dage 40, 46
Dagene 40, 106
Daggert 28
Daglejer 123
daglig 36, 66, 104
Dagløn 110
Dagpenge 110
Dagsavis 65
Dal 91, 96
Dame 28
Dankonge 110
Danmark 108, 110
Danmark-Norge 114
Dannebrog 25
danse 108
dansk 17
dansk-norsk 114
Das 90
Data 46
Daugaard 37
de 86
de- 118
- d e 118
Debut 15, 57, 86
debutere 15
December 111
D e g n 32, 69
dejlig 31
dekorere 38
Dekstrin 38
Del 91
delikat 89
Delirium 17, 39
dem 90
demagogisk 64
Demimonde 81
den 91
D e p o t 89
der 92
derfor 97
dersom 20
deslige 38
desperat 39
Dessert 53
desuden 38, 97
desværre 38
det 19, 57, 63, 86
Detail 81
dette 19
D F D S 118
Diadem 90
Diagnose 64
Diarrhé 121
D i d d e (Ditte) 48
die 40, 63, 106
diede 42
diende 122
Difteritis 47
Digt 65
digte 65
Dikkedarer 117
dikkedik 117
Diktator 46
dilettantisk 49
din 91
dingdang 117
Dingeldangel 117
Dingelunte 117
Dingenot 118
Dionys 90
D i p l o m - 97
Direktør 65
dirke 16
Dis 90
dis- 118
Discipel 98
Diser 121
Disputats 56
distingveret 15
Distinktion 15
distræt 57
dit 88
ditto 47
Divan 111
djærv 72
djærvt 70
Djævel 73
Djævle 34, 105
do (re mi) 86
dog 35
Doktor 42
D o m 90
- d o m 118
Dorthe 79
dotere 38
Double 98
D o u c h e 85
doven 123
Draabe 35
Drab 88
Draco 46
Drag 87, 88
drage 67, 75
Dram 90
Dramatiker 47
dramatisk 47
Dramaturg 23, 94
Drejl 43, 44
Dres 90
Dresden 102
dressere 38
Drev 34, 71
drev 33
Dril 121
driv- 96
Drive 33
drive 33
D r o g 35, 87, 98
drog 66
.
Drogue 25
Dromedar 38
Dronning 27
Drosche 84
Drue 40
Druesukker 40
drukne 66
-drup 41
Drys 90
dræ 41
dræbe 51, 105
dræbt 94
drøje 78
D r ø m 90
D r ø v 90
D . S . B . 118
du 41, 56, 86
D u e 73, 106
du(e) 63
duede 42
Duer 73
duer 43
D u g 50, 66, 89
duk 50
duknakket 15
Dullevaser 117
d u m 90
dumdristig 115
Dumrian 74
D u n 91
D u p 23
dupere 15
D u r 92
dus 90
Dværg 44
Dværge 67
D y b 88
dyb 88, 96
D y b d e 104
dybt 94
dygtig 65
D y n d 91
Dyner 101
Dynevaar 106
dyppe 99
D y r 43, 92
dyr 43, 92
dyrere 78
Dyreryg 107
dyrk 93
dyrke 16, 76
D æ m o n 25
dæmonisk 25
dø 41
døbe 70, 105
døbt 94
D ø d 87
D ø d - 96
d ø d 87, 88
dødbringende 123
dødkedelig 112
dødsens 58
Dødssynd 59
dødt 88
dødtræt 112
døende 122
D ø g n 69
dølge 67
Dønning 22
D ø r 92, 102
dør 92
D ø r e 22
D ø s 90
døv 33, 34
d ø v - 96
døve 70
- e 118
Eclat 86 d
Edder 97
edderdrukken 112
Eddike 48
Edmund 54
Edvard 53
Efor 38
efter 71
Eftermiddag 116
Eg 68
egen 32, 123
egentlig 57
Egetræ 67, 68
Egn 69
egne 69, 105
eje- 118
ejer 122
Ekko 47
Eklat 57, 121
eks- 118
Eksamen 38
Eksercits 56
Ekspert 93
elastisk 49
Eldorado 55
Elegance 28
elegant 28, 38
Elegi 64
elegisk 64
elektrisk 38
elendig 38
Elevator 46
Elg 67
eller 121-122
elleve 43, 72
-else 118
elske 109
elskelig 43
Elv 72
E m 90
Emaille 81
Emballage 81
Embede 42
Emeritus 38
Emigrant 38
Emilie 103
Empire 81
en 88
en (fire-fem uger) 38
-en 118
en- 96
endda 38
endelig 54
endevende 123
endnu 38
endog 38, 113
endossere 39
Energi 38
energisk 38
engagere 81
136
engang 38
Engel 108
enhver 38, 113
Enquete 81
Ensilage 81
enten 80
entr! 42
Entré 86
entre 50, 78
Entreprenør 81
Entreprise 81
Entusiasme 81
episodisk 60
Epistler 57
Epoke 100
er 92
er- 117
Eremit 38
erfare 38
-eri 118
Erik 50
erindre 38, 54, 108
erobr! 43
erobre 38, 108
erotisk 46
Erts 57
Esmeralda 55
Eskimo 49
Esprit 57
Espritter 57
Essens 38
essentiel 84
Estime 38
et 88
Etage 38, 84
Etats raad 56
Etude 38
Etui 121
Eufemisme 35
Eugen 32
Eugénie 32
Eunuk 35
Euripides 35
Europa 35
Ewald 55
Evangeliet 73
Eventyr 19
Eventyrene 78
evindelig 38, 54
Evne 34, 70
Excelsior 84
faa- 96
faaet 63
faar 92
Fabel 44, 51
Fabler 104
Fabrik 29
Fabrikat 89
Fad 30, 87, 98, 121
Fader 58
Fadervor 26, 58
Fadet 97
Fag 87
Fagforening 30
Fagot 29
fagre 105
Fagter 65
Fajance 74
Fakkel 30
Falbelader 118
falbyde 123
falde 108
falder 28
faldne 108
Falk 80
falske 108
Familie 73, 103
faml! 43
fanatisk 47
Fanden 14, 101
fanerne 19
Fanen 14
fanget 42
Far 28, 79
Farbror 30
Farce 103
fare 40
Farimagsgade 65
farlig 40, 75, 77, 104
Farmaceut 32, 35
Fars 77, 93
Fart 76, 93
farte 79, 103, 108
Farter 121
Farve 72
farve 72
farvel 77
Farvelade 118
Fasan 91
Faste 102
Fastelavn 57, 118
fastgøre 123
fat 88
Fatter 28, 99
fattig 47
Fauna 37
Faust 37
Fauteuil 81
Favør 16
Fe- 96
fed 121
Fedt 88
Feer 40
Felter 121
Feltmarskal 115
Felttøj mester 116
fem 90
Ferdinand 54
Ferie 73, 103
feriere 74
ferskt 65
Feston 38
feudal 35
Feuilleton 81
Fez 48
Fiasko 49
Fibre 121
Fif 89
Figner 66
fik 89
Fil 91
Filet 18, 87, 121
Filologi 64
Filoveden 40
filtre 49
fin- 96
Financier 81
Finanshovedkassen
116
finansiel 81
finder 44
Finger 44
Finkel 41
Fiolstræde 69
Fip 88
Fir- 96
fire 40, 76
Firma 16, 75
firs 93
Fjante 74
Fjeddet 97
Fje(de)r 20, 58
Fje(de)rham 58
Fjedre 105
fjedre 105
Fjende 18
Fjenneslevlille 115
Fjer 40, 73, 92
fjerde 20, 102
Fjerdingaar 113
fjern 94
Fjog 87, 98
fjollet 73
Fjols 74
Fjor 92
Fjord 92
Fjord- 96
fjorten 25, 103
Fjæl 91, 92
Fjæld 91
Fjælen 83
Fjært 93
Fjæs 74, 90
Flab 88
flad 43, 87, 88
fladt 88
Flag 88, 98
Flagets 62
flagrant 119
flagre 36
fler- 96
flerfarvet 123
flerstemmig 123
flest 94
fleste 102
Flip 88
Flirt sb 15
Fliser 100, 121
Flitsbue 56
flittig 47
F l o m 90
flot 89
Flotille 81
flov 37
flyde 97
flygte 65
flyv 34
Flyvere 109
Flæg 64
F . N . 118
Fnug 89
F o d 98
F o d - 96
Fodbad 110
F o d b o l d 110
Foderal 38
Fo(de)r 58
Fodfolk 110
fodre 105
(til) Fods 95
Fodslag 110
Fog 98
Foged 63
Foldingbro 113
Foliant 74
Folie 73
F o n d 53
Fontæne 81
for 92
f o r - 118
Foraar 108
foran 54
foranderlig 54
forandre 54
forbarmende 109
Forberedelse 114
forbigaa 116
Forbryder 77
Forbund 110
forbyde 123
Force 103
f o r d u m 51, 108
fordægtig 65
fordærvet 72
Foredrag 106
foreligge 106
Forelæsning 106
foretagsom 115
forevige 111
forfordele 116
Forfædre 110
forfølge 67
Forgænger 123
forhærdet 52
Fork 24
forkert 93
Forklæde 58
Forlag 87
forlibt 94
forlove 36
forlovet 36
Form 94
formaste 102
formastelig 102
formidl! 43
formodentlig 57
Forretning 19
Forræder 97
forsigtig 65
Forskel 75
forstuve 71
forstyrre 102
Forsøg 69
forsørge 67
Fort 93
fortie 41
Fortræd 20
fortælle 19, 123
Forudsætning 115
forvirre 17, 76
Forvirring 76
forvoven 36
Forældre 55
forære 123
Fos 90
138
Foto 99
fotografere 119
fra 86
fra- 95
Fragt 65
Frakke 30
Franskbrød 22
Fred 17, 18, 98
Fredericia 84
Frederik 19, 89
Frederiksberg 20, 67
Frederikshavn 113
fredsommelig 115
Frekvens 38
fremmed 42, 63
fremtidig 60
fri 88
fri- 95
frigid 88
Frikadelle 39
Frikassé 87, 121
frisk 75
frit 88
Fritænker 123
frivol 91
f r o m 90
Fromage 38, 84
Fronter 121
frossen 23
frottere 15
Frue 106
Fruentimmer 106
Frygt 65
Frysepunkt 106
Frø- 96
Frøken 41, 100
frøs 90
Fugl 66, 91, 94
fugtig 65
fuld 91
Fuldkommenhed 115
fuldstændig 113, 116
Fuldstændighed 116
fulgte 67
Fundats 56
Funder 53
fundet 61
Funktion 65
Furie 73
Fustage 84
fy(h) 85, 86
fyge 66
Fyld 91
Fylde 54
Fynd 91
fynsk 95
Fyr 76, 92
Fyrretræ 76
Fyrste 21, 79
Fyrsten 21
Fysiologi 84
Fæ 31
Fæ- 96
Fædre 59, 104, 105
fæl 91
fælde 107
Fældning 55
fæle 107
fælles 120
Fællig 66, 110
Fændrik 50, 54
Færd 51, 52
(paa) Færde 102
Færden 52
færdes 16, 52
færdig 16, 102
Færdsel 16, 79, 103,
122
Færge 67
færøsk 95
fæstne 57
Fæstning 57
Fødder 22, 98
føde 58, 59
fødes 44
Fødsel 58
Fødselsdag 81
født 89
fødte 47, 59
føj! 107
Føl 91
Følelse 81
følge 67
før, adj. 21
før, præp. 21, 92
føre 78
Fører 78
fører 78
Førere 78
først 20, 21, 78
første 79
førstkommende 123
gaa 26, 41
gaaet 42, 61, 63
Gaard 52, 92, 96
Gaardejer 123
Gaas 90
gaa væk! 26
Gab 37, 51, 88
gabe 51, 70
Gabflab 50
gabt 94
gad 30, 86
Gade 28
Gader 44
Gaffel 28
Gage 84
gal 91
galdre 55
Galerøjs 117
Galimatias 118
Galla 101
Galning 105
Galoche 84
Gamache 84
gammel 123
Gane 28
gangne 108
ganske vist 113
Garage 29, 84
Garanti 39
Garde 53, 102, 108
gardere 75
Garderobe 47
Gardin 77
Garibaldi 55
Garn 94
Garnison 83
Gartner 111
garve 72
Gas 90
gav 71
Gave 70
Gazebind 83
Gazette 46
ge- 118
Gear 92
Gebærde 52
G e d d e 18, 98
Gedebuk 106
gedulgt 67
Ge(e)st 93
Gelé 87, 121
Gelænder 53
Gemal 38, 91
Gemyse 100
gemytlig 83
G e n b o 110
Gendøber 123
General 38
Generalkommando(en)
115
Generalkonsul 115
generalogisk 64
Genfærd 110
Genganger 123
genial 83
Genindførelse 114
genoprette 116
gentage 110
Geodæt 89
geologisk 64
Georg 111
Georgine 77, 78
gerrig 20
Gert 93
Geske 102
geskæftig 84
gestikulere 49
gibbe 48
gide 97
G i d e o n 16
G i g 50, 89
gigantisk 49
Gigt 65
gik 50
Gilding 55
Giraf 29, 89
Giro 101
gispe 49
give 17, 41, 72
giver 92
gives 44, 46
givet 17, 63
givne 105
giv T i d 71
gjaldt 73
gjerne 74
G j o r d 52
gjorde 52, 73, 102
gjort 25, 73
gjælde 74
Gjærde 52
glad 28, 87, 98, 121
Glahder 60
Glans- 122
Glas 28, 90
glat 28
Glavind 121
gled 121
Gletscher 48
glide 97
Glidning 105
G l i m m e r - 122
G l o b 88
gloede 42
gloende 54, 73
Glosar 92
glubsk 95
G l u g 89
Glutenmel 99
glædelig 43, 59
glædestraalende 123
gnaven 33
gnide 58
Gnidsel 58
Gniepind 106
gnisk 95
g o d 27, 58
139
goddag 38
gode 40, 60
godmodig 115
G o d s 24, 58, 59, 90
godt 26, 27, 89
gold 91
Goldamme 55
Gople 48
gotisk 46
graa- 95
graahærdet 114
Graasenollike 117
Graaspurv 23
Grad 29, 30
gradere 75
grafisk 29
grammatisk 47
G r a m m o f o n 39
gramse 108
Gran 101, 121
Grande 53
Graner 101
granske 108
Gratiale 84
Gratie 30, 84
gratulere 39
Grav 30, 90
Grav- 96
Grave 30, 78
gravede 42
gravid 59, 87
grelle 122
Gren 91, 96
Grethe 107
Grev 34, 71
G r e v - 96
Greve 18
Grevskab 71
G r i b 88
Gribbenille 117
gridsk 95
Grif 89
Grille 16
grim 16
Grinebider 97, 106
Grise 100
140
grise 100
Grisebasse 106
gro 41
gro- 96
groede 42
groet 63
groft 70
Grosserer 38, 75
grov 35, 70, 90
grove 36
G r u b b e 47
Grube 51
grue 41
gruelig 42
gruet 63
grum 90
grunde 24
Grundejer 110
Grundlag 110
Gruppe 47
Gryde 97
Grydelaag 106
gryende 122
Gryn 91, 96
Grynt 21
græd 18, 19, 20
græde 58, 97
Græs 19, 90
græsselig 43
Grævling 34
G r ø d 22
grøn 27
Grønkaal 122
Grønlangkaal 116
Grønningen 27
grønt 21
Grønthandler 122
Grønært(er) 113
G u d 31, 58, 60, 98,
109
guddommelig 115
Gudfader 114
Gudinde 57
G u d s d ø d 113
gudskelov 58
Gudstjeneste 59
Guerilla(-krig) 81
Guillotine 81
Guirlande 81
gul 91, 94
gul- 96
Guld 91, 123
Guldur 108
Gulerod 106
gulne 105
Gullasch 84, 85
gult 94
Gulv 72, 123
Gulve 72
gurgle 23
G u t 88
Guvernante 81
G y d a 59
Gymnasium 74, 84
Gæld 91
gælder 75
G æ r - 96
Gærde 52
Gærdesmutte 53
Gæstgiveri 57
Gødesen 60
Gødning 105
Gødsel 58
gøet 63
G ø g 69
G ø g l 44, 69
gøgle 69
gøre 22, 75
gøs 90
haabe 51
haahaa 117
Haan 91
Haand 53, 91
Haandarbejde 116
Haandgreb 82
Haandklæde 82
haansk 95
Haar 26, 92
Haar- 96
haard 51, 92
haard- 96
haardt 79
ha 86
Habengut 89
Hachis 86
Had 98
Haderup 60
hadsk 59
haft 70, 71
Hagl 36, 43, 80, 94
hagle 36, 108
haha 117
Hakke 100
hakke 30, 100, 103
Hal 91
Haldor 55
Hale 28
Haller 121
halløj 31, 107, 117
Halm 43
Hals 80
Halse 108
halshugge 85
halv 72
Halvaar 120
halve 72
halvfems 56
halvtreds 18
Ham 90
ham 85, 90
Hammer 44, 123
hamr! 43
hamre 108
hamrede 108
han 17, 85, 91, 124
handl! 43
handle 108
handlede 42
Hane 28
Haps 49
Harald 55
Haralda 55
Hare 29
harke 30, 103
Harlekin 121
Harmoni- 97
Harnisk 108
Harpe 49, 76, 103, 108
Harpiks 49
harsk 78, 79
harve 72
Hasard 53
haspe 49
haste 49
Hat 88
Hauch 37
Hav 33, 36, 37, 71, 90
havde 60, 71
Have 28, 30, 33, 37
have 41, 70, 86
Havet 37
Havn 37
Havne 105
Havre 105
hav (Tak) 71
hebraisk 74
hed 88
-hed 118
hedde 97
hede 107
Hedehusene 106
Hedinge 59
hedt 88
heftig 49
Hegel 64
Heger 64
hegle 69
Hegn 43
hej 107
hel 91
hel- 96
Held 91
heldig 51
Helg 67
Helge 67
helledusse 117
hellig 123
Helligaandskirken 116
Helligtrekongersaften) 113
Helvede 42, 107, 109
hemmelig 43, 109
hen 91
hende 17, 18
Hen(d)rik 50, 54
hengiven 82
henkaste 82
henrivende 114
her 92
heraklitisk 47
Herre 102, 108
Herred 63, 121
herrejemini 100
hi 86
H i b 88
Hieroglyf 89
hige 66
hikke 48
Hildebrand 55
Hilsen 80
Himlen 108
Himmel 109, 123
himmelraabende 123
Himmerig 112
Himstregims 117
hinanden 113
Hinder 54
hindr! 54
hindre 14, 54
Hindring 54
H i p o 47, 98
Hippentrip 117
Historie 25, 73
Hjerte 49, 76, 102, 103
Hjerteklababbelse 117
Hjertet 61
Hjord 52, 93
Hjorde 79
Hjort 26, 93
Hjorte 79
Hjul 91
hjælpe 49
Hjørne 16
H o b 25, 88
H o f 26
Hofjægermester 116
Hofmarskal 115
Hoften 70
Hokuspokus 47, 117
141
Holdan 113
H o l m 43
H o p p e 26
hoppe 98
Horn 24, 94
Hors 93
hos 90
Hospital 38, 39
Host 93
Hoste 102
hoste 102
Hotel 38
H o v 90
hov 107
H o v e 25
H o v e d 42, 63, 71, 106
Hovedrengøring 116
hovsa 85
hu(h) 86, 124
H u d 98, 121
H u g 48
Hugaf 113
Huj 31
huje 31
Huk 48, 89
Hul 91
hul 91, 96
huld 91
Hulda 55
Huldre 55
hule 107
H u m o r 119
hun 23, 91, 108
H u n d 91, 108
Hunde 23
hundedyrt 109
hundekoldt 112
Hundene 107
hundrede 42, 54
Hurlumhej 117
hurra(e) 41
hurtig 23, 24, 49, 79,
103
Hus 90
H u s - 96
Husar 92
142
Husbond 112
husch 109
Huse 100
Huset 42, 44, 61
Husholder 85
husvale 114
hvad 58, 86, 107, 124
hvadbehager 86
Hval 91
Hvede(r) 97
Hvedebrød 106
hvem 90
hver 92
Hverv 72
hvi 86
hvid 87, 88, 121
hvid- 96
Hvidkaal 122
hvidlig 59
hvidt 59, 88
Hvidvin 122
hvis 90
hvælve 72
Hygge 20
Hyl 91
Hyld 91
Hyldest 122
hyper- 99, 109, 118
Hypotenuse 100
hyppig 47
Hyrde 16, 21, 52, 102
hys 84, 109
Hyæne 74
Hæder- 122
hæderlig 122
Hæfte 49
Hæg 64, 89
hæge 69
Hæl 91
Hær 92
Hærde 53
hærde 52
hærdes 102
hærge 67, 108
Hæs 90
hæs 90
Hævd 34, 57
hævde 60
Hævn 33, 43
hævne 33, 70
H ø 13
H ø d e r 60
Høfeber 13
H ø g 69
høj 32
højagte 114
H ø j d e 60
højeste 32
Højesteret 113
højlærd 114
høj rumpet 123
højstammet 123
højstæret 114, 120
højtidelig 66, 115
højtudviklet 116
Høker 100
H ø n e 13
H ø r 21, 92
høre 40
hører 40
hørlig 104
Høvding 34
H ø v e d 34
Høvedsmand 42, 59
Høvl 44
I 86
i 86
-i 118
Ida 59
Idé 121
ideel 92
idel 97
identisk 49
Identitet 49
Idiot 89
Idyl 91
-ig 118
igennem 44
Igle 66, 104
ih! 85, 107, 124
ihjel 91, 113
ihukomme 114
ikke 14
il- 118
Ilbud 110
Ild 91
ildelydende 123
Ilder 54
illegal 118
i m - 118
imellemstunder 23
imidlertid 113
Imperativ 15
importere 77
in- 118
ind 53, 82, 91
-inde 118
Inder 53
inderlig 109
indgaa 82
Indianer 82
Indicier 100
Indien 53
Indkast 82
indvortes 123
ineffektiv 118
infam 90
Infinitiv 15
-ing 41, 118
Ingeborg 44
Ingeniør 74
ingenlunde 23, 112
Ingrediens 82
Initial 84
Injurie 73, 103
inkludere 82
insinuere 15
Instruks 120
Intelligens 56
inter- 118
interessere 82
Interval 121
Interview 86
intro- 118
Inventar 92
Ir 92
Irak 101
Irettesættelse 114
irrationel 118
irret 108
irsk 95
Is- 96
isch 84
Isenkræmmer 106
-isk 118
isnende 107
Isotop 88
-isse 118
Isralit 89
-ist 118
Italiener 19, 74
italiensk 74, 95
ivre 105
ivrig 70, 105
ja 86, 124
Jag 36
jage 33, 36
Jagt 65
jaja 117
Jaket 83
jaloux 83, 84, 87
jammerlig 122
Jarl 43
Jasmin 83, 84
Jer 92
j o 86
Joakim 121
Jod- 96
jodle 60
j o g 66
jonglere 82
Jord 52, 96
Jordbær 25
jorde 52
Jordefærd (-rig) 52
Jorden 52, 102
jordet 52
jordisk 24, 51
Jordpaakastelse 114
Journalist 83
jovial 83
Jubel 51
j u b l ! 42
juble 51, 105
Judicium 100
Jul 91
Julia 103
Jumber 15
junior 101, 104
junkre 49
Juppiter 47, 48
juridisk 60
just 15
Justitiarius 84
Justits 56
Jute 99
Jyde 97
Jylland 120
Jærn 43, 94
Jørgen 16, 67, 73
jøsses 17, 109
Kaabe 35
kaad 59, 87
kaadt 88
Kaal 91
Kaalrabi 116
Kaar 40, 92
Kaarde 102
Kadre 99
Kafé 121
K a f é - 97
Kaffe 31, 100
Kagekone 106
Kaleche 84
kalfatre 48, 99
kalke 108
kalkulere 49
Kalla 101
Kallevaps 117
Kallun 111
Kalorie 103, 112
Kalorius 103
Kalundborg 67, 113
Kalv 72
Kalvenyresteg 116
K a m 28, 90
Kamin 119
143
Kamma 110
Kammerat 39, 111
kan 17, 86
kanadisk 46, 60
Kanal 91
Kandestøber 123
Kanel 91
Kanin 119
Kant 123
kaotisk 46
(om) Kap 88
Kapacitet 18
Kaper 47
Kappe 30, 98
kapre 48, 78, 104
Kar 29, 76, 79, 92
Karat 29
Karbol- 97
Kårde 102
kårde 29, 102
Kardemomme 24
Karbid 77
Karbol 77
Karen 29, 75, 101
Karet 29, 89
Karin 76
Karl 43, 77, 94
karnøfle 77
Karoline 78
Karpe 103
Karriere 74
karrig 68
Karse 29, 103, 108
karsk 29
Kartoffel 77
Kartoffelpil 121
Kartove 25
Karup 101
Kasette 46
Kasmerok 117
kaspisk 49
Kastanie 73, 104
kastede 42, 61
Kastel 19
kastet 61
Kat 88
144
Katakomber 48
Katalog 48, 64, 67
Katalog- 97
katalogisere 64
Katarr 92
Katastrofe 48
Kateder 47, 77
Kategori 48
Kateter 47
Katrine 119
Katte 29
Katun 111
Kaudervælsk 37
Kautsjuk 37
Kavaler 39
Kaviar 74, 111
ked 18, 19
kede 19, 97
Kedel 18, 59, 97
kedelig 43, 59
kedsommelig 115
Kehraus 37
Kemi 38
kende 53
Kentaur 38
K ' e r 40
kere 18
Kerte 79
Kerteminde 20
Ketsjer 48
kigge (kikke) 48
Kilde 55
kildre 55, 108
Kilo 101
K i m 90
K i m - 96
Kim(m)ing 100
K i m o n o 100
Kiosk 74
Kirke 16, 79, 103
Kirsebær 17, 78, 79
Kirstine 75
Kirtel 16
Kirurg 23, 67, 94
Kisselinke 117
kissemisse 117
Kiste 102
Kit 88
Kitty 47
kives 46
K j o l e 73
Kjolen 77
Kjortlen 77
Kjæbe 74
K j ø d 74
kjørende 54
Klabauter(mand) 37
Kladde 98
klam 90
Klap 88
klapr! 43
klar 92
klare 101
klassisk 100
Klaus 37
Klausul 37
Klaver 18
Klemhærke 117
klemte 49
Klenodie 59
Kliddet 97
Klingklang 117
Klint 123
Klinte 49
Klir 92
klistre 50
K l o 31
K l o - 96
Kloak 77, 89
Kloduns 117
klog 25, 35
klogt 65
K l o v 90
K l u b 50, 88
K l u d 31
Klude 58
K l u m p 123
Klumpedumpe 117
K l u p 50
klæde 41, 58
Klæder 58
Klædeskab 106
klædt 89
Klæg 69
klæg 43
klægt 94
K l ø - 96
kløede 42
Kløgt 65
Kløver 33, 72
Knag 87
knaldgul 112
Knap 88
knastør 112
K n e b 51, 88
Knebber 50
kneble 104
knebre 34, 50
knibe 51
knibsk 49, 95
knippel- 109
knippelgod 112
knirke 17, 103
K n o 31
Knogle 35
K n o l d 91
K n u d 85
Knur 92
knurre 23
knuselske 112
knuste 102
knytte 14
K n æ - 95
K o 31
K o - 96
K o b b e r 50, 99
K o b b e r - 122
Kodille 81
kog- 96
koge 35, 105
K o g e b o g 106
Kogle 35
kogle 35
Kogleri 35
kogt 26, 65, 94
kogte 27
K o k 89
Kokarde 53
10
Kokos 42, 47
kol- 118
kold 54, 55, 91
koldest 54
Kolding 55
Koldsindighed 54
Kollega 64
Kollegie 73
k o m - 39, 118
Komedie 59, 73, 97
Komite 87
komme 26
K o m m i s 121
K o m m o d e 39
K o m m u n e 39
Kompagni 49
kompetent 49
Kompliment 82
kon- 39, 118
Koncert 93
Konditor 38, 42
Konduite 72
konkret 82
konkurrere 82
konkurs 82, 93
Konkylie 103
Konseil 81
K o n t o 49
kooperativ 38, 39
K o p 88
Kopek 89
Kopi 38
kor- 118
K o r d e 53
Korderne 79
Korender 119
Korn 24, 43, 75, 94
Kornart 120
Korporal 77
Korpus 49
Kors 78, 93
Korset 38, 79
Korset (best. f.) 103
korsfæste 115
Korsør 120
Kort 79, 93
kort 79, 93, 103
korte 103
Kortene 79
Kost (mad) 23, 24
Kost (redskab) 24
Kostald 119
kostbar 57
Kotillon 81
Krabbe 30, 47
Krabber 99
krads 90
Kraft 18, 30
krafteme 19
kraftig 49
kraftknusemig 19
Krambambuli 117
Kran 91
Kranse 108
krappe 47
Krapyl 91
Krave 78
Kredit 111
Kreds 90
kreperlig 39, 104
Krieger 64
Krig 66
Krigsmand 65
Krigsminister 65
Krigsskuepladsen 116
Krimskrams 117
Kristian 74
Kristiane 74
Kristiansborg 44,113
Kristine 75
kritisk 47, 99
K r o - 96
K r o g 35
Krokodille 39
K r o n - 96
Kronik 17
Krukke 24
krum 90
Krummelurer 117
Krusaa 119
Krusedulle 117
Krusemynte 116
145
Krustade 16
K r y b 34, 88, 96
K r y b b e 98
krybe 33, 51
Krybily 113
Krydder 22
Kryds 90
Kryger 64
Krystal 121
Kræft 19
K r æ m 90
Kræmmer 16
krænke 16
Kræs 90
kræve 33
Krønike 22
kubansk 95
K u b e 51
Kuber 47
kue 41
K u f 89
Kugle 66, 104
K u j o n 74, 91
kukkelure 117
kukkuk 117
Kul 91
Kulør 39
K u m m e r - 122
kummerlig 122
kun 14, 24, 91
Kunde 53
kunde 23, 81, 86
kunne 23
K u p 88
K u p é 87, 111
Kur 96
Kurder 53
kurre 23
Kurs 93
Kurs- 122
Kursus 79, 103
Kurt 93
Kurv 23, 44, 72, 94
Kurve 23, 72
Kuvert 93
Kvad 87
146
Kvadrat 77
Kvadrille 81
Kvalme 108
kvalme 108
Kvantum 108
kvidre 108
Kvie 40
kvindelig 43
kvirrevit 117
Kvæg 69
K v æ g - 96
Kvægsølv 68
Kværn 94
Kvæsthusbroen 19
kykkeliky 117
Kyper 98
Kypern 98
Kys 90
Kyse 100
Kysmigstrakshat 113
Kyst 14
Kæbe 33, 51
Kæde 19
Kæfert 100
Kælder 44
kæle 19
Kæledægge 117
kælen 19
kælve 72
K æ p 88
Kær 92
kær 92
Kæreste 20, 101
kærlig 20
Kærminde 113
Kærmoder 113
Kærnemælk 20
kærtegne 41
Kærv 72
kævles 34
K ø 87, 121
K ø b 88
købe 33, 70, 105
København 51
køber 122
K ø b m a n d 51
købt 94
K ø d 23
K ø d e t 97
K ø e r 41, 43
K ø g e 69
Køkken 23, 44, 111
K ø l 90
K ø l - 96
K o l n 22
kølne 105
Kølvand 96
køn 91
Køreplan 106
Kørind 113
K ø r o m 113
Kørsel 104, 122
Kørvel 72, 108
laa 26
laadden 97
Laag 35, 87
Laan 13, 91
Laan- 96
laane 26
Laar 92
Laar- 96
L a b 28, 50, 88
Laban 54
labbe 28, 47
Labben 47
Labber 48
Laddet 97
lade 58
Ladegaard 58
ladt 88
Lag 87, 88
lad være 20
Lady 15
Lag 36
lagde 40, 57, 60, 67,
104
Lagre 105
lagre 105
Lak 89
Lakrids 56, 90
lala 117
Lam 90
Lampe 28, 49, 108
Land 13, 53, 91
Landbohøjskolen 116
Landets 62
Landsoverskatteraadet 116
Landstryger 123
lang 82
Langfredag 113
langsommelig 115
langvarig 114
Lap 28, 50
Lapis 46
lappe 28, 47
Lappen 47
Lapper 48
lappisk 47
Laps 48
Larm 43, 94
Lars 78, 93
Las 30
Laursen 37
lav 30, 33, 43, 70, 71
Lavard 53
Lavement 37
lavest 44
lavmælet 123
Lavning 105
le 41
led 59
Leddet 97
lede 59, 97
ledet 62
ledig 60
Ledning 105
ledt 88, 89
ledte 59, 99
leet 63
L e g 18, 33, 68
legal 38
lege 18, 33, 68, 106
Legeme 18, 19, 42
Legemet 62
Lejer 44
lejes 44
10*
Lejlighed 123
Lejr 43
Lejr- 122
lejre 31
L e m 90
lemfældelig 55
L e n 13
Lendrich 54
Lendrop 54
Leopard 38, 93
Ler 92
L e r - 96
let 14
letfærdig 115
Lettroenhed 114
-lev 34
leve 33, 69
levende 33, 44
Lever 34
levere 38
levne 34, 70
Levned 42, 63
lev vel! 71
lide 41, 58, 88, 97
liden Kirsten 113
liderlig 97
Lidse 56
lidt 57, 88
L i g - 96
-lig 118
lige 40, 66, 98, 106
ligge 48
ligne 66, 82, 104
Ligsten 65
ligt 65, 94
Likør 119
Lilje 73
lille 123
Lille Kongensgade 113
L i m 43, 80, 90
L i m - 96
Lin 13, 91
L i n d 13
Linde 53
Lindenborg 53
Lineal 39, 74
Lingvist 120
Linie 73, 104
Linned 63
Linoleum 16, 42
Lirekasse 107
lirke 16
lirumlarum 117
Liter 99
Litteratur 48
Liv 33
L i v - 96
Livbælte 71
livlig 70, 71
Livret 71
lodde 98
L o d d e r 98
L o d s 58, 90
L o d s - 122
lodse 58
Lodsejer 58
L o f t 24, 26
L o g 50
L o g e 84
logere 83
Logik 64
L ogi 83
logisk 64
L o k 50
Loke 100
Lokomotiv 33, 39, 48
L o k u m 47
Lollik 41
L o m b a r d 93
L o m m e 26
Lommetørklæde 116
L o p p e r 99
Lort 25, 93
Los 90
Lotteri 38
L o v 33, 35, 37, 90
L o v e 26, 33, 36
love 33, 36, 70
lovede 42
lovprise 115, 123
lovstridig 123
lovsynge 115
147
luddoven 109, 112
Luder 97
luende 40
L u f t 24
luge 66
Lugt 24, 65
Lukaf 113
lukke 24
lukkes 24
L u m m e r - 122
lun 13, 91, 94
L u n c h 15
L u n d 13, 23
Lunde 23
Lunderskov 53
Lune 40
lune 40
Lunge 24
Lunser 121
lunt 94
L u p 88
Lupus 47, 98
Lur 92
lurepasse 107
lurvet 23
Lus 90
Lusepuster 106
luset 10
Lussing 100
Lutheraner 48
L u v 71
L y d 87, 121
lyde 88, 97
lydig 60
lydlig 104
Lyds 59
lydt 88
lykkelig 43
lykkes 48
lykønske 115
L y n 13, 91
Lys 90
lys 90
lys- 96
Lysabild 113
lyserød 106
148
Lysestage 36, 106
lysne 104
lyst 94
L y v 34
læ 41
L æ - 96
Læbe 51
Læder 58, 97
Læder- 122
læg! 14
Læg 14, 64, 89
Lægd 57, 94
Lægdsrulle 57
Læge 67, 68, 69
lægge 47, 48
lægt 65, 94
læk 50
lække 47
Læn 13
Lænd 13
læne 101
Lænestol 101
Længde 60
længe 108
Lænke 49
lærd 20, 93
lære 78, 107
Lærer 20, 40, 75, 78,
107
lærer 78
Lærere 40, 78, 107
lærerig 112
Lærerinde 119
Lærke 49
lærke 16
Lærkesjov 16
Lærling 20
Lærred 16, 63
Læs 90
læsende 54
læske 49
læspe 49
L ø b 34, 51, 88
løb 34, 88
løbe 33, 51, 70
løbsk 95
Løftet 70
L ø g 69
L ø g n 31, 69
Løgne 105
L ø n 13, 91
Lørdag 123
løs 96
løsagtig 119
løselig 43
Løsgænger 123
L ø v 96
L ø v e 70
Løvhytte 34
Løvhytten 71
Maade 26
Maal 26, 91
Maal- 96
maalløs 96
Maaned 42, 63
M a d 98
Madamme 100
maanedlig 59
Maanedsgage 59
Maas 90
Maddike 48
M adelung 60
Maden 97
Madras 90
Mads 90
Mager 64
mager 30, 98
Magi 64
magisk 64
Magister 64
Magnet 82
Magnus 82
magre 30, 105
Magstræde 65
magte 49
Major 74
Majuskler 50
Makaroni 48
Makkeduse 117
Makker 30
Makketut 118
Makrel 91
male 30, 94
Malice 39
malt 94
Manchet 84
man 108
M a n d 17, 53, 108
Mandag 112
mandig 108
Manege 15, 84
mange 82, 108
mangle 108
Mangrove 25
Manille 81
Mansard 53
Manøvre 34
March 76, 78, 79, 85
marchere 83
Maren 29, 101
Marengs 39
Margarine 77
Margrethe 77
Mark 79
Marked 42, 63, 79
Marker 30, 79, 103
Mars 93
Marskandiser 77
martre 49
Marts 56, 78, 79
Martyr 79
Marv 44, 72, 94
Mas 28, 43
Massage 84
Mastodont 49
Matador 48
Match 48
Matematik 48
matematisk 47
Materiale 74
Materie 73
Materiel 74
Mathilde 55
Matrikat 48
Matjes 80
Matros 77
Mazurka 23, 49
- m e 118
m e d 58
Medaillle 81
Medbejler 123
Medgang 108
Medicin 60
M e d i u m 59
medskyldig 123
Medynk 108
megen 18
meget 33, 44, 61, 68
M e l 91, 96
M e l - 96
melde 19
Melding 51, 55
melodisk 46, 60
men 91, 109
Menage 84
menagere 38, 39, 83
Menneske 43, 44, 109
menneskelig 43
Menneskeæder 123
Mentalitet 38
Mentor 49
M e n u 121
mer 92
mere 40
mergle 108
M e r n 94
mest 94
meste 102
Mester 49
mestre 50
Metal 91
Meteor 48
metodisk 60
metrisk 48
Michelsen 118
M i d d a g 112
M i d e 97
M i d j e 73
Midler 59
midt 14
mig 33
Mikado 46, 59
Mikkel 44
Mikmak 117
Mikroskop 50, 88
mild 91
milde 55
Milieu 121
Milits 56
Milliard 53, 93
min 91
Ministeriet 62, 111
Ministerium 17
M i s 90
mis- 118
Miskmask 117
miskundelig 54
Mispier 50
Mission 84
Mistbænk 57
Mistillid 116
Mitrailleuse 81
mjav 31
M j ø d 73, 98
M o d 87
modarbejde 116
M o d e l 46
M o d e r 58, 76
modig 60
Modstander 123
Mogens 25, 35
Mokka 47
Molevitten 118
M o m e n t 82
m o n 23
monarkisk 49
mondæn 81, 91
m o n o - 118
monogram 90
Monsieur 87
Monstrans 56
montere 39
Montre 81
M o n t ø r 81
M o p p e 24
M o r 79
morbidt 59
M o r d 52
M o r d - 96
M o r d e r 25, 52, 79, 102
Morgen 26, 67
Morlil 115
M o r o 101
M o r s 92
Morskab 25
morsom 25
Morten 103
Morter 79
M o s , en 90
M o s , et 90
mosaisk 74
Moskito 47
M o s t 24
Motel 46
M o t o r 111
M o t t o 47
M u d d e r 15
M u d d e r - 122
Muffedise 100
Mukkebik 117
M u l d 55, 91
Muldvarp 93
Mulkt 65
Mulkter 121
M u l m 43
M u n d 24, 91
M u n d e 23
M u n d e n 24
munter 24
muntre 122
M u r 92
M u r - 96
M u s 90
M u s - 96
Musehul 106
Musik 17
musikalsk 95
Musiker 111
Muskedonner 117
Musling 23
Musvit 89
M y g 20, 89
m y g 66
mygt 94
Mylius 103
150
myrde 21, 52, 79
Myretue 107
Myrra 21
Myrte 21, 79
Mysterium 17
M y t e 99
Mytteri 48
Mæfikke 100
mægle 69, 105
mægtig 65
M æ n d 91
mærke 103
mærkelig 43
mærkes 44
Mærs 93
-mæssig 100
M ø - 96
m ø d e 88
M ø d r e 59, 105
m ø d t 88
mødte 99
M ø g 69
M ø l 91
mønsterværdig 123
Mønstre 121
Mørbrad 112
mørk 16, 21, 93
Mørke 103
mørkne 80
mørkt 65
Mørser 76, 78
naa(h) 26, 85, 86
naada 56
naaet 63
Naal 91
N a b o 46
Nagle 36
Naivitet 40
Nakke 30
namnam 117
Napoleon 16, 42
Nar 92
Narre 102
narre 102, 108
Narren 102
Nasturtie 84
Nation 84
Naturel 121
naturlig 104
naturligvis 77
Nav 90
Navle 37, 105
navra 56
- n e 118
ned 87, 121
ned- 96
nedre 105
N e g 68
Neger 68
negere 38
Negligé 38
negligere 38
Negre 105
nej 33, 124
nem 90
nemlig 123
Nerium 17
Nertz 57
nervøs 38, 90
Net 88
netop 47
netto 47
Neumann 32
neutral 32, 35
Neutrum 32, 35
N e v ø 87
ni 95
Niche 84
Nidding 97
nidsk 59, 95
Niels 94
niende 53, 122
-ning 118
nitidt 88
nogen 25, 66, 82
nogensinde 112
noget 63, 66
nogle 66, 104
nok 89
Nonpareille 81
nopret 48, 49
Norden 52
nordisk 25, 102
Nordost 114
nordre 25
Norge 67
N o t 89
Notits 56
November 38
nu 86
Nul 91
Nummenas 117
N u m m e r 122
Nuntius 84
ny 88
n y - 95
nyankommen 116
nyde 97
(for) nylig 123
Nymaane 120
nys 90
nyse 100
nyt 88
nyttig 47
N æ b 50, 88
Næbbene 98
Næbbet 98
næbbet 98
nær 92, 94
nærmest 122, 123
Næs 90
Næsetip 88
næst 94
nødlidende 114
Nødstilfælde 116
nødt 89
nøgen 69
Nøgle 69
Nørrebrogade 102, 116
Oberstløjtnant 115
Oblat 39
O d d e 108
Odense 60
Odin 59
O d i u m 46
Offer 44
Officer 39
officiel 74, 84, 92
ofte 26
og 35, 107, 109
ok 109
Oksyd- 97
Oktober 39
Ol 91
Olding 55
Olie 73
o m 90
omarbejde 116
Omfang 110
omgaas 80
Omgang 110
omhyggelig 115
Omkreds 80
omkuld 113
omsider 97
Omskiftelse 114
omstændelig 54
Omvendelse 114
onde 24
o p 109
Opbyggelse 114
operere 38
opfinde 114
opfindsom 115
Opkalding 55
Opkrævning 105
opkøbe 123
opløftende 114
opmærksom 115
oppe 14, 26, 99
oppebie 41
Opstandelse 114
optere 38
Optiker 48, 49
optænkelig 43
Ord 92
O r d - 96
Orden 102
ordentlig 57
Ordet 52
ordne 26, 102
Ordre 102
Ordrup 102
Organ 39
ork 109
Orkester 83
O r m 24, 76, 94
Orne 24, 103
ortopædisk 60
Ost 93
Ostindien 116
Otium 46, 84
otte 47, 99
ottende 99
Otter 99
Otting 99
overanstrenge 116
overbærende 115
overdrevne 105
overfladisk 60
Overhofmarskal 116
overile 114
Overkrigskommissær
116
overlegen 18
Overlæge 114
overlægge 114
overmaade 112
overmale 112
Overskyldraadet 116
overstrøete 63
oversætte 114
oversøle 112
overtage 67
overtrampe 112
overtræde 114
overvælde 54
Ovne 105
paa 26, 86
paa- 95
Paalæg 64, 89
Paars 93
Paatrængenhed 114
Padde 29, 98
Padder 29
paf 89
Pagt 65
151
Paillet 81
Pak 89
Pakke 100
pakke 100
Pakkenelliker 117
Pakker 30
Palads 90
Palæ 121
Pampusser 118
pan- 118
Panel 91
Papillotter 81
Papir 29, 92
Papyrus 101
Par 92
para- 118
Paradis 101, 108
Paragraf 39
Paraply 121
Paraply- 97
parat 29, 46
Parentes 39
parere 119
Parfume 120
Pari 101
Paris 29
Park 93
Parker 30
parodisk 60
Part 93
Parti- 97
partisk 95
Partner 103, 108
partout 57, 86
Paryk 39
Pas 90
Pasop }13
Passager 83
passe 29
passer 28, 29
passere 119
passes 44
Passiar 74, 84
Passion 84
pasteurisere 39
Patient 84
152
Patricier 100
Patriot 48
Pattenusser 117
Paul 37
Paulli 37
peb 33, 51
Peber 34, 50, 123
Pebermynte 17, 116
Pebling(esøen) 34, 50
pebre 50
Pedanteri 38
pedantisk 49
Peder 60
Pedersen 16, 18
pege 68, 105
Pendul 91
Per 76, 92
perfidt 59
peri- 118
periodisk 60
Perle 76, 77
Perron 39
Person 38, 91
Personale 83
Pestilens 38
Peter 60, 99
Petersen 60
Petit 57, 86
Petroleum 16, 38, 42
Pibe 33, 51
pibe 33
pible 49
pifpafpuf! 109
Pig 89
Pige 66, 98
Pigelil 115
Pil 91
Pilgrim 121
pilskæv 112
Pincet 81
pinedød 112
Pingvin 120
Pinse 56
Pip 88
Piquet 18
pirre 17, 108
Pissoir 72
Pjalt 64, 74, 123
pjaske 74, 83
pjaskgrøn 112
pjitpjat 117
Pjus 74
pladask 117
Plads 56, 59
Plag 64, 87, 89
Plamase 84
Plan 91
Planet 89
Plante 108
Plapr 43
plastisk 49
Plattenslager 67
plingplang 117
Plov 90
pludselig 58
Pluto 99
Plutus 99
Plyds 90
Pløk 64, 89
Podie 59
Poesi 38
Pog 25
Poker 100
polere 38
Politi 38, 39
Politi- 97
politisk 47
Politur 39
Polka 49
polsk 95
poly- 118
Polynesien 84
Pomade 38
Pomerans 39, 56
Pompadour 81
Ponton 81
Porre 108
Pors 93
Port 25, 93
Porte 103
Portefeuille 81
Portemonnaie 18, 87
Port(e)ner 111
Portion 91
Porto 49
Portræt 77
Portør 38
Postej 39
postere 39
Postillon 81
Postkort 57
Pot 88
Potens 38
potentiel 84
Praas 90
Pragt 65
Pral 29
prale 29, 30
Pram 90
Preciosa 84
preciøs 84
Premiere 74
Pretiosa 84
Prik 18
Primula 100
Princip 15
Prinsesse 120
Prinsregent 114
Pris- 96
Priser 100
privat 89
priviligeret 39
p r o - 118
probat 38
professionel 112
Professor 42
Profet 50, 97
Profil 91
Program 77
Projektil 83
Projektør 83
Proletar 92
Prolog 67
Prop 88
proper 47
Propædeut 35
prosaisk 74
prosodisk 46, 60
10
Protest 38
Protokol 39
provinsiel 84
Prust 93
pruste 102
Prygl 43, 66, 91, 94
prygle 104
Præ- 97
prædike 20
Præk 89
præke 99
Præken 99
Præket 47
Præmie 100, 102
Præsidie 59
Præst 16, 19
Prøve 33
prøve 33, 70
pseudo- 35, 118
psykiatrisk 48
Pudder 97
Pudder- 122
Pudel 97
Punch 85, 123
Pund 91
Punkt 82
punktere 65
Punktum 65
Pur 23, 92
Purk 23, 93
Purl 94
purre 23
Pusselanker 117
Pust 93
puste 102
Puttehøne 117
Pyramide 97
Pyt 88
pyt 109
pædagogisk 64
Pægl 94
Pæl 91
pæn 91
Pære 46
Pøl 91
Pøs 90
raa 88, 96
raabe 35, 51, 70, 105
raabt 94
Raad 87
raadden 27, 97
raade 58
Raadhus 27
(til) Raads 95
Raadstuplakat 42
raat 88
Rabalder 117
Rabarber 77
rabbe 47
rabl! 43
Rad 29, 87, 98
Radie 73
Radio 46
Radise 100
Radius 74
Rafael 29
Rag 64, 89
rage 27, 36, 70, 75
Rager 64
Ragout 57, 87, 121
raillere 81
Rak 29, 89
ralle 29
ram 29, 90
ram! 90
Ramme 30
ramme 30
ramte 108
Ran 29, 91
Rand 29, 91
Randers 53
rane 29
Rang 29
rangere 83, 84
rankt 82
rap 29
rappe 47
Rappenskralde 117
Rapunsel 119
rar 29, 92
rase 29
rask 29
153
raske 46
Rasmus(s)en 118
raspe 46
Rat 29
Rate 29, 99
Ratio 46
ratsch 85
Rav 36, 37, 90
rave 29
re- 118
R e b 51, 88, 96
rebe 51
Rebel 119
Rebslager 34
Recept 70
redde 16, 19
Rede 97
rede 41, 58
Redekam 106
Redskab 59
Reeksport 118
reel 38, 74, 92
Refræn 16, 119
Regel 68
Regensen 56
regere 18, 38, 119
Regissør 84
reglere 119
Regn 32, 69
regne 32, 69, 105
Regnskyl 121
Reguladetri 112
Rejses 44
Relief 89
R e m 90
Rembours 81, 93
Remedie(r) 59, 73, 97
Remise 100
Remonte 81
ren 91
R e n o m m é 121
Renæssance 16
Reol 91
reparere 39, 48
repetere 48
Reprimande 81
154
repræsentativ 112
Republik 118
Residens 56
Reskript 119
respektere 65
Restance 38
Restauration 37
restere 38
retfærdig 115
Retirade 48
Retor 25
retorisk 25
retransmittere 118
Retræte 99
retur 119
reumatisk 35
Reumatisme 35
Reumert 32
Rev 34, 71
Revanche 16
Reveille 81
Revers 93
Revle 34
Revne 34
revne 34, 105
revse 34
Revy 121
ri- 96
Ribbe 47
Ribben 120
Ribold 55
ride 97
Ridehus 106
ridende 44, 54
Ridning 105
Rids 17
ridse 17
rig 66
Rige 66
rige 40, 66
Rigsdag 65
Rigsdaler 65
-rigsk 95
rigt 65, 94
rigtig 65
R i m 90
R i m - 96
Rimbrev 110
rimelig 43, 100
R i n d o m 51
Ring 18
ringe 108
ringest 122
rinsk 95
Rinskvin 17
rippe 47
Ris 90, 96
Risengryn 106
Risengrød 82, 106
riste 46
Rivihjel 113
Rivning 105
ro- 96
R o d 87, 98
rodet 62
roet 63
R o g n 35
rokke 100
R o m 90, 100
Romantik 49
romantisk 49
Romer 100
romersk 100
Ros, en 75, 90
Ros, et 90
Roselil 115
Rotter 99
R o v 37
ru 96
rubbe 48
Rubel 98
R u b o w 96
Rude 58, 97
Ruf 89
Rug 66, 88
Rugen 98
Ruin 75
ruinere 81
rulle 110
R u m 90
rumme 24
rund 75
Runde 53
rundt 24
-rup 41
ruppe 48
Rus 90
Ruskomsnusk 117
Rute 99
rydde 60, 108
Ryg 20, 50, 89
ryge 66, 98
rygge 48
Ryk 50
Rykind 113
rykke 48
Rype 48, 98
Ræb 88
ræbe 70
ræd 19
Ræder 60
Rædsel 19, 59
rædsom 59
Rækel 99
Række 48
Rækværket 19
Rænke 16
Ræv 34
Ræve 70
rød 58, 87, 96
Rødbede 97, 113
Rødder 22, 98
Rødgrød 122
rødgrønblind 116
Rødjærnsten 116
Rødkaal 122
rødlig 104
rødme 105
Rødvin 122
R ø g 69
røge 69
røgte 65
R ø n 91
Rønde 53
Rønnebær 27
Rør 22, 92, 96
røre 22
rørlig 104
il1
R ø v 34, 35, 90
Røver 33, 34
saa, v. 31
saa, adv. 26, 86
saa(h) 85, 124
saa- 96
saagu 58
saakaldt 114
Saal 91
saaledes 97
Saaler 101
sad 121
Sadel 59, 97
sadle 59
Safian 111
Safir 29
Saft 30
Sag- 96
sagde 28, 40, 57, 60,
67, 104
Sagfører 30, 36, 123
sagle 36
saglig 36, 104
Sagn 36, 43
Sago 46
Sagsanlæg 65
Sagsomkostninger 116
sagt 65, 94
sagtens 65
sagtne 105
Sal 80
Saldo 55
Salg 67
Salget 67
salig 66
saliggøre(nde) 115
Saltkød 122
Saltomortale 115
Salve 72, 108
samle 108
Sammensurium 117
Sand 30
sandelig 54, 109, 115
Sang 30
Sange 108
Sankt 65, 82
sart 93
Satin 83
Saturn 94
Sav 37, 90
savle 36
Savn 80
Savoykaal 69
Savværk 37
Scania-Vabis 46
Schattering 83
Schmidt 89
Schubert 98
Schæferhund 100
Scooter 99
se 41
se- 96
seende 122
Seest 93
Segl 69
segne 105
Sejer 44
sejle 105
Sejr 43
Sejr- 122
Sej rinde 78
sejrrig 112
Sekund 53
Selleri 111
selv 44, 72, 94
selve 72
selvfølgelig 43, 67, 81,
109
semi- 118
Seminarium 103
Semulje 81
Senior(er) 27
senior 101, 104
Sennep 50
sensibel 81
September 38, 111
ser 43, 92
Seraf 89
Serail 81
Sergent 83, 84
Serie 73, 103
155
Servante 81
Serviet 38
Session 38, 84
set 63, 89
Sfinks 69
Sfære 69
sgu 86
Shag 83
Shirting 49
Shorts 83
si- 96
Sibirien 103
Sicilien 103
sidde 60, 108
Side 97
Sideben 106
sidelæns 106
sidst 58, 94
Sien 40
sies 43
siet 63
sige 66, 106
Sigende 40
Signe 40, 82, 104
signe 104
Sild 91
Simeonskirken 16
Simili 100
sin 40
sindig 51
sine 40
Sippernille 117
Sippernip 117
(Jesus) Sirach 101
Sirts 56, 79
Sirup 50, 101, 110
Sisyfus 100
sit 63
Siv 71
sjakre 83
Sjal 83
Sjap 74, 88
sjaske 83
Sjat 74
Sjavs 83
sjette 19, 99
156
sjofel 83, 100
sjokke 74
Sjokkenokke 117
Sjus 83
Sjægte 83
Sjæl 91, 96
sjælden 83
Sjælen 83
Sjælland 73
Skaal 91, 96
skaansk 95
Skab 37, 50, 51, 8 8, 96
-skab 37, 51, 88, 118
skabe 37, 105
Skabet 51, 98
skabet 98
Skabilken 118
Skabning 104
skabte 105
skade 58
skader 58
skaffe 100
Skak 84
Skal 91
skal 28, 81, 86
Skalle 68
Skalotløg 84
skalu 84
Skamle 108
Skammel 123
skandaløs 113
Skanderborg 53
Skanse 84
Skare 29
Skarntyde 116
skarp 29, 79, 93, 103
skarpe 79, 103
skarpt 78
Skat 46
Skatol 84
Skautrup 37
Skavank 118
Ske 31
Ske- 96
-ske 118
Skefuld 96
Skel 91, 121
Skelskør 120
Skema 84
Skern 94
Skerts 57
sket 63, 89
Ski 83
Ski- 96
Skib, 33, 51, 88
Skibe 70
Skibet 62
Skibets 62
(til) Skibs 95
skiden 97
skidne 59, 105
Skifer 100
Skildpadde 98
skildre 55
Skilling 110
Skin 91, 121
Skind 91
Skive 33
Skjald 91
Skjold 83, 91
Skjorte 25, 83
Skjul 73, 83
Sko- 96
Skodde 26
Skomager 67, 120
Skorpe 103
Skose 84
Skov 90
Skove 36
Skovene 40
Skovl 68
Skovlfuld 122
Skovmærke 116
skraa- 96
skrabe 37, 51
Skrabnæse 113
Skrabsammen 51, 113
Skrabud 51
Skrammel- 122
skreg 68
skrev 18
skride 97
Skrig 66
Skrivning 70, 105
Skrog 35, 87, 98
Skrud 87
skruede 42
skrupskør 112
Skrædder 97
skrækkelig 43
Skræv 34
skræves 34
Skrøne 22
Skub 88
Skuddene 97
Skuddermudder 15,
117
Skudsmaal 58
skue 41, 106
Skueplads 56
skulde 81, 86
Skuldre 55
Skum 90
skumle 122
Skurk 23, 79, 93
skurre 16, 23
Skurv 23, 44, 72, 94
skurvet 22
skvulpe 14
Sky 84
Sky- 96
skyde 58, 97
Skydebane 106
skyer 74
Skygge 20
Skyld 91
Skæbne 104
Skæg 64, 89, 96
Skægget 99
skægget 99
Skæl 91, 121
Skælm 43
skælve 72
Skær 92
Skærf 76, 93
Skærm 43, 94
Skærmydsel 118
Skærmydsler 20
skærpe 78
Skærsommer 113
Skærtorsdag 20, 113
Skærv 44, 72
skæv 71
skæve 33
skævt 70
Skød 87, 121
skød 121
Skøge 69
Skøn 91
skøn 91
Skønjomfru 113
Skørt 21, 93
slaa- 96
Sladder- 122
sladre 108
Slag 33, 87, 88, 98
Slags 36
Slagsbroder 65
Slagter 65
Slagtilfælde 116
Slampamper 117
slap 88
Slavinde 119
slebne 104
slem 90
slesk 95
sleske 102
slesvig-holstensk 114
slibe 51
Sliddersladder 117
slide 97
Slider 97
sligt 65, 94
Slim 90
slog 66
slubret 48
sluge 24, 66, 105
slugt 94
slugte 24
Slukefter 113
Slurk 23
Slæb 34, 51, 88
slæbe 51, 105
slæbt 94
Slæde 97
sløvt 70
smaa- 96
smaalig 104
smaarudet 123
Smadder- 122
smag- 96
smage 29, 105
smagfuld 30
smagt 29, 94
smagte 29
smal 91
Smaragd 94
Smed 98
Smeden 97
Smedje 73
Smeds 59
Smerte 103
smertelig 43
smide 97
smidig 40
smigr! 43
smigre 105
Smitte 14
Smovs 37
Smuds 56, 90
smudse 14
smudsig 56
smugle 66, 104
smuk 89
Smuld 91, 121
smurte 23
Smut 88
Smykke 14
smægte 65
Smøg 69
smøge 69
Smør 21, 76, 77, 79,
92, 114
Snadde 98
snakkesalig 123
snar 92
snarere 101
snart 29, 93
Sne 96
Snebold 55
157
Snedker 45,
sneede 42
sneet 63
Snefog 87
sneg 68
Snegl 43, 69
Snehvide 115
snerpe 20
snerpet 103
snerre 20, 102
Snes 90
snét 63
Snib 88
Snig- 96
Sniksnak 117
Snirkel 17
sno- 96
Snob 88
Snog 25
Snoldelev 34
snorke 26, 103
snorksove 112
Snur 92, 121
snurre 23
snuse(r) 100
Snut 88
snyde 97
Snyder 97
Snært 93
snævre 105
Snævring 105
Snørebaand 106
Snørestøvle 108
S o - 96
sober 47
sodet 62
Sogn 35
Sognepræst 82
Sok 24
Sol 91
Sol- 96
Soldater 47
solgt(e) 67
solid 88
solidt 88
- s o m 118, 122
158
Sommer 26, 123
Sommerdage 113
Sonde 53
Sorg 67, 68, 94
Sorger 67
Sorrig 44
sort 25, 93
sorte 103
sortere 38
Sortie 86
Sortiment 82
sortne 79
Sot 89
Sotteseng 89
sov 71, 90
sove 36, 70, 106
Sovjet 111
Sovs 37
spaa- 96
spaaete 63
Spaan 91
Spaaner 25
Spade 58
Spadille 81
spadsere 123
Spaghetti 47
Spanien 73, 104
Spar 92
spare 101
sparke 78, 103, 108
Sparto 113
Speciale 74, 84
Specie 84
speciel 74, 84, 92
spedalsk 95
spege 68
Spektakel 65
spendabel 39
spendere 39
Spid 17
spidde 108
spids 46
Spil 91
spilkoge 112
Spilleværk 117
Spilop(per) 113
spiltosset 112
Spir 92
Spiritus 17
Spirrevip 117
spise 100
Spisestue 106
spiste 102
splendid 59
sporadisk 46, 60
Sport 93
Sportsplads 57
Sporvogn 25
Spove 25
spraglet 36
sprang 30, 81
spredte 18
Springforbi 113
Sprog 35, 88, 98
Sprog- 96
sproglig 104
sprød 22, 55, 58
sprødt 59
spurgte 23
Spurv 22, 44, 72, 94
spy- 96
Spyd 87, 121
Spyddet 97
spydsk 59
spæd 87
spædt 59, 88
spæge 69
Spækhøker 23
spænde 101
Spøg 69
spøge 69, 105
spøgefuld 69
Spøgelse 69
spøgt 94
spøgte 69
Spøl 91
spørge 21, 22, 67, 102
staa 41, 46
staa- 96
Staabi 113
staaet 63
Staahej 117
Stab 88
Stabejs(er) 117
Stabel 37, 4 1 , 5 1 , 7 0
stabil 29
stable 37, 51, 104
Stad 87, 98
stadfæste 114
Stadie 73
stadig 60
Stadil 59
Stads 56
Staffeli 38
Stak 89
Stakit 29
stakkato 46
Stald 28
Stand 28, 53
starte 103
Stat 89
Stationsforstander 116
Stativ 33
Stats- 96
Statsboligfonden 116
Statsminister 56
Statsraad 56
Stearin 39
Sted 19
Steder 19
Stedet 97
stedse 19, 56
Steg 68
stege 68, 69, 105
stegt 18, 94
stegte 18, 69
Sten 91
Stenalder 120
Stenbro 110
stenet 61
Stenplade 110
Stereoskop 39
stereotyp 88
Stev 34
Sti- 96
Stier 44
Stiftamtmand 116
Stige 66
stige 66
Stikirend(dreng) 113
stikke 48
Stil 91
stillesiddende 123
Stimand 96
stirre 17, 102, 108
stiv 70
stiv- 96
stivne 70, 105
stivt 70
stjaalen 101
stjaalet 101
stjal 91
Stjerne 108
Stjært 93
Stob 25
stod 58
Stodder 97
Stok 89
stokdøv 112
Stokke 100
Stol 91
stolpre 49
Stolthenrik 113
stor 79, 92, 94
stor- 96
Storby 110
Store Hedinge 113
Storeslem 107
Storetaa 107
Storke 103
Storm 43, 94
storsnudet 123
Storstad 110
stovte 122
Straa- 96
Strateg 64
Strategi 38, 64
strategisk 64
Streg 18
Strib 88
Strid 121
Strigle 104
strikke 18
Strofe 100
Strube 51
Strubehoste 107
Struds 56, 90
stryge 66, 98
Stræb 34
stræbe 70, 105
stræbt 94
strø- 96
Strøelse 122
Strøg 69
strøg 69
Stub 88
Studenstrup 60
Studie 59
stud. mag. 64
Stue 40
Stuepige 40, 42
stum 90
Stund 23, 91
stundom 51
stupid 87, 88
stupidt 59
stuve 71
St. Veitsdans 69
styg 89
stygge 20
Styrke 21
styrte 103
Stær 92
støbe 70, 105
Støberi 51
støbt 94
Stød 87, 121
stødte 99
Stør 92
større 78, 102
størst 21, 94
støt 88
Subjekt 111
Subsidie 59
Subsidier 73
Substans 56
substantiel 84
Succes 18, 86
Suder 97
Suk 24
sukke 24, 48
Sul 91
sultende 107
sultne 107
Sund 23
sund 23, 24, 91
sunde 23
super- 99, 109, 118
Suppedas 117
Supplement 82
supplere 119
sur 92
sur- 96
Surkaal 97
surre 108
susende 107
Svaber 47
svagt 94
sval 91
Svar 92
svede 97
svedne 105
svedt 89
svedte 99
Svejts 56
Svend 91
Sverige 112
svie 41
svier 74
Svig 66
svimle 122
Svin 91
Svinebæst 106
Svineri 38
Svinesti 106
Svingom 113
svinsk 95
Svir 92
Svoger 25, 35, 98
S volder 55
Svovel 44
Svovlbrinte 116
Svulst 123
Svulster 121
svup 88
Svælg 67
160
Sværd 52
Sværdet 52
sværge 67
Sværm 94
Sværte 79
sværte 79
Sværte(gade) 103
S v ø b 33
Svøbe 33
svøbe 33, 70, 105
svøbt 94
svømme 22, 110
sy 41
Syd 98
syd 57
Sydafrika 116
sydost 57
Sydvest 114
syede 42
syg 66
S y g d o m 65
syge 40, 66, 98, 106
sygt 65, 94
Syl 91
sympatisk 47
S y m p t o m 51
Syn 80, 91
Synd 14, 91
Synder 21
syndig 80
synes 44, 101
synge 108
synlig 104
synsk 94
systematisk 46
syt 63
syv 34
syvende 34, 122
Sæbe 19, 51
Sædinge 59
sædvanlig 115
Sæl 91
sælge 67
Sælhund 96
sær 92
særdeles 112
Særk 93
særlig 20, 103, 104
Sæt 88
S ø - 94
søbe 70
sød 88
Sødgrød 97
sødlig 104
sødt 88
Søen 43
Søfolk 120
søge 69, 105
søgn 69
søgt 65, 94
sølle 123
Sølv 72, 123
Sølvdaase 71
S ø m 90
Sømand 110
Søn 22
Søndag 22, 112
Sønderknuselse 114
Sønner 21
Søren(sen) 101
sørge 21, 67, 108
sørgelig 67
Sørøver 120
Søs 90
(til) Søs 90, 95
Søskend(e) 42
søvnig 105
Taage 67
Taare 101
Taarn 25, 75, 94
taarne 108
T a b 96
tabe 37, 70, 105
tabt 94
tabte 105
Taffel 28
T a g 30, 36, 37, 87,
tage 41, 46, 67, 86
Tagfat 113
Tagsten 30
tahitisk 47
Taille 81
T a k 27, 28, 89, 109
takke 28
takl! 43
taknem(me)lig 43, 115
Taksigelse 115
Takstgrænse 57
T a l 27
tal! 43
tale 27
Talg 44
Talje 73
talrig 112
tam 90
Tande 53, 101
T a n d e m 121
T a n g 28
Tange 28
Tanks 91
T a p 88
Tapet 77
tapetsere 56
Tartar 77
Tarv 72, 94
tarvelig 72
Tave 70
Tavle 105
T e - 96
Teater 38
Teatret 48
T e g l 69
tegne 69
tegnet 42
Telefon 81
temmelig 43
Temperatur 38
T e m p o 49
T e o l o g 72
teologisk 64
Teoretiker 47
terpe 103
Terrakotta 47
Terrasse 119
Terre 102
Terrin 119
Terræn 38, 119
Terts 57
Testamente 38
Testator 38
Testikel 38
Teuton 32
T h o m a s 110
Thomas(s)en 118
Thorvald 55, 77
Thusnelda 55
T h y b o 96
ti 56
ti- 96
T i d 87
T i d e 97
T i d e n d e 44, 53
tidlig 59
T i d s 59
T i d s - 96
tidsnok 59
T i d s r u m 59
tie 41
T i e n 43
Tiende 122
tiende 42, 122
tiere 109
tigge 47
tikke 47
tiktak 117
til 81, 91
tilbage 113
T i l b u d 80
tilfreds 18, 58, 90
tilgroete 63
tillivs 71
Tillæg 89
tiloversblevne 105
Tilstand 80
T i n 91
T i n d e 53
tindre 54
Tirailleur 81
Tirsdag 93
tiske 49
tit 88
Titan 99
Titel 99
Titiden 123
T i t o 99
tittit 117
Tivoli 34, 56
T i ø r e 96
tjatte 74
Tjavs 74, 83
tjene 19
tjene(r) 101
Tjener 19, 101
Tjeneste 101
tju 86
Tjustrup-Bavelse-sø
114
T j ø r n 94
to- 96
T o b a k 119
T o e n 40, 43
T o f t e n 70
T o g 35, 87, 88, 98
tog 66
T o l d 91
tolv 27, 72
tom 90
T o m m e l i d e n 115
ton! 40
T o n s u r 38
T o p 88
T o r d e n 102, 108
tordne 103
T o r n 24, 25, 94
T o r p 93
T o r p e d o 59
Torsdag 93
T o r s k 78, 79, 93
torsket 78
T o r v 44, 7 1 , 7 2 , 76, 94
Totiden 96, 123
T o u c h e 85
T o v e 25
Tovelil 115
T o ø r e 96
Tragedie 59, 73, 97
tragisk 46
trak 27
Traker 100
161
Trakien 100
trakisk 46
tra la la 86
T r a n 91
Transparent 82
Transport 120
T r a v 37, 90
trave 37
tre 18, 33, 96
tredive 19, 43
tredje 18, 73
tres 17, 18, 90
treven 18
Trikot 57, 121
T r i n 91, 101
trind 75
Trinene 101
Trinet 101
T r i u m f 74
triviel 92
tro 13
tro- 96
T r o d s 56
trods 56, 90
trodse 56
trodsende 56
troede 42
troende 122
trofast 13
T r o g l o d y t 89
T r o l d 91
trolove 114
troløs 120
troml! 43
T r o m m e 24
Trommeslager 67
tror 25, 92
trot 63
true 41
T r u g 66, 88, 98
Truget 98
T r u m f 123
T r u p 88
-trup 41, 88
Trust 15
tryg 16, 20, 89
162
trygle 66, 104
Trykkeri 38
T r æ 20, 96
træde 97
Trælast 110
træsk 95
træt 19
Trævl 43
T r ø j e 78
Trøndelagen 22
T u b e 98
tude 97
tudegrim 112
tuder 122
T u g t 65
T u j a 31, 74
Tummelumsen 117
T u m m e r u m 117
tung 24, 82
T u n g e 24
turde 23, 52, 102
T u r n é 86
Tusind 44, 100
tusind(e) 42, 53
Tuttenut 116
tve- 96
Tvebak 17, 96
tvekulsur 116
T v i v l 44, 70
tvivle 17, 34, 70
tvivler 122
tvær 95
tværs 93, 95
ty 41
tydelig 59
T y e n d e 122
T y f u s 100
tyg! 50
tygge 14, 20
tygges 48
tyk 50, 89
tykkes 48
tynd 91
T y p e 98
typisk 88, 99
T y p o g r a f 89
T y r 76, 92
Tyran 91, 119, 121
T y r k 16, 21
Tyrken 21
T y v 34, 71
tyvagtig 34
tyve 56
tyvstjaalen 71
tyvstjæle 34
T æ e r 43
Tælle 44, 68
tænderskærende 123
tænker 44
T æ p p e 99
Tærsk 78
tærske 78
Tærte 103
tæt 88
T ø 31
tø 31, 41
T ø n d e r 53
tør, præs. 21, 92
tør, adj. 20, 92, 102
T ø r k e 21
tørre 102, 108
T ø r s t 21
T ø r v 21, 44, 72, 76, 94
T ø s 90
tøt 63
u - 118
uartig 72
ubeboete 63
ud 31, 87, 107, 121
u d - 96
udarbejde 116
udarbejdet 61
udelukke 106
udelukkende 114
Udførsel 22
udholdende 116
Udholdenhed 116
Udkørsel 22
Udlæg 89
udmærket 112
udsælge 123
udvortes 123
uforklarlig 104
uforskammet 58
Uge 66, 98, 106
ugentlig 57
Ugle 66, 104
Uld 91
Uldgarn 108
U l d u m 51
ultra- 118
Ulv 71, 72
und- 118
unde 23, 24
under 24
underkue 41
underrette 114
Undersaat 88
underskrevne 105
undertiden 113
undgaa 82
undre 14, 54
undse(e)lig 42
ung 24
Ungarn 24
Ungerne 24
Univers 93
Universitet 18
Universitetets 62
upartisk 111
U r 92
U r - 96
ur- 118
U r d 93
uregerlig 104
Urin 75
Urt 23, 93
Urtekræmmer 123
Urter 103
U . S . A . 118
usch 84
uskadt 88
ustyrlig 104
Uvane 120
vaad 60, 87
vaagne 25, 26, 35, 105
Vaar 92
Vaas 90
Vable 104
Vagabond 24
Vagn 36, 82
Vagt 65
Valborg 44
Valby 112
Valde 55
Valdemar 55
Valdhorn 55
Valentin 69
Valg 67
Valget 67
valgt (e) 67
Valkyrie 73, 103
Valuta 47
vamle 122
van- 118
Vand 30, 91
Vandel 53
Vandet 44, 105
vandet 44
Vandaare 108
vandre 29
Vang 30
Vanilje 81
var 29, 92
Varde 29, 53, 102
Vare 40
Varelager 107
Varer 40
Varerne 78
Varetægt 65
variere 74
Variete 121
varlig 108
Varsel 103, 122
vaske 28
Vaterpas 99
vatre 48
V e - 96
ved 58
Vedbend 54
Veddet 62, 97
Vedel 97
Vedet 38
Vegetabilier 73
Vegne 40, 69
veje 106
Vejene 40
Vejr 19, 20, 58, 79
velan 113
velbaaren 115
velgørende 115
velsigne 82, 104, 114
Ven 91
vende 108
Vender 53
Veninde 120
venlig 108
Veranda 108
Verber 79
Verden 52, 79, 103
Vers 79, 93
Versemaal 103
Vesperkost 69
Westfalen 116
Vestindien 116
Whisky 49
vi 41, 86
vice- 118
Vicevært 106
vid 58
Vidde 60, 99
Viddet 97
vide 97
Videnskab 106
Vidje 73
vidn! 43
Vidne 59
vidne 59, 108
vidste 58
Vidunder 110
vidunderlig 115, 119
Vielse 122
viete 63
vigtig 65
vikariere 74
vil 81, 91
vild 91
vilde 17
163
Wildersgade 55
Vild(t)nis 55
Vilje 17, 73
Villa 110
vildene 55
ville 14, 17, 108
villig 17
Vin 91
Vind 91
vinde 108
Vinding 51, 53
Vindue 111
Vinterdage 113
Viol 69, 74
violet 69
Violin 69
Violoncel 69
Vippe 98
Virak 101
Virginia 104
virke 16, 17
virkelig 16, 17
virre 102
vis 90
Visitats 56
visselulle 117
vistnok 57
Visvas 117
Vitriol 69
vittig 47
V o g n 35, 43
V o g n e 26, 35
V o l d 91
V o m 90
vor 92
vorde 52
vores 26
-vorn 25, 94, 118
vort 93
Vorte 25, 103
vove 25, 36
vovvov 117
vrang 30
vred 58
vredne 105
vride 97
164
vrimle 18
vrøvle 34
V . S . O . 118
Vue 87
vugge 48
Vunder 53
væbne 104
vædde 98
Væg 64, 89
V æ g - 96
Væge 69
Vægge 99
Væggelus 106
Væggetøj 106
Væggeutøj 58
vægre 105
Vægt 65
væk 89
Vælde 54
vældelig 55
vælge 67, 108
Vælskbind 122
væltende 109
væmmelig 43, 109, 115
væn 91
vær! 79
Værd 52
værd 92
Værdi- 97
værdig 102
være 75
Værelse 20, 101
værf! 93
værfe 78
Værge 67
Værn 94
værper 79
værre 102, 108
Vært 93
Værten 78, 79, 103
Værtshus 57, 78, 85
væsentlig 57
Vølve 22
Ydelsen 60
y d m y g 94
ydre 105
Y n d e 53
ynde 53
yndelig 54
ynderig 53
Yndest 122
yndig 66, 80, 108
yngl! 43
yppig 47
Zar 29
Æ b l e 19, 51, 104
æd! 87
æde vb. 19, 97
ædel 97
ædle 104
ædru 121
ædruelig 42, 115
Æ g 50, 64, 89, 96
Æ g g e - 106
Æ g g e b l o m m e 106
Æggebæger 106
Æggemælk 106
Ægget 47
ægte 65
ækel 41, 99
Ækvator 46
Æ l d e 54
ældes 54
ældgammel 112
ældre 55
ændre 50, 54
ærbødig 60
ærgerlig 109
Ærgrelse 68
Ærinde 41, 42, 43, 53,
101, 110
ærke 68, 79, 118
ærlig 20, 103, 104
Æ r m e 103
Ært 93
Ærter 20, 76, 103
Æ t 89
Æ v r e d 63
0 - 96
ødelægge 114
ødsel 58
Øer 76
Ø g 33, 69
øge 69
Øgenavn 69
Øgle 69
øgt 94
Øjeblik 112
øjeblikkelig 43
Øjemed 87
Øjes 44
Øjet 42
0 . K . 118
0 1 22, 80, 91
Ølsebymagle 115
ø m 90
ør 76
- ø r 118
Ørefigen 106
Ørken 21, 22
Ørn 16, 21, 43, 94
Ørred 21, 120
-øse 118
Østrig-Ungarn 114
østrig-ungarsk 114
øvre 34, 105
øvrig 105