Fem akvarel-kunstnere giver en stor oplevelse ”Kunst på Fyret” er nok engang på banen med en meget seværdig udstilling Med fem akvarel-kunstnere – vidt forskellige – er der mulighed for at få en meget fin oplevelse på Hirtshals Fyr. ”Kunst på Fyret”, der har Støtteforeningens Hirtshals Fyrs kunstudvalg som bagland, er i stand til at vise noget af det bedste inden for dansk akvarel-kunst. Lørdag var der fernisering på udstillingen. Sædvanen tro var der rigtig mange gæster, da den kunstneriske leder fra Kunstbygningen i Vrå, Anne Lie Stokbro holdt åbningstalen – gengivet i sin fulde længde her på Fyrets hjemmeside. Kunstnerne, Elin Østergaard, Anne Østergaard, Elsebeth Norrie, Ole Fisker og Peter Vilhelm Nielsen har hængt værkerne op, så de kommer til deres ret i de diskrete udstillingslokaler. Udstillingen er åben på ugens hverdage mellem kl. 13 og 16 og i weekenden mellem 13 og 17. I weekenden er der tillige åbent i Fyrmester-cafeen. Hvor Støtteforeningen Hirtshals Fyr er klar med kaffe, gløgg, varme æbleskiver mm. Formanden for støtteforeningens kunstudvalg, Henny Nielsen, byder velkommen til fernisering. Der gøres klar til servering ved ferniseringen. Akvarel-kunstnerne – søstrene - Elin og Anne Østergaard ved ferniseringen. Der blev lyttet til kunstneren Peter Vilhelm Nielsens personlige præsentation af akvarelkunst
© Copyright 2024