PDF-fil om `Facebook`

22052014AS
iPad for let øvede – modul 5
Sociale medier
FaceBook
Indledning
Dette kursus er meget omfattende, selv om det kun dækker en mindre del af mulighederne i
FaceBook. Hvis du ikke har kendskab til FaceBook, kan du med fordel bruge 2 kursusgange til
dette modul.
Hvis du kender FaceBook nogenlunde, anbefales det, at du ”græsser” i modulet, og finder det
frem, som du mener at have brug for.
Medietyper
Man kan dele de forskellige medier i to hovedkategorier:
Industrielle medier
I denne gruppe finder vi alle aviser, tidsskrifter, radio og tv.
Disse medier er kendetegnet ved en-vejs-kommunikation, og informationen er styret af afsenderen.
Sociale medier
Denne gruppe er kendetegnet af, at det i princippet mest er privatpersoner, der kommunikerer med hinanden. Men flere
og flere virksomheder får øjnene op får, at man kan bruge de sociale medier i markedsføring m.v.
Og der er i udgangspunktet tale om to-vejs-kommunikation.
I de sociale medier har afsenderen ikke kontrol med de informationer, der afgives, de kan principielt ende hvor som helst.
Der findes mindst 100 forskellige sociale medier med alt fra deling af power-point-præsentationer til et, der vil gøre det
bedste for alt og alle. De unge i dag bruger p.t. meget Instagram, her deler man fotos.
Facebook, Twitter og Skype
I dette modul gives en introduktion til Facebook og der er også moduler til Twitter og Skype.
Facebook er mest til at kommunikere med venner (og venners venner), mens man med Twitter principielt kommunikerer
med ”hele verden”.
Mange politikere og sportsfolk vælger at kommunikere med pressen via Facebook eller Twitter. De styrer på den måde
kommunikationen – og undgår kritiske spørgsmål fra journalisterne.
I modul 4 har du afprøvet det sociale medie YouTube og du har måske prøvet Wikipedia.
---ooo0ooo---
iPad for let øvede, modul 5
Side 1
Arne Slagor
Facebook
Introduktion
Gennem Facebook bliver man holdt orienteret om sin families og sine venners
(og venners venners) gøren og laden i den udstrækning, de udarbejder opslag.
Facebook er ikke længere forbeholdt de unge, men bruges også af forældre og
bedsteforældre.
Facebook kan indstilles og bruges forskelligt. Der er nogle, der videresender alle opslag fra venner
og venners venner – og måske endnu længere ude.
Det kan være irriterende at få meddelelser fra og om mennesker, man (næsten) ikke kender.
Nogle udarbejder et opslag, bare de går en tur, andre udarbejder næsten aldrig opslag.
Nogle beskytter deres Facebook-profil, så uvedkommende næsten intet kan se/læse, mens andre
giver adgang til ”alt”.
I dette modul introduceres du til Facebook, og du for mulighed for at gå på opdagelse i
Facebook.
Der er desværre forskel på Facebook, afhængig af, hvornår den er installeret. Dette
modul er baseret på, at du har en ny-installeret Facebook.
Der findes – i hvert fald lige nu – flere forskellige ”udgaver” af Facebook. Der er meget stor
forskel på Facebook på computer og iPad; men der er også forskel på virkemåde og udseende af
Facebook med app'en på iPad. Det ser ud, som om opdateringer ikke gennemføres ensartet og på
samme tid. Det betyder, at menuer og funktioner kan være anderledes i din udgave af Facebook.
---ooo0ooo---
Generelt
Der er
1.
2.
3.
tre muligheder for at komme på Facebook
med den tilhørende app på iPad
ved at gå ind via Safari (og søge efter Facebook) eller
søge på en computer.
Der er også en hjælpefunktion i Facebook, men det er ikke sikkert, at hjælpefunktionen beskriver
en løsning, der virker med den mulighed du bruger, fordi den ikke altid er tilpasset den udgave af
Facebook, der bruges.
---ooo0ooo---
Sætte iPad op med Facebook
1. Gå til Indstillinger.
2. Rul ned ad siden og vælg Facebook.
iPad for let øvede, modul 5
Side 2
Arne Slagor
3. Hvis du allerede har en Facebookkonto, indtast e-mail og adgangskode.
Log på. Og facebook-app'en installeres.
Gå derefter videre til afsnittet
Kontoindstillinger.
(Det kan også hedde Privatindstillinger)
4. Hvis du ikke har en Facebook-konto.
Vælg Opret en profil på Facebook.
5. Indtast fornavn, efternavn, e-mail-adresse (eller
telefon), køn samt fødselsdag.
(Af diskretionshensyn er min fødselsdag den korrekte, men årstallet er
forkert. Det er relativt let at finde cpr-nummeret ud fra fødselsdatoen.)
Man kan – i begrænset omfang – ændre fødselsdato m.v. senere. Eller
man kan vælge at skjule oplysningerne for alle andre end en selv – se
senere hvordan.
6. Indtast til slut den adgangskode, du ønsker. (Der står
ny adgangskode, men det er vist for at forvirre)
7. Tryk til sidst på Opret profil.
8. På næste skærmbilleder ”vil” Facebook have dig til at afgive en række personlige oplysninger
om skole, arbejdsgiver. Du kan vente med at afgive disse oplysninger, til du har justeret dine
Kontoindstillinger og overvejet, hvilke oplysninger du vil afgive. Tryk på Næste.
9. På næste skærmbillede kan du søge efter venner, men vent også med det til senere. Tryk på
Næste.
10. På næste skærmbillede kan du indsætte foto, så du lettere kan findes. Vent igen til senere, og
tryk på Næste.
Pkt. 8
Pkt. 10
Pkt. 9
11. Facebook ”vil” hele tiden have, at du skal
finde venner. Vent med det.
I dette punkt skal du også bekræfte din E-mail,
dvs. der bliver sendt en kode og et link til din
mail-adresse.
iPad for let øvede, modul 5
Side 3
Arne Slagor
12. Facebook-kontoen kan nu bekræftes på to måder. Enten: Gå ind på din mail, og tryk på
Bekræft Konto. (billedet t.v.)
Eller: Hvis det ikke fungerer, er der ved den lille pil (billedet t.v.) en kode, der tastes ind på
Facebook-siden (billedet t.h.).
13. Facebook ”vil” også gerne vide, hvor du er.
Det medfører ofte reklame for virksomheder i
nærheden.
Det foreslås, at du vælger Annuller.
14. Du er nu på Facebook.
15. Du får i første omgang dette startbillede.
16. Igen ”vil” man have, at du finder venner og
opdaterer dine oplysninger.
17. Kig dig lidt omkring i de forskellige punkter,
men igen – det anbefales, at du venter med at
opdatere, til du har tilpasset dine
Kontoindstillinger. (Privatindstillinger i nogle
udgaver af Facebook).
13.
18. Tryk på Startside.
19. Sådan ser dit startside
ud.
Og sådan ser andre dig.
Her er du meget anonym,
fordi du ikke har tilføjet
personlige oplysninger.
Menu-knappen
20. Facebook består af en
række menuer, og uanset
hvilken menu du er på, tryk
på Menu-knappen (de tre
vandrette streger) og du får
menuoversigten frem.
Se eks. på menu til højre.
Prøv.
---ooo0ooo---
iPad for let øvede, modul 5
Side 4
Arne Slagor
Hvad kan andre se på min Facebook-konto
Inden du går videre med Facebook, kan du prøve at se, hvad andre kan se om dig (når du får
afgivet oplysninger).
1. Tryk på menu-knappen, og rul ned til punktet Find venner. Tryk på det.
2. Tryk derefter på Søg.
2. Der er mange, der hedder Hansen, derfor, indtast navnet Hansen i søgefeltet og tryk på Søg.
(lys pil).
3. Mange personer dukker op. Vælg én af dem, og tryk på denne.
4. Rul ned over vedkommendes profil og kig lidt på de opslag og fotos, der er lagt ind.
Som du ser, er det forskelligt, hvad du kan se
om de forskellige personer. Nogle giver
adgang til ”næsten alt”, mens andre
begrænser adgangen.
5. Rul derefter op igen, og tryk på feltet Om, (lige nede under fotoet af vedkommende).
6. Og tryk på nogle af de andre felter.
7. Gentag med nogle flere personer.
iPad for let øvede, modul 5
Side 5
Arne Slagor
På en anden persons Facebook-side er det (altid) muligt at
– foreslå at I bliver venner, Tryk på Tilføj ven, hvis du ønsker at blive ven med
vedkommende.
– følge personen (dvs. følge med i dennes opdateringer mv. - uden at personen
nødvendigvis ved det).
– sende en besked eller
– udvælge en af personens venner og selv anmode om at blive ven med vedkommende.
8. Man følger en en person ved at trykke på Følg.
På den måde kan man f.eks. følge kendte personer, politikere m.v.
(Der kan være svært at finde kendte personers profil, fordi der er
nogle, der har oprettet falske profiler).
Se senere, hvordan du kan undgå, at nogen følger dig.
---ooo0ooo---
Kontoindstillinger på Facebook
Naturligvis er man på Facebook for at kommunikere med andre og for at ”blive fundet” af andre.
Men derfor er der alligevel grænser for, hvor meget man vil offentliggøre for alle. Kunsten er
derfor at sætte så få begrænsninger, så andre kan finde en, men samtidig så mange, så man har
en ønsket mængde privatliv.
Sikkerheden på Facebook er i tre niveauer. Sikkerheden kaldes for Kontoindstillinger. (Eller i
nogle tilfælde for Privatindstillinger). Nogle udgaver af Facebook bruger ordene i flæng.
Det allermest vidtgående er, at oplysninger er Offentlige, dvs. at alle har adgang til at se
oplysningerne.
Det næste trin er venners venner. Men det kan også hurtigt bliver mange – et sted er det
anført, at hver person i gennemsnit har 136 venner på Facebook. Det løber hurtigt op.
Det sidste trin er udelukkende venner. Her har du kontrol med, hvem der har adgang til dine
oplysninger, og så alligevel ikke. Dine oplysninger kan nemt kopieres og sendes videre.
1A: Tryk på tryk på menuknappen og rul ned til
Genveje til Privatindstillinger. Man kan
vælge denne genvej, men overvej, om det
giver nok ”privatliv”. Ellers vælg pkt. 2
Disse punkter svarer i store træk til pkt. 7, 11
og 12 nedenfor. Se den nærmere beskrivelse
der. Det foreslås i det følgende at afskærme
mere.
1B: Hvis du ikke har genvejsknappen, tryk på menu-knappen og rul ned, til du finder
Kontoindstillinger. (Eller hvis du vil have mere ”privatliv”).
iPad for let øvede, modul 5
Side 6
Arne Slagor
2. Tryk på under-menuen Kontoindstillinger.
Den indeholder en lang række undermenuer. De væsentligste af disse gennemgås i det følgende,
selv om det ikke er det hele, du har brug for lige nu.
Du kan i første omgang nøjes med pkt. 6, 7, 11, 12 og 17-19 – og gemme resten til
senere.
Punkterne til højre for billedet henviser til der, hvor menu-punktet behandles.
Generelt, se pkt. 3
Sikkerhed, se pkt. 4
Beskyttelse af personlige
oplysninger, se pkt. 6.
Tidslinje og tagging, se pkt. 9.
Blokering, se pkt. 16.
Notifikationer, se pkt. 17
SMS-beskeder, se pkt. 21
Følgere, se pkt. 22
3.
Generelt giver dig mulighed for bl.a. at ændre e-mail-adresse og adgangskode.
Tryk på punktet og se, hvad det indeholder.
4.
Sikkerhed giver bl.a. mulighed for at få dobbelt sikkerhed på adgangen til din Facebook,
du kan få en sikkerhedskode på sms, før du kan logge på.
Tryk på punktet og se, hvad det indeholder.
5.
Gå tilbage til Kontoindstillinger-menuen.
6. Beskyttelse af personlige oplysninger.
Tryk på punktet Beskyttelse af
personlige oplysninger:
7. Du kan begrænse, hvem der kan
se dine fremtidige opslag. Man kan
overveje denne begrænsning, eller
man kan i stedet være meget
omhyggelig med, hvad man skriver.
Det er ligesom med mail – uanset
begrænsninger ved man aldrig, hvor
de ender.
8. Resten af punkterne er med til at
hjælpe andre med at finde dig.
Gå tilbage til Konto-indstillingsmenuen.
iPad for let øvede, modul 5
Side 7
Arne Slagor
9.
Tidslinje og tagging. (=man kan sætte navn på fotos)
Tryk på punktet Tidslinje og
tagging:
10. Standard er, at kun venner kan
foretage opslag på tidslinjen. Det er
OK.
11. Man kan blive ”tagget” på fotos,
dvs. andre kan sætte dit navn ind på
et foto, hvor du er med. Det er ikke
sikkert, man vil have sit navn alle
steder, så det foreslås at slå denne
funktion fra.
12. Tilsvarende, hvem kan se opslag,
hvor man er tagget. Det foreslås
begrænset til Kun mig.
13. Man kan begrænse, hvem der
kan foretage opslag på ens tidslinje.
14. Hvis man bliver tagget, kan man
vælge at gennemse dem og føje
afsenderen til målgruppen. Det er
overflødigt, hvis man begrænser som
foreslået i pkt. 12.
15. Gå tilbage til Konto-indstillings-menuen.
16. Ved det røde indkørsel-forbudt-skilt, kan du blokere for de mennesker, du ikke vil i kontakt
med. Det kan være tale om nogle med ”onde hensigter”.
17. Notifikationer giver en meddelelse på Facebook, hvis der er nogen, der nævner dig i en eller
anden sammenhæng. Man kan også få notifikationerne på E-mail og/eller SMS. Nytteværdien
afhænger vist af ens nysgerrighed.
Tryk på punktet Notifikationer:
18. På billedet til venstre kan du se,
hvornår du vil få en notifikation.
19. Rul helt ned i bunden og tryk på
E-mail-notifikationer. Vælg, hvad
du vil have.
20. Gå tilbage til Konto-indstillings-menuen.
21. SMS-beskeder giver mulighed for (også) at få notifikationerne på SMS. Tryk på punktet og
se, hvad det indeholder.
22. Følgere giver dig mulighed for at forhindre alle i at følge dig, så det udelukkende er dine
venner, der kan. Det kan være hensigtsmæssigt at sætte flueben ud for Venner, så det
udelukkende er venner, der kan følge dig.
23. De sidste punkter er ikke relevante i denne sammenhæng.
24. Gå tilbage til startsiden.
---ooo0ooo---
iPad for let øvede, modul 5
Side 8
Arne Slagor
Profilsiden
På din profilside vises den aktivitet, der vedrører dig. Herunder det, som du selv eller dine venner
har slået op. Det vises på din tidslinje.
Din profilside er den side, som andre Facebook-brugere (f.eks. venner, familie, kolleger, ”gamle”
venner ) og – ikke mindst - alle andre kan se, hvis de søger på dit navn på Facebook. Hvad de
forskellige kan se, afhænger dog af de valg, som du har foretaget under Kontoindstillinger.
Du kommer altid til profilsiden ved at trykke på dit navn i menuen.
Inden du indtaster personlige oplysninger, bør det overvejes, hvilke oplysninger og fotos du vil
have tilgængelige på Facebook.
Oplysningerne er selvfølgelig med til, at andre kan finde dig, men hvad er relevant?
Nederst på profilsiden er til bunden af skærmen går en lang tidslinje.
Alle dine daterede oplysninger f.eks. din uddannelsesår, vil komme
med på tidslinjen, og kunne ses af alle, medmindre du har
begrænset adgangen.
Dine venner kan også lægge informationer ind på din tidslinje, f.eks.
fødselsdage og -hilsner, og du kan gøre det samme hos dine venner.
1.
Gå til startsiden.
Profilbillede
2. Man kan indsætte et foto at sig selv, tryk på feltet +
billede i det ”tomme ansigt”:
Man kan enten tage et billede straks og sætte det ind, eller
man kan finde et billede på kamerarullen. Hvis du vælger
det sidste, skal man give Facebook tilladelse til at hente
fotos fra kamerarullen.
Det går af sig selv med nogle få tryk på det menuer, der kommer frem.
Eller det kan gøres manuelt: Instillinger → Anonymitet → Fotos → gør
Face-book-skyderen grøn.
Et profil-billede gør det nemmere for andre at genkende
dig.
3. Det store grå felt er beregnet til at coverbillede. Tryk på det grå felt. En menu tilsvarende den
ved profilbilledet kommer frem. Bestem, om billedet skal hentes fra kamerarullen eller tages
direkte.
Et cover-billede giver din profil et mere personligt indtryk. Vælg om muligt noget, der siger noget
om dig selv, eller vælg et dekorativt billede.
iPad for let øvede, modul 5
Side 9
Arne Slagor
4. Den nederste række giver mulighed for at indtaste en
lang række personlige oplysninger.
I feltet Om har en række undermenuer,
* hvor arbejder du?
* hvor tog du din ungdomsuddannelse?
* Hvor bor du?
* Hvor er du vokset op?
* og ved Mere om.... endnu flere oplysninger.
5. I felt Om kan du tilføje og ændre oplysninger om dig selv.
7. Indtast et tidligere arbejde oveni den ”den grå tekst”, og afslut med Gem (for neden til højre).
6. Tryk på feltet Om og derefter f.eks. på
Hvor arbejder du? for at tilføje
oplysninger.
7. Indtast et tidligere arbejde ”oveni den grå tekst”
og afslut med Gem, (for neden til højre).
8. Du kan senere indtaste de oplysninger, som du mener er nødvendige for at andre kan finde
dig.
9. Gå tilbage til forsiden, tryk igen på Om, og vælg denne gang Mere om (dit navn), tryk på >tegnet til højre.
10. Ved at trykke på +-tegnet, kan du f.eks.
tilføje arbejde, ungdomsuddannelse mv.
Men bemærk, du kan ikke frit vælge f.eks. din
ungdomsuddannelse. FaceBook ”giver kun mulighed” for
at anvende de uddannelser m.v., der er gemt i
FaceBook.
11. Hvis du vil ændre din fødselsdag, tryk på
Rediger.
Man kan ikke undgå et fødselsår, så jeg
opgiver altid et forkert årstal.
Man kan ikke altid ændre sin fødselsdag,
men man kan ændre, hvem der kan se den.
iPad for let øvede, modul 5
Side 10
Arne Slagor
12. Tryk på det lille
felt med
vennesymbolet ud
for Fødselsåret.
Vælg Flere
indstillinger, og
vælg Kun mig.
Så er der ikke andre,
der kan se
fødselsåret.
13. Afslut ved at trykke på <-tegnet for oven til venstre, og kom tilbage til forsiden.
14. I feltet Billeder kan du (ved at trykke på +-tegnet for oven til højre) oprette nye albums, og
du kan lægge fotos ind. Der er mange, der kan se dine fotos, og for mange billeder af hjemmet
kan måske give ondt-sindede mennesker ideer.
15. De øvrige felter kan du selv undersøge, når du får tid. De virker på principielt samme måde
som Om-feltet.
---ooo0ooo---
Find venner
Formålet med Facebook er at have venner.
Du får venner på flere måder,
•
dels kan du aktivt søge efter venner (Du har allerede prøvet det, da du undersøgte, hvad
man kan se på andres konti.)
•
dels vil andre ”finde” dig og selv foreslå at blive ven med dig og
•
dels ”vil Facebook forslå” ny venner blandt venner til de venner, du har.
1. Tryk på menu-knappen, og rul ned til Find venner, tryk på den.
Punktet Forslag viser de forslag, som Facebook har. Da du er ny på Facebook, er alle punkterne
tomme, men der kommer hurtigt navne ind. Forslagene vises også på Profilsiden.
Punktet Søg gennemgås lidt senere.
Punktet Anmodninger viser de personer, der ønsker at være ven med dig. De kommer også frem
på profilsiden og på iPad'ens skærm, når den åbnes. (Se lidt senere i dette afsnit).
Punktet Kontakter giver mulighed for, at du kan få alle dine E-mail-kontakter flyttet automatisk
over på Facebook. Smart? Eller hvad?
Og punktet Kategorier viser personer, du måske kender i dit nærområde.
iPad for let øvede, modul 5
Side 11
Arne Slagor
2. Prøv de forskellige punkter, og se hvad de gemmer.
3. Tryk på punktet Søg, og tast navnet på den, du vil være ven med. Tryk Søg.
Her har jeg valgt mig selv.
4. Ved at trykke på dette
lille symbol med en
profil af en person,
afsendes en
venneanmodning til
vedkommende, og
teksten Anmodning
sendt kommer frem
under navnet.
5. Man kan også gå ind på vedkommende profilside, og på
coverbilledet trykke på teksten Tilføj ven.
6. Men den, du har sendt anmodningen til, skal acceptere din anmodning, førend I er venner.
7. Find så mange venner, som du synes du har tid og lyst til lige nu.
---ooo0ooo---
Accept af venner
Man får venneanmodninger ind på flere måder.
1. Dels kommer der en besked på
skærmen, når man tænder iPad'en.
2. Dels kommer der et lille tal i
topbjælken ved symbolet for
venneanmodninger (= de to
venner tæt sammen)
3. Når man trykker på symbolet, kan man vælge af
Bekræfte anmodningen,
eller man kan trykke på Ikke nu. Det er en lidt pænere
måde at afslå anmodningen.
Du kan skifte mening ved i Find venner at gå ind på
punktet Anmodninger, og vælge at bekræfte.
4. Send en venneanmodning til din samarbejdskursist og
se, hvordan det virker.
iPad for let øvede, modul 5
Side 12
Arne Slagor
Fjerne uønskede ”Venner”
Nogle gange kommer man til at fortryde, at man accepteret at få en person som ven.
Det kan heldigvis fortrydes. Og ”eks-vennen” får ingen besked om, at han nu er slettet på din
venneliste. Men det kan jo være, at vedkommende selv opdager det.
Find den pågældende på din venneoversigt.
(Via menu-knappen, vælg Venner).
Tryk på vedkommendes profilbillede i
nogle sekunder, indtil profilsiden
kommer frem
Tryk derefter på feltet Venner.
Tryk til sidst på Fjern ven for at fjerne
vedkommende som ven.
Begrænse informationer fra venner
Du kan også sortere i de informationer, du sender til og får fra vennerne. Tryk på Rediger
Vennelister på billedet ovenfor. Der er mulighed for at angive, om vennen skal være ”Nære
venner”, ”Bekendte” eller ”Familie”. Inden for hver kategori kan man begrænse informationerne.
Men da der kun er få, der bruger det, er nytteværdien begrænset.
---ooo0ooo---
Nyhedssiden
Nyhedssiden fungerer som en stor opslagstavle for dig, dine venner og de grupper, du evt. har
meldt dig ind i.
Her vises i (næsten) kronologisk rækkefølge dine og dine venners statusopdateringer m.v. i en
lang række. Det er ikke alle opslag, der kommer i rækkefølge. Rækkefølgen ændres, når andre
kommenterer opslaget.
Ude til højre er en liste over dine venner. Hvis du trykker på et profilbillede, kommer der et lille
cirkel med profilbilledet frem. Læs mere under Chat.
iPad for let øvede, modul 5
Side 13
Arne Slagor
1. Tryk på punktet Nyheder i menuen.
2.
Nyhedssiden ser selvfølgelig forskellig, den ændres ”hele tiden”.
Men der er oftest en oversigt over Personer, du måske kender. Og en lang række nyheder,
som dine venner har slået op.
---ooo0ooo---
Statusnotater
I Facebook udarbejder man statusnotater (eller opslag) for at fortælle (primært) vennerne, hvad
der er sket i ens liv.
Disse notater slås op på ens egen nyhedsside eller de kan slås op på en vens nyhedsside.
Der er meget stor forskel på, hvor tit personer slår statusnotater op på Facebook, hvem de deler
statusnotatet med og der er ligeledes meget stor forskel på, hvad de skriver.
Nogle skriver næsten hver time, hvad de nu har lavet eller skal til at lave.
Andre skriver måske en gang om måneden eller sjældnere – men så forsvinder noget af ideen
med at være på Facebook. Det er op til en selv.
Men andre kan læse med, så det frarådes at skrive, at man er på ferie. Og man bør heller ikke
lægge feriebilleder ind på FaceBook mens man er på ferie.
1. Man kan slå statusnotater op fra Profilsiden.
iPad for let øvede, modul 5
Side 14
Arne Slagor
Tryk på feltet Skriv opslag (eller detkan
hedde status)
Teksten starter ved Skriv noget til højre
for profilbilledet. (Lys pil).
Felterne nederst giver forskellige muligheder:
•
Profil-billedet med +-tegnet: Her kan man ”tagge” venner, dvs. angive, hvem man er
sammen med.
•
”Udråbstegnet” giver mulighed for at få angivet ens position, når man skriver notatet.
(ikke så godt, når man er på ferie.)
•
Med kameraet kan man vælge at tage et billede/video, eller hente et fra kamerarullen.
•
Ansigtet: Her kan man vælge mellem forskellige smileys.
•
Og endelig angiver globussen, hvem der er målgruppen, men kan vælge at gøre opslaget
offentligt, eller begrænse det til forskellige kategorier af venner.
Når man er færdig med opslaget, trykkes på Slå op i øverste højre hjørne.
2.
Man kan også slå notater op fra Nyhedssiden. Det fungerer på samme måde.
3. Tryk på feltet med Status.
4. Bemærk: Hvis man ikke begrænser modtagergruppen, vil
statusnotaterne blive slået op på alle dine venners nyhedsside.
5.
Man kan også sende beskeder og slå notater op direkte på en vens Facebook-side. På
menuen vælges Venner. Tryk på vennens profilbillede, og du kommer ind på din vens Facebookside.
6. Trykkes på Send besked, startes en chat. Det
gennemgås senere i dette modul.
7. Vælges Skriv opslag kan man skrive et opslag direkte
og kun til vennen.
Det er særlig anvendeligt ved mærkedage.
Opslaget kommer ind på din vens tidslinje.
8. Udarbejd nogle opslag, både på din egen Facebook-side og på din samarbejdskursists.
iPad for let øvede, modul 5
Side 15
Arne Slagor
Kommentere opslag
9. Man kan vælge at ”like” opslaget ved at
trykke på symbolet med tommelfingeren
opad og teksten Synes godt om.
I nogle udgaver af Facebook ændres teksten
derefter til Synes ikke godt om længere.
Og så kan man ”af-like”.
10. Man kan vælge at kommentere opslaget ved at trykke på Kommenter, og tilføje en
kommentar.
11. Eller man kan vælge Del =dele opslaget med andre.
Her kan man vælge, hvem man vil dele sit opslag med, afhængig af, hvordan du i
Kontoindstillinger – Beskyttelse af Personlige oplysninger - .. Målgruppe har valgt
indstillinger.
12.
det
13.
14.
Øverst på skærmen er symbolet for Venneanmodninger,
kender du.
Til højre herfor et symbolet for Beskeder.
Og globusen er symbolet for Notifikationer.
Når du får en besked, kommer der et lille rødt tal ved symbolet. Tryk på det, og du kan se
beskeden.
Når der er en Facebook-bruger, der reagerer på et eller andet, du har udarbejdet, kommer der et
rødt tal ved globussen. Der sker bl.a. hvis et af dine opslag ”likes” eller kommenteres.
15. Prøv de forskellige muligheder med et eller flere af de opslag, som din samarbejdskursist har
udarbejdet.
Læg også mærke til notifikations-symbolet.
Slette opslag
1. I det øverste højre hjørne af alle opslag er
der et lille symbol, nærmest et omvendt V. Tryk
på det. Det kan være svært at se.
2. Hvis det er dit eget opslag, kan du nu
redigere det, redigere privatindstillinger eller
helt slette det.
3. Hvis det er en andens opslag, kan du
skjule det på din tidslinje. Menuen ser derfor
også anderledes ud.
Prøv de forskellige muligheder.
---ooo0ooo---
iPad for let øvede, modul 5
Side 16
Arne Slagor
Chat
Facebook giver – ligesom nogle andre sociale medier – mulighed for at chatte. En chat er en
skriftlig ”samtale” mellem to eller flere af ens venner.
Mange opfatter det som lettere at chatte frem for at bruge mail eller SMS.
Det er ikke nødvendigt at være on-line for at få beskeder i chatten, men man skal være on-line
for at kunne svare.
1. For at kunne bruge chatten, skal iPad'en vende på langs, sådan at man ude til højre har navn
og billede på vennerne.
2. Tryk på billede/navn på den person, du vil chatte med. Og et
rundt billede flyttes indad på skærmen.
Dette symbol (med to ”talebobler”) viser, at en chat er i
gang.
3. Din besked indtastes her i det smalle hvide felt nederst
Og tryk til sidst på Send
4. Sådan kan en chat se ud,
Til højre er dig, markeret med farve, mens chatpartneren er til venstre.
5. Chatten afsluttes ved at du med fingeren fører
billedet af chat-partneren ned i cirklen med X i bunden
af skærmen. Når du begynder at flytte på billedet,
dukker cirklen med X op i bunden af skærmen:
6. Man kan også starte en chat direkte fra vennens
profil-side.
7. Gå ind på din samarbejdskursists profilside,
vælg Send besked.
Skriv en besked og se, hvordan det fungerer.
---ooo0ooo---
Flere muligheder
Denne relativt korte gennemgang viser nogle af de grundlæggende muligheder i Facebook.
Men der er mange andre muligheder, det er op til dig – gerne i samarbejde med andre – at
undersøge dette.
iPad for let øvede, modul 5
Side 17
Arne Slagor
Desuden skal man være opmærksom på, at Facebook ændrer sig, og at der hele tiden kommer ny
muligheder til, ligesom gamle ændrer sig eller forsvinder.
Så – god fornøjelse.
---ooo0ooo---
Deaktivere og slette Facebook
Hvis du ikke længere vil være på Facebook, kan du deaktivere din profil.
Personer vil ikke længere kunne søge efter dig, men beskeder, du har sendt vil stadig være
synlige hos modtagerne af beskederne.
Facebook gemmer oplysningerne om dig, så du senere kan aktivere din konto.
Du logger blot ind.
Hvis du vil slette din konto permanent – og uden mulighed for gendannelse, skal du rette
henvendelse til Facebook.
Deaktivere Facebook-profil
Hvis man ønsker at deaktivere sin Facebook-profil:
I menuen vælges Kontoindstillinger, og derpå Generelt.
Til sidst vælges Konto – Deaktiver. Efter valget skal du indtaste din adgangskode.
Facebook ”vil gerne” have en begrundelse for,
hvorfor du ønsker at deaktivere din profil.
Sæt eventuelt ”bolle” i det svar, der er mest
dækkende.
Det kan være hensigtsmæssigt at fravælge email.
Tryk til sidst på Deaktiver
---ooo0ooo--E:\iPad for let øvede 5-10 iOS7\Modul 5 iOS Facebook.odt
iPad for let øvede, modul 5
Side 18
Arne Slagor