Stort energisparepotentiale i danske svømmehaller

Stort energisparepotentiale i
danske
svømmehaller
I en tre år gammel svømmehal vil direktør i
Processing Danmark, Lene Bach,
kunne halvere energiforbruget. Så bramfrit
meldte hun ud, da hun holdt indlæg på
Energiforum Danmarks konference
Energibesparelser i den offentlige sektor i
september. Læs her, hvor det enorme
besparelsespotentiale i svømmehallerne er 
Af Lene Bach, direktør,
Processing Danmark AS
Energiforum Danmark december 2010 / 5
Hvilke muligheder er der for at spare
energi på mit gamle anlæg?
nAnalysér, om den bestående velkendte filterteknik anvendes bedst muligt
nKomplementér med moderne teknik på det bestående for at reducere driftsomkostningerne
nUdskift vandbehandlingsanlægget til helt ny teknik med lavt ressourceforbrug
nGiv driftspersonalet kompetence til at drive anlægget optimalt ved efteruddannelse.
Foto: Kosta Boda Art Hotel
 I arbejdet med svømmehaller og svømmebade har vi som totalleverandør et fælles mål med vores
kunder: At skabe de bedste rammer for et attraktivt badeliv – med en sund driftsøkonomi og en tryg vandkvalitet.
Og uden at gå på kompromis med vandkvaliteten og
dermed hygiejnen kan der spares meget energi i de danske
svømmehaller og -bade. I en tre år gammel svømmehal vil
man ofte kunne opnå en halvering af energiforbruget – og
der findes i dag teknologi, der kan formindske vandforbruget med 70 procent i mange ældre anlæg.
På mange anlæg er der potentiale til at halvere energiomkostningerne, når vi får mulighed for at tilpasse cirkulationsflow og kemikalietilsætning efter badebelastning og
ønsket vandkvalitet.
På ældre terapibade har vi opnået store forbedringer i
både vandkvalitet og ressourceforbrug ved at ændre på
anlæggets konstruktion, udskifte hovedpumpe og ellers
trimme driften af det bestående i samspil med personalet. Men det er tankevækkende, at ikke én eneste gang
har en kommune spurgt om driftsomkostninger, når vi har
arbejdet på en opgave.
På nyere anlæg er det ofte finpudsning og indregulering, der er opgaven; de fleste nye anlæg etableres med
frekvensomformere, motorer med høj virkningsgrad og
afstemt løftehøjde.
Beregninger viser, om der kan være en fornuftig tilbagebetalingstid på yderligere investeringer.
Potentiale i eksisterende anlæg
Ved blandt andet at gennemgå ressourceforbrug, komponentvalg og konstruktion på det bestående anlæg, kan vi
få et nuanceret billede over mulighederne for:
n Besparelse på energi til strøm og varme
n Besparelse på vand- og kemikalieforbrug
n Forbedring af præstationen på filteranlægget
n At opnå en skarpere vandkvalitet
nForbedring af personsikkerhed og håndtering af
anlægget.
Hver enkelt løsning bliver til på basis af de samlede forudsætninger, der findes på det pågældende anlæg. Filteranlæggene har forskellig effekt og store variationer i ressourceforbrug, og hver filtertype har både fordele og ulemper i
sine egenskaber, og det er ikke muligt at lægge os fast på
en bestemt filtreringsform som værende den eneste rigtige til alle bade.
Samtidig skal vi sikre en fortsat fuldt betryggende drift
af svømmebadet efter implementering af de energibesparende tiltag.
6 / Energiforum Danmark december 2010
Uanset om
der er tale om
en traditionel
svømmehal eller
et wellnessbad,
så kan der være
energi at spare
– uden at gå på
kompromis med
hygiejnekrav.
For at følge op og se, om vi har opnået den ønskede
energibesparelse, ønsker vi på alle anlæg at kunne aflæse
både strøm-, råvands-, kemikalie- og varmeforbrug.
Giv hovedpumpen lov til at arbejde mindre
En af metoderne til at nedsætte energiforbruget i svømmehallen er natsænkning. Natsænkning betyder, at vi ved
hjælp af tidsstyring sænker flowet på hovedpumpen. Hvis
vi efter gennemgang af anlægget anser det for forsvarligt,
kan vi sænke flowet på hovedpumpen, når anlægget ikke
har besøgende badegæster. Derfor sænkes flowet fra 2050 procent en time efter, at badet lukker, og indtil en time
før badet åbner igen. Natsænkning kræver driftstilladelse
efter både gammel og ny bekendtgørelse.
Når vi anvender belastningsbaseret drift, sænker vi omsætningstiden ved at reducere flowet på hovedpumpen,
når vandkvaliteten tillader det.
Der sker en kontinuerlig registrering af fire hygiejniske
hjælpeparametre: frit klor, pH, bundet klor og redox. Vi
programmerer systemet til den gode vandkvalitet, vi ønsker. Når alle værdierne ligger inden for det område, vi har
bestemt, sker der automatisk tilpasning af flow og kemikalietilsætning.
Med andre ord forener vi energibesparelse og tryghed
for vandkvaliteten.
Forudsætningerne for at kunne tage natsænkning eller
belastningsbaseret drift i brug og opnå reduceret strømforbrug, er en driftsgodkendelse, som tager udgangspunkt
i kendskab til anlæggets reelle tilstand.
Belastningsbaseret drift på et bestående anlæg koster
fra 70-125.000 kroner at etablere.
Natsænkning 12-30.000 kroner, når bestående pumpe er
egnet til at køre ved lavere frekvens.
Projektering af nye anlæg
Fokus på en ny svømmehal ligger dels på indretning og en
optimal hverdag og dels på økonomi.
Det er en god forretning at investere i energibesparende
tiltag i anlægsfasen.
Energimæssigt er der rigtig mange valg at træffe i en
projekteringsproces, og merprisen i anlægsfasen ligger alt
efter valg typisk fra +200.000 kroner og opefter.
På nye anlæg har vi mange muligheder for hensigtsmæssig energiprojektering, både knyttet til bassinets konstruktion og den tekniske vandbehandlingsmetode. Samtidig er der kommet nye krav fra EU, der giver konkrete
retningslinjer for motorernes virkningsgrad. n
Et anlæg, der er
velfungerende selv ved
høj belastning har
overkapacitet ved lav
badebelastning. Det giver
potentiale for energibesparelser.
Hvor er der typisk
mest energi at
spare i
svømmehallen?
nUdskiftning ældre hovedpumpe/
forfilter (Besparelse på energiforbrug 10-30 procent)
nBehovsstyret drift på vandbehandlingen (Belastningsbaseret drift og
natsænkning)
nSkyllevandsgenvinding (70 procent
af skyllevandet kan genanvendes)
nBehovsstyret ventilation (Et større
anlæg sparer nu 1.000 kW/døgn)
nInvestering i termoafdækning
(Besparelse på opvarmning mindst
15 procent)
nUdskiftning af belysning til LED
(300 W kan reduceres helt ned til
25 W)
nUdskiftning til nye typer af saunaovne og dampgeneratorer
nIsolering af ståltanke og varmevekslere
nReturskylning med luftskylning og
første filtrat til afløb
nEtablering af skylletanke, hvis der
i dag returskylles filtre med opvarmet og kloreret vand
nOptimering af rengøring og rutiner i
badeanlægget, så smudsbelastning
mindskes.
Energiforum Danmark december 2010 / 7