Stort energisparepotentiale i danske svømmehaller I en tre år gammel svømmehal vil direktør i Processing Danmark, Lene Bach, kunne halvere energiforbruget. Så bramfrit meldte hun ud, da hun holdt indlæg på Energiforum Danmarks konference Energibesparelser i den offentlige sektor i september. Læs her, hvor det enorme besparelsespotentiale i svømmehallerne er  Af Lene Bach, direktør, Processing Danmark AS Energiforum Danmark december 2010 / 5 Hvilke muligheder er der for at spare energi på mit gamle anlæg? nAnalysér, om den bestående velkendte filterteknik anvendes bedst muligt nKomplementér med moderne teknik på det bestående for at reducere driftsomkostningerne nUdskift vandbehandlingsanlægget til helt ny teknik med lavt ressourceforbrug nGiv driftspersonalet kompetence til at drive anlægget optimalt ved efteruddannelse. Foto: Kosta Boda Art Hotel  I arbejdet med svømmehaller og svømmebade har vi som totalleverandør et fælles mål med vores kunder: At skabe de bedste rammer for et attraktivt badeliv – med en sund driftsøkonomi og en tryg vandkvalitet. Og uden at gå på kompromis med vandkvaliteten og dermed hygiejnen kan der spares meget energi i de danske svømmehaller og -bade. I en tre år gammel svømmehal vil man ofte kunne opnå en halvering af energiforbruget – og der findes i dag teknologi, der kan formindske vandforbruget med 70 procent i mange ældre anlæg. På mange anlæg er der potentiale til at halvere energiomkostningerne, når vi får mulighed for at tilpasse cirkulationsflow og kemikalietilsætning efter badebelastning og ønsket vandkvalitet. På ældre terapibade har vi opnået store forbedringer i både vandkvalitet og ressourceforbrug ved at ændre på anlæggets konstruktion, udskifte hovedpumpe og ellers trimme driften af det bestående i samspil med personalet. Men det er tankevækkende, at ikke én eneste gang har en kommune spurgt om driftsomkostninger, når vi har arbejdet på en opgave. På nyere anlæg er det ofte finpudsning og indregulering, der er opgaven; de fleste nye anlæg etableres med frekvensomformere, motorer med høj virkningsgrad og afstemt løftehøjde. Beregninger viser, om der kan være en fornuftig tilbagebetalingstid på yderligere investeringer. Potentiale i eksisterende anlæg Ved blandt andet at gennemgå ressourceforbrug, komponentvalg og konstruktion på det bestående anlæg, kan vi få et nuanceret billede over mulighederne for: n Besparelse på energi til strøm og varme n Besparelse på vand- og kemikalieforbrug n Forbedring af præstationen på filteranlægget n At opnå en skarpere vandkvalitet nForbedring af personsikkerhed og håndtering af anlægget. Hver enkelt løsning bliver til på basis af de samlede forudsætninger, der findes på det pågældende anlæg. Filteranlæggene har forskellig effekt og store variationer i ressourceforbrug, og hver filtertype har både fordele og ulemper i sine egenskaber, og det er ikke muligt at lægge os fast på en bestemt filtreringsform som værende den eneste rigtige til alle bade. Samtidig skal vi sikre en fortsat fuldt betryggende drift af svømmebadet efter implementering af de energibesparende tiltag. 6 / Energiforum Danmark december 2010 Uanset om der er tale om en traditionel svømmehal eller et wellnessbad, så kan der være energi at spare – uden at gå på kompromis med hygiejnekrav. For at følge op og se, om vi har opnået den ønskede energibesparelse, ønsker vi på alle anlæg at kunne aflæse både strøm-, råvands-, kemikalie- og varmeforbrug. Giv hovedpumpen lov til at arbejde mindre En af metoderne til at nedsætte energiforbruget i svømmehallen er natsænkning. Natsænkning betyder, at vi ved hjælp af tidsstyring sænker flowet på hovedpumpen. Hvis vi efter gennemgang af anlægget anser det for forsvarligt, kan vi sænke flowet på hovedpumpen, når anlægget ikke har besøgende badegæster. Derfor sænkes flowet fra 2050 procent en time efter, at badet lukker, og indtil en time før badet åbner igen. Natsænkning kræver driftstilladelse efter både gammel og ny bekendtgørelse. Når vi anvender belastningsbaseret drift, sænker vi omsætningstiden ved at reducere flowet på hovedpumpen, når vandkvaliteten tillader det. Der sker en kontinuerlig registrering af fire hygiejniske hjælpeparametre: frit klor, pH, bundet klor og redox. Vi programmerer systemet til den gode vandkvalitet, vi ønsker. Når alle værdierne ligger inden for det område, vi har bestemt, sker der automatisk tilpasning af flow og kemikalietilsætning. Med andre ord forener vi energibesparelse og tryghed for vandkvaliteten. Forudsætningerne for at kunne tage natsænkning eller belastningsbaseret drift i brug og opnå reduceret strømforbrug, er en driftsgodkendelse, som tager udgangspunkt i kendskab til anlæggets reelle tilstand. Belastningsbaseret drift på et bestående anlæg koster fra 70-125.000 kroner at etablere. Natsænkning 12-30.000 kroner, når bestående pumpe er egnet til at køre ved lavere frekvens. Projektering af nye anlæg Fokus på en ny svømmehal ligger dels på indretning og en optimal hverdag og dels på økonomi. Det er en god forretning at investere i energibesparende tiltag i anlægsfasen. Energimæssigt er der rigtig mange valg at træffe i en projekteringsproces, og merprisen i anlægsfasen ligger alt efter valg typisk fra +200.000 kroner og opefter. På nye anlæg har vi mange muligheder for hensigtsmæssig energiprojektering, både knyttet til bassinets konstruktion og den tekniske vandbehandlingsmetode. Samtidig er der kommet nye krav fra EU, der giver konkrete retningslinjer for motorernes virkningsgrad. n Et anlæg, der er velfungerende selv ved høj belastning har overkapacitet ved lav badebelastning. Det giver potentiale for energibesparelser. Hvor er der typisk mest energi at spare i svømmehallen? nUdskiftning ældre hovedpumpe/ forfilter (Besparelse på energiforbrug 10-30 procent) nBehovsstyret drift på vandbehandlingen (Belastningsbaseret drift og natsænkning) nSkyllevandsgenvinding (70 procent af skyllevandet kan genanvendes) nBehovsstyret ventilation (Et større anlæg sparer nu 1.000 kW/døgn) nInvestering i termoafdækning (Besparelse på opvarmning mindst 15 procent) nUdskiftning af belysning til LED (300 W kan reduceres helt ned til 25 W) nUdskiftning til nye typer af saunaovne og dampgeneratorer nIsolering af ståltanke og varmevekslere nReturskylning med luftskylning og første filtrat til afløb nEtablering af skylletanke, hvis der i dag returskylles filtre med opvarmet og kloreret vand nOptimering af rengøring og rutiner i badeanlægget, så smudsbelastning mindskes. Energiforum Danmark december 2010 / 7