Læs mere om os på vores hjemmeside www.tusenaes.holbaek.dk Du er også meget velkommen til at komme på besøg, kontakt os og vi aftaler en dag. Telefon 72 36 74 20 Børnehaven i UDBY Tuse Næs Troldemosen Åbningstider: Mandag til torsdag fra 6.30 til 17.00 fredag 6.30-16.30. Holbæk Kommune Troldemosen Vuggestue Børnehave Udby Kirkevej 25 4300 Holbæk Telefon 72 36 74 20 Et godt børneliv fra 0-6 år i en lille institution. Vuggestue Børnehave Integreret institution på Tuse Næs. Den røde tråd fra 0-6 år Vi er en lille institution med marker, natur og masser af frisk luft omkring os. Vi har ”verdens bedste legeplads”. Vi har masser af plads ude og inde. Her er der mulighed for at styrke venskaber i store og små grupper, fordybe sig, få styrket motorikken og opleve med alle sanser. Vi har en dejlig stor naturlegeplads som bruges hver eneste dag året rundt. Vi har vores egen kælkebakke om vinteren, dejlige skygge fyldte steder om sommeren, gynger, klatrestativ, bålplads og vores egen fodboldbane. Kort fortalt er der mange muligheder for, at styrke motorikken og alle sanser. Vi er otte voksne som brænder for arbejdet med børn og deres trivsel og læring. Vi har plads til 12 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Børnene er delt i tre grupper Spilopperne vores vuggestue, mælkebøtterne som er de yngste børnehavebørn og solsikkerne de ældste og kommende skolebørn. Vores aktiviteter laver vi ofte på tværs af alder og stuer. Vi arbejder med pædagogiske læreplaner med temaer og traditioner ud fra vores årshjul, så vi sikre dit barns læring og trivsel.. Vi er ansat i hele huset, så alle voksne og børn kender hinanden. Dette betyder at vi har en tæt kontakt til alle børn i Troldemosen fra 0-6 år. Vi arbejder med Mary fondens fri for mobberi Vi kan godt lide traditioner, og vi holder bl.a. fastelavnsfest, påskefrokost, sommerfest, høstfest, motionsdag, luciafest, julegudstjeneste og slutter året af med en dejlig julefrokost med alle børnene Vi er DGI institution, og arbejder målrettet med krop og bevægelse hver dag. Vi er nabo til Tuse Næs hallen som vi bruger en gang om ugen. Vi sikrer den røde tråd fra 0-6 år og giver dit barn et trygt miljø med de samme voksne omkring sig så barnet undgår unødvendige skift i barndommen. Vi samarbejder med dagplejen som har deres legestue i Troldemosen, hvor de er i heldagslegestue. Derudover tilbydes dagpleje børnene gæstepleje i Troldemosen ved sygdom og ferie i dagplejen. Dette sikre en tryg start i Troldemosen, når den tid kommer. Vi samarbejder med Udby skole fra efteråret og frem til skolestart, så de kommende skolebørns skolestart er en god og tryg oplevelse. Vi samarbejder med Holbæk kommunens talepædagog, psykolog, fysioterapeut og sundhedsplejerske. Vi kan tilbyde dit barn et trygt, overskueligt, anerkendende og lærerigt børneliv i en struktureret hverdag, men med plads til spontanitet. Fra 1 april 2015 har vi madordning i vuggestuen og i børnehaven.
© Copyright 2024