1. No category

SAGNLANDET
LEJRE
Jutta Eberhards
november 2013
Tidsvidner fra en svunden tid
At genskabe historien
Re-enactment eller reaktualisering?
LANDET DU MÅ UDFORSKE
RANA
EN AF DE FØRSTE JÆGER EFTER ISTIDEN
SUNA
STENALDERKVINDE FRA ERTEBØLLETIDEN
JÆGER OG SAMLER
JORUND
JERNALDERMAND
FLYGTNING FRA GALLIEN
JAPKE FRA FRIESLAND
VØLVE OG FRUE PÅ RAVNEBJERG
DEN GODE SØRINE
HUSMANDSKONE
HVORDAN DET HELE EGENTLIG
BEGYNDTE
• Såmænd bare med en dragt
OG UDVIKLEDE SIG TIL
ØJENVIDNEBERETNINGER
• Fra ”tidsvidner”,
som har set ”tingene” med egne øjne
som har hørt ”det” med egne ører
• der kan trække tråde til bestemte tider, steder,
genstande og begivenheder
• der har valgt en rolle, de føler sig tilpas i, gerne i
relation til deres egen livsverden
• der holder fokus på deres historiske miljø og roller
• Sørger for at alt handling styrker undervisnings,- og
formidlingsforløbet
MED EN METODE
”LÆRER I ROLLE / FORMIDLER I ROLLE”
• Drama bliver brugt som undersøgende middel og
medium.
• Det er ikke teater, men har teatrale dele i sig.
Med dens kernefagligheder
• Figur (Japke, Ravn, Frida, Sørine, Ulv, )
• Rum (Skabt forskellige som om verdener i de forskellige historiske
miljøer. Denne verden er meget stofliggjort. Til at røre, føle, lugte,
og være i. En scene er sat.)
• Tid (Selve forløbet, baggrundshistorie, mødet med gæsterne)
HVORFOR
• At kunne udøve performativ og sansebaseret
formidling
• At kunne bringe de besøgende hen til anden tid og
sted
• At kunne formidle det faglige stof ved hjælp af sin
rolle
• At give genstandene en personlig funktion, at vække
deres historie
HVORDAN ER DET?
AT VÆRE I ROLLE
•
•
•
•
At være med på fiktion, at være med i spillet, ”at lade som
om”
At spille en anden end sig selv
At sætte sig ind i en anden person. At begå sig i en andens
fodspor, sko
At man kan fralægge sin rolle og gå ind og ud af rollen efter
behov og ønske
Åbner muligheder for at møde vores besøgende på forskellige vis
• At kunne agere i rolle
• At kunne agere som professionel formidler
• At kunne agere som privatperson
• At kunne omtale sig selv, sin karakter eller en anden i 3.
person
HV’ERNE ER ALTID MED
• Hvad?
Emne, tema
• Hvorfor?
Hensigt, intention, lærings,- og formidlingsmål og
pointe
• Hvem?
Aktører og gæsterne
• Hvordan?
Midler, ramme,
• Hvornår?
Tidsplan, begyndelse, forløb og afslutning
HVAD GÅR DET UD PÅ ?
Det faglige
stof
afsender
modtager
ISCENESÆTTELSE
FORMIDLINGSSPIL
DET ÅRLIGE TING PÅ RAVNEBJERG
• At gøre abstrakte emner konkret
• At kunne belyse fortidens mentalhistorie
• At gøre begreber som f.eks Ting, sædvaneret,
slægtskab, fri og ufri, begribeligt
• At levendegøre kildemateriale fra lovtekster, skriftlige
kilder og sagnlitteratur
TINGET TILTRÆKKER
LIGESOM I ”GAMLE DAGE ”
MARKEDSFOLK
TRÆSMEDEN, SMYKKESMEDENE ULDKONERNE OG ANDRE
TILREJSENDE DANNER
DEN YDRE RAMME
THORGUN DEN LOVKYNDIGE OG
LOVSIGEMANDEN
ER PARATE TIL AT SPILLET KAN BEGYNDE
TINGET ER SAT
THORGUN DEN LOVKYNDIGE
ER VÆRT, SPILMAGER OG FORTÆLLER,
FOR BÅDE GÆSTER OG TINGSFOLKENE
Sissela Ørnholt Johanssen
SOM VÆRT
OG
SPILMAGER
Før:
• Fundet og sat sig ind i kilderne, gerne med emner, der enten er
genkendeligt fra nutiden eller henviser til en måde at tænke på,
som virker helt fremmed for nutidsmennesker
• Har lavet en kort beskrivelse også hvilken pointe, vi gerne vil have
frem
• Sat ”spillerne” ind i sagen. Der holdes møde, ideer bliver udvekslet.
De enkelte parter kommer med deres bud, hvordan de ser sig selv
i forløbet, hvad de vil gøre, forbereder sig mentalt på deres
”karakter” …
Mens:
• Byder velkommen, hvad venter vores gæster?
• Afbryder spillet ved at fryse scenen, går i dialog med vores gæster,
stiller spørgsmål, laver kommenteringer, bringer de besøgendes
livsverdener ind, forklarer og undrer sig sammen med vores
publikum
• Afslutter forløbet
Efter:
Lille opsamling med gæsterne og de involverede (skidt og kanel
og hvilken god praksis og erfaring kan vi bygge videre på)
KILDEMATERIALE
• Tema: Fledføring.
At man kunne erklære sig umyndig og tvinge sine
slægtninge til at brødføde én. Det var før den
offentlige hjemmepleje. Fledføring kan aldrig gøres
om.
• Kilde:
Valdemars Sjællandske lov, ældre redaktion, kap. 83
– 85
(Alex Uth)
LOVSIGEMANDEN
MED STORE INDSIGT I SÆDVANEN OG
TRADITIONER
Sissela Ørnholt Johanssen
HVAD LIGGER DER BAGVED?
DREJEBOGEN
Utak er verdens løn
En syg og fattig bonde, som ikke længere kunne overskue at klare sig, havde tænkt sig at dele sin arv
og lade sig underholde på omgang af sine slægtninge (fledføring). De nægter at huse ham.
Anklageren fremfører at han er for syg til at klare sig længere. Som ret er, kan han vælge at ordne sin
arv, og lade sig indkvartere og forpleje hos sine slægtninge. De har nægtet ham hans ret. Det er
skamfuldt og æresløst at de nægter ham husly.
De anklagede nægter. De har ikke råd. De sidder selv hårdt i det. Så skidt har han det ikke.
Hvem har ret:
Anklager. Loven kræver ingen invalideprocent eller lignende, kun at man ønsker at fledføre sig (der
ligger dog givet et stort ærestab i det). Det kan være en vigtig pointe at den der tager imod en
fledføring, hæfter for alle hans gerninger.
Hvordan skal det løses:
Anklagerne fremføres, og de anklagede forsvarer sig og prøver at forklare situationen. Måske viser de
sultne børn frem, som ikke er fine i tøjet.
Lovmanden kan fortælle at efter gammel skik kan tinget fastsætte en dag hvor han skal flytte ind og
nogen skal indvillige i at tage imod ham. Hvis de ikke vil rette sig efter det, må han flytte ind hos
hvem han vil af dem.
(Alex Uth)
SKULE FREMFØRER SIN SAG FOR
TINGET
En syg og fattig bonde, som ikke længere kunne overskue at
klare sig, havde tænkt sig at dele sin arv og lade sig
underholde på omgang af sine slægtninge (fledføring). De
nægter at huse ham. (Alex Uth)
Sissela Ørnholt Johanssen
DE INVOLVEREDE FAMILIER ER
MØDT OP
Sissela Ørnholt Johannssen
MISFORNØJET OG AFVISENDE AT
SKULLE HAVE FAR BOENDE
Sissela Ørnholdt Johanssen
RUNE VENTER PÅ AT DET ER HANS TUR. HAN VISER
MYNDIGHED, FØLGER NØJE MED HVAD DER FORGÅR,
HAR VÆRET MED TIL AT AFTALE, HVAD DER FORVENTES AF
HAM …
Sissela Ørnholt Johanssen
SCENEN ER FROSSET.
RAVN LYTTER PÅ SPILLEMAGEREN, SPÆNDT PÅ OM TINGET
FÅR EN ANDEN DREJNING
l
Sissela Ørnholt Johanssen
HVAD MED VORES GÆSTER?
TINGSMÆND SIDDER NED FOR AT DE
BESØGENDE KAN SE
DER SKAL TALES HØJT OG
TYDELIGT
DE BESØGENDE SKAL INDDRAGES
THORGUN HAR PLACERET SIG LIGESOM ANDRE
MARKEDSFOLK MELLEM VORES GÆSTER FOR AT KUNNE
ITALESÆTTE FORLØBET
MEDSPILLERE I YDREKREDSEN SPEJLER I DERES MIMIK, GEBÆRDER OG
IKKE FORSTYRRENDE SMÅSNAK, DET DE SER OG SYNES, OG GØR MED
DET SPILLET STØRRE OG UDVIDER SPILLET TIL VORES GÆSTER
Sissela Ørnholt Johansson
DER FORHANDLES OG
FORKLARES
Sissela Ørnholdt Johansson
UNGERNE BLIVER OGSÅ TIL MEDSPILLERE
(DEM SKAL VI SAMLE OP OMKRING BAGEFTER)
Sissela Ørnholt Johansson
TVISTEN BLIVER AFGJORT
IKKE ALLE ER TILFREDSE
Sissela Ørnholt Johanssen
DET STORE UNDREN BREDER SIG HOS UNGE OG
GAMLE
HVAD SKER DER?
DET FORPLIGTER:
Arbejdes i rolle er der brug for:
• at samle op vedrørende det skete
• at sætte ting i perspektiv
• At holde det enkelt
• Der er altid brug for en kommentering,
refleksion, da der er meget forførende bestand
billede, vi giver.
• Vigtigt at gøre klart at det er vores bud vores
tolkning
HVORDAN ENDTE SAGEN SÅ?
SÅMÆND BARE MED AT FJØLNIR SOM FØRSTEFØDT, SKAL GÆSTE
FARMAND I FØRSTE OMGANG . DET ER HAN IKKE GLAD FOR
DET HELE DOG ALTID MED HUMOR OG ET GNIST I ØJET
Sissela Ørnholt Johansson