HALDOR TOPSØE IT-SIKKERHED GIVER HALDOR TOPSØE CENTRALT OVERBLIK – OG DECENTRAL PERFORMANCE Haldor Topsøe har som en global virksomhed abroad-kontorer i hele verden, mens driften af deres it-systemer ligger centralt i Danmark. Dubex hjælper med at sikre overblik, sikkerhed og hastighed på netværk og applikationer. Haldor Topsøe er verdensførende inden for udvikling af industrielle katalysatorer, der indgår i 90% af verdens industrielle produktion. En katalysator skaber en kemisk reaktion uden selv at blive fortæret af den – en energibesparende genvej. Haldor Topsøes katalysatorer gør det eksempelvis muligt at omdanne sukkermolekyler til mælkesyre, der er udgangspunkt for fremstilling af bionedbrydelig plastik. Med to lokationer i Danmark og 9 abroad-kontorer placeret rundt om i verden har Haldor Topsøe brug for en effektiv tilgang til deres it-systemer for at kunne sikre de globale medarbejdere adgang til forretningskritiske applikationer – og i sidste ende servicere deres kunder bedst muligt. HALDOR TOPSØE FORBEDRER BRUGEROPLEVELSEN OG IT-SIKKERHEDEN Deres abroad-kontorer linker op til applikationer som Lotus Notes, Citrix, SAP og Oracle via VPN, hvilket kræver stor båndbredde og lav forsinkelse. De har derfor behov for en løsning, der kan sikre overblik, sikkerhed og hastighed på forbindelserne mellem Danmark og deres store kontorer i Indien, Kina og Moskva – og på sigt i samtlige 9 abroad-kontorer. ”Vores primære opgave er at sikre interne brugere i Danmark og udlandet hurtig og sikker adgang til vores applikationer. Kan vi ikke det, vil det i sidste ende gå ud over vores kunder i form af forsinkelser på projekter, beregningsmodeller og lignende”, fortæller Leo Ingerslev Pedersen, it-arkitekt, Haldor Topsøe. ”Kompleksiteten i vores it-systemer steg i takt med udvidelserne af vores udenlandske kontorer. Vi havde behov for optimering af vores eksisterende båndbredde. Vi tog derfor fat på Dubex i 2008 med et ønske om bedre sikkerhed og central styring af vores it-systemer samt bedre brugeroplevelser i forhold til vores applikationer”, fortsætter Kim Bauer, systemadministrator, Haldor Topsøe. MANAGING RISK. ENABLING GROWTH.® “Vi trækker på Dubex’ specialister til daglig support og langsigtet rådgivning. De kender vores udfordringer, har ekspertisen til at imødekomme dem, og de overholder deres tidsfrister”. Leo Ingerslev Pedersen, it-arkitekt, Haldor Topsøe VI BENYTTER HELE BLUE COAT’S PORTEFØLJE Med Haldor Topsøes krav om øget sikkerhed, hastighed og overblik over deres applikationer og webmiljø anbefalede Dubex en samlet Blue Coatløsning, der de sidste 4 år har givet de ønskede resultater. Websikkerheden er styrket blandt andet gennem webscanning og styring af adgang til internettet, således at brugerne ikke kommer til at kompromittere forretningskritiske data. WAN-optimering accelererer og optimerer trafikken på den eksisterende båndbredde og giver overblik over netværk og applikationer, der gør det muligt at prioritere it-afdelingens indsats. Leo Ingerslev Pedersen fortæller: ”Med faste regelsæt for websikkerheden kan vi i dag hurtigt opsætte eller fjerne blokeringer med virkning på samtlige kontorer, hvilket sparer både tid og ressourcer. Uden den fulde Blue Coatløsning kunne vi ikke drive vores platform centralt og samtidig leve op til vores krav om sikkerhed, hastighed og overblik”. EN PROAKTIV IT-AFDELING Haldor Topsøe har sammen med Dubex implementeret Blue Coat-løsningen hos 5 ud af 9 abroad-kontorer, og det er ambitionen på sigt at udvide løsningen til alle virksomhedens udenlandske selskaber, hvor båndbredde er en bekostelig affære. Blue Coat-løsningen giver i form af websikkerhed, optimeret adgang til applikationer og øget overblik derfor både økonomiske og driftsmæssige gevinster. ”Med en besparelse på over 50% af vores båndbredde kan vi udskyde investeringer til dette. Som administrator giver løsningen mig et godt overblik over sikkerheden og flaskehalse i vores netværk og applikationer, som jeg kan handle proaktivt på, før de bliver et problem for brugerne. Central styring i et ensartet miljø letter vores arbejdsgange i it-afdelingen, og vi kan styrke brugeroplevelsen og -produktiviteten”, fortæller Kim Bauer. DUBEX KENDER VORES UDFORDRINGER OG LEVERER LØSNINGERNE Haldor Topsøe har samarbejdet med Dubex i 15 år omkring alt fra firewall og anti-malware til WAN-optimering og websikkerhed. ”Vi har stor gavn af vores sparring med Dubex omkring en bred palet af it-sikkerhedsløsninger og senest vores Blue Coat-løsning. Vi trækker på Dubex’ specialister til daglig support og langsigtet rådgivning. De kender vores udfordringer, har ekspertisen til at imødekomme dem, og de overholder deres tidsfrister”, slutter Leo Ingerslev Pedersen. Haldor Topsøe - FACTS Om Haldor Topsøe: Haldor Topsøe har siden 1940 energioptimeret kemiske processer i industrien til fordel for deres kunder, miljøet og verdens ressourcer. De bidrager til at løse problemstillinger inden for energi, klima og fødevarer gennem deres teknologier, design af fabrikker, rådgivning, forskning og udvikling af industrielle katalysatorer. Haldor Topsøes Blue Coat-løsning: Blue Coat WAN-optimering og websikkerhed sikrer Haldor Topsøe den ønskede sikkerhed, hastighed og overblik på netværk og applikationer i deres abroad-kontorer – og reducerer omkostninger til båndbredde. Overblik over Haldor Topsøes netværkstrafik og applikationer sikrer, at de kan prioritere hvilke applikationer, der skal tildeles båndbredde og dermed accelereres. Hastighed i form af WAN-acceleration medfører, at brugerne henter mindre datamængder og hastigheden på forretningskritiske applikationer øges. Sikkerhed på Haldor Topsøes netværk betyder, at de kan filtrere websites, analysere og skanne mod malware, når deres brugere er på internettet. De kan ligeledes forhindre eller kontrollere brug af båndbredde til private formål. Konkrete besparelser: Der spares op mod 75% båndbredde på Lotus Notes – set over en 24 timers måling af Lotus Notes-trafikken mellem kontoret i Indien og Danmark. Der spares totalt 61,5% båndbredde – set over en 24 timers måling af den totale trafik mellem kontoret i Indien og Danmark. Dubex er Danmarks førende, forretningsorienterede it-sikkerhedsspecialist. Vi leverer og supporterer sikkerhedsløsninger til over 500 lokationer globalt og har siden 1997 hjulpet private og offentlige virksomheder med at håndtere risici, imødekomme forandringer og understøtte en fleksibel vækst. Vores dybdegående tekniske ekspertise og brancheerfaring samt en omfattende produktportefølje og dokumenterede resultater gør Dubex til den ideelle samarbejdspartner for it-afdelinger, der ønsker at bidrage til virksomhedens succes. MANAGING RISK. ENABLING GROWTH.® KØBENHAVN AARHUS Gyngemose Parkvej 50, DK-2860 Søborg Åbogade 15, DK-8200 Aarhus N KONTAKT Tlf. +45 32 83 04 30 [email protected], www.dubex.dk ISO27001 Certified Security Processes Approved Governmental Supplier (SKI)
© Copyright 2024