KIRKEBLADET December 2014 - januar 2015, 25. årgang nr. 6 Skeby og Østrup Sogne Fra grandækningen på kirkegården;Foto: CMP    Jul og forventninger Den levende julekalender Nyt børnekirkekor    Grandækning på kirkegården Christel, Jesper og Filip Ud i naturen netop nu Kirkens målsætning: ”Vi vil være en aktiv, lyttende og inddragende kirke Leder ved Keld B. Hansen Om julen og de store forventninger Juleaften læser jeg i kirkerne en ældgammel tekst fra profeten Esajas i Det gamle Testamente. Teksten er cirka 2700 år gammel, men alligevel giver den stadig mening. sådan som verden ser ud i dag med spændinger mellem øst og vest, fattigdom i syd og omfattende problemer med de tiltagende klimaforandringer, er det svært at have store forventninger til fremtiden. Det er svært at gøre andet end at frygte for fremtiden. Ordene i teksten handler om forventning. De handler om en meget positiv forventning om, at der en gang (og man anede ikke hvornår) kommer en helt fantastisk person, der bliver en gave til menneskeheden. Denne person skal blive en ”underfuld rådgiver, vældig Gud, evigheds far, fredsfyrste”, og hans rige skal være fuld af ”ret og retfærdighed”. Men julen er en oplagt chance for at indse, at Guds søn, fredsfyrsten, kommer til verden og til nutiden og til vores eget liv for at give os håb og mod på livet og fremtiden. Derfor kan julen kan være en tid, hvor man mærker, at en ægte glæde siver ind i en og giver mod til at gå ind til det nye år 2015. Det er ord, der virkelig løfter sig fra gulvtæppet. Det er forventninger, der vil noget, og i julen handler det om, at disse forventninger er blevet opfyldt. Det har vist sig, at ham, som man har ventet på, er kommet. Det er Jesus selv, der kom til jorden og til menneskene. Glædelig jul og godt nytår! Forventninger er lidt vores problem i dag. Vi kan sagtens have forventninger til en festlig fødselsdag eller til en hyggelig jul med familien. Men vi er nok mange, der tænker, at Facebook-gruppe for dig! Facebookgruppen ”din lokale kirke - facebookside for Østrup, Skeby og Gerskov kirker” er oprettet og har pt. 250 medlemmer. Tal med præsten Det kan være tungt at gå alene med sine problemer, og det kan være befriende at tale med andre om dem. Du kan f.eks. tale med præsten, der har tavshedspligt. Ring eller skriv til præsten, Keld, på tlf. 64821307 / [email protected] for at få en samtale eller aftal, at I mødes. KIRKEBLADETS REDAKTIONSGRUPPE Keld B. Hansen, Lars Larsen, Sanne Timmermann, Tessa Gjødesen, Peter Kirkeby, Alexandra Lund-Tholander, Mikkel Koch Lund-Hansen og Carsten Michael Pedersen. 2 MEDLEMMER AF MENIGHEDSRÅDENE Østrup menighedsråd: Birgit Vous, Lene Hommelhof Bang, Steen Risum, Lars Larsen og Astrid Magnussen. Skeby menighedsråd: Lars Nielsen, Peter Rasmussen, Eva Esbech, Bo Sommerstedt og Esther B. Sørensen. Menighedsrådene afholder altid fælles menighedsrådsmøder, og de finder sted i Østrup præstegård. Det er Astrid Paludan, der er præst ved gudstjenesten. Kalender 2. 6. DEC JAN Vi håber, at mange har lyst til at være med ved denne stemningsfulde aftengudstjeneste, som foregår i Skeby kirke søndag den 7. december kl. 19.30. Frokostklub for mænd foregår den 1. tirsdag i måneden mellem kl. 11 - 13 Sted: Østrup præstegård 14. DEC Foredraget den 2. december er ved Palle Jensen, der har været provst i Assens. Hans titel er: ”Safari på Mors” Gudstjeneste i Østrup kirke kl. 10.30 Det tredje lys i adventskransen tændes, og det nye børnekirkekor kommer i kirken og synger for første gang. Deltag i gudstjenesten og hør børnekoret. Se omtale af koret side 6. Foredraget den 6. januar er ved feltpræst Jes Rønn Hansen, Strib. Jes Rønn Hansen har været feltpræst i Irak og Afghanistan. 4. 8. 17. DEC JAN DEC Julekoncert med gospelkoret, Happy Voices, i Østrup kirke kl. 19.30 Vores eget gospelkor giver koncert. De har indøvet mange nye og spillevende sange, så det lover godt for årets julekoncert. Dørene åbnes kl. 19.00, og det er gratis. Læsegruppen. Mødested er hos Lene Hommelhof Bang, Strøbyvej 63 i Østrup. Nye er meget velkomne; skriv da en mail til [email protected] 30. NOV 1. søndag i advent 1. JAN Gudstjeneste i Østrup kirke kl. 10.30 Det er første søndag i advent. Det første lys i adventskransen tændes, det nye kirkeår begynder, og medlemmer fra gospelkoret, Happy Voices, deltager og synger en gospelsang. 7. DEC Gudstjeneste i Gerskov kirke, nytårsdag den 1. januar kl. 17.00 Kom inden for til årets første gudstjeneste. Vi slutter med champagne og kransekage! 5. 2. søndag i advent FEB Værkstedskirke på Østruplund og i Østrup kirke torsdag den 5. februar, 1700 - 19.15. Det er vores årlige fejring af kyndelmisse med fakkeltog gennem Østruplunds park til kirken. Søndag den 7. december De ni læsninger i Skeby kirke kl. 19.30 ”De ni læsninger” er en gammel engelsk skik, der i de senere år også er indført i mange danske kirker som en del af forberedelsen til jul. Gudstjenesten er en musikgudstjeneste, hvor der gennem musik og ni læsninger fra Bibelen fortælles om skabelsen, profetierne og Jesu fødsel. Til aftenens gudstjeneste vil der være ekstra musikledsagelse ved Sofie Grønhøj, som spiller på tværfløjte. 3. søndag i advent Af hensyn til spisningen er der tilmelding senest 2 dage før til Keld B. Hansen, 23474144 / [email protected] JULEKALENDER: SE SIDE 4 OG 5 3 Omtale af en tradition, der nu kører på 4. år / Keld B. Hansen ”Den levende julekalender” Et friskt tilbud til børn og voksne MANDAG DEN 1. DEC KL. 17 - 17.30 Henning og Keld med julekalenderen Foto: Pia Longet, Lokaljournalen Dagens gæst: Dorthe Nielsen Salme: Vær velkommen, Herrens år Fortæller: Kent Nielsen Fortælling: Juletræ Kor: ”Gelænderlærkene”, som er Krogsbølle kirkes børne– og ungdomskor Salme: Kom, alle kristne Dorthe Nielsen er dagens gæst 1. dec. Ordforklaring: Dagens gæst: En person fra lokalområdet åbner dagens låge og finder dagens ting. Derefter fortæller dagens gæst en lille historie fra barndommens jul. Dagens fortæller: En person, der fortæller dagens historie, som er en historie for børn og voksne. Julekalenderen: I kirken er der en stor julekalender med låger. Tidspunktet for julekalenderen: Det foregår mellem 17 og 17.30. Derfor kan de fleste nå hjem fra arbejde og tage børnene med. Og så kan man nå hjem og spise og stadig have aftenen derhjemme. Den levende julekalender: er et lokalt initiativ for og med lokale. Dagens kor: Et lokalt kor, der synger cirka 4 3 sange TIRSDAG DEN 2. DEC KL. 17 - 17.30 Procession: Børnehaveklassen Dagens gæst: Peter Kirkeby Salme: En rose så jeg skyde Fortæller: Keld Fortælling: Julen begynder med et barn Kor: Børn fra Aktivitetshuset i Otterup Salme: Blomstre som en rosengård Da en låge blev åbnet sidste år Den levende julekalender… er en blanding af fortælling, fællessang, masser af levende lys, korsang, personlig beretning og kalenderåbning Peter Kirkeby er dagens gæst 2. dec. TIRSDAG DEN 9. DEC KL. 17 - 17.30 MANDAG DEN 8. DEC KL. 17 - 17.30 Dagens gæst: Lucia: 4. klasse går Lucia Dagens gæst: Erik Brønserud Dorthe Karlsen Salme: Barn Jesus i en krybbe lå Salme: Dejlig er den himmel blå Fortæller: Keld Fortæller: Barbara Dahl Fortælling: Legenden om Juleroserne Fortælling: Vise mænd fra Østerland Kor: Skovløkkeskolens kor, 1. – 3. klasse Kor: Otterup kirkes børne- og ungdomskor Salme: Dejlig er jorden Salme: De hellig tre konger så hjertensglad 4. klasse Otterup børne- og ungdomskor synger den 8. december 5 Skovløkkeskolens 4 kl. går Lucia den 9. dec. Omtale ved Keld B. Hansen Nyt børnekirkekor ser, de gør, imellem sangene. Da laver de for eksempel armbøjninger og springer op og råber ”Hurra”. Det er, forklarer Lillian, for at bliver mere bevidst om de muskler, man bruger til at synge med. De glæder sig alle til et korstævne, de skal deltage i i midten af november. Det foregår på Nordvestskolen i Otterup og er med overnatning. Som afslutning på korstævnet skal alle deltagere give koncert i Otterup kirke. Emma, Anna, Camilla, Ida Marie, Asta og Sarah Korets første optræden uden andre medvirkende sker ved gudstjenesten den 3. søndag i advent (14. december) kl. 10.30. Det er i Østrup kirke. Camilla, Ida Marie og Asta fra 4. klasse, Emma og Sarah fra 5. klasse og Anna fra 6. klasse er kommet med i det nye børnekirkekor, der startede i september. Louise fra 5. klasse kom ikke med på billedet, men hun er også med i koret. Lillian Sørensen fra Skovgyden, der normalt er lærer på Nislevgård Efterskole, leder koret og øver med koret hver mandag mellem 15 og 16. Skovløkkeskolen lægger lokale til, og korarbejdet kaldes med den nye skolereform for ”understøttende undervisning”. De 6 medlemmer af koret, som jeg traf, er glade for det nye kor. De fortæller, at de er glade for at synge sammen. Enkelte af dem fortæller også, at de er begyndt at synge mere derhjemme. De viste mig nogle øvel- Børnekoret optræder for første gang ved gudstjenesten i Østrup kirke den 3. søndag i advent / 14. december kl. 10.30 6 Lillian ved klaveret Omtale ved Keld B. Hansen Grandækning på kirkegårdene Hvert eneste år i november går kirkens gravere i gang med at dække kirkegårdenes gravsteder med gran. Målet er at blive færdig til den første søndag i advent. Man tager en kirkegård ad gangen. Først Gerskov, så Skeby og til sidst Østrup kirkegård. Hele arbejdet tager - afhængig af vind og vejr - cirka fire uger. Graverne imødeser arbejdet med grandækningen med spænding. Man ved jo ikke på forhånd, hvordan vejret vil arte sig. Mon man skal sidde på knæ dagen lang i frostvejr eller mon det vil blive lunt i vejret? Eller vil november blive en måned med meget regn? I år har vi været heldige med vejret, forklarer graver, Henning Madsen. Der har været forholdsvist høje temperaturer og næsten ingen regn. Henning husker et år, hvor man fik afsluttet grandækningen før sneen kom. Men lige før advent satte det ind med snevejr, og sneen blev liggende indtil marts måned, hvor man fjerner granen. Det kom til at betyde, at den vinter var der ingen, der kunne glæde sig over at se grandækningen. Henning og Lisbeth grandækker Mere end 90 procent af gravstedsindehaverne betaler for at få grandækket, og det er da også et dygtigt og professionelt arbejde, der leveres. Alle gravere deltager i kursus i grandækning. Man gør det ikke hvert år, men så hvert andet eller tredje år; der lærer man at kombinere de forskellige sorter af gran og at lave mønstre, så det ser godt ud. Som noget nyt i år afslutter man alle steder med en lille grøn ”buket”, som man kan se et eksempel på nederst til venstre. Mens jeg er på besøg for at tage billeder af grandækningen, klippes granen hurtigt med saksen og lægges ud på gravstedet. Normansgran lægges i bunden, og der dekoreres med Nobilisgran. Humøret blandt graverne, Henning, Lisbeth og Ulla, fejler ikke noget. Man hygger sig med hinandens selskab, og man synes om arbejdet med at grandække. Efter et par timer på kirkegården afbryder man arbejdet for at gå ind i graverhuset for at varme sig ved en kop kaffe. Selv om det ikke er den koldeste november i år, er det i Til sidst pyntes med en buket 7 længden koldt at grandække. Interview ved Keld B. Hansen Christel, Jesper og Filip bor i Gerskov For to år siden flyttede Christel Kjemtrup og Jesper Thordal Brahe og deres søn, Filip, til Gerskov. De bor på Gerskovvej 27, som er den gamle aftægtsbolig til ”Sognefogedgården”, der ligger overfor. En dag i november kommer jeg på besøg hos dem for at skrive en artikel om dem til vores serie om tilflyttere. jeg kommer fra. Langt det vigtigste er jo i sidste ende min danske familie og den opvækst, jeg har haft i Danmark. Fra Odense til Gerskov Christel og Jesper har kendt hinanden i cirka 18 år. De fandt sammen for 13 år siden, og indtil for to år siden har de boet sammen i Odense. Deres lille hus i Odense lå rigtig godt i forhold til mange ting. I forhold til arbejde og mange specialforretninger. Sønnen Filip er hjemme. Han går i første klasse på Skovløkkeskolen. Familien er rigtig glad for, at Filip går på en skole, der ligger i nærheden, og at det er en lille skole! Jesper tager imod mig i døren. Han er oprindeligt fra Nørrebro i København, men som 19-årig flyttede han til Nordfyn, og han boede 4 år i Norup og Otterup, inden han flyttede til Odense. Men gennem alle årene i Odense havde Christel drømmen om at flytte tilbage til Nordfyn. Jesper var med på tanken, og da de begyndte at se på huse og fik øje på huset, de nu bor i, var Jesper straks solgt. Christel skulle lige gå et par gange omkring huset først, men så var hun også klar til at købe og flytte ind. Christels baggrund Christel kommer fra Skeby sogn. Hun er vokset på Agerlandsvej og er meget glad for Nordfyn. Hun smiler, da hun nævner, at det samme er hendes gamle klassekammerater fra folkeskolen. Det viser sig, at ud af de 19, de var i klassen, er der i dag hele 14, der bor på Nordfyn. De fortæller, at det har været et stort arbejde at renovere huset. Vi har taget arbejdet i mange etaper, og nu er vi ved at være færdige med det indvendige. Derefter går vi i gang med haven. Det er en dejlig grund, vi har. Omme bagved er der en stor sø, og der er også skov til. Af og til oplever vi rådyr gå i haven, og det synes vi er dejligt. Christel fortæller, at hun oprindeligt er adoptivbarn, og at hun kom til Danmark fra Sydkorea, da hun bare var 2½ måned gammel. I 2005 var hun og Jesper på en 18 dage lang rundrejse i Sydkorea, og det var rigtig spændende at se det land og den kultur, hun i sin tid var født ind i. Undervejs kom de også til et børnehjem, hvor de var så heldige at finde hendes sagsmappe. Af mappen fremgik det, at hun i sin tid kom fra en stor familie med forældre og mange søskende. For Christel var det ikke et ønske at opspore sine biologiske forældre og søskende, og derfor endte efterforskningen på børnehjemmet nær Seoul. For mig, fortæller Christel, er det nok at vide nogenlunde hvor Livet i Gerskov Den omfattende renovering af vores hus har lagt en dæmper på os, så vi har ikke været så udadvendte, som vi gerne ville, fortæller Christel. Men i forbindelse med Fjordens Dag i september brugte jeg sammen med Gerskov Bylaug tid på at samle alle lokale, der producerer håndværk: for eksempel trædrejere og pileflettere, for at de kunne udstille på vores grønne fællesområde i Gerskov. Det lykkedes at få samlet folk til 25 boder, men som mange sikkert husker, regnede det massivt på Fjordens Dag. Derfor arbejder vi os nu frem mod Fjordens Dag til næste år, og håber at få succes med mange udstillere og gæster. 8 Christel, Filip og Jesper; foto: CMP Passion for nisser Fra sit barndomshjem er Jesper vant til, at man fra den første december pyntede hjemmet med nisser. Det synes jeg var hyggeligt, fortæller Jesper, og den tradition har jeg gerne villet føre videre. Men ikke med billige masseproducerede nisser. Derimod med håndlavede og også hjemmelavede kvalitetsnisser. Derfor, siger Jesper, har jeg lært mig at lave nisser - helt fra grunden af. Jeg syr dem selv og laver ansigter og hænder og krop på dem. En overgang arbejdede jeg i Høje Taastrup og tog hver dag toget mellem Odense og Høje Taastrup. I toget arbejdede jeg på mine nisser, og det har givet mig mange pudsige reaktioner fra mine medpassagerer. Jesper ønsker til næste forår at udbyde et kursus i fremstilling af nisser. Over en weekend skulle det være muligt at producere to nisser. Dejligt på landet, men… Både Jesper og Christel bedyrer, at det er dejligt at bo i Gerskov. Også selv om Christel, der arbejder i Odense, har fået meget længere på arbejde. Men mobilsignalet er meget svagt. Når vi taler i telefon skal det altid foregå fra vores karnap. Det er det eneste sted i huset, hvorfra vi kan modtage signal. Det er jo noget, vi kan leve med, men derfor er det jo alligevel lidt irriterende. Jeg spurgte ikke Christel og Jesper, hvor længe de ønsker at blive boende i Gerskov. Men jeg fik indtrykket af, at de er kommet for at blive. Det er i Gerskov, de har fundet det helt rigtige sted at bo. 9 Hvad sker der i naturen ved Peter Kirkeby, Klintebjerg Hvad sker der derude/dernede i december og januar? Så blev det vinter igen. Siden vi startede den her serie med ”hvad sker der derude”, har vi bevæget os gennem et år, der på mange måder har været lidt usædvanligt og stadig er det. Foråret kom rigtig tidligt i år, og allerede Marts i måned var det begyndt at blive dejligt varmt. De målinger, vi bruger i dag, startede i 1874, og vi har adskillige gange i løbet af året enten tangeret eller slået eksisterende rekorder. Solrigeste, varmeste, flest tropedøgn, flest sommerdøgn, men også vådeste, med flere kraftige skybrud og regnmængder over normalen. men med de andre fremmødte medlemmer og se fjordens fugle vågne, se disen lette over Vigelsø, giver én en ro i kroppen, som er svær at finde andre steder. Kulden holdes ude af en varm flyverdragt, handsker og hue. Efter en kop kaffe og lidt sludren er det af med kludene og en tur i vandet. Vi vader ud, og kulden på tæer og underben føles hurtigt. Så snart der er tilstrækkelig dybde, smider vi os, nogle helt under, andre med hænder og hovedet over vandet, alt efter temperament. Så gælder det om at få styr på åndedræt, så snakken kan gå, også medens vi er i vandet. Nu er det som sagt vinter, eller det siger kalenderen i hvert fald, og inden længe er det jul. Hvordan oplever vi det så? Hele formålet med den her serie af artikler er at få flere til at bevæge sig fra den lune stue med den bløde lænestol, ud i naturen, bruge den, se den og føle den. Nøgensnegl Efter baderiet gør det godt igen at få en kop tår kaf’ og måske en lille skarp. Så kan man igen sidde stille og meditere over, hvor godt det er at bo et sted, hvor vand, fjord, skov og eng er så nemt tilgængelig, og hvor vinterbadning også er en blandt mange måder at bruge naturen på. Søanemone Klintebjerg vinterbadelaug I Klintebjerg, har vi oprettet et vinterbadelaug, med efterhånden mange medlemmer. De ihærdige bader hver dag og ofte både tidlig morgen og efter aftensmaden. Et weekendmøde i skuret på havnen, er en lise for sjælen. Siddende der på bænken sam- Under overfladen ved Lillebælt Men hvad sker der under overfladen i det vand, vi lige har badet i? Kom med en tur til Lillebælt, på med flasken og så ned i dybet. Der er stor forskel på hvilket liv, man ser under overfladen, afhængig af om man dykker forår, sommer, efterår eller vinter. Fordi vandet endnu er forholdsvis ”varmt” (det er omkring 6-8 grader i overfladen og 5-7 gra10 der i dybden), er vi ikke helt derhenne hvor de rigtige vinterdyr er aktive under overfladen. Bedre vandkvalitet og dykning En af de ting vi også kan notere os, når vi dykker, er at det virkelig ser ud til, at vandkvaliteten begynder at bedre sig. I Lillebælt er de i øjeblikket ved at oprette nye store stenrev for at beskytte benene på broerne. Disse stenrev skaber igen grobund for myriader af livsformer, og det bliver spændende at se, hvordan de udvikler sig. Billederne her er netop taget i Lillebælt af min gode ven Peter Rønnehøj Hansen, og rygterne siger, at han under gårsdagens dyk, så 10armet blæksprutte, på 30 meters dybde, i Lillebælt. Fiskene De fisk, man møder lige nu, er torsk, sej, lubbe, skrubber og rødspætter, samt de altid nærværende havbars og kutling. Lige nu er fladfiskene ved at skulle til at gyde, og efter gydning bliver de lidt fattige at se på, men det er stadig en god oplevelse, når man møder dem. Torskene møder man i stimer på den her årstid, og man kan rent faktisk håndfodre dem! En knust musling er nok til, at de kommer helt tæt på og spiser af hånden, fantastisk oplevelse! Dykning er en anden måde at bruge naturen på, fantastik afvekslende, smuk og helt ulig det man kan se på overfladen, og ligesom med vinterbadning gør det efter endt dykning godt med en kop tår kaf’ og måske en lille skarp. Det er livgivende at komme ud Uanset hvordan lige præcis du har tænkt dig at bruge, eller måske allerede bruger naturen, er det bare om at komme derud. Det er livgivende for krop og sjæl; det er det, der gør hverdagen en lille smule smukkere og måske knap så vintertræls. Derfor, hvis denne artikelserie har ført til, at du/I kommer mere ud, så har vi nået det, vi gerne ville. Vi slutter derfor serien med denne artikel og håber den har vakt jeres nysgerrighed for at kommer derud. Nøgensnegl Nøgensnegle Gennem hele året er skrænterne i Lillebælt tæt besat med søanemoner, søpindsvin og andre mere stillesiddende dyr. En af dem man med spænding venter på kommer op fra dybet er nøgensnegle. Lige nu er vandet ikke helt koldt nok, så de små dyr er ikke så talrige endnu. De er desuden meget små, 40 - 50 mm, så man skal kigge godt efter. Nøgensneglene er havsnegle, hvor den voksne hverken har skal eller hus. Navnet ”nudibranchia” eller ”nøgensnegl”, hentyder til sneglenes gæller, der sidder frit som en busket gevækst på bagkroppen. På grund af deres farver og deres manglende evne til at flygte, er nøgensnegle et populært motiv for undervandsfotografer. Vi ses derude - eller måske dernede! Søanemone 11 GUDSTJENESTER Hvornår Tema for gudstjenesten Søndag 30/11 Gerskov Skeby 1. søndag i advent Søndag 7/12 10.30 (KBH) De 9 læsninger 19.30 (AP) Søndag 14/12 Johannes Døberen og Jesus Søndag 21/12 Johannes fortæller om Jesus 10.30 (KBH) Juleaften - Jesu fødsel 16.30 (KBH) Juleaften 24/12 Juledag 25/12 10.30 (KBH) 14.30 (KBH) Juledag - Jesu fødsel 2. juledag 26/12 10.30 (AP) Julesøndag 28/12 Simeon og Anna ser Jesus Jesus får sit navn Søndag 4/1 Søndag 11/1 15.30 (KBH) 10.30 (KBH) Troen har omkostninger Nytårsdag 1/1 Østrup 10.30 (KBH) 17.00 (KBH) Hellig tre konger 10.30 (KBH) Den 12-årige Jesus i templet 10.30 (KBH) Søndag 18/1 Vand til vin v. brylluppet i Kana 19.30 (AP) Søndag 25/1 Forklarelsen på bjerget 10.30 (KBH) Søndag 1/2 Arbejderne i vingården 10.30 (KBH) Torsdag 5/2 Kyndelmisse i Værkstedskirken 18.00 (KBH) KBH er Keld B. Hansen; AP er Astrid Paludan Provst Keld B. Hansen, 64821307; Sognepræst Astrid Paludan, 51645178; Graver ved Østrup, Skeby og Gerskov kirker: Henning Madsen, 41263411. NAVNE Døbte: Gustav Cramer Magnussen Ingrid Hougaard Holme-Bak Kirkebladet er trykt på FSC certificeret papir, der støtter bæredygtigt skovbrug verden over. Viede: Kristoffer Paaske Egeskov og Freja Isabella Paaske Egeskov Døde: Ejler Georg Olsen Grethe Poulsen Lillian Hansen Frode Nielsen Kirkebil Ældre, der ikke kan befordre sig selv, er velkomne til at bestille en gratis taxa (menighedsrådet betaler) til gudstjeneste eller møder i præstegården på tlf.: 64 82 14 66