DEA - Munksgaard
Til kamp for konkurrencestaten MÅLET OM AT KLARE SIG – OG KLARE SIG BEDST – I DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE ER BLEVET DET ALTAFGØRENDE POLITISKE KOMPAS I KONKURRENCESTATEN DANMARK. DET FAKTUM KRÆVER EN RADIKAL NYTÆNKNING AF VORES UDDANNELSESSYSTEM. INTERVIEW MED OVE K. PEDERSEN, CBS, AKTUEL MED NY BOG OM KONKURRENCESTATEN ”Uddannelse og uddannelsessystemet er den væsentligste del af konkurrencestatens mobilisering. Og det er vel at mærke et uddannelsessystem, der skal se markant anderledes ud end i dag. Vi kan ikke længere nøjes med at forholde os til én sektor alene, men må se alle sektorer samlet. På den måde kan man sige, vi er på vej ind i en historisk ændring af vores uddannelser.” Ordene tilhører Ove K. Pedersen, professor på CBS og forfatter til en ny bog om konkurrencestaten. I bogen beskriver han, hvordan konkurrencestaten Danmark befinder sig i en tiltagende kamp mod især andre velstående lande af europæisk og vestligt tilsnit. Kampen handler først og fremmest om økonomi og konkurrenceevne. Om at have den mest effektive og konkurrencedygtige økonomi. Har vi ikke det, taber vi konkurrencen om investeringer, virksomheder og arbejdspladser, der er grundlaget for den velstand og velfærd, vi gennem årtier har bygget op. En global boksekamp Når slagteriarbejdspladser flytter til Tyskland eller Polen, når den offentlige sektor skal effektiviseres, når dårlige PISA-resultater dominerer skolepolitikken, og når statsministeren forlanger top 10 universiteter og verdensklasseuddannelse, kan det med andre ord forstås som udveksling af slagserier i en global nationernes boksekamp. En boksekamp, hvor Danmark historisk set har været et forbillede for andre, men i disse år presses mere og mere i tovene af lave vækst- og produktivitetsstigninger, store statslige budgetunderskud og en demografisk udvikling, der de næste 10 år sætter de offentlige finanser under massivt pres. Mere mobilitet Skal konkurrencestaten Danmark i fremtiden kunne finansiere vores højt besungne velfærdssystem, er der nødt til at ske noget. Noget, der handler om kompetencer. ”Danskerne er nødt til at blive mere effektive, fleksible og mobile. Ifølge OECD skal en almindelig lønmodtager ændre kompetencer seks gange i løbet af arbejdslivet”, siger Ove K. Pedersen og beskriver fire mobilitetsformer, man som lønmodtager i fremtiden skal kunne leve op til: Job-til-job-mobilitet, geografisk mobilitet, funktionsmobilitet og transitionsmobilitet. (se faktaboks side 8) DEA 2011 7 Med an Med andr dre e or ord d er u udd ddan anne nels lses espo polilititik k de dett væ æse sent nt-liligs gste te p pol olititik ikom områ råde de i k kon onku kurr rren ence cest stat aten en.. De Dett er vore vo ress ud udda dann nnel else ser, r, d der er sska kall op opfy fyld lde e da dans nske kern rnes es øged øg ede e ko komp mpet eten ence cebe beho hov. v. D Det et h har ar p pol olititik iker erne ne i stig st igen ende de g gra rad d og også så e erk rken endt dt ssid iden en b beg egyn ynde dels lsen af 1 199 990’ 0’er erne ne,, hv hvor or ffær ærdi digh ghed edsb sbeg egre rebe bett be begy gynd ndte te at ssku kubb bbe e titill da dann nnel else sesb sbeg egre rebe bett i fo folk lkes esko kole lens ns form fo rmål ålsp spar arag agra raf. f. ”Derfo ”Der forr må m man an o ogs gså å un undr dre e si sig g ov over er h hvo vorr få få,, de derr lægg læ gger er e ett he helh lhed edss ssyn yn n ned ed o ove verr vo vore ress ud udda dann nnel else ser. r. Vi har i d dag ag e ett in inef effe fekt ktiv ivtt ud udda dann nnel else sess ssys yste tem, m, ssom om ikke ik ke u udn dnyt ytte terr si sine ne rres esso sour urce cerr or orde dent ntliligt gt.” .” Fremti Frem tide den n de defin finer eres es a aff øk økon onom omii Som So m ek ekse semp mpel el p på å de dett in inef effe fekt ktiv ive e sy syst stem em p peg eger er CBSCB S-pr prof ofes esso sore ren n på på,, at d det et e err al altt fo forr be besv svær ærliligt gt at b bev evæg æge e si sig g ru rund ndtt i sy syst stem emet et o og g me meri rito tove verf rfør øre e fra fr a de den n en ene e titill de den n an ande den n ud udda dann nnel else se o og g fr fra a de den n ene en e titill de den n an ande den n ud udda dann nnel else sess ssek ekto tor. r. D Det et k kræ ræve verr et b bed edre re m mer erititsy syst stem em o og g et b bed edre re rrea ealk lkom ompe pete ten ncevu ce vurd rder erin ings gssy syst stem em,, de derr ta tage gerr he hens nsyn yn ttilil,, at vvor ores es færd fæ rdig ighe hede derr i st stig igen ende de g gra rad d er erhv hver erve vess på a arb rbej ejds ds-plad pl adse sen. n. ”Vi må ttæn ”Vi ænke ke u udd ddan anne nels lse e ud a aff se sekt ktor orer erne ne o og g ind in d i en ssam amme menh nhæn æng. g. V Vii sk skal al ttæn ænke ke ffol olke kesk skol oler er samm sa mmen en m med ed u ung ngdo doms msud udda dann nnel else serr og u ung ngdo doms ms-udda ud dann nnel else se ssam amme men n me med d vi vide dere regå gåen ende de u udd ddan an-nels ne lse, e, og ov over er d dét ét sska kall vi ttæn ænke ke m mul ulig ighe hed d fo forr lilivs vsla lang ng llær ærin ing g på for orsk skel ellilige ge n niv ivea eaue uer. r. D Dan ansk sker erne ness muliligh mu ghed eder er for o opg pgra rade deri ring ng o og g æn ændr drin ing g af k kom ompe pe-tenc te ncer er e err he heltlt c cen entr tral ale e el elem emen ente terr i en k kon onku kurr rren en-cest ce stat at,, hv hvor or sspø pørg rgsm smål ålet et o om, m, h hva vad d vi sska kall le leve ve a aff i frem fr emtitide den n i hø højj gr grad ad iikk kke e be best stem emme mess af p pol olititik iker erne ne,, men me n af d den en iint nter erna natition onal ale e øk økon onom omi” i”,, si sige gerr Ov Ove e K. Pede Pe ders rsen en,, de derr se selv lv h har ar ssat at b beg egre reb b på ffre remt mtid iden enss beho be hovv fo forr fle fleks ksib ibel el,, mo mobi bill og vvel elud udda dann nnet et a arb rbej ejds ds-kraf kr aft: t: m mob obic icat atio ion. n. 8 DEA 2011 FAKTA: FAKT A: DE FIR IRE E MO MOBI BILI LITE TETE TER R s *O *OBM BMOB OBILILITITET ET !T MA MAN N NE NEMT MT SK SKAL AL KU KUNN NNE E SK SKIFIFTE TE MEL MELLE LEM M JO JOBS BS s 'E 'EOG OGRA RAlS lSKK MO MOBI BILILITE TET T !T MA MAN N ER VI VILLLLIG IG TITILL AT mYT mYTTE TE SI SIG G OV OVER ER ST STR RRE RE GE EOG OGRA RAlS lSKE KE AF AFST STAN ANDE DE s &U &UNK NKTITION ONEL EL MO MOBI BILILITE TET T %V %VNE NEN N TITILL OG MU MULILIGH GHED EDER ERNE NE FOR FOR I L LBE BETT AF AR ARBE BEJD JDSL SLIV IVET ET AT SK SKIFIFTE TE JO JOBF BFUN UNKT KTIO ION N !T !T MA MAN N FO FORR EK EKSE SEMP MPEL EL ER HÍ HÍND NDV VRK RKER ER I ÏN PE PERIRIOD ODE E FOL FOLKE KESK SKOL OLEL ELR RER ER I EN AN ANDE DEN N OG MÍ MÍSK SKE E (2 (2 MED MEDAR ARBE BEJD JDER ER I EN PR PRIV IVAT AT VI VIRK RKSO SOMH MHED ED I EN TR TRED EDJE JE s 4R 4RAN ANSI SITITION ONSM SMOB OBILILITITET ET -U -ULILIGH GHED EDEN EN FO FORR HU HURT RTIG IGTT OG MED MED FÍ OM OMKO KOST STNI NING NGER ER AT KU KUNN NNE E GÍ FR FRA A UD UDDA DANN NNEL EL SE SE TITILL BE BESK SKF FTITIGE GELS LSE E FR FRA A BE BESK SKF FTITIGE GELS LSE E PÍ FO FOR RL L DRE DREOR ORLO LOVV OG TITILB LBAG AGE E I BE BESK SKF FTITIGE GELS LSE E DE DERN RNS STT PÍ VID VIDER EREU EUDD DDAN ANNE NELS LSE E OG TITILB LBAG AGE E I AR ARBE BEJD JDE E OS OSV V FAKTA: FAKT A OM KONK NKUR URRE RENC NCES ESTA TATE TEN N Ko onkkurrenc ncesta ate ten er aflø fløse sere ren n fo forr ve velflfær ærds dsst stat aten en,, derr ha de havd vde e si s n sttorhedstiid fra a titide den n ef efte terr 2. V Ver erdens de nskr krig ig o og g fr frem em ttilil m mur uren ens fald d og So Sovj vjet etun unio ione nens ns oplø op løsn snin ing. in g. V lflfær Ve ærds dsst stat aten en p pas asse sede de p på å danske erne (og borgerne i de a and ndre re vves este teur urop opæi æisk ske e ve v lfærdssamfund), på hjem hj emme mema mark rked edet et o og g på a arb rbejdspladserne. Den fo Den fors rsøg øgte te a att be besk skyt ytte te o og kompensere dansker sk erne ne m mod od m mar arke kede dets ts o og g konkurrencens negative kons ko nsek ekve vens nser er g gen enne nem m so sociale ordninger, som f.eks. efte ef terlrløn øn o og g un unde ders rstø tøtt ttel else se. Velfær Velf ærds dsst stat aten en vvar ar m med ed O Ove K. Pedersens ord ”en kultltur ku urin inst stititut utio ion n titill at sska kabe b fremtidens menneske og ssam amfu fund nd,, hv hvor or d dem emok okrati og demokratisering af indi in divi vide dett st stod od i c cen entr trum um.” .” indled indl edte te n neo eo-l -lib iber eral ale e st stat atsl sled eder ere e so som m Ro Rona nald ld R Rea ea-gan ga n og Mar arga gare rett Th That atch cher er o op p ge genn nnem em 1 198 980’ 0’er erne ne p nk pu nkts tstø tøbn bnin inge gen n af kkon onku kurr rren ence cest stat aten en.. Udviklingen tog fo for al alvo vorr fa fart rt g gen enne nem m 19 1990 90’e ’ern rne e med USA’ As præsident Bill Clint nton onss fø førs rste te øko kono nomi mi-ske program, hvor ha han n erklærerr, at USA befi efind nder er sig i en konkurrence em med ed n nat atio ioner jorden n run undt d (og ikke længere blot So Sovj vjet etun unio ione nen) n).. Og Også så etableringen af EF’s Indre Markked o og g de den n fø førs rste te sstr trat ateg egii fo forr EF EF’s globale konkurrenc ncee eevn vne e sæ sætt tter er ttur urbo bo p på å ko konk nkur ur-rencestaten, derr b blilive verr un unde derl rlag agtt re regu gula latitive ve rram amme merr fra de store instititu tutition oner er ssom om E EU U og W WTO TO.. I 19 1970 70’e ’ern rne e st stod od d det et iimi midl dler e tid klart, at velfærdsstat st aten en h hav avde de g gab abtt ov over er ffor or m meget. De økonomiske konj ko njun unkt ktur urer er vvar ar d dår årlilige ge,, og de talrige sociale ordningerr gj ge gjor orde de o ond ndtt på d de e of offe fent n lige finanser. ”Danmark køre kø rerr ik ikke ke p på å af afgr grun unde dens ns rra and, men vi kører mod den, de n, o og g vi k kan an sse e de den” n”,, so som m daværende finansmini-ster st er K Knu nud d He Hein ines esen en ((S) S) ffor ork klarede befolkningen. I Danmark styrrer b båd åde e rø røde de o og g bl blå å re rege geri ring nger er ffra ra 1990’erne me med d ud udga gang ngsp spun unkt kt i kkon onku kurr rren ence cest sttatten en. På uddanne nels lses esom områ råde dett be bety tyde derr de dett bl bl.a .a., ., a att fo form rmå ålet med ud dda dann nnel else se llan angs gsom omtt sk skififte terr fr fra a et d dan anne nellses- og de emo mokr krat atip iper ersp spek ektitivv titill et ffær ærdi digh ghed edss- o og g arrbe b jd jdsm smar arke keds dspe pers rspe pekt ktiv iv.. Me Med d an andr dre e or ord d gø gøre ress folk fo lkes e ko es k le o og g un ungd gdom omsu sudd ddan anne nels lser er i stitige gend nde e gr grad ad titill ge gens nsta ta and forr kkon onku kurr rren ence ceev evne ne.. En u udv dvik ikliling ng,, de derr kun ku n bl bliv iver er sstæ tærk rker ere e i de kkom omme mend nde e år år,, me mene nerr Ov Ove e K. P Ped eder erse sen. n. Rundtt om i d Rund den en vves estltlig ige e ve verd rden blev socialdemokrat kr atis iske ke rreg eger erin inge gerr sk skififte tett ud på stribe, og i ste tede det Ove K. P Ove Ped eder e se er sen, n, 2 201 011. 1. K Kon onku kurr rren ence cest stat aten en.. Købe Kø benh nhav avn: n: H Han anss Re Reititze zels ls F For orla lag, g, 2 298 98 kkro rone ner. r. DEA 2011 9
© Copyright 2024